Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf , fax ,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk"

Transkript

1 Udvikling i kvælstofudvaskningen fra landbruget belyst ved målinger Forfattere: Sv. E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning Søren E. Larsen, Danmarks Miljøundersøgelser Leif Knudsen, Landskontoret for Planteavl / Landbrugets Rådgivningscenter (red.) Samlet og udgivet af Landskontoret for Planteavl ved landskonsulent Leif Knudsen Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 82 Århus N, Tlf , fax ,

2 Foto: Tryk: Omar Ingerslev Jysk Centraltykkeri A/S, Viby J ISBN: udgave, 1. oplag

3 Indholdsfortegnelse Forord Sammendrag Indledning Klimaforhold ved Årslev Årsværdier Kvartalsværdier Udvikling i kvælstofbalancen for markbruget Måling af udvaskningen fra rodzonen Udvikling i gødskningspraksis i perioden Tidsserie af udvaskningsmålinger Kvælstofudvaskning fra rodzonen Udviklingstendenser i kvælstofkoncentrationer i rodzonevand Den tidslige udvikling i udvaskningen af nitratkvælstof med drænvand for 7 målestationer i årene Indledning Metodik Resultater Diskussion og konklusion Udviklingen i grundvandets indhold af nitrat Baggrund Resultater Vandløb Tidsserier af vandløbsmålinger Kvælstofudledning via vandløb til havet Den diffuse kvælstofudledning fra landbrugsoplande Analyse af udvikling i kvælstofkoncentrationer i landbrugsoplande Fjorde Tidsserier af målinger for fjorde og kystvande Udviklingstendenser A Udvikling i kvælstofudvaskning ved den enkelte drænvandsstation A.1. Arealet ved Åbenrå A.2. Arealet ved Sdr Stenderup A.3. Arealet ved Agervig A.4. Arealet ved Næstved A.5. Arealet ved Lunding A.6. Arealet ved Norring A.7. Arealet ved Silstrup

4 Forord Landsudvalget for Planteavl besluttede i foråret 1998 at søge at få genoptaget målinger af kvælstofudvaskningen på de drænvandsstationer, hvor udvaskningen blev målt af det daværende Statens Planteavlsforsøg i perioden fra begyndelsen af 7 erne til begyndelsen af 9 erne. Formålet med at genoptage målingerne er at tilvejebringe nogle tidsserier af målinger, der kan dokumentere udviklingen i kvælstofudvaskningen over tid. En ekstraordinær bevilling fra Promilleafgiftfonden muliggjorde igangsætning af projektet, som udføres af Landskontoret for Planteavl, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser. Målinger af udvaskningen gennem dræn er kun genoptaget på 3 lokaliteter. Derudover er der foretaget en analyse af allerede eksisterende tidsserier af målinger. I det videre projekt vil der blive foretaget en vurdering af, hvordan udviklingen i kvælstofudvaskningen fremover vil kunne moniteres bedst muligt ved direkte målinger. Nærværende rapport omhandler en gennemgang af resultater af udvasknings- og koncentrationsmålinger af kvælstof. Materialet stammer primært fra andre offentliggjorte rapporter, men der er både for resultater fra drænvandsstationerne og fra landovervågningsoplandene udført et stort stykke arbejde med at behandle dataene for om muligt at belyse udviklingen i kvælstofudvaskningen. Dette arbejde er forestået af Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser. Rapporten vil blive efterfulgt af en kort rapport, der beskriver, hvordan udviklingen i kvælstofudvaskningen moniteres billigst og sikrest i fremtiden ved direkte målinger. Arbejdet er udført af en arbejdsgruppe med følgende medlemmer: Sv. E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning. Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Hans. S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl Leif Knudsen, Landskontoret for Planteavl (formand) Landskontoret for Planteavl 5

5 1. Sammendrag I rapporten gennemgås forskellige tidsserier af målinger, der belyser udviklingen af kvælstofudvaskningen fra landbrugsjorden. 1.1 Klima En analyse af udviklingen i klimaet fra begyndelsen af 5 erne til sidst i 9 erne på Årslev Forsøgsstation viser, at variationen i nedbør mellem årene er stor. Det er karakteristisk, at der kan forekomme flere sammenhængende 2-5 årige perioder, hvor nedbør eller temperaturer adskiller sig betydeligt fra gennemsnittet. F.eks. har temperaturen i perioden i 1. kvartal været betydeligt over normalen fra Nedbøren i samme kvartal var i perioden markant højere end gennemsnittet, samtidig med at nedbøren i 4 af de 8 år i denne periode hørte til de mest nedbørsrige i perioden fra Det kan have betydning for vurderingen af udvaskningens størrelse efter indførelsen af Vandmiljøplan I i Det understreger også, at det er risikabelt at bygge vurderinger af udviklingen i kvælstofudvaskningen på korte tidsserier. 1.2 Kvælstofoverskud Den totale tilførsel af kvælstof til landbrugsjorden steg fra 5. tons pr. år først i 6 erne til godt 7. tons pr. år sidst i 7 erne. Det var niveauet til først i 9 erne, hvorefter tilførslen faldt til 6. tons kvælstof sidst i 9 erne. Stigningen i kvælstoftilførslen skyldes næsten udelukkende en stigning i anvendelsen af handelsgødning, mens kvælstoffikseringen faldt frem til midten af 8 erne. Tilførslen af kvælstof med husdyrgødning var næsten konstant i hele perioden. Bortførslen af kvælstof fra marken i form af de indhøstede produkter var næsten konstant godt 3. tons pr. år fra begyndelsen af 6 erne til begyndelsen af 8 erne. Fra begyndelsen af 8 erne til sidst i 9 erne steg bortførslen af kvælstof til ca. 35. tons pr. år. Kvælstofoverskuddet steg fra ca. 16. tons pr. år i begyndelsen af 6 erne til ca. 38. tons i begyndelsen af 8 erne og lå derefter konstant på dette niveau til begyndelsen af 9 erne. Derefter er overskuddet faldet til ca. 25. tons pr. år sidst i 9 erne, svarende til niveauet midt i 6 erne. 1.3 Kvælstofudvaskning En analyse af udvaskningsdata i perioden fra 4 marker fordelt på 6 landovervågningsoplande viser en gennemsnitlig udvaskning på 68 kg kvælstof pr. ha for lerjordsoplande og 124 kg pr. ha for sandjordsoplande. En statistisk test af udviklingen i kvælstofudvaskningen viser et signifikant fald i udvaskningen i perioden på 1 ud af 3 sandjordsoplande og 1 ud af 3 lerjordsoplande. Desuden var der tendens til et fald i yderligere 1 sandjordsopland. Ved gruppering af markerne efter jordtype og driftsform er der fundet et signifikant fald i udvaskningen på sandjord med husdyrgødning (5 pct. niveau), men der er ikke fundet signifikante ændringer ved andre kombinationer af jordtype og anvendelse af husdyrgødning. 6

6 På 7 drænvandsstationer er udviklingen i kvælstofudvaskningen undersøgt i perioden fra 1971 til 1981 og fra 1982 til I første del af perioden kan der registreres en signifikant stigning i udvaskningen på 1 station. Koncentrationen af kvælstof i drænvandet er signifikant aftagende, men det modsvaredes af en signifikant stigning i afstrømningen. I perioden 1982 til 1993 kan der for 2 stationer registreres en signifikant stigning i udvaskningen og for 2 stationer et signifikant fald. Stigningen i udvaskning ved de 2 stationer kan skyldes, at der er anvendt mest husdyrgødning sidst i perioden. Set over perioden fra 1971 til 1994 har udvaskningen været næsten konstant. Handelsgødningsforbruget på drænvandsstationerne var i perioden på samme niveau som på landsplan, mens tilførslen af husdyrgødning i gennemsnit var lidt mindre end på landsplan. Tilførslen af husdyrgødning var markant større sidst i perioden end i begyndelsen. Indhold af nitrat i grundvand er siden 1988 moniteret af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) i 67 grundvandsovervågningsområder med 17 filtre i hvert område, samt i 6 Landovervågningsoplande med i alt 27 filtre. Frem til 1998 er det GEUS s generelle vurdering, at der ikke er målt nogen ændring af nitratindholdet siden Vandmiljøplan I s implementering i Det kan skyldes, at store dele af det overvågede grundvand er ældre end fra før Kvælstof i vandmiljøet En analyse af udviklingen i kvælstofkoncentrationerne i Skjern Å, Odense Å og Gudenåen i perioden viser, at der i perioden 1967 til 1988 var tendens til stigning i kvælstofkoncentrationen for alle 3 vandløb, men kun signifikant for Skjern Å. I perioden kan der konstateres et fald i kvælstofkoncentrationen i alle 3 vandløb, men i ingen af vandløbene er faldet statistisk sikkert. Der er desuden foretaget en statistisk analyse af kvælstoftransporten i 77 vandløb i perioden 1989 til Der kan konstateres et generelt fald i kvælstoftransporten i perioden, og faldet er større i lerjords- end i sandjordsoplande. Faldet i kvælstoftransporten er observeret i 58 vandløb, dog er det kun signifikant i 6 vandløb. I de resterende 19 vandløb er der målt en stigning i kvælstoftransporten. En undersøgelse af kvælstofindholdet i fynske fjorde i perioden fra 8 erne frem til 1997 viser, at for 6 ud af 8 fjordstationer er der en faldende tendens i kvælstofkoncentrationerne men ikke signifikant. Tilsvarende er der for 3 ud af 4 kystvandsstationer en faldende tendens i kvælstofkoncentrationen i perioden fra midt i 7 erne frem til Målinger af udviklingstendenser i indholdet i fjorde er forbundet med meget store problemer og er derfor meget usikre. 1.5 Udviklingen over tid Gennemgangen af tidsserierne har vist, at selv om anvendelsen af kvælstof og nettotilførslen af kvælstof steg markant fra 197 til 198, er det kun i meget begrænset omfang muligt at dokumentere en signifikant stigning i kvælstofudvaskning fra landbrugsjorden. Det kan skyldes et meget beskedent datagrundlag, nemlig kun udviklingen i kvælstofafstrømning i 3 store vandløb og resultater fra 7 drænvandsstationer. Kun ved målingerne i Skjern Å er der påvist en signifikant stigning. Der er dog både i Odense Å og i Gudenåen en tendens til stigning i kvælstoftransporten i perioden På de 7 drænvandsstationer, hvor der er målinger af kvælstofudvaskningen i perioden , er der ikke konstateret signifikante stigninger i udvaskningen. 7

7 Ligesom det er vanskeligt entydigt at dokumentere en stigning i kvælstofudvaskningen i perioden, hvor kvælstoftilførslen steg, er det også vanskeligt at dokumentere et fald i perioden siden 199, hvor kvælstoftilførslen og navnlig nettotilførslen er reduceret betydeligt. På de 4 grundvandsstationer i landovervågningsoplandene er der en tendens til et fald i kvælstofkoncentrationerne i jordvandet. Dette er dog kun signifikant på sandjorde med tilførsel af husdyrgødning. På drænvandsstationerne er der ikke observeret nogen entydig udvikling. I vandløb er der registreret tendenser til et fald i kvælstofafstrømningen, om end den kun er signifikant i ganske få tilfælde. 8

8 2. Indledning Leif Knudsen, Landskontoret for Planteavl Det første egentlige lovgivningsmæssige tiltag til at reducere kvælstofudvaskningen fra landbrugsjorden blev vedtaget i form af NPO-handlingsplanen i Baggrunden for vedtagelsen var NPO-redegørelsen (1984), hvor kvælstofudvaskningen fra landbrugsjorden på landsplan blev beregnet til 2. tons kvælstof pr. år. Det såkaldte gårdbidrag blev beregnet til 6. tons kvælstof. Det blev senere fundet, at gårdbidraget var overvurderet, hvorfor markbidraget herefter blev estimeret til 23. tons pr. år og gårdbidraget til 3. tons pr. år. I Vandmiljøplan I fra 1987 blev det vedtaget, at kvælstofudledningen fra landbruget skulle halveres til 133. tons pr. år. Det svarer til en reduktion i markbidraget på 1. tons N pr. år og en eliminering af gårdbidraget. Senere lovgivningstiltag, hvoraf de væsentligste har været Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug i 1992 og Vandmiljøplan II i 1998, har taget sigte på at skaffe virkemidler til, at 5 pct. reduktionsmålsætningen nås. Både NPO-redegørelsen og alle efterfølgende opgørelser af, om reduktionsmålet er nået, hviler fortrinsvis/hovedsageligt på beregninger og ikke målinger af kvælstofudvaskningen. Beregningerne er foretaget med forskellige modeller, hvor man ud fra forsøg har fastlagt sammenhængen mellem landbrugspraksis og kvælstofudvaskning. Ud fra disse sammenhænge og oplysninger om udvikling i landbrugspraksis, er udvaskningen på landsplan beregnet. I beregningerne i NPO-rapporten og i forbindelse med Vandmiljøplan I blev der ved fastsættelsen af kvælstofudvaskningen lagt meget vægt på kvælstofbalancen for landbruget. Der er imidlertid et stort ønske om at få en dokumentation for udviklingen i udvaskningen ved konkrete målinger. Nærværende rapport er et forsøg på at samle resultaterne af forskellige tilgængelige tidsserier, der hver især kan belyse udviklingen i kvælstofudvaskningen fra landbruget. Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsjorden kan bestemmes på forskellige måder. Man må forvente at kunne måle den hurtigste ændring i udvaskningen fra selve planternes rodzone (ca. 1 meters dybde). Jo længere væk fra rodzonen man måler udvaskningen, jo lavere vil den være, fordi der under transporten sker en større eller mindre reduktion af nitrat til frit kvælstof. Udvaskningen fra rodzonen kan måles ved hjælp af keramiske eller teflon sugeceller. Sugecellerne er installeret i ca. 1 m s dybde. For hver målestation er installeret 1 sugeceller dækkende et areal i alt på ca. 1 m 2. Koncentrationen af kvælstof i jordvandet i sugecellerne måles, og udvaskningen beregnes ved at multiplicere koncentrationen med en modelberegnet afstrømning. Danmarks Miljøundersøgelser har installeret sugeceller på 4 marker beliggende i landovervågningsoplandene, hvor udvaskningen bliver målt ved den aktuelle landbrugspraksis. I nærværende rapport er der analyseret data fra målinger af kvælstofudvaskningen fra 34 marker i perioden Udvaskningen fra rodzonen i drænede marker kan også bestemmes ved at måle afstrømningen og koncentrationen af nitrat i det afstrømmende drænvand. Denne metode er blevet brugt af Danmarks JordbrugsForskning i perioden på et antal marker. Der er nu genoptaget målinger på 3 af disse stationer. I nærværende rapport er der vist data fra 7 drænvandsstationer i perioden

9 Måling af nitratkoncentrationen i grundvandsmagasinerne siger ikke noget om udvaskningen af kvælstof i det enkelte år. Mellem rodzonen og grundvandsmagasinerne sker der en større eller mindre reduktion af nitratindholdet ved kemiske og biologiske processer. Desuden består grundvandsmagasinet af vand fra mange års afstrømning. Kvælstoftransporten i vandløb kan bestemmes ved at måle sammenhørende værdier af afstrømning og koncentration. Under transport i vandløbene sker der en reduktion af nitratindholdet. Det skyldes en biologisk denitrifikation i vandløbet, ved oversvømmelser o.l. Vandløbsvand består dels af grundvand, som kan være dannet for mange år siden, dels af vand, som er faldet som nedbør samme år og med dræn transporteret til vandløbene. Sidstnævnte er betydende på lerjord, hvor den overfladenære afstrømning fra markerne kan udgøre over 5 pct. af afstrømningen. På sandjorderne kommer næsten hele vandføringen i vandløbene fra grundvandet. Navnlig på sandjorderne er kvælstoftransporten i vandløbene i det enkelte år næsten uafhængig af kvælstofudvaskningen i året. Kvælstofindholdet i fjordene er meget vanskelig at måle på grund af en stor variation. I forhold til transporten i vandløbene er indholdet i fjordene endnu mere uafhængig af kvælstofudvaskningen i det enkelte år. Derfor kan man ikke med målinger i fjordene sige noget om kvælstofudvaskningen i de enkelte år. Derimod kan der måske siges noget om den langsigtede udvikling. Nærværende rapport giver først en beskrivelse af de klimatiske forhold i perioden Dernæst er det vist, hvordan kvælstoftilførslen og balancen har udviklet sig. Kvælstofudvaskningen fra rodzonen er beskrevet ud fra resultater af målinger med sugeceller og på drænvandsstationerne. Der er en kort gennemgang af resultaterne fra nitratmålinger i grundvandsovervågningen. Målinger af kvælstoftransporten i vandløbene er behandlet og afslutningsvis er resultater af målinger i fjordene omtalt. 1

10 3. Klimaforhold ved Årslev. Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning Til beskrivelse af udviklingen i klimaet er som eksempel valgt nedbør og temperatur målt ved Årslev på Fyn i perioden For at kunne overskue de meget store datamængder præsenteres gennemsnitstemperaturer og samlede nedbørsmængder i diagrammer som årsværdier og kvartalsværdier. Som det vil fremgå, er der lokalt stor variation mellem årene. Der vil tillige være store forskelle mellem de enkelte landsdele. Når det er valgt alene at vise data fra en enkelt klimastation, skyldes det et ønske om ikke at sløre variationen mellem de enkelte år, idet denne variation vil være af stor betydning for kvælstofudvaskningen. I diagrammerne er, foruden de målte værdier, vist normalværdier (1961-9) som stiplede linier. For nemmere at kunne se eventuelle tendenser i materialet, er vist bevægelige gennemsnit af såvel nedbør som temperatur i form af fuldt optrukne kurver. Værdien for f.eks fremkommer som gennemsnit af årene Analysen af klimadatane tager primært sigte på at belyse, om der kan forekomme flere år i træk med samme afvigelse fra et normal klima, fordi dette vanskeliggør tolkningen af udviklingen i kvælstofudvaskningen over tid Årsværdier. Nedbørsmængderne var specielt lave i 1959 og , men også i , 1964, 1983, 1986, 1989 og var nedbøren væsentlig lavere end normalen for , figur og 1994 var meget nedbørsrige år, men også i 1951, 1953, , 1988, 199 og 1993 var nedbøren væsentligt større end normalt. Det glidende gennemsnit, antyder en vis periodicitet med kulmination i nedbør med ca. 13 års mellemrum. Et lignende mønster erkendes ikke for lave nedbørsmængder. De markant, laveste årstemperaturer blev målt i 1956, 1963, og Især perioden var koldere end normalt. Herudover har der været tre andre perioder med temperaturer under det normale nemlig , og Den længste sammenhængende periode med temperaturer over det normale var , hvor temperaturen kun lige nåede under normalen i Fire år skiller sig ud derved at de både havde en høj årstemperatur og en stor nedbørsmængde; 1967, 1988, 199 og

11 Nedbør mm Temperatur C 1, -1, -12, -14, Årsnedbør Temperatur 3 pr. bev. gnsn. (Temperatur) 3 pr. bev. gnsn. (Årsnedbør) 8, 6, 4, 2,, -2, -4, -6, -8, Figur 3.1. Årsnedbør og gennemsnitstemperatur ved Årslev Kvartalsværdier Når det gælder kvælstofudvaskning er sammenfaldet mellem høj temperatur og stor nedbør især interessant i den del af året, hvor planterne har et ringe vand- og kvælstofbehov, dvs. primært i 4. og 1. kvartal. Ringe nedbør og høj temperatur i vækstsæsonen kan tillige være interessant i en kvælstofudvaskningssammenhæng, idet kvælstof der bliver mineraliseret, men ikke optaget af planterne, er en potentiel kilde til tab. 1.kvartal. Det mest nedbørsrige 1. kvartal havde årene 1951, 1978 og 1988, hvor der var nær det dobbelte af det normale, figur 3.2. Nedbørsmængderne var små, under halvdelen af det normale, i 1963 og havde tillige den laveste gennemsnitstemperatur af samtlige år. Perioden var ganske speciel, idet der, med 1989 som en undtagelse, alle år faldt mere nedbør end normalt, samtidig med at temperaturen i denne perioden var væsentlig højere end normalt. 4 af de 6 nedbørsrigeste 1. kvartaler findes i perioden Sammenfald mellem stor nedbør og høj temperatur ses derudover i 1967 og Forskellen på 195 erne og perioden kommet klart frem, når man sammenligner de bevægelige gennemsnit. I 5 erne ligger såvel med hensyn til temperatur som nedbør under eller tæt på normalen, medens både temperatur og nedbør ligger klart over normalen i perioden

12 Nedbør mm Nedbør 1.kvt Temperatur 3 pr. bev. gnsn. (Temperatur) 3 pr. bev. gnsn. (Nedbør 1.kvt) Figur 3.2. Nedbør og temperatur ved Årslev, 1. kvartal. Temperatur C 6, 2. kvartal I 1974 var nedbøren væsentlig lavere end normalt, medens den i 1966 og 1972 var væsentlig højere, figur 3.3. De bevægelige gennemsnit viser, at temperaturen i en lang periode, ca , lå ganske stabilt omkring normalen. I slutningen af 5 erne var den under og fra slutningen af 8 erne og begyndelsen af 9 erne over normalen. Det bevægelige gennemsnit for nedbøren viser, at den fra midt 5 erne til midt 6 erne var klart lavere end normalt. Dette afløstes af en periode på ca. 1 år med nedbør over det normale. Fra midten af 8 erne og perioden ud har nedbøren ligget en del under det normale. 3. kvartal Årene 1954, 1993 og 1994 havde de største nedbørsmængder. Tørrest var 1969 og og 1975 havde det varmeste tredje kvartal. Det bevægelige gennemsnit for temperatur har et ret regelmæssigt svingningsforløb omkring normalen. Det bevægelig gennemsnit for nedbør viser en tendens til højeste værdier i starten og slutningen af opgørelsesperioden med et minimum i midten af 7 erne. 4, 2,, -2, -4, -6, -8, -1, -12, -14, -16, -18, 13

13 Nedbør mm Nedbør 2.kvt Temperatur 3 pr. bev. gnsn. (Temperatur) 3 pr. bev. gnsn. (Nedbør 2.kvt) Figur 3.3. Nedbør og temperatur ved Årslev, 2. kvartal. Temperatur C 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, -2, -4, -6, -8, -1, Nedbør mm Nedbør 3.kvt Temperatur 3 pr. bev. gnsn. (Temperatur) 3 pr. bev. gnsn. (Nedbør 3.kvt) Figur 3.4. Nedbør og temperatur ved Årslev, 3. kvartal. Temperatur C 17, 15, 13, 11, 9, 7, 5, 3, 1, -1, -3, -5, -7, 14

14 Nedbør mm Nedbør 4.kvt Temperatur 3 pr. bev. gnsn. (Temperatur) 3 pr. bev. gnsn. (Nedbør 4.kvt) Figur 3.5. Nedbør og temperatur ved Årslev 4. kvartal. Temperatur C 7, -11, -13, -15, -17, 4. kvartal Særlig nedbørsrige var 1974 og 198 medens 1962 og 1995 havde meget lidt nedbør, figur 3.5. Sammenligner man igen 195 erne og perioden er billedet ikke helt så markant, idet den førstnævnte periode havde flere år med relativt mindre nedbør end den sidstnævnte. Temperaturmæssigt adskiller de to perioder sig ikke væsentligt fra hinanden. Konklusion Analyser af klimadatane viser, at der i mange tilfælde er 3-5 år med samme afvigelse fra normalen i temperatur eller nedbør. Mest interessant er det, at temperaturen i perioden i 1. kvartal var væsentligt højere end normalen og nedbøren i de fleste af årene også var højere end normalt. Det kan have betydning for tolkningen af udviklingen i kvælstofudvaskningen efter implementering af Vandmiljøplan I i , 3, 1, -1, -3, -5, -7, -9, 15

15 4. Udvikling i kvælstofbalancen for markbruget. Leif Knudsen, Landskontoret for Planteavl Udviklingen i kvælstofoverskuddet dvs. mertilførslen af kvælstof i forhold til bortførslen af kvælstof med afgrøderne er et indirekte udtryk for ændringen i påvirkningen af miljøet. Det samlede kvælstofoverskud for markbruget kan være tab i form af kvælstofudvaskning, ammoniakfordampning og denitrifikation eller være en ændring af kvælstofindholdet i jorden. I beregningen af kvælstofoverskuddet indgår på tilførselssiden kvælstoftilførsel i handels- og husdyrgødning, tilførsel med affaldsprodukter, tilførslen fra atmosfæren i form af kvælstoffiksering/atmosfærisk deposition, kvælstof i udsæd og kvælstof i vandingsvand. Alle disse poster undtagen kvælstoftilførsel i handelsgødning er beregnede størrelser og derfor relativt usikre. Bortførslen af kvælstof beregnes ud fra udbytter opgivet i Danmarks Statistik og normer for indholdet af kvælstof. I figur 4.1 er vist tilførslen af kvælstof. Tilførslen af kvælstof i husdyrgødning er baseret på Danmark Statistiks opgivelser frem til 1984, hvorefter data fra Danmarks Miljøundersøgelser er anvendt (Grant et. al., 1998). Danmarks Statistiks data er baseret på en beregnet kvælstofudskillelse på grundlag af forbruget af foder og standarder for stald og lagertab. Danmarks Miljøundersøgelsers data er baseret på normtal for husdyrgødning. Tilførslen af kvælstof i husdyrgødning har været næsten konstant siden 5 erne. Den har været faldende i de senere år trods en stigning i det samlede husdyrhold. Det skyldes en bedre kvælstofudnyttelse i den animalske produktion. Kvælstoftilførslen i handelsgødning er baseret på Plantedirektoratets gødningsstatistik. Kvælstoftilførslen steg meget fra begyndelsen af 6 erne frem til 198, hvorefter den var næsten konstant til begyndelsen af 9 erne. Derefter faldt den ca. 3 pct. frem til 1998 og er nu på niveau med forbruget sidst i 6 erne. Kvælstoffikseringen baserer sig på beregninger af Kyllingsbæk (1995) for 5 erne og for begyndelsen af 8 erne. I den mellemliggende periode er der foretaget en interpolering. Fra 1985 er anvendt data fra Danmarks Miljøundersøgelser. Der er en betydelig usikkerhed på beregningen af kvælstoffikseringen. Usikkerheden på udviklingen i kvælstoffikseringen og dermed markbalancen forstærkes af, at arealet med kløvergræs er faldet betydeligt siden 5 erne. Depositionen af kvælstof fra atmosfæren bygger på de samme litteraturkilder. Den samlede kvælstoftilførsel er steget fra godt 4. tons i 5 erne (ca.15 kg/ha) til godt 7. tons i 8 erne (26 kg pr. ha), hvorefter den i 9 erne er reduceret til ca. 6. tons (225 kg/ha). 16

16 Kvælstoftilførsel til dansk landbrug i perioden Tus. ton kvælstof Handelsgødning Fiksering Nedbør+affaldsprodukter Husdyrgødning Tilført mark i alt Figur 4.1. Kvælstoftilførsel til dansk landbrug i perioden Bortførslen af kvælstof fra markbruget samt kvælstofoverskuddet er vist i figur 4.2. Kvælstofbortførslen var næsten konstant i perioden fra 196 til 198, hvorefter den steg på grund af en stigning i udbytterne. Kvælstofbortførsel og -overskud i dansk markbrug Tus. ton kvælstof Høstet Markbalance Figur 4.2 Kvælstofbortførsel og -overskud i dansk markbrug Kvælstofoverskuddet steg i 6 erne og 7 erne fra 175. tons (6 kg/ha) til ca. 38. tons (14 kg/ha). I 9 erne er overskuddet reduceret til ca. 23. tons (godt 9 kg N pr. ha). 17

17 siden 5 erne viser, at kvælstofoverskuddet steg i 6 erne og 7 erne, hvorefter det var relativt stabilt i 8 erne. I 9 erne er overskuddet igen reduceret til samme niveau, som det må antages at have været midt i 6 erne. 18

18 5. Måling af udvaskningen fra rodzonen. Ruth Grant og Søren E. Larsen, Afd. for Vandløbsøkologi, DMU Som opfølgning på Vandmiljøplanen blev der i 1989 iværksat et landsdækkende Overvågningsprogram, herunder det særlige Landovervågningsprogram. Her følges udviklingen i landbrugets gødningsanvendelse, og kvælstofudvaskningen måles på udvalgte marker. Nedenfor er kort omtalt ændringer i landbrugspraksis siden 199, og udviklingen i målt kvælstofudvaskning fra rodzonen er analyseret Udvikling i gødskningspraksis i perioden Med Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 blev der stillet bindende krav til udbygning af opbevaringskapacitet (minimum 9 måneder) til husdyrgødning, krav om udarbejdelse af sædskifte og gødningsplaner, samt krav om 65% grønne marker. Selvom landbruget allerede i begyndelsen af 9 erne stort set levede op til de bindende krav, havde det ikke i væsentlig grad ændret gødskningspraksis imod en bedre udnyttelse af husdyrgødningen, og et deraf følgende reduceret handelsgødningsforbrug. Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug blev derfor vedtaget med initiativer gældende fra efteråret 1993: x Der blev indført forbud mod at sprede flydende husdyrgødning fra høst og indtil 1. februar; dog er det for etablerede overvintrende græsarealer samt på arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps, tilladt at udbringe flydende husdyrgødning fra høst og indtil 1. oktober. x Udbringning af fast gødning må kun finde sted fra høst og frem til 2. oktober på arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter. x Der blev opstillet bindende normer for maksimum kvælstoftildeling til afgrøderne på en ejendom, samt krav til minimumsudnyttelse af kvælstof i husdyrgødning. Kravet til minimumsudnyttelse er øget jævnt fra 1993 og frem til 1997, og en yderligere stramning er et af virkemidlerne i Vandmiljøplan II. Disse krav har medført: x at andelen af forårs/sommerudbringningen af husdyrgødningen steg med 37%-point i perioden fra 199 til 1997, stigningen var størst fra 1993 til x at udnyttelsen af husdyrgødning steg med 31%-point i perioden , og at husdyrgødningen specielt siden 1994 fordeles bedre end tidligere. x at det årlige forbrug af handelsgødning er faldet fra 14 til 15 kg N/ha i perioden Det må konkluderes, at de største ændringer i landbrugspraksis fandt sted fra 1993 til 1994 i forbindelse med iværksættelse af Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug Tidsserie af udvaskningsmålinger Som nævnt ovenfor foretages måling af kvælstofudvaskning fra rodzonen som en del af Landovervågningsprogrammet. Målingerne startede i 1989/9 og udføres på i alt 4 19

19 marker fordelt på 6 oplande i Danmark - 3 oplande på lerjord og 3 oplande på sandjord (Grant et al., 1998). I nærværende beskrivelse indgår dog kun 34 målestationer, idet 6 stationer er udtaget på grund af ufuldstændige tidsserier. En målestation består af 1 sugeceller placeret i ca. 1 m's dybde. Cellerne er fordelt over et areal på 1 m 2. Der udtages prøver fra sugecellerne én gang ugentlig til analyse af næringsstofkoncentation. Kvælstofudvaskningen fra rodzonen beregnes som nitratkoncentrationen multipliceret med afstrømningen, der beregnes som nedbøren minus fordampningen for den pågældende lokalitet. Markerne repræsenterer aktuel landbrugspraksis. Der foreligger oplysning om gødningstilførsel og udbytte, men ingen faktiske målinger heraf. På baggrund af gældende normer for næringsstofindhold i afgrøden er der foretaget opgørelser over kvælstofbalancer. De nedenfor beskrevne udviklingstendenser i kvælstofudvaskning er baseret på målinger i perioden Der er således tale om en kort tidsserie af målinger i en periode med store ændringer i landbrugspraksis. Endvidere har der været store klimatiske variationer i perioden (jf. kap. 3) Kvælstofudvaskning fra rodzonen Tidsserier af kvælstofudvaskning og vandføringsvægtede koncentrationer er vist i figur 5.1 som gennemsnit for målestationerne indenfor de 6 oplande. Som gennemsnit for måleperioden 1989/9-1996/97 var kvælstofkoncentrationen i jordvandet på lerjord 2 mg N/l og på sandjord 29 mg N/l. Udvaskningen blev beregnet til henholdsvis 68 kg N/ha pr. år for lerjordene og 124 kg N/ha pr. år for sandjordene. Der er stor årsvariation i udvaskningerne, og disse følger i stor udstrækning variationerne i afstrømning fra rodzonen. Med hensyn til koncentrationerne ses der ofte en fortynding i forbindelse med høje afstrømninger. Dette var specielt tilfældet i afstrømningsårene 93/94 og 94/95. 2

20 Afstrømning (mm) Lerjorde Sandjorde N-udvaskning (kg N ha -1 ) Konc. af N (mg N l -1 ) LOOP 1 (n=6) LOOP 4 (n=6) LOOP 3 (n=5) LOOP 2 (n=6) LOOP 5 (n=8) LOOP 6 (n=8) 89/9 til 95/96 96/97 Figur 5.1. Årlig vandafstrømning og N udvaskning fra rodzonen, samt vandføringsvægtede koncentrationer i jordvandet som gennemsnit for stationerne i de 6 oplande for årene 1989/9-1996/97. N er angivet som nitrat-n (Grant et al., 1998) Udviklingstendenser i kvælstofkoncentrationer i rodzonevand Metode På grund af de store klimatisk betingede variationer i kvælstofudvaskning og - koncentration er det vanskeligt at udtale sig om udviklingstendenser. En 'Kendall sæson test' (Hirsch & Slack, 1984) er imidlertid velegnet til analyse af sådanne data. En Kendalltest er en ikke-parametrisk statistisk test, som er robust mod sæsonvariationer. Analysen kræver som minimum ca. 1 års data. Da der i datasættet fra Landovervågningen kun forefindes 8 års data, vil man næppe kunne foretage en pålidelig analyse for hver enkelt målestation. Det er derfor valgt at foretage analysen på grupper af målestationer. Der udføres først en statistisk test for hver station, og disse test kombineres herefter til en overordnet testværdi 'z'. Fortegnet for denne testværdi angiver, om der er tale om en opadgående eller nedgående udvikling. Analysen er udført på vandføringsvægtede årskoncentrationer. Der er udført to sæt analyser - ét sæt med gruppering af målestationer i oplande, og ét sæt med gruppering efter jordtype og anvendelse af husdyrgødning. 21

