FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015"

Transkript

1 FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Historisk afsæt 2. Grundpiller i det globale samarbejde 2.a Civilsamfundet og andre aktører 2.b International retsorden 2.c Multilateralisme 3. FN s principielle og institutionelle udfordringer 3.a Universalisme i en global verden 3.b Suverænitet med begrænsning 3.c FN s institutionelle og operative evne 3.d Internationale domstole 4. Menneskerettigheder 4.a Menneskerettigheder for alle 4.b Flugt og migration 4.c Retssikkerhed og kriminalitetsbekæmpelse 5. FN, fred og sikkerhed 5.a Suveræniteten og vetoretten 5.b Konflikthåndtering og konfliktløsning 5.c Nedrustning og våbenkontrol 6. Bæredygtighed og økonomi 6.a Klimaudfordringer og miljønedbrydning 6.b Reguleret økonomisk udvikling 6.c Bekæmpelse af ekstrem fattigdom 6.d Humanitær støtte og kapacitetsopbygning 7. Afrunding

3 1. Historisk afsæt Da FN blev skabt i 1945, skete det i efterdønningerne af to verdenskrige og med det mål for øje at skabe fred og udvikling igennem internationalt samarbejde. FN har fra begyndelsen arbejdet mod disse mål, og der er opnået mange resultater. Visionen i præamblen til FN-pagten er fortsat mindst lige så relevant, som da den blev formuleret. Præamblen udtrykker de mål og forpligtelser, som medlemsstaternes regeringer pålægges at følge på befolkningerne vegne. Nye udfordringer kommer løbende til, og der er fortsat brug for at FN udvikles og styrkes. PRÆAMBEL VI DE FORENEDE NATIONERS FOLK ER BESLUTTEDE PÅ har bragt usi- at frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid gelige lidelser over menneskeheden, på ny at bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets personlige værdighed og værd, på mænds og kvinders såvel som store og små nationers lige rettigheder, at skabe vilkår, hvorunder retfærdighed og respekt for de forpligtelser, der opstår ved traktater og andre kilder til mellemfolkelig ret, kan opretholdes, og at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed, OG MED DISSE FORMÅL FOR ØJE at udvise fordragelighed og leve sammen i fred med hverandre som gode naboer, at forene vore kræfter til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed, at sikre, ved anerkendelse af grundsætninger og fastlæggelse af fremgangsmåder, at væbnet magt ikke vil blive anvendt undtagen i fælles interesse, og at anvende mellemfolkelig organisation til befordring af økonomiske og sociale fremskridt for alle folkeslag, HAR BESTEMT AT FORENE VORE BESTRÆBELSER FOR AT NÅ DISSE MÅL. I overensstemmelse hermed er vore respektive regeringer gennem deres i byen San Francisco forsamlede repræsentanter, som har fremlagt deres fuldmagter, der er befundet i god og behørig form, kommet overens om denne de Forenede Nationers pagt og opretter herved en mellemfolkelig organisation, der skal kaldes de Forenede Nationer. Det er FN-forbundets opgave at fremme forståelsen for, at globale problemer kræver globale løsninger, som kun kan løftes gennem multilateralt samarbejde og globalt medansvar. Dette program er et bidrag hertil. 3

4 2. Grundpiller i det globale samarbejde 2.a Civilsamfundet og andre aktører Det folkelige fundament for FN-systemet sikres ved at involvere civilsamfundsgrupper og private aktører i indsatser, der har det internationale sammenhold og det globale ansvar som formål. Samspillet mellem FN og civilsamfundsorganisationer skal løbende styrkes. 2.b International retsorden FN styrkes ved at udbygge en international retsorden, hvor FN s medlemsstater er omfattet af gensidige forpligtelser med befolkningernes behov i centrum. FN s konventioner og internationale domstole sikrer, at enkeltstater ikke uden videre kan tilsidesætte deres internationale forpligtelser. 2.c Multilateralisme FN s styrkes ved globalt ansvar og fælles løsninger, dvs. multilateralisme frem for national enegang og snævre bilaterale aftaler. FN s regionale afdelinger og særorganisationer, andre globale organisationer samt regionale sammenslutninger skal bidrage til et udbygget samarbejde mellem verdens stater til gavn for verdens befolkninger. 3. FN s principielle og institutionelle udfordringer 3.a Universalisme i en global verden FN er en universel organisation, som danner rammen om indsatser af grænseoverskridende karakter. Det har fra FN s begyndelse været et princip, at alle stater kan optages, men ofte lever ikke alle medlemsstater op til FN-pagtens forpligtelser. FN s forsamlinger af alle verdens stater sikrer ikke enighed eller handlekraft, mens det sikrer, at verdens stater mødes, udveksler synspunkter og behov - netop i troen på at kontakt og dialog inspirerer og udvikler. Dette universelle princip skal derfor fast- 4

5 holdes, og FN s medlemsstater skal holdes op på deres forpligtelser jf. Pagten og konventionerne. 3.b Suverænitet med begrænsning FN-pagten bygger på respekten for medlemsstaternes suverænitet. Det enkelte land har brug for beskyttelse af sin nationale suverænitet imod overgreb udefra. Suverænitetsbegrebet udfordres af medlemsstaters brug af suveræniteten til fordel for egne snævre interesser, hvor de fælles internationale visioner kommer i anden række. Suveræniteten kan heller ikke være absolut, når der i medlemsstater sker grove brud på menneskerettigheder. Disse udfordringer nødvendiggør en løbende kritisk stillingtagen til rækkevidden af suveræniteten, da den ikke må udøves på bekostning af andre stater eller af en stats egen befolkning. 3.c FN s institutionelle og operative evne FN s Generalforsamling har som repræsentativ forsamling den udfordring, at alle medlemsstater, uanset størrelse, har én stemme. Dette besværliggør FN s beslutninger, som ofte ender i svage kompromisser, men en anden model ville bryde med organisationens karakter. Det eksisterende samarbejde mellem ligesindede lande i grupper letter en ellers tung proces og bør videreudbygges. FN s Sikkerhedsråd består af fem permanente medlemmer med vetoret samt 10 roterende pladser. Sikkerhedsrådet afspejler den globale magtkonstellation ved afslutningen af Anden Verdenskrig, men denne sammensætning, og især vetoretten, mangler i dag repræsentativitet og legitimitet. En af Sikkerhedsrådets udfordringer er, at enkelte medlemmer kan blokere for, at FN handler efter sit formål. Der er behov for reform af Rådets sammensætning og regler. Generalforsamlingens og Sikkerhedsrådets opbygning bevirker, at FN ofte ikke har mulighed for at omsætte visionerne til handlekraftige beslutninger. Desuden svækkes FN s operative evne af, at FN s fysiske, økonomiske og menneskelige ressourcer er begrænsede. Medlemslandene skal i højere grad end nu stille ressourcer til rådighed for FN, herunder til FN s fredsbevarende opgaver. Der skal fortsat arbejdes for reformer i FN. Det gælder fx FN s arbejde med økonomiske spørgsmål. Det gælder under- og særorganisationer, hvor FN skal styrke sin 5

6 platform til udøvelsen af global governance, dvs. det fælles globale ansvar. Medlemslande skal anderkende, at dette er FN s rolle. FN s økonomi er sammensat af et beskedent kontingent (baseret på medlemsstaternes økonomiske størrelse) og af frivillige bidrag. Kontingentet bør udgøre en større del af FN s indtægter. Der bør være større reserver til brug ved humanitære katastrofer, og FN bør på sigt få mulighed for egne indtægter. 3.d Internationale domstole Med Den internationale Domstol indskrevet i Pagten havde FN allerede fra starten en domstolsmekanisme. Muligheden for at dømme og håndhæve afgørelser inden for folkeretten står dog svagt over for nationale interesser. Juridisk baserede afgørelser skal have større vægt i samarbejdet i FN, også som følge af flere og flere forpligtende regelsæt. Der er er behov for at flere lande tilslutter sig Den Internationale Domstol, og at den kan træffe beslutninger i flere typer konflikter end territoriale. Tvist mellem internationale aftaler og konventioner på forskellige områder bør blive en opgave for domstolen. Der er ligeledes behov for udvikle domstole og andre juridiske mekanismer og FN s medlemsstaters tilslutning hertil på flere af FN s arbejdsområder. Internationale domstolsafgørelser kan dog alene blive et supplement til nationale og regionale domstoles arbejde. 4. Menneskerettigheder FN er ikke til for staternes egen skyld, men for menneskenes. Det globale samarbejde bør fortsat sætte sikring af menneskenes vilkår og muligheder i centrum. Det gælder også de politikområder, som ikke direkte fokuserer på menneskerettighedernes opfyldelse. Alt for mange borgere verden over begrænses i at udøve den frihed og de muligheder, som Verdenserklæringen om menneskerettigheder beskriver som nødvendige for at være en aktiv medborger. Et system af FN-konventioner er gradvist tiltrådt af medlemslandene for at sikre borgernes plads i det globale samarbejde - og meka- 6

