Svær colitis ulcerosa, behandling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svær colitis ulcerosa, behandling."

Transkript

1 Svær colitis ulcerosa, behandling. Forfattere og korrespondance Lisbet Ambrosius Christensen (tovholder); Jens Kjeldsen; Torben Knudsen; Anders Tøttrup; Ida Vind; Henriette Ytting Korrespondance Ovl. Lisbet Ambrosius Christensen Med. Afd. V Århus Sygehus Nørrebrogade 44, 8000 Århus c Status Første udkast: Diskuteret på Hindsgavl: Korrigeret udkast: Endelig guideline: Guideline skal revideres senest: Indledning: Afgrænsning af emnet: Denne vejledning gælder alene svær akut colitis ulcerosa og ikke steroidafhængig eller kronisk aktiv sygdom. Baggrund: Cirka 15% af patienter med colitis ulcerosa vil i sygdomsforløbet udvikle svær colitis med risiko for kolektomi. Iværksættelse af medicinsk behandling samt klare definitioner for utilstrækkeligt behandlingsrespons og behov for kirurgi er afgørende for at holde mortalitetsraten under 1%. Definition: Mindst seks blodige afføringer per døgn, associeret med én eller flere af følgende parametre: Temperatur over 37.8 o C, puls over 90, forhøjet CRP, Hæmoglobin nedsat til under 75% af nedre referenceværdi (1;2). Quick-guide Initialbehandling Undersøgelser ved indlæggelse 1. Biokemi: CRP, blodbillede, albumin, natrium, kalium, kreatinin, karbamid, ALAT, basisk fosfatase. 2. Oversigt over abdomen: ved kolondilatation bør patienten vurderes sammen med kirurg. 3. Fæcesprøver til undersøgelse for tarmpatogene bakterier inkl. Clostridium difficile samt parasitter ved relevant eksposition. 4. Eventuelt sigmoideoskopi (uden forudgående udrensning). 5. Forprøver med henblik på iværksættelse af senere biologisk terapi som rescueterapi. Indlæggelse 1. Højdosis intravenøs glukokortikoid: 1-1,5mg prednisolon/kg legemsvægt. 2. Antibiotikabehandling ved mistanke om bakterielle komplikationer. 3. Lavmolekylært heparin i thromboseprofylaktisk dosering ved immobilisering. 4. Korrektion af elektrolytforstyrrelser. 5. Kalk- og D-vitamintilskud.

2 Monitorering 1. Daglig vurdering ved speciallæge. 2. Måling af vitale parametre (blodtryk, puls og temperatur) tre gange i døgnet; hyppigere ved forværring. 3. Daglig vægt. 4. Skema til registrering af afføringshyppighed, konsistens, blodtilblanding og grad, evt. afføringsmængde. 5. Daglig klinisk undersøgelse af abdomen, gerne i samarbejde med kirurg. 6. Daglige blodprøver: CRP, Hæmoglobin, leukocytter, albumin, elektrolytter, kreatinin. 7. Oversigt over abdomen (OOA) på vide indikationer. Ved kolondilatation defineret som colon transversum med diameter på mindst 5,5 cm: overflyttes pt. til kirurgisk afd. 8. Sigmoideoskopi ved behov for støtte til videre behandlingsstrategi Behandlingsmål Overgang fra svær sygdom til fuld remission er glidende. Behandlingsresultat beror på en samlet vurdering af kliniske og biokemiske markører. Endoskopi kan udføres som støtte til behandlingsstrategien. På dag tre vil en afføringshyppighed på mere end 8 eller en afføringshyppighed på 3-8 og CRP>45 mg/l være et utilstrækkeligt respons. Komplet respons, defineres som maksimum 3 afføringer dagligt uden blod og normalisering af CRP efter 7 dage. Medicinsk rescuebehandling Patienter, der ikke opnår tilstrækkelig respons på højdosis glukokortikoidbehandling indenfor 5 dage kan vurderes med henblik på eventuel infliximab- eller ciclosporinbehandling. Hvis infliximabbehandling (5mg/kg legemsvægt) foretrækkes, skal der allerede ved indlæggelsen foretages undersøgelse for TB samt Hepatitis B som beskrevet i nationale guidelines, samt tages røntgen af thorax. Hvis ciclosporinbehandling (2mg/kg legemsvægt) foretrækkes, skal der foreligge analyse af s- cholesterol og s-magnesium forud for behandlingen. Uanset medicinsk behandlingsregime, fortsætter monitorering og observation af patienten. Patienten skal forblive indlagt indtil klinisk remission. Endoskopi kan være til støtte for behandlingsstrategien. Kirurgisk behandling Subakut kolektomi med ileostomi foretages ved medicinsk behandlingssvigt af svær colitis ulcerosa. Med subakut menes operation indenfor timer. Akut kolektomi med ileostomi foretages ved svær blødning, perforation og toxisk megacolon. Glukokortikoidbehandling i forbindelse med operation Hvis steroidbehandling er institueret præoperativt, eller hvis patienten har modtaget steroid gennem mere end 3 uger indenfor de seneste 6 måneder anbefales steroidparaply peroperativt og de første 3 postoperative dage. Videre steroidbehandling afhænger af varigheden af steroidindgift præoperativt. Ved behandlingsvarighed 3 uger de forudgående 6 måneder gives 25 mg prednisolon dagligt fra 4. postoperative dag, og dosis nedtrappes over de følgende uger. Ved steroidbehandling i < 3 uger gennem de forudgående 6 måneder gives ikke steroid efter 3. postoperative dag ved ukompliceret forløb. Ved tvivl om binyrebarkfuntionen kan Synactentest foretages..

3 Evidensniveau for kliniske rekommandationer Primær behandling af svær colitis ulcerosa er højdosis glukokortikoid Behandling med metronidazol eller ciprofloxacin påvirker ikke forløbet Effekten af systemisk henholdsvis lokal 5-ASA behandling er uafklaret I b I b IV Monitorering omfatter måling af vitale parametre tre gange i døgnet, samt daglig registrering af afføringshyppighed og blodtilblanding, vægt, palpation af abdomen. Biokemisk monitorering. Oversigt over abdomen på vide indikationer. Hos patienter med svær colitis ulcerosa, der har utilstrækkelig effekt af højdosisbehandling med glukokortikoid kan behandling med ciclosporin eller infliximab overvejes. II a II a Subakut kolektomi med ileostomi foretages ved medicinsk behandlingssvigt af svær colitis ulcerosa. Med subakut menes operation indenfor timer. I Akut kolektomi med ileostomi foretages ved svær blødning, perforation og toxisk megacolon. I I særlige tilfælde kan man foretage proktokolektomi. III Toppen af rektumstumpen kan enten blindlukkes eller lægges frem distalt i laparotomicicatricen blindlukket eller som mukøs fistel. Hvis toppen af rektumstumpen blindlukkes, anbefales det at lægge et tykt kateter i rektum i de første 5 postoperative døgn for at modvirke risikoen for blow-out af rektumtoppen. Kolektomi med ileostomi kan udføres som åben procedure eller laparoskopisk. II b III II b Hvis steroidbehandling er institueret præoperativt, eller hvis patienten har modtaget steroid gennem mere end 3 uger indenfor de seneste 6 måneder anbefales steroidparaply peroperativt og de første 3 postoperative dage. Videre steroidbehandling afhænger af varigheden af steroidindgift præoperativt. Ved behandlingsvarighed 3 uger de forudgående 6 måneder gives 25 mg prednisolon dagligt fra 4. postoperative dag, og dosis nedtrappes over de følgende uger. Ved steroidbehandling i < 3 uger gennem de forudgående 6 måneder gives ikke steroid efter 3. postoperative dag ved ukompliceret forløb. Ved tvivl om binyrebarkfunktionen kan Synactentest foretages. II II

4 Litteratur søgningsmetode: Litteratur søgning afsluttet dato: 1. april 2009 Søgeord: severe ulcerative colitis; medical treatment; infliximab;ciclosporine; Prednisolone; surgical treatment; adrenal insufficiency, laparoscopy Emneopdelt gennemgang : Problemstilling 1 Medicinsk initialbehandling af patienter med svær colitis ulcerosa Højdosis glukokortikoidbehandling har været anvendt i mere end 50 år (2) og har nedsat mortaliteten drastisk. Behandlingen gives traditionelt intravenøst, men sammenlignende studier med peroral behandling er ikke foretaget. Supplerende behandling med ciprofloxacin eller metronidazol har ikke ændret det kliniske forløb (3;4). Det er uafklaret, hvorvidt supplerende peroral eller rektal 5-ASA behandling ændrer forløbet, og vedrørende sidstnævnte administrationsform kan denne være vanskelig at applicere grundet kort retentionstid. Subkutan heparinbehandling skal forebygge thromboemboliske komplikationer hos disse ofte delvist immobiliserede patienter med svær inflammatorisk tilstand. Problemstilling 2 Monitorering af patient med svær colitis ulcerosa i højdosis glukokortikoidbehandling Hjertefrekvens og temperatur indgår i Truelove og Witts kriterier for svær colitis ulcerosa (2). Disse kriterier er grundlaget for patientinklusion i de fleste studier vedrørende svær colitis ulcerosa. Målingen af vitale parametre kan endvidere objektivisere forværring, hvilket særligt er værdifuldt hos patienter som fremtræder upåvirkede i forhold til den reelle sværhedsgrad af sygdommen. Temperatur > 38 o ved indlæggelsen er fundet associeret med en fem- til nifold øget sandsynlighed for kolektomi (5). Reduktion af afføringshyppighed og blodtilblanding samt ændring af konsistens mod mere formet afføring, reflekterer behandlingsrespons. Registrering af afføringshyppighed har prædiktiv værdi, idet en afføringsfrekvens på 3. dagen af højdosis steroidbehandling på > 8 per døgn eller 3-8 afføringer per døgn i kombination med CRP > 45 mg/l er associeret med 85% sandsynlighed for kolektomi under samme indlæggelse (6). Daglig klinisk undersøgelse af abdomen er hensigtsmæssig til evaluering af ømhed hhv. slipømhed. Optimalt i fællesskab med abdominalkirurg mhp. timing af eventuel kolektomi. Daglige blodprøver anvendes som redskab til objektivisering af ændringer i sygdommens forløb/sværhedsgrad. CRP og albumin er fundet prædiktive for outcome (5-7) eventuelt i kombination med kliniske parametre. Herudover sikrer daglige blodprøver muligheden for korrekt væske- og elektrolytkorrektion. Klinisk praksis er at anvende oversigt over abdomen på vid indikation (særligt meteorisme og ømhed og enhver forværring) mhp. tidlig detektion af eventuel kolondilatation. Kan herudover bidrage til vurdering af sygdomsudbredning. Problemstilling 3 Medicinsk rescue behandling. Hvis komplet respons til glukokortikoidbehandling defineres som 3 afføringer uden blod på dag syv har man i tidligere undersøgelser fundet at ca. 40% af behandlede patienter opnår dette endpoint, ca. 30% opnår et partielt respons på behandling, mens den resterende andel havde behov for operation (2;6;8;9). Blandt patienter, hvor der ikke er tegn på respons, i form af fald i CRP eller klinisk bedring (6) under højdosis glukokortikoidbehandling indenfor 3-5 dage, bør man enten overveje kolektomi eller medicinsk rescuebehandling. Overvejelser om supplerende medicinsk behandling bliver aktuelt hos en del af patienter med svær colitis ulcerosa. Udover de kortsigtede effekter af behandlingen (opnåelse af remission, undgåelse af kolektomi), bør man i overvejelserne og diskussionen med patienten inddrage risikoen ved at udsætte tidspunktet for operation, sandsynligheden for at opnå langtidseffekt af behandlingen, samt risikoen for alvorlige bivirkninger. Behandlingsmulighederne består af ciclosporin eller infliximab, men de gennemførte randomiserede undersøgelser er baseret på beskedent patientantal. Desværre foreligger der endnu ikke sammenlignende undersøgelser mellem de to behandlinger. Patienter, der på 3.dagen af højdosis glukokortikoid havde et fulminant colitis indeks (10) >8 blev randomiseret til infliximab eller placebo. Patienter der ikke opfyldte dette kriterium fortsatte med uændret

5 medicinsk behandling, men opfyldte de på 5, 6, eller 7 dagen et Seo indeks>150 blev de på dette tidspunkt randomiseret til infliximab eller placebo (11). Signifikant flere patienter behandlet med placebo (14/21) end patienter behandlet med en enkelt infusion infliximab 5 mg/kg legemsvægt (7/24), havde behov for kolektomi indenfor tre måneder, men effekten var begrænset til den gruppe af patienter der blev randomiseret dag 6, 7 eller 8. Den initiale undersøgelse af ciclosporin (4mg/kg legemsvægt som infusion) dokumenterede en betydelig behandlingseffekt idet 9 af 11 patienter (82%) behandlet med ciclosporin responderede på behandling mens ingen af de 9 patienter der fik placebo havde effekt (12). Senere studier i en patientpopulation, hvor ikke alle var forbehandlet med højdosis glukokortikoid dokumenterede at ciclosporindosis på 2 mg/kg legemsvægt var tilstrækkelig (13). Langtidseffekten af ciclosporin fra ukontrollerede og kontrollerede undersøgelser viser at 70-80% af patienter behandlet med ciclosporin responderer og undgår kolektomi i det akutte forløb. Efter cirka tre år er dette reduceret til 50% og opfølgning i op til syv år har vist yderligere behov for kolektomi (14-16). Langtidseffekten med hensyn til kolektomi for remicadebehandlede er formodentlig som for ciclosporin, men endnu utilstrækkeligt dokumenteret (16). Hvorvidt ciclosporin og infliximab giver anledning til et øget antal postoperative komplikationer er kun belyst i retrospektive undersøgelser (17;18). Bivirkninger ved ciclosporin og infliximab kan være alvorlige og dødsfald under behandlingerne er beskrevet. Ved ciclosporin inkluderer bivirkningerne hypertension, krampeanfald, paræstesier, tremor, gingival hyperplasi, hypertrichosis, elektrolytforstyrrelser, opportunistiske infektioner, og nefrotoxicitet. Disse problemer har begrænset en udbredt anvendelse af behandlingsprincippet. Infliximab behandling i denne patientkategori er heller ikke ukompliceret og opportunistiske infektioner udgør det største problem. Problemstilling 4 Kirurgisk behandling Det er vigtigt at gøre sig klart, at svær colitis ulcerosa er en alvorlig og potentielt livstruende sygdom, selv i moderne tid (19;20). Tidligere var mortaliteten høj efter akut kolektomi (21). Et væsentligt fremskridt i behandlingen opstod da Goligher og kolleger erkendte, at tidlig kirurgi var afgørende ved medicinsk behandlingssvigt (22;23). Akut (emergency) operation for colitis ulcerosa er indiceret ved toxisk megacolon, perforation, fulminant colitis og svær blødning. Fulminant colitis er definereret som: >10 blodige afføringer dagligt (alle med blod), Tp >37,5, puls>90, transfusionsbehov, colon dilatation og abdominal distension og ømhed (24). Med akut menes plads på første ledige operationsstue. Patienter med medicinsk behandlingssvigt ved svær colitis ulcerosa kan oftest opereres subakut, det vil sige enten samme dag som beslutningen er truffet, eller måske dagen efter. Det er således sjældent nødvendigt at foretage operationen om natten. Men her skal det bemærkes, at et studie har vist øget mortalitet, hvis kolektomien blev foretaget senere end dag 6 efter påbegyndt medicinsk behandling (19). Samme studie viste også, at mortaliteten var øget med mere end en faktor 2 på hospitaler med lavt (<4) eller medium (4-11) antal kolektomier pr år. Der findes ingen forklaring på dette forhold, og en mulig årsag er en suboptimal behandlingserfaring for den samlede gastroenterologiske/kirurgiske service på sygehuse med lavt volumen. Det bemærkes dog, at lavt hospitalsvolumen var en uafhængig prædiktiv faktor for postoperativ mortalitet i multivarians analysen. Når beslutningen om operation er truffet vil man i reglen foretage kolektomi med ileostomi og med efterladelse af rektum. Denne procedure bringer patienten i klinisk remission, og man kan ophøre med immunsupprimerende behandling og trappe ud af systemisk steroidbehandling (se nedenfor). Rektum er ganske vist så godt som altid inflammeret, og ca. en tredjedel af patienterne har efterfølgende blodig sekretion fra rektumstumpen (25). Denne inflammation kan behandles med lokal virkende 5-ASA præparat (26). Det bemærkes, at hvis indikationen for kolektomien var svær blødning, vil man fortsat kunne se signifikant blødning fra rektumstumpen hos en mindre procentdel (27). Akut kolektomi kan udføres som åben procedure eller laparoskopisk. Der er ikke udført randomiserede studier til sammenligning af åben versus laparoskopisk kolektomi, men i case-matchede, kontrollerede studier ser der ikke ud til at være forskel i forekomsten af postoperative komplikationer (28;29) efter åben eller laparoskopisk adgang. Udvalgte patienter kan tilbydes definitiv procedure i form af proktokolektomi med ileostomi. Dette kan tilsyneladende foretages med samme morbiditet og mortalitet som kolektomi med ileostomi (30). Fordelen er

6 naturligvis, at patienten undgår efterfølgende problemer med sekretion fra rektumstumpen og risiko for cancerudvikling, men man skal være opmærksom på, at proktokolektomi med ileostomi udelukker senere anlæggelse af ileoanalt reservoir. Desuden er proktokolektomi med ileostomi et stort indgreb, som kun bør foretages, hvis patienten ikke er for alment medtaget. Man har også erfaring med proktokolektomi og samtidig anlæggelse af ileoanalt reservoir i den akutte situation (31), men generelt må det frarådes på grund af risiko for pouch-relaterede komplikationer (32). Mange patienter får senere enten fjernet rektum (proktektomi) eller får fjernet rektum med anlæggelse af ileoanalt reservoir. Det anbefales, at man ved kolektomien ikke deler arteria rektalis superior eller bevæger sig ind i det mesorektale plan, idet dette vanskeliggør senere dissektion i området medførende øget risiko for beskadigelse af de præsakrale, sympatiske nerver. Ligeledes anbefales bevarelse af arteria ileocolica, idet man herved har bevaret en arteriel arkadeforsyning af terminale ileum. Dette muliggør, at den ene af arkadens grene vil kunne deles for at opnå ekstra længde på et ileoanalt reservoir (33;34). Der kan dog være særlige omstændigheder, hvor man må dele arteria ileocolica. For det første har man ved adipøse patienter ofte svært ved at trække en ileostomi frem på grund af det tykke mesenterium. Her kan det være nødvendigt at dele arterien. Desuden er det teknisk simplere ved laparoskopisk kolektomi at dele arterien centralt, og dette udgør heller ikke nogen risiko for iskæmi af terminale ileum, idet denne forsynes gennem terminale gren af arteria mesenterica superior. Som anført skal man blot gøre sig klart, at man ved at dele arteria ileocolica ikke har mulighed for at dele terminale gren af mesenterica superior ved pouchanlæggelsen. Der er ikke enighed om hvorvidt omentet skal fjernes eller bevares ved kolektomien. Der findes kun et enkelt studie, hvor problemstillingen er undersøgt. Ambroze og kolleger fra Mayo Clinic fandt, at der var øget forekomst af pouch-relaterede infektioner i en gruppe af patienter, hvor omentet var fjernet i forbindelse med enten pouch anlæggelse eller kolektomi sammenlignet med en gruppe, hvor det var bevaret (35). Forekomsten af mekanisk ileus var ens i de to grupper 17. Fortalere for omentektomi fremhæver, at man ved pouchkonstruktion er mindre besværet af omentadhærancer til tyndtarmen når omentet er fjernet ved kolektomien. Rektumstumpen kan i mange tilfælde blindlukkes (i litteraturen benævnt Hartmann s lukning) (36-38), men medfører en vis risiko for blow-out og bækken absces. For at modvirke dette anbefaler nogle forfattere anlæggelse af rektalt dræn de første postoperative dage til dekompression af rectum (37). Alternativt kan den orale ende af tarmen, i praksis vil dette være distale sigmoideum, bringes ud som en mukøs fistel (25). Fordelen anføres at være lavere risiko for bækken absces og lettere bækkendissektion ved efterfølgende operation (f.eks. pouch anlæggelse). Det kan også anbefales at placere den orale, blindlukkede ende af tarmen subcutant distalt i såret (39). Der findes ingen evidens for hvilken behandling, der er associeret med laveste morbiditet, og der er fordele og ulemper ved hver af de beskrevne metoder. Man skal være opmærksom på, at længden af det efterladte segment af rektosigmoideum ikke har betydning for sværhedsgraden af symptomer fra stumpen postoperativt (40). Således vil det være et kirurgisk skøn hvorledes rektumstumpen håndteres. Problemstilling 5 Per- og postoperativ steroidbehandling For patienter, som skal gennemgå større kirurgisk indgreb (som f.eks kolektomi), og som er behandlet med steroid i mere end 3 uger indenfor de seneste 3-12 måneder, anbefales steroidparaply (41-43). Der findes imidlertid forskellige dosisanbefalinger, og flere forfattere anfører, at anbefalede doser i lærebøger overskrider det nødvendige (41;43). På baggrund af samlet vurdering af den tilgængelige evidens kan følgende regime anbefales: Dosis hydrocortison Bemærkninger (Solu-Cortef ) Ved anæstesiens indledning 100 mg Operationsdøgnet 50 mg hver 8. time 2. postoperative døgn 50 mg hver 8. time Højere dosis ved sepsis, reoperation eller

7 3. postoperative døgn 50 mg x 2 andre komplikationer Fra 4. postoperative døgn hos patienter, der har været steroidbehandlet i 3 uger Tabl prednisolon 25 mg x 1 Nedtrappes med 5 mg hver 5. dag til 10 mg dgl er nået. Derefter med 2½ mg hver 5. dag til 0 Appendiks: Tabeller: Placeres Centreret. Alle celler med centreret tekst både vandret og lodret, hvid bagrrund, Arial 10 pts, Dog Arial bold 10 pts i titel række og kolonne der skal have lys grå baggrund. Fuldt optrukne sorte rammer 11/4 pts.] Tabeller og tjeklister kan hentes fra Reference List (1) Stange EF, Travis SP. The European consensus on ulcerative colitis: new horizons? Gut 2008; 57(8): (2) Truelove SC, WITTS LJ. Cortisone in ulcerative colitis; final report on a therapeutic trial. Br Med J 1955; 2(4947): (3) Chapman RW, Selby WS, Jewell DP. Controlled trial of intravenous metronidazole as an adjunct to corticosteroids in severe ulcerative colitis. Gut 1986; 27(10): (4) Mantzaris GJ, Petraki K, Archavlis E, Amberiadis P, Kourtessas D, Christidou A et al. A prospective randomized controlled trial of intravenous ciprofloxacin as an adjunct to corticosteroids in acute, severe ulcerative colitis. Scand J Gastroenterol 2001; 36(9): (5) Benazzato L, D'Inca R, Grigoletto F, Perissinotto E, Medici V, Angriman I et al. Prognosis of severe attacks in ulcerative colitis: effect of intensive medical treatment. Dig Liver Dis 2004; 36(7): (6) Travis SP, Farrant JM, Ricketts C, Nolan DJ, Mortensen NM, Kettlewell MG et al. Predicting outcome in severe ulcerative colitis. Gut 1996; 38(6): (7) Lennard-Jones JE, Ritchie JK, Hilder W, Spicer CC. Assessment of severity in colitis: a preliminary study. Gut 1975; 16(8): (8) Truelove SC, Jewell DP. Intensive intravenous regimen for severe attacks of ulcerative colitis. Lancet 1974; 1(7866): (9) Turner D, Walsh CM, Steinhart AH, Griffiths AM. Response to corticosteroids in severe ulcerative colitis: a systematic review of the literature and a meta-regression. Clin Gastroenterol Hepatol 2007; 5(1): (10) Lindgren SC, Flood LM, Kilander AF, Lofberg R, Persson TB, Sjodahl RI. Early predictors of glucocorticosteroid treatment failure in severe and moderately severe attacks of ulcerative colitis. Eur J Gastroenterol Hepatol 1998; 10(10): (11) Jarnerot G, Hertervig E, Friis-Liby I, Blomquist L, Karlen P, Granno C et al. Infliximab as rescue therapy in severe to moderately severe ulcerative colitis: a randomized, placebo-controlled study. Gastroenterology 2005; 128(7): (12) Lichtiger S, Present DH, Kornbluth A, Gelernt I, Bauer J, Galler G et al. Cyclosporine in severe ulcerative colitis refractory to steroid therapy. N Engl J Med 1994; 330(26):

8 (13) Van Assche G, D'Haens G, Noman M, Vermeire S, Hiele M, Asnong K et al. Randomized, double-blind comparison of 4 mg/kg versus 2 mg/kg intravenous cyclosporine in severe ulcerative colitis. Gastroenterology 2003; 125(4): (14) Actis GC, Fadda M, David E, Sapino A. Colectomy rate in steroid-refractory colitis initially responsive to cyclosporin: a long-term retrospective cohort study. BMC Gastroenterol 2007; 7:13. (15) Cohen RD, Stein R, Hanauer SB. Intravenous cyclosporin in ulcerative colitis: a five-year experience. Am J Gastroenterol 1999; 94(6): (16) Moskovitz DN, Van Assche G, Maenhout B, Arts J, Ferrante M, Vermeire S et al. Incidence of colectomy during long-term follow-up after cyclosporine-induced remission of severe ulcerative colitis. Clin Gastroenterol Hepatol 2006; 4(6): (17) Hyde GM, Jewell DP, Kettlewell MG, Mortensen NJ. Cyclosporin for severe ulcerative colitis does not increase the rate of perioperative complications. Dis Colon Rectum 2001; 44(10): (18) Selvasekar CR, Cima RR, Larson DW, Dozois EJ, Harrington JR, Harmsen WS et al. Effect of infliximab on short-term complications in patients undergoing operation for chronic ulcerative colitis. J Am Coll Surg 2007; 204(5): (19) Kaplan GG, McCarthy EP, Ayanian JZ, Korzenik J, Hodin R, Sands BE. Impact of hospital volume on postoperative morbidity and mortality following a colectomy for ulcerative colitis. Gastroenterology 2008; 134(3): (20) Roberts SE, Williams JG, Yeates D, Goldacre MJ. Mortality in patients with and without colectomy admitted to hospital for ulcerative colitis and Crohn's disease: record linkage studies. BMJ 2007; 335(7628):1033. (21) Koudahl G, Kristensen M. Postoperative mortality and complications after colectomy for ulcerative colitis. Scand J Gastroenterol Suppl 1976; 37: (22) Goligher JC, de Dombal FT, Graham NG, Watkinson G. Early surgery in the management of severe ulcerative colitis. Br Med J 1967; 3(5559): (23) Goligher JC, Hoffman DC, de Dombal FT. Surgical treatment of severe attacks of ulcerative colitis, with special reference to the advantages of early operation. Br Med J 1970; 4(5737): (24) Hanauer SB. Inflammatory bowel disease. N Engl J Med 1996; 334(13): (25) Carter FM, McLeod RS, Cohen Z. Subtotal colectomy for ulcerative colitis: complications related to the rectal remnant. Dis Colon Rectum 1991; 34(11): (26) Mayberry JF, Balfour TW, Long RG. Inflammation in the rectal stump: the role of 5-amino salicylic acid suppositories. J Clin Gastroenterol 1990; 12(1): (27) Robert JH, Sachar DB, Aufses AH, Jr., Greenstein AJ. Management of severe hemorrhage in ulcerative colitis. Am J Surg 1990; 159(6): (28) Marceau C, Alves A, Ouaissi M, Bouhnik Y, Valleur P, Panis Y. Laparoscopic subtotal colectomy for acute or severe colitis complicating inflammatory bowel disease: a case-matched study in 88 patients. Surgery 2007; 141(5): (29) Seshadri PA, Poulin EC, Schlachta CM, Cadeddu MO, Mamazza J. Does a laparoscopic approach to total abdominal colectomy and proctocolectomy offer advantages? Surg Endosc 2001; 15(8):

9 (30) Binder SC, Miller HH, Deterling RA, Jr. Emergency and urgent operations for ulcerative colitis. The procedure of choice. Arch Surg 1975; 110(3): (31) Ziv Y, Fazio VW, Church JM, Milsom JW, Schroeder TK. Safety of urgent restorative proctocolectomy with ileal pouch-anal anastomosis for fulminant colitis. Dis Colon Rectum 1995; 38(4): (32) Heuschen UA, Hinz U, Allemeyer EH, Autschbach F, Stern J, Lucas M et al. Risk factors for ileoanal J pouch-related septic complications in ulcerative colitis and familial adenomatous polyposis. Ann Surg 2002; 235(2): (33) Martel P, Blanc P, Bothereau H, Malafosse M, Gallot D. Comparative anatomical study of division of the ileocolic pedicle or the superior mesenteric pedicle for mesenteric lengthening. Br J Surg 2002; 89(6): (34) Thirlby RC. Optimizing results and techniques of mesenteric lengthening in ileal pouch-anal anastomosis. Am J Surg 1995; 169(5): (35) Ambroze WL, Jr., Wolff BG, Kelly KA, Beart RW, Jr., Dozois RR, Ilstrup DM. Let sleeping dogs lie: role of the omentum in the ileal pouch-anal anastomosis procedure. Dis Colon Rectum 1991; 34(7): (36) Brady RR, Collie MH, Ho GT, Bartolo DC, Wilson RG, Dunlop MG. Outcomes of the rectal remnant following colectomy for ulcerative colitis. Colorectal Dis 2008; 10(2): (37) Karch LA, Bauer JJ, Gorfine SR, Gelernt IM. Subtotal colectomy with Hartmann's pouch for inflammatory bowel disease. Dis Colon Rectum 1995; 38(6): (38) Wøjdemann M, Wettergren A, Hartvigsen A, Myrhoj T, Svendsen LB, Bulow S. Closure of rectal stump after colectomy for acute colitis. Int J Colorectal Dis 1995; 10(4): (39) Ng RL, Davies AH, Grace RH, Mortensen NJ. Subcutaneous rectal stump closure after emergency subtotal colectomy. Br J Surg 1992; 79(7): (40) Ozuner G, Strong SA, Fazio VW. Effect of rectosigmoid stump length on restorative proctocolectomy after subtotal colectomy. Dis Colon Rectum 1995; 38(10): (41) Coursin DB, Wood KE. Corticosteroid supplementation for adrenal insufficiency. JAMA 2002; 287(2): (42) Jabbour SA. Steroids and the surgical patient. Med Clin North Am 2001; 85(5): (43) Salem M, Tainsh RE, Jr., Bromberg J, Loriaux DL, Chernow B. Perioperative glucocorticoid coverage. A reassessment 42 years after emergence of a problem. Ann Surg 1994; 219(4):

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! 6 $.7893:;59<5,.$ = >.???

! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! 6 $.7893:;59<5,.$ = >.??? 1! " # 1! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! /( % 0%'1$- 23'450% 6 $.7893:;59.??? 2 + ( 3 *& 3 ; * 5 < 4 % $ < 4 % $ ; @ $AB 3 @ $ $CCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCC9 DCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCC35

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning

Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning http://www.kcks-vest.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/databasen-for-biologisk-behandling-af-inflammatorisketarmsygdomme/

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Information om pouch

Information om pouch Information om pouch 2 Forord Denne pjece henvender sig til dig som på grund af Colitis Ulcerosa (CU) eller Familiær Adeno Polypose (FAP) overvejer at få en pouch. Denne pjece er tænkt som et supplement

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Gældende fra 28. september 2016 Version: 3.1 Dok.nr: Offentliggjort: November 2016

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Gældende fra 28. september 2016 Version: 3.1 Dok.nr: Offentliggjort: November 2016 Behandlingsvejledning for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis (Tidligere kaldt biologisk behandling af dermatologiske lidelser) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af

Læs mere

Kvalitetsindikatorer for biologisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom (BIOIBD)

Kvalitetsindikatorer for biologisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom (BIOIBD) Kvalitetsindikatorer for biologisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom (BIOIBD) Indikatoroversigt 11. januar 2016 Indikator Indikator beskrivelse Indikator standard (%) Indikator type Bemærkning 1-CD

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT. Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark

HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT. Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark DET ER BLEVET UFATTELIGT MEGET BEDRE 1943: 300 RC surgery at 121 hospitals

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* * Regionshuset Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår (akut

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst STNDRDICERET TIDSSTYRET PTIENTFORLØB. Uffe Holst STP kirurgi. Visitation STP STP STP llergi/nafylaksi lmen utilpas Besvimelse* Bevidsthedssvækkelse* Blodsukkerafvigelse Diarre og opkast af formødet infektiøs

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet

Læs mere

Behandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion

Behandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion Behandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til: Forståelse for colons anatomi er essentiel for at kunne foretage cancerkirurgi. For at opnå en ensartet registrering af operationsdata i DCCG er en så præcis definition som muligt af de anatomiske strukturer

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

1) Clostridium difficile- definition

1) Clostridium difficile- definition 1) Clostridium difficile- definition 2) Forbyggelse af CDI med Saccharomyces boulardii 3) Når ulykken er sket og en patient er endt med recidiverende tilfælde af CDI; Fæcestransplantation 4) Ny probiotika

Læs mere

Laparoskopisk kirurgi. Implementering. Metoder

Laparoskopisk kirurgi. Implementering. Metoder 64 Laparoskopisk kirurgi Siden den første laparoskopiske colonresektion blev udført i 1991 er antallet af udførte procedurer steget rapidt. Midt i 1990 erne var der en vis tilbageholdenhed med proceduren

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi -sundhedskonsekvenser, komplikationer og indikationer. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Ugeskrift for Læger 2001 suppl 7 De aktuelle

Læs mere

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %

Læs mere

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 15. april 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Nyretransplantation i Danmark

Nyretransplantation i Danmark Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial

REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING RESIST Stroke trial BAGGRUND Reperfusionsbehandlingerne har revolutioneret AIS behandlingen, kun et fåtal er dog kandidater Ved ICH, er der ingen effektive behandlinger. Begge

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

REFERENCEPROGRAM FOR KRONISKE INFLAMMATORISKE TARMSYGDOMME

REFERENCEPROGRAM FOR KRONISKE INFLAMMATORISKE TARMSYGDOMME REFERENCEPROGRAM FOR KRONISKE INFLAMMATORISKE TARMSYGDOMME 2007 Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer SfR Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved akut colonileus bør der, hvis muligt, foretages T-skanning med i.v. kontrast Behandling af colon ileus bør om muligt foregå i dagtiden og med deltagelse af kolorektalkirurg Der er

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

med prostata stent Baggrund

med prostata stent Baggrund Strålebehandling med prostata stent Af Cheffysiker Jesper Carl, Aalborg Sygehus og Overlæge Mats Holmberg, onkologisk afdeling, Aalborg Sygehus Jesper Carl, Cheffysiker, Afdelingen for medicinsk fysik,

Læs mere

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for lægemidler mod diarré og tarminflammation/infektion

Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for lægemidler mod diarré og tarminflammation/infektion Til de på vedlagte liste anførte virksomheder Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for lægemidler mod diarré og tarminflammation/infektion Vi afslutter med denne afgørelse revurdering af tilskudsstatus

Læs mere

Titel: Perforation af tarm ved kirurgi

Titel: Perforation af tarm ved kirurgi Denne publikation er særligt rettet imod ledelse, læger og plejepersonale i kirurgiske afdelinger på sygehuse. Perforation af tarmen ved kirurgi 2012 Titel: Perforation af tarm ved kirurgi Patientombuddet,

Læs mere

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed.

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Akut abdomen Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Børn og unge: Appendicitis acuta Mesenteriel adenit Ældre: Divertikelsygdomme Ileus Galdevejssygdomme Cancerrelaterede

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Oslo. Gynækologi Urologi Karkirurgi 4000 operationer/år

Oslo. Gynækologi Urologi Karkirurgi 4000 operationer/år Oslo Gynækologi Urologi Karkirurgi 4000 operationer/år Dagkirurgisk Afsnit, Skejby Fast sygeplejepersonale Fast anæstesipersonale Fast anæstesilægestab Lokal ledelse Booking i afsnittet Stuefordeling efter

Læs mere

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%

Læs mere

April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus.

April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1 April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1. Oversigt 2. Undersøgelsen 3. Udrensningsprocedure 4. Henvisningen 5. Marevan, Plavix

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Hvorfor Fedmekirurgi. Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm

Hvorfor Fedmekirurgi. Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm Hvorfor Fedmekirurgi Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm Fedmeepidemi Virkeligheden som fed Virkeligheden som fed Virkeligheden som fed 245 kg Udfordrende forløb 2006-2009 1 års kontrol 1

Læs mere

Konsekutive rektoskopier foretaget i forbindelse med præ-operativ kemostråleterapi af rektum tumorer på Vejle Sygehus

Konsekutive rektoskopier foretaget i forbindelse med præ-operativ kemostråleterapi af rektum tumorer på Vejle Sygehus Konsekutive rektoskopier foretaget i forbindelse med præ-operativ kemostråleterapi af rektum tumorer på Vejle Sygehus Protokol til belysning af den prædiktive effekt af fortløbende rektoskopi med biopsitagning

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA)

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA) Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen Systematisk gennemgang CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 Systematisk gennemgang CT af abdomen

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D. LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens

Læs mere

Behandling af kronisk inflammatorisk tarmsygdom med biologiske lægemidler

Behandling af kronisk inflammatorisk tarmsygdom med biologiske lægemidler Behandling af kronisk inflammatorisk tarmsygdom med biologiske lægemidler Forfattere og korrespondance Jens Frederik Dahlerup, Jan Fallingborg, Christian Lodberg Hvas, Jens Kjeldsen, Lars Kristian Munck,

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere