ROVDRIFT PÅ JAGUARENS HJEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ROVDRIFT PÅ JAGUARENS HJEM"

Transkript

1 MAGASIN DECEMBER 2013 Levende Natur Årgang 31 ROVDRIFT PÅ JAGUARENS HJEM TEMA: SOJA & PALMEOLIE EU FÆLDER REGNSKOVEN Vores massive forbrug rydder skov i troperne HVEM HAR ANSVARET? Bliv klogere på palmeolien og sojaen i dine varer DANMARK FÅR INTERNATIONAL PRIS WWF har tildelt Danmark klimaprisen Gift to the Earth NATUR PÅ SKOLESKEMAET Tag med til Indonesien, hvor mangroven er klasseværelse

2 ANSVAR FOR NATUR OG LOKAL- SAMFUND Landarbejderen Pak Godi viser de høstede palmefrugter på plantagen Musim Mas på Sumatra, Indonesien. Småbønderne arbejder sammen i et kollektiv, der er tilknyttet plantagen, og arbejder i øjeblikket hen imod RSPO-certificering. Når palmeolien er stemplet med RSPO og sojaen med RTRS, er der nemlig taget særlige hensyn til natur, miljø og lokalbefolkningen. Miljøcertificeringen betyder blandt andet, at det er forbudt at rydde oprindelig skov og natur med høj biologisk mangfoldighed for at gøre plads til flere sojamarker og palmeolieplantager ligesom de mest miljøskadelige pesticider i dyrkningen skal udfases. Men certificeringerne sikrer også bedre arbejdsrettigheder og ansvarlige arbejdsforhold for de lokale, der arbejder i markerne og plantagerne. Læs mere om, hvorfor det er vigtigt, at sojaen og palmeolien er ansvarligt produceret i dette nummer af Levende Natur og på wwf.dk/skov

3 JAMES MORGAN / WWF-INTERNATIONAL

4 REGNSKOV PÅ GAFLEN Store tropiske skovområder og unikke økosystemer bliver hvert år ryddet for at gøre plads til plantager og landbrug med palmeolie og soja. Palmeolien indgår i vores fødevarer som vegetabilsk olie, og sojaen indgår som ingrediens i foderet til vores millioner af svin, kvæg og fjerkræ. Når skoven bliver ryddet mister truede arter som orangutangen, dværgelefanten, tigeren og jaguaren deres levesteder ligesom lokalbefolkningens levegrundlag forsvinder. I løbet af det seneste årti er det globale forbrug af palmeolie steget med 2-3 millioner ton om året. Det er en fordobling siden Udviklingen skyldes i høj grad, at lande som Kina og Indien har oplevet en økonomisk vækst, og befolkningerne dermed har fået større købekraft. Men på trods af dette slår ingen EU, når det gælder om at ødelægge verdens skov via import af varer. Det blev i sommer kortlagt i en stor EU-rapport. Den ærgerlige rekord er sket på trods af, at EU s stats- og regeringschefer i 2008 vedtog, at den globale afskovning skal være halveret i 2020 (i forhold til 2008) og helt være stoppet inden Dette nummer af Levende Natur sætter fokus på vores forbrugsrelaterede skovrydning. På side 8 kan du blive klogere på, hvordan vores glubende appetit på kød og andre dagligvarer er med til at rydde regnskov. I WWF mener vi ikke, at løsningen er at stoppe med at producere eller importere palmeolie og soja men at efterspørge en ansvarlig produktion af de to råvarer. På side 10 kan du få svar på, hvordan fødevareminister Karen Hækkerup vil arbejde for at reducere Danmarks fodaftryk i regnskoven som følge af palmeolie- og sojaproduktion. Når man går på gaden og taler med de danske forbrugere, er vi ganske få, der overhovedet ved, hvad palmeolie er og at den gyldne olie er skyld i massiv regnskovsrydning. Ligeledes er det nærliggende at tænke, at soja bare er de sorte dråber, man kommer i sin forårsrulle og det bruger man som bekendt ikke meget af. Få ved, at foderet til vores 29 millioner svin i høj grad består af netop soja, som er fuld af proteiner. Det er på tide, at forbrugerne får ren besked om deres varer. Men da soja og palmeolie ofte er skjult i vores fødevarer, er det desværre svært at agere politisk forbruger og styre udenom de varer, der indirekte er med til at rydde regnskov på den anden side af kloden. Så hvem har ansvar for, at de varer, vi kan købe i supermarkedet, er ansvarligt produceret? I Holland, Sverige og England er foderproducenter, supermarkeder og myndigheder gået i gang med at sætte mål og forpligte sig på at købe ansvarligt produceret soja og palmeolie. Men hvad med de danske supermarkeder? Vi har spurgt Danmarks to største detailkæder Coop og Dansk Supermarked og de forbrugere, der handler i butikkerne. Læs hvad de svarer på side God læselyst! Gitte Seeberg Generalsekretær POLFOTO 4 Levende Natur december 2011

5 NATUREPL.COM / NICK GARBUTT / WWF-CANON MICHEL ROGGO / WWF-CANON WWF RESULTATER TEMA NYHEDER WORLD WIDE FUND FOR NATURE er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF arbejder over hele kloden og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF s arbejde er at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr. Læs mere om WWF Verdensnaturfonden på wwf.dk Udgivet af WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV. Tlf Giro Ansvarshavende redaktør Charlotte Brix Andersen Redaktør Anne Burlund Mail til redaktionen AD En:60, Forside Graham Eaton/ WWF-Canon Tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag Papir Arctic Volume White. Du kan blive medlem ved at betale minimum 360 kr. om året. Levende Natur sendes gratis til medlemmer. 6 Globale resultater 70 procent af verdens laks skal være bæredygtige 18 Og vinderen er Danmark! WWF har tildelt Danmark den internationale klimapris Gift to the Earth 22 Når mangroveskoven er klasseværelse WWF s miljøskib underviser lokale børn i Indonesien INDHOLD 8 EU fører motorsavene i regnskoven Vores forbrug af soja og palmeolie rydder regnskov 12 Koteletter med regnskov i fad Danmarks 29 millioner svin spiser jaguarens hjem 14 Hvor bliver de danske supermarkeder af? Læs om Coop og Dansk Supermarked vil købe certificeret soja og palmeolie 16 Forbrugerne køber regnskov i blinde WWF går på gaden og taler med danske forbrugere 20 Hvad vil du gøre, hvis der er 95 % risiko for, at du er alvorligt syg? Ny rapport fra FN s klimapanel fastslår, at klimaforandringerne er menneskeskabte 25 Blandt pukkelhvaler og isfjelde I Diskobugten i Vestgrønland ruster man sig til klimaforandringerne 26 WWF nyt Se, hvad dine penge er gået til i Levende Natur december

6 GLOBALE RESULTATER Af Tommy Dybbro og Siff Cecilie Mossin 70% af verdens lakseproduktion bliver ASC-certificeret PAUL NICKLEN/NATIONAL GEOGRAPHIC STOCK / WWF-CANADA JAMES FRANKHAM / WWF-CANON FIND FLERE GLOBALE RESULTATER OG SUCCESHISTORIER FRA WWF S ARBEJDE RUNDT OM I VERDEN PÅ WWF.DK/SUCCESER NATUREPL.COM / ROLAND SEITRE / WWF-CANON ASC-MÆRKET PERU CAMBODJA Bæredygtigt lakseopdræt. 70 procent af verdens lakseproduktion skal være bæredygtig. 16 af de største lakseproducenter er gået sammen i Global Salmon Initiative (GSI) og har forpligtet sig til, at hele deres produktion af opdrættet laks skal være ASC-miljøcertificeret i Halvdelen af de fisk og skaldyr, der i dag spises på globalt plan, kommer fra opdræt, og akvakultur har i længere tid været den hurtigst voksende fødevaresektor. WWF har været med til at starte ASC, der garanterer forbrugerne, at opdræt af fisk og skaldyr lever op til høje miljømæssige og sociale krav. Udover opdræt af laks, omfatter ASC-certificeringen otte andre arter herunder fx ørred og tigerrejer. Nye naturreservater. En nationalpark og to reservater er blevet oprettet i Peru som led i et fælles samarbejde med Columbia og Ecuador, der skal forbedre mulighederne for indfødte befolkningsgrupper på tværs af grænserne. Samtidig har ti års arbejde med genoprettelse af landets største vådområde, Abanico del Pastaza, omsider båret frugt. Dette 3,8 millioner hektar store vådområde i Amazonas var truet af forurening fra olieboringer, men sammen med indfødte befolkningsgrupper og andre naturfredningsorganisationer har WWF sørget for, at området beskyttes, og at olieboringerne nu overvåges. Beskyttelse af floddelfiner. Cambodjas regering har udpeget et område på 56 km langs Mekong-floden som beskyttet område. Området består af selve floden og oversvømmede skovområder langs floden, der er hjemsted for et mangfoldigt dyreliv, herunder den kritisk truede Irrawaddy delfin. WWF arbejder sammen med lokale myndigheder for at skabe bæredygtige erhverv, der skal sikre, at forvaltningen af kritisk truede ressourcer som fisk og tømmer er ansvarlig og kommer lokalbefolkningen til gode og at minedrift, fiskeri og skovdrift i det belastede område kontrolleres og reguleres. 6 Levende Natur december 2013

7 TAK! DIN STØTTE GØR WWF S ARBEJDE MULIGT VLADIMIR FILONOV / WWF-CANON 63% er bestanden af tigre i Nepal steget siden 2009 JÜRGEN FREUND / WWF-CANON NATUREPL.COM / KARL AMMANN / WWF-CANON NEPAL GUINEA HONGKONG Tigeren trives. En undersøgelse af vilde tigre i Nepal viser, at tigerbestanden i Nepal nu er på omkring 198 individer. Det er en stigning på hele 63 procent siden 2009, der gør Nepal til foregangsland blandt de tiger-lande, der har forpligtet sig til at fordoble antallet af tigre inden WWF arbejder aktivt for beskyttelse af natur og dyreliv i Terai Arc-området, der ligger på grænsen mellem Nepal og Indien. Optællingen i år blev for første gang lavet i samarbejde mellem Indien og Nepal. Handel med aber straffes. Tre mænd er fængslet i Guinea efter at have indrømmet ulovlig handel med mere end 500 truede chimpanser. Krybskytteri og ulovlig handel er en stor trussel for de arter, der i forvejen er under voldsomt pres som blandt andet chimpansen, orangutangen og gorillaen. WWF giver finansiel støtte til GALF-projektet, der efterforsker illegal handel med truede dyr og det var blandt andet GALF s efterforskning, der førte til anholdelsen af de tre mænd. Der er stor efterspørgsel efter eksotiske kæledyr, og derfor er dommen i Guinea et meget vigtigt signal om, at illegal handel med dyr skal stoppes. Forbud mod hajfinner og tun. WWF roser regeringen i Hongkong for at forbyde servering af blåfinnet tun og hajfinner til officielle middage. Over 70 millioner hajer bliver hvert år dræbt for deres finner, og bestanden af blåfinnede tun er halveret siden 1970 erne. Forbuddet er derfor et stærkt signal om, at forbruget af hajfinner og blåfinnet tun skal stoppes. I Hongkong har mere end 250 virksomheder og cateringfirmaer fjernet hajfinner fra menuen. Både i Hongkong og Singapore arbejder WWF for at fremme bæredygtigt forbrug af seafood, og nu har Singapores to største supermarkedskæder og ti store hoteller besluttet at fjerne hajprodukter fra hylderne og menuen. Levende Natur december

8 TEMA: SOJA & PALMEOLIE EU FØRER MOTORSAVENE I REGNSKOVEN 8 Levende Natur december 2013

9 Den globale handel med produkter, der rydder regnskov i troperne, blev i sommer kortlagt i en moppedreng af en EU-rapport på over 300 sider. Rapporten havde én entydig konklusion: Ingen slår EU, når det kommer til at rydde verdens regnskove via import. Af Mie Oehlenschläger Når talen falder på hvilke produkter, der rydder regnskov i troperne, tænker mange på havemøbler og papir. Men det er i virkeligheden olieholdige råvarer som soja og palmeolie, der har mest regnskov på samvittigheden. Både soja og palmeolie bliver dyrket på jord, hvor skov og værdifuld natur er blevet ryddet for at gøre plads til plantagerne. Palmeolie indgår i en lang række produkter som chokolade, shampoo og chips, mens soja primært indgår i foder til kvæg, svin og fjerkræ. De fleste produkter, der er skyld i afskovning, bliver forbrugt lokalt eller regionalt i de lande, hvor råvarerne bliver dyrket og skovene ryddet. Men når det gælder den afskovning, der finder sted som konsekvens af international varehandel, kommer ingen i nærheden af vi 500 millioner EU-borgere. På grund af vores massive forbrug og store appetit på kød, har vi ansvar for cirka dobbelt så meget afskovning som Østasien og fire gange så meget afskovning som Nordamerika. STORT FORBRUG OG LILLE LANDBRUGSAREAL Hvis man taster Mato Grosso i søgefeltet i Google Maps taler konsekvenserne af EU s massive forbrug og import deres tydelige sprog. Frem kommer et luftfoto af et område midt i Brasilien, der viser hvordan plantage- og landbrugsarealer med olieafgrøden soja æder sig ind på landets frodige skovarealer. Og det er netop olieafgrøder særligt soja fra Sydamerika og palmeolie fra Sydøstasien som EU er storimportør af. I EU har vi et stort forbrug af fødevarer, der indeholder enten palmeolie eller soja. Men EU-landene har en relativt begrænset adgang til landbrugsjord, og vi forbruger derfor cirka dobbelt så meget soja og palmeolie, end vi selv kan dyrke inden for EU s grænser, forklarer Astrid Wodschow, der er skovpolitisk medarbejder i WWF Verdensnaturfonden. VI SKAL BRUGE DEN RIGTIGE OLIE Problemet med palmeolie er, at der i Sydøstasien i lande som Indonesien forsat bliver ryddet kolossale områder af ældgammel regnskov, der er rig på biodiversitet og hjemsted for sjældne og truede dyr som blandt andet orangutangen, den store næsehornsfugl, sumatra-næsehornet og dværgelefanten for at gøre plads til nye plantager. Astrid Wodschow forklarer, at det er svært at undgå palmeolie. Den er et godt alternativ til andre olier, fordi den giver et relativt højt udbytte af olie per areal. Og eftersom jorden støt bliver befolket af flere og flere mennesker, som samlet set har et større forbrug, så er palmeolie ikke til at undgå. I stedet for at boykotte palmeolie, skal vi have flyttet produktionen over i en mere ansvarlig retning. For eksempel ved at sikre, at der ikke bliver ryddet værdifuld oprindelig skov for at gøre plads til plantagerne, forklarer Astrid Wodschow. WWF arbejder derfor for at udbrede RSPO-certificeringen (Roundtable on Sustainable Palm Oil). Den sikrer blandt andet, at plantagerne bliver anlagt på for eksempel tidligere landbrugsjord og ikke på jord, hvor der skal ryddes uerstattelig regnskov. Derfor skubber WWF på for, at industrien efterspørger og går over til certificeret palmeolie. SOJA ER EN VIGTIG PROTEINKILDE Også for soja er certificering en del af løsningen. WWF arbejder for, at danske slagterier og forarbejdere og supermarkeder efterspørger RTRS-certificeret soja (Roundtable on Responsible Soy). Så har sojaplanterne ikke stået i jord, hvor der netop har været oprindelig skov. I forhold til soja arbejder WWF også for at få undersøgt reelle alternative proteinkilder til brug i dyrefoder. Det sker stadig i alt for lille grad i Danmark. Vi presser på, hvor vi kan, og der er trods alt stigende fokus på området blandt danske aktører. Alligevel halter Danmark bagefter lande som Holland og England. Industrien og supermarkedernes argumenter lyder ofte, at forbrugerne skal efterspørge de bæredygtige produkter, før markedet flytter sig men det er simpelthen for letkøbt! Industrien og virksomhederne har også ansvar for at give forbrugerne et reelt bæredygtigt alternativ, understreger Astrid Wodschow.» Levende Natur december

10 TEMA: SOJA & PALMEOLIE 3 SKARPE TIL FØDEVAREMINISTEREN Hvori ligger den danske regerings ansvar for at reducere Danmarks fodaftryk som følge af palmeolie- og sojaproduktion i Sydamerika og Sydøstasien? Man kan ikke lovgive sig ud af det her problem, fordi sojaen handles frit på verdensmarkedet. Men jeg har sat mig i spidsen for en proces, hvor jeg opfordrer industri, producenter og detailhandlen til at gå sammen med ngo er og myndigheder om en fælles erklæring om, at al import af både soja og palmeolie skal være ansvarligt produceret inden for en overskuelig fremtid. Det er Fødevareministeriet, der leder denne proces, og jeg forventer, at der ligger en fælles erklæring i begyndelsen af Jeg er overbevist om, at certificering er en stor del af løsningen, men det er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at opnå og dokumentere ansvarlighed. Hvad gør regeringen helt konkret i dag for at reducere afskovning som følge af palmeolie- og sojaproduktion? Og hvad er ambitionen på længere sigt? Jeg håber, at den proces jeg har sat i gang, bliver startskuddet på en indsats, der vil føre til, at vi i løbet af en overskuelig årrække kan se på hinanden og konstatere, at nu er den soja og palmeolie, der kommer til Danmark ansvarligt produceret. Jeg ønsker, at danske forbrugere kan føle sig trygge, når de lægger varer i kurven. De skal vide, at den soja og palmeolie, der anvendes i Danmark, er ansvarligt produceret og at der er dokumentation for det. I arbejdet med den fælles erklæring vil jeg presse virksomhederne til at være ambitiøse på forbrugernes vegne. I Holland har supermarkeder, forarbejdningsvirksomheder og foderproducenter med støtte fra ngo er og landbrugsorganisationer sat en fælles målsætning om at gå over til 100 procent certificeret soja i I Storbritannien har regeringen fastsat en målsætning om udelukkende at købe certificeret palmeolie i Vil den danske regering udarbejde lignende handleplaner og forpligte sig på konkrete målsætninger for ansvarlig sojaog palmeolieproduktion? KAREN HÆKKERUP Fødevareminister, (soc.dem.) Når de hollandske importører og producenter kan stå sammen om, at al den soja der anvendes i Holland skal være certificeret bæredygtigt i 2015, så er det også muligt at have en målsætning for den soja, der bruges i Danmark. Jeg forventer, at en erklæring om ansvarlighed ved import af soja og palmeolie vil være et afsæt for at arbejde med certificeringsordninger, ligesom det allerede er tilfældet i for eksempel England og Holland. Der er fagligt belæg for, at certificeringsordningerne RTRS og RSPO kan bruges til at dokumentere ansvarlighed. Det har også været tilfældet inden for fiskeri, hvor certificeringsordningen MSC spiller en væsentlig rolle. MSC-ordningen har gjort det nemmere for os politikere at få fødevaresektoren med på de mange ambitiøse målsætninger, der er i fiskeripolitikken. Reformen af EU s fiskeripolitik i 2012 er et godt eksempel. Jeg ønsker, at Danmark skal være kendt for ansvarlig fødevareproduktion. Hvis fødevaresektoren vil være med til en erklæring om ansvarlighed, så vil det være et vigtigt skridt i den retning. KARL CHRISTIAN MØLLER Chef-analytiker i Danish Crown Har Danish Crown et ansvar for at sikre, at det svinekød de danske forbrugere kan købe i supermarkedet, ikke er med til at rydde regnskov i Sydamerika gennem det soja, de danske svin bliver fodret med? Man har ansvar for de påvirkninger som virksomhedens aktiviteter giver anledning til. Danish Crown er ikke involveret i svineproduktion, men da det er ret kompliceret for vore leverandører at sikre, at deres soja er produceret hensigtsmæssigt, har vi besluttet en politik i regi af Landbrug & Fødevarer. Hvad gør Danish Crown helt konkret for at reducere afskovning i Sydamerika som følge af produktion af soja til svinefoder? HVAD GØR DANISH CROWN? Flere og flere virksomheder tager ansvar for en større del af værdikæden ved at stille krav til virksomhedens leverandører. Ud af 143 leverandører af forbrugsog hjælpematerialer har Danish Crown i dag indgået aftale med 136 leverandører om særlige krav til fødevaresikkerhed, miljøpåvirkning, arbejdstagerrettigheder og andet. I takt med at kontrakterne udløber stilles de særlige krav til alle leverandører. Efter samme princip tager vi ansvar for den soja, som importeres til primærproduktionen i Danmark desuagtet at vi ikke selv anvender soja i produktionen. Konkret har vi i regi af Landbrug & Fødevarer besluttet en politik, hvor vi dels køber en andel certificeret soja (3-4% red.), dels aftalt med de foderstofselskaber, som importer soja til Danmark, at de skal stille krav til de sydamerikanske sojaleverandører. Blandt kravene er: Leverandøren støtter og forpligter sig til at følge soja-moratoriet og køber ikke sojabønner fra områder i Amazonas, der er ryddet efter den 24. juli Leverandøren har en politik om ikke at købe sojabønner, der er dyrket på arealer, der efter maj 2009 er ryddet for naturlig vegetation, med mindre det er i overensstemmelse med national lovgivning. Leverandøren har en politik om, at anvendelsen af pesticider sker i overensstemmelse med den lokale lovgivning samt Stockholm-konventionen og Rotterdam-konventionen. Læs WWF s rektion på udmeldingerne fra fødevareministeren og Danish Crown på wwf.dk/skov 10 Levende Natur december 2013

11 JAMES MORGAN / WWF INTERNATIONAL STAFFAN WIDSTRAND / WWF WWF OPFORDRER DE DANSKE MYNDIGHEDER TIL, AT: lave bindende offentlige indkøbspolitikker, der sikrer, at staten ikke bidrager til skovrydning gennem direkte eller indirekte forbrug af palmeolie og soja. arbejde for, at EU vedtager lovgivning, der reducerer presset på de tropiske skove, og at EU s handelspolitik fremmer brugen af ansvarligheds-certificerede varer. støtte oplysningsaktiviteter til forbrugerne om produktionen af palmeolie og soja samt Danmarks aftryk i troperne. skabe incitamentsordninger og samarbejde med virksomheder for at øge efterspørgslen efter bæredygtigt producerede produkter. JAMES FRANKHAM / WWF-CANON SCAN KODEN... OG SE, HVORFOR DET ER VIGTIGT, AT PALMEOLIEN ER ANSVARLIGT PRODUCERET! FRITZ PÄLKING / WWF Tukan Sort brøleabe WWF Jaguar Lavlandstapir I dag er der kun 20 % tilbage af den oprindelige Cerrado (skovsavanne i Brasilien), som er levested for kendte arter af insekter, 550 forskellige fuglearter og omkring 150 pattedyr, herunder jaguaren, tapiren og den sorte brøleabe.

12 TEMA: SOJA & PALMEOLIE Danskerne er glade for gris. Men når menuen står på koteletter i fad, skænker de færreste det nok en tanke, at den saftige, danske svinekotelet på bordet har været med til at rydde regnskov i Sydamerika. Før grisen endte på dit middagsbord, er den nemlig blevet fodret med soja fra Brasilien og Argentina, hvor store skovområder bliver ryddet for at gøre plads til sojaplantagerne. Af Anne Burlund og Signe Waltoft Madsen Hele 44 procent af afskovningen i Sydamerika skyldes dyrkning af foderafgrøder som soja. En udvikling, som vi i Danmark desværre bidrager til med vores 29 millioner svin, der nyder godt af den proteinholdige spise, der spirer op af jorden som små grønne bælgplanter. Men på samme jord voksede der måske blot få må- neder tidligere tropisk skov og skovsavanne med et rigt dyre- og planteliv. Et areal på knap Sjællands størrelse er plastret til med sojaplanter, så danske svin kan vokse sig klar til slagteriet og ende på din tallerken. Danmark er den 8. største importør af soja i EU. Levende Natur kortlægger her din kotelets rejse. Sojamarkerne sprøjtes med pesticider, som er så miljø- og sundhedsskadelige, at de er forbudt i EU. 34 MIO. ton soja sejles hvert år til Europa for at blive brugt som foder i det industrielle landbrug. 65 % af sojaen stammer fra Argentina. Soja bliver ofte dyrket på områder med rig biodiversitet, hvor skovsavanne, regnskov, sumpområder og tørvejorde bliver ryddet, drænet og omlagt til sojamarker. Mange lokale bliver samtidig fortrængt fra deres jord og må søge nye områder at opdyrke. 15 ÅR På er sojaproduktionen fordoblet og dækker på verdensplan nu et område på størrelse med Egypten. 24,1 MIO. hektar i Brasilien er nu dyrket med soja det svarer til et område på størrelse med Storbritannien. I Argentina og Brasilien dyrkes der soja til den danske foderproduktion på et areal, der er på knap Sjællands størrelse. FIRE VEJE HVOR SOJA INDGÅR I DINE FØDEVARER Kød, mælkeprodukter og æg, hvor sojaskrå indgår i foderet til kvæg, svin og fjerkræ. Fødevarer baseret på sojaolie, såsom margarine, bageriprodukter og pulverkaffe. Fødevarer produceret af sojabønnen, såsom tofu, sojasauce og sojamælk. Fødevarer direkte produceret af sojaskrå (også kaldet sojakage, der er et restprodukt efter udvinding af olien), såsom sojamel, der bruges til bl.a. bageriprodukter og babymad.

13 ILLUSTRATION: MORTEN FOGDE CHRISTENSEN KOTELETTER MED REGNSKOV I FAD 1,5 MIO. ton soja importerer Danmark hvert år i form af sojaskrå, der sælges videre til foderstofindustrien. 0,59 ØRE koster det i merpris at producere et kilo svinekød med RTRS-certificeret soja end med konventionel soja. 2 MIO. 29 MIO. Danmark producerer årligt cirka 2 mio. ton svinekød. Danmark har 29 millioner svin det vil sige cirka 5 gange så mange svin som mennesker. 381 GRAM 50 % soja går der til at producere 1 kilo dansk svinekød. 3/4 er produktionen af kød pr. indbygger er på verdensplan steget siden En voksende middelklasse er med til at sætte boom i det globale kødforbrug. af sojaen i landbruget bruges til svinefoder, 1/4 til kvægfoder og nogle få procent til kyllingefoder. 31,9 KILO svinekød spiser en dansker spiser i gennemsnit om året. Mere end hver fjerde dansker (26 %) serverede en hovedret med svin, sidst de havde middagsgæster. Det gør grisen til det næstmest serverede stykke kød i Danmark kun overgået af okse/kalvekødet. OM RTRS RTRS (Round Table on Responsible Soy) blev stiftet i 2006 af blandt andre WWF. RTRS er i dag en selvstændig organisation, der arbejder for at skabe en global standard for ansvarlig produktion af soja. Aktører i hele soja-værdikæden er i dag med i organisationen, der har 157 medlemmer på internationalt plan herunder tre danske.

14 TEMA: SOJA & PALMEOLIE HVOR BLIVER DE DANSKE SUPERMARKEDER AF? I Holland har alle virksomheder fra foderproducenter til supermarkeder forpligtet sig til at bruge ansvarligt produceret soja senest i Og store udenlandske detailkæder som Sainsbury s, Marcs and Spencer og Tesco har forpligtet sig til at forhandle 100 procent certificeret palmeolie senest i Men hvor bliver de danske supermarkeder af? Levende Natur har spurgt Danmarks to største detailkæder. Af Signe Waltoft Madsen HELENE REGNELL CSR chef, Dansk Supermarked Hvad gør Dansk Supermarked i dag for, at de varer, der sælges i de danske butikker, ikke er med til at rydde regnskov som følge af soja- og palmeolieproduktion i Sydamerika og Sydøstasien? Vi er opmærksomme på, at soja- og palmeolie produktion kan have store negative konsekvenser for miljøet. Derfor har vi i første omgang udarbejdet en målsætning for palmeolie i vores egne produkter, hvor vi har størst mulighed for at øve indflydelse. Målsætningen er, at alle vores egne produkter (der udgør 1/4 af varesortimentet, red.) ved udgangen af 2015 skal indeholde RSPO-certificeret palmeolie. Soja er lidt mere problematisk. Udfordringen er, at soja sjældent indgår direkte i vores produkter, men ofte et skridt eller flere tilbage i værdikæden. For eksempel soja, der indgår i foderet til de køer, der har leveret mælken til osten osv. Men vi er ikke bange for at tage diskussionen og på sigt stille større krav til vores producenter, så vi i fremtiden måske kan sælge varer, der er produceret på bæredygtigt dyrket soja. Men det er ikke nogen nem opgave. Hvad kan de danske forbrugere selv gøre, når de handler i jeres butikker og gerne vil undgå at købe produkter, der er med til at rydde regnskov? Det er desværre ikke noget, vores kunder aktivt efterspørger. Mere fokus fra kunderne på dette og andre lignende problemstillinger ville hjælpe os til at have en god dialog med vores leverandører. I forhold til palmeolie er det min oplevelse, at rigtigt mange af vores leverandører gør meget og har konkrete planer for at blive mere bæredygtige. Så kunderne kan gøre en forskel ved at købe Dansk Supermarkeds egne mærker eller ved at købe de store mærkevarer. På soja er der rum til forbedring, men Arla er et eksempel på en dansk virksomhed, der har sat sig ambitiøse mål på soja. Forhåbentlig følger andre virksomheder med i de kommende år. Det vil vi i Dansk Supermarked gerne medvirke til i det omfang, vi har mulighed for det. 14 Levende Natur december 2013

15 SCANPIX / TY STANGE KARIN FRØIDT Kvalitetschef, Coop Danmark A/S Hvad gør Coop i dag for, at de varer, der sælges i de danske butikker, ikke er med til at rydde regnskov som følge af soja og palmeolie-produktion i Sydamerika og Sydøstasien? Vi har arbejdet med ansvarligt produceret palmeolie siden 2008, hvor vi stillede krav til de varegrupper med mest palmeolie såsom margarine, chips og snacks. Hvis der indgik mere end ti procent palmeolie i varen, skulle den være RSPOcertificeret. I 2011 skærpede vi kravet, så varer med mere end to procent palmeolie skulle være RSPO og besluttede samtidig at lade kravet gælde flere varegrupper. I år har vi så besluttet at tage skridtet fuldt ud med vores bæredygtighedskrav, så to procent-grænsen fremover kommer til at gælde samtlige fødevaregrupper, der føres indenfor vores egne mærker. Rema1000 og Dansk Supermarked har en målsætning om, at samtlige af deres egne varer i 2015 udelukkende indeholder certificeret palmeolie. Har Coop planer om lignende konkrete målsætninger for indkøb af ansvarligt produceret palmeolie og ligeledes for soja? Vi ser vores to procent-grænse som en bagatelgrænse. Det skal ses i lyset af det store administrative arbejde, der ligger i arbejdet med sporbarhed og dokumentation i vores sortimenter fra mange tusinde leverandører. Hvis vi også skal ind og kigge på, hvor samtlige tilsætningsstoffer kommer fra, så bliver arbejdet alt for omfattende. Hvad kan de danske forbrugere selv gøre, når de handler i jeres butikker og gerne vil undgå at købe produkter, der er med til at rydde regnskov? Vi forventer ikke, at det fylder meget hos vores kunder. Derfor har vi valgt at stille krav på deres vegne, så kunderne med tryghed kan handle hos os uden, at de er medvirkende til, at tropisk regnskov bliver fældet i den anden ende af verden. For soja er der ikke tale om ingredienser, der indgår direkte i vores varer, men derimod i de animalske fødevarer, der stammer fra dyr, der er fodret med soja, der kan stamme fra regnskovsryddede områder. Det er et skridt længere tilbage i fødekæden, og vi ser det i første omgang som en opgave for landbruget at sørge for, at de varer herunder foder som de køber, er fremstillet bæredygtigt. Vi vil gerne gå i dialog med landbruget, men det er fra landbruget, at ini- tiativerne til mere bæredygtigt foder må komme. Coop vil gerne øge forbrugernes opmærksomhed på soja, og vi har netop igangsat en analyse af forbrugernes viden, præferencer og betalingsvillighed med hensyn til bæredygtigt foder. Analysen skal vise, hvor forbrugerne står i dag, og den skal hjælpe os med at målrette vores kommunikation om foder herunder soja. WWF ANBEFALER: Supermarkederne kan gennem konkrete og enkle tiltag støtte op om den ansvarlige palmeolie- og sojaproduktion ved at: Blive medlem af RSPO / RTRS. Udarbejde målsætninger for ansvarligt produceret soja og palmeolie i alle varegrupper og hele sortimentet. Kommunikere og uddanne forsyningskæder og oplyse kunder om RSPO og RTRS. Levende Natur december

16 TEMA: SOJA & PALMEOLIE Af Anne Burlund og Signe Waltoft Madsen FORBRUGERNE KØBER REGNSKOV I BLINDE Danske detailkæder er altså opmærksomme på problemet, men halter desværre stadig væsentligt bagefter de udenlandske. Men hvad mener forbrugerne? Levende Natur gik på gaden og spurgte de danske forbrugere, om de er klar over, at deres dagligvarer er med til at rydde regnskov og hvem, der har ansvaret. METTE MONRAD, 26 ÅR, SELVSTÆNDIG PÅ BARSEL SUSANNA DOLMATOVA, 28 ÅR, STUDERER BIOLOGI HENRIK HANSEN, 48 ÅR, VIRKSOMHEDSLEDER MICHAEL PEDERSEN, 27 ÅR, STUDERER STATSKUNDSKAB OG HISTORIE REPORT INT 2013 Har du købt varer, der indeholder palmeolie, på din seneste indkøbstur? METTE: Det ved jeg ikke. Jeg har købt olivenolie, men det stammer vel ikke fra en palme? Men jeg har ikke købt det bevidst i hvert fald. SUSANNA: Det har jeg ingen anelse om. Jeg ved godt, hvad palmeolie er, men jeg ved ikke, hvilke varer det er i. HENRIK: Det ved jeg ikke palmeolie, er det en form for almindelig olie? MICHAEL: Nej, det tror jeg ikke eller det ved jeg ikke? Palm Oil Buyers Scorecard Measuring the Progress of Palm Oil Buyers Sustainability Conservation Climate Change WWF UDGIVER PALMEOLIE-RAPPORT Rapporten WWF s Palm Oil Buyers Scorecard udkom i november efter redaktionens afslutning. Rapporten vurderer 130 detailhandlere og producenter af forbrugsvarer i forhold til deres forpligtelser og konkrete handlinger for indkøb af ansvarligt produceret palmeolie. Fire danske supermarkedskæder er med på listen. Læs mere i næste nummer af Levende Natur. I Malaysia og Indonesien bliver store regnskovsområder ryddet for at gøre plads til palmeolieplantager. Palmeolie indgår i mange danske varer lige fra shampoo og kosmetik til kage og chips. Hvem mener du har et ansvar for, at de varer, du som forbruger køber i danske butikker, ikke er med til at rydde regnskov? METTE: Det er første gang, jeg hører om palmeolie og de problematikker, det medfører så det ville da være rart, hvis der blev skildret på varen, om det var i eller ej ligesom med Svanemærket og økologi-mærket, så man kan træffe et aktivt valg. Det må være producenternes ansvar at oplyse om det. SUSANNA: Som udgangspunkt er det først og fremmest regeringerne i de lande, hvor palmeolien bliver produceret. De har et ansvar for, at bønderne har ordentlige vilkår og kan leve af det og ikke rydder regnskov. Men her i Danmark har vi alle sammen et ansvar for så længe der er efterspørgsel, hvorfor skulle de så stoppe med at sælge det? Så forbrugerne har en stor magt ift. at efterspørge ansvarlige produkter. HENRIK: Jeg synes, det er forkert at sige, at det altid er regeringens ansvar. Hvis supermarkederne gik foran i kampen, ville det nok rykke noget. Men det er også vores ansvar som forbrugere at undersøge tingene jeg vidste det for eksempel ikke. Så der er brug for noget mere oplysning. MICHAEL: Det synes jeg, at vi som forbrugere har. Hvis man gerne vil undgå palmeolie, må man jo lade være med at købe de produkter, der indeholder det. Så der burde være en mærkningsordning, ligesom for bæredygtigt træ og fisk, så man ved, hvad man skal gå efter. Der kunne også være EU-lovgivning. 16 Levende Natur december 2013

17 JAMES MORGAN / WWF-INTERNATIONAL NATUREPL.COM / JUAN CARLOS MUNOZ / WWF-CANON PALMEOLIE EFTERSPURGTE GYLDNE DRÅBER I løbet af det seneste årti er det globale forbrug af palmeolie steget med 2-3 millioner ton om året. Det er en fordobling siden De største importører af palmeolie i Danmark er Aarhuskarlshamn (AAK) med en import på cirka ton årligt og DLG, der i fællesskab med DET KAN DU GØRE SOM FORBRUGER Som forbruger kan du ikke se, om palmeolien i din shampoo eller kage er certificeret og det samme gælder den soja, som indgår indirekte i koteletten som svinefoder. Hvis det for alvor skal rykke, må industrien og detailkæderne gå foran og bruge ansvarligt produceret palmeolie og soja i alle produkter over hele linjen og ikke kun deres egne mærker som i dag. Men hvad kan du selv gøre, hvis du gerne vil støtte udviklingen og udbrede ansvarligt producerede varer? Efterspørg ansvarligt producerede varer, der hvor du handler og skriv læserbreve til aviser, politikere, supermarkeder og virksomheder. Skær ned på dit kødforbrug. Vores store forbrug af kød er en af de største årsager til, at mere og mere regnskov ryger for EU s motorsave. Sæt dig ind i problemstillingerne om soja, palmeolie og forbrug. WWF anbefaler: (RSPO s nye debatside om palmeolie) og www. mongabay.com (om soja, palmeolie og regnskov). DLA importerer cirka ton årligt. DLG bruger palmeolien i foderstofindustrien, mens AAK forarbejder palmeolien til produkter, der især bruges i fødevareindustrien. Læs mere om palmeolie og RSPO på wwf.dk/palmeolie JAMES MORGAN / WWF-INTERNATIONAL

18 FOTO: LIZETTE KABRÉ OG VINDEREN ER DANMARK! Den 21. oktober modtog statsminister Helle Thorning-Schmidt på vegne af Danmark WWF s højeste anerkendelse, Gift to the Earth. Med en lang tradition for klima- og energiløsninger og en vision om 100 procent vedvarende energi i 2050 går Danmark i front for den grønne omstilling. Af Signe Waltoft Madsen Danmark viser, at det er muligt at udvikle et bæredygtigt samfund og på samme tid sikre økonomisk vækst og velfærd. Det er den slags fyrtårne, vi har brug for globalt, og som andre lande kan lade sig inspirere af. Sådan lød ordene fra WWF s internationale generalsekretær, Jim Leape, da han overrakte Gift to the Earth-prisen til statsminister Helle Thorning-Schmidt. Prisoverrækkelsen fandt sted på Global Green Growth Forum i København, hvor en lang række internationale politikere, institutioner og erhvervsfolk var mødt op for at diskutere grøn vækst. Gift to the Earth er WWF s højeste anerkendelse, der gives til regeringer, virksomheder eller enkeltpersoner for at gøre en vigtig indsats for at bevare særlige områder på kloden eller for at fremme bæredygtig udvikling eller adressere de globale klimaforandringer. PÅ VEJ MOD ET GRØNT 2050 Når Danmark fortjener prisen, hænger det sammen med, at Danmark siden oliekrisen i 1970 erne har ført en ambitiøs energipolitik og haft fokus på energieffektivitet, herunder i bygninger, og på vedvarende energikilder, især vind. Det historisk brede energiforlig fra marts 2012 om at gøre hele Danmark, inklusiv transportsektoren, fossilfri i 2050, er også en meget vigtig målsætning, som vækker glæde hos i hele det internationale WWF netværk. For at nå målet i 2050 er der sat en række vigtige delmål herunder, at el-og varmeforsyningen skal dækkes af 100 procent vedvarende energi senest i 2035, mens kul skal udfases inden 2030, og drivhusgasudslippet skal reduceres med 40 procent i 2020 i forhold til niveauet i Derudover skal hele 50 procent af Danmarks elforbrug inden 2020 dækkes af vindenergi. 18 Levende Natur december 2013

19 FOTO: LIZETTE KABRÉ Lotte Nymark Busch Jensen, (tv.). Stud. scient i geografi, Maria Hald, (mf.) og Julie Rose Bang, (th.) begge stud. agro. Alle tre talte foran de fremmødte på Global Green Growth i København og efterlyste lederskab og handling på klimaområdet. WWF s anerkendelse af Danmark skal også ses i lyset af, at mange danske virksomheder har en stærk portefølje af grønne løsninger, både herhjemme og på eksportmarkeder. Danmark er det land i verden, hvor cleantech tegner sig for den største andel af den samlede nationaløkonomi, og produktion og salg af grønne energiteknologier udgør således cirka tre procent af BNP. DANMARK FØRENDE PÅ GRØNNE LØSNINGER Det er blandt andet virksomheder som Danfoss, Vestas, Grundfos, Novozymes, Rockwool, Siemens Wind Power og Velux, der udgør den betydelige cleantech-sektor, men den udgøres også af en lang række underleverandører og konsulentfirmaer med aktiviteter inden for grøn energiteknologi. Ifølge Michael K. Rasmussen, der er marketingdirektør for VELUX Gruppen, betyder det noget for de danske virksomheder, at Danmark får sådan en anerkendelse: Med prisen stadfæster WWF Danmarks ry som et af verdens førende lande inden for bæredygtighed. Det vil uden tvivl fremme den internationale interesse for de stærke bæredygtige og helhedsorienterede løsninger, der har bragt Danmark til det nuværende niveau. STUDERENDE PÅ TALER- STOLEN FOR KLIMAET Det var erhvervsfolk og politikere med slips, der havde domineret klimakonferencen, indtil mikrofonen på talerstolen blev tændt og fotograferne rettede linserne mod tre unge studerende fra Københavns Universitet. Når vi står og taler foran jer i dag, er det fordi vi er bange, indledte Maria Hald opråbet til verdens politiske ledere. Vel at mærke på engelsk. Under overskriften Hvilke budskaber vil du sende til verdens ledere, hvis du har 5 minutter? kickstartede WWF i september en konkurrence til landets studerende om at skrive den bedste klimatale. Vindertalen er skrevet af tre studerende, der alle læser på en naturvidenskabelig uddannelse på Københavns Universitet og har klimaspørgsmålet tæt inde på livet, både fagligt og personligt. Hvorfor var det vigtigt for jer at stille op? Lotte Nymark: Fordi det for længst er anerkendt, at naturen, miljøet og klimaet er under stort pres. Vi vil ikke spilde mere tid på at diskutere det. Forurening af drikkevand, forsuring af verdenshavene, ørkendannelse og klimaforandringer man kunne blive ved. Menneskelig aktivitet har enorme konsekvenser for jordens tilstand og befolkning, så hvorfor bliver der ikke handlet på baggrund af den erkendelse? Det er næsten komisk, at politikere altid siger, at de vil træffe beslutninger på et videnskabeligt grundlag. Når det kommer til klimakrisen, har politikerne i mange år haft videnskabeligt belæg for at gøre noget. Men der sker ikke noget! Hvad var jeres vigtigste budskaber? Maria Hald: Vi ønskede at spørge de politiske ledere, hvorfor der skal bruges enorme ressourcer på at udarbejde alle disse rapporter, analyser og handlingsplaner, når der alt for sjældent bliver ageret på deres anbefalinger og konklusioner. Klimaet er ikke et spørgsmål om tro eller følelser. Det er dokumenteret gang på gang, at disse forhold skal tages seriøst og kræver handling, senest med den nyeste rapport fra FN s Klimapanel. Videnskab er ubrugelig, hvis den ikke efterfølges af politisk handling. Politikere og erhvervsledere skal tage ansvar og gøre det rigtige for befolkningen både den nuværende og kommende. Er det den unge generation, der skal tage lederskab for klimakrisen? Julie Rose Bang: Vi har alle sammen et ansvar her og nu, gamle som unge. Men klimakrisen skal formidles til borgerne, så der skabes opbakning til de ubekvemme beslutninger, som vi er nødt til at træffe. Men politikere handler kortsigtet, og alle vil sikre deres egne interesser. Og det er meget skræmmende. Som leder skal man have overblik og se tingene i en større sammenhæng, fordi det ikke kan forventes, at borgere og forbrugere altid har mulighed for at vide, hvad konsekvenserne af deres handlinger er. Derfor var vores vigtigste budskab i dag, at politikerne skal turde handle nu og her, og øjne mulighederne i den grønne omstilling! Den flotte tale blev efterfulgt af store klapsalver og bragt som debatindlæg i Politiken 22. oktober. Læs hele talen på wwf.dk/klimatale» DOMMERKOMITÉEN De indsendte klimataler blev vurderet af en dommerkomité, der bestod af Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet og tidligere klima- og energiminister samt Jeff Nussbaum, tidligere taleskriver for Al Gore og Joe Bidden. Levende Natur december

20 GØR EN FORSKEL BLIV KLIMAPARTNER! Vil du være med til at bekæmpe klimaforandringerne? Så bliv klimapartner i WWF! Læs mere og meld dig ind på wwf.dk/partner HVAD VIL DU GØRE, HVIS DER ER 95 % RISIKO FOR, AT DU ER ALVORLIGT SYG? Ny statusrapport fra FN s klimapanel IPCC giver debatten om klimaforandringerne dødsstødet: Videnskaben er nu så sikker på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, at tiden er løbet fra snak og debat det er tid til at handle. Af Rune Langhoff

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

RAPPORT. soja. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja

RAPPORT. soja. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja RAPPORT DK 2011 soja Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af soja Zig Koch / WWF indhold: Sammenfatning 5 1. Indledning 6 2. nuværende sojaproduktion rydder tropiskskov 2.1 Afskovning i

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden Arv & Testamente ARV WWF Verdensnaturfonden i dit testamente En gave til en levende verden 1 WWF Verdensnaturfonden James Morgan / WWF International Skrevet og redigeret af: Ditte Roslyng Tastesen WWF

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris?

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011 Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Danish Crown Nordic DC Nordic Friland K-Pack AB Nordic Randers KLS

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

MILJØ CSR MANG- FOLDIGHED

MILJØ CSR MANG- FOLDIGHED MILJØ VÆRDI CSR MENNESKER MANG- FOLDIGHED INDHOLD FORORD 3 VÆRDI 4 MILJØ 6 MENNESKER 12 MANGFOLDIGHED 16 2 FORORD Netto er i dag Danmarks største dagligvarekæde. Det er vi blevet, fordi vi tager ansvar,

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Levende Natur. Vind under vingerne. Den grønne omstilling tager fart. energi. Bæredygtig. Tema: Årgang 31

Levende Natur. Vind under vingerne. Den grønne omstilling tager fart. energi. Bæredygtig. Tema: Årgang 31 Levende Natur Årgang 31 Vind under vingerne Den grønne omstilling tager fart Tema: Bæredygtig energi GLOBAL ENERGI- KAMPAGNE Flyt 40 mia. dollars fra sort til grøn energi VIRUNGA ER GULD VÆRD Olieboringer

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

kort om WWF Verdensnaturfonden

kort om WWF Verdensnaturfonden kort om WWF har mere end 100 kontorer i hele verden. Det er en af verdens største og mest indflydelsesrige NGO er med mere end 5 mio. støtter globalt. WWFs stærke position gør, at vi spiller en væsentlig

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

Virksomheder skal beskytte unik natur

Virksomheder skal beskytte unik natur MAGASIN MARTS 2014 Levende Natur Årgang 32 Morgenluft i Myanmar Virksomheder skal beskytte unik natur FOKUS: MYANMAR MAGELØSE MYANMAR Virksomheder skal tage ansvar for natur og dyreliv KLODSER FOR KLIMAET

Læs mere

EGO Clean Light - Fakta!

EGO Clean Light - Fakta! - Fakta! EGO Clean Oil er en ny revolutionerende lampeolie, der udvikler markant mindre CO2-forurening Nyt miljøvenligt produkt fra EGO Indeklima EGO introducerer EGO Clean Light, som er et vegetabilsk

Læs mere

Skovens skatkammer UGANDA. Levende Natur MAGASIN OKTOBER FOKUS: Årgang 32. 367 NYE ARTER Mød Mekongs fascinerende dyr og planter

Skovens skatkammer UGANDA. Levende Natur MAGASIN OKTOBER FOKUS: Årgang 32. 367 NYE ARTER Mød Mekongs fascinerende dyr og planter MAGASIN OKTOBER 2014 Levende Natur Årgang 32 FOKUS: UGANDA Skovens skatkammer VERDENS BEDSTE NYHEDER Ny skovaftale i Uganda gavner mennesker og natur ARCTIC HOME Hjælp med at bevare isbjørnens hjem i Arktis

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål

Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål WWF udgiver årligt en fiskeguide, som sætter fokus på bæredygtigt fiskeri ved at opdele de forskellige fisk i tre kategorier henholdsvis rød, gul

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

RAPPORT. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af palmeolie

RAPPORT. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af palmeolie RAPPORT DK 2011 Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af palmeolie James Morgan / WWF International Skrevet og redigeret af: Lasse Juul-Olsen, Nina Astrid Fenger og Jan Graversen. WWF Verdensnaturfonden,

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Horn af guld Jagten på vilde dyr er eksploderet

Horn af guld Jagten på vilde dyr er eksploderet Levende Natur Årgang 31 Horn af guld Jagten på vilde dyr er eksploderet TEMA: truede arter ROVDRIFT PÅ NATUREN Hvis vi vil redde klodens arter, må vi ændre adfærd FLYVENDE NÆSEHORN Læs, hvorfor næsehornet

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere