CanConnect kommunikation for alle

Transkript

1 OKTOBER 2012 SUS-Nyt Et nyhedsbrev fra Socialt Udviklingscenter SUS om projekter, indsatsområder og nye udgivelser LEDER Beboerne på Stefanshjemmet i Århus har afprøvet CanConnect. Her er det Palle, der skyper med sin bror Flemming. Man snakker, som om man er i stue sammen, siger han. CanConnect kommunikation for alle Så er der godt nyt for mennesker med handicap og ældre mennesker, som har svært ved at bruge Skype. Skype er et fantastisk medie til at samtale, få kontakt og vedligeholde venskaber fra nær og især fjern. Millioner af mennesker verden over er på Skype. Men mange mennesker med kommunikationsproblemer har svært ved at forstå og anvende Skypes brugerflade, som kræver, at man kan læse og navigere på skærmen. Det råder CanConnect bod på. Can Connect er kort fortalt en enkel version af Skype. I stedet for en liste over kontaktpersoner får man billeder af familie og venner frem på skærmen og kan med et enkelt tryk ringe op til dem. Med en touchskærm, en internetforbindelse og et webcam er man rustet til at bruge Can Connect. Testet af botilbud CanConnect er udviklet på University of Victoria i Canada af den almennyttige organisation CanAssist. Programmet er gennem et flerårigt forløb testet på en række botilbud for mennesker med forskellige handicap i Danmark. SUS har haft ansvaret for test og implementering via et stort satspuljestøttet projekt: Implementering af teknologi til mennesker med handicap. CanConnect lanceres nu gennem et partnerskab mellem CanAssist, SUS og Huset Venture i Århus. Huset Venture er en socialøkonomisk virksomhed, der ligesom de øvrige partnere har et almennyttigt formål. Huset Venture har ansvaret for salg og vedligehold af CanConnect. Prøv det selv Jeg er meget glad for samarbejdet med Huset Venture, som skal sikre en maksimal spredning og anvendelse af CanConnect i Danmark og på sigt også gerne videre ud i de nordiske lande og Europa. Læs mere på canconnect.dk. Her kan du også downloade en prøveversion, du kan bruge gratis i to måneder. Per Holm Direktør ny rapport 11 casestudier om social it i bomiljøer for mennesker med handicap Adgang til sociale medier som mail, Facebook og YouTube gør, at mennesker med handicap i højere grad kan vedligeholde og udvikle deres sociale netværk. Teknologien giver mulighed for at kommunikere mere, og måske bedre, og for selv at mestre sin tilværelse og i højere grad bestemme i eget liv. Det viser 11 casestudier, som Socialt Udviklingscenter SUS har gennemført i fem bomiljøer, der har deltaget i projekt Implementering af teknologi til mennesker med handicap. Kasper Nizam kn@sus.dk Jesper Holst og Kasper Nizam: Projekt implementering af teknologi. 11 casestudier: livskvalitet, sociale netværk og deltagelse, Hent rapporten på

2 SUS-Nyt 2, 2012 BRUGERINDFLYDELSE Når beboerne sætter dagsordenen 2 21 bosteder for mennesker med udviklingshæmning i Kolding og Billund Kommuner har siden 2010 samarbejdet med Socialt Udviklingscenter SUS om metodeudviklingsprojektet Når beboerne sætter dagsordenen. Projektet skulle styrke brugerindflydelsen og selv- og medbestemmelsen for beboerne på bostederne. Det er sket ved at støtte de enkelte bosteder i at arbejde med at udvikle deres praksis og afprøve forskellige metoder. Vi har spurgt nogle af beboerne, hvad de har fået ud af at være med i projektet. Poul Martin Nogle gange lyder det som en hel hønsegård Vi er blevet bedre til at diskutere, fortæller Poul Martin, formand for brugerrådet på Værkstedet Ny marks vej i Grindsted selvom det nogle gange lyder som en hel hønsegård! Brugerrådet mødes én gang om måneden og diskuterer emner, der vedrører brugernes hverdag på værkstedet. Poul Martin fortæller fx, at brugerrådet har fået indført sundere mad i hverdagen og gåture hver dag efter frokost. Brugerne har også fået mere indflydelse på indretningen af værkstedet og planlægningen af arbejdsopgaverne. Det er irriterende, når andre hele tiden skal bestemme, hvad man skal nu gør vi det mere i vores eget tempo. Der er dog stadig plads til for bedring, mener Poul Martin, fx i forhold til mere indflydelse på arbejdsopgaverne på værkstedet. Inspirationskatalog: Brugerindflydelse på dagordenen Jeg kan selv bestemme, om jeg vil have gæster og hvornår Gitte og Bodil fra Bofællesskab 1 i Grind sted fortæller, at de er blevet bedre til at bestemme, hvad de på bostedet skal lave sammen i deres fritid. Man foreslår noget, og så stemmer vi om det, siger Bodil. Derfor kommer de nu oftere på tur og ud af huset. Projektet har også givet anledning til at få talt om de ting, der kan være svære at skulle bestemme. Det er fx vigtigt selv at kunne bestemme over sine gæster, så de ikke bare kommer ind uden at banke på. Jeg kan selv bestemme om jeg vil have gæster og hvornår, siger Gitte, som også fortæller, at det kan være svært at sige både til og fra. Så det har været godt at få talt om det. Gitte & Bodil Mere tid til at hygge, se fjernsyn og lave ting med personalet Det bedste har været at møde andre på Facebook og i it-cafeen, fortæller Anne fra Bramdrupdam, Hus 7, ved Anne & Henrik Kolding. Her har beboerne arbejdet med at blive bedre til at bruge computer og mobil telefon, så de fx selv kan genfinde gamle skolekammerater og skabe nye netværker via Facebook eller kommunikere med familie og venner via Skype, sms eller . Hver anden uge er der it-café. Henrik fortæller, at han nu bedre selv kan bestemme, hvornår han vil tale med sin mor han skyper fx med hende, når hun er ude at rejse. Beboerne har valgt at prioritere samværet med medarbejderne højt, fortæller Anne. Maden kommer udefra så det skal vi ikke tænke over. Det har vi selv bestemt i fællesskab, så er der mere tid til at hygge, se fjernsyn og lave ting med personalet. sga Tina Hjulmann Meldgaard thm@sus.dk Projekt Når beboerne sætter dagsordenen har udgivet et katalog, som kan inspirere andre bosteder til at arbejde med brugerindflydelse. Kataloget kommer rundt om nogle af de temaer, beboere og medarbejdere i projektet har arbejdet med: kærlighed, mad, nærvær, bolig, at hjælpe hinanden, fritid, en teknologisk verden. Hent inspirationskataloget på

3 En ny platform for brugerindflydelse Brugerindflydelse er et nøgleord i SUS projekter. I projekt Platform for brugerindflydelse (videre)udvikler og afprøver vi metoder, tilgange og indsatser, der har fokus på brugerindflydelse for socialt udsatte mennesker i praksis. Målgrupperne er mennesker med handicap, mennesker med sindslidelse, mennesker berørt af hjemløshed, sårbare børn og unge samt udsatte ældre. Projektet er støttet af Helsefonden og Det Obelske Familiefond. Det løber fra Projektet er paraply for en række aktiviteter. Brugerindflydelse.dk Platform for brugerindflydelse er vært for hjemmesiden brugerindflydelse.dk. Her kan du læse mere om brugerindflydelse og se og høre om, hvordan brugere og medarbejdere i sociale tilbud og organisationer rundt om i landet arbejder med det. Guidet tur Nu kan du snart booke en guide med praktisk erfaring i arbejdet med brugerindflydelse. Rådgivning og sparring Projektet tilbyder sparring og rådgivning til kommuner og andre, der vil arbejde med at øge brugerindflydelsen for socialt udsatte og sårbare mennesker. Vi har holdt en række rundbordssamtamler med fagfolk for at blive klogere på behovet for rådgivning. Tilbagemeldingerne lyder, at der først og fremmest er brug for netværk, sparring og ny viden. Book en brugerindflydelsesguide Projektet uddanner en gruppe brugerindflydelsesguider, som kan tage ud og holde workshops mv. i bo- og dagtilbud. En brugerindflydelsesguide kan være en medarbejder fra et bosted, plejehjem, værested, behandlingstilbud, opholdssted eller dagtilbud. Eller det kan være en person, der selv har erfaringer som bruger. Fælles for guiderne er, at de har viden om og praktiske erfaringer med at arbejde med brugerindflydelse. Og at de kan in spi rere og vejlede arbejdspladser og tilbud til at sætte brugerindflydelse på dagsordenen. I efteråret 2012 uddannes 30 guider. Bernhard Jensen bj@sus.dk Medarbejdere og brugere udvikler metoder 15 repræsentanter fra brugerorganisationer og fagfolk fra botilbud, dagtilbud og organisationer på socialområdet deltager i det næste lille år i et forløb, der skal gøre dem klogere på brugerindflydelse i praksis. Forløbet blev kickstartet med en studie tur til London og Manchester i september. Her besøgte deltagerne en række tilbud og organisationer, der er pionerer, når det gælder brugerindflydelse i England. På baggrund af studieturen og tidligere erfaringer vælger deltagerne en metode eller en tilgang, som de hver især arbejder med at udvikle og afprøve i praksis i de kommende måneder. Deltagerne mødes igen på en udviklingscamp i november, og til næste sommer ligger der beskrivelser af de udviklede metoder klar til inspiration for andre. Tegning: Christian Schmidt Uddannelsesmodul om brugerindflydelse Projektet udvikler i samarbejde med UCN i Aalborg et uddannelsesmodul om brugerindflydelse. Modulet indgår i undervisningen på pædagoguddannelsen og kan også bruges på socialrådgiveruddannelsen. Det kan desuden tænkes ind i efteruddannelsen fx som et kursus eller en temadag. Modulet indeholder emner som: - Hvad er brugerindflydelse? - Lovgivning, magtanvendelse og brugernes rettigheder - Forudsætninger og barrierer - Metoder til brugerindflydelse - Implementering og forankring af brugerindflydelse. kap

4 Hils på én, der ikke er som folk er flest Selvom vi på nogle punkter ikke er som folk er flest, vil vi gerne ses og høres på lige fod med alle andre. Ingen er kun hjemløs, sindslidende eller udviklingshæmmet, alle mennesker har mange sider og ressourcer. Kom og hils på! Sådan lød opfordringen fra Preben, Rie, Johnny, Maria, Pia, Lars, Lars og Steen, som i juni 2012 var på Folkemøde på Bornholm. Tilsammen fik de delt knap 1500 visitkort ud og hilst på både politikere og hr. og fru Danmark. Med eventen Hils på én, der ikke er som folk er flest... var de med til at sætte spot på brugerindflydelse for socialt udsatte og sårbare mennesker. Eventen var en del af SUS projekt Platform for brugerindflydelse. Sagsbehandlere rykker ud til borgerne Syv sagsbehandlere i Rudersdal Kommune har byttet skrivebordet ud med en bærbar pc og rykker nu ud med tilbud om hjælp og støtte til psykisk sårbare borgere der, hvor de er. Det kan være i hjemmet, på hospitalet, på et værested eller et uddannelsessted. Rudersdal Kommune er sammen med Vejle, Aarhus og Gladsaxe med i projekt Fremskudt sagsbehandling, der sætter fokus på at skabe bedre sagsbehandling for både borgere, sagsbehandlere og samarbejdspartnere. Kommunerne har sammen ud viklet metoder, som sagsbehandlerne i de respektive kommuner nu er gået i gang med at afprøve. Projektet gennemføres af Socialt Udviklingscenter SUS og NIRAS i samarbejde med de fire kommuner. Det løber til og med 2013 og er finansieret af Socialstyrelsen. 4 Jesper Henriksen jeh@sus.dk Sus.dk i nyt look SUS hjemmeside har fået en ansigtsløftning. Kig forbi og læs mere om, hvad vi arbejder med. Besøg også bloggen, hvor SUS konsulenter på skift blogger om, hvad de brænder for. Om udfordringer og muligheder i arbejdet med at skabe bedre livsvilkår for socialt udsatte mennesker.

5 ringede bare uden at sige så meget. Steen (seksualvejlederen, red.) sagde, at ingen spørgsmål er dumme. Det var rart at få at vide. Så måske var det ikke dumt af mig, at jeg har haft en kæreste, hvor jeg er blevet slået og har været udsat for en hel masse. Jeg vil gerne lære at sige fra. Steen var god at snakke med. Han har lært mig en masse «Bruger af seksualrådgivningen Evaluering Stort run på ULFs seksualrådgivning Seksualrådgivningen i ULF, Udviklingshæmmedes Landsforbund, har fungeret i tre år. Rådgivningen er en stor succes og opfylder et udækket behov, viser Socialt Udviklingscenter SUS evaluering. Hvordan finder man en kæreste? Hvordan siger man nej til noget, man ikke har lyst til? Hvordan slår man op med en fyr? Det er nogle af de spørgsmål, seksualvejleder Steen Hansen har lagt øre til i de tre år, han har passet ULFs seksualrådgivning. Mere end 2100 henvendelser har rådgivningen fået i den tid. Og det er langt over forventning målet var 450. Gratis og anonym rådgivning Seksualrådgivningen blev etableret i Evalueringen efter tre år viser, at ULFs seksualrådgivning giver kvalificeret rådgivning til en stor gruppe mennesker med udviklingshæmning, som ellers kun vanskeligt eller slet ikke har adgang til seksualrådgivning. Det har stor værdi at have et sted, hvor man gratis og anonymt kan henvende sig med alle slags spørgsmål om kærlighed og seksualitet. Hver fjerde søger hjælp til at sige fra Både mennesker med udviklingshæmning, pårørende og fagpersoner kan bruge rådgivningen, men langt de fleste henvendelser er fra mennesker med udviklingshæmning. De fleste ønsker gode råd om, hvordan man har et godt og respektfuldt parforhold og om, hvordan man fx får en kæreste. En ud af fire har har også brug for rådgivning om, hvordan man siger fra, hvis man ikke har lyst til sex med en kæreste eller ven. Hver femte henvendelse handler om, hvordan man forebygger seksuelt krænkende adfærd. kap Kasper Nizam, kn@sus.dk Hent evalueringen af ULFs seksualrådgivning på Læs mere om rådgivningen på ULFs hjemmeside Nyt projekt Film og web til børn og unge med sindslidende forældre Med en bevilling fra Sundhedsstyrelsens satspuljemidler går Socialt Udviklingscenter SUS nu i gang med at udvikle og producere fem dialog- og informationsfilm og en hjemmeside. Målgruppen er børn og unge mellem 11 og 18 år, der har forældre med sindslidelse. Med filmene og hjemmesiden ønsker vi at bidrage til, at børnene og de unge kan få den viden, støtte og opmærksomhed, som vi ved, at mange af dem ikke får i dag. Web og film produceres fra efteråret 2012 og frem til 2014 i et samarbejde med filminstruktør og -producent René Bo Hansen. René har senest produceret den anmelderroste dokumentarfilm Fortællingen om Rosa en film med og om plejebørn. Bjarne Møller, bm@sus.dk Find SUS på Facebook

6 SUS-Nyt Udgives af Socialt Udviklingscenter SUS, Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K, Telefon , Redaktion: Per Holm (ansvar) og Karen Pedersen. Layout & tryk: Christian Schmidt. Oplag: Nye medarbejdere i SUS Fra venstre: Mie Nørgaard, ekstern konsulent. Maja Lindemann Sørensen, projektmedarbejder. Maja Østergaard Hansen, praktikant. Anders Dahl Krabbe, praktikant i Social+. Mathilde Torp Carlsen, praktikant i Social+. It-frivillige skal hjælpe mennesker med handicap Frivillige med it-erfaring skal fremover hjælpe brugere og beboere i sociale tilbud i Gentofte og Gribskov Kommuner med at holde kontakt med omverdenen via mail, Skype og Facebook. For rigtig mange mennesker er Facebook, Twitter og Skype en helt naturlig måde at holde kontakt med familie og venner på. Men mange mennesker med handicap er ikke med på den bølge af sociale medier, der er skyllet ind over os. Det vil Gentofte og Gribskov Kommuner nu råde bod på ved at invitere it-frivillige inden for i de sociale tilbud til mennesker med handicap. En model for samarbejdet De frivillige skal hjælpe beboere og brugere med at skype og maile med familie og venner, gå på Facebook, spille computerspil, lave internet-café mv. Og de skal give viden og inspiration om social it til medarbejderne. Socialt Udviklingscenter SUS har sammen med forvaltningerne, lederne af 15 sociale tilbud, handicapråd og frivilligcentrene i de to kommuner udviklet en model for samarbejdet om it-frivillige i de sociale tilbud. Frivilligcentrene står for at rekruttere it-frivillige til tilbuddene, som så matcher frivillige med brugere og de behov, der er på stedet. SUS har gode erfaringer med it-frivillige fra det tidligere projekt Implementering af teknologi til mennesker med handicap. Gode erfaringer med it-frivillige SUS rolle er at facilitere workshop og dialogseminarer for kommunens medarbejdere, frivilligcentrene, brugere m.fl. Med projektet håber vi at kunne udvikle og beskrive en model for it-frivillighed, som flere af landets kommuner kan bruge til gavn for mennesker i sociale tilbud. SUS har gode erfaringer med it-frivillige i bomiljøer og klubtilbud fra et tidligere projekt Implementering af teknologi til mennesker med handicap. Her har de frivillige bidraget med ny viden og kreativ inspiration til at bruge it. Kasper Nizam kn@sus.dk Kortlægning Rudersdal kortlægger sundheden Ligesom alle andre får mennesker med psykiske lidelser eller fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i stigende grad livsstilssygdomme. Der er brug for en særlig indsats for at forebygge og opspore sygdomme hos dem. Rudersdal Kommune kortlægger nu sundheden blandt de mere end 300 brugere af Rudersdals Aktivitets- og Støttecenter (RAS). På baggrund af kortlægningen vil kommunen udarbejde en handleplan for de fremtidige indsatser på sundhedsområdet for målgruppen. Kortlægningen gennemføres af Socialt Udviklingscenter SUS i efteråret Resultaterne præsenteres i en rapport og en informationspjece målrettet interessenter i alle landets kommuner. Idékatalog SUS har udgivet et idekatalog om kommunikationsteknologi til mennesker med funktionsnedsættelser. Hent det på Maria Lincke Jørgensen mlj@sus.dk