21 Oplande Ved analysen af oplandsgrupperne er der fundet et signifikant fald i koncentrationen i jordvandet i ét opland på sand og ét opland på ler. Endvidere er der tendens til fald i koncentrationen i yderligere ét opland på sand. Fælles for disse oplandsgrupper er en stor husdyrgødningsanvendelse på markerne i sandjordsoplandene og en tidligere stor husdyrgødningstilførsel på markerne i lerjordsoplandet (Grant et al., 1998). I de øvrige 3 oplande er der ikke set nogen ændring i kvælstofkoncentrationerne i perioden Tabel 5.1. Udvikling i kvælstofkoncentration i jordvand i Landovervågningen i perioden 1989/9-1996/97. 'z' angiver den overordnede testværdi (fortegnet angiver om der er tale om en stigende (positiv z-værdi) eller aftagende (negativ z-værdi) udvikling). Målestationer opdelt på 3 sandjords- og 3 lerjordsoplande. St. Opland Jordtype z-værdi p-værdi Sandjorde LOOP 2 Nordjyll. 6 JB ,23,43 LOOP 5 Vestjyll. 5 JB 1 1, LOOP 6 Sønderjyll. 8 JB 1 -,159,87 Lerjorde LOOP 1 Lolland 5 JB 6-7 1, LOOP 4 Fyn 6 JB 6-7 1, LOOP 3 Østjylland 4 JB ,628,9 Jordtype/husdyrgødning For nærmere at undersøge udviklingen som følge af ændringer i gødskningspraksis er materialet delt op i henholdsvis sand- og lerjorde med og uden tilførsel af husdyrgødning. For at en mark er placeret i gruppen med husdyrgødning skal den have fået husdyrgødning i mindst 2 af de 8 måleår. Gruppen sandjord uden husdyrgødningstilførsel indeholder kun to jordvandsstationer på grovsandet jord, og denne er derfor ikke medtaget i nedenstående analyse. En beskrivelse af de tre grupper er vist i tabel 2 mht. afgrødefordeling. På sandjorde, som får tildelt husdyrgødning, udgør kornarealet ca. 41% og græs og grøntfoder ca. 36% af arealet. På lerjorde med og uden husdyrgødning dyrkes mere korn, 64-69% af arealet, mens græs og grøntfoder udgør et tilsvarende mindre areal (5-21%). De tre grupper er yderligere beskrevet i tabel 5.3 ved det gennemsnitlige gødningsforbrug - opgjort for to perioder, og Det vil sige for perioderne henholdsvis før og efter iværksættelse af Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug. Det ses, at de gennemsnitlige nettotilførsler af kvælstof (total tilførsel minus høstet kvælstof) er noget lavere i perioden efter 1994 end tidligere. Tabel 5.2. Afgrødefordeling på grupper af målestationer for perioden Antal st. Vårkorn Korn m. udlæg Bælgsæd Vinterkorn Rodfrugt Frøgræs Græs i omdrift Sandjorde med husdyrgødn ,4 12,5 15,2 8, 1,7 3,6 35,7 1, Lerjorde uden husdyrgødn. 9 22,4 4,1 42,9 6,2 2,5 4,1 - - med husdyrgødn. 6 11,9 16,7 35,7-4,8 7,1 21,4 2,4 Andet 22

22 I tabel 5.3 er endvidere vist de gennemsnitlige kvælstofkoncentrationer i jordvandet for samme perioder, dvs. for afstrømningsperioderne 9/91-93/94 og 94/95-96/97. Også her ses ved alle tre grupper lavere koncentrationer i perioden efter 94/95 end tidligere. Den største ændring mht. kvælstofkoncentration er for gruppen sandjord med husdyrgødningstilførsel. De store nedbørsmængder i henholdsvis 93/94 og 94/95 kan have medført fortynding af kvælstofkoncentrationerne i jordvandet. Det skal dog hertil bemærkes, at disse to år er fordelt med ét år i hver periode. Tabel 5.3. Gennemsnitlig årlig gødningstildeling for grupper af målestationer opdelt på to perioder af gødningsår og (svarende til afstrømningsperioderne 9/91-93/94 og 94/95-96/97). Antal st. Hand. kg N/ha Husd. kg N/ha Total N*) kg N/ha Høst kg N/ha Periode gødningsår Nettotilførsel kg N/ha Sandjorde med husdyrgødn , ,9 Lerjorde uden husdyrgødn , ,9 med husdyrgødn , ,9 *) I total N indgår også den atmosfæriske tilførsel. Gns. konc. mg N/l Den statistiske test af udviklingstendenser i kvælstofkoncentrationer fremgår af tabel 5.4. Der er for alle tre grupper fundet tendens til fald i koncentrationen i jordvandet i perioden 199/ /97 (negative 'z' værdier). Faldet er imidlertid kun signifikant på 5% niveau for gruppen sandjord med husdyrgødningstilførsel. For denne gruppe er der beregnet et gennemsnitligt fald i koncentrationerne på 1,35 mg N/l pr. år. Ændring i gødningsforbrug og nettotilførsel af kvælstof igennem måleperioden giver ingen umiddelbar forklaring på det større fald i kvælstofkoncentration for gruppen 'sandjorde med husdyrgødningstilførsel' end for de to grupper 'lerjorde med og uden husdyrgødningstilførsel'. En mulig forklaring er, at effekterne hurtigere slår igennem på sandjorde end på lerjorde (mindre bufferkapacitet på sandjorde). Tabel 5.4. Udvikling i kvælstofkoncentration i jordvand i Landovervågningen i perioden 1989/9-1996/97. 'z' angiver den overordnede testværdi (fortegnet angiver om der er tale om en stigende (+) eller aftagende (-) udvikling). Antal st. z-værdi p-værdi Udvikling mg N/l pr. år Sandjorde med husdyrgødn. 16-1,99,47-1,35 Lerjorde uden husdyrgødn. 9-1,357,18 - med husdyrgødn. 6 -,316,75-23

23 6. Den tidslige udvikling i udvaskningen af nitratkvælstof med drænvand for 7 målestationer i årene Svend Erik Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning 6.1. Indledning Drænvandundersøgelserne blev startet i 1971 på 15 morænelerjorde. (Hansen og Pedersen, 1975). I 1978 blev programmet reduceret til 4 stationer, som har været i drift indtil I forbindelse med andre projekter blev der i 7 erne startet yderligere 3 stationer, som ligeledes har været i drift indtil I perioden har der været udført målinger på yderligere 6 stationer. Resultaterne fra de første 1 års undersøgelser er beskrevet af Pedersen (1983). En analyse af perioden er beskrevet af Simmelsgaard (1994). Den viste, at udvaskningen af nitrat med drænvand i gennemsnit af stationer stort set var uændret, mens der var sket et fald i middelkoncentrationen af nitrat i drænvandet. Det modstridende forhold skyldtes, at der samtidig var sket en stigning i afstrømningen. Dette afsnit indeholder en analyse af den tidslige udvikling i nitratudvaskningen for de 7 drænvandsstationer, der har været udført målinger på uafbrudt fra 7 erne frem til april I forhold til den seneste opgørelse (Simmelsgaard, 1994), der omfattede resultater frem til april 1991, er der således yderligere 3 års resultater med i denne rapport. Desuden er der lagt særlig vægt på at beskrive udviklingen på den enkelte station Metodik En oversigt over de arealer, der indgik i undersøgelserne, er vist i tabel 6.1, der samtidig viser drænoplandets størrelse og måleperiodens længde. Arealerne ved Sdr. Stenderup og Agervig indgik indtil henholdsvis 1987 og 1993 i et forsøg med stigende N-gødskning. Her er der kun medtaget resultater fra normalgødede forsøgsled. Alle arealer, der indgik i undersøgelserne, var systematisk drænede med en afstand mellem dræn på meter. En detaljeret beskrivelse af arealerne er givet i tidligere rapporter. Afgrøder og gødskning er beskrevet sammen med resultater fra de enkelte stationer i bilaget, afsnit 1. Målemetoden er ligeledes beskrevet i tidligere rapporter, men gengives kort her. Ved drænafløbet var der etableret en drænbrønd med en afløbspumpe, der pumpede vandet gennem et vandur. Vanduret blev aflæst en gang ugentlig, samtidig med, at der blev udtaget en vandprøve til analyse. Udvaskningen er beregnet ved at gange afstrømningen mellem to måledage med gennemsnittet af koncentrationen i vandprøver udtaget ved starten og slutningen af måleperioden. Den ugentlige udvaskning er derefter akkumuleret til udvaskning pr. år for hydrologiske år, regnet fra 1. juli til 3. juni det følgende kalenderår. Totaludvaskningen fra arealerne er beregnet ugentlig på tilsvarende måde ud fra den målte nitratkoncentration i drænvandet og en modelberegnet totalafstrømning. Forudsætningen herfor er, at koncentrationen i drænvandet også er repræsentativ for det vand, der afstrømmer til undergrunden. Usikkerheden ved metoden er størst om efteråret, hvor afstrømningen til undergrunden starter før afstrømningen gennem dræn. Afstrømningsvægtet koncentration er beregnet som den summerede årlige udvaskning divideret med afstrømningen. 24

24 Driftsoplysninger om afgrøder og gødskning er indhentet én gang årligt hos forsøgsværterne. De tilførte mængder husdyrgødning må derfor i nogle tilfælde betragtes som et skøn. For arealerne ved Åbenrå, Næstved, Lunding og Norring var mængderne oplyst i tons/ha og den tilførte mængde total-n er beregnet ud fra standardindhold (Landskontoret for Planteavl, 1992). Tabel 6.1. Oversigt over jordtyper, areal og måleperioder. Lokalitet Driftstype Jordtype Areal, Antal Jb nr. Betegnelse ha År Måle- Periode Åbenrå Kvægbrug 8 Svær lerjord 4, Sdr. Stenderup Planteavl 7 Lerjord, Agervig Kvægbrug 4 Fin lerbl. sandjord, Næstved Svinebrug 6 Fin sandbl. lerjord 3, Lunding Svinebrug 6 Fin sandbl. lerjord 9, Norring Kvægbrug 6 Fin sandbl. lerjord 1, Silstrup Kvægbrug 6 Fin sandbl. lerjord 5,5* * fra ,1 ha For arealerne ved Sdr. Stenderup, Agervig og Silstrup er N-tilførslen beregnet ud fra analyser af husdyrgødningen. Den årlige udvaskning er sammenholdt med den afgrøde, der var på marken ved starten af det hydrologiske år, der går fra 1/7 til 3/6 det følgende år. Husdyrgødningen er indtil omkring 199 i de fleste tilfælde udbragt i løbet af efteråret og vinteren forud for den afgrøde, gødskningen er anført ved. Husdyrgødning udbragt om efteråret kan også have påvirket udvaskningen i det hydrologiske år, den er udbragt i. Den tidslige udvikling er analyseret ved hjælp af Kendall korrelationsanalyser, (Hirsch & Slack, 1984). Analysen er en "ikke parametrisk" metode og forudsætter ikke, i modsætning til lineære analyser, at dataene er normalt fordelte. Udover analyser af den tidslige udvikling i udvaskning, koncentration og afstrømning er der udført korrelationsanalyser af de tre variable indbyrdes. Ved vurderingen af disse analyser må det tages i betragtning, at de samme variable indgår i beregningen af udvaskningen og defor altid vil være korrelerede på en eller anden måde Resultater Arealbenyttelse og gødskning Arealbenyttelse og gødskning på de enkelte stationer år for år er vist i afsnit 1. En oversigt over afgrøderne ved de enkelte stationer er vist i tabel 6.2. Andelen af vårsæd uden isået græs varierer fra 48 procent ved Næstved og Lunding til 4 procent ved Silstrup, hvor arealet har været udlagt med græs eller kløvergræs 57 procent af tiden. Fra perioden til er andelen af vårsæd faldet fra 37 procent til 23 procent. Omvendt er andelen af vintersæd steget. Mere overraskende er det, at arealet med roer også er steget. Dette skyldes især, at der dyrkes fabriksroer på 3 ud af de 7 marker. 25

25 Tabel 6.2. Arealbenyttelsen ved de enkelte stationer og i gennemsnit at stationer. Lokalitet Vårsæd % Vintersæd % Ærter/Raps % Roer % Vårbyg/udl % Græs 1 % Åbenrå Sdr. Stenderup Agervig Næstved Lunding Norring Silstrup Gennemsnit: Kløvergræs, rent græs og frøgræs Den tilførte mængde kvælstof med gødning varierede i gennemsnit af år fra 139 kg/ha ved Sdr. Stenderup til 26 kg/ha ved Silstrup (tabel 6.3). Ved Sdr. Stenderup blev næsten al gødning tilført som handelsgødning. Ved Agervig blev den største andel tilført med husdyrgødning, hvilket dog er bestemt af de forsøg, der var på arealet. De første 9 år blev der alene anvendt handelsgødning, medens der de sidste 8 kun er anvendt husdyrgødning (se bilag) Kvælstof afsat på arealerne ved afgræsning og biologisk fixeret kvælstof er ikke medregnet. Andelen af kløver og andre bælgplanter har dog været begrænset. Græsmarkerne er benyttet til både slæt og afgræsning ved Åbenrå, Agervig, Norring og Silstrup. Tabel 6.3. N-gødskning, N-udvaskning, afstrømning og afstrømningsvægtet koncentration i gennemsnit af år ved de enkelte stationer og for alle stationer. Lokalitet Tilført total-n Udvaskning Afstrømning NO 3 -N Hg 1 kg/ha Hug 2 kg/ha Total kg/ha Dræn kg/ha Total kg/ha Dræn mm Total mm mg/l Åbenrå Sdr. Stenderup Agervig Næstved Lunding Norring Silstrup Gennemsnit Handelsgødning Husdyrgødning 26

26 4 3 Total-N, kg/ha År Handelsgødning Husdyrgødning Figur 6.1. Udviklingen i tilførslen af kvælstof med handelsgødning og husdyrgødning til arealerne. Gennemsnit af alle 7 målestationer. Den tidslige udvikling i tilførslen af kvælstof (total-n) til arealerne er vist i figur 6.1. Det fremgår af figuren, at andelen af kvælstof tilført med husdyrgødning er steget i den sidste halvdel af perioden, samtidig med kvælstof tilført med handelsgødning er faldet. Forholdet har dog været noget påvirket af, at der ved Agervig i udelukkende er anvendt handelsgødning, hvorefter der er skiftet til udelukkende husdyrgødning. Som følge af den store andel husdyrgødning i den sidste del af perioden er tilførslen af total- N steget lidt, mens plantetilgængeligt N i gennemsnit er uændret. En stor del af husdyrgødningen er tilført om efteråret. Den tidslige udvikling Årlig udvaskning, afstrømning og afstrømningsvægtet koncentration for de enkelte stationer er vist i bilagene A.1-A.7, hvor den tidslige udvikling for hver station ligeledes er beskrevet. Udvaskning, afstrømning og koncentration i gennemsnit af år er vist i tabel 6.3. Den største totaludvaskning og højeste koncentration blev målt ved Lunding, mens udvaskningen var lavest ved Sdr. Stenderup. Her har især en meget lav udvaskning efter to gange to år med frøgræs haft betydning. Den største udvaskning gennem dræn blev målt ved Åbenrå, hvor 75 procent af afstrømning og udvaskning skete gennem dræn. I gennemsnit af alle stationer var udvaskningen 52 kg N/ha, hvoraf 2 kg/ha eller 38 procent blev udledt med drænvand. Sammenlignes udvaskningen ved de enkelte stationer med sædskifter, gødskning og afstrømning ses, at såvel driftsform som klima har haft betydning for udvaskningen. Der er udført korrelationsanalyser af udviklingen indenfor tre tidsperioder , og for hele perioden samlet. Resultatet af analyserne er vist i tabel 6.4. I perioden er der tendenser til både stigninger og fald i udvaskningen ved de enkelte stationer. Ved Næstved har udvaskningen gennem dræn været signifikant stigende, mens der ved ingen stationer er målt signifikant faldende udvaskning. Der er tendens til faldende koncentration ved alle stationer. Ved Lunding, Norring og for 27

27 gennemsnittet af stationer er faldet i koncentrationen signifikant. Faldet i koncentrationen modsvares af en stigende afstrømning ved alle stationer. Afstrømningen har været signifikant stigende ved Norring og for gennemsnit af alle stationer. I perioden er der ligeledes tendenser til både stigninger og fald i udvaskningen. For nogle stationer er tendensen fra fortsat. Ved Åbenrå, Sdr. Stenderup og Silstrup har udvaskningen været faldende, men faldet var kun signifikant ved Sdr. Stenderup og Silstrup. Ved Næstved og Lunding og Norring var udvaskningen stigende, heriblandt signifikant stigende ved Næstved og Lunding. For gennemsnittet af alle stationer i perioden har tendensen i udvaskningen været nær stabil. I modsætning til den forudgående periode følger koncentrationen i denne periode tendensen i udvaskningen, hvilket må skyldes, at der ikke har været nogen tidslig udvikling i afstrømningen. For hele måleperioden var der tendens til faldende udvaskning ved fem stationer og tendens til stigende udvaskning ved to stationer. Men tendenserne er meget svage og kun ved en enkelt station, Sdr. Stenderup var der signifikant faldende udvaskning. Tendenserne for koncentrationen var de samme som for udvaskningen med faldende tendens ved fem stationer og stigende tendens ved to stationer. Faldet i koncentrationen var signifikant ved tre stationer. Afstrømningen har været svagt stigende ved de fleste stationer, men stigningen har kun været signifikant for totalafstrømningen ved Næstved og for drænvandet ved Norring. Tabel 6.4. Korrelationsanalyser (Kendall Tau b korrelationskoefficienter) for perioderne , og hele perioden , mellem år og hhv. udvaskning (Udv), koncentration (Konc) og afstrømning (Afstr) samt mellem udvaskning, koncentration og afstrømning indbyrdes. Indeks t = total og d = dræn. Korrelation Åbenrå Stender. Agervig Næstved Lunding Norring Silstrup Gns. Perioden Udv t x år -,29 -,11,5 -,5,27,2,2 Konc t x år -,43 -,33 -,24 -,45 + -,38 + -,27 -,45 + Afstr t x år,14,39,24,13,41 +,31,45 + Perioden Udv t x år -,27 -,42 +,6,52 *,66 **,6 -,51 *,21 Konc t x år -,24 -,36 + -,3,27,66 **,27 -,48 *,6 Afstr t x år,3 -,6,3,35 -,12, -,18, Hele perioden Udv t x år -,2 -,37 * -,6 -,6,11,16 -,18 -,15 Udv d x år -,22,39 * -,35 -,5,23,36 * -,5 -,7 Konc t x år -,24 -,36 * -,18 -,4 **,5,7 -,3 * -,4 ** Afstr t x år,11,3,,29 + -,4,9,4,26 + Afstr d x år,4,2,,17,18,33 * -,5,26 Udv t x Afstr -,16,24,27 +,46 **,29 +,64 ***,35 *,26 * Konc x Afstr t -,37 * -,11 -,5 -,28 + -,41 ** -,26 * -,2 -,46 ** Udv t x Konc t,79 ***,65 ***,68 ***,33 *,3 *,1,62 ***, < P<.1 *.1< P <.5 **.1< P<.1 *** P<.1 28

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Hvad gør man for at reducere kvælstofudvaskningen i Danmark

Hvad gør man for at reducere kvælstofudvaskningen i Danmark K. Skogs-o. Lantbr.akad. Tidskr. 141:4, 22 Hvad gør man for at reducere kvælstofudvaskningen i Danmark LEIF KNUDSEN Landskonsulent Landbrugets Rådgivningscenter Danmark Baggrund Kvælstofudvaskningen fra

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Resultater af analyser af vandprøver

Resultater af analyser af vandprøver Carsten Søborg Andersen Tranumvej 22 sted: 749 Drænudløb Jordtype: 80 % JB 2 20 % JB 4 Afgrøde 2012 / efterår 2012: 80 % Korn / Bar jord 20 % Roer 193 mm 1065 17 i dræn 8 cm 8,01 8,60 0,03 8 Januar 10

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Typetal for nitratudvaskning

Typetal for nitratudvaskning Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø Projekt: Hjeds Sø OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks.

Læs mere

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013 Minivådområder Minivådområder er både for landmænd og

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Naturstyrelsen december 2013

Naturstyrelsen december 2013 Forord Dette regneark er primært udarbejdet af Karsten Wandall, Vejle Amt, og kan anvendes som et hjælpemiddel til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII og VMPIII vådområdeprojekter. Naturstyrelsen

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

FOTO: IRENE PAULSEN DMU

FOTO: IRENE PAULSEN DMU FOTO: IRENE PAULSEN DMU 25 Styring og kontrol af reglerne i landbruget Som konsekvens af Vandmiljøplanerne er der indført en række krav til driftsform, gødskning m.m. som den enkelte landmand skal leve

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons

Læs mere

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis

Læs mere

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg

Læs mere

4. kvartal 2012. Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

4. kvartal 2012. Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation. 4. kvartal 2012 Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation. Stigning i elforbruget for 4. kvartal 2012. Efter adskillige

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 November 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Denne

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale

Læs mere

4.6 Partikelbaneberegninger

4.6 Partikelbaneberegninger 4.6 Partikelbaneberegninger 4.6.1 Formål Partikelbanesimuleringer har til formål at analysere strømningsveje i grundvand og derved bestemme, hvilken transportvej og hvilke potentielle redoxzoner infiltrerende

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere