Afrapportering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner

Transkript

1 Afrapportering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner Børnehaven Tirsdalen Status på det overordnede arbejde med læreplaner 2. Dagtilbuddets værdier 3. Dagtilbuddets pædagogiske principper sat i relation til de pædagogiske læreplaner 4. Dagtilbuddets læringsforståelse 5. Børnemiljøet 6. De pædagogiske læringsmål 7. De pædagogiske metoder og aktiviteter 8. Børn med særlig behov 9. Dokumentation og evaluering. 1

2 1. Status på det overordnede arbejde med læreplaner Der er blevet arbejdet med alle læreplanstemaerne gennem hele året hvert år. Læreplanerne er fra begyndelse udarbejdet med et bredt ejerskab i personalegruppen. Alle faste medarbejdere har deltaget i udviklingsarbejdet, senest med en tilbundsgående revision i Læreplanernes hovedpunkter er derefter blevet debatteret og godkendt af bestyrelsen. Forældrene bliver desuden blevet orienteret i nyhedsbreve fra børnehaven og på forældremøder. Hvert år i januar, sidst i januar 2017, gennemfører vi en samlet og en stuevis årsplanlægning, senere en halvårsplanlægning med basis i de pædagogiske læreplaner. I den forbindelse gennemgår vi læreplanerne og tilpasser hvis der er behov for det. Vores læreplaner fungerer derefter som et arbejdsredskab i dagligdagen og på stuerne. Der følges op på stuemøder og personalemøder. 2. Dagtilbuddets værdier Børnehaven Tirsdalens pædagogik har fokus på relationer og ressourcer og bygger på et anerkendende grundlag, hvor en god etik i forhold til børn og voksne er i centrum. Institutionen har som mål at alle ansatte er veluddannet indenfor denne pædagogik, og at der løbende udvikles nye tanker, idéer og arbejdsformer i medarbejdergruppen. Børnehaven Tirsdalen lægger vægt på at have et tæt samarbejde med børnenes familier, hvor gensidig respekt og ligeværdighed er nøgleordene. 3. Dagtilbuddets pædagogiske principper sat i relation til de pædagogiske læreplaner Vores værdigrundlag udmøntes i nogle konkrete regler/principper, som vi følger: Børn skal mødes ligeværdigt og med respekt. Familier skal mødes fordomsfrit og med respekt. Børn er først og fremmest forældrenes børn og ansvar. Det respekterer vi. Børnehavens mål er at gøre børnenes udvikling til et fælles projekt, mens barnet går i børnehaven. Vi påtager os gerne en vejledningsfunktion i forhold til forældrene. Barnet og det gode børneliv er i centrum for vores arbejde. Vi vil være rummelige med plads til det skæve og anderledes og arbejder aktivt for at modvirke eksklusion og et indsnævret normalitetsbegreb. Vi voksne tager ansvaret for gode relationer. Vi ser relationen som nøglen til trivsel og udvikling. Vi understøtter trivsel og glæde for det enkelte barn og bruger det som afsæt for udvikling. Vi arbejder aktivt med konfliktløsning og konflikterfaring. Vi arbejder altid ressourceorienteret. Vi inddrager altid forældrene i arbejdet med børn med særlige behov og når vi iværksætter tværfaglige indsatser. Vi bruger kollegial supervision/vejledning/sparring som et redskab til at fastholde den bedste praksis. 2

3 4. Dagtilbuddets læringsforståelse Institutionens læringsforståelse bygger på, at alle mennesker er i en livslang læring, og at læringen styrkes i meningsfulde relationer. RELATIONER Kommunikation TRYGHED MESTRING Vi arbejder med tre hovedbegreber: Relationer, tryghed og mestring, hvor omdrejningspunkter er kommunikation. Vores børnehave er i sin læringsforståelse karakteriseret af den relationelle kontekst som værende grundlæggende for barnets trivsel og udvikling. I dette arbejde er kommunikationen, samværet og nærværet grundredskaberne. 3

4 At hver enkelt barn oplever en base af tryghed og trives i børnehaven er en vigtig forudsætning for dets udvikling, men skal også tænkes sammen med begejstringen og glæden ved oplevelsen af at kunne mestre noget. Børnene er på vej og skal efterfølgende videre i livet. Det perspektiv er særligt vigtigt i udformningen og arbejdet med de pædagogiske læreplaner, hvor det enkelte barns udvikling naturligt skal stå stærkt. Vores læringsforståelse er inspireret af tankerne om nærmeste udviklings zone. I den forbindelse er vi optaget af at se og forstå hvor barnet er, og herudfra at udfordre barnet til at flytte grænser ved at motivere efter princippet vi tror/vi ved du kan. Vi underbygger dette ved både at have en løs og fast dags- og ugestruktur. Hvor dagen indeholder planlagte strukturerede aktiviteter/læring, men også planlagte frie aktiviteter. Vi er bevidste om, at de fysiske rammer skal være understøttende for institutionens læringsforståelse. 5. Børnemiljøet Vores grundtanker: Det er som voksen særdeles vigtigt at have blik for, hvordan børnene oplever det, der sker omkring dem. Alle medarbejdere skal arbejde ud fra et grundlæggende ressourcesyn, der er rodfæstet i en anerkendende pædagogisk praksis. Vi prøver altid at overveje barnets perspektiv i hverdagen og når vi iværksætter aktiviteter og nye tiltag i børnehaven. Det er vores mål at børn trives i hverdagen samtidig med at de udfordres og udvikles. Vi vil, som en fast del af vores arbejde, systematisk analysere og reflektere over det enkelte barns trivsel i børnehaven. Vi vil se på det fysiske og æstetiske miljø, både ude og inde. Vi arbejder fast med sociogrammer og venskabsskemaer for at tage temperaturen på enkelte børns trivsel. 6. De pædagogiske læringsmål I arbejdet med læreplanstemaerne har vi opstillet en række mere overordnede mål, og en serie af konkrete handlinger og aktiviteter, der understøttes af vores didaktiske overvejelser. Se pkt. 7 hvor vi beskriver en række overvejelser på baggrund af den seneste periode. 7. De pædagogiske metoder og aktiviteter Vi har i 2016 og 2017 systematiseret vores arbejde således at vores aktiviteter, arrangementer og læreplanstemaer er tænkt mere fast ind i årets gang i et årshjul. Den faste struktur sikrer at vi fastholder alsidighed og samtidig skaber ro til fordybelse i særlige aktiviteter og forløb. Det er godt for både børn og voksne at vi ikke laver alting hele tiden, men fordeler indtryk og oplevelser hen over året. 4

5 Stuerne arbejder grundlæggende med alle læreplanstemaer hele året og planlægger stuens liv på faste halvårsmøder. Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer og sprog har altid et særligt fokus i stuens arbejde. Hvert år i januar måned danner vi tre arbejdsgrupper på tværs af børnehaven der planlægger og inspirerer indenfor de tre andre læreplanstemaer: Natur og naturfænomener, Kultur og kulturfænomener samt Krop og bevægelse. Disse temaer får hver deres 4 måneders periode i årets planlægning. I det følgende har vi samlet nogle få indsatser fra den sidste periode: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer og sprog Fra september til marts inddeler vi én gang om ugen børnene i grupper, hvor vi tager udgangspunkt i deres alder. Vi er inspireret af Hedensted kommunes arbejde med de 7 kompetencer og hvordan man derigennem opnår mest mulig læring. Særligt fokus for de enkelte aldersgrupper har for os været: årige: Relationsdannelse årige: empati og følelser årige: selvregulering og mentalisering Krop og bevægelse Krop og bevægelse er noget vi arbejder med generelt i hverdagen. Vi vægter det højt, at børnene har en grundlæggende kropsbevidsthed, som blandt andet handler om at udvikle børnenes fysik, at styrke barnets krop og at give dem muligheden for at afprøve deres egen fysiske formåen. Vi forsøger at give børnene en hverdag fyldt med bevægelsesmuligheder for at styrke både deres grovmotorik og deres fin motorik. Konkret gør vi det, at vi hver dag holder samling, hvor bevægelse ofte inkluderes på den måde, at vi synger sange, der lægger op til bevægelse, vi synger 5

6 sange, der handler om kroppen og hvordan den hænger sammen og vi laver børne massage. Derudover har hver stue muligheden for at benytte vores kælder mindst en gang om ugen, hvor vi blandt andet danser og laver forhindringsbaner. Hver måned har vi en legepladsdag hvor fokus veksler imellem natur og naturfænomener og krop og bevægelse, her bliver der arrangeret forskellige aktiviteter, der understøtter det pågældende tema. Naturen og naturfænomener Vi er fortsat med at udvikle vores dage på Naturskolen, der er en årlig begivenhed for alle børn i børnehaven. Den har dog et særligt fokus på de ældste børn i gruppen, der også bruger turen som en rystesammentur hvori der indgår en overnatning i 2 larvier. Vi er med i De Grønne Spirer, og får hvert år det grønne flag, der hænger i vore have på legepladsen. Vi går ind for at være en miljøbevidst børnehave og ønsker at mindske spild på alle måder. Vi har bla. Haft temauge om Foråret. Hvad vil det sige at det er forår. Vi har haft sciencevinklen på, på bl.a. hvordan drikker blomster? Hvordan kan man se og tydeliggøre dette. Vi sender hvert år 2 medarbejdere på kursus i naturdage. Kulturelle udtryksformer og værdier I et af vores projekter har vi taget udgangspunkt i Kandinsky, der var en af de første kunstnere, der arbejdede med abstrakte billeder. Børnene blev introduceret til hvem han var, hvordan han arbejde og hvad der drev ham. I deres egen formskabelse var det med inspiration fra Kandinskys cirkler. Børnene skulle f.eks. høre samme slags musik som Kandinsky gjorde, da de lavede forskellige slags cirkler, snakke om farvesammensætninger og at følelser kan udtrykkes i farver. 8. Børn med særlig behov Vores grundprincipper og retningslinier: Børn med særlige behov er grundlæggende blot børn som alle andre, der udover det har særlige problematikker med eller omkring sig, der kan kræve en særlig indsats eller hensyn. Eksempler kunne være børn med problemer i sprogtilegnelsen, børn med udviklingsforstyrrelser eller børn med motoriske udfordringer. Børnehaven Tirsdalen vil være en rummelig børnehave hvor alle børn og familier møder hinanden og trives. Vi arbejder målrettet for at modvirke eksklusion og stigmatisering og tænker først og fremmest at vores fælles normalitetsbegreb skal være så rummeligt at der er plads til alle. Vi vil på et fagligt forsvarligt grundlag opdage særlige behov så tidligt som det er muligt og bruge forældrenes viden og de tværfaglige muligheder til at afdække udfordringerne og kunne handle. Vi tager kun børn ud af det større fællesskab, hvis det giver mening eller er nødvendigt af hensyn til trivsel og udvikling. 6

7 Vi udarbejder handleplaner for børn med særlige behov og evaluerer med faste mellemrum. Til og med 2016 har vi haft ansat en pædagog med et særligt ansvar på dette område. Hver stue har i 2017 haft tildelt ekstra timer til selv at kunne varetage funktionen ud fra særligt tilrettelagte handleplaner. Med den udlagte støtte er det nemt og hurtigt at sætte præcist ind tidligt ift. en ny problematik via en særlig målrettet indsats fra stuepædagogerne. Vi har arbejdet med inklusionsbegrebet i flere omgange i de senere år. I gennemførte Randers Kommune et større inklusionsprojekt, der gav os både mere viden men også bekræftelse i at vi er på rette vej og at de grundlæggende værdier og metoder er rodfæstet hos os. Vi har månedlige tværfaglige møder med tale-hørepædagog, psykolog og fremskudt rådgiver alt efter, hvem der er relevante i samarbejdet ud fra det enkelte barns udfordringer. Vi afholder netværksmøder med relevante samarbejdspartnere og har i løbet af 2017 fået etableret et samarbejde med familieafdelingen og integration og tosprogskonsulent, da vi oplever at få flere børn med anden etnisk herkomst. 7

8 9. Dokumentation og evaluering. Hver dag har vi skrevet på stuernes whiteboard-tavler hvad stuerne har beskæftiget sig med. Vi bruger Tabulex til formidling af stort og småt. Der har ofte været skiftende udstillinger af stuernes aktiviteter. Hver måned er der blevet udarbejdet månedsplan om stuens aktiviteter. Sprog materialet TRAS er blevet brugt og har dermed sikret en god sproglig udvikling hos alle børn. Der er lavet SPU på kommende skolebørn. Vi har lavet DPU når vi har skønnet det nødvendigt eller det har været et behov i forhold til en særlig indsats. På de månedlige stuemøder er der blevet drøftet og planlagt indsatser for det enkelte barn indsatser og stuens aktiviteter Vi arbejder stadig med at afprøve forskellige evalueringsredskaber og på at udvikle vores hel egen evalueringskultur. Vi har et fast handleplansskema Aftalemålene er sammentænkt med læreplanerne og er blevet drøftet og evalueret på medarbejdermøder og i bestyrelsen. Bestyrelsen er blevet holdt orienteret af ledelse og personale på de 5 årlige bestyrelsesmøder, månedlige møder med formand og leder, suppleret af mailkorrespondance og daglig kontakt. Red: Annita Pedersen, november Lagt på vores hjemmeside d