Prognosegruppens vurderinger: november december 2013

Transkript

1 Prognosegruppens vurderinger: november december 2013 Detailhandel Der er for få kunder i butikkerne på gågaden. Der er blandede meninger om betydningen af (den manglende) gratis parkering langs gågadens butikker, hvorimod der er stor enighed om truslen fra e-handel. Alle typer kunder handler i stigende grad via internettet. Vejledning hentes ofte i de fysiske butikker, hvorefter internettet afsøges for at finde de bedste priser. Der er intet overblik over lokale kunders samlede forbrug på e-handel, og det vil være svært at registrere, da mange handler via udenlandske netbutikker. CityHorsens har forsøgt at lancere kurser inden for salg og sociale medier, men butiksindehaverne mangler ressourcer til at deltage. Dette gælder butiksindehavere i hele landet. Andre problematikker er, hvordan man følger med de store kæders fordele ift. indkøbspriser og at kunder efterhånden ofte har større kendskab til specifikke produkter end den enkelte ekspedient. Forventningerne til fremtiden er, at vi ikke har set det værste endnu, og butiksindehaverne er derfor nødt til at tænke i nye baner. Hvordan skaber butikken sin egen kundegruppe og adskiller sig fra nabobutikken? Skal disken helt væk fra butikken? Hvordan kobles den fysiske butik og e-handlen sammen? Skal butikkerne fremover blot være showrooms? Skal butikkerne koble forskellige brancher sammen og koble en oplevelse på handlen? Der er dog også positive aspekter i detailhandlen: Ingen butikslokaler står tomme og Open By Night-arrangementerne en god omsætning. Transportsektoren Væksten fordeler sig meget forskelligt indenfor specifikke sektorer: Byggemarkedet: Byggemarkedskæderne er gået fremad i forhold til 2012 og ligger på index 103. Trælaster har det generelt svært, og salget af byggematerialer til håndværkere står stille. Byggematerialer til gør det selv-folket går til gengæld fremad. Supermarkedskæderne ligger på index i forhold til 2012, men også i denne sektor er der forskelle. De, der klarer sig godt, er discountbutikkerne. Tøjbranchen: Der ses en vækst blandt stormagasiner, butikskæder og webshops. Øvrige er gået markant tilbage. Webshops er vækstet fra betydeligt det seneste år og nyder godt af en kæmpe omsætning. For nogle helt op til 10 gange mere end deres egne fysiske butikker. En anden udfordring i sektoren er, at et antal danske transportvirksomheder i stort omfang benytter udenlandske chauffører i udenlandske biler, som ikke følger lovens retningslinjer om at opholde sig udenfor Danmark i et vist omfang, og som kører for meget lave priser. Dette forvrider konkurrencesituationen. 1

2 Kreditforeningerne byder også på udfordringer, idet de ikke vil finansiere logistikbyggeri, når der samtidig står mange tomme logistikbygninger. Byggebranchen Bygge- og anlægsbranchen vækster, og særligt i København og Aarhus ekspanderes der kraftigt på boligbyggeri. I Trekantområdet opleves især vækst på erhvervsbyggeri. Generelt opleves et mindre pres på indtjening og et større fokus på sikkerhed i byggerierne. Sidstnævnte hænger til dels sammen med lukningen af flere store konkurrerende virksomheder. Det vurderes, at væksttendensen i København og Aarhus er fortsættende, hvorimod der i Horsens kun forventes vækst i forhold til byggeri af almennyttige boliger fra Horsens Kommunes side. Fra DI Horsens side opleves kraftig vækst i bygge- og anlægssektoren, hvor mange håndværkere melder udsolgt. Entrepenørvirksomheden E. Pihl & Søns konkurs har medført problemer hos en række underleverandører også lokalt. Ejendomsmarkedet Boligmarkedet Hele 2013 har været fornuftigt og den samlede omsætning bliver lidt bedre end i Omsætningen af private enheder i Horsens Kommune er over gennemsnittet ift. andre steder i landet. Årsagen er en stadig nettotilgang af nye borgere til området, en god infrastruktur, kommunens positive image og kulturtilbud. København og Aarhus er dog fortsat landets to lokomotiver. Fra andet til tredje kvartal 2013 steg priserne i postnummer 8700 med 4,1% i gennemsnit, og prisen på et gennemsnitligt hus i Østjylland forventes at stige ca kr. samlet over de næste to år. Især ejerlejligheder udgør et godt marked. Salget i oplandet er i klar bedring og i sommer var salget særlig godt i Juelsminde. Brædstrup og Tørring halter dog stadig bagefter. Erhvervsmarkedet Den positive udvikling i investeringer er fortsat fra 2012, og der er især stor interesse for almindelige udlejningsejendomme og midtby-ejendomme. Priserne på de bedste ejendomme er svagt stigende. Eksempelvis har Nybolig Erhverv Horsens Ejendomskontor I/S haft 2 udlejningsejendomme i budrunde i sommerens løb. Begge ejendomme blev solgt over den udbudte pris i løbet af en kort salgsperiode. Også investeringsejendomme med f.eks. Fakta og Rema1000 som lejere er der stor efterspørgsel efter. Den positive efterspørgsel på ejendomme betyder, at priserne sættes lidt højere. Der er ikke mange udenlandske investorer i Horsens Kommune, og ingen pensionskasser har ville investere i Horsens endnu. Salg og leje af tomme kontorer, lagerhaller, produktionsbygninger m.m. er dog fortsat svært, idet udbuddet fortsat er højt. Det er fortsat lager- og produktionshaller, der er sværest ramt. Priserne vurderes at være nået bunden, men der ses en svagt stigende efterspørgsel, særligt på logistikejendomme, som skal ses i relation til et faldende udbud. 2

3 Ældre produktionsejendomme, der kræver renovering, er sværest at sælge, men det går dog bedre end i eksempelvis Vejle Kommune forventes at bringe en fortsat svag bedring af hele erhvervsmarkedet. Butikslokaler er svære at udleje, men det har ikke påvirket markedslejen på Søndergade, som stadig ligger omkring kr / pr. m2 for lokaler i stueplan. Dog er lejeniveauet faldet markant i de såkaldte sekundære gader, hvor tomgang i butikkernes udvikling presser huslejen nedad. Butikslokaler over stueplan er endnu sværere at udleje, da indehaverne vil have deres butikker i stueplan. Nye formål kunne være en løsning til lokaler i 1. og 2. plan, men det kræver gode adgangsforhold. Også tomme banklokaler, særligt på Rådhustorvet, er svære at udleje, men er påvirkeligt af lejeniveauet. Havneområderne I kølvandet på investorkonferencen i 2013 er flere lokale investorer kommet med idéer til projekter på havnen. Der er igangværende forhandlinger, forventet optimisme for udvikling af havnen og potentielle købere til boliger på havnen. Flere føler dog at havneudviklingen går for langsomt og hæmmes af lange lejekontrakter. Projekt Skyhouse er sat i bero, mens der arbejdes på en mindre løsning. Salg af grunde Salget af parcelhusgrunde er år til dato 48 og ved udgangen af 2013 forventes antallet at ligge på niveau med Tidligere års salg: 2012: : : : : : 137 Af Provstlund-udstykningen i Lund er 21 grunde angivet som solgt. (Kilde: Horsens Kommune har solgt m2 jord i Brædstrup som en udvidelse til virksomhed, men derudover er der meget lidt efterspørgsel/interesse for erhvervsjord. Nybolig Erhverv Horsens Ejendomskontor I/S har solgt m2 til Reitan Distribution A/S, og inden salget var Horsens Kommune i dialog med Reitan Distribution A/S om mulighederne for at få ændret i vejforholdene i området, hvis de valgte at købe. Banksektoren Selv om vi nu ser de første spæde tegn på, at krisen er ved at slippe sit tag, så har samfundet siden 2008 været igennem en finanskrise, der har udfordret både det offentlige og det private erhvervsliv. 3

4 I Danmark oplever vi, at vores konkurrenceevne fortsat er under pres senest er vi faldet tilbage som nr. 15 i World Economic Forums årlige rapport om konkurrenceevnen i verdens lande. Under krisen fra 2008 og til i dag har hovedårsagerne til den på mange måder historiske krise været en kombination af høje lønomkostninger og lav produktivitetsvækst. Det har medført, at Danmark er blevet særligt hårdt ramt af den globale krise. Dette gælder i særdeleshed danske produktionsvirksomheder, som er udsat for global konkurrence. I Danmark oplever vi i dag en historisk investeringskrise. Investeringskrisen drives af og kommer til udtryk ved - et markant fald i erhvervsinvesteringer. Et fald vi oplever på trods af et fortsat lavt renteniveau. Så selv om vi ser lys forenden af krisetunellen, så er særligt de danske produktionsvirksomheder tilbageholdende med at investere, og det udfordrer og svækker det fremtidige fundament for vækst og produktionsfremskridt. Samlet set kan vi se, at det, der har kendetegnet disse virksomheder, der har klaret sig fremsynet og godt igennem krisen, er kendetegnet ved: Investering i effektivisering. Yderligere nedbringelse af faste produktionsomkostninger, så de har opnået en højere profitratio. Har været stærke ved indgangen til krisen med en sund finansiel situation, som de derfor har kunnet udvikle endnu mere i krisen. Haft adgang til eksportmarkeder. Været placeret i hele landet, ikke begrænset til de traditionelle vækstområder såsom København eller langs den jyske E45. Haft et solidt fundament: Egenkapital, lav gearing og god likviditet allerede ved indgangen til krisen de stærke er blevet stærkere. Beskæftigelse Ledighedstallene ser tilsyneladende gode ud. Det skyldes dog dels forkortelsen af dagpengeperioden, som betyder, at nogen ikke længere tæller med i statistikken, dels at flere er under uddannelse. Udviklingen i ledigheden er gunstigere end i resten af landet grundet en bedre beskæftigelsesudvikling. Der ses dog et marginalt fald i beskæftigelsen. Antallet af forsikrede ledige i juli 2013 var personer, hvilket var et fald på 29,8% siden marts Ledigheden er især faldet hos fagforbundene Dansk Metal, 3F, Bygge/Anlæg, Dansk Journalistforbund samt dele af industrien. Desværre opvejes det delvist af, at det går dårligere i andre brancher. Faldet i antallet af ledige akademikere er medvirkende til den positive udvikling. Det skyldes flere ting, bl.a. omskolinger og udfald af dagpengesystemet. 4

5 Offentlige a-kasser oplever derimod stigende ledighed, som skyldes færre ansatte. Der er en mindre kraftig stigning i antallet af ikke-forsikrede ledige end i det øvrige Danmark. Der er mange unge på kontanthjælp, men det er håbet at erhvervsskolereformen vil afhjælpe dette. Der er uforholdsvis mange unge ledige med psykiske problemer og sociale udfordringer ift. landsgennemsnittet. Dette gælder både mænd og kvinder. Virksomheder vil kunne hjælpe de unge med at få en fast struktur i hverdagen. Ca arbejdsmarkedsparate personer er uden job, både forsikrede og ikke-forsikrede. Heraf er mange uden uddannelse. Konklusionen fra Jobcenter Horsens er, at der er arbejdskraft nok. Generelt set tyder statistikken på, at vi er på vej ud af krisen, men udviklingen afspejles først i statistikkerne om ca. ½ år. Uddannelse Erhvervsskolereformen vil fylde meget den kommende tid. Learnmark Horsens er blevet certificeret som praktikcenter. Virksomhederne i Horsens er gode til at tage lærlinge ind, og gymnasieelever interesserer sig også for erhvervsuddannelser. Der foreligger stadig en stor oplysningsopgave for at få flere unge til at starte på en erhvervsuddannelse, og der er behov for at blive bedre til at forny sig i oplysningsarbejdet. Der er positive tilbagemeldinger ift. den nye Industrioperatøruddannelse. Igangværende projekt inden for opkvalificering i detailhandlen: Der skal uddannes et vikarkorps, der kan assistere med ajourføring af hjemmesider mm. En udfordring er sæsonledighed kombineret med indførelsen per 1. juli 2013 af en 4 måneders karensperiode, før man har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. På VIA UC ses dog stor efterspørgsel på 6 ugers selvvalgt uddannelse, særligt til fagspecifikke kurser af teknisk karakter indenfor IT og Byggeri. (Målgruppe: primært ingeniører, konstruktører og arkitekter.) VIA University College oplever stigende søgning. Efter- og videreuddannelser (Diplom, VVU og skræddersyede forløb): Der er stabil søgning til diplomuddannelserne, men i 2014 forudses et fald bl.a. pga. forslaget om ændring af reglerne for Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Som en del af Finansforslaget foreslås SVU nemlig afskaffet for folk med mellemlange og lange videregående uddannelser. Dette forventes at påvirke det generelle aktivitetsniveau på VIA s diplomuddannelser. Søgningen fra studerende, som er ansat i den private sektor forventes at være uændret. Virksomhederne har været tilbageholdende med at igangsætte større kompetenceudviklingsog organisationsudviklingsprojekter, sandsynligvis påvirket af afskaffelsen af SVU. Dog opleves en stigende interesse fra virksomhedernes side i at drøfte kompetenceudvikling og efter-/videreuddannelse mere generelt og overordnet med VIA UC. 5

6 Jobrotation: VIA UC vil forsat gerne i tættere dialog med virksomhederne om denne mulighed for medarbejdere med videregående uddannelser. Fra erhvervsorganisationerne: DI Horsens Generelt er der en vis optimisme at spore. De fleste brancher vandrer fortsat på bunden, men der er også lyspunkter og en spirende optimisme. Det største problem er p.t. finansiering. Banker og kreditforeninger melder om rimelig lånelyst, men faktuelt er det ikke muligt at få et konkurrencedygtigt lånetilbud for de ikke alt for stærke virksomheder. Dette kan lægge en afgørende bremse på det spirende opsving, der fornemmes. Landbruget har det uændret hårdt på trods af fornuftige priser. Flere virksomheder insourcer eller planlægger insourcing af en del af den produktion, der tidligere er flyttet til lavtlønslande. Årsagen er primært en forbedret konkurrencedygtighed de seneste par år. Flaskehalsproblemer ses enkelte steder på arbejdsmarkedet. Især har flere metalvirksomheder problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Der foregår dog et intenst arbejde med at løse problemerne. Hedensted Kommunes arbejdsløshedsprocent er nu faldet til godt 3%, hvilket tyder på bedre tider. LO Horsens-Hedensted Det seneste år har der været medvind til diskussionen om erhvervsuddannelser. Næsten alle skoler blev certificeret praktikcenter. Det er vigtigt at have et sted til de unge, indtil de får en praktikplads, men det ventes dog ikke at vare ved. Omstruktureringer: HG flytter til Strandpromenaden, hvor der også etableres et e-handels-center. HTX- og HHX-uddannelserne er anderledes sammensat end i resten af landet, og har dermed en fordel ift. profilering. Der udarbejdes et omskolingsforløb til bygge-/anlægsbranchen, indeholdende både praktisk arbejde på en arbejdsplads og deltagelse på kursus. Mange 50-årige kvinder med skulderproblemer som følge af montagearbejde kan dog ikke uden videre omskoles til bygge-/anlægsbranchen. Anbefaler at efteruddanne medarbejdere frem for at afskedige. 6

7 Deltagere i prognosegruppen Bestyrelsesformand Poul Ulsøe, BusinessHorsens Erhvervschef Torben Busk, BusinessHorsens Direktør Frode Fårup, Jobcenter Horsens Erhvervskonsulent Helle Laursen, Horsens Kommune Strategi & Udvikling Citychef Pernille Perigaard, CityHorsens Indehaver og statsaut. ejendomsmægler Bo Pinholt, Nybolig Erhverv Afdelingschef Kim Clausen, Learnmark Horsens (Stedfortræder driftschef Kirsten Elisabeth Petersen) Direktør Preben Borregaard, DKI Logistics A/S Lokalformand Ole Simonsen, DI Horsens Lokalformand Hans Sørensen, LO Horsens-Hedensted Direktør Michael Mortensen, Casa Entreprise A/S Områdechef Hanne Bundgaard, VIA University College Budget- og analysechef Jens Heslop, Horsens Kommune Budget- og analyseafdeling Karen Margrethe Johansen (Sydbank) Jannik Haahr Antonsen (Ret & Råd Sundhuset) Direktør Per Nielsen, Stark A/S BusinessHorsens NDJ /