Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Transkript

1 Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Dette er Fårvang Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver Den gode skole i Silkeborg, som dækker både undervisnings- og fritidsdel. Skolens vurderinger er udmøntet i ti Dialogspind. Disse ses som figurer på side 2 og 3 i denne rapport, og detaljerede Dialogspind med kommentarer ses i bilaget Dialogspind. En opgørelse over skolens rammebetingelser ses i et fælleskommunalt bilag, som findes under Borger > Skole og uddannelse > Folkeskole på Kvalitetsrapporten er et væsentligt redskab for Silkeborg Byråd til at tage politisk ansvar for udvikling af kommunens folkeskoler. Rapporten giver Byrådet mulighed for at føre tilsyn med, hvordan folkeskoleloven og de lokalpolitiske mål bliver opfyldt på den enkelte skole og i skolevæsenet som helhed. Dette kræver dialog mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Denne foregår bl.a. med udgangspunkt i kvalitetsrapportens Dialogspind. Kvalitetsrapportens udseende og indhold er resultatet af et kommunalt indsatsområde i Det har været et ønske for Silkeborg Byråd at udbygge kvaliteten af de oplysninger, der ligger til grund for vurdering af skolens virke, samt at udvikle en kvalitetsrapport, som klart og tydeligt præsenterer skolens kvalitet i forhold til skolepolitikkens fokusområder. Silkeborg Byråd har gennem udnyttelse af udfordringsretten fået dispensation til at udforme kvalitetsrapporten, så den passer til den politisk vedtagne skolepolitik. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden

2 1. Væsentligt for udvikling i 2009/10 Læsning På trods af den øgede opmærksomhed, læsning har haft i skoleåret 2009/2010, viser læseresultaterne for 1. og 2. klasse, at der stadig ligger en stor udfordring i læseundervisningen på de første klassetrin. Ved Folkeskolens Afgangsprøve kom eleverne ud med et tilfredsstillende resultat i dansk læsning. I 2009 var gennemsnitskarakteren 4,88 og i ,91. Dette indikerer, at den øgede opmærksomhed, læsning har haft på alle årgange og dermed forankring af vores læsepolitik, har givet resultat. Skole-hjemsamarbejde Skolebestyrelsen har gennem hele skoleåret arbejdet med kommunikation og fået udarbejdet en kommunikationspolitik. Skolens personale er også engageret i, hvordan skolen udadtil får fortalt den gode historie. 2. Fremtidig udvikling Skoleåret 2010/11 vil blive præget af, at der skal ansættes en ny skoleleder, og at klubvirksomhed for klasse skal lægges i skolens regi. Vi vil sætte yderligere fokus på læseundervisningen generelt, men specielt i indskolingen. 3. Samlet vurdering På trods af nedskæringerne kan vi være tilfredse med skolens resultater, men konsekvenser af de færre midler er dog ved at sætte sig spor. Flere ansatte oplever, at deres muligheder indskrænkes, og at opgaverne bliver flere og større. Vi har udarbejdet en trivselspolitik for personalet og vil arbejde med handledelen i skoleåret 10/11. I perioder, hvor rammerne føles strammere og strammere omkring arbejdslivet på skolen, er det yderst vigtigt at holde fokus på trivsel og et ordentligt arbejdsklima. Vi har brugt en del tid og resurser på at arbejde med holddeling for at optimere elevernes undervisning. Netværk med andre klasser herhjemme og i udlandet er væk og resurserne i stedet brugt på den almindelige undervisning. Skolens kantine har god søgning med tilfredse kunder (elever) og dermed god opbakning fra skolens forældre.

3 4. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Skolelederen kommenterer her rammebetingelserne, som er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 2003 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune.

4 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer (skolens bilag) Spindene lægger op til en god dialog omkring skolepolitikkens enkelte fokusområder. Begrænsningerne ligger i formuleringerne og progressionen i beskrivelserne inden for de enkelte områder, da progressionen ikke altid passer til vores virkelighed. I skolens nye bestyrelse er der kun en forældrerepræsentant fra den tidligere bestyrelse. I denne sammenhæng vil spindene være et godt afsæt til drøftelser om skolens virke. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside 7. Skolens resultater Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Det gennemsnitlige læseresultat for indskolingseleverne er fortsat en udfordring. Vi er meget opmærksomme på dette forhold og arbejder på sammen med læsevejlederne at optimere undervisningen. Til Folkeskolens Afgangsprøve 2010 klarede vores elever sig gennemsnitligt fint.

5 Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Karakterer, Undervisningstimer, Tosprogede, Vidtgående specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg gerne via Region Midtjylland > Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 2010 kan findes på 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for Skolelederens anbefalinger Byrådet bør som minimum i sparetider sikre, - at skolerne kan leve op til Skolepolitikken og Den sammenhængende Børne- og ungepolitik. - at den løbende opkvalificering af lærere og pædagoger holder trit med de udfordringer, skolen skal leve op til i forhold til at inkludere elever med meget forskelligartede problematikker sådan, at vi fortsat kan bevare den gode trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejderne.