Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 Medicinpædagogik og psykoedukation - Litteraturstudie Februar 2011

2 Medicinpædagogik og psykoedukation - Litteraturstudie H envendelse vedrørende litteraturstudiet: Konsulent Lisbeth Ø rtenblad stab.rm.dk Faglig koordinator Jens H ansen - stab.rm.dk Folkesundhed og Kvalitetsudvikling O lof Palmes Allé Aarhus N Telefon: Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,2011 2

3 Introduktion tillitteraturstudiet D er er foretaget en litteratursøgning i samarbejde med Psykiatrisk Forskningsbibliotek, Aarhus U niversitetshospital.søgestrategien er tilrettelagt med henblik på at indfange medicinpædagogiske metoder, også hvor disse betegnes med andre termer. Søgeordene er kategoriseret i blokke med temaerne: mestringsstrategier/recovery/rehabilitering; behandling/ alternative / komplementære strategier;boform (bostøtte/botilbud/ambulante);sygdomme;psykoedukation.indenfor hver kategori er defineret en række søgeord,og blokkene er efterfølgende kombineret i søgningen.søgningen blev begrænset til voksne, publikations år fra år 2000 samt sprog (norsk, svensk, dansk, engelsk, tysk, fransk). Søgestrategien blev yderligere kvalificeret af medlemmer af projektets tilknyttede ekspertgruppe. D er er søgt i medicinske,psykologiske,socialpsykiatriske,sociologiske og sygeplejefaglige databaser. G odt 40 relevante artikler blev fundet.d erudover indgår artikler,som er fundet via referencer fra den systematiske søgning.artiklerne er efterfølgende bearbejdet i en række temaer,og resultaterne af litteraturstudiet præsenteres i denne rapport.litteraturstudiet giver et overblik over den viden,der internationalt findes om det medicinpædagogiske område. D et kan konstateres, at studier, undersøgelser og beskrivelser målrettet medicinpædagogisk arbejde er sparsom.litteraturstudiet har bidraget til kvalificering af analysen af kortlægningsmaterialet,ligesom den tænkes anvendt i forhold til det videre arbejde med udvikling og afprøvning af medicinpædagogiske metoder. 3

4 1.Medicin og psykoedukation M ange studier viser,at selvom medicinsk behandling forsat er hjørnestenen i behandling af de fleste psykiatriske sygdomme,har medicinsk behandling alene ofte ikke optimal effekt,bl.a.i forhold til at forebygge tilbagefald (eks. 1,2,3,8). Et tværsnitsstudie af patienters ønsker til den foretrukne behandlingsform viser, at patienter efterspørger andet end medicinsk behandling (6).Kun 6 % angiver her medicin som deres foretrukne behandling, mens 29 % foretrækker psykoedukation, og 36 % beskriver psykoedukation som værende medvirkende til at forbedre ens emotionelle og mentale tilstand.andre undersøgelser viser,at mange også efterspørger mere tid med en psykiater (10). D et primære fokus for undersøgelser af psykoedukative tiltag i forhold til medicin er effekt i relation til overholdelse af den ordinerede medikamentelle behandling (compliance) ud fra en antagelse om,at højgrad af compliance associeres med færre psykiatriske symptomer og mindre behov for radikale interventioner som indlæggelse (1-8).Studiernes fokus er således ofte,om og hvorledes compliance øges. Et review bidrager med et overblik over effekt af de primære psykoterapeutiske og psykoedukative tiltags effekt i forhold til at øge eller opnå overholdelse af den ordinerede medicinske behandling (8).D er synes at være forskel på interventionernes effekt i forhold til forskellige diagnoser,men derudover er der ikke entydige resultater,bl.a. forårsaget af,at interventionerne er af forskelligartet karakter.andre undersøgelser sammenligner forskellige former for psykoedukative tiltag.for eksempel viser en undersøgelse blandt mennesker med bipolar lidelse,at patienter, der modtager en familiefokuseret psykoedukativ terapi kombineret med medikamentel behandling, opnår bedre compliance og har færre symptomer end patienter,som modtager en mindre intensiv psykoedukativ intervention (krisehåndtering) kombineret med medikamentel behandling.d er er tale om en prospektiv (patienter følges over 2 år) randomiseret,kontrolleret undersøgelse (1). Et engelsk studie undersøger effekten af gruppepsykoedukation i forhold til viden om medicin samt compliance (2).D er er tale om en spørgeskemabaseret followupundersøgelse.baggrunden for undersøgelsen er en generel mangelfuld indsigt i medicin blandt psykiatriske patienter på trods af,at det er en væsentlig del af de fleste sindslidende menneskers hverdag. D et forventes i undersøgelsen, at viden om medicin bl.a. forbedrer behandlingsalliancer.resultaterne viser en øget indsigt i medicin,men det har ikke indflydelse på overholdelse af den ordinerede medicin.o gså andre studier peger på,at viden om medicin alene ikke nødvendigvis medfører højere grad af compliance. Problematikken undersøges i et amerikansk studie, som er en interviewbaseret followupundersøgelse blandt mennesker med dobbelt-diagnose.interventionen er deltagelse i selvhjælpsgrupper, som benytter sig af metoder kendt fra 12-trins programmer,som Anonyme Alkoholikere,Anonyme N arkomaner etc.d enne undersøgelse viser øget grad af overholdelse af den foreskrevne behandling og færre symptomer i followupperioden (3). Andre forhold end viden synes således at spille ind,og en række nyere undersøgelser peger på faktorer som autonom motivation, shared decision making samt samarbejdsmodeller som faktorer,der er stærke prædiktorer for sandsynlighed for tilslutning til aftalt behandling (4-7,37).En af disse undersøgelser vedrører effekten af gruppepsykoedukation,baseret på en samarbejdsmodel,som motiverer og støtter deltagerne til øget ansvar for og kontrol over deres sygdom (4).En anden af undersøgelserne (5) introducerer en behandlingsfaktor,autonom motivation.d er er tale om en randomiseret undersøgelse,hvor patienterne modtager tre forskellige former for terapi, og der foretages selvrapporterede og interviewbaserede før-efter- målinger. Autonom motivation defineres som graden af patientens vurdering af deltagelse i behandlingen som et frit valg initieret af dem selv. Patienter som var autonomt motiverede for behandlingen oplevede bedre målopnåelse i form af fastholdelse af behandling og symptom reduktion. D en terapeutiske alliance synes at spille en rolle for graden af autonom motivation og terapeuter,der beskrives som værende individuelt støttende,har patienter,som har højere grad af autonom motivation.d en terapeutiske alliance er dog ikke nærmere beskrevet. 4

5 D e nævnte undersøgelserne viser,at deltagerne opfatter en tydelig ansvarsfordeling mellem dem selv og deres behandler samt et tillidsfuldt forhold til behandleren som centrale elementer i en ideel samarbejdsmodel. Et tillidsfuld forhold beskrives som behandlerens evne til at lytte,respektere den sindslidende,og være sensitiv over for den sindslidendes ønsker og behov.interaktionen med behandleren er således helt central i forhold til følelsen af kontrol over egen sygdom og behandling.o verholdelse af behandling beskrives her som selvstyret ansvarlighed indenfor rammerne af samarbejdsmodellen. U ndersøgelserne viser således,at kontekstuelle faktorer,der promoverer autonomi og mulighed for at tage egne beslutninger, har stor betydning for den individuelle motivation til egen kontrol og styring i forhold til behandlingsmål. Psykoedukation, kombineret med terapeutiske tilgange, der inkorporerer deltagernes egne vurderinger,holdninger og ønsker til behandlingen,synes således at forbedre tilslutning til den aftalte behandling. Et canadisk studie peger på lignende resultater (9). I en interviewbaseret undersøgelse, der kombinerer litteraturstudier med aktionsforskningsdesign,har man undersøgt barrierer i forhold til at understøtte behandling, som har udgangspunkt i patientens perspektiv.u ndersøgelsen peger på en række barrierer,der modarbejder en sådan tilgang: forskelle i patient- og behandlerperspektiver på behandling og holdning til compliance; ressourcemangel i behandlersystemet, her peges specifikt på tid, ringe information til patienter, mangel på udslusningsboliger og overgange mellem udskrivelse og egen bolig. Analysen understreger betydningen af patienters deltagelse i beslutninger vedrørende behandlingsindhold og mål. U ndersøgelsen konkluderer: the importance of participatory treatment and coaching rather than medically applied paternalistic care,which is seen as encouraging learned helplessness on the part of the patient (xxiii). D et er tendenser,der kan genkendes i danske socialpsykiatriske sammenhænge,hvor konsulent / rådgiver rolle i forhold til beboere og klienter fremhæves på bekostning af behandlerrollen. 2.Kom plem entære strategier tilm edicinsk behandling Et amerikansk studie viser,at langt over halvdelen af de mennesker,som rapporterer psykiatriske symptomer anvender komplementære strategier med henblik på symptomreduktion (23).På trods af det,er der ikke mange undersøgelser af funktion og virkning af sådanne strategier. Et review konkluderer således, at i forhold til diagnosen depression,er data vedrørende komplementære strategier yderst begrænset (24).D e former,der er bedst beskrevet,er motion,akupunktur,specielt N AD A-akupunktur,samt visse former for urtemedicin. D eegan undersøger,hvordan sindslidende mennesker demonstrerer og udvikler evnen til at bevare håb og livskraft i relation til deres brug af psykofarmaka (34). D er er tale om et kvalitativt studie (N =29) tilrettelagt i et aktionsforskningsdesign, hvor undersøgelsesdeltagerne indgår i fortolkning og brug af resultaterne. U ndersøgelsen viser, at deltagerne i deres fortællinger om brug af psykofarmaka inkluderer supplerende behandlingsstrategier,som D eegan benævner personlig medicin,defineret som: self-initiated,non-pharmaceutical self-care activities that served to decrease symptoms,avoid undesirable outcomes such as hospitalization, and improve mood, thoughts, behaviours, and overall sense of wellbeing. (ibid.31). U ndersøgelsen påviser, at deltagerne demonstrerer livskraft og håb gennem deres anvendelse af personlig medicin.d erudover,at de ofte ikke overholder den anbefalede brug af psykofarmaka,når dette divergerer med den personlige medicin.endelig viser undersøgelsen,at deltagerne kun sjældent drøfter deres anvendelse af 5

6 personlig medicin med en psykiater.u ndersøgelsen antager,at der i højere grad vil forekomme compliance,hvis såvel personlig medicin som psykofarmaka inddrages i behandlingsstrategier med det formål at støtte egne sundhedsressourcer. O gså andre studier anbefaler,at det sundhedsfaglige personale inddrager patienters brug af personlig medicin (komplementære strategier)i behandlingsstrategier (11,12). D eegans studie identificerer to kategorier inden for personlig medicin: Aktiviteter som bidrager til at give mening til og retning på tilværelsen Specifikke egenomsorgsstrategier D er nævnes i D eegans undersøgelse mange eksempler inden for disse kategorier,f.eks.sang,musik,udfyldelse af funktioner som forældreroller,arbejde,uddannelse inden for den første kategori,og at have planer/holde sig selv i gang, motion og bevægelse, socialt samvær, kost (ændringer), fritidsinteresser som eksempler inden for den anden kategori. Som nævnt ovenfor findes kun få studier af opfattelse,anvendelse og effekt af sådanne strategier.idet følgende refereres til nogle af disse undersøgelser. N AD A N AD A er en særlig form for akupunktur, hvor man arbejder med akupunkturpunkter på ørene. D et er en standardiseret behandling,som primært anvendes ved forskellige former for misbrug.m etoden er udviklet af en amerikansk psykiater i midten af 70 erne,og den blev almindelig anvendt i D anmark fra slutningen af 90 erne.d er er siden 70 erne publiceret en lang række undersøgelser,særlig i The Lancet,af såvel kontrollerede som ikke kontrollerede design.g enerelt er der stærk evidens for effekten af N AD A-akupunktur ved symptomer som angst, søvnløshed,fysisk og psykisk uro,anspændthed,irritabilitet.endvidere har metoden vist sig at være et effektivt redskab til langvarige udtrapninger af benzodiazepiner samt reduktion generelt af brug af psykofarmaka. En gennemgang af litteraturen kan findes på samt på hjemmesiden for den amerikanske forening N ational Acupuncture D etoxification Association. M otion D et er veldokumenteret,at fysisk aktivitet kan spille en værdifuld rolle inden for psykiatrisk rehabilitering i form af forbedret både somatisk og mentalt velbefindende.u ndersøgelserne fokuserer på såvel årsagssammenhænge som virkning. En lang række undersøgelser demonstrerer sammenhængen mellem fysisk aktivitet og positivt mentalt helbred (eks. 25, 26,27), samt at fysisk aktivitet kan forebygge mentale problemer eller reducere tilbagefald (eks.28).d e fleste af sådanne studier vedrører diagnosen depression,men lignende resultater er også rapporteret i forhold til skizofreni (28,29).D et er ligeledes påvist,at fysisk aktivitet reducerer hørehallucinationer, forbedrer søvnmønster blandt sindslidende samt giver forøget følelse af selvværd (30). Fysisk aktivitet anbefales således i en række undersøgelser som en integreret del af psykiatribehandling.imidlertid synes motivation til deltagelse i fysisk aktivitet blandt sindslidende at være en barriere. Et enkelt studie har undersøgt, hvorledes en sådan udfordring kan tages op (31). Artiklen konkluderer, at psykiatripatienter ikke adskiller sig fra andre mennesker i relation til motivationsmekanismer,på trods af, at de pga.deres sygdom formentlig oplever flere barrierer i forhold til udfoldelse af fysisk aktivitet.u ndersøgelsen viser,at større grad af fysisk aktivitet er positivt associeret med egen,indre drevent motivation frem for ydre motivation.m ere fysisk aktivitet og større grad af reduktion af psykiatriske symptomer var associeret med positive erfaringer med den fysiske aktivitet,med opfattelse af sig selv som fysisk aktiv,samt større grad af selvbestemmelse.forfatteren foreslår på den baggrund,at det er vigtigt i motivationsarbejdet at styrke indre,eller egen,motivation ved at 6

7 fokusere på positive erfaringer med den fysiske aktivitet i sig selv samt ved at styrke en selvopfattelse som fysisk aktiv. Andre komplementære behandlingsstrategier Et amerikansk studie undersøger virkning af forskellige former for healing og massage,som supplerer den gængse behandling på et lokalpsykiatrisk center.d er er tale om en interviewbaseret undersøgelse af 25 personer,som dels blev interviewet før og efter behandlingerne og dels udfyldte et skema om deres vurdering af virkningen (Likertskala).Interviewpersonerne rapporterede højgrad af tilfredshed og tryghed i forhold til behandlingsformen samt gav en positiv vurdering af virkning i forhold til psykiatriske symptomer.d isse vurderinger blev understøttet af det sundhedsfaglige personale. Artiklen konkluderer, at integration af komplementære behandlingsformer i psykiatribehandlingen synes at forøge behandlingens virkning samt at bidrage til forbedret livskvalitet blandt psykiatribrugere. Inden for de senere år er der også kommet fokus på at anvende musik til påvirkning af psykiatriske patienters fysiske og mentale tilstand.m usicure er specialdesignet musik,bestående af akustiske instrumenter og naturlyde, som har til formål at have en afslappende og beroligende effekt. D et er hidtil anvendt til patienter i opvågningsfasen efter operationer,og nu også på en psykiatrisk afdeling med henblik på at undersøge strategiens angstdæmpende effekt (31). D ataindsamlingsmetode var interview samt spørgeskemaer til patienter og plejepersonale.30 patienter fik behandlingen,og 26 rapporterede en positiv effekt i form af,at de blev beroliget og/eller faldt i søvn.d isse virkninger blev bekræftet af det sundhedsfaglige personale.pilotstudiet konkluderer,at M usicure kan anvendes som alternativ til P.N.medicin. 3.Medicinpædagogik og com pliance Efterlevelse af forskrifter for medicinbrug,compliance,er en robust forudsigelsesfaktor f.eks.i forhold til,om psykotiske patienter får tilbagefald,deres funktionsniveau og i sidste ende mortalitet (44).D er er derfor en rig litteratur om,hvad noncompliance skyldes.andelen af patienter,der ikke tager medicin som foreskrevet,vurderes forskellig afhængigt af undersøgelsen og målgruppen,men andele på % er ikke usædvanlige (39,40,44).D en undersøgte litteratur bygger på en præmis om, at compliance i forhold til den ordinerede medicin er det ønskværdige,og beskæftiger sig derfor med strategier til at øge og forudse compliance.kun få artikler undersøger patienters ønsker,behov og bevæggrunde for efterlevelse af forskrifterne for medicinbrug.begrebet compliance bliver i nogen henseende anset for at ignorere patienternes oplevelser som irrelevante. D erfor bruger nogle artikler begrebet adherence eller concordance,som understreger de mangeartede begrundelser patienter kan have for ikke at tage medicin som foreskrevet. N ogle artikler identificerer en række faktorer,der kan påvirke patienters compliance (39,40,44): Viden om sygdom og medicin Sygdomserkendelse Symptomers sværhedsgrad Bivirkninger M isbrug Sociale forhold og miljø,herunder opbakning til medicinbrug O plevede fordele og ulemper ved medicinen Patientrelaterede forhold (f.eks.sundhedsbevidsthed,terapeutiske erfaringer) Et review undersøger årsager til,at nydebuterede psykotiske patienter ikke tager deres medicin som foreskrevet (44). Studiet peger på en række forskellige faktorer, som har signifikant effekt på patienternes compliance: sygdomserkendelse, viden om sygdom, holdninger til medicin, stofmisbrug, bivirkninger samt en række baggrundsfaktorer. 7

8 En anden undersøgelse opbygger en statistisk model for,hvilke faktorer,der har direkte og indirekte indflydelse på skizofrene patienters medicincompliance (40).U ndersøgelsen viser,at viden om medicin,social støtte og oplevelse af fordele ved at tage medicin har signifikante direkte effekter.støtte i det sociale netværk i form af støtte fra pårørende,familie og personale er den kraftigste forudsigelsesfaktor.d ette fund gør det perspektivrigt at arbejde med en medicinpædagogisk indsats,der ikke alene inddrager personale,men også pårørende og familie. Et tredje studie undersøger graden af compliance hos ambulante skizofrene patienter sammenlignet med holdninger hos psykiatere og øvrigt personale til brug af antipsykotisk medicin (39). Studiet finder, at der i personalegrupperne er meget heterogene holdninger til brug af antipsykotisk medicin.eksempelvis er 28 % af psykiaterne ikke villige til selv at tage antipsykotisk medicin,hvis de blev skizofrene.d et er interessant set i sammenhæng med det tidligere nævnte studie (40),der viste,at sociale/miljømæssige forhold er den stærkeste forudsigelsesfaktor i forhold til compliance. M otivationsopgaven kan blive vanskelig,hvis behandleren ikke selv kan stå inde for behandlingen. Et sidste studie viser,at der er signifikant mere negative opfattelser af psykofarmaka i den generelle befolkning end blandt medicinbrugerne (41).Patientens holdning kan præges af stigmatiserende opfattelser af psykofarmaka i det omgivende samfund,hvilket også må tages i betragtning,når nye patienter skal starte et medicinbrug. D er eksisterer mangeartede metoder til forsøg på forbedring af compliance.et review nævner nogle af de mere udbredte: psykoedukation, depotmedicin, smeltetabletter med hurtig optagelse, terapi, familietiltag samt netværkstiltag (44). Tiltag vedrørende psykoedukation,netværk og terapi sætter patientens selvbestemmelse og mestring i centrum. Som eksempel kan nævnes et mindre randomiseret studie fra London med ældre mennesker med depression,hvor den ene gruppe fik concordanceterapi (45). Terapien indeholder tre faser: afklaring af patients holdning til medicin,ambivalens omkring medicin og til sidst diskuteres vedligeholdelse af behandlingsplan.resultatet var en højere grad af concordance og livskvalitet og færre negative symptomer. D en anden gruppe af tiltag,depot og smeltetabletter,kan hjælpe patienter,der har svært ved at administrere medicinen,selvom de ønsker at tage det.h øjere grad af compliance er dog ikke nødvendigvis resultatet.et engelsk studie undersøger sammenhængen mellem skizofrene patienters holdning til noncompliance afhængigt af om de får medicin som depot eller oralt (42).Resultatet er,at patienter der får depotmedicin havde flere forbehold over for deres medicinbrug,med følgende øget sandsynlighed for noncompliance.d et taler for,at sundhedspersonalet ikke kan opnå compliance ved blot at få patienter til at tage depot,men at det også er nødvendigt med dialog omkring depotmedicin. D e to vigtigste prædiktorer for noncompliace viser sig at være manglende indsigt i sygdommen og patientens holdning til medicin. 4.R ecovery og m edicinanvendelse Ide sidste årtier fremstår recovery,som muligheden for at komme sig i forhold til alvorlig sindslidelse,som et nyt, centralt paradigme inden for psykiatriområdet. D et udfordrer opfattelsen af sindslidelse som en kronisk, regrederende tilstand,og det udfordrer traditionelle omsorgsmodeller,hvor termen behandling har været anvendt til interventioner,der fokuserer på lindring eller fjernelse af (psykiatriske) symptomer,mens termen rehabilitering reserveres til interventioner,der er målrettet funktionelle og kognitive handicap.inden for nyere litteratur forstås behandling og rehabilitering som integrerede dele i forhold til mennesker med sindslidelser.et review konkluderer, at recovery samt håb, livskraft og livsduelighed er beslægtede fænomener (10). Livskraft og livsduelighed refererer her til menneskers evne til at udvikle accept af krisesituationer samt handle i krisesituationer.iet andet review beskrives recoverymål som en genoprettelse af en person til den bedst mulige funktion i forhold til deltagelse i sociale-, familiære-, uddannelses- og arbejdsmæssige domæner (13). Andre beskriver det som 8

9 mulighed for at opnå en tilfredsstillende,håbefuld tilværelse med mulighed for at yde og deltage i samfundslivet på trods af eventuelt tilbagevendende psykiske symptomer (14). Centrale elementer i en recoveryproces identificeres således i artiklerne som håb, personlig ansvarlighed, egenkontrol,velbefindende,mulighed for uddannelse mv.(14,33,38).m edicin i forhold til recovery spiller en væsentlig rolle ud fra argumentet,at psykosocial rehabilitering kun er mulig i stabile perioder af en sindslidelse (13, 14). Samtidig er det et dilemmafyldt område, fordi medicin sjældent er tilstrækkelig hjælp i sig selv, og psykofarmaka kan pga. bivirkninger modvirke et positivt engagement i rehabiliteringsinitiativer (ibid). M edicin beskrives som et element blandt mange i forhold til at støtte en recoveryproces (14,16,17). Et review (13) fremhæver en række punkter som centrale i forhold til mulighed for at integrere medicinsk behandling i et rehabiliteringsperspektiv: ledelsesfokus og støtte i forhold til en organisatorisk forankring samt træning af medarbejdere. Endelig argumenteres der for, at omdrejningspunktet for indsatsen i forhold til at motivere til deltagelse og samarbejde er formulering af den sindslidendes egne mål og ønsker for tilværelsen. M edicin fremstår altså som et vigtigt,men udfordrende anliggende for brugere i forhold til en recoveryproces (19, 13).D er er imidlertid kun få undersøgelser,som adresserer brugerperspektiver i dette felt.iet nyere canadisk kvalitativt studie blandt 60 sindslidende borgere fremhævede interviewpersonerne en række temaer som relevante: at finde en medicin,som virker for den enkelte;at anvende medicin i kombination med anden støtte;at have indflydelse på medicineringen;at leve uden medicin (14).D et fremgår,at indholdet og afgrænsning af de forskellige temaer i højgrad er individuelt defineret.d isse resultater bekræftes i et lignende amerikansk studie, som undersøger brugerperspektiver på kvaliteten af omsorg i behandling af skizofreni.h er konkluderes det,at såvel medicin,dens administration og håndtering samt en velfungerende interpersonel proces og psykosocial støtte er betydningsfulde elementer i recoveryprocessen (20).Iet andet kvalitativt studie fremgår det ligeledes,at medicin opleves som en væsentlig del af en recoveryproces,men samtidig giver interviewpersonerne udtryk for,at recovery kun kan siges at være opnået,når man ikke anvender medicin,og har et stabilt job (21).Der er tale om fokusgruppeinterview blandt kinesiske borgere i N ew York,hvorfor ikke-vestlige sygdoms- og sundhedskulturer kan spille ind.et prospektivt followup studie (over 15 år) undersøger om ikke-medicinerede skizofrene patienter fungerer på samme niveau som medicinerede skizofrene patienter. U ndersøgelsen viser, at en gruppe af skizofrene patienter lever et velfungerende liv uden medicin, men finder, at disse resultater er knyttet til personkarakteristika,eksempelvis mindre sårbarhed,adfærd før sygdomsdebut,imødekommende personlighed og adfærd,robusthed og mere livskraft som favorable prognostiske faktorer (22). D en nyere litteratur om relationen mellem recovery og medicinsk behandling tager særligt afsæt i idéen om shared decision making (fælles beslutningsproces). Shared decision making er udviklet inden for kroniske somatiske lidelser (32),men er endnu i et begyndende stadie indenfor psykiatrien.h er har især D eegan inspireret til udvikling af begrebet (33,35,36,37).D eegan og D rake (37) kritiserer traditionelle behandlingsmodeller for entydigt at fokusere på overholdelse af den ordinerede medicin (compliance).d e argumenterer for,at sådanne tilgange underminerer brugeres egenkontrol, ansvar og ret til selvbestemmelse, samt underkender brugeres rationaler for at tage eller ikke tage medicin.n on-compliance reflekterer i en sådan kontekst en kompleksitet af rationaler og en søgning efter supplerende strategier (18,34,15,21).D eegan foreslår Shared decision making som et alternativ til traditionelle strategier om medicinsk compliance i forhold til sundhedsfaglige referencer.h un beskriver shared decision making som en personcentreret klinisk metode,der skal motivere sindslidende borgere og fagprofessionelle til at samarbejde om behandlingsrelaterede beslutninger.d et er baseret på en antagelse om, at såvel psykiater som den sindslidende borger er eksperter på hver sit felt: psykiateren på det videnskabelige felt i forhold til fagpsykiatriske problematikker,og borgeren på det personlige felt i forhold til den levede erfaring med egen sygdom og viden om egne ønsker og præferencer (33,37). Shared decision making knytter hermed an til den betydning der,i et rehabiliterings- og et recoveryperspektiv,er på sindslidende borgeres mulighed for at udøve egenkontrol og ansvar. 9

10 U ndersøgelser viser imidlertid,at det kan være vanskeligt at arbejde med fælles beslutningsprocesser,blandt andet fordi psykofarmaka ofte interfererer med de komplementære strategier,som den sindslidende borger også benytter i recovery processen (34,36,37).N on-compliance betragtes traditionelt fra et fagpsykiatrisk perspektiv som udtryk for borgerens manglende sygdomsindsigt og som et symptom på sindslidelsen.fra et borgersynspunkt opleves det derimod som udtryk for et ønske om ikke at opfatte sin sindslidelse som kronisk,samt et ønske om autonomi og frihed til at udøve selvbestemmelse og kontrol over egen krop (33,34,38).For at overkomme denne uoverensstemmelse foreslår blandt andre D eegan,at medicinen opfattes som et middel til at opnå de mål,den sindslidende borger ønsker,frem for et mål i sig selv. D eegan har iværksat og undersøgt et initiativ, CommonG round,som er et IT-baseret program,der har til formål at understøtte en fælles beslutningsproces.programmets formål er at motivere såvel den sindslidende borger som fagprofessionelle i at deltage i en fælles beslutningsproces.programmet sigter samlet set på at imødekomme det tidspres,konsultationer er underlagt,og de mange forskellige typer af opgaver og beslutninger,der skal varetages under en konsultation (33,35).U middelbart før konsultation med en psykiater anvender den sindslidende borger ca.½ time på at udfylde et skema,der fungerer som et beslutningsunderstøttende værktøj,idet det hjælper borgeren til at præcisere mål,behov og ønsker i forhold til konsultation og medicinering.resultatet er en kort rapport,der indeholder forslag til fokuspunkter i den efterfølgende konsultation.u nder konsultationen drøfter psykiateren og den sindslidende borger rapporten,og tilføjer yderligere de beslutninger vedrørende behandlingen, der træffes. M edarbejdere med brugerbaggrund (bruger-specialister) hjælper med såvel udarbejdelse af rapporten som efter konsultationen med opfølgende oplysninger og opgaver.rapporten samt opfølgning foregår via et IT-baseret program. Centralt for programmet er,at definition og afgrænsning af konsultationen udvides til at indbefatte tiden før og efter selve konsultationen, og at der tages udgangspunkt i borgerens mål med såvel medicinering som med konsultationen. D er er gennemført en undersøgelse af programmets virkning (36). D et er et kvalitativt studie, som via fokusgruppeinterview med sundhedsfagligt personale (N =18),sindslidende borgere (N =16) og bruger-specialister (N =4) undersøger programmets virkning. Resultaterne viser generelt, at programmet er let at bruge for sindslidende mennesker,at det bidrager til fælles beslutningsprocesser mellem psykiater og den sindslidende borger,og at det medfører mere effektive konsultationer med større udbytte til følge. D et sundhedsfaglige personale vurderer at programmet: hjælper til hurtigere at fokusere på patientens anliggender giver en bedre og mere helhedsorienteret forståelse af patienten hjælper til en tydeligere fælles forståelse af den fortsatte behandling D e sindslidende borgere vurderer at programmet: hjælper til at forstærke deres stemme og underbygge deres anliggender sikrer,at der i den korte konsultationstid fokuseres på deres ønsker og mål spørgeskemaets numeriske skalaer bidrager til at følge udviklingen i deres behandlingsmål Iøjeblikket pågår et randomiseret,kontrolleret forsøg,som undersøger effekten af programmet (36). 10

11 5.P årørende D er findes kun få undersøgelser om pårørendes vurderinger, betydning, dilemmaer mv., i forhold til den sindslidendes medicin.et kvalitativt studie med 10 pårørende undersøger bl.a.de pårørendes oplevelse af den psykisk syges medicinbrug (46).D e interviewede pårørende har et meget ambivalent forhold til medicinen,fordi den på den ene side udgjorde en form for kontrol,men på den anden side medførte konstant nervøsitet samt bekræftelse på den mentale sygdom. M edicinen kan især i starten af sygdomsforløbet være et symbol på sygdommen samt de problemer og den stigmatisering,som sygdommen indebærer.d e pårørende i undersøgelsen værdsætter medicinen,men den medfører også megen sorg og bivirkninger,som kan være svære at leve med. 11

12 R eferencer 1.M iklowitz D.J.et.Al.A Randomized Study of Family-Focused Psychoeducation and Pharmacotherapy in the O utpatient management of Bipolar D isorder.arch G en Psychiatry.2003: 60: Kavanagh K.et.al.2.Educating acute inpatients about their medication: is it worth it? An explorative study of group education for patients on a psychiatric intensive care unit.journal of mental health.2003: vol.12,1: M agura S.et.al.Adherence to M edication Regimen and Participation in D ual-focus Self-H elp G roups.psychiatric Services.2002;vol.53 no.3, Sajatovic M. et.al. Attitudes regarding the collaborative practice model and treatment adherence among individuals with bipolar disorder.comprehensive Psychiatry.2005;46: Zuroff D.C.et.al.Autonomous motivation for therapy: A new common factor in brief treatments for depression. Psychoterapy Research.2007: 17(2): Löwe B.et.al.M edical Patients Attitudes Toward Emotional Problems and Their Treatment.J G en Intern M ed. 2006: 21: G onzales-pinto A.et.al.Psychoeducation and cognitive-behaviouial therapy in bipolar disorders: an update.acta Psychiatr Scand.2004:109(2): Colin A.et.al.Psychosocial interventions and medication adherence in bipolar disorder.d ialoques Clin N eurosci. 2008: 10: G reenall p: The barriers to patient-driven treatment in metal health.leadership in H ealth Services.2006: Vol.19 N o.1: xi-xxv. 10.Ridgway P.Resilience and recovery from psychiatric disabilities: Links in concepts and research.a working paper.lawrence,ks: U niversity of Kansas, Rapp CA.The strengths model.1998,n ew York: O xford U niversity Press. 12.M alterud K,H ollnagel H.W omen s self-assessed health ressources.scand J Prim H elath Care.1997: 15: Kopelowicz M.D., Liberman R.P. Integrating Treatment W ith Rehabilitation for Persons W ith M ajor M ental Illnesses.Psychiatric Services.2003: Vol.54 N o.15: Piat M.,Sabette J.The Improtance of M edication in Consumer D efinitions of Recovery from Serious M ental Illness: A Q ualitative Study.Issues in M ental H ealth N ursing.2009: 30: Carrick R.,M itchell A.,Powell R.et.al.The quest for well-being: A qualitative study of the experience of taking antipsychotic medication.psychology and Psychotherapy.2004: 77 (Pt 1): Fischer D.B.People are more important than pill in recovery from mental disorder.journal of H umanistic Psychology.2003: 43(2): Jacobsen N.& G reedley D.W hat is recovery? A conceptual model and explication.psychiatric Services.2001: 52(4): Roe D.& Swarbrick M.A recovery-oriented approach to psychiatric medication: G uidelines for N urses.journal of Psychosocial N ursing.2007: 45(2): Sullivan W.P.A long and winding road.the process of recovery from severe mental illness.innovation and Research in Clinical Services,Community Support and Rehabilitation.1994: 3: Timothy P.T.& Salzer M.S.Consumer perspective on Q uality of Care in the Treatment of Schizophrenia. Adm Policy M ent H ealth & M ent H ealth Serv Res.2006: 33: Roger M.K.,Veronica p.,m ay lam C.W.et.al.W hat D oes Recovery From Schizophrenia M ean? Perceptions of Long Term Patients.Int J of Soc Psychiatry.2008: 54:

13 22. H arrow M. & Jobe T.H. Factors Involved in O utcome and Recovery in Schizophrenia Patients N ot on Antipsychotic M edication: A 15-Year M ultifollow-u p Study.J N erv M ent Dis.2007: 195: Kessler R.C.,D avis R.B.,Foster D.F.et.al.Long-term trends in the use of complementary and alternative medical therapies in the U nited States.2001: Ann Intern M ed,135: Ernst E.,Randall JI,& Stevenson C.Complementary therapies for depression: An overview.arch G en Psychiatry. 1998: 55: Faulkner G.& Carless D.Physical Activity in The Process of Psychiatric Rehabilitation.Psychiatric Rehabilitation Journal.2008: Stephens T. Physcical activity and M ental H ealth in the U nited States and Canada: evidence from four population surveys.1988: Prevent M ed: 17: W eyer S.Physcical activity and depression: evidence from the U pper Bavarian Fiels Study.Int J Sports M ed. 1992: 13: Camacho T.C.,Roberts N.B.,Lazarus G.A.et.al.Physcical activity and depression: evidence from the Alameda county study.1991: Am J Epidemiol: 134: Svensson J.Psychomotorisk Træning i Behandlingen av Indlagte Psykiatriske Patienter.Ph.D.D issertation. Copenhagen: Institut for Idræt Faulkner G.,Sparkes A.Exercise as therapy for schizophrenia: an etnographic study.j Sport Exer Psychol.1999: 21: Sørensen T.E., Tybjerg J. Behandling af psykiatriske patienter med M usicure et pilotprojekt. Psykiatrisk afdeling,h orsens Sygehus, G odolphin W.Shared Decision M aking.2009: H ealth Q.12: D eegan P.E.The Lived Experience of U sing Psychiatric M edication in the Recovery Process and a Shared D ecision-m aking Program to Support it.psychiatric Rehabilitation Journal.2007: Vol.31,N o.1: D eegan P.E.The importance of personal medicine: A qualitative study of resilience in people with psychiatric disablities.scand J Public H ealth.2005: 33: D eegan P.E.A W eb Application to Support Recovery and Shared D ecision M aking in Psychiatric M edication Clinics.Psychiatric Rehabilitation Journal.2010: Vol.34,N o.1: D eegan P.E,Rapp C.,H olter M.Et.al.al.A programme to Support Shared D ecision making in an O utpatient Psychiatric M edication Clinic.Psychiatric Services.2008: Vol.59,N o.6: D eegan P.E. & D rake R.E. Shared D ecision M aking and M edication M anagement in the Recovery Process. Psychiatric Services.2006: vol.57: D eegan P.E.Recovery,Rehabilitation and the Conspiracy of H ope.1987 (paper) 39.Rettenbacher M.A.et.al.Schizophrenia: Attitudes of Patients and Professional Carers Towards the Illness and Antipsychotic M edication.pharmacopsychiatry.2004: 37: Seo M. et.al. D evelopment of a Structural M odel Explaining M edication Compliance of Persons with Schizophrenia.M edical Journal.2005: 46(3): Cuevas C.Attitudes toward psychiatric drug treatment: the experience of being treated.eur J Clin Pharmacol. 2007: vol.63: Patel M.X.et.al.A cross-sectional Study of Patients Perspectives on Adherence to Antipsychotic M edication: D epot Versus O ral.j Clin Psychiatry.2008: 69(10): Floersch J.et.al.Integrating Thematic,G rounded Theory and N arrative Analysis: A Case Study of Adolescent Psychotropic Treatment.Q ualitative Social W ork.2010: 9:

14 44.M iller B.J.A Review of Second-G eneration Antipsychotic D iscontinuation in First-Episode Psychosis.Journal of Psychiatric Practice.2008: 14(5): H iggins N.et.al.Concordance therapy: an intervention to help older people take antidepressants.journal of Affective D isorders.2004: 81: Rudge T. et.al. D id anything change? Caregivers and schizophrenia after medication changes. Journal of Psychiatric and M ental H ealth N ursing.2004: 11:

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Rehabilitering i et Recovery perspektiv Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende

Læs mere

Kære medarbejdere, beboere og pårørende

Kære medarbejdere, beboere og pårørende Ringbo projektet Kære medarbejdere, beboere og pårørende Alle os på Ringbo skal i den kommende tid være med til at udvikle det psykiatriske behandlingstilbud. Vi er udvalgt og sammen med en række dygtige

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien - en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien Lisa Korsbek, seniorforsker Esben Sandvik Tønder, daglig projektleder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Patienternes perspektiv

Patienternes perspektiv Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

Rehabilitering og recovery. Et skridt videre?

Rehabilitering og recovery. Et skridt videre? Rehabilitering og recovery Et skridt videre? Lone Petersen, psykolog, ph.d., MPG Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Psykiatrisk Center Ballerup Resultat og proces Klinisk forskning/opfølgningsundersøgelser

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Brug brugernes / patienternes ekspertise gevinster og læring fra peer-to-peer-arbejde i den kommunale og regionale psykiatri

Brug brugernes / patienternes ekspertise gevinster og læring fra peer-to-peer-arbejde i den kommunale og regionale psykiatri Brug brugernes / patienternes ekspertise gevinster og læring fra peer-to-peer-arbejde i den kommunale og regionale psykiatri Agnete Neidel, Socialstyrelsen WORKSHOP Hvad vil det sige at inddrage erfaringsekspertise

Læs mere

Mennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper. Workshop 2 Årsmøde 2015. Socialt tilsyn. Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen

Mennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper. Workshop 2 Årsmøde 2015. Socialt tilsyn. Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen Mennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper Workshop 2 Årsmøde 2015. Socialt tilsyn Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen fju@socialstyrelsen.dk Oplæggets pointer Alle målgrupper

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

FÆLLES BESLUTNINGSTAGEN I PSYKIATRIEN viden og erfaring med redskaber

FÆLLES BESLUTNINGSTAGEN I PSYKIATRIEN viden og erfaring med redskaber FÆLLES BESLUTNINGSTAGEN I PSYKIATRIEN viden og erfaring med redskaber Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for rehabilitering, recovery og shared care, PC Ballerup, Region Hovedstadens Psykiatri

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Minvej. Udvikling og forankring af en recovery- understø8ende metode med udgangspunkt i en app

Minvej. Udvikling og forankring af en recovery- understø8ende metode med udgangspunkt i en app Minvej Udvikling og forankring af en recovery- understø8ende metode med udgangspunkt i en app Oplæg ved: Anne- Cathrine Smith Lange Stud. Cand. Psych. og Edligere ansat i Minvejs projektgruppe, annecathrinelange@gmail.com

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Medicinpædagogik Tangkær

Medicinpædagogik Tangkær Medicinpædagogik Tangkær Tina Bruun Liselotte Bilenberg Tanken bag Udviklingen af medicinpædagogiske metoder udspringer af et stigende fokus på medicinsk behandling på de Socialpsykiatriske botilbud. For

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ ALTERNATIV MEDICIN - ET ANDET PERSPEKTIV PÅ DANSKERNES MENTALE TILSTAND FU, 10.03.2015 v. Lasse Skovgaard, cand.mag.psyk., cand.pæd., PhD scient.san. Forsker og konsulent FOKUS? Ikke en gennemgang af

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

At måle recovery - personlig og organisatorisk

At måle recovery - personlig og organisatorisk At måle recovery - personlig og organisatorisk Lisa Korsbek, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, PC Ballerup 1 Måleområdet Målemetoder - Skalaer/måleinstrumenter: individuelt niveau (personlig

Læs mere

Introduktion. Bertel Rüdinger Farmatjek

Introduktion. Bertel Rüdinger Farmatjek Introduktion Uddannet farmaceut 2001 Har arbejdet med patenter, forskning og psykiatri Startede som den første i Europa, som klinisk farmaceut i socialpsykiatrien Beskæftiger mig med god og sikker brug

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til gruppedeltagere. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 5

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til gruppedeltagere. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 5 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 5 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gruppepsykoedukation hvad er det? For mange sindslidende har medicin stor betydning

Læs mere

Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Forskningsplan

Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Forskningsplan Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Psykiatrisk Center Ballerup December 2016 Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Forskningsplan 2017-2020 Mission Kompetencecenter for Rehabilitering

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

Denne opfattelse er stadig udgangspunktet for SINDs opfattelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelse.

Denne opfattelse er stadig udgangspunktet for SINDs opfattelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelse. november 2016 Politikpapir om: Medicinsk behandling af mennesker med psykiske lidelser SINDs hovedbestyrelse har med dette politikpapir ønsket at udtrykke landsforeningens holdning til anvendelse af psykofarmaka

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI Region Hovedstaden Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI FORORD Region Hovedstaden har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Det er et meget kompliceret sundhedsvidenskabeligt

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Fra gode viljer til klinisk praksis Recovery-orientering på PC Frederiksberg og i RHP

Fra gode viljer til klinisk praksis Recovery-orientering på PC Frederiksberg og i RHP Fra gode viljer til klinisk praksis Recovery-orientering på PC Frederiksberg og i RHP Centerchef Kristen Kistrup, Psykiatrisk Center Frederiksberg Disposition Philippe Pinel Hvad er recovery? Larry Davidsons

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

NADA behandling OK-CENTRET ENGHAVEN AF: DENNIS SKAARUP MORTENSEN

NADA behandling OK-CENTRET ENGHAVEN AF: DENNIS SKAARUP MORTENSEN NADA behandling OK-CENTRET ENGHAVEN AF: DENNIS SKAARUP MORTENSEN Nada behandling Viden og Teori På Enghaven findes der mange forskellige personer med forskellige psykiatriske problemstillinger. Blandt

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4070 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 3053 2530 Ansøgning Fælles udvikling af koncept

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere