Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013"

Transkript

1 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013

2 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Indledning I dette notat fremlægges DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning Fremskrivningen er baseret på det samlede DREAM-system, der omfatter en fremskrivning af den samlede danske befolkning, befolkningens uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning samt den økonomiske model DREAM (Danish Rational Economic Agents Model). I notatet fokuseres der på den finanspolitiske holdbarhedsindikator, der er et centralt begreb i DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivninger. Holdbarhedsindikatoren udtrykker, om man permanent kan fastholde den finanspolitik, som er antaget i fremskrivningen, uden at få finansieringsproblemer på længere sigt. Altså om den offentlige sektors fremtidige indtægter er store nok til at dække de fremtidige udgifter. I DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013 vurderes finanspolitikken at være så godt som holdbar, hvilket er på linje med de seneste skøn fra Regeringen (2013) og De Økonomiske Råd (2013). Det er første gang siden DREAM startede med at udarbejde langsigtede fremskrivninger, at finanspolitikken vurderes at være holdbar. DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning fra 2013 er grundlæggende en opdatering af den langsigtede økonomiske fremskrivning fra Ud over en række modelændringer omfatter revisionen i hovedtræk en opdatering af de anvendte fremskrivninger, der fastlægger befolkningens demografiske udvikling, fremtidige uddannelsesadfærd og socioøkonomiske tilknytning. Herudover er tilføjet politik vedtaget siden september Det resterende datagrundlag er identisk med DREAMs seneste langsigtede økonomiske fremskrivning, hvorfor basisåret fortsat er Det følgende har til formål at give et overblik over de centrale bidrag til ændringen i den finanspolitiske holdbarhed mellem langsigtet økonomisk fremskrivning 2011 og Holdbarhedsændringen dekomponeres i strukturelle bidrag, og udvalgte ændringer beskrives nærmere. For en detaljeret udredning af de bagvedliggende modelantagelser kan rettes henvendelse til DREAM, ligesom DREAMs tidligere publikationer kan konsulteres for en mere uddybende beskrivelse af de bagvedliggende fremskrivningsantagelser. Den finanspolitiske holdbarhed I DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013 vurderes finanspolitikken at være så godt som holdbar. Den finanspolitiske holdbarhedsindikator er vurderet til at være 0,0 pct. af BNP, dog svagt negativ. Til sammenligning vurderedes det finanspolitiske holdbarhedsproblem i langsigtet økonomisk fremskrivning 2011 til -1,1 pct. af BNP. Overordnet er der tre typer af årsager til, at vurderingen af holdbarheden ændrer sig: dataopdateringer, metodeændringer og ændringer af den økonomiske politik. For det første sker en række dataopdateringer i takt med, at adfærden i samfundet ændrer sig. Disse adfærdsændringer (for eksempel stigende levetid, ændret uddannelsesadfærd eller senere

3 Side 2 af 11 tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet) giver anledning til opdateringer af de bagvedlæggende demografiske fremskrivninger. For det andet forbedres metodegrundlaget for DREAMs fremskrivninger løbende i takt med, at modelleringen af den danske økonomi nuanceres. For det tredje påvirker reformer og andre ændringer af den økonomiske politik de fremtidige offentlige finanser og dermed holdbarheden. Årsagerne til de væsentligste ændringer i den finanspolitiske holdbarhed mellem DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2011 og 2013 er opsummeret i Tabel 1. Samlet set forbedres den finanspolitiske holdbarhedsindikator med 1,1 pct. af BNP i den seneste langsigtede fremskrivning i forhold til fremskrivningen fra Heraf beregnes opdateringer i DREAMs formodeller (de fremskrivninger som fastlægger befolkningens demografiske udvikling, fremtidige uddannelsesadfærd og arbejdsmarkedstilknytning) at forbedre holdbarheden med 0,8 pct. af BNP. Den nyeste befolkningsfremskrivning fra april 2013 forværrer holdbarheden en anelse, da der på lang sigt forventes en mindre stigning i den samlede befolkning end i den tidligere anvendte fremskrivning. Det medfører et lavere arbejdsudbud på sigt. Samtidig sker en mindre forskydning i befolkningens alderssammensætning, som giver flere ældre i forhold til personer i den erhvervsaktive alder. Ifølge den nyeste uddannelsesfremskrivning, der inddrager uddannelsesadfærden til og med efteråret 2011, sker der et generelt løft i befolkningens uddannelsesniveau, hvilket resulterer i større erhvervsdeltagelse og dermed en forbedring af holdbarheden. Opdatering af den socioøkonomiske fremskrivning har ligeledes en positiv effekt på holdbarheden, hvilket hovedsageligt skyldes en revurdering af arbejdsstyrkens kortsigtede udvikling. En ny tilgang til konjunkturrensning af arbejdsstyrken bidrager sammen med en række mindre modelændringer ligeledes til forbedring af holdbarheden. Tabel 1. Ændring i holdbarhedsindikatoren fra langsigtet fremskrivning 2011 til langsigtet fremskrivning Holdbarhedsindikator pct. af BNP Årligt beløb mia. kr. 1 Langsigtet økonomisk fremskrivning ,1-20,2 1.1 Formodeller fraregnet arbejdsmarkedspolitik 0,8 13,8 Ny befolkningsfremskrivning -0,2-3,7 Ny uddannelsesfremskrivning 0,2 4,1 Ny socioøkonomisk fremskrivning 0,7 13,4 1.2 Model 0,1 2,4 Forlænget fremskrivningshorisont -0,3-4,7 Ændret regulering af overførsler 0,3 5,2 Øvrige revisioner, herunder ændret modellering af arbejdsmarkedet 0,1 1,9 1.3 Politik 0,8 14,7 Tilbagetrækningsreform ,6 11,2 Skattereform ,1-1,1 Førtidspension- og fleksjobreform 0,1 2,4 Vækstplan inkl. deltagelseseffekt 0,1 2,2 1.4 Tilpasning til Finansministeriets fremskrivning frem mod ,6-11,3 1.5 Samlet ændring ( ) 1,1 19,6 2 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 ( ) 0,0-0,7 Anm.: Milliardbeløbet er opgjort med udgangspunkt i foreløbigt BNP for 2012 på 1824 mia. kr. i løbende priser. Som følge af afrunding kan der være forskel mellem summen af tallene og den angivne total. Kilde: Egne beregninger på DREAM og Statistikbanken NATN01.

4 Side 3 af 11 Metodeændringer i den økonomiske model har samlet set en svagt positiv effekt på holdbarheden på 0,1 pct. af BNP. Det har en positiv effekt på holdbarheden, at indekseringen af en række overførsler ændres. I modsat retning trækker en forlænget fremskrivningshorisont, hvor befolkningen ikke længere er konstant efter år Øvrige revisioner af modelteknisk karakter forbedrer holdbarheden svagt. Dette gælder blandt andet en ændret modellering af arbejdsmarkedet, hvor ledigheden i den ny fremskrivning forklares via en generel strukturel ledighed. Siden DREAMs seneste langsigtede økonomiske fremskrivning fra efteråret 2011 er der vedtaget en række politiske reformer, som vurderes at forbedre den finanspolitiske holdbarhed med samlet set 0,8 pct. af BNP. Heraf beregnes tilbagetrækningsreformen fra 2011 at have forbedret holdbarheden med 0,6 pct. af BNP. Det følger af, at reformen øger arbejdsudbuddet betydeligt, hvilket har en positiv effekt på holdbarheden. Øvrige reformer såsom fleksjob- og førtidspensionsreform samt Vækstplanen har ligeledes en positiv effekt på holdbarheden. Da DREAM er en strukturmodel, kan modellen ikke indregne eller forklare konjunkturudsving i økonomien. Derfor tilpasses den kort- og mellemfristede udvikling i modellens centrale variable til Finansministeriets fremskrivning til Herved indregnes blandt andet effekten af den økonomiske krise, som samlet set forværrer holdbarheden med 0,6 pct. af BNP. I de følgende afsnit forklares de enkelte ændringer i holdbarhedsindikatoren nærmere. Der tages udgangspunk i opdelingen i Tabel 1. Ad Formodeller fraregnet arbejdsmarkedspolitik Befolkningsfremskrivning DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning fra 2013 er baseret på den i samarbejde med Danmarks Statistik udførte befolkningsfremskrivning fra samme år. Befolkningsfremskrivning 2013 tager udgangspunkt i befolkningsantallet 1. januar 2013 fordelt på køn, alder og oprindelse samt de historiske demografiske bevægelser, der var kendte på dette tidspunkt. De demografiske bevægelser omfatter indvandring, udvandring, fødsler, dødsfald og statsborgerskifte til og med år For hver oprindelsesgruppe skønnes over udviklingen i antallet af fødsler fordelt på køn, antallet af døde fordelt på alder og køn, samt antallet af ind- og udvandrede fordelt på alder og køn. Endvidere fremskrives antallet af personer, der skifter fra udenlandsk til dansk statsborgerskab. Oprindelsesdimensionen omfatter i den langsigtede økonomiske fremskrivning vestlige og ikke-vestlige indvandrere, deres efterkommere samt restbefolkningen. I den demografiske fremskrivning skelnes yderligere mellem, hvorvidt indvandrere og efterkommere har dansk eller udenlandsk statsborgerskab. Denne sondring er central, da den benyttes til at karakterisere efterkommere 1 og til at nuancere demografisk adfærd. Befolkningens udvikling fremskrives indtil år 2122, der er modellens sluttidspunkt, og det er centralt at bemærke, at der er behørig usikkerhed knyttet til så lang en fremskrivningshorisont. Længden af fremskrivningshorisonten er påkrævet med henblik på vurdering af den finanspolitiske holdbarhed. Udviklingen er således at fortolke som en videreførelse af den udvikling, der med udgangspunkt i gældende tendenser og gjorte antagelser, kan forventes på det mellemlange sigt. 1 En person karakteriseres som efterkommer hvis vedkommende er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene og personen er udenlandsk statsborger født i Danmark, betragtes vedkommende også som efterkommer.

5 Side 4 af 11 Den seneste demografiske udvikling har afstedkommet korrektioner i de fremtidige skøn for specielt indvandring og fertilitet relativt til befolkningsfremskrivning 2011, som udgjorde det demografiske grundlag for den sidste langsigtede økonomiske fremskrivning, der blev udarbejdet i efteråret Fra 2010 til 2012 kan observeres et markant fald i fertiliteten fra 1,9 til 1,76. I henhold til den anvendte fremskrivningsmetode indarbejdes den seneste historiske udvikling i det kortsigtede fertilitetsskøn, mens der over tid konvergeres mod et eksogent niveau. Det fortsatte fald i fertiliteten fra 2011 til 2012 har motiveret en halvering af konvergenshastigheden til det langsigtede fertilitetsniveau for at sikre en plausibel udvikling i kohortefertiliteten. Såvel i Befolkningsfremskrivning 2012 som i 2013-versionen har den kortsigtede fertilitetsudvikling altså ligget væsentligt under skønnet fra Befolkningsfremskrivning 2011, som alene var baseret på udviklingen til og med år I Befolkningsfremskrivning 2013 er det eksogene årlige indvandringsomfang, der fastlægger tilgangen til befolkningsgrupperne bestående af indvandrere fra ikke-vestlige og vestlige lande uden dansk statsborgerskab, opjusteret relativt til, hvad var gældende i 2011-fremskrivningen. Der er endvidere indført en gradvis 10-årig tilpasning til det opjusterede langsigtede indvandringsomfang fra et niveau svarende til gennemsnittet over de seneste tre års indvandring. Det langsigtede niveau for ikke-vestlige indvandrere uden dansk statsborgerskab er opjusteret fra til personer årligt, mens det årlige indvandringsomfang fra vestlige lande ligeledes er opjusteret med personer fra til personer. Korrektionen er motiveret af, at det høje indvandringsomfang fra vestlige lande umiddelbart efter udfasning af Østaftalen har vist sig vedholdende trods de mindre gunstige konjunkturforhold. Opjusteringen afstedkommer en fremtidig nettoindvandring konsistent med den seneste historiske udvikling, der i fravær af korrektion ville være undervurderet. Figur 1. Forskel i udviklingen i primobefolkningen mellem Befolkningsfremskrivning 2013 og 2011 og forsørgerkvoter. a) Forskel i primobefolkningen ( ) b) Demografiske forsørgerkvoter Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande I alt Befolkningsfremskrivning 2011 Befolkningsfremskrivning 2013 Anm.: Den demografiske forsørgerkvote er defineret som antallet af personer i alderen 0-14 år samt 65+ år divideret med befolkningen bestående af årige. I modsætning til den økonomiske forsørgerkvote afspejler den demografiske ikke, at tilbagetrækningsalderen stiger over tid. Kilde: Befolkningsfremskrivning 2011 og Relativt til Befolkningsfremskrivning 2011 er middellevetiden og restlevetiden for både mænd og kvinder på sigt opjusteret med ét år i Befolkningsfremskrivning Sammen med forkortelse af efterlønsperioden fra fem til tre år giver dette anledning til en korrektion i tilbagetrækningsmønsteret relativt til den langsigtede økonomiske fremskrivning fra 2011.

6 Side 5 af 11 Indekseringen i såvel tilbagetrækningsalderen som trækket på individuelle offentlige sundhedsog ældreplejeudgifter (sund aldring) dæmper den negative holdbarhedseffekt af øget levetid. Konsekvenserne af de ændrede demografiske forudsætninger for henholdsvis befolkningens oprindelses- og alderssammensætning er illustreret i Figur 1. Befolkningen er på sigt ca personer mindre i Befolkningsfremskrivning 2013 relativt til 2011-versionen. Specielt ses faldet i fertiliteten at have mindsket antallet af personer i gruppen af dansk oprindelse, mens opjusteringen af indvandringsniveauet har afstedkommet et øget antal indvandrere og efterkommere. Den demografiske forsørgerkvote er øget, og differencen afspejler primært ekkoeffekter af den initiale lavere fertilitetsudvikling i 2013-fremskrivningen. Den isolerede holdbarhedseffekt af at opdatere befolkningsfremskrivningen er vurderet til -0,2 pct. point svarende til en årlig forværring af det primære budget på 3,7 mia. kr. i 2012-niveau. Dette skal blandt andet tilskrives forskydningen af befolkningens aldersfordeling illustreret ved stigningen i forsørgerkvoten og at befolkningen på sigt er mindre end i 2011-fremskrivningen, hvilket giver anledning til en mindre arbejdsstyrke. Uddannelsesfremskrivning DREAMs Uddannelsesfremskrivning fra 2012 indebærer et generelt højere uddannelsesniveau end sidste års fremskrivning, der også repræsenterede et højere uddannelsesniveau end året før. Den primære årsag til stigningen er de seneste års ændrede uddannelsesmæssige adfærd. Den sidst anvendte uddannelsesfremskrivning fra 2010 baserede sig på DREAMs befolkningsfremskrivning 2010 og uddannelsesdata frem til oktober 2009, hvor det dog var valgt at se bort fra dataåret 2009 ved beregning af overgangssandsynligheder. Den seneste uddannelsesfremskrivning baserer sig på DREAMs befolkningsfremskrivning 2013 samt uddannelsesdata frem til og med oktober 2011, jf. Rasmussen (2012). Ved behandling af de markante udsving i den uddannelsesadfærd, der ses under den finansielle krise, er det valgt at se bort fra trendforlængelse ved beregning af overgangssandsynligheder. Den seneste uddannelsesfremskrivning er desuden baseret på en ny mikrosimuleringsmodel. Skiftet i metodisk tilgang har isoleret set kun marginal betydning for resultatet. Resultatmæssigt er befolkningens uddannelsesniveau steget siden den forrige uddannelsesfremskrivning. Således forventes det nu, at ca. 89 pct. af en ungdomsårgang vil opnå mindst en ungdomsuddannelse (målt blandt 40-årige i 2040), at 57 pct. vil opnå mindst en videregående uddannelse og 27 pct. en lang videregående uddannelse, jf. Tabel 2. Tabel 2. Uddannelsesniveauet opgjort i forhold til uddannelsesmålsætningerne. Målsætning 2010-frem 2012-frem Andel af ungdomsårgang i pct. Ungdomsårgang 2015 med mindst ungdomsuddannelse Ungdomsårgang 2020 med mindst videregående uddannelse Ungdomsårgang 2020 med lang videregående uddannelse Anm.: Kolonnen målsætning angiver regeringens målsætning for, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, som skal gennemføre mindst en given uddannelsestype. Kolonnerne 2010-frem samt 2012-frem angiver andelen af ungdomsårgangene, der opnår den givne uddannelse i DREAMs uddannelsesfremskrivning fra 2010 henholdsvis Kilde: DREAMs uddannelsesfremskrivning 2010 og 2012.

7 Side 6 af 11 Betragtes den potentielle arbejdsstyrke (17-64-årige) ses en stigning i antallet af højt uddannede i forhold til den tidligere fremskrivning. Der forventes ca flere kandidater på lang sigt og ca flere professionsbachelorer. Desuden forventes ca færre med grundskole som højst fuldførte uddannelse, op imod færre erhvervsfaglige og omkring færre med ukendt uddannelse. Sidstnævnte er forårsaget af en ændret tilgang til uddannelsesniveauet blandt indvandrere. Den finanspolitiske holdbarhed forbedres med 0,2 pct. point som følge af opdatering af uddannelsesfremskrivningen. Dette svarer til en årlig forbedring af det primære budget på 4,1 mia. kr. i 2012-niveau. Holdbarhedsforbedringen følger af, at det generelle løft i befolkningens uddannelsesniveau resulterer i større erhvervsdeltagelse. Det skal bemærkes, at DREAM i sin langsigtede økonomiske fremskrivning - i modsætning til Finansministeriets mellemfristede fremskrivning - ikke indregner indfrielse af 60 pct. målsætningen og derfor heller ikke de strukturelle omkostninger og gevinster, der er forbundet hermed. Socioøkonomisk fremskrivning Ved fremskrivning af antallet af personer i arbejdsstyrken og antallet på forskellige overførselsindkomster (kaldet den socioøkonomiske fremskrivning) er der foretaget en række metodeændringer siden DREAMs seneste langsigtede økonomiske fremskrivning. Den anvendte fremskrivning baseres på befolkningens arbejdsmarkedsstatus medio Herudfra beregnes, hvor stor en andel af den samlede befolkning, som - for givet køn, alder, oprindelse og højest fuldførte uddannelse - er i én bestemt arbejdsmarkedsstatus (de såkaldte bestandsfrekvenser). Andelene konjunkturrenses, og i fravær af politiske reformer baseres fremskrivningen på en antagelse om, at disse strukturelle andele er konstante i fremskrivningsperioden. Basisantagelsen om konstante andele ophæves dog efterfølgende, idet der i fremskrivningen indlægges et skøn over effekten af vedtaget arbejdsmarkedspolitik. Da de anvendte bestandsfrekvenser afhænger af højest fuldførte uddannelse, og da den gennemsnitlige erhvervsdeltagelse er stigende i uddannelse, vil et stigende uddannelsesniveau over tid have en positiv effekt på arbejdsstyrken. I fremskrivningen indregnes dog kun en uddannelseseffekt på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning på én tredjedel af den effekt, som ville optræde, hvis ændringerne i uddannelsessammensætningen slog fuldt igennem på deltagelsesfrekvenserne. Den reducerede uddannelseseffekt indregnes fra fremskrivningens basisår, 2011, og gennem hele fremskrivningsperioden. I den socioøkonomiske fremskrivning anvendes en ny metode til konjunkturrensning af de bestandsfrekvenser, fremskrivningen baseres på. Metoden tager udgangspunkt i Finansministeriets beregning af konjunkturbidraget til arbejdsstyrken. For at omregne faktiske, observerede deltagelsesfrekvenser til strukturelle korrigeres erhvervsdeltagelsen med det relative konjunkturbidrag som Finansministeriets faktiske og strukturelle arbejdsstyrke giver anledning til. Den nye metode til konjunkturrensning erstatter den tidligere anvendte ekstrapolation af historiske uddannelsesafhængige erhvervsfrekvenser. Anvendelsen af ekstrapolationen var motiveret af, at erhvervsdeltagelsen i følge registerarbejdsstyrken, trods stigende uddannelsesniveau, har udvist en faldende tendens specielt gennem de seneste 10 år. Udviklingen i AKU-arbejdsstyrken udviser derimod en svagt stigende udvikling i arbejdsstyrken, og en række forhold peger på, at denne udvikling er mere retvisende, samt at faldet i registerarbejdsstyrken i høj grad kan tilskrives ændrede statistiske opgørelsesmetoder og regeldrevne forhold, jf. Bækgaard (2012). Siden DREAMs seneste langsigtede fremskrivning er der vedtaget en række nye arbejdsmarkedspolitiske tiltag, der har til formål at øge beskæftigelsen. Den skønnede effekt af disse tiltag er indregnet i den langsigtede fremskrivning og beskrives nærmere i afsnittet

8 Side 7 af 11 omhandlende politik. I fremskrivningen er det desuden indregnet, at starthjælp, introduktionsydelse og beskæftigelseskrav for at overgå fra starthjælp til kontanthjælp er afskaffet. Indførelse af den nye metode til konjunkturrensning, mindre revisioner af eksisterende politik og nyt RAS data bidrager sammenlagt til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed med 0,7 pct. point. Dette svarer til en årlig forbedring af det primære budget på 13,4 mia. kr. i niveau. Ad 1.2 Modelændringer Forlænget fremskrivningshorisont I tidligere versioner af DREAM antoges den demografiske udvikling og befolkningens erhvervstilknytning at være konstant fra og med år 2100 til trods for, at modellen indregner udviklingen 115 perioder efter basisåret, dvs. til og med år 2122, når basisåret er Eksempelvis ville antallet af 80-årige efter år 2100 være det samme som det antal 80-årige, der var i befolkningen netop dette år. Grundet stigningen i restlevetiden gennem fremskrivningen ville dette antal typisk være lavere end det antal 80-årige, der vil være i en generation født 20 år senere. Såfremt dette er tilfældet, undervurderedes antallet af ældre. På samme vis negligeredes den positive effekt, som en fortsat stigning i tilbagetrækningsalderen giver anledning til. Nettoeffekten på holdbarhedsindikatoren af en forlængelse af fremskrivningshorisonten er dog negativ og opgøres til -0,3 pct. point, svarende til en årlig forværring af det primære budget på 4,7 mia. kr. i 2012-niveau. Satser for indkomstoverførsler Satser for indkomstoverførsler bliver i de fleste tilfælde reguleret med satsreguleringsprocenten. En række andre satser følger dog alternative regler, hvilket der er taget højde for i den nye langsigtede økonomiske fremskrivning. Det drejer sig om følgende satser: 1. Satsen for børnefamilieydelsen reguleres med forbrugerprisindekset. 2. Berettigelsen til at modtage boligsikring og boligydelse afhænger af en række regler, hvori en række indkomstgrænser indgår, som er reguleret via hhv. forbrugerprisindekset og satsreguleringen. Derudover afhænger satsen grundlæggende af den boligudgift, som berettigede modtagere har. Da boligudgifter forventes at følge økonomien generelt fremskrives satserne for boligsikring og boligydelse i DREAM med inflations- og produktivitetsvækst. 3. Tilskud til friplads ved pasningstilbud gives til forældre med lav indkomst. Satsen følger i DREAM udviklingen i prisindekset for det offentlige forbrug samt produktivitetsvæksten. 4. Satsen for indekstillæg følger forbrugerprisindekset, men antallet af modtagere udfases i de kommende år. 5. Udgifter til lønmodtagernes garantifond forventes at følge den samlede lønsum. Det antages, at antallet af modtagere er konstant over tid, og dermed følger satsen udviklingen i den samlede lønsum. Ovenstående ændringer forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med 0,3 pct. point, hvilket svarer til en årlig forbedring af det primære budget på 5,2 mia. kr. i 2012-niveau.

9 Side 8 af 11 Ændring af arbejdsmarkedet I forbindelse med Langsigtet Økonomisk Fremskrivning 2013 er den måde, hvorpå den strukturelle ledighed i DREAM modelleres, blevet ændret. Hidtil har den strukturelle ledighed været bestemt via en teoretisk fagforeningsmodel, hvor niveauet for den strukturelle ledighed afhang af kompensationsgraden og kalibrerede værdier for henholdsvis fagforeningerne og lønmodtagernes nyttefunktion samt de intensive arbejdsudbudselasticiteter. I den seneste fremskrivning er den strukturelle ledighed i DREAM blot bestemt af to forhold. Dels et historisk bestemt niveau for den strukturelle ledighed (i øjeblikket sat til 3,7 pct. baseret på beregninger fra Finansministeriet). Dels en eventuel fremtidig udvikling i kompensationsgraden. Hvor meget kompensationsgraden påvirker den strukturelle ledighed bestemmes via en elasticitet på 1,5. Dette betyder at en stigning i kompensationsgraden på 1 pct. forventes at hæve den strukturelle arbejdsløshedsprocent med 1,5 pct.. Der er en vis variation i de empiriske estimater af denne elasticitet, se f.eks. Baker et. al (2005). En elasticitet på 1,5 må betegnes som moderat, når man sammenholder med empiriske estimater. Andre danske økonomiske institutioner (Finansministeriet, ADAM mfl.) anvender en lineær sammenhæng mellem strukturel ledighed og kompensationsgraden, jf. Finansministeriet (2002). I Tabel 3 ses et eksempel på, hvorledes ledigheden ændrer sig i hhv. DREAM og i Finansministeriets fremskrivning, såfremt kompensationsgraden stiger 2 pct.-point (4 pct.). Revisionen af modelleringen af arbejdsmarkedet vil sammen med øvrige modeltekniske korrektioner bidrage til en forbedring af holdbarheden med 0,1 pct. point svarende til en årlig styrkelse af det primære budget med 1,9 mia. kr. i 2012-niveau. Tabel 3. Eksempel på sammenhængen mellem kompensationsgrad og ledighed Udgangspunkt Efter stigning i kompensationsgrad DREAM Finansministeriet Kompensationsgrad 50 pct. 52 pct. 52 pct. Ledighedsprocent 4 pct. 4,24 pct. 4,14 pct. Anm.: Såfremt kompensationsgraden i DREAM stiger 4 pct. (2 pct.-point), vil ledigheden stige 6 pct. (0,24 pct.-point). Såfremt kompensationsgraden i Finansministeriets model stiger 2 pct.-point, vil ledigheden stige med 0,14 pct.-point. Kilde: Egne beregninger. Ad 1.3 Politik Tilbagetrækningsaftale Tilbagetrækningsaftalen fra 2011 indeholder tre hovedpunkter: fremrykning af de stigninger i pensionsalderen, der blev aftalt i forbindelse med velfærdsaftalen fra 2006, forkortelse af den maksimale efterlønsperiode fra fem til tre år samt øget pensionsmodregning i efterlønnen. Tilbagetrækningsaftalen vurderes at øge antallet af personer i arbejdsstyrken. På kort og mellemlang sigt er det især fremrykning af øget tilbagetrækningsalder, der øger arbejdsstyrken. I 2020 vurderes tilbagetrækningsaftalen således at øge arbejdsstyrken med godt personer. På lang sigt forventes ændringerne af efterlønsordningen at reducere antallet af efterlønsmodtagere, hvoraf størstedelen fastholdes i arbejdsstyrken. På sigt vurderes tilbagetrækningsaftalen således at øge arbejdsstyrken med godt personer.

10 Side 9 af 11 Samlet set vurderes tilbagetrækningsaftalen altså at øge arbejdsstyrken, mens et tilsvarende fald ses i antallet af personer, der modtager en offentlig overførselsindkomst. Dette forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med 0,6 pct. point svarende til, at det primære budget årligt styrkes med 11,2 mia. kr. i 2012-niveau. Reform af førtidspension og fleksjob I juni 2012 blev indgået en aftale, der reformerer førtidspension og fleksjob. Hovedelementet i aftalen er, at personer under 40 år fremover ikke kan få tilkendt førtidspension, men i stedet skal indgå i såkaldte ressourceforløb, som skal hjælpe den enkelte i arbejde eller uddannelse. Desuden reduceres løntilskuddet til personer i fleksjob. På kort sigt vurderes reformen at reducere antallet af førtidspensionister, mens antallet af personer i ressourceforløb øges. Under et ressourceforløb modtages ressourceforløbsydelse, der er på samme niveau som vedkommendes hidtidige ydelse. I fremskrivningen antages det, at omkring en tredjedel af personerne i ressourceforløb modtager sygedagpenge, mens de resterende to tredjedele modtager kontanthjælp. På længere sigt forventes reformen ligeledes at have en positiv beskæftigelseseffekt, idet ressourceforløb vurderes at kunne hjælpe personer tilbage i arbejde. Det er således lagt til grund for fremskrivningen, at reformen øger arbejdsstyrken med cirka personer i 2020, mens den langsigtede effekt er op mod personer. En del af den øgede beskæftigelse er dog støttet beskæftigelse i form af skåne- og fleksjob. Reformen af førtidspension og fleksjob vurderes at forbedre den finanspolitiske holdbarhed med 0,1 pct. point svarende til en årlig forbedring af det primære budget på 2,4 mia. kr. opgjort i niveau. Vækstplan DK Den 24. april 2013 blev den sidste del af Vækstplan DK vedtaget. Planen består af fem aftaler mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Aftalerne er beskrevet i Aftaler om Vækstplan DK på Finansministeriets hjemmeside fra 25. april 2013 og afspejler i høj grad det oprindelige udspil fra 26. februar 2013 Vækstplan DK - stærke virksomheder, flere job, som også findes på Finansministeriets hjemmeside. Vækstplanen har to hovedformål. Det første formål er at sikre dansk industriproduktion ved at sænke produktionsomkostningerne via lavere afgifter - især på procesenergi, og ved at gøre det mere attraktivt at drive rentabel virksomhed i Danmark med en lavere selskabsskat. Det andet formål er at øge udbuddet af velkvalificeret arbejdskraft. Her fokuseres på at motivere ledige til at vælge uddannelse og til at få studerende hurtigere igennem studierne. Helt konkret gøres det mindre attraktivt at være på kontanthjælp frem for studerende og mindre attraktivt at være lang tid om studierne. Planen finansieres ved at begrænse væksten i de offentlige udgifter frem mod og den kontraktive virkning ved det lavere offentlige forbrug imødekommes de første par år ved øgede offentlige investeringer. Ifølge Finansministeriets beregninger er vækstplanen provenu-neutral. Dette dækker over, at reformen påvirker holdbarheden svagt negativt, da der inddrages et råderum på 1½ mia. kr. i 2014-niveau svarende til 0,08 pct.-point på holdbarheden. Langt de fleste indgreb er i DREAM modelleret med præcis samme provenu-effekter som anvendt af Finansministeriet. I DREAM implementeres dog udelukkende vedtagne initiativer. Hermed medtages ikke puljen fra yderligere initiativer fra adfærdsvirkninger af lempelser, da disse initiativer endnu ikke er specificeret, og den eksakte størrelsesorden er usikker og skønnet.

11 Side 10 af 11 Vækstplanens initiativer finansieres delvist ved en reform af kontanthjælp og SU, som begge har til formål at øge beskæftigelsen. Kontanthjælpsreformen indebærer blandt andet en lavere sats på SU-niveau for kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Det vil øge tilskyndelsen til at søge mod beskæftigelse eller uddannelse, hvilket vurderes at øge arbejdsstyrken med cirka personer i SU-reformen indeholder blandt andet en tilskyndelse til at færdiggøre uddannelsen hurtigere, idet retten til SU bortfalder, hvis den studerende er mere end et halvt år forsinket, ligesom man kun kan få SU i den normerede studietid. Samlet set forventes SU-reformen at øge den ordinære beskæftigelse med cirka personer i Målt i fuldtidspersoner vil effekten dog være betydeligt lavere, da en del af de berørte som studerende var tilknyttet arbejdsmarkedet med en vis arbejdstid. DREAM vurderer en positiv holdbarhedseffekt af vækstplanen på 0,1 pct.-point. Heraf skal under halvdelen tilskrives ændret arbejdsstyrke som følge af SU- og kontanthjælpsreformen. Den samlede ændring styrker det primære budget med 2,2 mia. årligt opgjort i 2012-priser. Skattereformen, herunder fremrykning af kapitalpensionsbeskatning Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti blev i juni 2012 enige om at gennemføre en skattereform. Skattereformen forværrer den finanspolitiske holdbarhed med 0,1 pct. point. Dette repræsenterer en årlig svækkelse af det primære budget på 1,1 mia. kr. i 2012-niveau. Heraf udgør fremrykning af kapitalpensionsbeskatning ca. halvdelen. Det bemærkes, at Finansministeriet vurderer skattereformen som værende neutral for finanspolitisk holdbarhed. Ad 1.4 Tilpasning til Finansministeriets fremskrivning frem mod 2020 DREAMs strukturmodel udelader pr. definition konjunktureffekter. Specielt udelades den kriseprægede historiske udvikling i centrale makroøkonomiske og finanspolitiske variable i perioden Med henblik på at inddrage holdbarhedseffekten af den senest kendte historiske udvikling og efterfølgende genopretning af økonomien, korrigeres strukturmodellens primære saldo og udvalgte underliggende poster på de offentlige finanser, så der opnås overensstemmelse med de tilsvarende poster i Finansministeriets mellemfristede fremskrivning til og med år Efter dette tidspunkt angiver det strukturelle forløb retningen for den langsigtede udvikling. Den langsigtede udvikling skal tænkes som det forløb, de nuværende forudsætninger giver anledning til i fravær af nye reformer. Ved ændring af forhold, der skønnes at ændre den strukturelle udvikling, revurderes fremskrivningen, hvorfor udviklingen altid skal fortolkes i sammenhæng med antagelserne i beregningsgrundlaget. Grundet de kortsigtede forhold nævnt ovenfor og forskelle i de bagvedliggende fremskrivningsantagelser er den primære saldo i DREAMs strukturelle langsigtede økonomiske fremskrivning større end i Finansministeriets mellemfristede fremskrivning og dennes fortsættelse efter år Tilpasning til den mellemfristede fremskrivning sker dermed på bekostning af en forværring af holdbarheden på 0,6 pct. af BNP, jf. pkt. 1.4 i Tabel 1.

12 Side 11 af 11 Referencer Baker. D, Glyn A., Howell D. & Schmitt J. (2005): "Labor Market Institutions and Unemployment: Assessment of the Cross-Country Evidence". Fra "Fighting unemployment - The Limits of Free Market Orthodoxy", Oxford University Press. Bækgaard H. (2012): "Udviklingen i den danske arbejdsstyrke og hvad det fortæller om arbejdsstyrken fremadrettet". Arbejdspapir under udarbejdelse. En foreløbig version kan fås ved henvendelse til DREAM. De Økonomiske Råd (2013): Dansk Økonomi, forår Rapport, maj Finansministeriet (2002). Fordeling og incitamenter 2002, København. Hansen, M. F., Stephensen P., 2013: Danmarks fremtidige befolkning befolkningsfremskrivning 2013, Rapport DREAM juni 2013 Hansen, J. Z. og Hansen, M. F. (2011): "Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning - Socioøkonomisk fremskrivning 2011", DREAM rapport, september Rasmussen, N.E.K. (2012): "Uddannelsesfremskrivning 2012", DREAM rapport, oktober Regeringen (2013): Konvergensprogram Danmark 2013, april 2013.

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012 UDKAST pr. 23.5.212 kl. 17. Arbejdsstyrkefremskrivning til 22 i Dansk Økonomi, forår 212 Arbejdsstyrkefremskrivningen i SMEC består af to dele: 1) Strukturel udvikling bestemt af demografisk udvikling

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige lande 1 5. september 2013 Indledning Med udgangspunkt i DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013 gennemføres et scenarie, der nedjusterer det årlige

Læs mere

Antallet af efterlønsmodtagere fremover

Antallet af efterlønsmodtagere fremover Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangerberg Hansen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Esben Anton Schultz De Økonomiske Råds Sekretariat, DØRS Jens Sand Kirk Danish Rational Economic

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2014

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2014 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2014 0 August 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Læsevejledning... 4 1.2 Nyt siden sidst... 5 1.3 DREAM-systemet... 5 1.4 De offentlige indtægter og udgifter...

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011

Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011 Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011 118.000 mistede jobs fra 2009-2010 Folkeskole: 68.187 (9,8%) Almen gymnasial: 2.882 (1,7%)

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2010:7 27. maj 2010 Befolkningsfremskrivninger 2010 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere