ROVDRIFT PÅ JAGUARENS HJEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ROVDRIFT PÅ JAGUARENS HJEM"

Transkript

1 MAGASIN DECEMBER 2013 Levende Natur Årgang 31 ROVDRIFT PÅ JAGUARENS HJEM TEMA: SOJA & PALMEOLIE EU FÆLDER REGNSKOVEN Vores massive forbrug rydder skov i troperne HVEM HAR ANSVARET? Bliv klogere på palmeolien og sojaen i dine varer DANMARK FÅR INTERNATIONAL PRIS WWF har tildelt Danmark klimaprisen Gift to the Earth NATUR PÅ SKOLESKEMAET Tag med til Indonesien, hvor mangroven er klasseværelse

2 ANSVAR FOR NATUR OG LOKAL- SAMFUND Landarbejderen Pak Godi viser de høstede palmefrugter på plantagen Musim Mas på Sumatra, Indonesien. Småbønderne arbejder sammen i et kollektiv, der er tilknyttet plantagen, og arbejder i øjeblikket hen imod RSPO-certificering. Når palmeolien er stemplet med RSPO og sojaen med RTRS, er der nemlig taget særlige hensyn til natur, miljø og lokalbefolkningen. Miljøcertificeringen betyder blandt andet, at det er forbudt at rydde oprindelig skov og natur med høj biologisk mangfoldighed for at gøre plads til flere sojamarker og palmeolieplantager ligesom de mest miljøskadelige pesticider i dyrkningen skal udfases. Men certificeringerne sikrer også bedre arbejdsrettigheder og ansvarlige arbejdsforhold for de lokale, der arbejder i markerne og plantagerne. Læs mere om, hvorfor det er vigtigt, at sojaen og palmeolien er ansvarligt produceret i dette nummer af Levende Natur og på wwf.dk/skov

3 JAMES MORGAN / WWF-INTERNATIONAL

4 REGNSKOV PÅ GAFLEN Store tropiske skovområder og unikke økosystemer bliver hvert år ryddet for at gøre plads til plantager og landbrug med palmeolie og soja. Palmeolien indgår i vores fødevarer som vegetabilsk olie, og sojaen indgår som ingrediens i foderet til vores millioner af svin, kvæg og fjerkræ. Når skoven bliver ryddet mister truede arter som orangutangen, dværgelefanten, tigeren og jaguaren deres levesteder ligesom lokalbefolkningens levegrundlag forsvinder. I løbet af det seneste årti er det globale forbrug af palmeolie steget med 2-3 millioner ton om året. Det er en fordobling siden Udviklingen skyldes i høj grad, at lande som Kina og Indien har oplevet en økonomisk vækst, og befolkningerne dermed har fået større købekraft. Men på trods af dette slår ingen EU, når det gælder om at ødelægge verdens skov via import af varer. Det blev i sommer kortlagt i en stor EU-rapport. Den ærgerlige rekord er sket på trods af, at EU s stats- og regeringschefer i 2008 vedtog, at den globale afskovning skal være halveret i 2020 (i forhold til 2008) og helt være stoppet inden Dette nummer af Levende Natur sætter fokus på vores forbrugsrelaterede skovrydning. På side 8 kan du blive klogere på, hvordan vores glubende appetit på kød og andre dagligvarer er med til at rydde regnskov. I WWF mener vi ikke, at løsningen er at stoppe med at producere eller importere palmeolie og soja men at efterspørge en ansvarlig produktion af de to råvarer. På side 10 kan du få svar på, hvordan fødevareminister Karen Hækkerup vil arbejde for at reducere Danmarks fodaftryk i regnskoven som følge af palmeolie- og sojaproduktion. Når man går på gaden og taler med de danske forbrugere, er vi ganske få, der overhovedet ved, hvad palmeolie er og at den gyldne olie er skyld i massiv regnskovsrydning. Ligeledes er det nærliggende at tænke, at soja bare er de sorte dråber, man kommer i sin forårsrulle og det bruger man som bekendt ikke meget af. Få ved, at foderet til vores 29 millioner svin i høj grad består af netop soja, som er fuld af proteiner. Det er på tide, at forbrugerne får ren besked om deres varer. Men da soja og palmeolie ofte er skjult i vores fødevarer, er det desværre svært at agere politisk forbruger og styre udenom de varer, der indirekte er med til at rydde regnskov på den anden side af kloden. Så hvem har ansvar for, at de varer, vi kan købe i supermarkedet, er ansvarligt produceret? I Holland, Sverige og England er foderproducenter, supermarkeder og myndigheder gået i gang med at sætte mål og forpligte sig på at købe ansvarligt produceret soja og palmeolie. Men hvad med de danske supermarkeder? Vi har spurgt Danmarks to største detailkæder Coop og Dansk Supermarked og de forbrugere, der handler i butikkerne. Læs hvad de svarer på side God læselyst! Gitte Seeberg Generalsekretær POLFOTO 4 Levende Natur december 2011

5 NATUREPL.COM / NICK GARBUTT / WWF-CANON MICHEL ROGGO / WWF-CANON WWF RESULTATER TEMA NYHEDER WORLD WIDE FUND FOR NATURE er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF arbejder over hele kloden og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF s arbejde er at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr. Læs mere om WWF Verdensnaturfonden på wwf.dk Udgivet af WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV. Tlf Giro Ansvarshavende redaktør Charlotte Brix Andersen Redaktør Anne Burlund Mail til redaktionen AD En:60, Forside Graham Eaton/ WWF-Canon Tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag Papir Arctic Volume White. Du kan blive medlem ved at betale minimum 360 kr. om året. Levende Natur sendes gratis til medlemmer. 6 Globale resultater 70 procent af verdens laks skal være bæredygtige 18 Og vinderen er Danmark! WWF har tildelt Danmark den internationale klimapris Gift to the Earth 22 Når mangroveskoven er klasseværelse WWF s miljøskib underviser lokale børn i Indonesien INDHOLD 8 EU fører motorsavene i regnskoven Vores forbrug af soja og palmeolie rydder regnskov 12 Koteletter med regnskov i fad Danmarks 29 millioner svin spiser jaguarens hjem 14 Hvor bliver de danske supermarkeder af? Læs om Coop og Dansk Supermarked vil købe certificeret soja og palmeolie 16 Forbrugerne køber regnskov i blinde WWF går på gaden og taler med danske forbrugere 20 Hvad vil du gøre, hvis der er 95 % risiko for, at du er alvorligt syg? Ny rapport fra FN s klimapanel fastslår, at klimaforandringerne er menneskeskabte 25 Blandt pukkelhvaler og isfjelde I Diskobugten i Vestgrønland ruster man sig til klimaforandringerne 26 WWF nyt Se, hvad dine penge er gået til i Levende Natur december

6 GLOBALE RESULTATER Af Tommy Dybbro og Siff Cecilie Mossin 70% af verdens lakseproduktion bliver ASC-certificeret PAUL NICKLEN/NATIONAL GEOGRAPHIC STOCK / WWF-CANADA JAMES FRANKHAM / WWF-CANON FIND FLERE GLOBALE RESULTATER OG SUCCESHISTORIER FRA WWF S ARBEJDE RUNDT OM I VERDEN PÅ WWF.DK/SUCCESER NATUREPL.COM / ROLAND SEITRE / WWF-CANON ASC-MÆRKET PERU CAMBODJA Bæredygtigt lakseopdræt. 70 procent af verdens lakseproduktion skal være bæredygtig. 16 af de største lakseproducenter er gået sammen i Global Salmon Initiative (GSI) og har forpligtet sig til, at hele deres produktion af opdrættet laks skal være ASC-miljøcertificeret i Halvdelen af de fisk og skaldyr, der i dag spises på globalt plan, kommer fra opdræt, og akvakultur har i længere tid været den hurtigst voksende fødevaresektor. WWF har været med til at starte ASC, der garanterer forbrugerne, at opdræt af fisk og skaldyr lever op til høje miljømæssige og sociale krav. Udover opdræt af laks, omfatter ASC-certificeringen otte andre arter herunder fx ørred og tigerrejer. Nye naturreservater. En nationalpark og to reservater er blevet oprettet i Peru som led i et fælles samarbejde med Columbia og Ecuador, der skal forbedre mulighederne for indfødte befolkningsgrupper på tværs af grænserne. Samtidig har ti års arbejde med genoprettelse af landets største vådområde, Abanico del Pastaza, omsider båret frugt. Dette 3,8 millioner hektar store vådområde i Amazonas var truet af forurening fra olieboringer, men sammen med indfødte befolkningsgrupper og andre naturfredningsorganisationer har WWF sørget for, at området beskyttes, og at olieboringerne nu overvåges. Beskyttelse af floddelfiner. Cambodjas regering har udpeget et område på 56 km langs Mekong-floden som beskyttet område. Området består af selve floden og oversvømmede skovområder langs floden, der er hjemsted for et mangfoldigt dyreliv, herunder den kritisk truede Irrawaddy delfin. WWF arbejder sammen med lokale myndigheder for at skabe bæredygtige erhverv, der skal sikre, at forvaltningen af kritisk truede ressourcer som fisk og tømmer er ansvarlig og kommer lokalbefolkningen til gode og at minedrift, fiskeri og skovdrift i det belastede område kontrolleres og reguleres. 6 Levende Natur december 2013

7 TAK! DIN STØTTE GØR WWF S ARBEJDE MULIGT VLADIMIR FILONOV / WWF-CANON 63% er bestanden af tigre i Nepal steget siden 2009 JÜRGEN FREUND / WWF-CANON NATUREPL.COM / KARL AMMANN / WWF-CANON NEPAL GUINEA HONGKONG Tigeren trives. En undersøgelse af vilde tigre i Nepal viser, at tigerbestanden i Nepal nu er på omkring 198 individer. Det er en stigning på hele 63 procent siden 2009, der gør Nepal til foregangsland blandt de tiger-lande, der har forpligtet sig til at fordoble antallet af tigre inden WWF arbejder aktivt for beskyttelse af natur og dyreliv i Terai Arc-området, der ligger på grænsen mellem Nepal og Indien. Optællingen i år blev for første gang lavet i samarbejde mellem Indien og Nepal. Handel med aber straffes. Tre mænd er fængslet i Guinea efter at have indrømmet ulovlig handel med mere end 500 truede chimpanser. Krybskytteri og ulovlig handel er en stor trussel for de arter, der i forvejen er under voldsomt pres som blandt andet chimpansen, orangutangen og gorillaen. WWF giver finansiel støtte til GALF-projektet, der efterforsker illegal handel med truede dyr og det var blandt andet GALF s efterforskning, der førte til anholdelsen af de tre mænd. Der er stor efterspørgsel efter eksotiske kæledyr, og derfor er dommen i Guinea et meget vigtigt signal om, at illegal handel med dyr skal stoppes. Forbud mod hajfinner og tun. WWF roser regeringen i Hongkong for at forbyde servering af blåfinnet tun og hajfinner til officielle middage. Over 70 millioner hajer bliver hvert år dræbt for deres finner, og bestanden af blåfinnede tun er halveret siden 1970 erne. Forbuddet er derfor et stærkt signal om, at forbruget af hajfinner og blåfinnet tun skal stoppes. I Hongkong har mere end 250 virksomheder og cateringfirmaer fjernet hajfinner fra menuen. Både i Hongkong og Singapore arbejder WWF for at fremme bæredygtigt forbrug af seafood, og nu har Singapores to største supermarkedskæder og ti store hoteller besluttet at fjerne hajprodukter fra hylderne og menuen. Levende Natur december

8 TEMA: SOJA & PALMEOLIE EU FØRER MOTORSAVENE I REGNSKOVEN 8 Levende Natur december 2013

9 Den globale handel med produkter, der rydder regnskov i troperne, blev i sommer kortlagt i en moppedreng af en EU-rapport på over 300 sider. Rapporten havde én entydig konklusion: Ingen slår EU, når det kommer til at rydde verdens regnskove via import. Af Mie Oehlenschläger Når talen falder på hvilke produkter, der rydder regnskov i troperne, tænker mange på havemøbler og papir. Men det er i virkeligheden olieholdige råvarer som soja og palmeolie, der har mest regnskov på samvittigheden. Både soja og palmeolie bliver dyrket på jord, hvor skov og værdifuld natur er blevet ryddet for at gøre plads til plantagerne. Palmeolie indgår i en lang række produkter som chokolade, shampoo og chips, mens soja primært indgår i foder til kvæg, svin og fjerkræ. De fleste produkter, der er skyld i afskovning, bliver forbrugt lokalt eller regionalt i de lande, hvor råvarerne bliver dyrket og skovene ryddet. Men når det gælder den afskovning, der finder sted som konsekvens af international varehandel, kommer ingen i nærheden af vi 500 millioner EU-borgere. På grund af vores massive forbrug og store appetit på kød, har vi ansvar for cirka dobbelt så meget afskovning som Østasien og fire gange så meget afskovning som Nordamerika. STORT FORBRUG OG LILLE LANDBRUGSAREAL Hvis man taster Mato Grosso i søgefeltet i Google Maps taler konsekvenserne af EU s massive forbrug og import deres tydelige sprog. Frem kommer et luftfoto af et område midt i Brasilien, der viser hvordan plantage- og landbrugsarealer med olieafgrøden soja æder sig ind på landets frodige skovarealer. Og det er netop olieafgrøder særligt soja fra Sydamerika og palmeolie fra Sydøstasien som EU er storimportør af. I EU har vi et stort forbrug af fødevarer, der indeholder enten palmeolie eller soja. Men EU-landene har en relativt begrænset adgang til landbrugsjord, og vi forbruger derfor cirka dobbelt så meget soja og palmeolie, end vi selv kan dyrke inden for EU s grænser, forklarer Astrid Wodschow, der er skovpolitisk medarbejder i WWF Verdensnaturfonden. VI SKAL BRUGE DEN RIGTIGE OLIE Problemet med palmeolie er, at der i Sydøstasien i lande som Indonesien forsat bliver ryddet kolossale områder af ældgammel regnskov, der er rig på biodiversitet og hjemsted for sjældne og truede dyr som blandt andet orangutangen, den store næsehornsfugl, sumatra-næsehornet og dværgelefanten for at gøre plads til nye plantager. Astrid Wodschow forklarer, at det er svært at undgå palmeolie. Den er et godt alternativ til andre olier, fordi den giver et relativt højt udbytte af olie per areal. Og eftersom jorden støt bliver befolket af flere og flere mennesker, som samlet set har et større forbrug, så er palmeolie ikke til at undgå. I stedet for at boykotte palmeolie, skal vi have flyttet produktionen over i en mere ansvarlig retning. For eksempel ved at sikre, at der ikke bliver ryddet værdifuld oprindelig skov for at gøre plads til plantagerne, forklarer Astrid Wodschow. WWF arbejder derfor for at udbrede RSPO-certificeringen (Roundtable on Sustainable Palm Oil). Den sikrer blandt andet, at plantagerne bliver anlagt på for eksempel tidligere landbrugsjord og ikke på jord, hvor der skal ryddes uerstattelig regnskov. Derfor skubber WWF på for, at industrien efterspørger og går over til certificeret palmeolie. SOJA ER EN VIGTIG PROTEINKILDE Også for soja er certificering en del af løsningen. WWF arbejder for, at danske slagterier og forarbejdere og supermarkeder efterspørger RTRS-certificeret soja (Roundtable on Responsible Soy). Så har sojaplanterne ikke stået i jord, hvor der netop har været oprindelig skov. I forhold til soja arbejder WWF også for at få undersøgt reelle alternative proteinkilder til brug i dyrefoder. Det sker stadig i alt for lille grad i Danmark. Vi presser på, hvor vi kan, og der er trods alt stigende fokus på området blandt danske aktører. Alligevel halter Danmark bagefter lande som Holland og England. Industrien og supermarkedernes argumenter lyder ofte, at forbrugerne skal efterspørge de bæredygtige produkter, før markedet flytter sig men det er simpelthen for letkøbt! Industrien og virksomhederne har også ansvar for at give forbrugerne et reelt bæredygtigt alternativ, understreger Astrid Wodschow.» Levende Natur december

10 TEMA: SOJA & PALMEOLIE 3 SKARPE TIL FØDEVAREMINISTEREN Hvori ligger den danske regerings ansvar for at reducere Danmarks fodaftryk som følge af palmeolie- og sojaproduktion i Sydamerika og Sydøstasien? Man kan ikke lovgive sig ud af det her problem, fordi sojaen handles frit på verdensmarkedet. Men jeg har sat mig i spidsen for en proces, hvor jeg opfordrer industri, producenter og detailhandlen til at gå sammen med ngo er og myndigheder om en fælles erklæring om, at al import af både soja og palmeolie skal være ansvarligt produceret inden for en overskuelig fremtid. Det er Fødevareministeriet, der leder denne proces, og jeg forventer, at der ligger en fælles erklæring i begyndelsen af Jeg er overbevist om, at certificering er en stor del af løsningen, men det er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at opnå og dokumentere ansvarlighed. Hvad gør regeringen helt konkret i dag for at reducere afskovning som følge af palmeolie- og sojaproduktion? Og hvad er ambitionen på længere sigt? Jeg håber, at den proces jeg har sat i gang, bliver startskuddet på en indsats, der vil føre til, at vi i løbet af en overskuelig årrække kan se på hinanden og konstatere, at nu er den soja og palmeolie, der kommer til Danmark ansvarligt produceret. Jeg ønsker, at danske forbrugere kan føle sig trygge, når de lægger varer i kurven. De skal vide, at den soja og palmeolie, der anvendes i Danmark, er ansvarligt produceret og at der er dokumentation for det. I arbejdet med den fælles erklæring vil jeg presse virksomhederne til at være ambitiøse på forbrugernes vegne. I Holland har supermarkeder, forarbejdningsvirksomheder og foderproducenter med støtte fra ngo er og landbrugsorganisationer sat en fælles målsætning om at gå over til 100 procent certificeret soja i I Storbritannien har regeringen fastsat en målsætning om udelukkende at købe certificeret palmeolie i Vil den danske regering udarbejde lignende handleplaner og forpligte sig på konkrete målsætninger for ansvarlig sojaog palmeolieproduktion? KAREN HÆKKERUP Fødevareminister, (soc.dem.) Når de hollandske importører og producenter kan stå sammen om, at al den soja der anvendes i Holland skal være certificeret bæredygtigt i 2015, så er det også muligt at have en målsætning for den soja, der bruges i Danmark. Jeg forventer, at en erklæring om ansvarlighed ved import af soja og palmeolie vil være et afsæt for at arbejde med certificeringsordninger, ligesom det allerede er tilfældet i for eksempel England og Holland. Der er fagligt belæg for, at certificeringsordningerne RTRS og RSPO kan bruges til at dokumentere ansvarlighed. Det har også været tilfældet inden for fiskeri, hvor certificeringsordningen MSC spiller en væsentlig rolle. MSC-ordningen har gjort det nemmere for os politikere at få fødevaresektoren med på de mange ambitiøse målsætninger, der er i fiskeripolitikken. Reformen af EU s fiskeripolitik i 2012 er et godt eksempel. Jeg ønsker, at Danmark skal være kendt for ansvarlig fødevareproduktion. Hvis fødevaresektoren vil være med til en erklæring om ansvarlighed, så vil det være et vigtigt skridt i den retning. KARL CHRISTIAN MØLLER Chef-analytiker i Danish Crown Har Danish Crown et ansvar for at sikre, at det svinekød de danske forbrugere kan købe i supermarkedet, ikke er med til at rydde regnskov i Sydamerika gennem det soja, de danske svin bliver fodret med? Man har ansvar for de påvirkninger som virksomhedens aktiviteter giver anledning til. Danish Crown er ikke involveret i svineproduktion, men da det er ret kompliceret for vore leverandører at sikre, at deres soja er produceret hensigtsmæssigt, har vi besluttet en politik i regi af Landbrug & Fødevarer. Hvad gør Danish Crown helt konkret for at reducere afskovning i Sydamerika som følge af produktion af soja til svinefoder? HVAD GØR DANISH CROWN? Flere og flere virksomheder tager ansvar for en større del af værdikæden ved at stille krav til virksomhedens leverandører. Ud af 143 leverandører af forbrugsog hjælpematerialer har Danish Crown i dag indgået aftale med 136 leverandører om særlige krav til fødevaresikkerhed, miljøpåvirkning, arbejdstagerrettigheder og andet. I takt med at kontrakterne udløber stilles de særlige krav til alle leverandører. Efter samme princip tager vi ansvar for den soja, som importeres til primærproduktionen i Danmark desuagtet at vi ikke selv anvender soja i produktionen. Konkret har vi i regi af Landbrug & Fødevarer besluttet en politik, hvor vi dels køber en andel certificeret soja (3-4% red.), dels aftalt med de foderstofselskaber, som importer soja til Danmark, at de skal stille krav til de sydamerikanske sojaleverandører. Blandt kravene er: Leverandøren støtter og forpligter sig til at følge soja-moratoriet og køber ikke sojabønner fra områder i Amazonas, der er ryddet efter den 24. juli Leverandøren har en politik om ikke at købe sojabønner, der er dyrket på arealer, der efter maj 2009 er ryddet for naturlig vegetation, med mindre det er i overensstemmelse med national lovgivning. Leverandøren har en politik om, at anvendelsen af pesticider sker i overensstemmelse med den lokale lovgivning samt Stockholm-konventionen og Rotterdam-konventionen. Læs WWF s rektion på udmeldingerne fra fødevareministeren og Danish Crown på wwf.dk/skov 10 Levende Natur december 2013

11 JAMES MORGAN / WWF INTERNATIONAL STAFFAN WIDSTRAND / WWF WWF OPFORDRER DE DANSKE MYNDIGHEDER TIL, AT: lave bindende offentlige indkøbspolitikker, der sikrer, at staten ikke bidrager til skovrydning gennem direkte eller indirekte forbrug af palmeolie og soja. arbejde for, at EU vedtager lovgivning, der reducerer presset på de tropiske skove, og at EU s handelspolitik fremmer brugen af ansvarligheds-certificerede varer. støtte oplysningsaktiviteter til forbrugerne om produktionen af palmeolie og soja samt Danmarks aftryk i troperne. skabe incitamentsordninger og samarbejde med virksomheder for at øge efterspørgslen efter bæredygtigt producerede produkter. JAMES FRANKHAM / WWF-CANON SCAN KODEN... OG SE, HVORFOR DET ER VIGTIGT, AT PALMEOLIEN ER ANSVARLIGT PRODUCERET! FRITZ PÄLKING / WWF Tukan Sort brøleabe WWF Jaguar Lavlandstapir I dag er der kun 20 % tilbage af den oprindelige Cerrado (skovsavanne i Brasilien), som er levested for kendte arter af insekter, 550 forskellige fuglearter og omkring 150 pattedyr, herunder jaguaren, tapiren og den sorte brøleabe.

12 TEMA: SOJA & PALMEOLIE Danskerne er glade for gris. Men når menuen står på koteletter i fad, skænker de færreste det nok en tanke, at den saftige, danske svinekotelet på bordet har været med til at rydde regnskov i Sydamerika. Før grisen endte på dit middagsbord, er den nemlig blevet fodret med soja fra Brasilien og Argentina, hvor store skovområder bliver ryddet for at gøre plads til sojaplantagerne. Af Anne Burlund og Signe Waltoft Madsen Hele 44 procent af afskovningen i Sydamerika skyldes dyrkning af foderafgrøder som soja. En udvikling, som vi i Danmark desværre bidrager til med vores 29 millioner svin, der nyder godt af den proteinholdige spise, der spirer op af jorden som små grønne bælgplanter. Men på samme jord voksede der måske blot få må- neder tidligere tropisk skov og skovsavanne med et rigt dyre- og planteliv. Et areal på knap Sjællands størrelse er plastret til med sojaplanter, så danske svin kan vokse sig klar til slagteriet og ende på din tallerken. Danmark er den 8. største importør af soja i EU. Levende Natur kortlægger her din kotelets rejse. Sojamarkerne sprøjtes med pesticider, som er så miljø- og sundhedsskadelige, at de er forbudt i EU. 34 MIO. ton soja sejles hvert år til Europa for at blive brugt som foder i det industrielle landbrug. 65 % af sojaen stammer fra Argentina. Soja bliver ofte dyrket på områder med rig biodiversitet, hvor skovsavanne, regnskov, sumpområder og tørvejorde bliver ryddet, drænet og omlagt til sojamarker. Mange lokale bliver samtidig fortrængt fra deres jord og må søge nye områder at opdyrke. 15 ÅR På er sojaproduktionen fordoblet og dækker på verdensplan nu et område på størrelse med Egypten. 24,1 MIO. hektar i Brasilien er nu dyrket med soja det svarer til et område på størrelse med Storbritannien. I Argentina og Brasilien dyrkes der soja til den danske foderproduktion på et areal, der er på knap Sjællands størrelse. FIRE VEJE HVOR SOJA INDGÅR I DINE FØDEVARER Kød, mælkeprodukter og æg, hvor sojaskrå indgår i foderet til kvæg, svin og fjerkræ. Fødevarer baseret på sojaolie, såsom margarine, bageriprodukter og pulverkaffe. Fødevarer produceret af sojabønnen, såsom tofu, sojasauce og sojamælk. Fødevarer direkte produceret af sojaskrå (også kaldet sojakage, der er et restprodukt efter udvinding af olien), såsom sojamel, der bruges til bl.a. bageriprodukter og babymad.

13 ILLUSTRATION: MORTEN FOGDE CHRISTENSEN KOTELETTER MED REGNSKOV I FAD 1,5 MIO. ton soja importerer Danmark hvert år i form af sojaskrå, der sælges videre til foderstofindustrien. 0,59 ØRE koster det i merpris at producere et kilo svinekød med RTRS-certificeret soja end med konventionel soja. 2 MIO. 29 MIO. Danmark producerer årligt cirka 2 mio. ton svinekød. Danmark har 29 millioner svin det vil sige cirka 5 gange så mange svin som mennesker. 381 GRAM 50 % soja går der til at producere 1 kilo dansk svinekød. 3/4 er produktionen af kød pr. indbygger er på verdensplan steget siden En voksende middelklasse er med til at sætte boom i det globale kødforbrug. af sojaen i landbruget bruges til svinefoder, 1/4 til kvægfoder og nogle få procent til kyllingefoder. 31,9 KILO svinekød spiser en dansker spiser i gennemsnit om året. Mere end hver fjerde dansker (26 %) serverede en hovedret med svin, sidst de havde middagsgæster. Det gør grisen til det næstmest serverede stykke kød i Danmark kun overgået af okse/kalvekødet. OM RTRS RTRS (Round Table on Responsible Soy) blev stiftet i 2006 af blandt andre WWF. RTRS er i dag en selvstændig organisation, der arbejder for at skabe en global standard for ansvarlig produktion af soja. Aktører i hele soja-værdikæden er i dag med i organisationen, der har 157 medlemmer på internationalt plan herunder tre danske.

14 TEMA: SOJA & PALMEOLIE HVOR BLIVER DE DANSKE SUPERMARKEDER AF? I Holland har alle virksomheder fra foderproducenter til supermarkeder forpligtet sig til at bruge ansvarligt produceret soja senest i Og store udenlandske detailkæder som Sainsbury s, Marcs and Spencer og Tesco har forpligtet sig til at forhandle 100 procent certificeret palmeolie senest i Men hvor bliver de danske supermarkeder af? Levende Natur har spurgt Danmarks to største detailkæder. Af Signe Waltoft Madsen HELENE REGNELL CSR chef, Dansk Supermarked Hvad gør Dansk Supermarked i dag for, at de varer, der sælges i de danske butikker, ikke er med til at rydde regnskov som følge af soja- og palmeolieproduktion i Sydamerika og Sydøstasien? Vi er opmærksomme på, at soja- og palmeolie produktion kan have store negative konsekvenser for miljøet. Derfor har vi i første omgang udarbejdet en målsætning for palmeolie i vores egne produkter, hvor vi har størst mulighed for at øve indflydelse. Målsætningen er, at alle vores egne produkter (der udgør 1/4 af varesortimentet, red.) ved udgangen af 2015 skal indeholde RSPO-certificeret palmeolie. Soja er lidt mere problematisk. Udfordringen er, at soja sjældent indgår direkte i vores produkter, men ofte et skridt eller flere tilbage i værdikæden. For eksempel soja, der indgår i foderet til de køer, der har leveret mælken til osten osv. Men vi er ikke bange for at tage diskussionen og på sigt stille større krav til vores producenter, så vi i fremtiden måske kan sælge varer, der er produceret på bæredygtigt dyrket soja. Men det er ikke nogen nem opgave. Hvad kan de danske forbrugere selv gøre, når de handler i jeres butikker og gerne vil undgå at købe produkter, der er med til at rydde regnskov? Det er desværre ikke noget, vores kunder aktivt efterspørger. Mere fokus fra kunderne på dette og andre lignende problemstillinger ville hjælpe os til at have en god dialog med vores leverandører. I forhold til palmeolie er det min oplevelse, at rigtigt mange af vores leverandører gør meget og har konkrete planer for at blive mere bæredygtige. Så kunderne kan gøre en forskel ved at købe Dansk Supermarkeds egne mærker eller ved at købe de store mærkevarer. På soja er der rum til forbedring, men Arla er et eksempel på en dansk virksomhed, der har sat sig ambitiøse mål på soja. Forhåbentlig følger andre virksomheder med i de kommende år. Det vil vi i Dansk Supermarked gerne medvirke til i det omfang, vi har mulighed for det. 14 Levende Natur december 2013

15 SCANPIX / TY STANGE KARIN FRØIDT Kvalitetschef, Coop Danmark A/S Hvad gør Coop i dag for, at de varer, der sælges i de danske butikker, ikke er med til at rydde regnskov som følge af soja og palmeolie-produktion i Sydamerika og Sydøstasien? Vi har arbejdet med ansvarligt produceret palmeolie siden 2008, hvor vi stillede krav til de varegrupper med mest palmeolie såsom margarine, chips og snacks. Hvis der indgik mere end ti procent palmeolie i varen, skulle den være RSPOcertificeret. I 2011 skærpede vi kravet, så varer med mere end to procent palmeolie skulle være RSPO og besluttede samtidig at lade kravet gælde flere varegrupper. I år har vi så besluttet at tage skridtet fuldt ud med vores bæredygtighedskrav, så to procent-grænsen fremover kommer til at gælde samtlige fødevaregrupper, der føres indenfor vores egne mærker. Rema1000 og Dansk Supermarked har en målsætning om, at samtlige af deres egne varer i 2015 udelukkende indeholder certificeret palmeolie. Har Coop planer om lignende konkrete målsætninger for indkøb af ansvarligt produceret palmeolie og ligeledes for soja? Vi ser vores to procent-grænse som en bagatelgrænse. Det skal ses i lyset af det store administrative arbejde, der ligger i arbejdet med sporbarhed og dokumentation i vores sortimenter fra mange tusinde leverandører. Hvis vi også skal ind og kigge på, hvor samtlige tilsætningsstoffer kommer fra, så bliver arbejdet alt for omfattende. Hvad kan de danske forbrugere selv gøre, når de handler i jeres butikker og gerne vil undgå at købe produkter, der er med til at rydde regnskov? Vi forventer ikke, at det fylder meget hos vores kunder. Derfor har vi valgt at stille krav på deres vegne, så kunderne med tryghed kan handle hos os uden, at de er medvirkende til, at tropisk regnskov bliver fældet i den anden ende af verden. For soja er der ikke tale om ingredienser, der indgår direkte i vores varer, men derimod i de animalske fødevarer, der stammer fra dyr, der er fodret med soja, der kan stamme fra regnskovsryddede områder. Det er et skridt længere tilbage i fødekæden, og vi ser det i første omgang som en opgave for landbruget at sørge for, at de varer herunder foder som de køber, er fremstillet bæredygtigt. Vi vil gerne gå i dialog med landbruget, men det er fra landbruget, at ini- tiativerne til mere bæredygtigt foder må komme. Coop vil gerne øge forbrugernes opmærksomhed på soja, og vi har netop igangsat en analyse af forbrugernes viden, præferencer og betalingsvillighed med hensyn til bæredygtigt foder. Analysen skal vise, hvor forbrugerne står i dag, og den skal hjælpe os med at målrette vores kommunikation om foder herunder soja. WWF ANBEFALER: Supermarkederne kan gennem konkrete og enkle tiltag støtte op om den ansvarlige palmeolie- og sojaproduktion ved at: Blive medlem af RSPO / RTRS. Udarbejde målsætninger for ansvarligt produceret soja og palmeolie i alle varegrupper og hele sortimentet. Kommunikere og uddanne forsyningskæder og oplyse kunder om RSPO og RTRS. Levende Natur december

16 TEMA: SOJA & PALMEOLIE Af Anne Burlund og Signe Waltoft Madsen FORBRUGERNE KØBER REGNSKOV I BLINDE Danske detailkæder er altså opmærksomme på problemet, men halter desværre stadig væsentligt bagefter de udenlandske. Men hvad mener forbrugerne? Levende Natur gik på gaden og spurgte de danske forbrugere, om de er klar over, at deres dagligvarer er med til at rydde regnskov og hvem, der har ansvaret. METTE MONRAD, 26 ÅR, SELVSTÆNDIG PÅ BARSEL SUSANNA DOLMATOVA, 28 ÅR, STUDERER BIOLOGI HENRIK HANSEN, 48 ÅR, VIRKSOMHEDSLEDER MICHAEL PEDERSEN, 27 ÅR, STUDERER STATSKUNDSKAB OG HISTORIE REPORT INT 2013 Har du købt varer, der indeholder palmeolie, på din seneste indkøbstur? METTE: Det ved jeg ikke. Jeg har købt olivenolie, men det stammer vel ikke fra en palme? Men jeg har ikke købt det bevidst i hvert fald. SUSANNA: Det har jeg ingen anelse om. Jeg ved godt, hvad palmeolie er, men jeg ved ikke, hvilke varer det er i. HENRIK: Det ved jeg ikke palmeolie, er det en form for almindelig olie? MICHAEL: Nej, det tror jeg ikke eller det ved jeg ikke? Palm Oil Buyers Scorecard Measuring the Progress of Palm Oil Buyers Sustainability Conservation Climate Change WWF UDGIVER PALMEOLIE-RAPPORT Rapporten WWF s Palm Oil Buyers Scorecard udkom i november efter redaktionens afslutning. Rapporten vurderer 130 detailhandlere og producenter af forbrugsvarer i forhold til deres forpligtelser og konkrete handlinger for indkøb af ansvarligt produceret palmeolie. Fire danske supermarkedskæder er med på listen. Læs mere i næste nummer af Levende Natur. I Malaysia og Indonesien bliver store regnskovsområder ryddet for at gøre plads til palmeolieplantager. Palmeolie indgår i mange danske varer lige fra shampoo og kosmetik til kage og chips. Hvem mener du har et ansvar for, at de varer, du som forbruger køber i danske butikker, ikke er med til at rydde regnskov? METTE: Det er første gang, jeg hører om palmeolie og de problematikker, det medfører så det ville da være rart, hvis der blev skildret på varen, om det var i eller ej ligesom med Svanemærket og økologi-mærket, så man kan træffe et aktivt valg. Det må være producenternes ansvar at oplyse om det. SUSANNA: Som udgangspunkt er det først og fremmest regeringerne i de lande, hvor palmeolien bliver produceret. De har et ansvar for, at bønderne har ordentlige vilkår og kan leve af det og ikke rydder regnskov. Men her i Danmark har vi alle sammen et ansvar for så længe der er efterspørgsel, hvorfor skulle de så stoppe med at sælge det? Så forbrugerne har en stor magt ift. at efterspørge ansvarlige produkter. HENRIK: Jeg synes, det er forkert at sige, at det altid er regeringens ansvar. Hvis supermarkederne gik foran i kampen, ville det nok rykke noget. Men det er også vores ansvar som forbrugere at undersøge tingene jeg vidste det for eksempel ikke. Så der er brug for noget mere oplysning. MICHAEL: Det synes jeg, at vi som forbrugere har. Hvis man gerne vil undgå palmeolie, må man jo lade være med at købe de produkter, der indeholder det. Så der burde være en mærkningsordning, ligesom for bæredygtigt træ og fisk, så man ved, hvad man skal gå efter. Der kunne også være EU-lovgivning. 16 Levende Natur december 2013

17 JAMES MORGAN / WWF-INTERNATIONAL NATUREPL.COM / JUAN CARLOS MUNOZ / WWF-CANON PALMEOLIE EFTERSPURGTE GYLDNE DRÅBER I løbet af det seneste årti er det globale forbrug af palmeolie steget med 2-3 millioner ton om året. Det er en fordobling siden De største importører af palmeolie i Danmark er Aarhuskarlshamn (AAK) med en import på cirka ton årligt og DLG, der i fællesskab med DET KAN DU GØRE SOM FORBRUGER Som forbruger kan du ikke se, om palmeolien i din shampoo eller kage er certificeret og det samme gælder den soja, som indgår indirekte i koteletten som svinefoder. Hvis det for alvor skal rykke, må industrien og detailkæderne gå foran og bruge ansvarligt produceret palmeolie og soja i alle produkter over hele linjen og ikke kun deres egne mærker som i dag. Men hvad kan du selv gøre, hvis du gerne vil støtte udviklingen og udbrede ansvarligt producerede varer? Efterspørg ansvarligt producerede varer, der hvor du handler og skriv læserbreve til aviser, politikere, supermarkeder og virksomheder. Skær ned på dit kødforbrug. Vores store forbrug af kød er en af de største årsager til, at mere og mere regnskov ryger for EU s motorsave. Sæt dig ind i problemstillingerne om soja, palmeolie og forbrug. WWF anbefaler: (RSPO s nye debatside om palmeolie) og www. mongabay.com (om soja, palmeolie og regnskov). DLA importerer cirka ton årligt. DLG bruger palmeolien i foderstofindustrien, mens AAK forarbejder palmeolien til produkter, der især bruges i fødevareindustrien. Læs mere om palmeolie og RSPO på wwf.dk/palmeolie JAMES MORGAN / WWF-INTERNATIONAL

18 FOTO: LIZETTE KABRÉ OG VINDEREN ER DANMARK! Den 21. oktober modtog statsminister Helle Thorning-Schmidt på vegne af Danmark WWF s højeste anerkendelse, Gift to the Earth. Med en lang tradition for klima- og energiløsninger og en vision om 100 procent vedvarende energi i 2050 går Danmark i front for den grønne omstilling. Af Signe Waltoft Madsen Danmark viser, at det er muligt at udvikle et bæredygtigt samfund og på samme tid sikre økonomisk vækst og velfærd. Det er den slags fyrtårne, vi har brug for globalt, og som andre lande kan lade sig inspirere af. Sådan lød ordene fra WWF s internationale generalsekretær, Jim Leape, da han overrakte Gift to the Earth-prisen til statsminister Helle Thorning-Schmidt. Prisoverrækkelsen fandt sted på Global Green Growth Forum i København, hvor en lang række internationale politikere, institutioner og erhvervsfolk var mødt op for at diskutere grøn vækst. Gift to the Earth er WWF s højeste anerkendelse, der gives til regeringer, virksomheder eller enkeltpersoner for at gøre en vigtig indsats for at bevare særlige områder på kloden eller for at fremme bæredygtig udvikling eller adressere de globale klimaforandringer. PÅ VEJ MOD ET GRØNT 2050 Når Danmark fortjener prisen, hænger det sammen med, at Danmark siden oliekrisen i 1970 erne har ført en ambitiøs energipolitik og haft fokus på energieffektivitet, herunder i bygninger, og på vedvarende energikilder, især vind. Det historisk brede energiforlig fra marts 2012 om at gøre hele Danmark, inklusiv transportsektoren, fossilfri i 2050, er også en meget vigtig målsætning, som vækker glæde hos i hele det internationale WWF netværk. For at nå målet i 2050 er der sat en række vigtige delmål herunder, at el-og varmeforsyningen skal dækkes af 100 procent vedvarende energi senest i 2035, mens kul skal udfases inden 2030, og drivhusgasudslippet skal reduceres med 40 procent i 2020 i forhold til niveauet i Derudover skal hele 50 procent af Danmarks elforbrug inden 2020 dækkes af vindenergi. 18 Levende Natur december 2013

19 FOTO: LIZETTE KABRÉ Lotte Nymark Busch Jensen, (tv.). Stud. scient i geografi, Maria Hald, (mf.) og Julie Rose Bang, (th.) begge stud. agro. Alle tre talte foran de fremmødte på Global Green Growth i København og efterlyste lederskab og handling på klimaområdet. WWF s anerkendelse af Danmark skal også ses i lyset af, at mange danske virksomheder har en stærk portefølje af grønne løsninger, både herhjemme og på eksportmarkeder. Danmark er det land i verden, hvor cleantech tegner sig for den største andel af den samlede nationaløkonomi, og produktion og salg af grønne energiteknologier udgør således cirka tre procent af BNP. DANMARK FØRENDE PÅ GRØNNE LØSNINGER Det er blandt andet virksomheder som Danfoss, Vestas, Grundfos, Novozymes, Rockwool, Siemens Wind Power og Velux, der udgør den betydelige cleantech-sektor, men den udgøres også af en lang række underleverandører og konsulentfirmaer med aktiviteter inden for grøn energiteknologi. Ifølge Michael K. Rasmussen, der er marketingdirektør for VELUX Gruppen, betyder det noget for de danske virksomheder, at Danmark får sådan en anerkendelse: Med prisen stadfæster WWF Danmarks ry som et af verdens førende lande inden for bæredygtighed. Det vil uden tvivl fremme den internationale interesse for de stærke bæredygtige og helhedsorienterede løsninger, der har bragt Danmark til det nuværende niveau. STUDERENDE PÅ TALER- STOLEN FOR KLIMAET Det var erhvervsfolk og politikere med slips, der havde domineret klimakonferencen, indtil mikrofonen på talerstolen blev tændt og fotograferne rettede linserne mod tre unge studerende fra Københavns Universitet. Når vi står og taler foran jer i dag, er det fordi vi er bange, indledte Maria Hald opråbet til verdens politiske ledere. Vel at mærke på engelsk. Under overskriften Hvilke budskaber vil du sende til verdens ledere, hvis du har 5 minutter? kickstartede WWF i september en konkurrence til landets studerende om at skrive den bedste klimatale. Vindertalen er skrevet af tre studerende, der alle læser på en naturvidenskabelig uddannelse på Københavns Universitet og har klimaspørgsmålet tæt inde på livet, både fagligt og personligt. Hvorfor var det vigtigt for jer at stille op? Lotte Nymark: Fordi det for længst er anerkendt, at naturen, miljøet og klimaet er under stort pres. Vi vil ikke spilde mere tid på at diskutere det. Forurening af drikkevand, forsuring af verdenshavene, ørkendannelse og klimaforandringer man kunne blive ved. Menneskelig aktivitet har enorme konsekvenser for jordens tilstand og befolkning, så hvorfor bliver der ikke handlet på baggrund af den erkendelse? Det er næsten komisk, at politikere altid siger, at de vil træffe beslutninger på et videnskabeligt grundlag. Når det kommer til klimakrisen, har politikerne i mange år haft videnskabeligt belæg for at gøre noget. Men der sker ikke noget! Hvad var jeres vigtigste budskaber? Maria Hald: Vi ønskede at spørge de politiske ledere, hvorfor der skal bruges enorme ressourcer på at udarbejde alle disse rapporter, analyser og handlingsplaner, når der alt for sjældent bliver ageret på deres anbefalinger og konklusioner. Klimaet er ikke et spørgsmål om tro eller følelser. Det er dokumenteret gang på gang, at disse forhold skal tages seriøst og kræver handling, senest med den nyeste rapport fra FN s Klimapanel. Videnskab er ubrugelig, hvis den ikke efterfølges af politisk handling. Politikere og erhvervsledere skal tage ansvar og gøre det rigtige for befolkningen både den nuværende og kommende. Er det den unge generation, der skal tage lederskab for klimakrisen? Julie Rose Bang: Vi har alle sammen et ansvar her og nu, gamle som unge. Men klimakrisen skal formidles til borgerne, så der skabes opbakning til de ubekvemme beslutninger, som vi er nødt til at træffe. Men politikere handler kortsigtet, og alle vil sikre deres egne interesser. Og det er meget skræmmende. Som leder skal man have overblik og se tingene i en større sammenhæng, fordi det ikke kan forventes, at borgere og forbrugere altid har mulighed for at vide, hvad konsekvenserne af deres handlinger er. Derfor var vores vigtigste budskab i dag, at politikerne skal turde handle nu og her, og øjne mulighederne i den grønne omstilling! Den flotte tale blev efterfulgt af store klapsalver og bragt som debatindlæg i Politiken 22. oktober. Læs hele talen på wwf.dk/klimatale» DOMMERKOMITÉEN De indsendte klimataler blev vurderet af en dommerkomité, der bestod af Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet og tidligere klima- og energiminister samt Jeff Nussbaum, tidligere taleskriver for Al Gore og Joe Bidden. Levende Natur december

20 GØR EN FORSKEL BLIV KLIMAPARTNER! Vil du være med til at bekæmpe klimaforandringerne? Så bliv klimapartner i WWF! Læs mere og meld dig ind på wwf.dk/partner HVAD VIL DU GØRE, HVIS DER ER 95 % RISIKO FOR, AT DU ER ALVORLIGT SYG? Ny statusrapport fra FN s klimapanel IPCC giver debatten om klimaforandringerne dødsstødet: Videnskaben er nu så sikker på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, at tiden er løbet fra snak og debat det er tid til at handle. Af Rune Langhoff

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

RAPPORT. soja. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja

RAPPORT. soja. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja RAPPORT DK 2011 soja Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja Zig Koch / WWF indhold: Sammenfatning 5 1. Indledning 6 2. nuværende sojaproduktion rydder tropiskskov 2.1 Afskovning i

Læs mere

2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning.

2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning. LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Skriveredskaber Stopur LÆRINGSMÅL 1. Tekstforståelse. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op. 2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Multikulturelt arbejdsmiljø er en selvfølge. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING Lokale virksomheder med internationalt perspektiv

Multikulturelt arbejdsmiljø er en selvfølge. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING Lokale virksomheder med internationalt perspektiv LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Samarbejdet på tværs af nationaliteter fungerer rigtig godt og giver generelt

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

International palmeolie-indkøbspolitik

International palmeolie-indkøbspolitik International palmeolie-indkøbspolitik Version: August 2015 Vores udgangspunkt ALDI Nord-koncernen (herefter ALDI Nord ) handler enkelt, ansvarligt og pålideligt. I over 100 år har traditionelt købmandsskab

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

RAPPORT. soja. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja

RAPPORT. soja. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja RAPPORT DK 2011 soja Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja Zig Koch / WWF indhold: Sammenfatning 5 1. Indledning 6 2. nuværende sojaproduktion rydder tropiskskov 2.1 Afskovning i

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj

Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj J E W E L R Y E f t e r å r / V i n t e r 2 011 1 2 munio jeg forsvarer Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj kvalitet med det formål at medvirke til at bevare klodens fældningstruede

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Bæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag?

Bæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag? Bæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag? De næste 45 minutter. Hvad er Coop og Coop Skolekontakten? 10:30 1. Global handel Hvad er det for en verden, vi handler i? Hvad betyder

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF STOP Madspild Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider hver dansker hvert år i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Hvert år dør på verdensplan ca. 6 millioner børn af sult. Vi

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

International kaffe-indkøbspolitik

International kaffe-indkøbspolitik nternational kaffe-indkøbspolitik Version: Juli 2016 Vores målsætning Enkelt, ansvarsbevidst, pålidelig: mere end 100 år har traditionelle købmandsværdier dannet grundlag for ALDs vedvarende succes. Vores

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30 Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk lyset Foto: Kim Vadskær Earth Hour er verdens største klimakampagne, hvor mennesker over hele kloden står sammen, viser deres

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april.

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april. Februar 2008 Fyraftensmøde den 8. April kl. 18.15: Næste BY NIGHT er lige om hjørnet. Kan vi give hinanden gode ideer om temaet Italiensk Aften. Hvad skal der til før vores bydel bliver fyldt med gode

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere