Indledende bemærkninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledende bemærkninger"

Transkript

1 Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den 16. juli blev grundstenen nedlagt, og den 3. november begyndte den sin virksomhed som højskole. Det er i den anledning, denne bog udsendes - ikke som et festskrift direkte i anledning af jubilæet, men en skildring af den bornholmske højskolebevægelses historie. Den første begyndelse blev imidlertid gjort længe før Det skete i Åkirkeby allerede i 1856, men det blev ret kortvarigt. I 1866 begyndtes der så småt igen, denne gang i Sandvig, og fra da af har der med enkelte korte afbrydelser været holdt højskole på Bornholm lige siden. Efter to år i Sandvig var det fra 1868 på Pæregård i Østerlars, og fra 1870 i en nyopført skolebygning i Østermarie. Denne virksomhed måtte imidlertid opgives i vinteren Arbejdet havde dog ikke været forgæves. Det ser i høj grad ud til, at der var lagt et godt fundament for en fortsættelse af arbejdet på et nyt sted, da man kørte fast i Østermarie. Det blev så den nye højskole ved Ekkodalen, som har fungeret lige siden. Nærværende bog indeholder som første del en kort oversigt over hele forløbet fra den første begyndelse i 1856 og helt frem til nutiden. Dernæst følger som anden del en detaljeret skildring af de første højskoler indtil den nuværende ved Ekkodalen blev oprettet. Derefter følger som tredje del en udførlig skildring af denne højskoles historie frem til Endelig er der som fjerde del en statistisk bearbejdning af skolens elevhold i tidsrummet Når jeg indleder bogen med en kort oversigt over hele historien, er det, fordi denne skulle give mulighed for hurtigt at skaffe sig et overblik over hele forløbet. Derefter skulle det være muligt at "plukke" i resten af skildringen inden for områder, der eventuelt har den enkelte læsers særlige interesse, f.eks. den tid, man selv har været elev e. lign. samtidig med, at man kan bevare overblikket ved hjælp af oversigten. Når jeg slutter den detaljerede skildring med 1945, er det af flere grunde. Først og fremmest det historiske forhold, at antallet af bornholmske elever efter den tid blev så lille, at skolens rolle som lokal højskole reelt var udspillet. Og da det under arbejdet blev klart for mig, at der med hensyn til dette er klare sammenhænge mellem højskolen i Østermarie og den nye ved Ekkodalen, er jeg kommet til den slutning, at det historisk set er langt vigtigere at få registreret den ældste højskolehistorie i denne forbindelse, da den ellers ville være i fare for at går helt i

2 glemmebogen. Tiden efter 1945 blev i mange år én lang, sej kamp for skolens overlevelse, og herunder skiftede den karakter til en i princippet landsdækkende højskole med de samme betingelser som alle andre, men med det ikke ubetydelige handicap, at den ligger i en yderkant af landet. En stor del af denne historie har jeg ganske vist allerede bearbejdet, men den hører naturligt hjemme sammen med en skildring af det videre forløb frem til i dag. Når det ikke er med her, men må vente til en eventuel senere udgivelse, har det noget at gøre med et par andre grunde til at standse ved Det er dels bogens omfang, dels at jeg efter et intenst arbejde har behov for et pusterum, og endelig dels på grund af tidnød. Lidt forenklet sagt drejer meget af den lidt ældre historieskrivning om de danske højskoler sig i det væsentligste om tre forhold: 1) de idéhistoriske forudsætninger, 2) de enkelte højskoler som institutioner og 3) disses forstandere. En af denne skoles forstandere, Thomas Thomsen, skal således et sted have skrevet, at han ikke kunne få øje på nogen lærerstand i højskolernes historie. Jeg har her forsøgt at anlægge et bredere sigte. Skolens ledere er fortsat tilgodeset i betydelig grad, da de som noget selvfølgeligt blev betragtet som hovedpersonerne og reelt også var det. Men i det omfang, kilderne har gjort det muligt, er også lærere, bestyrelsesmedlemmer, aktionærer og andre inddraget i skildringen. Desuden har jeg lagt megen vægt på, at tidligere elever kommer direkte til orde gennem erindringer, vi har bedt dem skrive, eller ved andet materiale. Det har medført, at der en del steder er ret hyppige skift mellem citaterne og min tekst, hvilket uvægerligt gør det sværere at læse, men sådan har jeg altså valgt at gøre det. Specielt i denne del af stoffet er der uundgåeligt nogle gentagelser, men de er dog tilstræbt begrænset til det mindst mulige. Endvidere har jeg forsøgt at inddrage så mange sider af højskolevirksomheden som muligt, lige fra det overordnede formål med virksomheden, ånden bag det hele så at sige, til undervisningen, det daglige liv, og ikke mindst de mange praktiske forhold og økonomiske problemer, der også var en uundgåelig del af foretagendet. Og ligeledes hvordan de største af disse ting flere gange blev klaret ved store indsamlinger af penge blandt "højskolens venner" rundt om på øen. Udover det har jeg så vidt muligt forsøgt at kaste lys over skolens funktion som lokal højskole - så at sige dens samspil med det bornholmske lokalsamfund. Det kommer især til udtryk i de statistiske analyser i sidste den del, men hvor kilderne har gjort det muligt, har jeg også i den almindelige skildring forsøgt at indkredse den grundtvigske højskolebevægelse lidt nærmere. Når det gælder den ældre tid, især før 1893, men i nogen grad også

3 helt frem til 1923, så er kildematerialet noget "ujævnt", og det bærer fremstillingen naturligvis præg af. Der er en del "bare pletter", som man gerne ville have nærmere belyst, men må lade ligge, fordi der ingen relevante oplysninger findes. Som det vil fremgå, har jeg fundet det naturligt i hovedsagen at lade de enkelte forstanderes "regeringstid" danne grundlag for kapitelinddelingen. Fremstillingen inden for de enkelte kapitler er for det meste tematisk, således at de enkelte emner behandles hver for sig. Dog er Andreas Hansens ret lange forstandertid på 17 år til dels opdelt i tre perioder, således at dette kapitel er en kombination af en tematisk og kronologisk fremstilling. Det er resultatet af 12 års arbejde i en væsentlig del af min fritid, der fremlægges i denne bog. Det er dog ikke hele arbejdsresultatet. For at kunne lave en fyldestgørende statistik var det nødvendigt at efterforske elevernes hjemsteder og familieforhold, og det førte mig også ind i et slægtshistorisk arbejde, som viste sig at være meget givende og interessant. Uden dette som sidegevinst, er det ikke sikkert, at de statistiske analyser var blevet så udførlige, som de er. Jeg håber, der i tidens løb vil blive mulighed for at udgive større eller mindre dele af dette stof også. Allerede mens jeg læste til lærer på Den frie Lærerskole i Ollerup, havde jeg en drøm om engang at foretage noget forskning i højskolens historie, og det ville selvfølgelig være naturligt at begynde dér, hvor man fik sit virke. Kort efter at jeg i 1967 blev ansat her på Bornholms Højskole, orienterede jeg mig derfor om skolens historie, som den fremstilles i forskellige artikler, og året efter lavede jeg et projektarbejde med eleverne i anledning af, at det om efteråret var 75-året for skolens oprettelse. Senere skrev jeg til årsskriftet en slags historisk kavalkade over noget af stoffet. Siden lå det ret stille i mange år. Det skyldtes dels travlhed i arbejdet, men også til dels, at jeg i første omgang fandt udviklingen her på Bornholm noget atypisk og derfor forekom knap så interessant som den store "hovedstrøm". Det hed sig, at den første begyndelse i Åkirkeby var mere landbrugsskole end højskole, og at de senere højskoleprojekter var inspireret af en udpræget pietistisk vækkelsesprædikant. Dertil kom den underligt "urolige" begyndelse med skolevirksomhed flere steder inden der endelig blev en "rigtig" højskole. Efterhånden som jeg fik lidt mere viden - specielt om højskolerne i bredere almindelighed - ændredes dette billede dog noget, og i 1981 skete der så det, at daværende socialinspektør i Åkirkeby, Werner Hansen, gjorde mig opmærksom på, at det i samme år var 125-året for den første begyndelse i Åkirkeby. Det følte jeg, der måtte gøres noget

4 ved, så det blev markeret ved, at jeg holdt et foredrag om temaer i højskolens historie på efterårsmødet samme år; og foredraget blev senere optrykt som artikel i årsskriftet. I de forløbne 12 år siden da har jeg så arbejdet videre med stoffet, i den første fase godt hjulpet med indsamling af kildemateriale af min kollega, Steen Balle. Under arbejdet er de førnævnte - atypiske - ting blevet afgørende korrigeret. Det er desuden blevet mig klart, at forløbet her på Bornholm ikke er noget særtilfælde, men tværtimod meget ligner en hel del andre højskolers udvikling. I denne som i flere andre sammenhænge kunne man derfor godt betegne Bornholm som "Danmark i en nøddeskal". I næsten alle forhold, hvor det er muligt at drage sammenligninger mellem forholdene omkring de bornholmske højskoler og forholdene for højskoler i resten af landet, er der i hvert fald betydelig overensstemmelse. Og netop fordi Bornholm er et så klart afgrænset område, og Bornholms Højskole i hovedsagen var henvist til at være en lokal skole, har det især i den statistiske del givet nogle formentlig ret enestående muligheder for at klarlægge forholdet mellem skolen og det omgivende samfund. Bornholm er muligvis det eneste sted i landet, hvor en sådan analyse kan foretages - bl.a. fordi øens begrænsede størrelse også gør det overkommeligt. Det er ikke mindst under dette perspektiv, at hele dette arbejde har været lærerigt og givende, selv om det også har været noget af en kraftanstrengelse at få gjort færdigt. Arbejdet med kildestoffet har imidlertid også belært mig om, hvor let historiske "sandheder" kan opstå, uden at de har ret meget hold i virkeligheden. Det vil der være nogle eksempler på undervejs. Jeg vil gerne i denne indledning sige tak til alle, der i en eller anden henseende har medvirket til bogens tilblivelse. Det gælder i første række min kollega, Steen Balle, som jeg takker for godt samarbejde om at indsamle kilder i den indledende fase. Han fandt frem til nogle kilder, især et stort erindringsværk af en elev fra 1890-erne og fik et interview med forstander Gamborg Nielsen, uden hvilke skildringen havde manglet nogle meget væsentlige elementer. Ligeledes tak til Steen for den første korrekturlæsning af det færdige manuskript. Dernæst vil jeg gerne sige tak til alle de mange rundt omkring på Bornholm og enkelte ovrefra, der beredvilligt har skrevet skildringerne om deres højskoletid eller givet oplysninger om tidligere elever eller andet, det være sig skriftlig, ved mange telefonsamtaler eller ved personlig kontakt. Det har alt sammen været med til at danne et mere fuldstændigt billede af den folkebevægelse, der førhen var den afgørende forudsætning for højskolens eksistens og trivsel.

5 Bornholms Højskole i april 1993 Svend Aage Møller

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 1 3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 Åbningshilsen. Foråret har brudt vinterens magt og vi mærker

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

18. Effektiv Medlemskommunikation

18. Effektiv Medlemskommunikation 18. Effektiv Medlemskommunikation Det ser let ud, når det virker kommunikationen. Men når det ikke gør, kan det være svært at spotte, hvor det går galt. Men forskellen på, om man når og engagerer målgruppen,

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

et meget bedre samspil med arbejdsmarkedets parter end regeringen har lagt op til i det nuværende udspil.

et meget bedre samspil med arbejdsmarkedets parter end regeringen har lagt op til i det nuværende udspil. PDM 'HWPDQK UHU«Det man hører er man selv siger de hvert 10. minut i radioen. En ny jingle af den slags, der ikke er til at slippe af med, når man først har fået den i hovedet. Det man hører er man selv.

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

Erfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn

Erfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn 280609 Erfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn Notat v. Lone Bang-Møller, Forskningsafdelingen, juni 2009 Indhold:

Læs mere

Formandsberetning. Nyhedsbrev Januar 2004

Formandsberetning. Nyhedsbrev Januar 2004 Nyhedsbrev Januar 2004 Formandsberetning År 2004 bliver foreningen Den Sikre Vejs andet leveår, et år vi i foreningens bestyrelse glæder sig meget til, da vi har store forhåbninger for foreningens udvikling

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Erhvervs- & Selskabsstyrelsen Direktoratet for FødevareErhverv Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte landmænd og konsulenter September 2004 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Referat. Lokalrådet. Den 25. juni 2012 kl. 17:00 holdt Lokalrådet ordinært møde i mødelokale D, Ullasvej 23, Rønne.

Referat. Lokalrådet. Den 25. juni 2012 kl. 17:00 holdt Lokalrådet ordinært møde i mødelokale D, Ullasvej 23, Rønne. Referat Den 25. juni 2012 kl. 17:00 holdt ordinært møde i mødelokale D, Ullasvej 23, Rønne. Mødet slut kl. 18.15 Medlemmer: Bjarne Kristiansen Britta Hansen Jeanette Werner Lykke Jensen Poul Aksel Eriksen

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

T A L K U N N E N. Datasæt i samspil. Krydstabeller Grafer Mærketal. INFA Matematik - 1999. Allan C

T A L K U N N E N. Datasæt i samspil. Krydstabeller Grafer Mærketal. INFA Matematik - 1999. Allan C T A L K U N N E N 3 Allan C Allan C.. Malmberg Datasæt i samspil Krydstabeller Grafer Mærketal INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09

Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09 Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09 Når kommentatorerne erklærer, at en vigtig spiller bliver skadet under en fodboldkamp, kan det være svært at gennemskue, hvad der er for en skade,

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

På rette vej med foreningsarbejdet. DGI Bornholm. Vi sætter øen i bevægelse. www.dgi.dk/bornholm

På rette vej med foreningsarbejdet. DGI Bornholm. Vi sætter øen i bevægelse. www.dgi.dk/bornholm På rette vej med foreningsarbejdet DGI Bornholm Vi sætter øen i bevægelse www.dgi.dk/bornholm 2 Velkommen til DGI Bornholm Vi er en af DGI s 14 landsdelsforeninger. Vi har i øjeblikket 71 medlemsforeninger

Læs mere

Højskolen på Pæregård i Østerlars

Højskolen på Pæregård i Østerlars Kapitel 5 Højskolen på Pæregård i Østerlars Planerne Julius Bohn har givetvis følt sin kursusvirksomhed i Sandvig som en succes, men han har åbenbart også erkendt, at det var blandt de unge på landet,

Læs mere

Glimt af en landsbypræsts dagbog

Glimt af en landsbypræsts dagbog Glimt af en landsbypræsts dagbog TORBEN RECHENDORFF 1. september 2011 01:01 Præstehistorie Min farfar var en ganske almindelig præst i dette begrebs allerbedste forstand. Han blev hverken provst eller

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER Frivilligrådet Juni 2010 Copyright Frivilligrådet 2010 Udarbejdet af Frivilligrådet Udviklingskonsulent Sofie Billekop sb@frivilligraadet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Samtalebesøg: Ny støtte til patienter, der tager medicin for deres type 2 diabetes

Samtalebesøg: Ny støtte til patienter, der tager medicin for deres type 2 diabetes Samtalebesøg: Ny støtte til patienter, der tager medicin for deres type 2 diabetes Baggrund for projektet Når du er til ambulant besøg, kan det være svært at nå at få talt om alle de ting, der er vigtige.

Læs mere

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 29.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Emnet for foredraget vil blive bragt i vores nyhedsbrev og på www.historienshus.dk

Læs mere

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring 6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

SKOLEBLADET Af Victor T., 6. kl.

SKOLEBLADET Af Victor T., 6. kl. Fastelavn SKOLEBLADET Af Victor T., 6. kl. Fre vinterferien holdt vi fastelavn. Der blev slået katten af tønden og spist fastelavnsboller. Førskolebørnene og 0. kl. havde en tønde sammen, kattekongen blev

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

MatematikFessor gør læring synlig

MatematikFessor gør læring synlig GÆSTEINDLÆG MatematikFessor gør læring synlig Avanceret statistik-modul viser nøjagtigt, hvad eleverne kan, og hvor de har udfordringer. Fessor er en kærkommen big brother for lærere og elever på Broskolen

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

ÅDALSKOLEN Skolebestyrelsens beretning 2007-2008 Forord

ÅDALSKOLEN Skolebestyrelsens beretning 2007-2008 Forord ÅDALSKOLEN Skolebestyrelsens beretning 2007-2008 Forord Vi har i skolebestyrelsen igen valgt at udsende beretningen i trykt format. Beretningen er også lagt på skolens hjemmeside, så den senere kan findes

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Referat fra møde i projektet øget fokus på dyrevelfærd på mindre økologiske bedrifter med kvæg og svin den 23. januar 2015

Referat fra møde i projektet øget fokus på dyrevelfærd på mindre økologiske bedrifter med kvæg og svin den 23. januar 2015 Referat fra møde i projektet øget fokus på dyrevelfærd på mindre økologiske bedrifter med kvæg og svin den 23. 2015 Mødetid: 9-12 Mødested: Billundvej 3, 6500 Vojens Traktement: Kaffe og brød ved ankomst.

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Alt dette materiale tager stort set alt sammen sit udgangspunkt i at skaffe nye kunder, kunder man ikke har. Altså de berømte 10 fugle på taget.

Alt dette materiale tager stort set alt sammen sit udgangspunkt i at skaffe nye kunder, kunder man ikke har. Altså de berømte 10 fugle på taget. Forord Kære læser! Har du kunder? Ønsker du at beholde dem? Hvis du svarer ja, så er denne bog ikke et tilbud den er et påbud. Mennesker ved mere om krig end om fred. Derfor er der gennem årtier skrevet

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 Katalog Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 1 Per-Olof Johansson KATALOG Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og Lokal indsamling

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

AALBORG lljniversitet HD-STUDIERNE SKRIFTLIG EKSAMEN I ERHVERVSØKONOMI (OMPRØVE) 8. AUGjUST 1997

AALBORG lljniversitet HD-STUDIERNE SKRIFTLIG EKSAMEN I ERHVERVSØKONOMI (OMPRØVE) 8. AUGjUST 1997 AALBORG lljnverstet HD-STUDERNE SKRFTLG EKSAMEN ERHVERVSØKONOM (OMPRØVE) 8. AUGjUST 1997 Opgaverne vurderes med følgende vægte: Opgave l: 20% Opgave 2: 35% Opgave 3: 25% Opgave 4: 20% 100% /67 1 AS Workingcloth

Læs mere

Kapitel 3. Forsøgene i Åker 1863 og 1867-68

Kapitel 3. Forsøgene i Åker 1863 og 1867-68 Kapitel 3 Forsøgene i Åker 1863 og 1867-68 Efter Aakirkeby-skolens ophør var der stille om højskolesagen i nogle år. Men i 1863 tog en kreds af mænd initiativ til et nyt forsøg. Der blev holdt et møde

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:2 20. februar 2012. Husstande og familier 1. januar 2012. 1. Indledning. 2.

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:2 20. februar 2012. Husstande og familier 1. januar 2012. 1. Indledning. 2. STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2012:2 20. februar 2012 Husstande og familier 1. januar 2012 Resumé: Antallet af husstande i Danmark er i løbet af 2011 steget med 9.074. Personantallet er

Læs mere

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier.

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier. Indledning Explora har i foråret 2005 udført en instrumentalitetsanalyse for De Lokale Ugeaviser. Formålet med instrumentalitetsanalysen er at beskrive, hvordan danskerne læser ugeaviserne, og hvorfor

Læs mere

Gør ADHD til håb og handlekraft

Gør ADHD til håb og handlekraft Gør ADHD til håb og handlekraft ADHD-foreningens målsætningsprogram 2016 2018 Oplæg til godkendelse på ADHD-foreningens Landsmøde 29. maj 2016 EN KORT BAGGRUND Da ADHD-foreningen blev dannet i 1982, fandtes

Læs mere

Indledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang:

Indledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang: T YTwT T YTT T YTT T YTT TRYGHED BØRN FORANDRER VERDEN GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG OG FRITID FRITID EG ÆRING Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6 årige. Vi vil være

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Fornyelse af overskolen

Fornyelse af overskolen Fornyelse af overskolen Undervisningen i overskolen (9. klasse og de tre videregående trin) antager nye former fra og med skoleåret 2013-14. Læs om de vigtigste forandringer her. Sådan gør du når du går

Læs mere

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 31.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Arkivar Andreas Skov fortæller denne dag om Augustoprøret 1943 - da Odense gik

Læs mere

1. Hvilket navn får han, da han blev døbt? Hvilket navn bruger han hele livet?

1. Hvilket navn får han, da han blev døbt? Hvilket navn bruger han hele livet? 1. På hjemmesiden http://jensvaever.skive.dk under punktet s historie kan du finde nogle vigtige oplysninger og link. Find noget om Jens s navn i filmklip x. Link finder du. (følger senere) og på hjemmesiden.

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte Notat Notat til Dialogforum Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. pehem/ jehni/lived Den 29. september 2011 Kommunernes indberetninger af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Beretning, generalforsamling i Ok Melfar 21.11.2007 afholdt i Grimmermosehus. Udvalgsarbejde

Beretning, generalforsamling i Ok Melfar 21.11.2007 afholdt i Grimmermosehus. Udvalgsarbejde Beretning, generalforsamling i Ok Melfar 21.11.2007 afholdt i Grimmermosehus Kære Ok Melfar medlemmer, kære venner Jeg vil på bestyrelsens vegne byde jer velkommen til Generalforsamlingen. Udvalgsarbejde

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække

Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 25. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække Salmer DDS 417: Herre Jesus, vi er her DDS 62: Jesus, det eneste DDS

Læs mere

Børn skal udfordres sprogligt

Børn skal udfordres sprogligt Børn skal udfordres sprogligt Denne pjece er tiltænkt forældre til børn i børnehavealderen. I pjecen beskrives sammenhængen mellem tidlig sprogtilegnelse og senere læse- og skrivefærdigheder i skolen.

Læs mere

Sunde skraldemænd går efter livslang arbejdsmarkedstilknytning

Sunde skraldemænd går efter livslang arbejdsmarkedstilknytning Sunde skraldemænd går efter livslang arbejdsmarkedstilknytning Et udviklingsprojekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden September 2014 - December 2015 Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference d.

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Takstforsøg ved BAT. Baggrund for forsøget. af Jørgen Hammer, BAT - din bus på Bornholm

Takstforsøg ved BAT. Baggrund for forsøget. af Jørgen Hammer, BAT - din bus på Bornholm Takstforsøg ved BAT af Jørgen Hammer, BAT - din bus på Bornholm Baggrund for forsøget I morgenmyldretiden har BAT 26 busser i sving på det regionale rutenet for at bringe alle på arbejde, til uddannelsesstederne

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere