PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

Transkript

1 PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

2 PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt behandling 3. Efterspørgsel efter den rigtige behandling frem for mere behandling Kan DRG-systemet følge med til denne udvikling? Svaret er JA: men der skal ske forandringer i DRG-systemet

3 FORMÅLET MED DRG-SYSTEMET DRG-systemet er en værktøjskasse, og kan anvendes til mange formål Anvendelsen af DRG-systemet stiller krav til indholdet i værktøjskassen

4 DRG-SYSTEMET ANVENDES INTERNATIONALT DRG- eller Casemix-systemer er internationalt anerkendt metode Anvendes i stort set alle vestlige lande, og også meget udbredt i Asien Kendetegnende er, at værkstøjskassen er forholdsvis ens bygget op, men anvendelsen af DRG-systemet er vidt forskellig

5 DRG-SYSTEMET I DANMARK Vi har nu haft DRG-systemet i en mere end 18 år i Danmark Først blev det anvendt til produktivitetsopgørelser Dernæst betaling af mellemamtslige patienter Efterfulgt af afregning af meraktivitet Senest til kommunal medfinansiering Lokalt i amterne/regionerne har det været anvendt på forskellig vis til afregning på sygehus- og/eller afdelingsniveau Hvad skal der ske med DRG-systemet nu?

6 PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt behandling 3. Efterspørgsel efter den rigtige behandling frem for mere behandling

7 FORANDRINGER I PATIENTBEHANDLINGEN DRG-systemet skal afspejle den kliniske virkelighed på sygehusene Hvis ikke systemet rykker sig i takt med forandringerne i den kliniske praksis, så begrænses anvendelsesmulighederne

8 UDVIKLINGEN I PATIENTBEHANDLINGEN Udviklingen går hurtigt i patientbehandlingen i dag Omlægning fra stationær til ambulant behandling Accelererede forløb Behandling af patienter uden for sygehuset - Telemedicin - Hjemmebesøg/udebesøg Samarbejde på tværs af sektorer

9 TILPASNING AF DRG-SYSTEMET Den ændrede kliniske praksis kræver tilpasninger i DRG-systemet

10 GRUNDLAGET FOR DRG-SYSTEMET I DAG Stationære patienter Ambulante patienter DkDRG-systemet DAGS-systemet Gruppering til gråzone-grupper

11 GRUNDLAGET FOR DRG-SYSTEMET I DAG I grove træk så gælder det: - Indlagt er dyrere end ambulant - Varigheden af opholdet siger noget om tyngden - Der udføres i ambulant regi kun en ydelse af gangen Men disse antagelser holder ikke længere

12 HVOR SKAL VI HEN? DRG-systemet skal flytte sig til den nye virkelighed Metoderne skal udtænkes, og datagrundlaget skal sikres

13 HVOR SKAL VI HEN? Når virkeligheden ikke længere skelner skarpt mellem indlagte og ambulante patienter skal systemet heller ikke. Det betyder, at vi skal arbejde mod, at der kun er én grupperingsnøgle for hele sygehusaktiviteten I princippet kan det oversættes til, at alle DRG-grupper bliver gråzoner

14 ET SAMLET DRG-SYSTEM Hvad er fordelene ved et samlet DRG-systemet? Traditionelt var ambulante patienter lettere og dermed billigere end indlagte patienter. Men denne sammenhæng er ikke længere entydig. Der kan dannes forløb mellem ambulante og stationære kontakter. Der vil tilstræbes ens takst for accelererede ambulante besøg eller den mere traditionelle indlæggelse med flere undersøgelser. Ved at lave ét DRG-system så mindskes organiseringen af sygehusets afdelinger betydningen af, hvilken afregning der kan opnås

15 HVAD SKAL DER TIL? Data: For at DRG-systemet kan fungere kræver det gode aktivitetsdata I Danmark er vi heldige at have Landspatientregisteret Landspatientregisteret (LPR) er oprettet i 1977, og datamodellen har været stort set uændret siden da. Vi skal udvikle datamodellen, så den også i højere grad afspejler den kliniske praksis i dag. Dette skal ikke betyde flere registreringer, men indberetningen til LPR skal moderniseres Dette sker i LPR2016-projektet i forbindelse med at LPR skal i udbud.

16 HVAD SKAL DER TIL? Byggeklodserne i DRG-systemet I dag er der en række ydelser som udføres på sygehusene, som ikke er med i DRG-systemet. Alt bør beskrives i byggeklodserne til DRG-systemet Det betyder, at tværgående specialer skal indgå Telemedicin Udgående funktion Sammedagspakker Tværsektorielt behandling Etc.

17 PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt behandling 3. Efterspørgsel efter den rigtige behandling frem for mere behandling

18 PÅ TVÆRS AF SEKTORER Udviklingen i patientbehandlingen går mod mere specialiserede sygehuse og mere behandling skal ske i almen praksis, hos speciallægerne og i kommunerne Det stiller krav til, at vi kan sammenligne behandlingerne i de forskellige sektorer At vi ud fra LEON-princippet (Laveste Effektive Omkostningsniveau) kan vise, hvor vi får mest sundhed for pengene. Derfor skal byggeklodserne udvides til også at dække alle sektorerne For at vi kan beskrive byggeklodserne i den primære sektor kræver det data. Fokus skal derfor være på at få kvalitetssikret det datagrundlag der findes i dag, og udvikle de områder, hvor det er mangelfuldt

19 PÅ TVÆRS AF SEKTORER Hvis vi får beskrevet byggeklodserne i hver del af de forskellige sektorer, kan vi sammensætte dem i forløb efter behov Vi vil kunne beskrive det sammenhængende patientforløb klinisk og økonomisk Et godt sted at starte er kronikerforløb Bemærk, at der som udgangspunkt ikke er tale om at forsøge at dække alt med DRG-grupper, men at bruge systemets redskaber til belysning af ydelser og deres omkostninger

20 PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt behandling 3. Efterspørgsel efter den rigtige behandling frem for mere behandling

21 EFTERSPØRGSEL AF DEN RIGTIGE BEHANDLING DRG-systemet har i mange år været anvendt til honorering af meraktivitet Vi skal nu dreje fokus til kvalitet i behandlingen DRG-systemet kan ikke stå alene her, men det kan være et supplement Vi skal inddrage pakkeforløb og kliniske retningslinjer og vurdere, om de er opfyldte Vi kan belyse forskelle i klinisk adfærd, deres omkostninger og det outcome, der er knyttet de til forskellige valg

22 KVALITET OG DRG-SYSTEM Styrken i DRG-systemet er - Viden om patienttyngde - Viden om omkostningsdriverne altså hvilke elementer i behandlingen har ført til omkostningerne Styrken i kvalitetsmål: - Viden om effekten af behandlingen

23 KVALITET OG DRG-SYSTEM Hver for sig mangler en del af billedet, men kombineres kvalitetsmålene med DRG-systemet så opnår vi: - Viden om effekten i forhold til det forskellige patient casemix - Viden om hvad god kvalitet koster

24 OPSUMMERING Pointen er at DRG-systemet er en værktøjskasse Værktøjskassen skal løbende vedligeholdes, så den har alle de rigtige redskaber Redskaberne skal anvendes både til nationale formål og til lokale formål Hvis vi sikrer, at byggeklodserne i vores værktøjskasse er robuste, så giver de ganske omfattende information til alle niveauer af sundhedssektoren

25 OPSUMMERING Et samlet DRG-system inden for sygehussektoren - Der underbygger omlægning fra stationær behandling til ambulant behandling DAGS Gråzone DRG

26 OPSUMMERING Beskrive alle relevante byggeklodser på tværs af sektorerne Kroniker besøg Blodtryks måling Skade Knæoperation Hjemme pleje Plejehjem Vaccination Forebyggelsessamtale Kemoterapi Diabetes behandling Fødsel Sårbehandling

27 OPSUMMERING Beskrive alle relevante byggeklodser på tværs af sektorerne Sammensætte byggeklodserne i relevante forløb Kroniker besøg Blodtryks måling Skade Hjemme pleje Vaccination Kemoterapi Kronikerforløb på tværs af sektorerne Fødsel Diabetes behandling Plejehjem Forebyggelsessamtale Knæoperation Sårbehandling

28 OPSUMMERING Benytte DRG-systemet til at belyse klinisk adfærd, patienttyngden og deres omkostninger i forhold til kvaliteten i behandlingen. Det vil give os godt billede på, hvad vi får ud af pengene i sundhedsvæsnet Bedre sundhed for pengene

29 Tak for jeres opmærksomhed