Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Transkript

1 Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne, har jeg fundet frem til en væsentlig problemformulering og nogle relevante problemstillinger Problemformulering: Gentestning bliver brugt til at lokalisere defekte gener eller gener, der medfører alvorlige sygdomme, således man kan forhindre et barn i at blive født med en alvorlig sygdom. I fremtiden er det meget sandsynligt, at vi ved mere om gentestning, og vi kan muligvis gøre andet end at redde defekte gener. Spørgsmålet er så bare, om vi kan lade være med at ændre på andet end de syge gener - kan vi stå for fristelsen af at designe vores egne børn, og derved gribe ind og ændre deres gener, så vi kan få drømmebarnet. Det er nogle af de tanker, der er blevet gjort i forbindelse med gentestning. Det jeg vil tage fat i er, hvordan mennesket kommer til at være i fremtiden hvordan vi kommer til at se ud og hvordan vi kommer til at opføre os. Hvis vi bruger gentest i forbindelse med fosterdiagnostik til at ændre på de menneskelige egenskaber, må dette givetvis have nogle konsekvenser negative såvel som positive disse vil jeg undersøge. I forbindelse med dette emne er der også nogle etiske dilemmaer, såsom hvorvidt det er etisk korrekt at manipulere med generne og hvor grænserne for gentestningsresultaterne skal gå - skal man f.eks. have lov til at få foretaget en abort f.eks. på grund af forkert øjenfarve? Også i fiktionens verden, bliver der taget stilling til, hvordan vi bliver i fremtiden. For eksempel i bogen Muligheden af en ø af Michel Houellebecq, er emnet evigt liv bl.a. taget op her vil jeg tage stilling til, om et udødeligt liv er værd at leve, og hvilken indflydelse evigt liv vil have på tilværelsen. Etisk råd er en af de grupper, der har taget genterapi op til debat og diskuteret i hvorvidt et omfang man skal benytte sig af det. Disse debatter vil jeg beskæftige mig med, så der kan gives et overblik over de forskellige debattører og aktører og disses forskellige holdninger til genterapi. Problemstillinger: Side 1 af 6

2 Hvad er gentest? Hvad er genterapi? Genterapi er ind til nu mest brugt i forbindelse med sygdomme, hvad indebærer det, når det bruges i forbindelse med ændring af menneskelige egenskaber? Hvad er fosterdiagnostik? Hvad er de etiske problemstillinger i forbindelse med diagnosen? - Hvis man f.eks. kan forudse et handicap hos det endnu ufødte barn, skal man så få foretaget en abort? Hvis vi i fremtiden går ind og ændrer på menneskets udseende, egenskaber, væremåde og personlighed skulle man tro, at vi alle ender som supermennesker. Er dette en realitet? Vil evigt liv være en mulighed? Hvor forskellige bliver vi fra nutidens mennesker? Metoder: For at belyse de naturvidenskabelige aspekter, vil jeg benytte mig af forskningsresultater. Disse vil jeg verificere og falsificere for at finde ud af, om de hænger sammen med teorien om menneskets udvikling. Ydermere vil jeg kigge på dem med det fremadskridende synspunkt, som beskæftiger sig med at blive bedre til at forudsige og forklare nye fænomener. For at belyse de humanistiske aspekter, vil jeg analysere novellen Muligheden af en ø af Michel Houellebecq ved brug af den nykritiske metode, som tager udgangspunkt i værkets idéer og temaer og den socialhistoriske og ideologiske metode, der tager udgangspunkt i det samfund værket er blevet til i. jeg har valgt disse to metoder, fordi de tilsammen kommer rundt om det vigtigste i bogen. Den socialhistoriske og ideologiske metode afspejler den tid, hvori bogen er skrevet. Den nykritiske metode tager fat i idéerne og temaerne i bogen Jeg vil inddrage synspunkter fra debatbogen Det nye liv af Lone Frank. Endvidere vil jeg lave en analyse af artiklerne I østen stiger klonen op, Genetikken udfordrer etikken og Homo Sapiens 2.0 og en argumentationsanalyse af de debatter, der er omkring emnet bl.a. dem fremstillet af Det Etiske Råd. Delkonklusion: Gentestning af mennesker er, når man undersøger om, der er syge gener til stede i kroppen. Hvis man finder syge gener, kan man ved hjælp af genterapi indsætte raske gener i cellerne og derved Side 2 af 6

3 kurere genetiske sygdomme. Det er endnu ikke muligt, at ændre menneskets egenskaber, og mange mener, at det er alt for kompliceret for forskerne. Ved at ændre et menneskes egenskaber, forbedrer man det ved at tilføje gener, der gør, at man f.eks. får bedre koncentrationsevne, bedre helbred, bliver bedre til at dyrke sport eller måske får en længere levetid. For at forhindre børn i at blive født med genetiske sygdomme tilbydes der undersøgelse af fosteret. Dette kaldes fosterdiagnostik og dækker over flere undersøgelser: ultralydsscanning, moderkageprøve, fostervandsprøve og triple-test. Som bekendt findes der mange forskellige genetiske sygdomme og handicaps. Nogle er til at leve med og andre er så alvorlige, at det hverken er til for forældrene eller barnet at leve et normalt liv. Hvis et barn eksempelvis er multihandicappet og har lidelser som hjerneskade, spasticitet og knogleskørhed kan det være utrolig svært for forældrene at se deres barn lide, og måske har de ikke ressourcerne til at håndtere så svært et handicap, så de er afhængige af hjælp udefra 24 timer i døgnet. Endnu værre er det måske for barnet, der ikke har muligheden for at udtrykke sig selv på nogen som helst måde og er tvunget til et liv i kørestol. I disse tilfælde, vil abort muligvis være en god udvej, for et sådan liv er der ingen, der vil vælge at leve. Samtidig er der også mange handicappede, der lever et godt og lykkeligt liv i næsten normale omgivelser de går i børnehave og leger med jævnaldrene, de går i skole og får arbejde. Tænkt hvis man havde fået foretaget en abort i sådan en situation og fravalgt et liv, der er værd at leve. Når der tales om abort, er det vigtigt at have alle fakta i orden, fordi man risikerer at tage et liv, der kunne have været blevet godt trods en smule forhindringer. Selvom det kan være svært, hvis ikke næsten umuligt, at forudse, hvad fremtiden bringer for det ufødte barn, bør man gøre sig nogle ekstra anstrengelser, så man er sikker på, at man tager de rigtige valg. Hvis forskerne finder ud af, hvordan man forbedrer mennesket, og vi helt selv får lov at bestemme, hvordan vores børn skal se ud og være, kan jeg ikke forestille mig, at der er nogen, der ikke vil tage denne mulighed til sig. Selvfølgelig ønsker forældrene det bedste for sine børn, og hvis man kan slippe af med et svagt helbred eller klodsethed, så er det da naturligt at tage imod denne mulighed. I og med at det vil blive muligt at ændre menneskets egenskaber, vil det ikke undre mig, hvis man også kan forlænge levetiden. Evigt liv er for høj en ambition, og vil derfor måske aldrig blive en realitet, men hvis vores helbred bliver bedre, så vil vi også leve længere. Side 3 af 6

4 Hvis der er uhindret adgang til genmodificering kan man forestille sig, at der bliver to slags mennesker: dem, der er forbedrede, og dem, der er normale. Hvis man vælger ikke at ændre barnets gener til det bedre, er det sandsynligt at de bliver handicappede i forhold til dem, der er blevet tildelt bedre helbred, højere koncentrationsevne og større kompetencer. Hvis disse to personer søger samme job, er det ikke svært at forestille sig, hvem der vil få det. Arbejdsgiveren vil selvfølgelig vælge den med de tildelte evner. Så der er nok ikke mange, der vil fravælge denne mulighed. Derfor tror jeg, at det er en realitet, at vi på et tidspunkt langt ude i fremtiden alle vil være supermennesker. Om dette er en fordel er ikke til at sige. Hvis vi alle er supermennesker, er der vel ikke så meget super over os, for vi er jo alle ens vi ser alle godt ud; sandsynligvis vil der ikke længere være overvægtige mennesker eller anorektiske mennesker, for vi vil alle have et fantastisk helbred, og vi er alle blevet tildelt nogenlunde de samme evner, altså er der ikke nogen, som er bedre end andre. Det, at der ikke er nogen, som er bedre end andre, er måske en fordel, for der vil vel ikke vil være så meget diskrimination, som der er nu, og vel heller ingen mobning. Hvis man mobber andre, mobber man vel i princippet også sig selv vi er jo ens! Til gengæld vil der sandsynligvis være meget konkurrence. Hvis alle kan det samme og alle kan alt, vil der være rift om de gode jobs og man vil hele tiden prøve at overgå sine medmennesker, hvilket i princippet vil være umuligt. På dette punkt bliver vi meget forskellige fra nutidens menneske. Som det er nu, lever vi i en verden fuld af forskellighed, ingen er ens, og vi har hver især noget vi er gode til. Vores samfund er ikke nær så konkurrencepræget, som det muligvis bliver. Alle kan noget forskelligt og går derfor efter forskellige jobs, altså er der ikke så meget rivalisering. Sammenfattende konklusion: Det værste der kan ske, hvis menneskene bliver eksperter i genforskning, er, at vi ender som Michel Houellebecq beskriver i Muligheden af en ø: en skygge af os selv, uden følelser, uden mål og mening med livet, ingen barndom, ingen udvikling fra barn til voksen og ingen kærlighed. Alt det, der er essensen af menneskeheden og meningen med livet, eksisterer ikke længere. Det bedste, der kan ske, er at vi kan afhjælpe mennesket med de skavanker, man lever med nu, så man kan leve et liv uden sygdom og blive gamle uden at miste sig selv. Realistisk set ender vi nok et sted midt i mellem. Der er nogle, der vil gå efter det perfekte den rigtige øjenfarve, rigtige hårfarve og de rigtige egenskaber, men der er sandsynligvis også nogle, som vil indse, at dette vil være utrolig kedeligt og ikke vil gavne samfundet særlig meget, og som bare vil holde sig til, at få Side 4 af 6

5 skaffet det mere alvorlige af vejen som alvorlige, genetiske sygdomme. Vi er forskellige af en grund, vi kan alle noget særligt, og det er det, vi bidrager til samfundet med. Under alle omstændigheder er der nogle vigtige etiske og politiske beslutninger, der skal tages i fremtiden for at bestemme, hvilken vej menneskeheden skal gå. Til videre undersøgelse kunne det være interessant at beskæftige sig med hvorvidt de etiske begreber er afhængige af vores viden, altså om vi forandrer synspunkt på, hvad der er det perfekte menneske og måden vi skaber det på, jo længere vi kommer med genforskningen, og om det er mere i orden at ændre på menneskenes genetiske egenskaber jo bedre, vi bliver til det og jo mere, vi ved om det. Og i denne forbindelse hvorvidt det er muligt, at ændre etik- og moral begreber ved genmodifikation. Perspektivering: I AT har vi blandt andet arbejdet med embryonale stamceller, her kom vi også ind på de etiske dilemmaer dette emne beskæftiger sig med. Også her brugte vi argumentationsanalyse for at finde præmisser og belæg i de tekster, der udtaler sig for og imod forskning i embryonale stamceller. Vi har også haft et emne om kroppen. Her kan problemformuleringen til dette emne (hvad er forestillingerne omkring kroppen; Hvordan har idealet ændret sig gennem tiden?) sammenlignes med problemformuleringen til emnet, fremtidens menneske. Litteraturliste: Bøger: Frank, Lone: Det nye liv. Gyldendal Føge, Peter og Hegner, Bonnie: Primus 1. Systime Hansen, Niels Søren; Hestbech, Grethe; Kahl, Ingelise; Marcussen, Lisbeth; Marker, Hans: Biologibogen. Gads Forlag 2001 Houellebecq, Michel: Muligheden af en ø. Borgen Side 5 af 6

6 Artikler: Aagaard, Lars Henrik: I østen stiger klonen op. Berlingske Tidende Jens Ejsing: Genetikken udfordrer etikken. Berlingske Tidende d Ukendt forfatter: Homo Sapiens 2.0. Berlingske Tidende Hjemmesider: - indlæg om fri abort - Det perfekte menneske tema om transhumanisme - et længere liv - designer babyer - Interview med genforsker Thomas G. Jensen - Genterapi og forbedringer - interview om etik EX.HTM - Det menneskeskabte menneske fremtiden med genetik og kloning - test af vores gener Side 6 af 6