Hjemkundskab og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemkundskab. 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen:"

Transkript

1 Hjemkundskab Årgang: Lærer: og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen: Formålet med faget hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agerer i deres eget liv. Gennem æstetiske, praktiske, eksperimenterende og teoretiske opgaver skal eleverne have mulighed for at udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i det private liv og i samfundet. Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger vedrørende mad, husholdning og forbrug i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati. Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Fagets indhold relateres i højere grad end i det obligatoriske forløb til aktuelle emner og problemstillinger. Det giver eleverne mulighed for at anvende deres faglige kundskaber på virkelighedsnære problemstillinger samt at få øje på fagets muligheder og potentialer i deres nuværende og fremtidige liv. Der arbejdes praktisk og teoretisk, og der lægges op til debat om sundhed og livskvalitet for én selv og andre samt om rollen som forbrugere og husholdere med ansvaret for sig selv, fællesskabet, miljøet og ressourcerne. Alle årgangene kan ikke nå at arbejde med de samme emner, men fælles for holdene er at de skal: eksperimentere med og øve mere komplekse madlavningsmetoder og -teknikker i forhold til kendte og nye fødevarer vælge og anvende de mest hensigtsmæssige fødevarer, redskaber, teknikker og metoder til en given opgave og begrunde valgene forstå, anvende og udforme opskrifter eksperimentere med fødevaresammensætninger, tilberedningsmetoder og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk planlægge, udføre og vurdere forskellige måltider fra idé over proces til præsentation samt planlægge indkøb sammensætte og tilberede måltider og menuer til forskellige situationer og forskellige personer ud fra kriterier som fx smagens grundelementer, fødevarers anvendelsesmuligheder. reflektere over, og sætte ord på sansemæssige oplevelser samt diskutere oplevelserne.

2 Eleverne skal arbejde med at opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, praktiske, teoretiske og etiske problemstillinger. Emnerne kan variere lidt i udskolingen, men skal lede frem mod følgende af fagets formål og slutmål: Sundhed: Kost, ernæring, hygiejne Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende viden om ernæring til sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger forholde sig til aktuelle problemstillinger om kost og ernæring anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer Kultur æstetik livskvalitet: Madlavning og måltider Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder sammensætte og tilberede retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer planlægge indkøb og arbejdsprocesser eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk tage stilling til maden, og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre. Samfund ressourcer og miljø etik: Fødevarer, forbrug, hygiejne Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vurdere en vare ud fra en varedeklaration og kunne gøre rede for udvalgte mærkningsordninger vurdere forskellige fødevarers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik og pris tage stilling til egne behov og ønsker og til indflydelsen af faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner og husarbejde. forklare madens, forbrugets og hygiejnens/husarbejdets betydning for miljø og for sundhed og livskvalitet anvende principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask, rengøring og vask samt affaldshåndtering forholde sig til sammenhænge mellem miljø og sundhed, samt kulturelle og æstetiske aspekter. tage kritisk stilling som forbruger, og til vilkår for at leve bæredygtigt med både sundhed og livskvalitet.

3 De overordnede emner i hjemkundskab: Fastfood og livsstil ; eleverne tilegner sig viden om og diskuterer fastfoods betydning for sundheden, herunder om fedme og livsstilssygdomme samt de økonomiske og tidsmæssige aspekter. Bliv din egen maddetektiv ; sætter fokus på at eleverne kan læse og forstå en varedeklaration, samt tage kritisk stilling som forbruger. Spis dit skrald ; sætter fokus på madspild i samfundet. Eleverne skal lære at man ikke behøver smide mad ud, og lave mad ud fra hjemmebragte madrester. klamme karklude ; er et emne hvor eleverne skal lave enkle regler om køkkenhygiejne, og skal finde en måde hvorpå de kan formidle disse regler til de mindre elever der kommer i hjemkundskab. Det kan være en bog, film, PP eller andet eleverne selv vælger. Cupcake cirkus har fokus på smagsnuancer - hvad smager godt sammen? Chili og chokolade? Pistacie og pebermynte? Gulerødder og glasur? Eleverne eksperimenterer med smag og pyntning. Højtider ; inddrages i forbindelse med hvornår eleverne bliver undervist i hjemkundskab. Der sættes fokus mad & traditioner. Udflugt til torvehallerne ; præsentere eleverne for en markedsplads med sans for æstetik, fokus på økologi samt pleje af historiske og kulturelle traditioner i KBH. Socialisering: Valgfagsholdene er ofte sammensat af elever fra flere klasser, hvilket er med til en socialisering på tværs af årgangen. Det betyder også at de faglige forudsætninger hos eleverne kan være meget forskellige, alt efter hvor megen undervisning de tidligere har haft i hjemkundskab, og hvor mange erfaringer de i øvrigt har inden for området. Det må derfor forventes, at der er stor spredning i elevernes baggrundsviden, interesser og ønsker i forhold til faget hjemkundskab. Arbejdsformen vil være både individuel, i par og mindre grupper. Eleverne skal som start lære køkkenet at kende og de regler, der gælder, når køkkenet er en arbejdsplads.

4 Status og evalueringsformer: Den efterfølgende evaluering af de enkelte forløb, elevens arbejdsindsats og udbytte af undervisningen foregår i et samspil mellem lærer og elever og ud fra forskellige evalueringsværktøjer, som passer til det bestemte emne og forløb. Der er ikke mulighed for at gå til prøve i faget hjemkundskab, men på 7. & 8. årgang vil eleverne stifte bekendtskab med en mini prøve. Eleverne trækker et emne, planlægger hvad de vil lave og udarbejder en indkøbsliste. Ugen efter kommer eleverne og laver de retter de har planlagt, inden for det givne emne, og retterne samt processen vurderes af læreren. Jeg vil evaluere eleverne fra gang til gang og efter endte forløb. Det kunne være ud fra følgende spørgsmål: Hvordan har forløbet og udbyttet været i forhold til målene for lektionerne/forløbet? Hvad gik godt, og hvad gik knapt så godt i processen hvorfor? Var I gode til at hjælpe hinanden? Var I gode til at bruge den viden, indsigt og færdigheder, som I havde i forvejen? IT i undervisningen: I forbindelse med faget hjemkundskab er det oplagt at inddrage IT i en veksling mellem håndværket (madlavningen) og det teoretiske. Eleverne vil i forbindelse med de forskellige emner, løbende blive introduceret til div. hjemmesider samt digitale medier. De skal blandt andet: tage billeder af madlavningsprocessen og præsentere dem for hinanden i en PP. Arbejde med fødevaredeklarationer og ingredienslister på nettet udarbejde opskrifter og stille dem op på computer arbejde med kostberegningsprogrammer altomkost.dk (forskellige tests om kost og sundhed) producere egne film om køkkenhygiejne

5 Dansk som andetsprog: At lære et nyt fag er også at lære det sprog, der knytter sig til det pågældende fag. Et fag som hjemkundskab trækker på det samme sproglige register som naturfagene og supplerer med tekster, som er instruerende, nemlig opskrifter. Her er et par af de særlige træk, at kompositionen er i punktform, og at verberne ofte står i passiv eller som imperativ (æggene piskes, pisk æggene), eftersom den præcise rækkefølge og præcise handling er omdrejningspunktet for genren. Det betyder, at de tosprogede elevers tilegnelse af dansk ikke kun forgår i faget dansk. I klasser med mange tosprogede elever skal begreber ofte forklares og eksemplificeres. Hjemkundskabsfaget har sit eget fagsprog, og i undervisningen sættes der fokus på: fagspecifikke begreber, da de hyppigt rummer en anden betydning end grundbetydningen sætningskonstruktionerne kan være i passiv, fx kagen bages forekomst af kulturspecifikke ord, så eleverne har brug for en kulturformidlende orientering

6 Hjemkundskab planlægning 7. årgang (4x 10 uger). Tema Mål Indhold Organisering, IT & Da2 Periode 1 Hold 3 (uge 33-43) Periode 2 Hold 4 (uge 44-2) Periode 3 Hold 1 (uge 3-14) Periode 4 Hold 2 (uge 15-24) TEMA 1: Over to gange Et hurtigt og sundt måltid hvordan og hvorfor? Mål for undervisningsforløbet er, at eleverne: får større indsigt i planlægningen af et måltid, hvor elementer som økonomi, kvaliteten af råvarer samt omfanget af tid og arbejdsmængde indgår i overvejelserne. tilegner sig viden om og diskuterer fastfoods betydning for sundheden, herunder om fedme og livsstilssygdomme samt de økonomiske og tidsmæssige aspekter planlægger, tilbereder, serverer og spiser alternative sunde fastfoodretter og vurderer disse retter i forhold til sundhed og livskvalitet. sammenligner forskellige typer af fastfood og vurderer deres tilberedning som betydning for Vi ser hinanden an og jeg fortæller kort om undervisningen i hjemkundskab de næste 10 uger. 1. Eleverne diskuterer, hvordan deres egen livsstil er i forhold til fastfood, og hvordan denne livsstil påvirker deres egen sundhed. 2. Eleverne planlægger i grupper et sundt måltid, som kan udgøre en slags fastfood, hvor elementer som økonomi, kvaliteten af råvarer samt omfanget af tid og arbejdsmængde indgår i overvejelserne. De skal tage stilling til, om tilbehøret skal fremstilles fra bunden eller kan udgøres af heleller halvfabrikata. 2. gang fastfood i praksis: Grupperne fremstiller deres fastfood, anretter og serverer måltidet med den borddækning og i de omgivelser, de har valgt. I alle grupper vurderes og diskuteres, hvilken fastfood de mener, opfylder kravene til tid, Eleverne læser artiklerne sammen i grupper. Alle bedes notere svære ord og begreber ned så vi sammen kan tale om betydningen af disse. Fokus på at alle eleverne kan udarbejde en indkøbsseddel. Fagspecifikke betegnelser og forkortelser. AFL. Sidst i timen: Eleverne skal udarbejde en indkøbsliste og plan for arbejdsprocessen.

7 måltidets smag og sundhed analyserer forskellige fastfoodretters energi- og næringsindhold. økonomi og et velsmagende måltid. Grupperne undersøger, hvor meget emballage der findes i forbindelse med køb af fastfood, og hvilken slags emballage der er tale om fx pvc. Hvordan håndterer eleverne selv dette affald efter spisningen af maden. En gruppe udpeges til at være madskribenter. De skal som lektie skrive en madanmeldelse til næste gang. Tema 2 Over to gange Bliv din egen maddetektiv Målet for undervisningen er at eleverne bliver i stand til at: Læse og forstå en varedeklaration. vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smagsog forbrugskriterier anvende kostanbefalinger og digitale kostberegninger undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknologi vurdere en vare ud fra en varedeklaration sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner finde frem til relevante forbrugerinformationer tag kritisk stilling som forbruger. Madanmeldelsen læses højt for holdet. Vi læser artiklen; sådan læser du og forstår en fødevaredeklaration. Derefter går vi samlet flok til Fakta, hvor eleverne skal løse nogle opgaver: 1. Hvilke madvarer har varedeklarationer, og hvilke madvarer har ikke? Lav en liste med fem madvarer uden varedeklaration. Sammenlign jeres lister i klassen, og find ud af, hvilke typer madvarer som ikke eller kun en gang imellem har varedeklaration 2. I skal finde madvarer, der ikke har en næringsdeklaration. Det vil sige, at I ikke kan finde oplysninger om, hvor meget energi, protein, kulhydrat og fedt der i varen. Skriv en liste med navnene på madvarerne uden næringsdeklaration. Sammenlign jeres lister, og find ud af, hvilke grupper af madvarer der kun sjældent har næringsdeklaration. Undervisningsmaterialet Bliv din egen maddetektiv varedeklarationer viser vejen med artikler og dertilhørende opgaver Benyttes. En gruppe udpeges til at skrive en artikel om forløbet. Hvad blev der konkluderet, hvad har vi lært Et andet mål med Bliv din egen maddetektiv er at eleverne bliver bedre til at læse denne form for faglig læsning. 3. Find en varedeklaration, som du synes, er svær at læse. Fortæl, hvad problemet er, og foreslå eventuelt, hvordan man kunne løse problemet.

8 4. Vi køber et par frostpizzaer med hjem som vi skal bruge til sammenligning af ingredienslister samt lave vores egne og lave smagsbedømmelser i blinde. 5. vi handler også til vores egne pizzaer (budget gives af læreren) 2. gang: Undersøg, hvordan en frossen pizza er sammensat Brug varedeklarationerne på de frosne pizzaer vi købte sidste uge. Læs i ingredienslisten, hvad den består af. 1. Hvor mange forskellige ingredienser er der i varen? 2. Hvilken ingrediens er der mest af (står først), og hvad er der mindst af (står sidst)? 3. I hvilken pizza er der mest fyld? Skriv procentfordelingen i udleveret skema 1 4. Bag jeres egen pizza og lav en ingrediensliste. Sammenlign jeres egen pizza med de købte. Hvilken pizza smager bedst? Lav en smagsbedømmelse af de købte og den hjemmelavede. Tal om forskellene i gruppen. Brug skema 2 til bedømmelsen. Skriv eventuelt bemærkninger om, hvorfor du bedømmer pizzaen, som du gør. Fx»Pizzaen bedømmer jeg som meget dårlig i sprødhed, fordi bunden var for blød«eller»jeg synes, pizzaen er meget god, fordi fyldet smager, lige som det skal.

9 Tema Mål Indhold Organisering, IT & Da2 Tema 3 Gå sammen i grupper på 3-4. Benyt IPAD fra biblioteket Over to gange Klamme karklude fokus på hygiejne Eleverne skal inden for dette område arbejde teoretisk med regler og metoder for personlig hygiejne, fødevarehygiejne og til rengøring, opvask og vask. Diskutér følgende hygiejneregler i køkkenet: Sørg altid for at vaske hænder. Sørg for at have et skærebræt til hver type fødevarer. Hav altid en ren karklud, og skift den gerne dagligt. Hold køleskabet rent og maden ordentligt indpakket. Skyl frugt og grønt, og opvarm og køl det korrekt. Kender I reglerne i forvejen? Overholder I dem? Kender I andre huskeregler fra køkkenet? Find flere på nettet Diskutér hvordan I vil formidle reglerne til modtageren Eleverne skal lave en informationsvideo om køkkenhygiejne. Alle videoer lægges ud på youtube og de grupper med flest likes vinder konkurrencen om den bedst hjemmelavede hygiejnevideo! 2.gang: Invitér en klasseledelse på besøg til hygiejnekursus og snacks - og snak om reglerne efterfølgende. Skriv et storyboard på post it s og sæt dem op på væggen. Bliv enige om historien. I videoen skal I kombinere billeder og tekst samtidig med, I får budskabet frem. Brug humor, brug gys eller noget helt tredje. Det teoretiske gøres visuelt! 2.gang: Vi laver sunde snacks: grøntsager dressinger som dip frugtspyd dyppet i mørk chokolade müslibarer hjemmelavet knækbrød

10 Tema Mål Indhold Organisering, IT & DA2 Tema 4 Cupcake cirkus Eleverne skal i dette tema eksperimentere med smagen af sødt tilføjet lidt ekstra. Hvad smager godt sammen? Chili og chokolade? Pistacie og pebermynte? Gulerødder og glasur? Hvad må der være i en kage? Hvad må der ikke være i en kage? 1. Få gode ideer til kombination af smag. Gå systematisk til værks og spørg jer selv om, hvad der gerne må være i en kage. Hvad må der ikke være i en kage? Kombinér forskellige ting og prøv hvordan det smager. Måske kræver det at I køber noget ind, måske har I allerede det meste på hylderne. 2. Hvad med forme? Vil I købe eller vil I lave jeres egne? Find forskellige ideer på Pinterest - søg på cupcakes eller cake. 3. Bestem jer for en eller to typer af kager, I vil bage i gruppen. Køb ind og bag nogle skønne kager. Smager de som forventet? Skal I justere lidt? Kig først forbi Pinterest og led efter inspiration til jeres cupcakes. Søg på cupcakes Eleverne skal finde inspiration til deres Cupcake Cirkus på nettet og selv eksperimentere videre. De må gerne gå ud over grænserne mellem det søde og det salte køkken. Kan man f.eks. putte en pastinak i en kage? Eleverne skal gå systematisk til værks og arbejde med udvikling af nye kager. Tema 5 Højtider At stifte bekendtskab med madlavning i forbindelse med højtider i Danmark 1.gang: Planlægges i forhold til hvilken højtid holdet har undervisning i nærheden af. Jul, Påske & Pinse DA2: Målet er at sætte fokus på mad og måltider i forskellige historiske perioder, med forskellige traditioner knyttet til højtider. Desuden er målet at eleverne præsenterer, serverer og spiser forskellige typer af retter og måltider, og at de bliver opmærksomme på, at faktorer som fx anretning, stemning, samt med hvem, hvornår, hvor og hvordan der spises, har betydning for oplevelsen af Eleverne planlægger finder opskrifter (kogebøger og nettet) udarbejder, indkøbssedler og handler til næste gang. 2.gang: Eleverne laver maden der passer til højtiden. Dækker flot bord og spiser sammen. Sætte fokus på hvorfor vi spiser som vi gør i DK ved disse højtider. Sammenlign med andre kulturer Hvilke højtider fejrer de og hvorfor? Hvad spiser man i andre lande når man fester?

11 Hjemkundskab planlægning 8. årgang (3x 8 uger m. 3 ugentlige lektioner) Tema Mål Indhold Organisering, IT & da2 Periode 1 Hold 2 (uge 38-47) Periode 2 Hold 3 (uge 1-10) Periode 3 Hold 1 (uge 16-24) Tema 1 Cupcake cirkus Eleverne skal i dette tema eksperimentere med smagen af sødt tilføjet lidt ekstra. Hvad smager godt sammen? Chili og chokolade? Pistacie og pebermynte? Gulerødder og glasur? 1. Få gode ideer til kombination af smag. Gå systematisk til værks og spørg jer selv om, hvad der gerne må være i en kage. Hvad må der ikke være i en kage? Kombinér forskellige ting og prøv hvordan det smager. Måske kræver det at I køber noget ind, måske har I allerede det meste på hylderne. Kig først forbi Pinterest og led efter inspiration til jeres cupcakes. Søg på cupcakes Eleverne skal finde inspiration til deres Cupcake Cirkus på nettet og selv eksperimentere videre. Eleverne skal gå systematisk til værks og arbejde med udvikling af nye kager. 2. Hvad med forme? Vil I købe eller vil I lave jeres egne? Find forskellige ideer på Pinterest - søg på cupcakes eller cake. Hvad må der være i en kage? Hvad må der ikke være i en kage? De må gerne gå ud over grænserne mellem det søde og det salte køkken. Kan man f.eks. putte en pastinak i en kage? 3. Bestem jer for en eller to typer af kager, I vil bage i gruppen. Køb ind og bag nogle skønne kager. Smager de som forventet? Skal I justere lidt?

12 Tema Mål Indhold Organisering, IT & DA2 Tema 2 Over to gange Spis dit skrald Inden for dette tema skal eleverne bruge deres kreativitet til at kreere opskrifter ud fra mad, der ellers ville være smidt i skraldespanden. Emnet skal give eleverne indblik i deres rolle som forbrugere i et samfund og en forståelse af bæredygtighed. Eleverne skal sammenligne, tilberede og vurdere kvaliteten af forskellige fødevarer og råvarer. Vi starter med en præsentation af hinanden samt en indførelse i den korte tid i hjemkundskabslok. Emnet spis dit skrald introduceres og vi går sammen i computerlokalet 1. Undersøg emnet madspild på nettet. Start evt. med hjemmesiderne 2. Tag en snak på klassen om, hvorfor det er vigtigt at mindske madspild. Brug IT-lokalet Mind eleverne om at de SELV skal medbringe skraldemaden. og Eleverne medbringer selv skraldemad hjemmefra og er alt sammen mad, der snart kasseres derhjemme. Et par hengemte gulerødder eller en pakke rugbrød, der ikke bliver spist. 3. Del jer op i grupper af 3-4 elever, så I er sikre på I har forskellige madvarer i jeres gruppe. 2. gang mad i praksis: Husk billedtagning fra start til slut! 1.Diskutér i grupperne, hvorfor de forskellige madvarer skulle smides ud. Husk at alle grupper løbende skal bruge en smartphone eller et kamera for at tage billeder af madvarernes vej fra skrald til lækker spiselig ret. Start med et billede af råvarerne. Husk også at notere, hvad I gør med maden og hvorfor. 2. Benyt Google Search til at undersøge, hvad I kan tilberede ud fra jeres medbragte madvarer eller lav jeres helt egen ret. Smag på jeres "reste-mad".

13 Tema Mål Indhold Organisering, IT & DA2 Tema 3 Gå sammen i grupper på 3-4. Benyt IPAD fra biblioteket Over to gange Klamme karklude fokus på hygiejne Eleverne skal inden for dette område arbejde teoretisk med regler og metoder for personlig hygiejne, fødevarehygiejne og til rengøring, opvask og vask. Diskutér følgende hygiejneregler i køkkenet: Sørg altid for at vaske hænder. Sørg for at have et skærebræt til hver type fødevarer. Hav altid en ren karklud, og skift den gerne dagligt. Hold køleskabet rent og maden ordentligt indpakket. Skyl frugt og grønt, og opvarm og køl det korrekt. Kender I reglerne i forvejen? Overholder I dem? Kender I andre huskeregler fra køkkenet? Find flere på nettet. Diskutér hvordan I vil formidle reglerne til modtageren. Eleverne skal lave en informationsvideo om køkkenhygiejne. Alle videoer lægges ud på youtube og de grupper med flest likes vinder konkurrencen om den bedst Invitér en klasse & evt. ledelsen på besøg til hygiejnekursus og snacks og snak om reglerne efterfølgende hjemmelavede hygiejnevideo! Skriv et storyboard på post it s og sæt dem op på væggen. Bliv enige om historien. I videoen skal I kombinere billeder og tekst samtidig med, I får budskabet frem. Brug humor, brug gys eller noget helt tredje. Det teoretiske gøres visuelt! 2. gang - vi laver sunde snacks: grøntsager dressinger som dip frugtspyd dyppet i mørk chokolade müslibarer hjemmelavet knækbrød

14 Tema Mål Indhold Organisering, IT & DA2 Tema 4 Over to torsdage Højtider At stifte bekendtskab med madlavning i forbindelse med højtider i Danmark Målet er at sætte fokus på mad og måltider i forskellige historiske perioder, med forskellige traditioner knyttet til højtider. Desuden er målet at eleverne præsenterer, serverer og spiser forskellige typer af retter og måltider, og at de bliver opmærksomme på, at faktorer som fx anretning, stemning, samt med hvem, hvornår, hvor og hvordan der spises, har betydning for oplevelsen af maden og af måltidet. 1. gang: Planlægges i forhold til hvilken højtid holdet har undervisning i nærheden af. Eleverne planlægger finder opskrifter (kogebøger og nettet) udarbejder, indkøbssedler og handler til næste gang. 2. gang: Eleverne laver maden der passer til højtiden. Dækker flot bord og spiser sammen. Jul, Påske & Pinse Begreber i forbindelse med højtiderne. DA2: Sætte fokus på hvorfor vi spiser som vi gør i DK ved disse højtider. Sammenlign med andre kulturer Hvilke højtider fejrer de og hvorfor? Hvad spiser man i andre lande når man fester? Tema 5 Afsluttende forløb to mandage lægges sammen. Udflugt til Torvehallerne Hjemkundskabsundervisningen skal give eleverne mulighed for at lære, at madkultur er vaner, skikke og traditioner, og at kultur skabes af mennesker i samspil med hinanden og med materielle vilkår, som ændres gennem tiderne. Målet med turen er hermed, at eleverne præsenteres for en markedsplads hvor økologi, æstetik og smagsoplevelser er i højsædet. I torvehallerne bliver grupperne stillet nogle opgaver som de skal gå rundt og søge svar på. Vi samles og får svar på spørgsmålene. Vi slutter af med at spise og hygge lidt sammen. (Vi bruger de penge vi har sparet sammen de gange vi har haft teori). Brev til hjemmet Torvehallerne i KBH er Københavns største og bedste madmarked med over ugentlige besøgende. Her er over 60 forskellige stader der sælger fødevarer af højeste kvalitet og for enhver pengepung. Der står altid dygtige fagfolk bag diskene, og de elsker at dele ud af deres viden og passion for mad. Det er en markedsplads med fokus på mangfoldighed og mulighed for smagsprøver, årstidstilbud og sjældenheder fra nær og fjern. Nøgleordene er kvalitet, friskhed og direkte kontakt mellem handlende og producenter.

15 Hjemkundskab planlægning 9. årgang (3x 4 uger m 3 ugentlige lektioner). Tema Mål Indhold Organisering, IT & da2 Periode 1 Hold 1 (uge 34-37) Periode 2 Hold 2 (uge 48-51) Periode 3 Hold 3 (uge 11-15) Tema 2 Over to gange Spis dit skrald Inden for dette tema skal eleverne bruge deres kreativitet til at kreere opskrifter ud fra mad, der ellers ville være smidt i skraldespanden. Emnet skal give eleverne indblik i deres rolle som forbrugere i et samfund og en forståelse af bæredygtighed. Eleverne skal sammenligne, tilberede og vurdere kvaliteten af forskellige fødevarer og råvarer. Vi starter med en præsentation af hinanden samt en indførelse i den korte tid i hjemkundskabslok. Emnet spis dit skrald introduceres og vi går sammen i computerlokalet 1. Undersøg emnet madspild på nettet. Start evt. med hjemmesiderne 2. Tag en snak på klassen om, hvorfor det er vigtigt at mindske madspild. Brug IT-lokalet Mind eleverne om at de SELV skal medbringe skraldemaden. og Eleverne medbringer selv skraldemad hjemmefra og er alt sammen mad, der snart kasseres derhjemme. Et par hengemte gulerødder eller en pakke rugbrød, der ikke bliver spist. 3. Del jer op i grupper af 3-4 elever, så I er sikre på I har forskellige madvarer i jeres gruppe. 2. gang mad i praksis: Husk billedtagning fra start til slut! Husk at alle grupper løbende skal bruge en smartphone eller et kamera for at tage billeder af madvarernes vej fra skrald til lækker spiselig ret. Start med et billede af råvarerne. Husk også at notere, hvad I gør med maden og hvorfor. 1.Diskutér i grupperne, hvorfor de forskellige madvarer skulle smides ud.

16 2. Benyt Google Search til at undersøge, hvad I kan tilberede ud fra jeres medbragte madvarer eller lav jeres helt egen ret. Tema 2 Cupcake cirkus Eleverne skal i dette tema eksperimentere med smagen af sødt tilføjet lidt ekstra. Hvad smager godt sammen? Chili og chokolade? Pistacie og pebermynte? Gulerødder og glasur? De skal gå systematisk til værks og arbejde med udvikling af nye kager. Hvad må der være i en kage? Hvad må der ikke være i en kage? Smag på jeres "reste-mad". 1. Få gode ideer til kombination af smag. Gå systematisk til værks og spørg jer selv om, hvad der gerne må være i en kage. Hvad må der ikke være i en kage? Kombinér forskellige ting og prøv hvordan det smager. Måske kræver det at I køber noget ind, måske har I allerede det meste på hylderne. 2. Hvad med forme? Vil I købe eller vil I lave jeres egne? Find forskellige ideer på Pinterest - søg på cupcakes eller cake. Kig først forbi Pinterest på nettet og led efter inspiration til jeres cupcakes. Søg på cupcakes De må gerne gå ud over grænserne mellem det søde og det salte køkken. Kan man f.eks. putte en pastinak i en kage? 3. Bestem jer for en eller to typer af kager, I vil bage i gruppen. Køb ind og bag nogle skønne kager. Smager de som forventet? Skal I justere lidt? Tema 3 Er at give eleverne medbestemmelse. Selvvalgt emne i grupperne Retten til ændringer forbeholdes

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Dansk madkultur Hygiejne og sundhed Periode Mål 33-44 Uge 37: lejrskole Eleverne skal: Tilberede enkle retter. Lære at

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 10-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09.

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09. Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09. Uge 34: Introduktion til faget Vi taler om, hvad hjemkundskabsfaget går ud på og om, hvilke regler der er i hjemkundskabslokalet. Vi går ned og ser lokalet og

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Fagårsplan 13/14 Fag: Hjemkundskab Klasse: 7B Lærer: TM

Fagårsplan 13/14 Fag: Hjemkundskab Klasse: 7B Lærer: TM Fagårsplan 13/14 Fag: Hjemkundskab Klasse: 7B Lærer: TM Da lektionerne ligger hen over spisepausen, med to lektioner før og en efter arbejdes der i pauserne, dette bevirker at der kan gives fri 11.30 9

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift.

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift. Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift. Periode Mål Eleverne skal: Uge 34-35 -Opnå en erkendelse

Læs mere

Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb

Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb Undervisningens formål; at eleverne gennem praktisk, eksperimenterende og teoretisk arbejde opnår færdigheder og kundskaber, der giver mulighed for at udvikle

Læs mere

Kostpolitik for Duponts Gård

Kostpolitik for Duponts Gård Kostpolitik for Duponts Gård VI MINDSKER SUKKERET Fredericia Kommune vælger at se råderummet som forældrenes, og derfor skal børn og unge så vidt muligt ikke tilbydes sukkerholdig kost og drikke, mens

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet af og godkendt af bestyrelsen i Harmonien. Politikken skal sætte rammerne for den mad- og måltidspraksis,

Læs mere

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler. Årsplan for hjemkundskab 7. årgang 2010/2011 RL+CB Periode Fagområde/ emne Mål for eleven / Fælles mål Eleven skal: Uge 32 Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter Opnå indsigt i forskellige

Læs mere

Madskoler 2012 Instruktørmøde

Madskoler 2012 Instruktørmøde Madskoler 2012 Instruktørmøde Lørdag d. 14. april 2012 København Intro Præsentation Mål for oplæg Pædagogak i køkkenet Æg og sundhed materiale til madskoler 2012 At deltagerne: Mål for oplæg Får kendskab

Læs mere

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Formålet med at have en kostpolitik, er at bidrage til styrkelse af børns sundhed, både her og nu og på længere sigt. For HellumHejHuset er det

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Linjefag 5. og 6. klasse

Årsplan Skoleåret 2012/13 Linjefag 5. og 6. klasse Årsplan Skoleåret 2012/13 Linjefag 5. og 6. klasse 1 Årsplan for TEATER (linjefag) 2012/13, Viby Friskole Teater og drama handler om at skabe fortællinger ved at bruge sig selv som værktøj. Derfor vil

Læs mere

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Madmod og Madglæde i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at skabe

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 I skoleåret 2014-2015 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Kost- og ernæringspolitik

Kost- og ernæringspolitik Kost- og ernæringspolitik Sommersted skole Forord 1 På Sommersted Skole har kostudvalget, pædagogisk råd og skolebestyrelsen udarbejdet en politik for kost- og ernærings området, der kan læses i denne

Læs mere

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg 12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket

Læs mere

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

Mad- og måltidspolitik i Marthagården Mad- og måltidspolitik i Marthagården På baggrund af sundhedsprofilen af de 0-25-årige i Frederiksberg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes og implementeres mad- og måltidspolitikker

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

Børneinstitutionen Lindehuset Mad og måltidspolitik

Børneinstitutionen Lindehuset Mad og måltidspolitik Vedtaget 22. juni 2012 1. Lindehusets visioner og mål for mad og måltidspolitikken Et ernæringsrigtigt og varieret måltid som skal være med til at danne en sund og varieret madkultur hos børnene Børnene

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Børnecentret Høllevang kostpolitik

Børnecentret Høllevang kostpolitik Børnecentret Høllevang kostpolitik Børnecentret Høllevangs kostpolitik Børnecentret Høllevangs kostpolitik er udarbejdet i samarbejde med personale og forældrebestyrelse. Vi følger de retningslinjer som

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab I skoleåret 2011-2012 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Læs mere

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene. Spiloppens mad og måltids-politik Vi ønsker med mad og måltids-politikken at sikre at sunde mad- og måltidsvaner bliver en naturlig del af børns hverdag at børnene lærer om alternative, sunde måder at

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 4 Generelt 5 Prøveform og -forløb 6 Undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål Morgenmad/ 2 Eleven kan omsætte viden Mysli om sund mad og madlavning sund mad og madlavning Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegner

Læs mere

Nominerede til Køkkenløft Diplomer

Nominerede til Køkkenløft Diplomer Nominerede til Køkkenløft Diplomer 9. nov. 2011 Uddeles til diplomfesten d.9. november Det fuldendte måltid Diplomet for høj kvalitet i måltidet. Råvarerne, den kulinariske kvalitet, de fysiske og sociale

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener Vejledende uddannelsestid 20 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

SanseSlottets Madpolitik

SanseSlottets Madpolitik SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for børn i dagtilbud børn og unge Indhold - Forord - Mad og måltidspolitikken - Bemærkninger - Links og litteratur 1.udgave oktober 2008 Kan downloades på

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent Vejledende uddannelsestid 20 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Krop skal der til. - et undervisningstilbud til 3. og 4. klasse om mad og bevægelse. Rend og hop brug din krop 1

Krop skal der til. - et undervisningstilbud til 3. og 4. klasse om mad og bevægelse. Rend og hop brug din krop 1 Krop skal der til - et undervisningstilbud til 3. og 4. klasse om mad og bevægelse Rend og hop brug din krop 1 Målet med dette idekort Idekortet sætter fokus på bevægelse i alle afskygninger af begrebet.

Læs mere

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Antal i husholdningen: 2 Alder: Karina 41, Kaj 46 Aalborg, Nordjylland BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Har I et madbudget? Nej Har du et skøn på hvor meget I bruger om måneden? Jeg tror

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. Læseplan for faget madkundskab Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab

Læseplan for faget madkundskab Læseplan for faget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 4./5./6./7. klasse 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 6 Madlavning 7 Måltider og madkulturer 8 Sproglig udvikling 9 It og medier 10

Læs mere

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Kostpolitik i Sognefogedgården

Kostpolitik i Sognefogedgården Kostpolitik i Sognefogedgården Lidt om baggrunden for kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet i samarbejde mellem personalet og bestyrelsen. Som udgangspunkt er Sognefogedgården en sund institution.

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234 1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.

Læs mere

VELKOMMEN til HOLMETRÆET. Fødselsdag VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE

VELKOMMEN til HOLMETRÆET. Fødselsdag VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE VELKOMMEN til HOLMETRÆET Fødselsdag VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE HOLMETRÆET I Holmetræet vil vi gerne i samarbejde med jer forældre fejre børnenes fødselsdage. Efter dialog med forældrerådet

Læs mere

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften

Læs mere

Trinmål for Hjemkundskab De ovenstående opgaver opfylder de følgende trinmål for Hjemkundskab.

Trinmål for Hjemkundskab De ovenstående opgaver opfylder de følgende trinmål for Hjemkundskab. Opgaver til hjemkundskab I indgangen Mad i Nicaragua har eleverne mulighed for at læse om nogle af de typiske fødevarer, der findes i Nicaragua. Ved at lære om nicaraguanske madvarer oplever eleverne en

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

Vi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens.

Vi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens. Mad og måltider i Børnehuset Hvidehøj. Overordnede mål: Hvidehøjs mad og måltider tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad og måltider. Vi vil

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN 2016 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Ernæringsassistent Indhold 1. Fagets formål og profil... 2 1.1 Fagets formål... 2 1.2 Fagets profil... 2 2. Faglige mål og fagligt indhold... 3 2.1. Faglige mål... 3 2.3 Fagligt

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere