efterladte Grupper for

Transkript

1 Tilbud Af Inge Merete Manuel Grupper for efterladte På Fyn har et tværfagligt team etableret grupper for efterladte til personer døde af kræft. Grupperne skaber et frirum, hvor deltagerne kan tale om og føle sig hørt om de tanker og følelser, de hver især har. Vi bliver i stigende grad opmærksomme på den belastning, efterladte til kræftramte oplever gennem sygdomsforløbet, og ser i øjnene, at der kan være behov for tilbud om psykologisk indsats til denne gruppe. Også Psykolog Nyt har behandlet emnet og fx beskrevet de overbevisende fund af posttraumatiske stresssymptomer, som man har konstateret findes hos en stor del af denne befolkningsgruppe. Jeg har gennem en årrække arbejdet i Palliativt Team Fyn, et tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, fysio- 4 PSYKOLOGNYT

2 Selv er vi ikke i tvivl om gruppens betydning som støtte for deltagerne i bearbejdningen af tabet og for processen med at komme overens med den nye tilværelse. Vores erfaring er, at ikke kun mennesker med et kompliceret sorgforløb har brug for støtte i den første svære periode efter en pårørendes sygdomsforløb og efterfølgende død. MODELFOTOS: BAM/SCANPIX terapeut, socialrådgiver og psykolog, under onkologisk afdeling på Odense Universitets Hospital. Teamet arbejder inden for palliation af kræftpatienter og deres pårørende. I dette arbejde møder vi dagligt de pårørende til døende kræftpatienter, og senere møder vi dem som efterladte. Den psykologiske belastning forbundet med at være pårørende til en uhelbredelig syg og fx at have plejeorlov for at medvirke til pasningen af den syge i eget hjem, er stor og specielt i de langvarige sygdomsforløb både fysisk og psykisk udmattende. I anerkendelse af den massive psykiske belastning, de pårørende er udsat for, tilbyder vort team henholdsvis familie- og individuelle samtaler med de pårørende og efterladte, ligesom vi tilbyder grupper til de efterladte. Grupperne er ikke specielt ressourcekrævende for personalet, idet målet er at gøre en kort og intensiv terapeutisk indsats for herefter at lade det være op til gruppedeltagerne, om de selv ønsker at fortsætte gruppen som en form for netværksgruppe. Baggrund for gruppen Den palliative indsats omfatter såvel patient som familie og har til formål at forebygge og lindre lidelse gennem undersøgelse, vurdering og behandling af fysiske, psykosociale og spirituelle problemområder. Med dette udgangspunkt har Palliativt Team Fyn siden august 2005 oprettet grupper for efterladte til vor patientgruppe med henblik på at forebygge unødvendig lidelse, lindre sorgens smerte og hjælpe deltagerne til at komme overens med tabet af afdøde. Teoretisk tager gruppearbejdet udgangspunkt i Stoebes & Stoebes To-Spors-Model om sorg, som forsøger at integrere tidligere teorier om sorg. I modellen forstås sorg som en kompleks, adaptiv og dynamisk proces, der bevæger sig på to spor i konstant forandring og vekselvirkning mellem konfrontation og undgåelse af tabet. Processen ses som en aktiv coping, hvor tabet integreres i den efterladtes selvopfattelse, samtidig med at personen revurderer positive og negative opfattelser i forbindelse med tabet. I overensstemmelse med denne opfattelse arbejder vi i grupperne med henholdsvis det Tabsorienterede spor, hvor fokus rettes mod tabet, sorgen og savnet, og Genindførelsessporet, hvor fokus rettes mod den ny tilværelse og udfordringerne forbundet hermed. De væsentlige temaer i gruppearbejdet er: chok, smerte, savn, længsel, andre følelser direkte relateret til tabet, etablere sig i den forandrede verden, tilpasning til livet uden afdøde, udvikle nye roller, identitet og relationer, arbejde med at forholde sig til nye ting og lære nye færdigheder. Formål og målgruppe Formålet med grupperne er at støtte de efterladte i deres sorgprocesser, ved at deltagerne gives et rum til sammen med andre at reflektere over tabet af afdøde og deres nye situation. Gennem gruppearbejdet vurderer vi endvidere, om der er deltagere, der skønnes at have behov for yderligere indsats, og drøfter denne problemstilling med vedkommende. PSYKOLOGNYT

3 Deltagerne får mulighed for at møde andre, som befinder sig i en lignende situation, og i dette forum udveksle erfaringer omkring tanker, følelser og handlinger i forbindelse med sygdomsforløbets sidste tid, sorgen og savnet af afdøde, samt deltagernes måde at forholde sig til fremtiden på. Gruppen henvender sig til efterladte, hvor afdøde har været henvist til Palliativt Team Fyn, og hvor familiens kontaktperson har vurderet, at den efterladte kan profitere af et kortere forløb i en gruppe med ligestillede. Tilbuddet er blevet givet til de efterladte, som skønnes at befinde sig i et normalt sorgforløb, mens personer, hvor sorgbearbejdningen vurderes at være særlig kompliceret, tilbydes individuelle samtaler med teamets psykolog eller henvises til privatpraktiserende psykolog. For at gruppen kan være så homogen som muligt, er deltagelse primært blevet tilbudt den efterladte partner to-fire måneder efter dødsfaldet. Det er blevet tilstræbt, at gruppen sammensættes af både mænd og kvinder. De udvalgte deltagere modtager en brochure over gruppens form og indhold m.m. inden gruppens etablering. Valg af form Grupperne er lukkede og ledes af to faste medlemmer af det palliative team. De blev i første omgang tilbudt som et forløb med i alt fire sessioner. De indsamlede erfaringer vi- ste imidlertid, at det var hensigtsmæssigt at tilbyde en ekstra session, således at ét møde (det fjerde) forløb uden gruppelederne. Denne model har vist sig at styrke den uformelle kontakt mellem deltagerne og bidrager til en større afklaring hos den enkelte af behovet for at mødes i gruppen efter endt forløb i teamets regi. Møderne bliver på nuværende tidspunkt afholdt med to ugers mellemrum. Hver session varer tre timer og tager udgangspunkt i et bestemt tema, således at man de første sessioner taler om oplevelser og følelser i forbindelse med sygdomsforløbet og døden, mens de sidste sessioner primært fokuserer på fremtiden. Vi ser det som væsentligt, at temaerne har en fleksibilitet, der giver plads til diskussion af netop det, der aktuelt fylder hos den enkelte eller gruppen. Alle sessionerne indeholder en pause på 30 minutter, hvor der serveres te og kaffe. Pausen vægtes højt, idet den giver rum for uformel snak og det, at deltagerne lærer hinanden bedre at kende. Grundet ønsket om, at hver deltager får rum til at fortælle sin historie og forholde sig til egne og de øvrige medlemmers problemstillinger i gruppen, har vi begrænset antallet af deltagere til fem-seks personer. Samtidig giver den mindre gruppe mulighed for, at deltagerne hurtigt føler sig trygge i gruppen, hvilket er vigtigt i betragtning af gruppernes korte forløb. Ved sidste gruppemøde får deltagerne udleveret et eva- 6 PSYKOLOGNYT

4 Vi bliver i stigende grad opmærksomme på den belastning, efterladte til kræftramte oplever gennem sygdomsforløbet. lueringsskema, hvor der spørges ind til deres tilfredshed og udbytte af deltagelsen, herunder gruppens struktur og de anvendte metoder. De bedes om at udfylde dette og sende det tilbage til os inden for et par uger. Gruppearbejde og pauser For os er det en stor tilfredshed at kunne tilbyde støtte og gruppeforløb til de efterladte. Gruppelederne mærker, hvor meget gruppen betyder for deltagerne, og vi tror på, at selv om forløbet ikke er langvarigt, så danner de efterladtes deltagelse i gruppen en god ballast for dem i deres videre sorgforløb. De lærer meget om sorg, om deres egen og andres måder at tackle sorgen på, og de ser, at de ikke er alene. Herved normaliseres deres egne sorgreaktioner. De oplever også, hvilke bekymringer og overvejelser andre gør sig om de udfordringer, deres nuværende situation stiller dem i. De fælles udfordringer og oplevelser giver dem mere styrke og mod til at forholde sig til og tackle dagligdagen og fremtiden. De får mulighed for at danne et netværk med hinanden, som kan være til hjælp for dem i deres videre sorgproces og i de tiltag, de gør med at skabe sig en ny tilværelse. Som gruppeledere lærer vi meget af deltagerne om sorg og håndteringen heraf, ligesom vi lærer om vanskelighe- PSYKOLOGNYT

5 derne med at blive i stand til at leve alene, og vi lærer om gruppeprocesser og gruppedynamik. Vi udvikler til stadighed vore metoder og føler, at vores indsats har stor betydning forskel for gruppemedlemmerne. Den uformelle snak, som primært finder sted i pauserne, er meget givende for deltagerne. Ofte er indtrykket, at den halve time slet ikke er tilstrækkelig for deltagerne, og efter møderne bliver der talt uformelt sammen. De fleste grupper aftales at mødes igen, når forløbet afsluttes hos os. At grupperne er forholdsvis små, hjælper til, at alle bliver indlemmet i gruppen, og deltagerne knytter sig til hinanden. Der skabes hurtig tryghed i gruppen samt gensidig omsorg. Det er også vores erfaring, at selvom der kan være stor forskel på deltagerne i forhold til social status og livserfaringer, så overskygger deres fælles udgangspunkt disse forskelle og gør, at de kan bruge og føle omsorg overfor hinanden. Et frirum Der er ikke tvivl om, at gruppen skaber et frirum, hvor deltagerne kan tale om og føle sig hørt om de tanker og følelser, de hver især har. Vi hører ofte udsagn som: Det gør godt at være sammen med andre, der har haft samme oplevelser. I skulle vide, hvor meget jeres indsats har gjort, og at man har en livline hos jer. Det har været godt at få sat ord på oplevelser og tanker i en svær tid. Til daglig bliver der jo ikke gået i dybden. Det er vores indtryk, at den tidsmæssige afstand mellem dødsfaldet og starten i gruppen ikke har nogen væsentlig betydning for udbyttet af gruppen. Både de, som begynder kort efter dødsfaldet, og de, der begynder nogle måneder senere, profiterer af forløbet. At have to gruppeledere tilknyttet hver gruppe har givet mange fordele, bl.a. at samspillet mellem gruppelederne medvirker til at holde energien i gruppen oppe. I en gruppe for efterladte kan der forekomme perioder, hvor energiniveauet bliver tungt, og hvor samspillet mellem gruppelederne kan hjælpe til at dette igen højnes. Samspillet mellem gruppelederes arbejdsmæssige og personlige forskellighed vurderes ligeledes at være meget positivt, idet det medvirker til større fleksibilitet i arbejdsfor- 8 PSYKOLOGNYT

6 LITTERATUR men og et bredere perspektiv i sessionerne. De faglige drøftelser og overvejelser giver gode forudsætninger for at justere og korrigere i løbet af processen. Endelig har tilstedeværelsen af to gruppeledere medført en øget opmærksomhed og mulighed for at tage vare på de deltagere, som periodevis har haft det svært i gruppen Vi er sikre på, at en sådan model med fordel kan anvendes i andre eller tilsvarende sammenhænge, hvor tilbuddet om korte gruppeforløb kan facilitere sorgprocessen blandt de efterladte. Måske kan denne artikel derfor tjene til inspiration for andre til at tilbyde støtte til efterladte af alvorligt syge pårørende. Inge Merete Manuel, cand.psych. Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital Buellj.s. & Bevis, J. Bereavement Groups in the Hospice Program. The Haworth Press, Inc., Elklit, Ask. Reinholt, Nina. Efterladte risikerer PTSD. Psykolog Nyt, (17) Gray, S.W. et al. Using the Solution Focused Brief Therapy Model with Bereavement Groups in rural Communities: Resiliency at its best. The Hospice Journal, vol. 15 (3) Lobb, E.A. et al.: Suffering Loss and Grief in Palliative Care. Aust. Fam. Physician. 2006, (Oct. 35 /10), Maciejewski, P.K. et al. An Empirical Examination of the Stage Theory of Grief. Jama. (7), 2007, vol. 297, O Connor Maja. Sorg som en tosporet model. Omsorg 1/2006, 3-8. Onrust, S. et al. Predictors of Psychological Adjustment after Bereavement. Int. Psychogeriatr. 2006, sep. 14, Ringdal, G.I. et al. The first year of grief and bereavement in close family members to individuals who have died of cancer. Palliat.Med Mar: 15(2), Stoebe, M.S. et al. Does disclosure of Emotion Facilitate recovery from Bereavement. J.of consulting and Clinical Psychology 70 ( ). Stoebe, M.S. & Schut, H.W. The dual Process model of coping with bereavement: Rationale and description. Death Studies 23, , Yalom, I.P.: Bereavement groups: Techniques and Themes. Int. J. of Group Psychotherapy, 1988 Oct. 38 (4) PSYKOLOGNYT