Skolen i det 21.århundrede Skolens børnesyn, pædagogik og læringssyn

Transkript

1 Skolen i det 21.århundrede Skolens børnesyn, pædagogik og læringssyn Tirsdag den 27. januar 2015 Gentofte Bibliotekerne Centralbibliotek for Region Hovedstaden Stig Broström Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Læring (DPU)

2 Årgang 2014

3 Skolereform 2014 Nogle få aspekter af reformen: Tillid til og trivsel i folkeskolen (fra målet) En længere og varieret skoledag og anvendelsesorienteret undervisning ikke bare mere af det samme Et tættere og mere udviklet samarbejde mellem pædagoger og lærere (understøttende undervisning) Samarbejde med eksterne den åbne skole: Bibliotekarer Kunstnere, Kultur- og fritidsorganisationer Osv. osv. Tværprofessionelle kompetencer

4 I dag ses en bevægelse mod en syntese: edu-care Skolen ved en milepæl SKOLE + UDFORDRINGEN Undervisning Omsorg og opdragelse Didaktik (undervisningslære) Nærhedsdidaktik Fokus på det lærende barn Fokus på relationer Fag, faglighed (øget krav) Leg og æstetik (Ind)læring Udvikling og dannelse Indhold Form Fælles mål, pensum Individuelle mål- læreplan Individuelt arbejde Gruppe, fællesskab Forpligtethed og disciplin Tilbud, frihed, autonomi Organiseret virksomhed Selvvirksomhed Elev Barn

5 Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning: Edu-care Omsorg, opdragelse og undervisning Barnets egen aktive virksomhed i interaktion med andre børn og voksne i et aktivt lege-, trivsels- og læringsmiljø Trivsel, læring, udvikling og dannelse

6 Educare - pædagogisk takt En opdragende undervisning Johan Friedrich Herbart, 1802; En omsorgsfuld opdragende undervisning - educare Pædagogisk takt Johan Heinrich Pestalozzi, Neuhof perioden, Kærlighed til barnet og den pædagogiske læreplan - didaktik Van Manen, 1993 Pædagogisk takt er at kunne håndtere sammenhænge mellem teori og praksis, at være sensitiv, leve sig ind i barnets perspektiv samtidig med at man udfordrer barnet og giver støtte til dets læring og udvikling van Manen, 1993

7 Barneperspektiv børns perspektiv At forstå børn og arbejde for børns interesser barneperspektiv (child perspective) At forstå hvordan børn tænker - se og opleve med børns øjne og give barnet en stemme og handling børns perspektiv (child s perspective) At inddrage børn som aktive deltager - Give udtryk for egne interesser, blive hørt og handle - Børn organiserer aktiviteter sammen med andre, indvirker, forandrer - Udvikling af handlekompetence: at vide, ville, kunne og at handle - Kræver bevidsthed om egen virksomhed, læremotiv, metakognition FN s børnekonvention 1992: Bl.a. skabe muligheder og betingelser, sørge for beskyttelse samt inddrage børn (Provision, protection, participation)

8 Didaktik Didaktik vedrører alle former for intentionel og reflekteret omsorg, opdragelse og undervisning med henblik på børnenes trivsel, læring og udvikling Spørgsmålet om formål og mål (hvorhen) Spørgsmålet om indhold, temaer (hvad) Spørgsmålet om metoder, principper (hvordan) Spørgsmålet om midler, fx legetøj, bøger Spørgsmålet om evaluering - vurdering af pædagogikken og børnenes læring (tests og kvalitetsoplysninger) Klafki, 2001

9 Didaktik Refleksion og begrundede valg vedr. dannelsens indhold - både mht. dannelse, demokrati, faglig indsigt, planlægning af praksis og analyse af læreprocesser Efter Snack, 2004 Fagdidaktikken har fokus på indhold og emner inden for det enkelte fag Almendidaktikken reflekterer over formål, mål og indhold osv. på et mere abstrakt plan, først og fremmest spørgsmålet om demokrati og dannelse Alle lærere skal være både fag-og almendidaktikere

10 En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model nærhedsdidaktik (Samfundsanalyse) Formål - dannelsesideal Formulering af mål og tegn SITUATIONS- ANALYSE - BØRNENE Rekonstruktion af pædagogikken Dokumentation og evaluering Klafki, 2001 Broström, 2006 Broström & Vejleskov, 2009 Inspireret af Print, 1993 Gennemførelse Læringsforløb - LÆRINGSMILJØET Valg af indhold Udformning af metoder, principper Lege- og læringsteori

11 Situationsanalyse Situationsanalyse defineres som den undersøgelsesproces, der retter sig mod den kontekst indenfor hvilken en læreplan skal udvikles Situationsbevidsthed er evnen til at forholde sig nærværende og reflekterende til barnet i den pædagogiske kontekst og at tage udgangspunkt i barnet, i situationen, og bygge bro mellem barnet og læreplanen Reagere på barnets begyndelser og ikke gå efter en forud-programmeret plan

12 Dannelsesidealet - demokrati Starte med det visionære og perspektivrige inden man konkretiserer, inden læreplansarbejdet begynder Dannelsesidealet er primat Klafki Den demokratiske dimension udgør en central del af dannelsesidealet og udtrykt i Folkeskoleloven, 1993: Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

13 Et aktivt dannelsesbegreb Dannelse er at være myndig og modig, have evne til kritik og aktivt at deltage i demokratiet, øve indflydelse, kunne argumentere og lytte Dannelse er at forbinde sin viden med følelser og holdninger, at ville og kunne omsætte viden til handling handlekompetence ex sølvpapir, bæredygtighed Dannelse er at have evne til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetsevne Dannelse til demokrati skal række ud over her og nuet, være fremtidsorienteret og have et globalt perspektiv, da mange problemer går på tværs af statsgrænser verdensborgeren ex epoketypiske problemer, frokost Inspiration: Mollenhauer 1988; Gieseke, 1981, 1976; Kemp,2005; Klafki, 2001, s. 68, 81; Schnack, 1998

14 Epoketypiske problemstillinger Spørgsmålet om krig og fred Det økologiske problem, bæredygtig udvikling Den samfundsmæssigt producerede ulighed Nord-syd konflikten Verdens sultproblemer Nationalisme, fremmedhad Krænkelse af menneskerettigheder Wolfgang Klafki, 2001, s. 73; Wolfgang Klafki, 1983, s. 62;

15 Dannelsens indhold INDHOLD Skolens fag samt: Et overfagligt indhold Emner og epoketypiske temaer Barnets aktive lege- og lærevirksomhed = Trivsel, læring, udvikling og dannelse Fremstilling af det faglige indhold - education BARN Omsorg og en anerkendende Relation - care Den didaktiske trekant Se fx Hopmann, s. 201, I: Uljens, 1997 LÆRER

16 En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model nærhedsdidaktik (Samfundsanalyse) Formål - dannelsesideal Formulering af mål og tegn SITUATIONS- ANALYSE - BØRNENE Rekonstruktion af pædagogikken Dokumentation og evaluering Klafki, 2001 Broström, 2006 Broström & Vejleskov, 2009 Inspireret af Print, 1993 Gennemførelse Læringsforløb - LÆRINGSMILJØET Valg af indhold Udformning af metoder, principper Lege- og læringsteori

17 Hvad er læring? En kognitiv dimension: At vide noget og at have bevidsthed om egen læring, læremotiv En færdighedsmæssig dimension: At kunne noget. En viljes- og motivationel dimension: At ville, at have lyst til at indgå i processen, lærevillig, nysgerrighed En handlingsdimension: At gøre noget, at have handlekompetence En identitetsdimension: At være nogen, at opleve mening og sammenhæng i sin tilværelse, at have selvværd Kompetencer er noget man har, når man ved noget, kan noget, vil noget og gør noget, der lever op til udfordringerne i en given social situation og i en bredere kulturel kontekst Grue-Sørensen, 1979; Vejleskov, 2004

18 Tre sider af læring Tre spørgsmål: 1) Hvad-spørgsmålet. Hvad skal børn lære? Altså dannelsens indhold. 2) Hvordan-spørgsmålet, altså hvordan forløber børns læring mest optimalt? Hvordan er barnets aktive virksomhed udformet, hvordan er den karakteriseret? 3) Læringsresultatet barnets / elevens udbytte

19 Et legeorienteret læringsbegreb Fire dimensioner: Meningsfuld Social interaktion Nyskabende og kreativ Præget af variation (modsætninger) Broström, S. (2013). Læring i overgang mellem dagtilbud og skole. Pædagogisk psykologisk tidsskrift 50(3), 60-71

20 Inspiration fra legen Leg og god undervisning / læringsvirksomhed er præget af: Indre motiveret Fantasi og fiktion, suspenderer virkeligheden Barnet har kontrollen, tager initiativ, selvstyret Frihed, spontanitet glæde Kreative forandringer Kommunikation Flow: koncentration, stærk motivation, meningsfuldhed, fordybelse, en seen væk fra tid og sted, følelsesintensitet, dvs. højdepunktsoplevelse

21 Læring er meningsfuld Læring sker i en motiveret og meningsfuld virksomhed, hvor barnet tilegner sig / konstruer kundskaber, og hvor det skaber personlig mening; mål-motiv; legemotiv; læremotiv; fordybelse Leontjev, 1977; Lillemyr, 2004; Vygotsky 1978; Bruner, 1999 Samuelsson & Carlsson 2003, s. 210; Bert van Oers, 2011

22 Læring er en social virksomhed Social interaktion et aktivt handlende subjekt der i samspil med andre virker ind på omverden, forandrer denne og dermed sig selv deltagelse i praksisfællesskabet; (modsat at være tilskuer men positivt at lure ) Deltagelse: at tage del, være med, have andel, at bidrage til fællesskabet (ikke kun rummet, men inkluderet og aktiv) At have en gensidige oplevelse af at være deltager i fællesskabets forhandling af mening Fra legitim perifer deltagelse til fuld deltagelse i fællesskabet Vygotsky, 1978; Leontjev, 1977; Tomasello; Vygotsky, 1978; Lave & Wenger, 1991, 1998, 2006; Skjervheim, 1971; Honneth, 2003

23 Læring via social interaktion Først sammen med andre og derefter alene Højere psykiske funktioner optræder to gange i barnets udvikling - første gang som kollektiv aktivitet, social handlen dvs. som en interpsykisk funktion. Anden gang som individuel aktivitet, som barnets indre tænkemiddel, som en intrapsykisk funktion Vygotsky, 1978; dansk 1982, s. 12 Guided participation, vejledt deltagelse Rogoff, 1990

24 Zonen for nærmeste udvikling aktuel nærmeste potentiel Afstanden mellem det aktuelle udviklingstrin som bestemt af selvstændig problemløsning og det potentielle udviklingstrin som bestemt af problemløsning ved hjælp af den voksnes støtte eller i samarbejde med mere udviklede kammerater Vygotsky, 1978, p. 86

25 To dimensioner ved læring Læring via tilegnelse Læring via social konstruktion

26 Læring via tilegnelse Leontjevs treleddede model: tilegnelse Individ virksomhed omverden objektivering Tilegnelse og/eller konstruktion? Deltagelse Leontjev, 1977

27 Social interaktion Intersubjektivitet, deltagelse Intersubjektivitet: en gensidig anerkendende væremåde, en symmetrisk dialog En frivillig tilstræbt deling af oplevelser, hændelser og ting Colwyn Trevarten, 1980 Den flerstemmige dialog Baktin, 1991 Dialogen, udfordrende, konflikt Wertsch, 1985

28 Læring som nyskabende og kreativ virksomhed Kreativ imitation ikke en passiv gengivelse af virkeligheden men en subjektiv, kritisk og forvandlet repræsentation Vygotsky, 1978; Holzman, 1997 En udforskende, bidragsydende og nyskabende læring. En revolutionær virksomhed fordi den involverer forestillede situationer og skaber mening der ofte er nye og kreative; expanding learning and play Newman & Holzman, 1993; van Oers, 2008; Yrjö Engeström, 1987; Broström, 1992

29 Læring via variation Læring opstår bedst, når barnet præsenteres for variation: Introducere variation for at barnet kan adskille noget fra noget andet (glad-ked af) Den flerstemmige dialog Baktin, 1991 Dialogen, udfordrende, konflikt Wertsch, 1985 Udnytte den variation der findes i børnegruppen, børns mangfoldige ideer, fx tema om vand, børns mange udsagn - Marton & Tusi, 2004 præsenterer variationsbegrebet - Hegels dialektik / marxismen: Modsætningernes enhed og kamp - Doverberg, E., Pramling, N. & Pramling Samuelsson, I. (2013). Att undervisa barn i förskolan. Liber.

30 Deweys metode Et optimalt trivsels-, lege- og læringsmiljø har mange forskellige materialer, og tid og plads til udforskning gennem lege og eksperimenter oplevelser bliver til erfaringer Børnene undre sig og stille gode spørgsmål Danne hypoteser, afprøve forskellige mulige forståelser gennem aktiv eksperimentering, dataindsamling Udvikler metoder til at tilegne sig ny viden og også selv at konstruere viden Problemløsning

31 Praksis Matematik

32 Matematik i en legebaseret læreplan Læring sker bedst i en kontekst karakteriseret af leg og et udfordrende samspil hvor barnets perspektiv er medtænkt Legende læring matematiske fænomener præsenteres og indgår i en legende form (matematik først) Lærerig leg i barnets leg inddrages matematiske fænomener (legen først) Broström & Vejleskov, 1999; van Oers, 1996 Matematik Leg Leg Matematik

33 Matematik i organiseret legeforløb Definition på matematik Matematikken reflekterer over betydningen af symbolske udtryk Ikke mindst symboler og tegn der referer til talmæssige og rumlige relationer van Oers, 1996; 2008

34 Matematiske kategorier Klassifikation Rækkefølge Tælle En-til-en korrespondance Måle Vurdere, bedømme Løse tal problemer Mængde begreber Hvordan tallene ser ud og hvad de hedder Orientere sig i rum og tid Lave tabeller Håndtere dimensioner Håndtere penge van Oers, 1996; 2008

35 En legebaseret læreplan van Oers, 1996; 2008 Indretter skobutikken disk, kasseapparat, lommeregner, penge, skotøjsæsker, spejl osv. Børn og voksne leger Pædagogen udfordrer, NUZ: Sko i æsker, hvordan ser vi hvad der er i? Mærke æskerne med M og P Tegne skolen Sætte stickers på

36 Matematiske kategorier i skotøjsbutikken Klassifikation (dette er mors sko) Rækkefølge (denne r større end den der) Tælle (gengiver en række af tal) En-til-en korrespondance (disse sko passer sammen) Måle (sammenligner sko i forhold til længde) Vurdere, bedømme (gætter på skonummer) Løse talproblemer (hvor meget er to gange 60 kr.?) Simpel regning (læg en til) Mængde begreber (de to her er et par) Hvordan tallene ser ud og hedder (bruger tallene) Orientere sig i rum og tid (hvem er først? Læg denne på toppen af stablen) Lave tabeller (jeg bruger P for Papa s sko) Håndtere dimensioner (refererer til længde, højde) Håndtere penge (hvor meget skal vi betale?)