Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 Medicinpædagogik og psykoedukation - Litteraturstudie Februar 2011

2 Medicinpædagogik og psykoedukation - Litteraturstudie H envendelse vedrørende litteraturstudiet: Konsulent Lisbeth Ø rtenblad stab.rm.dk Faglig koordinator Jens H ansen - stab.rm.dk Folkesundhed og Kvalitetsudvikling O lof Palmes Allé Aarhus N Telefon: Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,2011 2

3 Introduktion tillitteraturstudiet D er er foretaget en litteratursøgning i samarbejde med Psykiatrisk Forskningsbibliotek, Aarhus U niversitetshospital.søgestrategien er tilrettelagt med henblik på at indfange medicinpædagogiske metoder, også hvor disse betegnes med andre termer. Søgeordene er kategoriseret i blokke med temaerne: mestringsstrategier/recovery/rehabilitering; behandling/ alternative / komplementære strategier;boform (bostøtte/botilbud/ambulante);sygdomme;psykoedukation.indenfor hver kategori er defineret en række søgeord,og blokkene er efterfølgende kombineret i søgningen.søgningen blev begrænset til voksne, publikations år fra år 2000 samt sprog (norsk, svensk, dansk, engelsk, tysk, fransk). Søgestrategien blev yderligere kvalificeret af medlemmer af projektets tilknyttede ekspertgruppe. D er er søgt i medicinske,psykologiske,socialpsykiatriske,sociologiske og sygeplejefaglige databaser. G odt 40 relevante artikler blev fundet.d erudover indgår artikler,som er fundet via referencer fra den systematiske søgning.artiklerne er efterfølgende bearbejdet i en række temaer,og resultaterne af litteraturstudiet præsenteres i denne rapport.litteraturstudiet giver et overblik over den viden,der internationalt findes om det medicinpædagogiske område. D et kan konstateres, at studier, undersøgelser og beskrivelser målrettet medicinpædagogisk arbejde er sparsom.litteraturstudiet har bidraget til kvalificering af analysen af kortlægningsmaterialet,ligesom den tænkes anvendt i forhold til det videre arbejde med udvikling og afprøvning af medicinpædagogiske metoder. 3

4 1.Medicin og psykoedukation M ange studier viser,at selvom medicinsk behandling forsat er hjørnestenen i behandling af de fleste psykiatriske sygdomme,har medicinsk behandling alene ofte ikke optimal effekt,bl.a.i forhold til at forebygge tilbagefald (eks. 1,2,3,8). Et tværsnitsstudie af patienters ønsker til den foretrukne behandlingsform viser, at patienter efterspørger andet end medicinsk behandling (6).Kun 6 % angiver her medicin som deres foretrukne behandling, mens 29 % foretrækker psykoedukation, og 36 % beskriver psykoedukation som værende medvirkende til at forbedre ens emotionelle og mentale tilstand.andre undersøgelser viser,at mange også efterspørger mere tid med en psykiater (10). D et primære fokus for undersøgelser af psykoedukative tiltag i forhold til medicin er effekt i relation til overholdelse af den ordinerede medikamentelle behandling (compliance) ud fra en antagelse om,at højgrad af compliance associeres med færre psykiatriske symptomer og mindre behov for radikale interventioner som indlæggelse (1-8).Studiernes fokus er således ofte,om og hvorledes compliance øges. Et review bidrager med et overblik over effekt af de primære psykoterapeutiske og psykoedukative tiltags effekt i forhold til at øge eller opnå overholdelse af den ordinerede medicinske behandling (8).D er synes at være forskel på interventionernes effekt i forhold til forskellige diagnoser,men derudover er der ikke entydige resultater,bl.a. forårsaget af,at interventionerne er af forskelligartet karakter.andre undersøgelser sammenligner forskellige former for psykoedukative tiltag.for eksempel viser en undersøgelse blandt mennesker med bipolar lidelse,at patienter, der modtager en familiefokuseret psykoedukativ terapi kombineret med medikamentel behandling, opnår bedre compliance og har færre symptomer end patienter,som modtager en mindre intensiv psykoedukativ intervention (krisehåndtering) kombineret med medikamentel behandling.d er er tale om en prospektiv (patienter følges over 2 år) randomiseret,kontrolleret undersøgelse (1). Et engelsk studie undersøger effekten af gruppepsykoedukation i forhold til viden om medicin samt compliance (2).D er er tale om en spørgeskemabaseret followupundersøgelse.baggrunden for undersøgelsen er en generel mangelfuld indsigt i medicin blandt psykiatriske patienter på trods af,at det er en væsentlig del af de fleste sindslidende menneskers hverdag. D et forventes i undersøgelsen, at viden om medicin bl.a. forbedrer behandlingsalliancer.resultaterne viser en øget indsigt i medicin,men det har ikke indflydelse på overholdelse af den ordinerede medicin.o gså andre studier peger på,at viden om medicin alene ikke nødvendigvis medfører højere grad af compliance. Problematikken undersøges i et amerikansk studie, som er en interviewbaseret followupundersøgelse blandt mennesker med dobbelt-diagnose.interventionen er deltagelse i selvhjælpsgrupper, som benytter sig af metoder kendt fra 12-trins programmer,som Anonyme Alkoholikere,Anonyme N arkomaner etc.d enne undersøgelse viser øget grad af overholdelse af den foreskrevne behandling og færre symptomer i followupperioden (3). Andre forhold end viden synes således at spille ind,og en række nyere undersøgelser peger på faktorer som autonom motivation, shared decision making samt samarbejdsmodeller som faktorer,der er stærke prædiktorer for sandsynlighed for tilslutning til aftalt behandling (4-7,37).En af disse undersøgelser vedrører effekten af gruppepsykoedukation,baseret på en samarbejdsmodel,som motiverer og støtter deltagerne til øget ansvar for og kontrol over deres sygdom (4).En anden af undersøgelserne (5) introducerer en behandlingsfaktor,autonom motivation.d er er tale om en randomiseret undersøgelse,hvor patienterne modtager tre forskellige former for terapi, og der foretages selvrapporterede og interviewbaserede før-efter- målinger. Autonom motivation defineres som graden af patientens vurdering af deltagelse i behandlingen som et frit valg initieret af dem selv. Patienter som var autonomt motiverede for behandlingen oplevede bedre målopnåelse i form af fastholdelse af behandling og symptom reduktion. D en terapeutiske alliance synes at spille en rolle for graden af autonom motivation og terapeuter,der beskrives som værende individuelt støttende,har patienter,som har højere grad af autonom motivation.d en terapeutiske alliance er dog ikke nærmere beskrevet. 4

5 D e nævnte undersøgelserne viser,at deltagerne opfatter en tydelig ansvarsfordeling mellem dem selv og deres behandler samt et tillidsfuldt forhold til behandleren som centrale elementer i en ideel samarbejdsmodel. Et tillidsfuld forhold beskrives som behandlerens evne til at lytte,respektere den sindslidende,og være sensitiv over for den sindslidendes ønsker og behov.interaktionen med behandleren er således helt central i forhold til følelsen af kontrol over egen sygdom og behandling.o verholdelse af behandling beskrives her som selvstyret ansvarlighed indenfor rammerne af samarbejdsmodellen. U ndersøgelserne viser således,at kontekstuelle faktorer,der promoverer autonomi og mulighed for at tage egne beslutninger, har stor betydning for den individuelle motivation til egen kontrol og styring i forhold til behandlingsmål. Psykoedukation, kombineret med terapeutiske tilgange, der inkorporerer deltagernes egne vurderinger,holdninger og ønsker til behandlingen,synes således at forbedre tilslutning til den aftalte behandling. Et canadisk studie peger på lignende resultater (9). I en interviewbaseret undersøgelse, der kombinerer litteraturstudier med aktionsforskningsdesign,har man undersøgt barrierer i forhold til at understøtte behandling, som har udgangspunkt i patientens perspektiv.u ndersøgelsen peger på en række barrierer,der modarbejder en sådan tilgang: forskelle i patient- og behandlerperspektiver på behandling og holdning til compliance; ressourcemangel i behandlersystemet, her peges specifikt på tid, ringe information til patienter, mangel på udslusningsboliger og overgange mellem udskrivelse og egen bolig. Analysen understreger betydningen af patienters deltagelse i beslutninger vedrørende behandlingsindhold og mål. U ndersøgelsen konkluderer: the importance of participatory treatment and coaching rather than medically applied paternalistic care,which is seen as encouraging learned helplessness on the part of the patient (xxiii). D et er tendenser,der kan genkendes i danske socialpsykiatriske sammenhænge,hvor konsulent / rådgiver rolle i forhold til beboere og klienter fremhæves på bekostning af behandlerrollen. 2.Kom plem entære strategier tilm edicinsk behandling Et amerikansk studie viser,at langt over halvdelen af de mennesker,som rapporterer psykiatriske symptomer anvender komplementære strategier med henblik på symptomreduktion (23).På trods af det,er der ikke mange undersøgelser af funktion og virkning af sådanne strategier. Et review konkluderer således, at i forhold til diagnosen depression,er data vedrørende komplementære strategier yderst begrænset (24).D e former,der er bedst beskrevet,er motion,akupunktur,specielt N AD A-akupunktur,samt visse former for urtemedicin. D eegan undersøger,hvordan sindslidende mennesker demonstrerer og udvikler evnen til at bevare håb og livskraft i relation til deres brug af psykofarmaka (34). D er er tale om et kvalitativt studie (N =29) tilrettelagt i et aktionsforskningsdesign, hvor undersøgelsesdeltagerne indgår i fortolkning og brug af resultaterne. U ndersøgelsen viser, at deltagerne i deres fortællinger om brug af psykofarmaka inkluderer supplerende behandlingsstrategier,som D eegan benævner personlig medicin,defineret som: self-initiated,non-pharmaceutical self-care activities that served to decrease symptoms,avoid undesirable outcomes such as hospitalization, and improve mood, thoughts, behaviours, and overall sense of wellbeing. (ibid.31). U ndersøgelsen påviser, at deltagerne demonstrerer livskraft og håb gennem deres anvendelse af personlig medicin.d erudover,at de ofte ikke overholder den anbefalede brug af psykofarmaka,når dette divergerer med den personlige medicin.endelig viser undersøgelsen,at deltagerne kun sjældent drøfter deres anvendelse af 5

6 personlig medicin med en psykiater.u ndersøgelsen antager,at der i højere grad vil forekomme compliance,hvis såvel personlig medicin som psykofarmaka inddrages i behandlingsstrategier med det formål at støtte egne sundhedsressourcer. O gså andre studier anbefaler,at det sundhedsfaglige personale inddrager patienters brug af personlig medicin (komplementære strategier)i behandlingsstrategier (11,12). D eegans studie identificerer to kategorier inden for personlig medicin: Aktiviteter som bidrager til at give mening til og retning på tilværelsen Specifikke egenomsorgsstrategier D er nævnes i D eegans undersøgelse mange eksempler inden for disse kategorier,f.eks.sang,musik,udfyldelse af funktioner som forældreroller,arbejde,uddannelse inden for den første kategori,og at have planer/holde sig selv i gang, motion og bevægelse, socialt samvær, kost (ændringer), fritidsinteresser som eksempler inden for den anden kategori. Som nævnt ovenfor findes kun få studier af opfattelse,anvendelse og effekt af sådanne strategier.idet følgende refereres til nogle af disse undersøgelser. N AD A N AD A er en særlig form for akupunktur, hvor man arbejder med akupunkturpunkter på ørene. D et er en standardiseret behandling,som primært anvendes ved forskellige former for misbrug.m etoden er udviklet af en amerikansk psykiater i midten af 70 erne,og den blev almindelig anvendt i D anmark fra slutningen af 90 erne.d er er siden 70 erne publiceret en lang række undersøgelser,særlig i The Lancet,af såvel kontrollerede som ikke kontrollerede design.g enerelt er der stærk evidens for effekten af N AD A-akupunktur ved symptomer som angst, søvnløshed,fysisk og psykisk uro,anspændthed,irritabilitet.endvidere har metoden vist sig at være et effektivt redskab til langvarige udtrapninger af benzodiazepiner samt reduktion generelt af brug af psykofarmaka. En gennemgang af litteraturen kan findes på samt på hjemmesiden for den amerikanske forening N ational Acupuncture D etoxification Association. M otion D et er veldokumenteret,at fysisk aktivitet kan spille en værdifuld rolle inden for psykiatrisk rehabilitering i form af forbedret både somatisk og mentalt velbefindende.u ndersøgelserne fokuserer på såvel årsagssammenhænge som virkning. En lang række undersøgelser demonstrerer sammenhængen mellem fysisk aktivitet og positivt mentalt helbred (eks. 25, 26,27), samt at fysisk aktivitet kan forebygge mentale problemer eller reducere tilbagefald (eks.28).d e fleste af sådanne studier vedrører diagnosen depression,men lignende resultater er også rapporteret i forhold til skizofreni (28,29).D et er ligeledes påvist,at fysisk aktivitet reducerer hørehallucinationer, forbedrer søvnmønster blandt sindslidende samt giver forøget følelse af selvværd (30). Fysisk aktivitet anbefales således i en række undersøgelser som en integreret del af psykiatribehandling.imidlertid synes motivation til deltagelse i fysisk aktivitet blandt sindslidende at være en barriere. Et enkelt studie har undersøgt, hvorledes en sådan udfordring kan tages op (31). Artiklen konkluderer, at psykiatripatienter ikke adskiller sig fra andre mennesker i relation til motivationsmekanismer,på trods af, at de pga.deres sygdom formentlig oplever flere barrierer i forhold til udfoldelse af fysisk aktivitet.u ndersøgelsen viser,at større grad af fysisk aktivitet er positivt associeret med egen,indre drevent motivation frem for ydre motivation.m ere fysisk aktivitet og større grad af reduktion af psykiatriske symptomer var associeret med positive erfaringer med den fysiske aktivitet,med opfattelse af sig selv som fysisk aktiv,samt større grad af selvbestemmelse.forfatteren foreslår på den baggrund,at det er vigtigt i motivationsarbejdet at styrke indre,eller egen,motivation ved at 6

7 fokusere på positive erfaringer med den fysiske aktivitet i sig selv samt ved at styrke en selvopfattelse som fysisk aktiv. Andre komplementære behandlingsstrategier Et amerikansk studie undersøger virkning af forskellige former for healing og massage,som supplerer den gængse behandling på et lokalpsykiatrisk center.d er er tale om en interviewbaseret undersøgelse af 25 personer,som dels blev interviewet før og efter behandlingerne og dels udfyldte et skema om deres vurdering af virkningen (Likertskala).Interviewpersonerne rapporterede højgrad af tilfredshed og tryghed i forhold til behandlingsformen samt gav en positiv vurdering af virkning i forhold til psykiatriske symptomer.d isse vurderinger blev understøttet af det sundhedsfaglige personale. Artiklen konkluderer, at integration af komplementære behandlingsformer i psykiatribehandlingen synes at forøge behandlingens virkning samt at bidrage til forbedret livskvalitet blandt psykiatribrugere. Inden for de senere år er der også kommet fokus på at anvende musik til påvirkning af psykiatriske patienters fysiske og mentale tilstand.m usicure er specialdesignet musik,bestående af akustiske instrumenter og naturlyde, som har til formål at have en afslappende og beroligende effekt. D et er hidtil anvendt til patienter i opvågningsfasen efter operationer,og nu også på en psykiatrisk afdeling med henblik på at undersøge strategiens angstdæmpende effekt (31). D ataindsamlingsmetode var interview samt spørgeskemaer til patienter og plejepersonale.30 patienter fik behandlingen,og 26 rapporterede en positiv effekt i form af,at de blev beroliget og/eller faldt i søvn.d isse virkninger blev bekræftet af det sundhedsfaglige personale.pilotstudiet konkluderer,at M usicure kan anvendes som alternativ til P.N.medicin. 3.Medicinpædagogik og com pliance Efterlevelse af forskrifter for medicinbrug,compliance,er en robust forudsigelsesfaktor f.eks.i forhold til,om psykotiske patienter får tilbagefald,deres funktionsniveau og i sidste ende mortalitet (44).D er er derfor en rig litteratur om,hvad noncompliance skyldes.andelen af patienter,der ikke tager medicin som foreskrevet,vurderes forskellig afhængigt af undersøgelsen og målgruppen,men andele på % er ikke usædvanlige (39,40,44).D en undersøgte litteratur bygger på en præmis om, at compliance i forhold til den ordinerede medicin er det ønskværdige,og beskæftiger sig derfor med strategier til at øge og forudse compliance.kun få artikler undersøger patienters ønsker,behov og bevæggrunde for efterlevelse af forskrifterne for medicinbrug.begrebet compliance bliver i nogen henseende anset for at ignorere patienternes oplevelser som irrelevante. D erfor bruger nogle artikler begrebet adherence eller concordance,som understreger de mangeartede begrundelser patienter kan have for ikke at tage medicin som foreskrevet. N ogle artikler identificerer en række faktorer,der kan påvirke patienters compliance (39,40,44): Viden om sygdom og medicin Sygdomserkendelse Symptomers sværhedsgrad Bivirkninger M isbrug Sociale forhold og miljø,herunder opbakning til medicinbrug O plevede fordele og ulemper ved medicinen Patientrelaterede forhold (f.eks.sundhedsbevidsthed,terapeutiske erfaringer) Et review undersøger årsager til,at nydebuterede psykotiske patienter ikke tager deres medicin som foreskrevet (44). Studiet peger på en række forskellige faktorer, som har signifikant effekt på patienternes compliance: sygdomserkendelse, viden om sygdom, holdninger til medicin, stofmisbrug, bivirkninger samt en række baggrundsfaktorer. 7

8 En anden undersøgelse opbygger en statistisk model for,hvilke faktorer,der har direkte og indirekte indflydelse på skizofrene patienters medicincompliance (40).U ndersøgelsen viser,at viden om medicin,social støtte og oplevelse af fordele ved at tage medicin har signifikante direkte effekter.støtte i det sociale netværk i form af støtte fra pårørende,familie og personale er den kraftigste forudsigelsesfaktor.d ette fund gør det perspektivrigt at arbejde med en medicinpædagogisk indsats,der ikke alene inddrager personale,men også pårørende og familie. Et tredje studie undersøger graden af compliance hos ambulante skizofrene patienter sammenlignet med holdninger hos psykiatere og øvrigt personale til brug af antipsykotisk medicin (39). Studiet finder, at der i personalegrupperne er meget heterogene holdninger til brug af antipsykotisk medicin.eksempelvis er 28 % af psykiaterne ikke villige til selv at tage antipsykotisk medicin,hvis de blev skizofrene.d et er interessant set i sammenhæng med det tidligere nævnte studie (40),der viste,at sociale/miljømæssige forhold er den stærkeste forudsigelsesfaktor i forhold til compliance. M otivationsopgaven kan blive vanskelig,hvis behandleren ikke selv kan stå inde for behandlingen. Et sidste studie viser,at der er signifikant mere negative opfattelser af psykofarmaka i den generelle befolkning end blandt medicinbrugerne (41).Patientens holdning kan præges af stigmatiserende opfattelser af psykofarmaka i det omgivende samfund,hvilket også må tages i betragtning,når nye patienter skal starte et medicinbrug. D er eksisterer mangeartede metoder til forsøg på forbedring af compliance.et review nævner nogle af de mere udbredte: psykoedukation, depotmedicin, smeltetabletter med hurtig optagelse, terapi, familietiltag samt netværkstiltag (44). Tiltag vedrørende psykoedukation,netværk og terapi sætter patientens selvbestemmelse og mestring i centrum. Som eksempel kan nævnes et mindre randomiseret studie fra London med ældre mennesker med depression,hvor den ene gruppe fik concordanceterapi (45). Terapien indeholder tre faser: afklaring af patients holdning til medicin,ambivalens omkring medicin og til sidst diskuteres vedligeholdelse af behandlingsplan.resultatet var en højere grad af concordance og livskvalitet og færre negative symptomer. D en anden gruppe af tiltag,depot og smeltetabletter,kan hjælpe patienter,der har svært ved at administrere medicinen,selvom de ønsker at tage det.h øjere grad af compliance er dog ikke nødvendigvis resultatet.et engelsk studie undersøger sammenhængen mellem skizofrene patienters holdning til noncompliance afhængigt af om de får medicin som depot eller oralt (42).Resultatet er,at patienter der får depotmedicin havde flere forbehold over for deres medicinbrug,med følgende øget sandsynlighed for noncompliance.d et taler for,at sundhedspersonalet ikke kan opnå compliance ved blot at få patienter til at tage depot,men at det også er nødvendigt med dialog omkring depotmedicin. D e to vigtigste prædiktorer for noncompliace viser sig at være manglende indsigt i sygdommen og patientens holdning til medicin. 4.R ecovery og m edicinanvendelse Ide sidste årtier fremstår recovery,som muligheden for at komme sig i forhold til alvorlig sindslidelse,som et nyt, centralt paradigme inden for psykiatriområdet. D et udfordrer opfattelsen af sindslidelse som en kronisk, regrederende tilstand,og det udfordrer traditionelle omsorgsmodeller,hvor termen behandling har været anvendt til interventioner,der fokuserer på lindring eller fjernelse af (psykiatriske) symptomer,mens termen rehabilitering reserveres til interventioner,der er målrettet funktionelle og kognitive handicap.inden for nyere litteratur forstås behandling og rehabilitering som integrerede dele i forhold til mennesker med sindslidelser.et review konkluderer, at recovery samt håb, livskraft og livsduelighed er beslægtede fænomener (10). Livskraft og livsduelighed refererer her til menneskers evne til at udvikle accept af krisesituationer samt handle i krisesituationer.iet andet review beskrives recoverymål som en genoprettelse af en person til den bedst mulige funktion i forhold til deltagelse i sociale-, familiære-, uddannelses- og arbejdsmæssige domæner (13). Andre beskriver det som 8

9 mulighed for at opnå en tilfredsstillende,håbefuld tilværelse med mulighed for at yde og deltage i samfundslivet på trods af eventuelt tilbagevendende psykiske symptomer (14). Centrale elementer i en recoveryproces identificeres således i artiklerne som håb, personlig ansvarlighed, egenkontrol,velbefindende,mulighed for uddannelse mv.(14,33,38).m edicin i forhold til recovery spiller en væsentlig rolle ud fra argumentet,at psykosocial rehabilitering kun er mulig i stabile perioder af en sindslidelse (13, 14). Samtidig er det et dilemmafyldt område, fordi medicin sjældent er tilstrækkelig hjælp i sig selv, og psykofarmaka kan pga. bivirkninger modvirke et positivt engagement i rehabiliteringsinitiativer (ibid). M edicin beskrives som et element blandt mange i forhold til at støtte en recoveryproces (14,16,17). Et review (13) fremhæver en række punkter som centrale i forhold til mulighed for at integrere medicinsk behandling i et rehabiliteringsperspektiv: ledelsesfokus og støtte i forhold til en organisatorisk forankring samt træning af medarbejdere. Endelig argumenteres der for, at omdrejningspunktet for indsatsen i forhold til at motivere til deltagelse og samarbejde er formulering af den sindslidendes egne mål og ønsker for tilværelsen. M edicin fremstår altså som et vigtigt,men udfordrende anliggende for brugere i forhold til en recoveryproces (19, 13).D er er imidlertid kun få undersøgelser,som adresserer brugerperspektiver i dette felt.iet nyere canadisk kvalitativt studie blandt 60 sindslidende borgere fremhævede interviewpersonerne en række temaer som relevante: at finde en medicin,som virker for den enkelte;at anvende medicin i kombination med anden støtte;at have indflydelse på medicineringen;at leve uden medicin (14).D et fremgår,at indholdet og afgrænsning af de forskellige temaer i højgrad er individuelt defineret.d isse resultater bekræftes i et lignende amerikansk studie, som undersøger brugerperspektiver på kvaliteten af omsorg i behandling af skizofreni.h er konkluderes det,at såvel medicin,dens administration og håndtering samt en velfungerende interpersonel proces og psykosocial støtte er betydningsfulde elementer i recoveryprocessen (20).Iet andet kvalitativt studie fremgår det ligeledes,at medicin opleves som en væsentlig del af en recoveryproces,men samtidig giver interviewpersonerne udtryk for,at recovery kun kan siges at være opnået,når man ikke anvender medicin,og har et stabilt job (21).Der er tale om fokusgruppeinterview blandt kinesiske borgere i N ew York,hvorfor ikke-vestlige sygdoms- og sundhedskulturer kan spille ind.et prospektivt followup studie (over 15 år) undersøger om ikke-medicinerede skizofrene patienter fungerer på samme niveau som medicinerede skizofrene patienter. U ndersøgelsen viser, at en gruppe af skizofrene patienter lever et velfungerende liv uden medicin, men finder, at disse resultater er knyttet til personkarakteristika,eksempelvis mindre sårbarhed,adfærd før sygdomsdebut,imødekommende personlighed og adfærd,robusthed og mere livskraft som favorable prognostiske faktorer (22). D en nyere litteratur om relationen mellem recovery og medicinsk behandling tager særligt afsæt i idéen om shared decision making (fælles beslutningsproces). Shared decision making er udviklet inden for kroniske somatiske lidelser (32),men er endnu i et begyndende stadie indenfor psykiatrien.h er har især D eegan inspireret til udvikling af begrebet (33,35,36,37).D eegan og D rake (37) kritiserer traditionelle behandlingsmodeller for entydigt at fokusere på overholdelse af den ordinerede medicin (compliance).d e argumenterer for,at sådanne tilgange underminerer brugeres egenkontrol, ansvar og ret til selvbestemmelse, samt underkender brugeres rationaler for at tage eller ikke tage medicin.n on-compliance reflekterer i en sådan kontekst en kompleksitet af rationaler og en søgning efter supplerende strategier (18,34,15,21).D eegan foreslår Shared decision making som et alternativ til traditionelle strategier om medicinsk compliance i forhold til sundhedsfaglige referencer.h un beskriver shared decision making som en personcentreret klinisk metode,der skal motivere sindslidende borgere og fagprofessionelle til at samarbejde om behandlingsrelaterede beslutninger.d et er baseret på en antagelse om, at såvel psykiater som den sindslidende borger er eksperter på hver sit felt: psykiateren på det videnskabelige felt i forhold til fagpsykiatriske problematikker,og borgeren på det personlige felt i forhold til den levede erfaring med egen sygdom og viden om egne ønsker og præferencer (33,37). Shared decision making knytter hermed an til den betydning der,i et rehabiliterings- og et recoveryperspektiv,er på sindslidende borgeres mulighed for at udøve egenkontrol og ansvar. 9

10 U ndersøgelser viser imidlertid,at det kan være vanskeligt at arbejde med fælles beslutningsprocesser,blandt andet fordi psykofarmaka ofte interfererer med de komplementære strategier,som den sindslidende borger også benytter i recovery processen (34,36,37).N on-compliance betragtes traditionelt fra et fagpsykiatrisk perspektiv som udtryk for borgerens manglende sygdomsindsigt og som et symptom på sindslidelsen.fra et borgersynspunkt opleves det derimod som udtryk for et ønske om ikke at opfatte sin sindslidelse som kronisk,samt et ønske om autonomi og frihed til at udøve selvbestemmelse og kontrol over egen krop (33,34,38).For at overkomme denne uoverensstemmelse foreslår blandt andre D eegan,at medicinen opfattes som et middel til at opnå de mål,den sindslidende borger ønsker,frem for et mål i sig selv. D eegan har iværksat og undersøgt et initiativ, CommonG round,som er et IT-baseret program,der har til formål at understøtte en fælles beslutningsproces.programmets formål er at motivere såvel den sindslidende borger som fagprofessionelle i at deltage i en fælles beslutningsproces.programmet sigter samlet set på at imødekomme det tidspres,konsultationer er underlagt,og de mange forskellige typer af opgaver og beslutninger,der skal varetages under en konsultation (33,35).U middelbart før konsultation med en psykiater anvender den sindslidende borger ca.½ time på at udfylde et skema,der fungerer som et beslutningsunderstøttende værktøj,idet det hjælper borgeren til at præcisere mål,behov og ønsker i forhold til konsultation og medicinering.resultatet er en kort rapport,der indeholder forslag til fokuspunkter i den efterfølgende konsultation.u nder konsultationen drøfter psykiateren og den sindslidende borger rapporten,og tilføjer yderligere de beslutninger vedrørende behandlingen, der træffes. M edarbejdere med brugerbaggrund (bruger-specialister) hjælper med såvel udarbejdelse af rapporten som efter konsultationen med opfølgende oplysninger og opgaver.rapporten samt opfølgning foregår via et IT-baseret program. Centralt for programmet er,at definition og afgrænsning af konsultationen udvides til at indbefatte tiden før og efter selve konsultationen, og at der tages udgangspunkt i borgerens mål med såvel medicinering som med konsultationen. D er er gennemført en undersøgelse af programmets virkning (36). D et er et kvalitativt studie, som via fokusgruppeinterview med sundhedsfagligt personale (N =18),sindslidende borgere (N =16) og bruger-specialister (N =4) undersøger programmets virkning. Resultaterne viser generelt, at programmet er let at bruge for sindslidende mennesker,at det bidrager til fælles beslutningsprocesser mellem psykiater og den sindslidende borger,og at det medfører mere effektive konsultationer med større udbytte til følge. D et sundhedsfaglige personale vurderer at programmet: hjælper til hurtigere at fokusere på patientens anliggender giver en bedre og mere helhedsorienteret forståelse af patienten hjælper til en tydeligere fælles forståelse af den fortsatte behandling D e sindslidende borgere vurderer at programmet: hjælper til at forstærke deres stemme og underbygge deres anliggender sikrer,at der i den korte konsultationstid fokuseres på deres ønsker og mål spørgeskemaets numeriske skalaer bidrager til at følge udviklingen i deres behandlingsmål Iøjeblikket pågår et randomiseret,kontrolleret forsøg,som undersøger effekten af programmet (36). 10

11 5.P årørende D er findes kun få undersøgelser om pårørendes vurderinger, betydning, dilemmaer mv., i forhold til den sindslidendes medicin.et kvalitativt studie med 10 pårørende undersøger bl.a.de pårørendes oplevelse af den psykisk syges medicinbrug (46).D e interviewede pårørende har et meget ambivalent forhold til medicinen,fordi den på den ene side udgjorde en form for kontrol,men på den anden side medførte konstant nervøsitet samt bekræftelse på den mentale sygdom. M edicinen kan især i starten af sygdomsforløbet være et symbol på sygdommen samt de problemer og den stigmatisering,som sygdommen indebærer.d e pårørende i undersøgelsen værdsætter medicinen,men den medfører også megen sorg og bivirkninger,som kan være svære at leve med. 11

12 R eferencer 1.M iklowitz D.J.et.Al.A Randomized Study of Family-Focused Psychoeducation and Pharmacotherapy in the O utpatient management of Bipolar D isorder.arch G en Psychiatry.2003: 60: Kavanagh K.et.al.2.Educating acute inpatients about their medication: is it worth it? An explorative study of group education for patients on a psychiatric intensive care unit.journal of mental health.2003: vol.12,1: M agura S.et.al.Adherence to M edication Regimen and Participation in D ual-focus Self-H elp G roups.psychiatric Services.2002;vol.53 no.3, Sajatovic M. et.al. Attitudes regarding the collaborative practice model and treatment adherence among individuals with bipolar disorder.comprehensive Psychiatry.2005;46: Zuroff D.C.et.al.Autonomous motivation for therapy: A new common factor in brief treatments for depression. Psychoterapy Research.2007: 17(2): Löwe B.et.al.M edical Patients Attitudes Toward Emotional Problems and Their Treatment.J G en Intern M ed. 2006: 21: G onzales-pinto A.et.al.Psychoeducation and cognitive-behaviouial therapy in bipolar disorders: an update.acta Psychiatr Scand.2004:109(2): Colin A.et.al.Psychosocial interventions and medication adherence in bipolar disorder.d ialoques Clin N eurosci. 2008: 10: G reenall p: The barriers to patient-driven treatment in metal health.leadership in H ealth Services.2006: Vol.19 N o.1: xi-xxv. 10.Ridgway P.Resilience and recovery from psychiatric disabilities: Links in concepts and research.a working paper.lawrence,ks: U niversity of Kansas, Rapp CA.The strengths model.1998,n ew York: O xford U niversity Press. 12.M alterud K,H ollnagel H.W omen s self-assessed health ressources.scand J Prim H elath Care.1997: 15: Kopelowicz M.D., Liberman R.P. Integrating Treatment W ith Rehabilitation for Persons W ith M ajor M ental Illnesses.Psychiatric Services.2003: Vol.54 N o.15: Piat M.,Sabette J.The Improtance of M edication in Consumer D efinitions of Recovery from Serious M ental Illness: A Q ualitative Study.Issues in M ental H ealth N ursing.2009: 30: Carrick R.,M itchell A.,Powell R.et.al.The quest for well-being: A qualitative study of the experience of taking antipsychotic medication.psychology and Psychotherapy.2004: 77 (Pt 1): Fischer D.B.People are more important than pill in recovery from mental disorder.journal of H umanistic Psychology.2003: 43(2): Jacobsen N.& G reedley D.W hat is recovery? A conceptual model and explication.psychiatric Services.2001: 52(4): Roe D.& Swarbrick M.A recovery-oriented approach to psychiatric medication: G uidelines for N urses.journal of Psychosocial N ursing.2007: 45(2): Sullivan W.P.A long and winding road.the process of recovery from severe mental illness.innovation and Research in Clinical Services,Community Support and Rehabilitation.1994: 3: Timothy P.T.& Salzer M.S.Consumer perspective on Q uality of Care in the Treatment of Schizophrenia. Adm Policy M ent H ealth & M ent H ealth Serv Res.2006: 33: Roger M.K.,Veronica p.,m ay lam C.W.et.al.W hat D oes Recovery From Schizophrenia M ean? Perceptions of Long Term Patients.Int J of Soc Psychiatry.2008: 54:

13 22. H arrow M. & Jobe T.H. Factors Involved in O utcome and Recovery in Schizophrenia Patients N ot on Antipsychotic M edication: A 15-Year M ultifollow-u p Study.J N erv M ent Dis.2007: 195: Kessler R.C.,D avis R.B.,Foster D.F.et.al.Long-term trends in the use of complementary and alternative medical therapies in the U nited States.2001: Ann Intern M ed,135: Ernst E.,Randall JI,& Stevenson C.Complementary therapies for depression: An overview.arch G en Psychiatry. 1998: 55: Faulkner G.& Carless D.Physical Activity in The Process of Psychiatric Rehabilitation.Psychiatric Rehabilitation Journal.2008: Stephens T. Physcical activity and M ental H ealth in the U nited States and Canada: evidence from four population surveys.1988: Prevent M ed: 17: W eyer S.Physcical activity and depression: evidence from the U pper Bavarian Fiels Study.Int J Sports M ed. 1992: 13: Camacho T.C.,Roberts N.B.,Lazarus G.A.et.al.Physcical activity and depression: evidence from the Alameda county study.1991: Am J Epidemiol: 134: Svensson J.Psychomotorisk Træning i Behandlingen av Indlagte Psykiatriske Patienter.Ph.D.D issertation. Copenhagen: Institut for Idræt Faulkner G.,Sparkes A.Exercise as therapy for schizophrenia: an etnographic study.j Sport Exer Psychol.1999: 21: Sørensen T.E., Tybjerg J. Behandling af psykiatriske patienter med M usicure et pilotprojekt. Psykiatrisk afdeling,h orsens Sygehus, G odolphin W.Shared Decision M aking.2009: H ealth Q.12: D eegan P.E.The Lived Experience of U sing Psychiatric M edication in the Recovery Process and a Shared D ecision-m aking Program to Support it.psychiatric Rehabilitation Journal.2007: Vol.31,N o.1: D eegan P.E.The importance of personal medicine: A qualitative study of resilience in people with psychiatric disablities.scand J Public H ealth.2005: 33: D eegan P.E.A W eb Application to Support Recovery and Shared D ecision M aking in Psychiatric M edication Clinics.Psychiatric Rehabilitation Journal.2010: Vol.34,N o.1: D eegan P.E,Rapp C.,H olter M.Et.al.al.A programme to Support Shared D ecision making in an O utpatient Psychiatric M edication Clinic.Psychiatric Services.2008: Vol.59,N o.6: D eegan P.E. & D rake R.E. Shared D ecision M aking and M edication M anagement in the Recovery Process. Psychiatric Services.2006: vol.57: D eegan P.E.Recovery,Rehabilitation and the Conspiracy of H ope.1987 (paper) 39.Rettenbacher M.A.et.al.Schizophrenia: Attitudes of Patients and Professional Carers Towards the Illness and Antipsychotic M edication.pharmacopsychiatry.2004: 37: Seo M. et.al. D evelopment of a Structural M odel Explaining M edication Compliance of Persons with Schizophrenia.M edical Journal.2005: 46(3): Cuevas C.Attitudes toward psychiatric drug treatment: the experience of being treated.eur J Clin Pharmacol. 2007: vol.63: Patel M.X.et.al.A cross-sectional Study of Patients Perspectives on Adherence to Antipsychotic M edication: D epot Versus O ral.j Clin Psychiatry.2008: 69(10): Floersch J.et.al.Integrating Thematic,G rounded Theory and N arrative Analysis: A Case Study of Adolescent Psychotropic Treatment.Q ualitative Social W ork.2010: 9:

14 44.M iller B.J.A Review of Second-G eneration Antipsychotic D iscontinuation in First-Episode Psychosis.Journal of Psychiatric Practice.2008: 14(5): H iggins N.et.al.Concordance therapy: an intervention to help older people take antidepressants.journal of Affective D isorders.2004: 81: Rudge T. et.al. D id anything change? Caregivers and schizophrenia after medication changes. Journal of Psychiatric and M ental H ealth N ursing.2004: 11:

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Medicin på botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Mellem sikkerhed og pædagogik.

Medicin på botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Mellem sikkerhed og pædagogik. Medicin på botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Mellem sikkerhed og pædagogik. Oplæg på temadagen i Århus den 10. november 2008 Birthe Drejergaard: Et medicinpædagogisk afsæt Lene Fantassi: Alternativer

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Recovery ud fra et organisationsperspektiv: Hvordan finde og bruge recovery-prosesser ved hjælp af screeningsverktøj?

Recovery ud fra et organisationsperspektiv: Hvordan finde og bruge recovery-prosesser ved hjælp af screeningsverktøj? Recovery ud fra et organisationsperspektiv: Hvordan finde og bruge recovery-prosesser ved hjælp af screeningsverktøj? Peter Boldsen Udviklingskonsulent Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen,

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose. Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d.

Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose. Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d. Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d. 70-80% stor belastning Familie klima angst, tristhed, sorg, vrede, skyld, økonomisk belastning 1/3 Depression

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Med kurs mod større sikkerhed og tryghed!

Med kurs mod større sikkerhed og tryghed! Med kurs mod større sikkerhed og tryghed! - The Tidal Model i sygeplejen til indlagte patienter. Hvordan bliver empowerment og recovery til en naturlig del af vores hverdag som psykiatriske sygeplejersker?

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b...

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b... Page 1 of 2 From: Niels Nicolai Nordstrøm Sent: 10-09-2014 10:15:39 To: Camilla Rønning Vestergaard Subject: VS: INVITATION - IPS - en beskæftigelsesindsats, der virker! Attachments: Det siger Kommunerne

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Regeringen 25. oktober 2012 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Aftalen er ikke endelig, inden der er bekræftet en

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan?

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? Almannastovens 40 års jubilæum Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 8. maj 2015 Hvad vil jeg sige noget om? 1. Socialsektoren og dens betydning

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere