SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT"

Transkript

1 SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side København, 5. januar The paper describes some dark coloured lenses and horizons localised in the light sand of the lignite-bearing Upper Tertiary at Fasterholt, Central Jutland. The lower boundary of the dark areas consists of impermeable layers, the upper one cuts through primary structures in the sand. Probably the dark material is an organic compound. The dark coloured areas are considered to be a reflection of local ground waters developed in Upper Tertiary, shortly after the deposition of the sediments. Det jydske ungtertiærs sedimentologi er en af de forskningsopgaver, som for tiden er under udvikling ved den exogene geologiske afdeling, Geologisk Institut, Aarhus. Den sedimentologiske undersøgelse løber til dels parallelt med det af lektor Eske Koch ledede palæobotaniske brunkulsprojekt (Koch & Friedrich, 1970). Hovedlokaliteten for disse undersøgelser har hidtil været brunkulgraven i Fasterholt. Forud for gravens lukning og vandfyldning ultimo juni 1970 gennemførtes en ret detaljeret sedimentologisk feltundersøgelse under medvirken af adskillige studerende; blandt deltagerne skal nævnes stud. scient. Frede B. Johannesen, som virkede længst. Det indsamlede observations- og prøvemateriale er under bearbejdelse, bl. a. som kursusopgave indenfor det exogene geologi studium. I det følgende skal en enkelt side af undersøgelsens resultater fremlægges. Farvetegninger i sandet Profilet i Fasterholt brunkulgrav omfatter tre kullag med mellemliggende aflejringer bestående af sand, silt og ler. Over øverste kulhorisont følger ca m tertiært sand, der igen overlejres af ca. 14 m kvartære smeltevandsdannelser. Det tertiære sand, som findes over øverste brunkullag, er af ensartet lys, nærmest hvidliggrå farve. Lignende lyse farver er også til stede i sandet mellem kullagene; men det, der er særpræget her, er, at der i dette sand tillige findes mørke, brungrå til brunsorte farver. De lyse og mørke farvers indbyrdes afgrænsning er som regel meget skarp. De mørktfarvede områder

2 18 LARSEN & KUYP: Spor efter lokale grundvandsforekomster s-..'.;,~t**i* > mfe."*' Hiispw JE ^i S -. Fig. 1. Parti af lagserien mellem de to øverste kullag i Fasterholt brunkulgrav. fremtræder bl. a. som vidt udstrakte, tilnærmelsesvis vandrette horisonter, der skærer lagseriens primære sedimentstrukturer, såsom skrålejringer. Desuden findes mindre, linseformige enheder. I fig. l er vist et parti af lagserien mellem de to øverste kullag. Man ser dels et udsnit af et linseformigt, mørkt område i det lyse sand og dels et udsnit af en gennemgående, mørk horisont. Et nøjere studium afslører, at linsens underside udgøres af et tyndt, udkilende lerlag. Den mørke linses overflade er svagt hvælvet fra enden af det udkilende lerlag og ind mod midten af forekomsten. I skematisk form er dette illustreret i fig. 2. I mange tilfælde ses det mørktfarvede områdes øvre grænse at skære lagenes primære sedimentstrukturer. Den her skitserede forekomstmåde for de mørke farver (fig. l og 2) leder umiddelbart til den hypotese, at der foreligger aftegninger af små, lokale grundvandsområder. Disse antages opstået ved, at tynde, udkilende lerlag eller lerlinser, beliggende over det egentlige grundvandspejl, har virket som fælder for en del af det nedsivende vand. Under vandets henstand i de lo-

3 Dansk Geologisk Forening, Arsskrift for 1970 [1971] 19 Fig. 2. Skematisk fremstilling af det linseformige mørke område i det lyse sand, vist i fig. 1. kale grundvandslommer er et i vandet opløst eller opslemmet, mørkt farvestof øjensynlig blevet udfældet. Herved er der fremkommet den aftegning af vandområdernes størrelse og form, som kan iagttages i tertiærprofilerne i dag. Om farvestoffets art vides foreløbig meget lidt, da detajlanalyser endnu ikke foreligger. Det, at fænomenerne er nøje knyttet til de kulførende dannelser, kan lede til den opfattelse, at farvestoffet er en organisk forbindelse, som ved vandgennemsivningen er udvasket fra de organiske sedimenter. En glødetabsanalyse af to mørke og to lyse sandprøver har givet flg. resultat: Mørkt sand: 2.61 «/o; 1.06 o/ 0. Lyst sand: 0.49 «/o; 0.54 «/o. Endvidere har det vist sig, at den mørke farve kan fjernes næsten helt fra sandet ved behandling med HaOa. Ovenstående bemærkninger har især omhandlet de mindre, linseformige områder. De mere vidtstrakte, mørke horisonter kan imidlertid anses for at være af ganske tilsvarende natur, idet de overalt, ligesom linserne, hviler på impermeable lag bestående af ler eller brunkul. Hypotesen om, at mørkfarvningen skyldes et fra lokale grundvandsforekomster udfældet farveemne, synes således at kunne forklare alle forekomster af mørktfarvet sand i brunkullagserien ved Fasterholt. Om fænomenets alder Et emne, der naturligt trænger sig på, er spørgsmålet om alderen af disse farvningsfænomener. Nogle observationer foretaget i brunkulgraven kan kaste lys over dette emne. Fig. 3 viser et udsnit af sandaflejringen mellem de to øverste kullag. Lagene er gennemsat af en revers forkastning, som bl. a. ses at forskyde en ca. 3 m bred og ca. 20 cm tyk linse af den ovenfor omtalte type. Farvefænomenet er følgelig ældre end forkastningen. Om dennes alder kan følgende bemærkes. Brunkullagserien er gennemsat af talrige små og større tektoniske deformationsstrukturer. Disse kan indtil videre antages at være indbyrdes nogenlunde jævnaldrende. Den største struktur, der er iagttaget, er en NV- SØ strygende depression, som spores i hele den blottede tertiære lagserie, men ikke i de overliggende kvartære smeltevandsaflejringer (se f. eks. Koch

4 20 LARSEN & KUYP: Spor efter lokale grundvandsforekomster ^Yh;-v^», Fig. 3. Revers forkastning gennem de to øverste kullag og mellemlejrende sand i Fasterholt brunkulgrav. Den mørkfarvede linse er også forsat. & Friedrich 1970, fig. 4). Ifølge Milthers (1939) er smeltevandsdannelserne aflejret under næstsidste istid (Saale). Under henvisning til Rasmussen (1966) antages den brunkulførende lagserie at udgøre en del af den mellem miocæne Odderup Formation. Ad denne vej når man altså til det resultat, at de grundvandsfænomcner, der menes lokaliseret i de mørktfarvede sandområder, ikke er af helt ny dato; de må henføres til den sidste del af tertiærtiden eller den første del af kvartærtiden. Andre observationer kan føre til en endnu snævrere indkredsning af alderen. Fig. 4 viser et udsnit af aflejringen lige over nederste brunkullag. Man ser en mørktfarvet finkornet sandforekomst, hvis øverste del er udformet som en intraformational breccie. Det mørke sand overlejres af lyst sand, som bl. a. optræder som mellemmasse mellem breccie-brudstykkerne. I forklaringen af disse fænomener kan et udgangspunkt være, at mørkfarvningen af sandet er opstået på samme måde, som skildret tidligere, altså som en udfældning af et farveemne fra mere eller mindre stillestående pore-

5 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1970 [1971] 21 Fig. 4. Parti over nederste brunkullag i Fasterholt brunkulgrav. Den øverste del af det mørkfarvede sand har karakter af en intraformational breccie. vand. Farvestoffet har formentlig ført til en let sammenkitning af sandet. En påfølgende erosion kan have fjernet et oprindeligt overliggende materiale, således at det mørke sand er blevet exponeret for sub-aerisk påvirkning, bl. a. udtørring. Ved udtørring af et let sammenkittet sandmateriale kan der evt. opstå svindrevner i overfladen. Dette antages at have været tilfældet i overfladen af det her foreliggende mørke sandmateriale. Næste skridt i udviklingen af den intraformationale breccie kan tænkes at være en flytning af fragmenterne i den opbrudte overflade i forbindelse med aflejringen af det efterfølgende lyse sand. Enkelthederne i dette udviklingsforløb er selvfølgelig usikre. Det væsentligste i denne sammenhæng er imidlertid blot, at mørkfarvningen af sandet øjensynlig har fundet sted ganske kort tid efter aflejringen. Der er altså tale om et tidlig diagenetisk fænomen. Under anvendelse af et internationalt terminologisystem kan fænomenet betegnes syndiagenetisk, selv om denne term af Fairbridge (1967) er opstillet specielt med henblik på marine sedimenter. Afsluttende bemærkninger Hovedkonklusionen af de her fremførte observationer og betragtninger bliver, at de mørkfarvninger, man møder som linser og horisonter i de lyse, ung-

6 22 LARSEN & KUYP: Spor efter lokale grundvandsforekomster tertiære sandaflejringer i Fasterholt, øjensynlig er afspejlinger af lokale grundvandsforekomster opstået i ungtertiær tid, kort efter sedimenternes dannelse. Det skal påpeges, at ganske tilsvarende fænomener også kan iagttages i andre aflejringer, eksempelvis i juralagene på Bornholm. På samme måde som ungtertiæret i Jylland er disse bornholmske lag udformet som kulførende, sandede deltaaflejringer med mere eller mindre underordnede lerforekomster. Der synes således i begge aflejringer at have været de samme facielle forudsætninger for udviklingen af de tidlig diagenetiske grundvandsfænomener. Litteratur Geologisk Institut Aarhus Universitet Universitetsparken 8000 Aarhus C 26. oktober, 1970 Fairbridge, R. W. 1967: Phases of diagenesis and authigenesis. In: G. Larsen & G. V. Chilingar (editors): Diagenesis in Sediments. Developments in Sedimentology 9, Koch, B. E. & Friedrich, W. L. 1970: Geologisch-paläobotanische Untersuchung der miozänen Braunkohlen bei Fasterholt in Jutland, Dänemark. Bull. geol. Soc. Denmark. 20, Milthers, V. 1939: Kortbladet Brande. Danmarks geol. Unders, række l, 18. Rasmussen, L. B. 1966: Molluscan Faunas and Biostratigraphy of the Marine Younger Miocene Formations in Denmark. Part I: Geology and Biostratigraphy. Danmarks geol. Unders, række 2,88, 358 pp.

En sedimentologisk og geokemisk undersøgelse af Hodde Formationen, Miocæn, Vestdanmark

En sedimentologisk og geokemisk undersøgelse af Hodde Formationen, Miocæn, Vestdanmark En sedimentologisk og geokemisk undersøgelse af Hodde Formationen, Miocæn, Vestdanmark ERLING FUGLSANG NIELSEN Fuglsang Nielsen, E.: A sedimentological and geochemical investigation of the Hodde Formation,

Læs mere

LARSEN, G. & FRIIS, H.: Sedimentologiske undersøgelser af det jyske ung-tertiær. Dansk geol. Foren. Årsskrift for 1972. Side 119-128.

LARSEN, G. & FRIIS, H.: Sedimentologiske undersøgelser af det jyske ung-tertiær. Dansk geol. Foren. Årsskrift for 1972. Side 119-128. SEDIMENTOLOGISKE UNDERSØGELSER AF DET JYSKE UNG-TERTIÆR GUNNAR LARSEN OG HENRIK FRIIS LARSEN, G. & FRIIS, H.: Sedimentologiske undersøgelser af det jyske ung-tertiær. Dansk geol. Foren. Årsskrift for 1972.

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN Af HELGE GRY*) Abstract The burrows found in about 20 horizons in the sandy Robbedale formation in the Purbeck-Wealden deposits on the island of

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel LARS KRISTIANSEN DGF Kristiansen, L.: Measurements of calcium and magnesium a possible glacio Stratigraphic tool. Dansk geol.

Læs mere

4. Geologisk oversigt

4. Geologisk oversigt 4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

DEN MIOCÆNE BRUNKULSFLORA OG DENS GEOLOGISKE MILJØ I SØBY-FASTERHOLT OMRÅDET SYDØST FOR HERNING

DEN MIOCÆNE BRUNKULSFLORA OG DENS GEOLOGISKE MILJØ I SØBY-FASTERHOLT OMRÅDET SYDØST FOR HERNING DEN MIOCÆNE BRUNKULSFLORA OG DENS GEOLOGISKE MILJØ I SØBY-FASTERHOLT OMRÅDET SYDØST FOR HERNING B. ESKE KOCH, WALTER L. FRIEDRICH, E. FJELDSØ CHRISTENSEN OG ELSE MARIE FRIIS KOCH, B. E., FRIEDRICH, W.L.,

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner INGA SØRENSEN DGF Sørensen, I.: Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

I Vendsyssel påpeges en række forhold i de Kvartære aflejringer og landskaber som indikation for tektonisk aktivitet i Kvartæret.

I Vendsyssel påpeges en række forhold i de Kvartære aflejringer og landskaber som indikation for tektonisk aktivitet i Kvartæret. Nogle undergrundstektoniske elementer i det danske Kvartær HOLGER LYKKE-ANDERSEN DGF d Resultater af refleksionsseismiske undersøgelser i Kattegat og Østjylland peger på en betydelig kobling mellem landskabsdannelse

Læs mere

INGENIØR NE Att.: Christian Bjerre Jensen Egtvejvej 1 6000 Kolding. 18. november 2014

INGENIØR NE Att.: Christian Bjerre Jensen Egtvejvej 1 6000 Kolding. 18. november 2014 INGENIØR NE Att.: Christian Bjerre Jensen Egtvejvej 1 6000 Kolding Tilladelse i henhold til Vandforsyningslovens 26 og Miljøbeskyttelseslovens 19 til midlertidig grundvandssænkning med oppumpning og efterfølgende

Læs mere

De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige

De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige Et bidrag baseret på refleksionsseismiske undersogelser r. KELVIN Dansk grol. GEORG Foren.. GYLDENHOLM Årsskriff for 1990-91, side & THOMAS 99-103.

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand

Læs mere

RASTRITES SKIFEREN PÅ BORNHOLM

RASTRITES SKIFEREN PÅ BORNHOLM RASTRTES SKFEREN PÅ BORNHOLM MERETE SJØRRNG SJØRRNG, M.: Rastrites Skiferen på Bornholm. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 29-35. København, 7. januar, 1970. De foreløbige resultater af en ny

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Geologiske resultater af en råstofkortlægning ved Ingerslev syd for Randers Fjord

Geologiske resultater af en råstofkortlægning ved Ingerslev syd for Randers Fjord Geologiske resultater af en råstofkortlægning ved Ingerslev syd for Randers Fjord VERNER SØNDERGAARD OG ANNE-LISE LYKKE-ANDERSEN DGF Søndergaard, V. og Lykke-Andersen, A.-L.: Geologiske resultater af en

Læs mere

UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER

UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER af H. WIENBERG RASMUSSEN Abstract Studies and interpretations of hills consisting of disturbed glacial lake deposits. The hills discussed were first

Læs mere

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011 Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

Gebyrkortlægning i Århus Syd

Gebyrkortlægning i Århus Syd Gebyrkortlægning i Århus Syd - geologisk, kemisk og hydrologisk da tasammenstil ling Af Birgitte Hansen, Birthe Eg Jordt og Richard Thomsen (Grundvandsafdelingen, Natur og Miljø, Århus Amt) samt Jette

Læs mere

Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk. Jens Galsgaard, Geo

Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk. Jens Galsgaard, Geo Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk Jens Galsgaard, Geo 1 I Materialet kalksten II Metoder til undersøgelser i kalk III Grænsen mellem kvartær og kalk 2 I Materialet kalksten II Metoder til

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 1 Indhold Indledning------------------------------------------------------------------------------------------------------------------3

Læs mere

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt FASTERHOLT Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Sagsnr.: 30.5480.01 Juni / 2007 Miljøcenter

Læs mere

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort JORDBUNDSUNDERSØGELSE FOR PARCELHUS TOFTLUND, RYTTERVÆNGET 26 GEOTEKNISK

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Spor fra fortiden. Nej, hvor er det flot og hvor er det smart! Sjældent hører man en sådan begejstring over noget så beskidt som mudder.

Spor fra fortiden. Nej, hvor er det flot og hvor er det smart! Sjældent hører man en sådan begejstring over noget så beskidt som mudder. Foto: Klaus Peter Brodersen Nej, hvor er det flot og hvor er det smart! Sjældent hører man en sådan begejstring over noget så beskidt som mudder. Peter Rasmussen skærer sedimentkernen i skiver. Sedimentkernen

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

SMIDSTRUP BRUGS Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr Lokalplan 40.10

SMIDSTRUP BRUGS Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr Lokalplan 40.10 Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt (01.01.02) GIM j. nr. 3561 Lokalplan 40.10 PRØVEUDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav med sin stratigrafi en

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Jammerbugtens glacialtektonik

Jammerbugtens glacialtektonik Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,

Læs mere

TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV Seniorforsker, Peter Roll Jakobsen Civil Ingeniør, Annette Rosenbom GEUS ATV MØDE TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV HELNAN MARSELIS HOTEL 24. oktober, 2002

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn NMU j.nr. 2439

Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn NMU j.nr. 2439 Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn NMU j.nr. 2439 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn. NMU j.nr.

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008 M I L J Ø C E N T E R N Y K Ø B I N G F A L S T E R M I L J Ø M I N I S T E R I E T Geologisk model Oplandsmodel for landovervågningsopland 1 Delrapport, 16. september 2008 M I L J Ø C E N T E R N Y K

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE af Peter Gravesen Vinduer og sprækker er begreber geologer normalt forbinder med hårde krystallinske bjergarter og ikke med løse aflejringer, som f.eks.

Læs mere

Geokemi i Siri Canyon nye idéer til olieefterforskning

Geokemi i Siri Canyon nye idéer til olieefterforskning Geokemi i Siri Canyon nye idéer til olieefterforskning JOHAN SVENDSEN (Altinex Oil), HENRIK FRIIS (Geologisk Institut, ÅU), METTE LISE KJÆR POULSEN og LARS HAMBERG (DONG Energy) Et stort geokemiprojekt

Læs mere

Dansk Vand Konference

Dansk Vand Konference Dansk Vand Konference Den 19. - 20. November 2013 Disposition 1. Varde Forsyning A/S 2. En truet indvinding 3. Hydrostratigrafisk model 4. Sammenfatning 2 Varde Forsyning A/S Fakta: Varde geografisk placeret

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Gør jorden let at bearbejde Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Problemer med såbedskvalitet Hovedbudskaber: Jordens bearbejdbarhed/smuldreevne er meget påvirket af dyrkningen

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 20

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 20 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 20 D E N A T I O N A L E G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R F O R D A N M A R K O G

Læs mere