Kortlægning af de unge i Assens Kommune med særligt fokus på de unge, der ikke påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af de unge i Assens Kommune med særligt fokus på de unge, der ikke påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse"

Transkript

1 Kortlægning af de unge i Assens Kommune med særligt fokus på de unge, der ikke påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse

2 Forord Det er en overordnet uddannelsespolitisk målsætning for Assens Kommune, at flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse og dermed bidrager til, at der sker et kompetenceløft, som på sigt matcher virksomhedernes behov. Assens Kommune har derfor igangsat projektet Uddannelse til alle unge i Assens Kommune. Projektets overordnede formål er at skabe et overblik og gennemføre en afdækning af de unge årige i Assens Kommune med fokus på de unge, der ikke går i gang med eller fuldfører en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen skal give svar på, hvem de unge er, hvor de er, og hvilke barrierer og problemstillinger, der knytter sig specifikt til denne gruppe i Assens Kommune. Denne viden skal danne baggrund for, at der efterfølgende på et kvalificeret grundlag og i samarbejde med virksomheder, uddannelsessteder, UUO, LBR s erhvervs- og uddannelsesvejleder og Assens Kommune kan iværksættes relevante tiltag og indsatser til den konkrete målgruppe. I denne rapport kortlægges hvem de unge årige er, herunder særligt de unge, der ikke påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse. Da nogle aktører arbejder med de unge op til 29 år, er det valgt at udvide målgruppen til de årige. Det er særligt denne gruppe, der skal sættes ind over for, så den overordnede målsætning om, at mindst 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse, kan nås. Og samtidig er det netop den gruppe, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, hvor de bliver mødt med stadig større krav om uddannelse. Rapporten indeholder endvidere eksempler på mulige initiativer med henblik på en efterfølgende drøftelse mellem alle involverede parter om, hvordan situationen skal tackles. Rapporten bygger på interviews med interessenter og aktører på ungeområdet analyser af tilgængelige data vedr. unge i Assens, herunder sammenligning med Fyn og hele landet gennemgang af relevante undersøgelser i Assens Kommune og i andre kommuner, jobcentre eller beskæftigelsesregioner gennemgang af mere generel, relevant litteratur. Jeg skal her benytte lejligheden til at takke alle for deres store beredvillighed til at stille sig til rådighed. En særlig tak skal rettes til Anette Lauridsen og Michael Katznelson fra Assens Kommune, der løbende har været sparringspartnere i projektet samt Henrik Sørensen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense, der har foretaget en lang række datakørsler, som har dannet baggrund for mange af analyserne i rapporten. Ansvaret for rapportens indhold er dog udelukkende forfatterens. Arbejdet med denne kortlægning er finansieret af det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR) i Assens Kommune. Projektet er gennemført af NELEA under ledelse af chefanalytiker Carsten Ulstrup og med deltagelse af stud. oecon. Sonja Britt Villadsen. Odense, oktober 2009 Carsten Ulstrup

3 3 Indholdsfortegnelse Resume Hvordan ser uddannelsessituationen ud i Assens Kommune? Befolkning, erhvervsstruktur og uddannelse i Assens Kommune - generelt De unges situation Hvordan forventes den fremtidige uddannelsessituation at se ud? Delkonklusion Baggrunden for projektet Flere unge skal gennemføre en uddannelse Færre unge må ryge ud af uddannelsessystemet Hvorfor er uddannelse vigtig? Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Hvilke aktører i Assens Kommune er centrale i forbindelse med uddannelsesvalget samt gennemførelse af en uddannelse? Hvem er de unge, der ikke umiddelbart går i gang med eller gennemfører en ungdomsuddannelse De årige i Assens Kommune En overordnet beskrivelse af de unge pr. 8. september Hvem har afsluttet hhv. ikke afsluttet en ungdomsuddannelse? Hvad laver de unge uden en ungdomsuddannelse? Hvem (uden ungdomsuddannelse) har haft afbrud? Hvem (uden ungdomsuddannelse) har haft afbrud i 2009? Nogle muligheder på en produktionsskole Delkonklusion De årige i Assens Kommune De ikke-forsikrede, ledige årige De ikke-forsikrede årige, der har været i kontakt med erhvervs- og uddannelsesvejlederen, Jobcenter Assens Institutionelle og andre barrierer Delkonklusion Metode, proces og kilder Frafald og inspiration til det videre arbejde Frafald blandt de unge Hvordan øger vi uddannelsesniveauet på længere sigt Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for at mindske gruppen af tunge unge og sikre, at tilgangen til gruppen bliver mindre? Litteraturliste... 56

4 4 Resumé Det er en overordnet uddannelsespolitisk målsætning for Assens Kommune, at flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse og dermed bidrager til, at der sker et kompetenceløft, som på sigt matcher virksomhedernes behov. Assens Kommune har derfor igangsat projektet Uddannelse til alle unge i Assens Kommune. Projektets overordnede formål er at skabe et overblik og gennemføre en afdækning af de unge årige i Assens Kommune med fokus på de unge, der ikke går i gang med eller fuldfører en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen skal give svar på, hvem de unge er, hvor de er, og hvilke barrierer og problemstillinger, der knytter sig specifikt til denne gruppe i Assens Kommune. I denne rapport beskrives, hvem de unge er, herunder særligt dem, der ikke påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse. Endvidere gives eksempler på mulige initiativer med henblik på en efterfølgende drøftelse mellem alle involverede parter om, hvordan situationen skal tackles. Uddannelse er vigtig af mange grunde og på flere niveauer, herunder for den unge, idet det f.eks. bidrager til bedre fodfæste på arbejdsmarkedet, bedre job og mindre ledighed for virksomhederne, fordi det er med til at øge produktiviteten og dermed konkurrenceevnen for samfundet, fordi det er med til af fremme erhvervsudviklingen, indkomstgrundlaget og dermed give højere velstand. Det er derfor af stor betydning at hjælpe den unge med at træffe et godt valg i forhold til at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kræver indsigt i både de faktorer, der har betydning for valget, herunder den enkeltes opfattelse af sig selv og sine muligheder, den unges sociale baggrund samt mere skolemæssige og samfundsgivne forhold. Endvidere er der behov for nærmere kendskab til det, der kan være barrierer for den unge i et uddannelsesforløb. Derved er der mulighed for gennem et samspil mellem den unge, dennes forældre samt aktørerne omkring den unge at kunne skabe et konstruktivt miljø for beslutningen om uddannelse, herunder f.eks. at modvirke den negative sociale arv. Uddannelsesniveauet blandt de årige i 2008 er lavere i Assens Kommune end på Fyn og i hele landet. Det samme billede ser vi desværre også for de unge i Assens Kommune. I henhold til fremskrivningerne i Undervisningsministeriets profilmodel ventes det, at uddannelsesniveauet blandt de unge fra Assens Kommune fortsat vil ligge under niveauet i regionen, og at der er langt til målene om, at mindst 95% skal have gennemført en ungdomsuddannelse og mindst 50% skal have gennemført en videregående uddannelse. Hertil kommer, at der er et uddannelsesdræn fra Assens Kommune, idet uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne og lavest blandt de tilbageblevne. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, dvs. situationen er endnu mere ugunstig i Assens Kommune. De unge møder mange væsentlige aktører fra de går i grundskole og op til de kommer i tyveårsalderen, f.eks. lærere og vejledere i grundskolen, vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, vejledere og lærere på uddannelsesinstitutioner, f.eks. ungdomsuddannelsesinstitutionerne og produktionsskolen, sagsbehandlere i jobcentret, specielt erhvervs- og uddannelsesvejlederen samt sagsbehandlere på børne-/ungeområdet. De har hver deres (ofte lovgivningsmæssigt bestemte) opgaver, og her kan den unge få meget hjælp og vejledning, uanset hvor den unge er nået i sit uddannelses-/arbejdsliv. Imidlertid er der også et overlap mellem aktørerne, og det er derfor af afgørende

5 5 betydning, at der foregår en udstrakt grad af samarbejde mellem aktørerne, ikke mindst ved overgangen fra det ene stadium til det næste. Den unge skal følges over i det næste system og ikke slippes, før den næste aktør har godt fat. Pr. 8. september 2009 indgår knap 4000 unge, der er bosat i Assens Kommune, i Ungdommens Uddannelsesvejledning Odenses database. Heraf er godt 2/3 registreret som værende i gang, dvs. bliver fulgt af UUO. Knap hver tredje er afsluttet, og nogle få er tilmeldt eller afbrudt. Blandt dem, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse finder vi bl.a. at andelen af mænd og kvinder er den samme andelen varierer fra område til område, men det kan til dels forklares ved, at de forskellige årgange indgår med forskellig vægt i de enkelte områder de yngste endnu ikke har haft mulighed for at afslutte en ungdomsuddannelse, men blandt de årige har 716 ikke afsluttet en ungdomsuddannelse. Der er således mange, der har alderen til at kunne have afsluttet en ungdomsuddannelse, men som endnu ikke har fået det gjort. Af dem uden ungdomsuddannelse, der er registreret som i gang, er over halvdelen i gang med en ungdomsuddannelse, dvs. et forløb, der kan føre til en gennemført ungdomsuddannelse. For den resterende del er der længere udsigter, idet 6% er i gang med en anden uddannelse, herunder produktionsskole og EGU, hvilket forhåbentligt kan føre til påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. 19% er imidlertid kun er i gang med en uddannelse på grundskoleniveau. De øvrige 16% er uden for uddannelsessystemet. Der er således meget langt til målsætningen om, at 95% skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Godt en fjerdedel af de unge, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, har haft mindst 1 afbrud undervejs. Blandt de årige er andelen ca. 50%. Langt de fleste af dem, der har mindst et afbrud bag sig, har kun haft 1 eller 2 afbrud, men der er dog enkelte med 7-9 afbrud. Langt hovedparten af afbruddene har været fra en erhvervsuddannelse - 4 gange så mange som fra en gymnasial uddannelse. I løbet af 2009 har 286 personer, dvs. 10% af de unge, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, haft mindst 1 afbrud. På grund af den korte periode er der typisk kun tale om et enkelt afbrud, men der er dog alligevel 8 mænd og 11 kvinder, der har haft mere end 1 afbrud i løbet af de 8 måneder. Afbryderne får naturligvis ikke lov til at forblive med den status ret længe. Langt hovedparten er da også blevet tilmeldt eller er kommet i gang med en ny uddannelse. Der er en relativt stor andel, som er i gang med andet, hvilket især dækker over arbejde, kommunal foranstaltning/projekt eller ledighed. Netop produktionsskoleforløb anvendes en del og med en vis umiddelbar succes, idet mange går videre på en ungdomsuddannelse, men om de gennemfører denne, er ikke kendt. Ser vi på en særlig svag gruppe bestående af årige ikke-forsikrede ledige, der modtog kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og som havde været ledige i mindst 13 ud af de foregående 52 uger (2007), finder vi bl.a. at i målgruppen er andelen af kvinder større end andelen af mænd, uddannelsesniveauet er meget lavt, og over halvdelen er ikke arbejdsmarkedsparate målgruppen er svagere end gruppen af alle de årige i regionen

6 6 selvforsørgelsesgraden varierer overordnet set ikke mellem Assens Kommune og hele regionen. Men de unge og stærke (med udannelse, lav ledighed og mest arbejdsmarkedsparate) har den højeste selvforsørgelsesgrad de væsentligste barrierer er manglende erhvervserfaring, psykiske helbredsproblemer, dårlig skolegang samt læse- og stavevanskeligheder. Endelig fremhæves det fra flere sider, at der er behov for en mere sammenhængende ungdomspolitik og en sikring af, at aktørerne i offentligt regi får bedre formelle og reelle samarbejdsmuligheder, herunder også bedre og mere systematisk informationsopsamling, der har et bredere formål end den enkelte aktørs, og som derved kan understøtte sammenhængen i aktørernes arbejde. Uddannelsesniveauet er langtfra tilfredsstillende i Assens Kommune, og der er ikke umiddelbart tegn på, at situationen forbedres, medmindre der sættes nye initiativer i gang. Initiativer skal rettes mod de unge på så tidligt et tidspunkt som muligt for at hindre, at de kører rundt i eller falder helt ud af uddannelsessystemet. Der er således i dag en stor gruppe årige, der ikke har fået en ungdomsuddannelse, selvom de har været i gang med en. De svage unge er generelt præget af manglende uddannelse, manglende erhvervserfaring og psykiske helbredsproblemer. Derfor er der så meget mere grund til at sætte tidligt ind for at hindre dem i at komme for langt væk fra uddannelsessystemet. Det er afgørende at sætte den unge i centrum, hvilket kræver bedre koordinering mellem de mange hovedaktører i forhold til den unge, herunder specielt i forbindelse med overgange fra det ene til det næste system, men de enkelte aktører har i dag ofte begrænsede muligheder for systematisk at udveksle informationer, f.eks. af lovgivningsmæssige grunde, fordi aktørerne indgår i forskellige forvaltningssystemer - det gælder også mellem forvaltninger inden for kommunen af praktiske grunde, fordi der anvendes forskellige it-systemer eller måske ikke it-baserede systemer, og systemerne er driftsorienterede, dvs. styret af systemejerens snævre behov, med begrænsede muligheder for at lave grundigere analyser. Med henblik på en større koordinering og sammenhæng mellem aktørerne kunne man derfor ønske bedre formelle og reelle samarbejdsmuligheder bedre og mere systematisk erfaringsopsamling, der tilgodeser både aktørernes og helhedens formål, og som kan følge den enkelte unge en mere sammenhængende ungepolitik i kommunen, der kan samle tiltag og indsatser, så de understøtter hinanden.

7 1. Hvordan ser uddannelsessituationen ud i Assens Kommune? 1.1. Befolkning, erhvervsstruktur og uddannelse i Assens Kommune - generelt 7 Assens Kommune har relativt få arbejdspladser inden for privat og offentlig service sammenlignet med Fyn og hele landet. Der er omvendt relativt mange inden for den primære og sekundære sektor. Det er samtidig disse sektorer, der generelt er i tilbagegang, og hvor uddannelsesniveauet er relativt lavest. Den igangværende omstilling i erhvervsstrukturen betyder derfor, at der bliver behov for et højere uddannelsesniveau. For dem, der er i arbejdsstyrken i Assens Kommune, er det naturligvis ikke kun arbejdspladserne i Assens Kommune, der er interessante, men også dem uden for kommunegrænsen. Vi ser da også, at der er flere personer i Assens Kommune, der er i beskæftigelse, end der er arbejdspladser, dvs. der er flere, der pendler ud af kommunen end der pendler ind i kommunen (nettoudpendling). Det gælder inden for alle 4 erhvervsgrupper, men især privat og offentlig service. Generelt er uddannelsesniveauet blandt de årige i 2008 lavere i Assens Kommune end på Fyn og i hele landet, jvf. figur 1.1. Der er således relativt færre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse og relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse, en erhvervsuddannelse og en kort videregående uddannelse 1. Der er konstateret en statistisk sammenhæng mellem på den ene side arbejdsstyrkens beskæftigelsesmæssige placering og uddannelse og på den anden side de unges valg af uddannelse (Ulstrup (2009)). Figur 1.1. Befolkningens (20-64 år) højest fuldførte uddannelse, % 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Grundskole Gymn.udd. Erhv.udd. KVU MVU LVU Hele landet Fyn Assens Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, KRHFU1. KVU, MVU, LVU: Kort, Mellemlang hhv. Lang Videregående Uddannelse Uddannelsesniveauet i Assens Kommune er relativt lavt, hvilket på den ene side hænger sammen med erhvervsstrukturen i kommunen, men på den anden side er det også en barriere, der kan vanskeliggøre en erhvervsudvikling mod vækstbrancher, hvor uddannelseskravene er større. Vil de unge/nye på arbejdsmarkedet kunne øge uddannelsesniveauet? 1 Dette stemmer overens med at Assens Kommune har relativt få kreative borgere og relativt få kreative arbejdspladser for de årige, heraf også årige, jvf. 11CityDesign og Danmarks Statistik (2009).. En generel gennemgang af udviklingen i uddannelsessystemet kan ses i Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009), og en mere regional tilgangsvinkel kan ses i Ulstrup (2009).

8 De unges situation I dette afsnit vil situationen for de årige i Assens Kommune så vidt muligt blive sammenlignet med situationen på Fyn og i hele landet. Endvidere sammenlignes de tre aldersgrupper år, år og år inden for Assens Kommune 2. I perioden steg antallet af årige med 6%, men ventes herefter at stagnere, jvf. figur 1.2. Det er en væsentlig anderledes udvikling end på Fyn og i hele landet, hvor stigningen i den første periode var lidt mindre, men til gengæld fortsætter frem til Det betyder overordnet set, at der er desto mere grund til at få de unge til at tage en kompetencegivende uddannelse for umiddelbart at sikre en kvalificeret arbejdskraft i Assens Kommune. Dette skal yderligere ses i sammenhæng med en forventet stigning i antallet af 65- årige i kommunen på 36% i perioden Der er i Assens Kommune imidlertid tale om væsentlige forskydninger mellem de tre aldersgrupper år, år og år, jvf. figur 1.3. Stigningen i antallet af årige er således årsagen til den store stigning i den første periode for Assens Kommune. Denne aldersgruppe forventes nemlig at stige helt frem til år Hvorimod de to øvrige aldersgrupper har et fald i samme periode. De årige er specielt interessante, fordi det er her, hovedindsatsen skal lægges for at øge andelen med mindst en ungdomsuddannelse. Figur 1.2. Befolkningsudviklingen for de årige, Indeks 2005= Hele landet Fyn Assens Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF1A07, PROG109 og PROG409. Figur 1.3. Befolkningsudviklingen i Assens Kommune, Indeks 2005= år år år Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, BEF1A07, PROG109 og PROG Det har ikke i alle tilfælde været muligt at anvende den ønskede aldersopdeling.

9 9 Det grundlæggende billede for de unges højest fuldførte uddannelsesniveau er, at flere unge i Assens Kommune kun har en grundskoleuddannelse og tilsvarende færre en gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse - set i forhold til hele landet og Fyn, jvf. figur 1.4. Opdelt efter aldersgrupperne årige, årige og årige kan man se, at de yngste endnu ikke har gennemført en uddannelse ud over grundskolen. Omvendt er det de ældste, der har nået at få en videregående uddannelse, jvf. figur 1.5. Der er ikke udsigt til, at de unge i Assens Kommune har et uddannelsesniveau, der på sigt vil mindske forskellen til Fyn og hele landet. Figur 1.4. Højest fuldførte uddannelse, år, % 70% 60% 50% 40% 30% 20% Hele landet Fyn Assens 10% 0% Grundskole Gymn.udd. Erhv.udd. KVU MVU LVU Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, KRHFU2. KVU, MVU, LVU: Kort, Mellemlang hhv. Lang Videregående Uddannelse Figur 1.5. De åriges højest fuldførte uddannelse i Assens Kommune, % 80% 60% 40% 20% år år år 0% Grundskole Gymn.udd. Erhv.udd. KVU MVU LVU Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, KRHFU2. Note: KVU, MVU, LVU: Kort, Mellemlang hhv. Lang Videregående Uddannelse

10 10 De årige i Assens Kommune finder relativt oftere beskæftigelse i den primære sektor (landbrug mv.) og den sekundære sektor (industri, byggeri mv.) end de årige på Fyn og i hele landet, mens de er relativt mindre beskæftigede i serviceerhvervene, jvf. figur 1.6. Igen er der i Assens Kommune stor forskel på 3 tre aldersgrupper, jvf. figur 1.7. Andelen, der er ansat inden for privat service, er således meget høj for de yngste, men falder med stigende alder. Det omvendte gør sig gældende, når vi ser på både gruppen af offentligt ansatte og ansatte i den sekundære sektor. Det kan skyldes, at unge ved siden af skolen har deltidsarbejde - lidt men tilstrækkeligt til, at de bliver registreret som i beskæftigelse. Figur 1.6. Beskæftigelsesstrukturen, årige, 2008 (pct.) Service, privat Service, offentlig Sekundære erhverv Primære erhverv 0 Hele landet Fyn Assens Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, RASB1 og DB07. Figur 1.7. Beskæftigelsesstrukturen i Assens Kommune for de årige, 2008 (pct.) Service, privat Service, offentlig Sekundære erhverv Primære erhverv år år år Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, RASB1 og DB07.

11 11 Ledighedsprocenten (antal fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken) faldt i 2006 og 2007 og frem til sommeren 2008, hvorefter den er steget meget betydeligt, jvf. figur 1.8. Det gælder både i Assens Kommune, på Fyn og i hele landet, men på forskelligt niveau, idet ledighedsprocenten igennem hele perioden ligger højere i Assens Kommune end på Fyn og i hele landet. Det kan bl.a. skyldes det lavere uddannelsesniveau i Assens Kommune, idet ledigheden generelt er mindre, jo højere uddannelsesniveau. Krisen har dog ramt Assens Kommune betydeligt hårdere end Fyn og hele landet, således at ledighedsprocenten i begge aldersgrupper nu ligger noget højere i Assens Kommune end på Fyn og i hele landet, jvf. fig Udviklingen i de to aldersgrupper er nogenlunde parallel i Assens, Fyn og hele landet, men de helt unges ledighed (3 nederste, fede linjer i figuren) ligger i hele perioden lavere end de åriges ledighed (3 øverste, tynde linjer i figuren). Det lavere uddannelsesniveau i Assens Kommune hænger sammen med erhvervsstrukturen i kommunen, men er også medvirkende til, at ledigheden er relativ høj. Figur 1.8. Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken, årige, år, Hele landet år, Fyn år, Assens år, Hele landet år, Fyn år, Assens Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, AUP01. Opsummering: På sigt stiger andelen af unge ikke i modsætning til på Fyn og hele regionen, hvilket i sig selv giver et rekrutteringsproblem på arbejdsmarkedet. Endvidere er der ikke udsigt til, at de unge i Assens Kommune har et uddannelsesniveau, der på sigt vil mindske forskellen til Fyn og hele landet. Det lavere uddannelsesniveau i Assens Kommune hænger sammen med erhvervsstrukturen i kommunen, men er også medvirkende til, at ledigheden er relativ høj.

12 1.3. Hvordan forventes den fremtidige uddannelsessituation at se ud? Hvor ligger de nærmeste uddannelsesinstitutioner? Tilgængeligheden til uddannelserne har betydning for uddannelsesvalget. 12 Der er placeret ungdomsuddannelsesinstitutioner i Assens Kommune. Der ligger således et gymnasium i Glamsbjerg, samt en handelsskole med HG i Assens og hhx i Glamsbjerg (men bliver samlet i Glamsbjerg august 2010). Endvidere er der VUC i Glamsbjerg. Kort 1 viser placeringen af uddannelsesinstitutionerne på Fyn. De nærmeste tekniske skoler samt sosu-skoler ligger i Odense (40 km fra Assens By) og i Svendborg (65 km). Nærmeste landbrugsskole ligger i Odense (40 km) og nærmeste søfartsskole i Faaborg (35 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således til dels gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Odense og Svendborg, hvor der især i Odense er et meget stort udbud. Der er derfor en rimelig tilgængelighed til uddannelser på alle niveauer fra Assens Kommune. Kort 1. Uddannelsesinstitutioner på Fyn, 2009 Note: I Odense er hhv. SDU og University College Lillebælt kun markeret med en enkelt stjerne hver.

13 13 Hvad vælger de unge efter 9. og 10. klasse? Siden 2000 har en stadig faldende andel taget 10. klasse (fra 80% til 60%), jvf. figur 1.9, men andelen i Assens Kommune er fortsat højere end på Fyn og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge (Ulstrup (2009)). Figur 1.9. Andelen, der fortsætter i 10. klasse efter 9. klasse, Assens Kommune Drenge Piger I alt Fyn i alt DK i alt Kilde: Undervisningsministeriet: Nøgledatabase. Ca. 90% melder sig til ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Af resten vil halvdelen gå i en anden form for uddannelse, men de sidste vil i arbejde, ud at rejse mv. Tilmeldingsmønsteret for afgangseleverne viser en nogenlunde stabil søgning til de tekniske erhvervsuddannelser (EUD), men en faldende søgning til de ikke-tekniske erhvervsuddannelser. Der er relativt flere unge i Assens Kommune, der søger en erhvervsuddannelse end på Fyn og i hele landet, jvf. figur Det viser endvidere den sædvanlige skævhed med relativt flere piger, der søger en ikke-teknisk orienteret EUD, mens drengene relativt meget oftere søger en teknisk orienteret EUD. Søgningen til stx (studentereksamen) har været stigende siden 2000, mens den til hf har været noget svingende. Til hhx (højere handelseksamen) var der tendens til en stigning frem til Til htx (højere teknisk eksamen) var der en stigning frem til 2005, men har nu stabiliseret sig på et lavere niveau. Den samlede søgning til de gymnasiale uddannelser ligger under regions- og landsgennemsnittet for både piger og drenge. For pigernes vedkommende ligger søgningen til stx under fyns-, regions- og landsgennemsnittet. Ved hhx ligger Assens Kommune over fynsgennemsnittet, men under regionsgennemsnittet. For drengenes vedkommende ligger søgningen under fyns- og landsgennemsnittet, men over regionsgennemsnittet. For de øvrige gymnasiale uddannelser ligger Assens Kommune under fyns- og regionsgennemsnittet. Selvom det er muligt at tage en hhx i kommunen, så har det alligevel ikke givet en overrepræsentation i søgningen til hhx. Søgningen til anden uddannelse dækker bl.a. over EGU (erhvervsgrunduddannelse), Denne andel har ligget nogenlunde omkring 5% i alle årene. Dette niveau ligger også andet på, hvor andet bl.a. dækker over arbejde og udlandsophold.

14 Figur Hvad søger de unge ved afgangen fra folkeskolen i Assens Kommune (pct.)? EUD-teknik EUD-ikke-teknik Stx Hf Hhx Htx Anden udd. Andet Kilde: Undervisningsministeriet: Nøgledatabase. Note: EUD: Erhvervsuddannelse; Stx: studentereksamen; Hf: Højere forberedelseseksamen; Hhx: Højere handelseksamen; Htx: Højere teknisk eksamen. Hvordan tegner det fremtidige uddannelsesniveau sig i Assens Kommune? I henhold til fremskrivningerne i Undervisningsministeriets profilmodel ventes det, at Assens Kommune fortsat vil ligge under niveauet i regionen, jvf. tabel 1.1. Tabel 1.1. Andelen, der ventes at gennemføre en ungdomsuddannelse samt uddannelsesgennemførelsen i alt Gennemført Gennemført kompetencegivende uddannelse? ungdoms- Uden Erhvervskom- - heraf Studiekompeuddannelse kompetencegivende udd. petencegivende udd. Erhv.faglig uddannelse Videregående uddannelse tencegivende uddannelse I alt Assens 74,7 19,2 74,6 36,2 38,5 5,3 Region Syddanmark 79,0 16,1 76,8 34,3 42,6 6,8 Hele landet 79,7 15,8 76,2 31,4 44,8 7,6 Drenge Assens 74,4 22,1 71,9 37,8 34,1 5,5 Region Syddanmark 76,9 19,6 72,7 38,3 34,5 7,4 Hele landet 77,3 19,4 72,1 35,3 36,8 8,2 Piger Assens 75,0 16,0 77,6 34,5 43,2 5,1 Region Syddanmark 81,2 12,5 80,9 30,1 50,9 6,1 Hele landet 82,2 12,1 80,5 27,4 53,2 7,0 Kilde: Undervisningsministeriet: Profilmodel. Note: Ca. tre ud af fire som ikke får en kompetencegivende uddannelse, er unge, der er faldet fra en erhvervsuddannelse.

15 15 Hovedresultaterne fra denne model, der viser hvorledes den årgang, der forlod 9. klasse i 2007, vil være placeret rent uddannelsesmæssigt 25 år senere, er (Ulstrup (2009)): andelen med ungdomsuddannelse (75%) ligger langt under målet på 95%, men også under regionen (79%) og hele landet (80%). Det skyldes, at andelen med studiekompetencegivende ungdomsuddannelse (gymnasial) ligger langt under regionen, og dette opvejes ikke af, at andelen med erhvervsfaglig uddannelse ligger over andelen i regionen og i hele landet andelen med videregående uddannelse (39%) ligger også noget under regionen (43%) og især under hele landet (45%), og klart under målet på 50% andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (75%) ligger lidt under regionen (77%) og hele landet (76%) andelen uden kompetencegivende uddannelse (19%) ligger over regionen (16%) og hele landet (16%). Sammenligner vi drenge og piger, er der stort set samme andel, der gennemfører en ungdomsuddannelse, men drengene gennemfører i højere grad en erhvervsfaglig uddannelse, mens pigerne i højere grad gennemfører en studiekompetencegivende (gymnasial) uddannelse næsten samme andel af drengene i Assens Kommune tager en videregående uddannelse som i regionen og hele landet. Andelen af pigerne i Assens Kommune med en videregående uddannelse ligger langt over andelen af drengene, men ligger langt under andelen i regionen og i hele landet andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse er højere blandt pigerne end blandt drengene, men i begge tilfælde under andelen i regionen og i hele landet andelen uden kompetencegivende uddannelse er langt højere blandt drengene end blandt pigerne, men i begge tilfælde højere end andelen i regionen og i hele landet. Samlet set bliver pigerne således bedre uddannet end drengene, hvilket også er mønsteret generelt i regionen og i hele landet. Men såvel drengene som pigerne ligger under både det regionale og landsniveauet, og hvor andelen af piger, der får en videregående uddannelse i regionen og hele landet, er nået op på de 50%, som er målsætningen, er andelen langt under i Assens Kommune. Den ufordelagtige situation, der er i den nuværende arbejdsstyrke, med et relativt lavt uddannelsesniveau vil derfor ikke - alt andet lige - blive forbedret i de kommende år. En ulempe ved modellen er, at den ser på de unge fra en given kommune, og hvorledes disse unges uddannelsesniveau forventes at komme til at se ud, uanset hvor de måtte flytte hen de følgende 25 år. Kan Assens holde på de unge? Én ting er således, om de unge kan forventes at få mere uddannelse. En anden ting er, om de får den i Assens og bliver boende her, eller de søger væk før eller efter et uddannelsesforløb. Her viser en undersøgelse, hvor unge, der forlader grundskolen i 1991, følges de næste 14 år, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne (TrendEduc (2008)). Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed, jf. tabel 1.2. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). Dette resultat svarer stort set til situationen i alle de øvrige kommuner i Region Syddanmark, og det er derfor et fælles regionalt problem.

16 Tabel 1.2. Uddannelse og flytninger blandt unge, der forlod grundskolen i 1991 (pct.) Fortsat i Assens 16 Tilflyttet fra regionen Tilflyttet fra øvrige land Fraflyttet til regionen Fraflyttet til øvrige land Grundskole 25,8 26,4 20,0 17,3 7,3 Almengymnasial uddannelse 3,5 7,0 0,0 4,0 13,7 Erhvervsgymnasial uddannelse 1,3 3,9 20,0 3,1 3,2 Erhvervsfaglig uddannelse 50,2 42,6 0,0 38,9 16,9 Kort Videregående Uddannelse 8,3 4,7 0,0 6,2 8,1 Mellemlang Videregående Uddannelse 7,0 13,2 20,0 16,4 23,4 Bachelor 0,9 0,8 20,0 7,5 7,3 Lang Videregående Uddannelse 3,1 1,6 20,0 6,6 20,2 I alt - pct abs Kilde: TrendEduc (2008). Opsummering Ca. 90% melder sig til ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Af resten vil halvdelen gå i en anden form for uddannelse, men de sidste vil i arbejde, ud at rejse mv. Der er relativt flere unge i Assens Kommune, der søger en erhvervsuddannelse end på Fyn og i hele landet. Det viser endvidere den sædvanlige skævhed med relativt flere piger, der søger en ikke-teknisk orienteret EUD, mens drengene relativt meget oftere søger en teknisk orienteret EUD. Den samlede søgning til de gymnasiale uddannelser ligger under regions- og landsgennemsnittet for både piger og drenge. I henhold til fremskrivningerne i Undervisningsministeriets profilmodel (der viser, hvorledes den årgang, der forlod 9. klasse i 2007, vil være placeret rent uddannelsesmæssigt 25 år senere) ventes det, at uddannelsesniveauet i Assens Kommune fortsat vil ligge under niveauet i regionen og i hele landet. Samlet set bliver pigerne bedre uddannet end drengene, hvilket også er mønsteret generelt i regionen og i hele landet. Men såvel drengene som pigerne ligger under både det regionale og landsniveauet. Den ufordelagtige situation, der er i den nuværende arbejdsstyrke, vil derfor ikke - alt andet lige - blive forbedret i de kommende år. Hertil kommer, at der på grund af flytninger er et uddannelsesdræn fra Assens Kommune, idet uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne og lavest blandt de tilbageblevne, således at det samlede resultat bliver dårligere end profilmodellen udsiger.

17 Delkonklusion Assens Kommune har relativt få arbejdspladser inden for privat og offentlig service sammenlignet med Fyn og hele landet. Der er omvendt relativt mange inden for den primære og sekundære sektor. Det er samtidig disse sektorer, der generelt er i tilbagegang, og hvor uddannelsesniveauet er relativt lavest. En omstilling i erhvervsstrukturen betyder derfor, at der bliver behov for en stigning i uddannelsesniveauet. Men uddannelsesniveauet blandt de årige i 2008 er lavere i Assens Kommune end på Fyn og i hele landet. Der er således relativt færre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse og relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse, en erhvervsuddannelse og en kort videregående uddannelse. I perioden steg antallet af årige i Assens Kommune med 6%, men ventes herefter at stagnere, hvor det på Fyn og i hele landet fortsætter med at stige frem til Det betyder overordnet set, at der er desto mere grund til at få de unge til at tage en kompetencegivende uddannelse for umiddelbart at sikre en kvalificeret arbejdskraft i Assens Kommune. Dette skal yderligere ses i sammenhæng med en stigning i antallet af 65- årige på 36% i perioden Ledighedsprocenten (antal fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken) faldt i 2006 og 2007 og frem til sommeren 2008, hvorefter den er steget meget betydeligt. Det gælder både i Assens Kommune, på Fyn og i hele landet, men på forskelligt niveau, idet ledighedsprocenten igennem hele perioden ligger højere i Assens Kommune end på Fyn og i hele landet. Det kan bl.a. skyldes det lavere uddannelsesniveau i Assens Kommune, idet ledigheden generelt er mindre, jo højere uddannelsesniveau. De årige i Assens Kommune finder relativt oftere beskæftigelse i den primære sektor (landbrug mv.) og den sekundære sektor (industri, byggeri mv.) end de årige på Fyn og i hele landet, mens de er relativt mindre beskæftigede i serviceerhvervene. Dvs. beskæftigelse i tilbagegangserhverv med relativt lavt uddannelsesniveau. Det grundlæggende billede for de unges højest fuldførte uddannelsesniveau er da også, at flere unge i Assens Kommune kun har en grundskoleuddannelse og tilsvarende færre en gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse - set i forhold til hele landet og Fyn. Der er ellers en rimelig tilgængelighed til uddannelser på alle niveauer fra Assens Kommune. Siden 2000 har en stadig faldende andel taget 10. klasse (fra 80% til 60%), men andelen i Assens Kommune er fortsat højere end på Fyn, i hele regionen og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Ca. 90% tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Af resten vil halvdelen gå i en anden form for uddannelse, men de sidste vil i arbejde, ud at rejse mv. Der er relativt flere unge i Assens Kommune, der søger en erhvervsuddannelse (EUD), end på Fyn og i hele landet. Endvidere er der den sædvanlige skævhed med relativt flere piger, der søger en ikke-teknisk orienteret EUD, mens drengene relativt meget oftere søger en teknisk orienteret EUD. Den samlede søgning til de gymnasiale uddannelser ligger under regions- og landsgennemsnittet for både piger og drenge.

18 18 I henhold til fremskrivningerne i Undervisningsministeriets profilmodel (der viser, hvorledes den årgang, der forlod 9. klasse i 2007, vil være placeret rent uddannelsesmæssigt 25 år senere) ventes det, at uddannelsesniveauet i Assens Kommune fortsat vil ligge under niveauet i regionen. Endvidere ligger andelen med en ungdomsuddannelse (75%) langt under målet på 95%, men også under regionen (79%) og hele landet (80%). Det skyldes, at andelen med studiekompetencegivende ungdomsuddannelse (gymnasial) ligger langt under andelen i regionen, og det opvejes ikke af, at andelen med erhvervsfaglig uddannelse ligger over andelen i regionen og i hele landet andelen med videregående uddannelse (39%) også noget under andelen i regionen (43%) og især i hele landet (45%), og klart under målet på 50%. Samlet set bliver pigerne bedre uddannet end drengene, hvilket også er mønsteret generelt i regionen og i hele landet. Men såvel drengene som pigerne i Assens Kommune ligger under både det regionale niveau og landsniveauet. Andelen af piger, der får en videregående uddannelse, er nået op på de 50% i regionen og i hele landet, som er målsætningen, men i Assens Kommune ligger andelen langt under. Den ufordelagtige situation, der er i den nuværende arbejdsstyrke, vil derfor ikke - alt andet lige - blive forbedret i de kommende år. Hertil kommer, at der er et uddannelsesdræn fra Assens Kommune, idet uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau), hvilket ikke er tilfældet.

19 19 2. Baggrunden for projektet På basis af den mindre gunstige uddannelsessituation i Assens Kommune, som er beskrevet i kapitel 1, igangsatte Assens Kommune derfor et projekt Uddannelse til alle unge i Assens Kommune. I projektbeskrivelsen er der identificeret 2 områder, der kræver særlig opmærksomhed Flere unge skal gennemføre en uddannelse På nationalt plan er der formuleret to overordnede uddannelsesmålsætninger: 1. I 2015 skal mindst 95% af de unge gennemføre en ungdomsuddannelse 3 2. Mindst 50% skal i 2015 gennemføre en videregående uddannelse 4 Kommunerne har en særlig opgave mht. den første målsætning, bl.a. fordi de via folkeskolen leverer en stor del af de unge til ungdomsuddannelsessystemet, og de har ansvaret for ungdommens uddannelsesvejledning 5. Dette gælder således også Assens Kommune. Kommunerne har dog også en indirekte aktie i den anden målsætning, fordi mange af de videregående uddannelser kræver en forudgående gymnasial ungdomsuddannelse. Der skal således også arbejdes på en rimelig balance mellem folkeskoleelevernes søgning til de gymnasiale og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. At der er behov for en indsats fremgår af kapitel 1, hvor en af hovedkonklusionerne er, at Assens Kommune er meget langt fra, at de to målsætninger er nået. Hvad kan kommunen gøre for at sikre, at stadig flere kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet? 2.2. Færre unge må ryge ud af uddannelsessystemet En af fordelene ved at få flere gennem det ordinære uddannelsessystem vil være, at færre kommer til jobcentret eller helt forlader arbejdsstyrken. Kommunen har derfor et ekstra incitament til at få flere i uddannelse hurtigst muligt, men samtidig en forpligtelse til at tage hånd om dem, der ikke kommer igennem uddannelsessystemet og ikke kommer ud på arbejdsmarkedet. Dette betegnes her som den tunge gruppe. Hvilke barrierer står gruppen af unge, der ikke kommer hurtigt igennem det ordinære uddannelsessystem, overfor, og hvilke tiltag kan kommunen iværksætte for på både kort og lang sigt at mindske gruppen? Ungdomsuddannelserne dækker her over 1) de gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, hf, htx og hhx) og 2) de erhvervsrettede ungdomsuddannelser på erhvervsskolerne (handelsskoler, tekniske skoler, sosu-skoler, landbrugsskoler og søfartsskoler). Der skelnes traditionelt mellem korte videregående uddannelser (akademiuddannelser), mellemlange videregående uddannelser (professionsbachelorer) og lange videregående uddannelser (universitetsuddannelser). Se Kommunernes Landsforening (2009) samt Bauditz og Lyndgaard (2007) for en beskrivelse af deres vurdering af kommunernes rolle.

20 Hvorfor er uddannelse vigtig? Fra politisk hold fra stat til kommune er der således stor opmærksomhed omkring uddannelsesniveauet. Hvorfor? Uddannelse er af betydning for den enkelte, virksomhederne og det offentlige på alle niveauer 6. For den enkelte giver uddannelse typisk adgang til bedre og mere sikre og vellønnede jobs Uddannelse er en forudsætning for den unges fremtidsmuligheder og levestandard, idet uddannelse medvirker til at sikre fodfæste på arbejdsmarkedet samt give bedre muligheder for at navigere i det globale samfund. For den enkelte viser en række undersøgelser således, at jo højere uddannelse, jo oftere i beskæftigelse, jo højere livsindkomst og jo lavere ledighedsrisiko 7. En person står på kort sigt i en valgsituation, om nytten skal maksimeres på længere sigt, dvs. satse på uddannelse med højere livsindkomst, eller der evt. skal tages en umiddelbar gevinst ved at komme hurtigt i job. Den kortsigtede løsning vælges oftere i perioder med højkonjunktur end lavkonjunktur. Den lavkonjunktur, vi nu befinder os i, vil derfor - alt andet lige - betyde større interesse for at få en uddannelse. Yderligere står personen i en valgsituation mellem hvilken uddannelse, der skal vælges og hvor, den skal tages. Skal man f.eks. vælge den næstbedste uddannelse, men samtidig kunne blive i lokalområdet? Eller skal førsteprioriteten vælges, selvom det betyder en flytning? Hvad påvirker disse valg? Nogle af faktorerne er den sociale og kulturelle baggrund. Andre faktorer er de muligheder, der faktisk er til stede, f.eks. beliggenhed af uddannelsesinstitutioner og transportforholdene, men også beskæftigelsesmulighederne på længere sigt. Disse faktorer, der har betydning for valget, vil kort blive nærmere belyst i afsnit 2.4 med henblik på at illustrere, hvor det kan være hensigtsmæssigt at sætte en indsats ind. Det fremgår heraf, at det ikke er nok kun at se på uddannelsessystemet som isoleret enhed. Virksomhederne har behov for uddannet arbejdskraft Globaliseringen har bl.a. betydet, at virksomhederne har fået adgang til et større marked, men samtidig har de konkurrerende virksomheder ligeledes fået adgang til det samme marked. Konkurrencen er dermed blevet stadig større. Det kan bl.a. ses ved, at priserne stiger relativt mindre på typiske eksportvarer, hvor produktivitetsstigningerne til gengæld er relativt større. Netop produktivitetsstigninger har en positiv sammenhæng med uddannelsesniveauet, dvs. jo højere uddannelsesniveau, jo højere produktivitetsstigninger til gavn for virksomheder og samfund 8. At kunne klare sig i en dansk kontekst, hvor lønningerne generelt er relativt højere end i mange andre lande, betyder bl.a., at virksomhederne må lægge et højere vidensniveau i produktionen. Dette kræver også et stadig større kompetence- og uddannelsesniveau hos arbejdskraften Se f.eks. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2008 og 2009), Copenhagen Economics (2009), Dalskov (2009), Danske Regioner (2009) og Velfærdskommissionen (2006). Kommunernes Landsforening (KL) har i samarbejde med Undervisningsministeriet gennemført projekt Uddannelse til alle. Det afsluttes ved udgangen af I den sammenhæng har KL udarbejdet et debatoplæg, der dels beskriver uddannelses betydning og dels peger på kommunens rolle: Kommunernes Landsforening (2009). Der gennemføres desuden en evaluering af projektet, og første del af denne evaluering er kommet: Katznelson (2009). Der er naturligvis også mange andre væsentlige grunde til at uddannelse har betydning for den enkelte, men i denne sammenhæng ses kun på den arbejdsmarkeds- og indkomstmæssige side. Se Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2006) for en vurdering af de fremtidige kvalifikationskrav samt TrendEduc (2009) for specielt situationen på LVU-området (lange videregående uddannelser).

21 21 Opbygningen af kompetenceniveauet foregår både på virksomhedsniveau og i de offentlige uddannelsessystemer. Det er afgørende at se virksomhederne som medspillere i arbejdet med at forøge arbejdskraftens kompetencer. Samtidig står vi over for et demografisk problem, hvor der bliver relativt færre i den erhvervsaktive alder, som skal forsørge stadig flere. Alene derfor er det vigtigt, at de, der er i arbejdsstyrken, er velkvalificerede og motiverede til at søge beskæftigelse. Vi har oplevet en proces, hvor flere får uddannelse og færre står uden uddannelse, men efterspørgslen efter ufaglærte må forventes at falde endnu mere end faldet i udbuddet. Samtidig ventes det, at efterspørgslen efter faglært arbejdskraft ganske vist vil falde lidt, men udbuddet vil falde endnu mere, dvs. der her bliver mangel af arbejdskraft, jvf. tabel 2.1. Endelig forventes det, at udbuddet af personer med en videregående uddannelse fortsat vil stige, men slet ikke i samme omfang som efterspørgslen. Vi står derfor med en betydelig ubalance på arbejdsmarkedet, hvis vi ikke får flere til at tage en erhvervsfaglig uddannelse flere til at tage en videregående uddannelse, herunder mindsker andelen, der slutter med en gymnasial uddannelse Tabel 2.1. Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, (1000 personer) Ændring Ændring Ubalance i udbud i efterspørgsel Ufaglært Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse I alt Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2008). Det offentlige ønsker øget uddannelsesniveau for bl.a. derigennem at øge velfærden, men også for selv at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft Regional udvikling og vækst kræver bl.a. et dynamisk erhvervsliv i stadig udvikling - fra industrisamfund til videnssamfund, hvilket igen bl.a. kræver stadig større /flere kompetencer blandt medarbejderne, hvilket igen øger behovet for uddannelse og kompetenceudvikling. Det er derfor både en kommunalpolitisk og en regionalpolitisk målsætning at øge uddannelsesniveauet blandt regionens borgere. Det offentlige skal sørge for rammen om en forøgelse af uddannelsesniveauet, f.eks. gennem ud- og opbygningen af et relevant og sammenhængende uddannelsesudbud, herunder både indholdsmæssigt og geografisk. Det er således ikke nok at øge uddannelsesniveauet. Der skal også være en sammenhæng mellem efterspørgslen efter og udbuddet af bestemte kvalifikationer. Det offentlige har omvendt også brug for kompetenceforøgelsen, fordi kommuner, regioner og staten er meget store og væsentlige arbejdsgivere, der beskæftiger arbejdstagere med vidt forskellige uddannelser. Mere generelt har samfundet en interesse i en opbygning af f.eks. indbyggernes almendannelse, fleksibilitet og social sammenhængskraft. Dette skal dog ikke forfølges yderligere her.

22 Hvad har betydning for uddannelsesvalget? For at kunne sætte ind med initiativer for at øge uddannelsesfrekvensen er det centralt at vide hvilke faktorer, der har betydning for uddannelsesvalget. Overordnet set har en række undersøgelser påvist, at bl.a. flg. faktorer har betydning for den unges valg af uddannelse 9 : individfaktorer o køn, som har indirekte betydning både for hvilken uddannelse, der vælges og for det valgte uddannelsesniveau, jvf. f.eks. det kønsopdelte arbejdsmarked, som udspringer af kønnenes traditionelle tænkning omkring uddannelsesvalg o skolepræstationer, som bl.a. har betydning for ens egen vurdering af de videre uddannelsesmuligheder, men også andres vurdering o aspirationsniveau, der påvirker valget og som selv afhænger af bl.a. skolepræstationer og andres forventninger o holdninger og motivation, som påvirker valget og ofte udspringer af egnes skolepræstationer og andres forventninger familie- og sociale situation o jo højere forældreuddannelse, jo større sandsynlighed er der for, at barnet får en videregående uddannelse: Dette skyldes bl.a. et samspil, således at forældres uddannelse, erhverv og indkomst har betydning for skolepræstationer via klimaet i hjemmet (aktive og stimulerende familier 10 ), f.eks. gennem større eller mindre samtalekultur; samtidig kan de have betydninger for forældrenes forventninger o forældres forventninger og ambitioner o søskendes uddannelse og erhverv, som kan give den unge særligt kendskab til disse områder og dermed have betydning for uddannelsesvalget skoleforhold o lærerpåvirkninger, -holdninger og -forventninger, som på den ene side er påvirket af f.eks. den unges præstationer, men på den anden side også har betydning for valget, f.eks. bestemt af den unges tilknytning til lærer og vejleder (rollemodel) o undervisningsforhold som klassestørrelse, fagudbud, undervisningsmetoder etc. kan have både negativ og positiv betydning for den unges ønske om fortsat uddannelse og i givet fald hvilken uddannelse o kammeraters uddannelses- og erhvervsønsker øver også indflydelse på valget, men formentlig mindre end forældrenes betydning samfundsforhold o boligområdets urbaniseringsgrad samt sociale og erhvervsstruktur kan have en udlignende indflydelse på valget, dvs. mulighed for at mindske den sociale arvs betydning, jvf. nedenfor o tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner (grad af decentralisering og infrastrukturen) har ligeledes betydning for hvilken uddannelse, der ønskes, da en nærtliggende uddannelsesinstitution alt andet lige som regel vil vælges o beskæftigelsesforhold nu og i fremtiden kan have betydning, men næppe afgørende betydning i dagens Danmark Bemærk at liste ikke er udtømmende, og at der mellem punkterne er en klar interaktion, hvilket kort vil fremgå at de flg. afsnit. Se f.eks. Baagøe Nielsen & Rieck Sørensen (2004) for diskussion af køn og vejledning som faktor, Pilegaard Jensen og Husted (2008) og Høyen og Tjørnelund (2008) om betydningen af geografi og social baggrund og Gaard (2009) for en analyse af, hvorledes faktorernes negative betydning kan imødegås. En aktiv og stimulerende familiestruktur kan således i et vist omfang (men ikke helt) substituere for manglende uddannelsesniveau hos forældrene.

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 12: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 12: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 12: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 9: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 9: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 9: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er et

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 7: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020?

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er en væsentlig parameter for vækst

Læs mere

Notat. Status - ungeindsatsen 2. kvartal 2013

Notat. Status - ungeindsatsen 2. kvartal 2013 Notat Status - ungeindsatsen 2. kvartal 213 I budget 213-16 blev der afsat en innovationsblok på 1,5 mio. kr. årligt til en styrket indsats over for unge. Dette forventes, at medføre en besparelse på 1

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Uddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK

Uddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK Uddannelser i verdensklasse Uddannelsesbarometer 2015 REGION SYDDANMARK Uddannelsesbarometeret 2015 Uddannelsesniveauet i Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden vil have en region

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

TAL TEMA.02 SYDDANMARK I GLOBALISERING. Kerteminde Odense BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL TEMA.02 SYDDANMARK I GLOBALISERING. Kerteminde Odense BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TAL SYDDANMARK I BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA.02 GLOBALISERING Kerteminde Odense Kerteminde er blandt de kommuner, der er blevet hårdt ramt af lavkonjunkturen. Som nabokommune må Odense

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Analyserapport 2010 Februar 2010

Analyserapport 2010  Februar 2010 Analyserapport 2010 Februar 2010 Indholdsfortegnelse 1: Indledning... 3 2: Udfordringer og muligheder på det nordjyske arbejdsmarked... 4 3: Udfordringer, der knytter sig til udviklingen på det nordjyske

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 9: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? Regional udvikling Strategi og Analyse

Læs mere

Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse

Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Unges valg af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Andel med ungdomsuddannelse - KORA-undersøgelse KORA Det Nationale Institut for Kommuners

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i

Læs mere

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-G01-1775-15 Dato:22.2.2016 Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune har med

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 3: Uddannelsesniveauet Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde

Læs mere

Ungestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Ungestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse Ungestrategi - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse Sundheds- og Socialforvaltningen og Børne- og Undervisningsforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertlund

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 9: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? Regional udvikling Strategi og Analyse

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Unge i Ballerup. En analyse af de unges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation i Ballerup Kommune

Unge i Ballerup. En analyse af de unges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation i Ballerup Kommune Unge i Ballerup En analyse af de unges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation i Ballerup Kommune Marts 21 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfatning af resultater...4 3. De unge i Ballerup

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Unge en årgang der aldrig går af mode

Unge en årgang der aldrig går af mode Unge en årgang der aldrig går af mode Ledighedstal fra august 2012 i Syddanmark Fordelt på alder Fuldtidsledige Ændring i forhold Ændring i forhold Ledighedsprocent ledige til samme måned i 2011 til samme

Læs mere

TAL TEMA SYDDANMARK I. Haderslev, Kolding og Vejen. Globalisering BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL TEMA SYDDANMARK I. Haderslev, Kolding og Vejen. Globalisering BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA Globalisering, og, og kommuner rammes af globaliseringen og den generelle lavkonjunktur i form af udflytning af arbejdspladser. Nye job kræver

Læs mere

Statistik fra Ungdommens uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, november 2009

Statistik fra Ungdommens uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, november 2009 Statistik fra Ungdommens uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, november 009 Resume:. Status for afgangseleverne fra grundskolen i Horsens og Hedensted kommuner i november 009 9, % i uddannelse i Horsens

Læs mere