7 nismer som Universal Periodic Review (UPR) skal bidrage til, at landene overholder det lovede. Der er sket store fremskridt på menneskeretsområdet, men der er behov for at konsolidere og udbygge arbejdet for menneskerettigheder i den mere og mere globaliserede verden. 4.a Menneskerettigheder for alle Den gradvise udbygning af konventionerne har skabt et godt formelt grundlag for borgerbeskyttelse. Udfordringen er især at styrke muligheden for, at FN kan sikre, at menneskerettighederne overholdes og respekteres af staterne. Inden for de civile og politiske rettigheder er der især behov for at fremme ytringsfrihed og demokrati, i en verden hvor totalitarismen fortsat er udbredt samt sikre individets privatliv i en verden, hvor total overvågning er mulig. Inden for de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal der især arbejdes for, at alle medlemslande skaber levevilkår, som giver de fattigste borgere et afsæt til at træde ud af fattigdom og at leve som hele mennesker. Dette ud fra en vision om at forme en verden i helhed, hvor alle mennesker har de samme rettigheder til social og økonomisk sikkerhed. I arbejdet skal svage grupper og minoriteter have en særlig prioritet ved fortsat at konkretisere indholdet i konventioner, som skal sikre fx børn, kvinder og etniske og seksuelle minoriteter fulde rettigheder og værdighed i samfundene, herunder beskyttelse mod at blive handelsobjekter. Generel ligestilling er også et vigtigt værn mod sekteriske holdninger. Frihedsrettighederne opstilles ofte som en modsætning til religiøse og kulturelle rettigheder. Dette er en falsk modstilling, idet sådanne rettigheder kun kan udfolde sig under frihed. Det er imidlertid uhyre vigtigt at arbejde inkluderende, sådan at de universelle menneskerettigheder anerkendes bredere. Med hensyn til økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er der behov for en erkendelse af, at formelt lige rettigheder i og mellem lande ikke kan udfolde sig, medmindre der er en grad af lige muligheder med adgang til fx livnødvendigheder og 7

8 uddannelse. Der er et fortsat behov for at inddrage hensynet til menneskerettigheder og den menneskelige udvikling i alle aspekter af FN s arbejde, herunder i arbejdet med konfliktløsning og bekæmpelse af ekstrem fattigdom. 4.b Flugt og migration Migration, hvor mennesker søger mod andre opholdssteder, er ikke et nyere fænomen, men har altid fundet sted på tværs af nationer og kontinenter, og er en følge af menneskers ønske om et andet liv. I en globaliseret verden sker migration mere end nogensinde før. Det skal de globale normer og regler tage højde for, uanset hvilke grunde der ligger bag. Antallet af mennesker på flugt har i mange år været højt, og der er risiko for flere, hvis der ikke handles i tide. Der er behov for globale initiativer, såvel til at forebygge behovet for flugt som til at håndtere store flygtningegrupper. Retten for mennesker til at søge og få asyl mod forfølgelse må sikres gennem fastholdelse af principperne i Flygtningekonventionen, men også med erkendelse af at flugt oftere end før opstår som kollektivt fænomen ud fra generelle trusler. Der må tilvejebringes øgede globale midler til FN s flygtningearbejde for at sikre en rimelig byrdefordeling. Hovedparten af midlertidig eller permanent migration består af mennesker, som søger arbejde eller uddannelse uden for hjemlandet en naturlighed i en globaliseret verden. Der er behov for at udbygge de globale regelsæt for gæstearbejdere og andre, sådan at migranter ikke ender uden rettigheder med stor risiko for at blive udnyttet. Samtidig bør det være en målsætning, at der hurtigere end nu kan opnås fulde borgerrettigheder i nyt opholdsland. 4.c Retssikkerhed og kriminalitetsbekæmpelse Det er en menneskeret, at borgere kan leve under sikre forhold, uden betydelig risiko for overgreb fra andre borgere eller fra myndigheder. Det er ligeledes en menneskeret, at borgere, mistænkt for at have forøvet noget strafbart, retsforfølges af uafhængige domstole og ikke udsættes for umenneskelig behandling. Mange former for kriminalitet sker i dag på tværs af lande, og der er behov for flere 8

9 globale initiativer, der kan bidrage til at fx menneskehandel, narkotikahandel, våbensmugling og hvidvaskning kan retsforfølges. Dette skal ske ved at udbygge internationale regler for udlevering af mistænkte og udveksling af oplysninger, også om de pengeoverførsler, der er knyttet til kriminaliteten. Garantier for mistænktes retssikkerhed må ikke slækkes. Bekæmpelse af terrorisme har især siden årtusindeskiftet haft høj international prioritet, også i FN. Terrorbekæmpelse er vigtig både for at håndtere konflikter og for at beskytte samfund og borgere mod ødelæggelse, men der skal ændres på de redskaber, der er taget i anvendelse. Tilsidesættelsen af civile og politiske rettigheder, med bl.a. terrorlister og massiv overvågning af borgere, er ikke en hverken ønsket eller nødvendig pris for at beskytte mod terror. En særlig form for kriminalitet, som kræver global bevågenhed, er krigsforbrydelser og andre forbrydelser mod menneskeheden, som kan finde sted under konflikt opmuntret af politiske og paramilitære ledere. Med oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol er der nu mulighed for retsforfølgelse, men der er behov for at flere stater, herunder stormagter, accepterer, at ingen ledere på forhånd kan være undtaget for retsforfølgelse. 5. FN, fred og sikkerhed FN har, som det fremgår af præamblen, en bred sikkerhedsforståelse. Det vil sige, at både statens og menneskets velfærd ses som en forudsætning for fred og sikkerhed i verden. Derfor tager FN s sikkerhedsforståelse udgangspunkt i humanitære, militære, økonomiske og sociale forhold. Behovet for bred sikkerhedstænkning er afgørende, hvis målet om et stabilt og fredeligt verdenssamfund skal opnås. Konfliktbilledet er siden dannelse af FN blevet mere komplekst. I dag er konflikter sjældnere et anliggende mellem to stater, men opstår oftest inden for staternes egne grænser eller regionalt med afsæt i magtpolitiske, religiøse og kulturelle forhold. Hertil kommer udfordringerne ved terrorisme, hvor en konflikt kan række udover statslige grænser og antage en global karakter, og hvor det kan være vanskeligt at vurdere, hvem der er de egentlige konfliktparter. Konflikterne opstår ofte i skrøbelige stater med dårlig regeringsførelse, mangel på velfungerende institutioner (herunder uafhængigt retssystem), magtmisbrug og komplekse etniske og kulturelle forhold. Der er derfor behov for øget fokus på kon- 9

10 fliktforebyggelse og konflikthåndtering, som kan håndtere konflikternes komplicerede karakter, og som samtidig sætter menneskets velfærd og rettigheder i fokus. 5.a Suveræniteten og vetoretten Det er et problem, at permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet kan bruge vetoretten til at blokere for indgreb i konfliktramte stater, herunder indgreb som klart følger FN s formål. Vetoretten i Sikkerhedsrådet skal begrænses, således at menneskets vilkår, og ikke magtinteresser, står i centrum. Det mere komplekse sikkerhedsbillede betyder, at staternes suverænitet kan stå i vejen for konfliktløsning. Hvor staternes suverænitet tidligere var en forudsætning for fred, skal FN s medlemsstater nu erkende, at med det øgede antal interne og regionale konflikter er muligheden for fred nu mindre end tidligere afhængig af respekt for nationale grænser. Suverænitetsbegrebet skal indbefatte en pligt for FN s medlemsstater til at sikre egne borgers basale menneskerettigheder, sikkerhed og velfærd. Dette skal ske ved at tage afsæt i princippet om Responsibility to Protect (R2P), vedtaget af Sikkerhedsrådet i 2005, og virke for at dette princip konsolideres. Det skal være muligt for verdenssamfundet at gribe ind i indenlandske konflikter, hvor en stat enten ikke evner at beskytte sin befolkning mod forbrydelser, eller selv begår forbrydelser mod befolkningen (fx grove brud på menneskerettigheder). Muligheden for at anvende R2P skal kun anvendes, når alle kriterier er opfyldt. R2P skal ikke være afsæt for interventioner i stater, fordi andre stater ikke bryder sig om en anden stats ledelse, karakter eller alliancer. 5.b Konflikthåndtering og konfliktløsning Siden FN s dannelse har organisationen medvirket til håndtering eller direkte løsning af en række konflikter. FN s arbejde med konfliktforebyggelse, konfliktmægling og konflikthåndtering kan imidlertid udbygges og forbedres. FN skal arbejde for bedre Early Warning -systemer, hvor mulighederne for tidlige indsatser, inden konflikter eskalerer, styrkes. Med afsæt i R2P skal mulighederne for at gribe ind i en konflikt, før den vokser sig for stor, styrkes. Herved kan ideen om Human Security, som tager afsæt i menneskenes vilkår, blive et redskab til at gennemføre konflikthåndtering. Det er vigtigt, at konfliktforebyggelsen også indehol- 10

11 der måder at skabe sikkerhed for civile og på at genopbygge samfundet, parallelt med at der er militære handlinger. Der er behov for at øge FN s kapacitet til at igangsætte tidlige indsatser, inklusiv muligheden for at indsætte konfliktmæglere over for begyndende konflikter og til at finde løsninger mellem stridende parter, inden en konflikt intensiveres. Tidlige indsatser stiller krav om effektiv international koordinering af en bred indsats, også med fokus på retssikkerhed og menneskerettigheder som en forudsætning for varig fred. FN skal ligeledes kunne bidrage med kapacitet efter at en, eventuel voldelig, konflikt er afsluttet, sådan at freden konsolideres ved at bidrage til genopbygning af samfundsinstitutionerne. 5.c Nedrustning og våbenkontrol FN s medlemsstater råder over militære midler i et omfang, der rækker langt ud over, hvad der kan begrundes i forsvar af egen suverænitet. Dette forhold binder enorme ressourcer, som verden kan bruge bedre. Et særligt problem er omfanget og spredning af atomare, biologiske og kemiske våben (masseødelæggelsesvåben), som primært anvendes som trussel, men som kan påføre befolkninger ufattelige lidelser. FN skal intensivere sit arbejde for at udfase disse våbensystemer, samt sikre at teknologierne ikke spredes til aktører, som ikke er omfattet af internationale aftaler. FN skal arbejde for at gøre krig mindst muligt ødelæggende i de tilfælde, hvor det ikke lykkes at undgå krigshandlinger. Der skal blandt andet arbejdes på at reducere udbredelsen af fx landminer og klyngebomber, hvis virkning primært er vilkårlige drab på civile. Den våbenteknologiske udvikling giver et konstant behov for, at der indgås aftaler, der kan regulere brugen af nye våben, sådan at der er overensstemmelse med folkeretten og med krigens love. Eksempler er militær brug af droner samt cyberangreb. 11

12 6. Bæredygtighed og økonomi Bæredygtig udvikling indeholder både en økonomisk, social og miljømæssig dimension, der hænger indbyrdes sammen. Tilstrækkelig adgang til ressourcer for alle er fundamentet for social sammenhængskraft og dermed en fredelig og bæredygtig samfundsudvikling. Samtidig kan en bæredygtig udvikling på lang sigt kun realiseres, hvis ressourceforbruget sker med respekt for klodens naturlige grænser. Trods fremskridt, som fx en halvering af antallet af fattige fra , er den nuværende globale udvikling ikke bæredygtig. Stigende økonomisk ulighed, ubalancer mellem forbrug og naturgrundlag, faldende biodiversitet og klimaforandringer er alle eksempler på problemer, der viser det store behov for indsatser, der kan danne grundlag for en global bæredygtig udvikling. FN s bæredygtighedsaftale fra 2015 med 17 globale bæredygtighedsmål for 2030 (også kaldet verdensmålene) giver retningen. Erkendelsen af behovet for at skabe bæredygtig udvikling og vigtigheden af at se på alle dimensioner i udvikling har aldrig stået klarere. FN s medlemsstater har et fælles ansvar for global bæredygtig udvikling, da udfordringerne går på tværs af nationale grænser. Der skal findes løsninger, så økonomisk vækst ikke sker på bekostning af naturens grænser. 6.a Klimaudfordringer og miljønedbrydning Global miljønedbrydning, bl.a. i form af ørkendannelse, erosion, faldende biodiversitet og ændret klima, truer kommende generationers eksistens, samtidig med at bl.a. kampen imod fattigdom og den ekstra belastning fra befolkningstilvækst øger presset på knappe ressourcer og livsvigtige økosystemer. Det er helt afgørende, at de globale aftaler om bæredygtig udvikling og om CO2- reduktion respekteres. Samtidigt skal der arbejdes på en skærpet indsats, for at verden kan undgå klimaforandringer, som vil forårsage kraftige vandstigninger og øget miljønedbrydning. Urbanisering og det stigende antal mega-byer betyder, at byerne får en vigtigere rolle i at udvikle metoder i retning af bæredygtig udvikling, hvor der er store befolkningskoncentrationer og ekstra pres på naturen. 12

13 FN s muligheder for at fremme private virksomheders indsats for en bæredygtig udvikling skal styrkes. Verdenssamfundet skal stille øgede krav til virksomheder om at påtage sig samfundsansvar ved at opfordre til bæredygtige aktiviteter i alle dets dimensioner, dvs. både socialt, økonomisk og klimamæssigt. Den nuværende Global Compact skal videreudvikles som et FN-instrument. 6.b Reguleret økonomisk udvikling Verdens økonomi er blevet stadig mere sammenhængende og sammenblandet på tværs af landegrænser. Regulering af økonomisk aktivitet sker som regel nationalt eller ved aftaler mellem de stærkeste økonomier, hvilket kan svække muligheden for globale aftaler. Svage økonomier lades derfor ofte i stikken, og hensynet til helheden forsømmes. Den ekstreme ulighed i og mellem stater medfører skæve magtforhold, hvilket kan fjerne tiltroen til, at alle verdens borgere reelt er lige i værdighed, rettigheder og i mulighed for indflydelse. Dette svækker den folkelige tillid til FN-samarbejdet og til menneskerettighederne. FN skal sammen med andre internationale institutioner have større kapacitet og autoritet til at sikre, at staters og andre aktørers økonomiske aktivitet ikke udfoldes på andre staters bekostning eller udøves uden at bidrage til fællesskabet. FN skal arbejde for at bekæmpe skattely, korruption og spekulative finanstransaktioner. FN skal have mulighed for udvidet regulering af økonomiske forhold og skabe grundlag for finansiering af udviklingsaktiviteter til gavn for især verdens fattigste. Ordnede og fair økonomiske forhold fremmer fred og stabilitet og bør ses som en opgave i FN på linje med opretholdelse af traditionel sikkerhed. 6.c Bekæmpelse af ekstrem fattigdom Ekstrem fattigdom er situationen for flere hundrede millioner i verden, ofte sammenhængende med ringe mulighed for bl.a. uddannelse, sundhed og normale rettigheder. Det er uholdbart og i strid med FN s principper om lige muligheder og understreger, at den multilaterale udviklingsindsats skal styrkes. FN skal sætte fokus på de fattigste og mest sårbare befolkningsgrupper i verden. 13

14 For at komme den ekstreme fattigdom til livs må der stedse sættes globale ambitiøse udviklingsmål og arbejdes for at tilvejebringe den nødvendige finansiering, via bl.a. bekæmpelse af skattely, multilateral og bilateral bistand. De enkelte stater skal samtidig selv prioritere at forbedre vilkårene for de fattigste medborgere gennem aktiv omfordeling og kompetent regeringsførelse. FN og medlemsstaterne skal med multilateral og bilateral udviklingsbistand hjælpe staterne i den kapacitetsopbygning, der er nødvendig, for at staterne kan påtage sig sådanne opgaver og bane vejen for en lokal bæredygtig udvikling. De 17 globale bæredygtighedsmål for 2030, som blev vedtaget i 2015, skal sammen med bistand fra økonomisk velstillede stater på mindst 0,7 pct. af BNI være afsættet. 6.d Humanitær støtte og kapacitetsopbygning Fattigdom kombineret med interne konflikter og økonomisk deroute er en tilstand, flere og flere stater risikerer. Det rummer gennem fremkomst af militante organisationer også potentiale til øget regional ustabilitet. For nogle stater, befolkningsgrupper og lokalsamfund gælder, at de som følge af samtidige kriser befinder sig i en særlig udsat position, hvor selve samfundets kernefunktioner er under ekstremt pres. FN s humanitære indsats bør have særligt fokus på befolkningerne i sådanne stater, såvel for at sikre basale fornødenheder som for at beskytte sårbare befolkningsgrupper mod overgreb fra stridende parter. Det må undgås, at borgere i sådanne områder ikke ser anden mulighed end at forlade dem. FN skal gennem sine organisationer bedre end nu kunne bidrage til genetablering af normale samfundsforhold. Der er behov for at udvikle bedre instrumenter til (gen-)opbygning af politiske institutioner, retsbaseret ordenshåndhævelse, politiske aktører, effektiv administration og et civilsamfund, som kan bidrage til en positiv samfundsudvikling. Genstart af økonomisk aktivitet og handel med omverdenen er andre fremadrettede tiltag, som skal iværksættes. 14

15 7. Afrunding Muligheden for at håndtere de globale udfordringer, og forudsætningen for at det sker i et globalt samarbejde, beror på viljen og opbakningen hos verdens stater og på FN s og andre internationale organisationers kapacitet. Politiske dagsordener med fokus primært på nationale interesser kan stå i vejen for de fælles løsninger. FN-forbundet vil som globalt orienteret folkelig organisation gøre sit for at understrege, at det multilaterale samarbejde, forankret i FN, rummer den bedste mulighed for en global verden med sammenhængskraft. FN-forbundet vil bidrage med konkrete initiativer, som kan medvirke til en større global harmoni - i ydmyg erkendelse af opgavernes omfang og kompleksitet. 15

16 Fordi vi tror på globalt ansvar FN-forbundet er en frivillig forening for alle, der interesserer sig for multilateralt samarbejde, og som støtter FN. Vi søger indflydelse, vi blander os i debatten, og vi samarbejder med både danske og internationale organisationer om fred og konfliktløsning, menneskerettigheder, bæredygtig udvikling, reform af FN og civilsamfundets involvering i internationale forhandlinger, fordi vi tror på globalt ansvar. Du kan være med Ved at blive medlem støtter du vores arbejde for bl.a. at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser gennem FN. Jo flere vi er, jo stærkere vores stemme. Som medlem får du muligheden får at deltage i et eller flere af vores netværk i Aalborg, Aarhus eller København vores medlemsblad, GLOBAL, der udkommer 4 gange om året, en månedlig mail med overblik over fyraftensmøder, konferencer og andre arrangementer det kan også være du har lyst til at være aktiv i vores Skoletjeneste? Læs mere på vores hjemmeside: FN-forbundet 16

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM

FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM 2 PROLOG: FN s styrke og svagheder FN-pagten er en juridisk bindende traktat, der kan ses som en fælles forfatning for FN s i dag 193 medlemslande, og

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning.

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning. FN-FORBUNDETS STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016 2018 Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder Bæredygtig udvikling SIDE 3 SIDE 3 SIDE 4 Menneskerettigheder Fred og konfliktløsning

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Danmarks Lærerforening August 2009 Baggrundspapir til folderen Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Som et led i arbejdet med Fremtidens Skole udgiver Danmarks Lærerforening folderen Morgendagens

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018

Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 VORES FORMÅL Vi redder, beskytter og styrker de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. VORES ORGANISATION Red Barnet Etableret i Danmark i 1945

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K. Høringssvaret

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Specialsektorens frivillighedspolitik

Specialsektorens frivillighedspolitik Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER. langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 2. december 2013 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Mødesal F, Slotsholmsgade 12, 1216 København K 1. Besøg af erhvervs- og vækstministeren: Diskussion

Læs mere

Compass Groups etiske regelsæt

Compass Groups etiske regelsæt Compass Groups etiske regelsæt Udgave 1.2 Compass Groups etiske regelsæt & FN's Global Compact Som en verdensleder på vores felt har vi sat de allerhøjeste standarder for kvaliteten af de tjenesteydelser,

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN 19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan

Læs mere

Nyorientering af verden

Nyorientering af verden 1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger

Læs mere

Europaudvalget 2005 2652 - RIA Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2005 2652 - RIA Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2005 2652 - RIA Bilag 4 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 4. april 2005 Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer 2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere