Indledende bemærkninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledende bemærkninger"

Transkript

1 Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den 16. juli blev grundstenen nedlagt, og den 3. november begyndte den sin virksomhed som højskole. Det er i den anledning, denne bog udsendes - ikke som et festskrift direkte i anledning af jubilæet, men en skildring af den bornholmske højskolebevægelses historie. Den første begyndelse blev imidlertid gjort længe før Det skete i Åkirkeby allerede i 1856, men det blev ret kortvarigt. I 1866 begyndtes der så småt igen, denne gang i Sandvig, og fra da af har der med enkelte korte afbrydelser været holdt højskole på Bornholm lige siden. Efter to år i Sandvig var det fra 1868 på Pæregård i Østerlars, og fra 1870 i en nyopført skolebygning i Østermarie. Denne virksomhed måtte imidlertid opgives i vinteren Arbejdet havde dog ikke været forgæves. Det ser i høj grad ud til, at der var lagt et godt fundament for en fortsættelse af arbejdet på et nyt sted, da man kørte fast i Østermarie. Det blev så den nye højskole ved Ekkodalen, som har fungeret lige siden. Nærværende bog indeholder som første del en kort oversigt over hele forløbet fra den første begyndelse i 1856 og helt frem til nutiden. Dernæst følger som anden del en detaljeret skildring af de første højskoler indtil den nuværende ved Ekkodalen blev oprettet. Derefter følger som tredje del en udførlig skildring af denne højskoles historie frem til Endelig er der som fjerde del en statistisk bearbejdning af skolens elevhold i tidsrummet Når jeg indleder bogen med en kort oversigt over hele historien, er det, fordi denne skulle give mulighed for hurtigt at skaffe sig et overblik over hele forløbet. Derefter skulle det være muligt at "plukke" i resten af skildringen inden for områder, der eventuelt har den enkelte læsers særlige interesse, f.eks. den tid, man selv har været elev e. lign. samtidig med, at man kan bevare overblikket ved hjælp af oversigten. Når jeg slutter den detaljerede skildring med 1945, er det af flere grunde. Først og fremmest det historiske forhold, at antallet af bornholmske elever efter den tid blev så lille, at skolens rolle som lokal højskole reelt var udspillet. Og da det under arbejdet blev klart for mig, at der med hensyn til dette er klare sammenhænge mellem højskolen i Østermarie og den nye ved Ekkodalen, er jeg kommet til den slutning, at det historisk set er langt vigtigere at få registreret den ældste højskolehistorie i denne forbindelse, da den ellers ville være i fare for at går helt i

2 glemmebogen. Tiden efter 1945 blev i mange år én lang, sej kamp for skolens overlevelse, og herunder skiftede den karakter til en i princippet landsdækkende højskole med de samme betingelser som alle andre, men med det ikke ubetydelige handicap, at den ligger i en yderkant af landet. En stor del af denne historie har jeg ganske vist allerede bearbejdet, men den hører naturligt hjemme sammen med en skildring af det videre forløb frem til i dag. Når det ikke er med her, men må vente til en eventuel senere udgivelse, har det noget at gøre med et par andre grunde til at standse ved Det er dels bogens omfang, dels at jeg efter et intenst arbejde har behov for et pusterum, og endelig dels på grund af tidnød. Lidt forenklet sagt drejer meget af den lidt ældre historieskrivning om de danske højskoler sig i det væsentligste om tre forhold: 1) de idéhistoriske forudsætninger, 2) de enkelte højskoler som institutioner og 3) disses forstandere. En af denne skoles forstandere, Thomas Thomsen, skal således et sted have skrevet, at han ikke kunne få øje på nogen lærerstand i højskolernes historie. Jeg har her forsøgt at anlægge et bredere sigte. Skolens ledere er fortsat tilgodeset i betydelig grad, da de som noget selvfølgeligt blev betragtet som hovedpersonerne og reelt også var det. Men i det omfang, kilderne har gjort det muligt, er også lærere, bestyrelsesmedlemmer, aktionærer og andre inddraget i skildringen. Desuden har jeg lagt megen vægt på, at tidligere elever kommer direkte til orde gennem erindringer, vi har bedt dem skrive, eller ved andet materiale. Det har medført, at der en del steder er ret hyppige skift mellem citaterne og min tekst, hvilket uvægerligt gør det sværere at læse, men sådan har jeg altså valgt at gøre det. Specielt i denne del af stoffet er der uundgåeligt nogle gentagelser, men de er dog tilstræbt begrænset til det mindst mulige. Endvidere har jeg forsøgt at inddrage så mange sider af højskolevirksomheden som muligt, lige fra det overordnede formål med virksomheden, ånden bag det hele så at sige, til undervisningen, det daglige liv, og ikke mindst de mange praktiske forhold og økonomiske problemer, der også var en uundgåelig del af foretagendet. Og ligeledes hvordan de største af disse ting flere gange blev klaret ved store indsamlinger af penge blandt "højskolens venner" rundt om på øen. Udover det har jeg så vidt muligt forsøgt at kaste lys over skolens funktion som lokal højskole - så at sige dens samspil med det bornholmske lokalsamfund. Det kommer især til udtryk i de statistiske analyser i sidste den del, men hvor kilderne har gjort det muligt, har jeg også i den almindelige skildring forsøgt at indkredse den grundtvigske højskolebevægelse lidt nærmere. Når det gælder den ældre tid, især før 1893, men i nogen grad også

3 helt frem til 1923, så er kildematerialet noget "ujævnt", og det bærer fremstillingen naturligvis præg af. Der er en del "bare pletter", som man gerne ville have nærmere belyst, men må lade ligge, fordi der ingen relevante oplysninger findes. Som det vil fremgå, har jeg fundet det naturligt i hovedsagen at lade de enkelte forstanderes "regeringstid" danne grundlag for kapitelinddelingen. Fremstillingen inden for de enkelte kapitler er for det meste tematisk, således at de enkelte emner behandles hver for sig. Dog er Andreas Hansens ret lange forstandertid på 17 år til dels opdelt i tre perioder, således at dette kapitel er en kombination af en tematisk og kronologisk fremstilling. Det er resultatet af 12 års arbejde i en væsentlig del af min fritid, der fremlægges i denne bog. Det er dog ikke hele arbejdsresultatet. For at kunne lave en fyldestgørende statistik var det nødvendigt at efterforske elevernes hjemsteder og familieforhold, og det førte mig også ind i et slægtshistorisk arbejde, som viste sig at være meget givende og interessant. Uden dette som sidegevinst, er det ikke sikkert, at de statistiske analyser var blevet så udførlige, som de er. Jeg håber, der i tidens løb vil blive mulighed for at udgive større eller mindre dele af dette stof også. Allerede mens jeg læste til lærer på Den frie Lærerskole i Ollerup, havde jeg en drøm om engang at foretage noget forskning i højskolens historie, og det ville selvfølgelig være naturligt at begynde dér, hvor man fik sit virke. Kort efter at jeg i 1967 blev ansat her på Bornholms Højskole, orienterede jeg mig derfor om skolens historie, som den fremstilles i forskellige artikler, og året efter lavede jeg et projektarbejde med eleverne i anledning af, at det om efteråret var 75-året for skolens oprettelse. Senere skrev jeg til årsskriftet en slags historisk kavalkade over noget af stoffet. Siden lå det ret stille i mange år. Det skyldtes dels travlhed i arbejdet, men også til dels, at jeg i første omgang fandt udviklingen her på Bornholm noget atypisk og derfor forekom knap så interessant som den store "hovedstrøm". Det hed sig, at den første begyndelse i Åkirkeby var mere landbrugsskole end højskole, og at de senere højskoleprojekter var inspireret af en udpræget pietistisk vækkelsesprædikant. Dertil kom den underligt "urolige" begyndelse med skolevirksomhed flere steder inden der endelig blev en "rigtig" højskole. Efterhånden som jeg fik lidt mere viden - specielt om højskolerne i bredere almindelighed - ændredes dette billede dog noget, og i 1981 skete der så det, at daværende socialinspektør i Åkirkeby, Werner Hansen, gjorde mig opmærksom på, at det i samme år var 125-året for den første begyndelse i Åkirkeby. Det følte jeg, der måtte gøres noget

4 ved, så det blev markeret ved, at jeg holdt et foredrag om temaer i højskolens historie på efterårsmødet samme år; og foredraget blev senere optrykt som artikel i årsskriftet. I de forløbne 12 år siden da har jeg så arbejdet videre med stoffet, i den første fase godt hjulpet med indsamling af kildemateriale af min kollega, Steen Balle. Under arbejdet er de førnævnte - atypiske - ting blevet afgørende korrigeret. Det er desuden blevet mig klart, at forløbet her på Bornholm ikke er noget særtilfælde, men tværtimod meget ligner en hel del andre højskolers udvikling. I denne som i flere andre sammenhænge kunne man derfor godt betegne Bornholm som "Danmark i en nøddeskal". I næsten alle forhold, hvor det er muligt at drage sammenligninger mellem forholdene omkring de bornholmske højskoler og forholdene for højskoler i resten af landet, er der i hvert fald betydelig overensstemmelse. Og netop fordi Bornholm er et så klart afgrænset område, og Bornholms Højskole i hovedsagen var henvist til at være en lokal skole, har det især i den statistiske del givet nogle formentlig ret enestående muligheder for at klarlægge forholdet mellem skolen og det omgivende samfund. Bornholm er muligvis det eneste sted i landet, hvor en sådan analyse kan foretages - bl.a. fordi øens begrænsede størrelse også gør det overkommeligt. Det er ikke mindst under dette perspektiv, at hele dette arbejde har været lærerigt og givende, selv om det også har været noget af en kraftanstrengelse at få gjort færdigt. Arbejdet med kildestoffet har imidlertid også belært mig om, hvor let historiske "sandheder" kan opstå, uden at de har ret meget hold i virkeligheden. Det vil der være nogle eksempler på undervejs. Jeg vil gerne i denne indledning sige tak til alle, der i en eller anden henseende har medvirket til bogens tilblivelse. Det gælder i første række min kollega, Steen Balle, som jeg takker for godt samarbejde om at indsamle kilder i den indledende fase. Han fandt frem til nogle kilder, især et stort erindringsværk af en elev fra 1890-erne og fik et interview med forstander Gamborg Nielsen, uden hvilke skildringen havde manglet nogle meget væsentlige elementer. Ligeledes tak til Steen for den første korrekturlæsning af det færdige manuskript. Dernæst vil jeg gerne sige tak til alle de mange rundt omkring på Bornholm og enkelte ovrefra, der beredvilligt har skrevet skildringerne om deres højskoletid eller givet oplysninger om tidligere elever eller andet, det være sig skriftlig, ved mange telefonsamtaler eller ved personlig kontakt. Det har alt sammen været med til at danne et mere fuldstændigt billede af den folkebevægelse, der førhen var den afgørende forudsætning for højskolens eksistens og trivsel.

5 Bornholms Højskole i april 1993 Svend Aage Møller

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 1 3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 Åbningshilsen. Foråret har brudt vinterens magt og vi mærker

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

18. Effektiv Medlemskommunikation

18. Effektiv Medlemskommunikation 18. Effektiv Medlemskommunikation Det ser let ud, når det virker kommunikationen. Men når det ikke gør, kan det være svært at spotte, hvor det går galt. Men forskellen på, om man når og engagerer målgruppen,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

et meget bedre samspil med arbejdsmarkedets parter end regeringen har lagt op til i det nuværende udspil.

et meget bedre samspil med arbejdsmarkedets parter end regeringen har lagt op til i det nuværende udspil. PDM 'HWPDQK UHU«Det man hører er man selv siger de hvert 10. minut i radioen. En ny jingle af den slags, der ikke er til at slippe af med, når man først har fået den i hovedet. Det man hører er man selv.

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Formandsberetning. Nyhedsbrev Januar 2004

Formandsberetning. Nyhedsbrev Januar 2004 Nyhedsbrev Januar 2004 Formandsberetning År 2004 bliver foreningen Den Sikre Vejs andet leveår, et år vi i foreningens bestyrelse glæder sig meget til, da vi har store forhåbninger for foreningens udvikling

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Fornyelse af overskolen

Fornyelse af overskolen Fornyelse af overskolen Undervisningen i overskolen (9. klasse og de tre videregående trin) antager nye former fra og med skoleåret 2013-14. Læs om de vigtigste forandringer her. Sådan gør du når du går

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet

Læs mere

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen

Læs mere

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier.

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier. Indledning Explora har i foråret 2005 udført en instrumentalitetsanalyse for De Lokale Ugeaviser. Formålet med instrumentalitetsanalysen er at beskrive, hvordan danskerne læser ugeaviserne, og hvorfor

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Figur 1 Volleyball konkurrencen

Figur 1 Volleyball konkurrencen Jätte bra Rix 12 Rix er Sveriges årlige landslejr, hvor der i år deltog ca. 200, deriblandt mig, fordelt på forskellige camps. Hver lejr svarede til Sveriges regioner, og så var der en international lejr,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

SKOLEBLADET Af Victor T., 6. kl.

SKOLEBLADET Af Victor T., 6. kl. Fastelavn SKOLEBLADET Af Victor T., 6. kl. Fre vinterferien holdt vi fastelavn. Der blev slået katten af tønden og spist fastelavnsboller. Førskolebørnene og 0. kl. havde en tønde sammen, kattekongen blev

Læs mere

T A L K U N N E N. Datasæt i samspil. Krydstabeller Grafer Mærketal. INFA Matematik - 1999. Allan C

T A L K U N N E N. Datasæt i samspil. Krydstabeller Grafer Mærketal. INFA Matematik - 1999. Allan C T A L K U N N E N 3 Allan C Allan C.. Malmberg Datasæt i samspil Krydstabeller Grafer Mærketal INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I perioden oktober november 2011 blev kampagnen Snyd ikke dig selv / Snyd ikke virksomheden gennemført. Bag kampagnen stod de lokale beskæftigelsesråd

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Gør ADHD til håb og handlekraft

Gør ADHD til håb og handlekraft Gør ADHD til håb og handlekraft ADHD-foreningens målsætningsprogram 2016 2018 Oplæg til godkendelse på ADHD-foreningens Landsmøde 29. maj 2016 EN KORT BAGGRUND Da ADHD-foreningen blev dannet i 1982, fandtes

Læs mere

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER Frivilligrådet Juni 2010 Copyright Frivilligrådet 2010 Udarbejdet af Frivilligrådet Udviklingskonsulent Sofie Billekop sb@frivilligraadet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Aage, Ejner og Elna. Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius

Aage, Ejner og Elna. Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius Aage, Ejner og Elna Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius 2 3 11 Billederne Aage kan godt huske, da Marlene kom og spurgte, om hun måtte fotografere dem til sit projekt. Sådan noget pjat ville jeg

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

AALBORG lljniversitet HD-STUDIERNE SKRIFTLIG EKSAMEN I ERHVERVSØKONOMI (OMPRØVE) 8. AUGjUST 1997

AALBORG lljniversitet HD-STUDIERNE SKRIFTLIG EKSAMEN I ERHVERVSØKONOMI (OMPRØVE) 8. AUGjUST 1997 AALBORG lljnverstet HD-STUDERNE SKRFTLG EKSAMEN ERHVERVSØKONOM (OMPRØVE) 8. AUGjUST 1997 Opgaverne vurderes med følgende vægte: Opgave l: 20% Opgave 2: 35% Opgave 3: 25% Opgave 4: 20% 100% /67 1 AS Workingcloth

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Nyt fra børnehaveklassen, l. & 2. klasse.

Nyt fra børnehaveklassen, l. & 2. klasse. Til forældre og andre venner. Endnu en periode med en glad og arbejdsom atmosfære er forløbet siden sidste nyhedsbrev. Og nu er det næsten blevet sommer! Eleverne nyder de udendørs aktiviteter, og humøret

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Dyrker du også. ekstrem sport? En pjece for elektrikere og blikkenslagere om risikoen ved arbejde i højden.

Dyrker du også. ekstrem sport? En pjece for elektrikere og blikkenslagere om risikoen ved arbejde i højden. Dyrker du også ekstrem sport? En pjece for elektrikere og blikkenslagere om risikoen ved arbejde i højden. Hvem siger at arbejde i højden er farligt? Det siger Henriette på 7 år - og hun ved hvad hun

Læs mere

SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by

SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Fotos fra Skagen omkring 1900 Undervisningsmaterialet

Læs mere

MatematikFessor gør læring synlig

MatematikFessor gør læring synlig GÆSTEINDLÆG MatematikFessor gør læring synlig Avanceret statistik-modul viser nøjagtigt, hvad eleverne kan, og hvor de har udfordringer. Fessor er en kærkommen big brother for lærere og elever på Broskolen

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

Ugebrev uge 33 gruppe 2

Ugebrev uge 33 gruppe 2 Ugebrev uge 33 gruppe 2 Vi er kommet godt i gang med den første uge. Vi har fået 2 nye elever i gruppe 2. Det er Simone, der er kommet tilbage til 2. klasse og Mikkel, der er kommet i 2. klasse, da Simested

Læs mere

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 Katalog Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 1 Per-Olof Johansson KATALOG Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og Lokal indsamling

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9.

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. klassetrin: statistisk sandsynlighed, kombinatorisk sandsynlighed og personlig

Læs mere

Afgangseksamen nærmer sig!

Afgangseksamen nærmer sig! Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: Afgangseksamen nærmer sig! Mens foråret så småt meldte sig, fik vi hold på terminsprøverne for de 24 afgangselever. Der er nu en god måned til at finpudse fagligheden

Læs mere

Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09

Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09 Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09 Når kommentatorerne erklærer, at en vigtig spiller bliver skadet under en fodboldkamp, kan det være svært at gennemskue, hvad der er for en skade,

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

7.2 Flugten. Check-in. Introduktion til denne aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Formål

7.2 Flugten. Check-in. Introduktion til denne aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Formål 72 Flugten - Lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 7 72 Flugten Introduktion til denne aften Denne aften er en spændende, men også meget indholdsfyldt aften Den handler om, at man ligesom Jonas ikke altid

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 30. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 380/31/172/459//662/439/467/122

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 30. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 380/31/172/459//662/439/467/122 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 30. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 380/31/172/459//662/439/467/122 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Så er det blevet den fjerde søndag

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således:

På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således: Rønne, d. 20. august 2013 Kære klubledere Sikke en sommer. Varmen var jo næsten tropisk, så det har længe været forbundet med stort besvær bare at tænke på at skulle sætte sig til Pc en for at sende et

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Bogstart godt i gang 2 Startvanskeligheder 3 Netværksmøder 3 Bogstart på vej i fængsel 3 Nyt fra forskning 4 Nyt fra Medborgercentre 4 Børnehavebiblioteker

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte Notat Notat til Dialogforum Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. pehem/ jehni/lived Den 29. september 2011 Kommunernes indberetninger af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Notat. Analysenotat. Grænsehandel i stor stil

Notat. Analysenotat. Grænsehandel i stor stil Notat Analysenotat Til: Beile Grünbaum, JP Fra: Dansk Erhverv Grænsehandel i stor stil Hver anden dansker har grænsehandlet inden for de seneste 12 måneder, og omkring hver tredje husstand får dækket mindst

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den 23.9.10. Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Højskolen på Pæregård i Østerlars

Højskolen på Pæregård i Østerlars Kapitel 5 Højskolen på Pæregård i Østerlars Planerne Julius Bohn har givetvis følt sin kursusvirksomhed i Sandvig som en succes, men han har åbenbart også erkendt, at det var blandt de unge på landet,

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere