Elevernes digitale egenproduktion og elevinddragelse
|
|
- Filippa Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elevernes digitale egenproduktion og elevinddragelse Birgitte Holm Sørensen Metropol 11.november 2013 Birgitte Holm Sørensen ForskningsLab: It og LæringsDesign Aalborg Universitet, København
2 Elevernes digital produktion Stærk læringsform Elevernes udvikler kompetencer i at tilrettelægge og organisere læreprocesser Lægger op til kreative og innovative processer
3 Tilegnelse af digital dannelse 21 st Century Skills Framework, OECD: Information, Media & Technology Skills Information Literacy Media Literacy ICT (Information, Communications & Technology) Literacy ( )
4 Digital literacy: Digital dannelse - at kunne fungere og handle i det 21. århundredes netværkssamfund (Allan Martin 2006)
5 Den livslange konstruktion af digital dannelse omfatter 3 niveauer (Martin 2006): Niveau 1 Basale digitale kompetencer, der kræves for at kunne udføre bestemte handlinger med digitale redskaber Niveau2 et Repertoire af digitale anvendelser, som består af basale digitale kompetencer kombineret med forskellige handlestrategier til at ændre sin praksis Niveau3 Digital transformation er evnen til at tænke i nye baner og integrere kreativitet og innovation og skabe noget nyt i et digitaliseret miljø
6 Mauel Castells: fremtidens medarbejder i et digitaliseret netværkssamfund Den selv-programmerende medarbejder møder nye udfordringer på uformelle måder, oplærer sig selv og i samarbejde med andre til nye opgaver og processer i takt med teknologiens og samfundets forandringstakt øges (Castells 2000)
7 at udvikle kompetencer til at tage styring i sin egen kompetenceudvikling
8 at udvikle demokratiske kompetencer at udvikle kompetencer til at tage styring i sin egen kompetenceudvikling
9 at udvikle kompetencer til at tage styring i sin egen kompetenceudvikling Hvordan støtte denne kompetenceudvikling? Hvilke typer læreprocesser? Hvilke didaktiske design?
10 Hvordan udvikle it-integrerende didaktiske design relateret til netværkssamfundet? Deltagelse Socialitet Kollaboration Produktion Publicering Multimodalitet Globalisering
11 Forskning i it i undervisningen har voksende fokus på om/på hvilke måder it medvirker til at facilitere elevernes faglige læreprocesser kvalificere de faglige læringsresultater Projekt: Digitale Medier Læring og didaktisk design
12 Delprojekt: It og fremmedsprog klasse (ca 25 klasser) Læringskurve
13 Nye projekter med fokus på elevernes digitale produktion: 1:1 Neetbooks (0.-3.kl) Forskerprofilskole: Ipad på begyndertrinnet (1.-3.klasse) UVM Demonstrationsskoleprojekt: Elevernes egenproduktion og elevinddragelse (1.-10.kl)
14 Mindre børns brug af internettet Internetdebut 2005: 9 år i gennemsnit, når de startede år i gennemsnit, når de startede (Medierådet, Sverige 2010)
15 Børn bruger digitale medier Børn har allerede kompetencer Børns leg er basis for it-kompetenceudvikling Børn udvikler hurtigt nye kompetencer
16 Teknologiske udvikling Nye teknologiers muligheder/styrker i forhold til undervisning og læring: multimodalitet informationssøgning fora for videndeling interaktivitet udvikling af nye it-integrerende undervisnings og læringsformer
17 Fag - gentænke fag Nye didaktiske design Digital teknologi aktører Udvikling af it- integrerende didaktiske design
18 Didaktisk design Den proces - hvor der på baggrund af teorier og i forhold til praksis i en specifik kontekst fastsætte mål og indhold vælge og udforme planer, programmer, koncepter, organisering og arenaen for undervisning og læring vælger modaliteter, medier, læringsmidler og evaluering - et proces og handlerelateret aktørbegreb
19 It s indflydelse på didaktiske kategorier Mål Indhold Organisering og tilrettelæggelse af undervisning og læreprocesser Læringsressourcer Evaluering Deltagerforudsætninger Undervisnings- og læringsrum It som undervisnings- og læringstransformer
20 Digitale læringsressourcer der kan bruges til læring i skolen der er didaktisk designet til læring i skolen
21 Projekter og digital produktion betyder, at eleven i højere grad selv målsætter, planlægger og tilrettelægger deres læreprocesser Lærere som didaktisk designer og Elever som didaktisk designer
22 Didaktik: tre niveauer praksis organisation og planlægning teori/refleksion (Dale 1989; Dale 2000):
23 Didaktisk design fire niveauer praksis lærer + elever organisation & planlægning lærer + elever praksisbaseret refleksion lærer + elever teoribaseret refleksion lærer (Sørensen & Levinsen 2013)
24 Case min butik eks 2- klasse Didaktiske designere Udvikle og producere it-integrerende læringsresourcer Klassekammerater som målgruppe
25 Case min butik Regne noget ud. eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen Matematik sprog Begreber således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold Praksis (Fællesmål matematik 2009) Og opstille betingelserne som maskinerne skal arbejde med
26 Multimodaliteter flere læringstilgange Funktionalitet bruges af andre elever Formidling skal selv kunne det faglige stof Målgruppetænkning kan de andre forstå opgaven Præstation lave et godt resultat Kombinerer tal og tekst matematikhistorie Praksisrelation omsætte matematik til hverdagskontekster /interesser
27 Case min butik Praksis Begreber Eleverne er engagerede Forbinder elevers interesser og hverdagsliv Matematikproblemer og begrebsliggørelse Forstå hvad det vil sige at producere en matematikopgave og hvordan maskinen skal regne Kommunikation om matematik Regne noget ud Matematik sprog
28 Ex 10 klasse matematik 1. Designer opgaver til hinanden, hvor de anvender: Geogebra Exel SMath Regneregler Mobiltelefonens regneprogram 2. Giver kritik af en anden gruppes opgaver, hvor de bl.a. anvender Facebook 3. Skriver opgaven ind i Educreation, hvor de skal forklare mundligt med speak til optagelse, hvordan opgaven er lavet 4. Lægger opgaverne ud på Google Docs 4. Løser opgaver, som de andre elever har konstrueret.
29 Elev 10.klasse: Sjovt, det visuelle er godt at få ind. Det er godt at forklare (i Educreation), for så forstår man det bedre. Når man skal forklare, så finder man ud af, om man har forstået det. Det er udfordrende. Det at vi selv skal finde på opgaverne. Du er nødt til at sætte dig ind i matematikken for at kunne lave opgaven. Jeg skal forklare med ord og vise det samtidig, man er nødt til at være inde i processen. Det tager længere tid, til gengæld lærer man mere.
30 Elever om brug af it i matematik i 10. klasse det er nemmere - man går ind på nettet og så laver sine lektier det er mere forståeligt man lærer også en del mere man når faktisk også mere i timen end man gør uden computeren.
31 Ex Friends and Flags i samfundsfag og engelsk 8. klasse Projekt mellem en dansk og en israelsk klasse om samfundsforhold i de to lande Gruppepræsentation i Power Point Chat social - lære hinanden at kende fagligt kommunikation om faglige emner på engelsk Hybride læringsrum
32 Internationalt orienteret elevproduktion Producerer til elever i andre lande Laver projekter på basis af bl.a. empiri fra elever i et andet land fagchat Engelsk kommunikation har en funktion i læreprocesserne Ambitiøse gør sig umage/øver sig
33 Eksempel Fakta-film i Movie Maker i dansk og billedkunst 3. klasse Multimodale kompetencer
34 Lære at bruge Movie Maker Videnledelse & -deling: Ambassadørmodellen (Sørensen, Audon, Levinsen 2010)
35 Multimodale kompetencer - nyt læringsfelt i skolen billede lyd tekst grafik & integrationen af disse Med multimodal produktion rykker fagligheden sig langsomt i multimodal retning (Elf 2012) Multimodalisering
36 Ex selvstændig hjemmeopgave Fordybelse i et emne case 2.kl
37 at producere målsætte idéer eksperimentere ressourcer finde en rute mod målet deadline rammeplanlægning > Produktionskompetencer
38 Elevernes interesser skolens emner? Fagliggørelse af projekterne Kobling af formelle og uformelle læringskontekster Researche på internettet og samle viden om et emne Digital formidling af viden Didaktisk design af præsentationen Bruger lang tid på forberedelsen
39 Informationssøgning og indsamling Eleverne som researcher lære at identificere deres behov for information benytte målrettede strategier til søgning og søge systematisk forholde sig kildekritisk sortere, vælge og redigere information til bestemte formål citere og referere korrekt fra forskellige kilder
40 Evaluering i forhold til - faglige læring - arbejdsform - præsentation/formidling 3 niveauer: Elevernes selvrefleksion Peer-response med feedback og feed forward Lærer-response med feedback og feed forward - summativ: i forhold til mål - formativ: undervejs-, midtvejs- og slutevaluering
41 Eleverne som producenter og didaktiske designere i digitale produktionsprocesser igangsætter, organiserer og gennemfører et forløb samarbejder - forhandler og fordeler opgaver tilrettelægger formidling til en målgruppe Idégenererer i forhold til et emne og et produktionsforløb søger ny viden og deler viden vælger og anvender multimodale ressourcer konstruerer og skaber et produkt færdiggør produkter i forhold til deadline differentierer selv fagligt kobler selv læreprocesser mellem skole og fritid/sfo højt engagement - er på
42 Digital produktion - i et lærersat didaktisk rammedesign - hvor elever er didaktiske designere faciliterer faglige læreprocesser & kvalificerer faglige læringsresultater & udvikler i betydelig grad elevernes it-kompetencer
43 Elevernes digitale produktion relateret til Faghæfte 48: It og mediekompetencer i folkeskolen 4 temaer og 4 elevpositioner Informationssøgning og indsamling eleverne som researcher Produktion og formidling eleverne som afsendere Analyse eleverne som modtagere Kommunikation, vidensdeling og samarbejde eleverne som deltagere
44 Elevernes digitale produktion relateret til.netværkssamfundet Deltagelse Socialitet Kollaboration Produktion Publicering Multimodalitet Globalisering indgår som didaktiske kategorier
45 Hvilke digitale dannelses-aspekter er vigtige at eleverne udvikler? kritiske researchere tolkende og analytiske modtagere videndelende og kollaborative deltagere forståelsesorienterede kommunikatører vidende, æstetiske, kreative producenter og formildere selvstyrende deltagere bevidste (for)brugere innovative aktører
46 Bog: Design for Læring Karin Levinsen & Birgitte Holm Sørensen udkommer i 2014
47 Referencer Castells, M. (2000). The rise of the network society, John Wiley & Sons. Darsø, L. (2011). Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetence. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Elf, N.F. (2012). Verbalisering, visualisering, multimodalisering in: Elf, N.F. & Ebbensgaard, Aa. B.. Visuel hf. Vision og virkelighed. Viborg. Sørensen, B.H & Levinsen, K. &. (2013). Digitale medier: Eleverne som didaktiske designere. Kvan et tidsskrift for læreruddanelsen og folkeskolen. Vol 33 Nr. 95. Linström, L. (2007). Kan kreativitet läras ut? En Bildpedagogisk översikt. EDUCARE, nr. 1,7-34. Martin, A. (2005). DigEuLit a European Framework for Digital literacy: a Progress Report. Journal of eliteracy, 2, Martin, A. (2006). A European framework for digital literacy. Digital Kompetanse, 2, Sørensen, B.H. Audon,L., Levinsen, K. (2010). Skole 2.0. Århus Forlaget Alinea Sørensen, B.H & Levinsen, K. &. (2013). Digitale medier: Eleverne som didaktiske designere. Kvan et tidsskrift for læreruddanelsen og folkeskolen. Vol 33 Nr. 95 Tanggaard, L. (2006). Kreativitet skal læres. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Tanggaard, L. & Stadil, C.N. (2012). I bad med Picasso. København: Gyldendal Business.
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet Vejle den 19.11.2012 Birgitte Holm Sørensen Forskningslab: IT og Læringsdesign (ILD) Aalborg Universitet København Mastermodul IKT og læring i folkeskolen
Læs mereHvad siger forskningen om digital læring? Elevernes motivation og læring med it.
Hvad siger forskningen om digital læring? Elevernes motivation og læring med it. KL Odense 23.6.2012 Birgitte Holm Sørensen Forskningslab: IT og Læringsdesign (ILD) Aalborg Universitet - København Digital
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereDemonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse
Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign
Læs mereIt, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
Læs mereIt i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011
It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler
Læs mereFaghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen. Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
It- og mediekompetencer i folkeskolen Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet It- og mediekompetencer i folkeskolen Jakob Fuglsang Politiken d. 21 april
Læs mere6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereQr-koder som evalueringsform eller produktionsform
Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereDen digitale folkeskole "Læring uden grænser"
Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereKREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs mereIt-i dagtilbud. 1. Kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune 30.1.2013
It-i dagtilbud 1. Kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune 30.1.2013 Foto: Line Skov Hansen 2012 v/ Line Skov Hansen Master IKT og Læring Cand. Mag. Læring og Forandringsprocesser lsh@learning.aau.dk
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereResultater fra demonstrationsskoleforsøg
Resultater fra demonstrationsskoleforsøg - Ved Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet og Thomas Illum Hansen, UC Lillebælt Indsatsen skal bidrage til at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor
Læs mereDigital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
Læs merePadlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse
Padlet som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse Indholdsfortegnelse Intro Mål Fra Fælles mål Kompetenceområder Faglige mål Teknologiske mål
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereMIDT I EN VIDENSEKSPLOSION
IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereDelprojekt i edidaktik
Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.
Læs mereHandleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333
Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereMatematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016
Matematik og skolereformen Busses Skole 27. Januar 2016 De mange spørgsmål Matematiske kompetencer, hvordan kommer de til at være styrende for vores undervisning? Algoritmeudvikling, hvad ved vi? Hvad
Læs mereProjektkatalog for SMIL(E) projekter
KOMPETENCECENTRET FOR NATURFAG Projektkatalog for SMIL(E) projekter 2011-2013 Innovative læringsmiljøer i Natur/Teknik Baggrund for projektet Formålet med dette projekt er at udvikle modeller for hvordan
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mere5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen
5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden
Læs mereDigitale medier i dansk
Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale
Læs mereDigital strategi i paddehatten
Digital strategi i paddehatten Revideret april 2016 1 Digital strategi for Paddehatten Vejle Kommune forventer at alle dagtilbud i løbet af 2015 tager stilling til hvordan de vil arbejde med disse overordnede
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs mereLæseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse
Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi
Læs mereBrug af Wikispaces.com i matematik B. BIT-workshop Randers HF og VUC 26-08-2015
Brug af Wikispaces.com i matematik B BIT-workshop Randers HF og VUC 26-08-2015 At være digitaliseret i matematik. Kursistcitat: det er det første fag, hvor jeg har noget at bruge min PC til i timerne Først
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge
Læs mereHvorfor skal innovation struktureres?
Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE
Læs mereHvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere
Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy Alle fortjener at kunne programmere App Academy Jernbanegade 27 6000 Kolding +45 51 922 722 info@appacademy.dk www.appacademy.dk Programmering på skemaet
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereSLUTEVALUERINGS- RAPPORT December 2015. Projekt Elevers egenproduktion og elevinddragelse. 1 Birgitte Holm Sørensen & Karin Levinsen
SLUTEVALUERINGS- RAPPORT December 2015 Projekt Elevers egenproduktion og elevinddragelse 1 Birgitte Holm Sørensen & Karin Levinsen Birgitte Holm Sørensen - projektleder Karin Levinsen projektleder Helle
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereOpgavedidaktik i danskfagene
Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk
Læs mereCykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereInternational linje Digital linje Innovationslinje
Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereValgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst
Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereInspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013
Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,
Læs mereLÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk
LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110 Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk SKOLEBIBLIOTEKETS DAG 2010 - LÆREMIDLERNE OG SKOLENS LÆRINGSCENTER [ ét enkelt af spørgsmålene.]:
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereDigital dannelse og eleven som producent
Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel Digital dannelse og eleven som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereSigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk
Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Workshop CBS 30. januar 2015 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan - også i tysk Program Målsætning læringsmål, tegn og feedback Undervisningsdifferentiering
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereFærdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5
Færdiggør dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 5 Læringsmål At deltagerne reflekterer over egne afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereElevforudsætninger og faglig progression
Forskningsprojektet: Elevforudsætninger og faglig progression Arbejdsseminar 30. marts 2016 Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Forskningsgruppe Gitte Ingerslev, lektor,
Læs mereEn stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann
En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man
Læs mereFælles Mål Danmarks privatskoleforening den 15.01.2014
Fælles Mål Danmarks privatskoleforening den 15.01.2014 Baggrund Nationale undersøgelser Fælles Mål er for omfattende, diffuse, ikke prioriterede og i nogle tilfælde for brede. Fælles Mål kobles ikke til
Læs mereSkriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie
Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Workshop ved konferencen Faglighed og skriftlighed 22. marts 2012 v/nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt,
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereSkolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen
Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen Hvad er en skolefilmfestival og hvorfor prioriterer en sådan? Flere klasser/skoler deltager fra samme kommune Dyster om at vinde priser ved
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereForløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus
Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereINTRO TIL RAPPORT. DPU s rapport om PIL projektet i Gentofte Kommune En kort gennemgang
INTRO TIL RAPPORT DPU OG PIL RAPPORT OM IT-LÆRING 2008 DPU s rapport om PIL projektet i Gentofte Kommune En kort gennemgang Karin Tweddell Levinsen og Birgitte Holm Sørensen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs merevucstor.dk 2-årig hf
vucstor.dk 2-årig hf www.vucstor.dk Gode muligheder for at sammensætte din hf efter interesse Nye hf-toninger på VUC Storstrøm fra august 2016 Velkommen Den 2-årige hf er en kompetencegivende ungdomsuddannelse,
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereDong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.
Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereInnovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.
Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereNyborg Gymnasiums it strategi 2013 16
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af
Læs mereInnovation B valgfag, juni 2010
Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger
Læs mereBilag 4. Strategi STØVRING GYMNASIUM
Strategi 2017-2020 STØVRING GYMNASIUM Strategiseminar 14.oktober 100 personer deltog. Fokus på kerneydelsen undervisningen. Masser af gode forslag ikke alt kan/skal realiseres (i denne omgang). Stammere
Læs mere