PROCESTEKNIK Et nyt energisystem baseret på hydrogen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROCESTEKNIK Et nyt energisystem baseret på hydrogen"

Transkript

1 Et nyt energisystem baseret på hydrogen Opbevaring af hydrogen på en effektiv, kompakt og sikker måde er måske den forskningsmæssigt største udfordring på vejen mod et nyt energisystem baseret på vedvarende energi og hydrogen som energibærer Af Bitten Møller, Lene Mosegaard, Line E. Thomsen, Erik L. Hansen, Maja Olesen, Ronni Burkarl, Jens Erik Jørgensen, Bo B. Iversen, Flemming Besenbacher, Torben R. Jensen, Interdiciplinært Nanoscience Center (inano), Kemisk og Fysisk Institut, Aarhus Universitet I løbet af de seneste år er interessen for udvikling af et nyt»energisystem«, baseret på vedvarende energi og hydrogen som energibærer, vokset voldsomt. Det skyldes politiske interesser, idet man gerne vil være mere uafhængig af de få (ustabile) olieproducerende lande samt svindende reserver af lettilgængelig råolie. Det skyldes også miljøhensyn, idet man gerne vil mindske den menneskeskabte produktion af drivhusgassen CO 2. Der er dog et meget alvorligt problem: Vedvarende energi er ikke konstant i tid. Solenergi er ikke tilgængelig om natten, og vindenergi kan kun udnyttes, når det blæser. En effektiv energiopbevaring er derfor nødvendig, og det er her hydrogen kommer ind i billedet. Ideen er, at fremstille hydrogen fra ved- varende energi, som så kan udnyttes til opvarmning af huse, som brændstof i biler osv. Denne ide er skabt af en dansker, Poul la Cour, der producerede hydrogen fra vindenergi allerede i 1895 på Askov Højskole [1]. I denne artikel vil vi beskrive hydrogensamfundets akilleshæl, nemlig hvordan hydrogen kan opbevares på en kompakt, sikker og økonomisk rentabel måde. Desuden vil vi kort fortælle om hydrogenproduktion og -udnyttelse [2-4]. Produktion af H 2 Hydrogen findes ikke som frit grundstof i naturen. Det forekommer kun i kemiske forbindelser, f.eks. H 2 O. Til gengæld er 27 dansk kemi, 86, nr. 9, 2005

2 hydrogen det hyppigst forekommende grundstof i universet og antalsmæssigt det tredje almindeligste på jordens overflade, 15.4 mol%. Vægtmæssigt er det det niende almindeligste, hvor det udgør 0.9 vægt%. Hydrogen skal fremstilles og betegnes derfor ofte som en energibærer. I øjeblikket er det billigst og mest effektivt at spalte naturgas med vanddamp til hydrogen og kuldioxid ved dampreformering: CH 4 (g) + H 2 O(g) CO(g) + 3H 2 (g) (1) CO(g) + H 2 O(g) CO 2 (g) + H 2 (g) (2) Denne metode kan give de mængder hydrogen, der er nødvendige for at få den nye teknologi startet. Men metoden er ikke miljøneutral, da der udvikles lige så meget CO 2 som ved afbrænding af naturgassen. På længere sigt er det målet at gøre hydrogenproduktionen helt CO 2 -neutral, f.eks. ved spaltning af vand ved elektrolyse eller fotokemisk: H 2 O(g) H 2 (g) + ½O 2 (g) (3) Skal hydrogen opfattes som en miljøvenlig energibærer, kræver det, at elektriciteten produceres fra vedvarende primære energikilder, f.eks. sol-, vind- eller vandenergi. Elektrolyse har en energieffektivitet på ca. 70% og kunne udnytte overskudselproduktion fra vindmøller. (iii) lav driftstemperatur og -tryk samt reaktionsvarme (hensigtsmæssig termodynamik), (iv) stabilitet ved mange gentagne fyldninger og tømninger, (v) høj sikkerhed ved normal brug, (vi) lav risiko i uheldssituationer. Desuden skal det være billigt [4]. Det kan også udtrykkes som målsætningen fra det amerikanske energiministerium, tabel 2. Målsætning Masseenergitæthed (MJ/kg) Hydrogenindhold (vægt%) Volumenenergitæthed (MJ/L) Volumenenergitæthed (g H 2 /L) Pris ($/kg) Antal anvendelser a Hydrogenflowhastighed (g/s) Hydrogentryk ved afgivelse (bar) Responstid (s) Optankningshastighed (kg H 2 /min) (a) antal gentagne absorptions- og desorptionscykler. Tabel 2. Det amerikanske energiministeriums (DOE) målsætning for mobil hydrogenopbevaring [6]. Hvorfor hydrogen? Hydrogen er det letteste grundstof i det periodiske system og har derfor et meget fordelagtigt energiindhold pr. masse, 120 MJ/kg (til sammenligning har benzin masseenergitætheden, 43,9 MJ/kg). Hydrogen er en gas ved stuetemperatur med lavt koge- og smeltepunkt og skal nedkøles til -252 C for at bringes på væskeform. Derfor er hydrogen også meget vanskelig at opbevare på en kompakt måde. Det er faktisk det eneste alvorlige minus ved anvendelsen af hydrogen som energikilde. Det rumfangsmæssige energiindhold er lavt - kun 8,5 MJ/L for flydende hydrogen og 3,0 MJ/L for hydrogengas ved et tryk på 300 bar (til sammenligning er benzins 32.0 MJ/L, se tabel 1). Navn Hydrogen Naturgas Benzin kemisk formel H 2 CH 4 'C 8 H 18 ' sundhedsfare ugiftig ugiftig skadelig densitet (g/l) smeltepunkt ( C) kogepunkt ( C) masseenergitæthed (MJ/kg) volumenenergitæthed * (MJ/L) CO 2 -produktion kg pr. kg brændstof g pr. MJ * I flydende tilstand Tabel 1. Kemiske og fysiske egenskaber for nogle energibærere [5]. Transportsektoren er en særlig udfordring, og behovet er stort. I Danmark udgør energiforbruget her ca. 18% af det totale energiforbrug og i USA ca. 60%. Et mobilt hydrogenlager til transportsektoren (f.eks. i en bil) skal opfylde følgende krav: (i ) høj energitæthed, både på vægt- og volumenbasis, (ii) hurtig fyldning og tømning (hensigtsmæssig kinetik), Figur 1. Regneeksempel for en mindre bil, der kører 16 km/l benzin og en strækning på 400 km. Benzinforbruget er ca. 25 L, hvilket svarer til 6.6 kg hydrogen i en forbrændingsmotor med en virkningsgrad på ca. 15%. Hvis bilen i stedet var udstyret med en brændselscelle, der elektrokemisk omdanner hydrogen og oxygen til vand, med en virkningsgrad på 30-40%, så var det kun nødvendigt med ca. 3.3 kg hydrogen. Der er, afhængigt af det valgte hydrogenlager, stor forskel på, hvor meget denne mængde hydrogen fylder og vejer. Benzin er en særdeles effektiv energibærer, hvorimod hydrogengas fylder for meget, og metalhydrid ofte vejer for meget. Komplekse metalhydrider, f.eks. NaAlH 4, har potentiale som fast H 2 -lager [7]. Hydrogen på gas- eller væskeform Den første tanke, der falder én ind, er nok at kondensere hydrogen til væskeform ved nedkøling. Problemet er, at væsken skal opbevares i en åben beholder, dvs. den fordamper, og derfor skal man helst dreje tændingsnøglen og køre, lige når man har tanket. Det kunne være en mulighed ved f.eks. bybuskørsel, men med vore dages teknologi er det stadigvæk ret dyrt at kondensere hydrogengas til væske. Ståltryktanke kan opbevare hydrogen som en gas, ved f.eks. 300 bar. Jo højere tryk, jo større skal godstykkelsen være, og jo tungere bliver beholderen. Derfor ligger det maksimale hydrogenindhold i tryktanke på ca. 4 vægt%. Man arbejder dog på at dansk kemi, 86, nr. 9,

3 udvikle nye kompositmaterialer til trykbeholdere, der måske kommer op på 6-7 vægt% H 2. Opbevaring af hydrogen på fast form Der er to principper for hydrogenopbevaring på fast form kaldet kemi- og fysisorption. Ved førstnævnte reagerer et stof med hydrogenatomer, H, og der dannes en kemisk binding og et hydrid. Et andet princip for hydrogenopbevaring er fysisorption, hvor hydrogenmolekyler, H 2, adsorberes i et porøst stof. Tabel 3 illustrerer de store perspektiver i udnyttelse af hydrogenopbevaring på fast form. Bemærk det høje vægtmæssige hydrogenindhold for hydrider af lette metaller og i særdeleshed det høje volumenmæssige indhold - faktisk indeholder de fleste hydrider mere hydrogen end ren H 2 (l), nogle mere end det dobbelte (ρ(h 2 ) = 71 g/l). Metalhydrider Metallerne i første og anden hovedgruppe i det periodiske system danner ved reaktion med hydrogen saltagtige, ioniske hydrider. Hydriderne LiH, MgH 2 og BeH 2 har dog bindinger af betydelig kovalent karakter. H 2 -indhold r m (vægt%) r V (g/l) p(h 2 )(bar) (1) Trykflaske ca Batteri (2) Kemisorption Metalhydrider T ( C) (3) MgH LaNi 5 H ca.50 TiFeH ca.50 Komplekse metalhydrider LiBH NaBH LiAlH >125 NaAlH Mg 2 FeH Fysisorption MOF C/20 bar Carbon-nanorør > C/20 bar (1) Hydrogengastryk i gasflaske (700 bar er en målsætning). (2) Duracell MX1500 AA. (3) Temperatur for H2-afgivelse ved p(h2) = 1 bar, uden brug af katalysator. Tabel 3. Forskellige metoder til opbevaring af hydrogen. Det vægt- og volumenmæssige hydrogenindhold (hhv. ρ m og ρ V ) er angivet samt temperatur eller tryk for hydrogenafgivelse. Overgangsmetaller som V, Nb og Ta danner ofte interstitielle hydrider med variabel sammensætning, hvor hydrogenatomerne er lokaliseret i huller i metalgitteret. Generelt kan binære hydrider ikke bruges til hydrogenlagring, da afgivelsen af hydrogen kræver relativt høj temperatur. Siden oliekriserne i 70 erne har man fremstillet nye legeringer til hydrogenopbevaring på fast form, og det er blevet til mere end 2000 legeringer, der kan reagere med hydrogen og danne et hydrid. På nær en håndfuld har de alle den ulempe, at de danner for stærke bindinger til hydrogen. De skal opvarmes 29 dansk kemi, 86, nr. 9, 2005

4 til for høj temperatur, før de igen afgiver hydrogen, ofte over 400 C. Tabel 3 viser, at det er lykkedes at fremstille legeringer, der afgiver hydrogen ved ret lav temperatur (dvs. T < 100 C). De har dog den fejl, at de er opbygget af for tunge grundstoffer, så hydrogenindholdet pr. masseenhed er for lavt, se f.eks. lanthannikkel- (LaNi 5 H 6 ) og titanjern- (TiFeH 2 ) legeringerne i tabel 3. Der har især været fokus på fremstilling af legeringer med magnesium, der er billigt, ugiftigt og findes i rigelige mængder. Der er dog flere problemer ved brug af hydridet, MgH 2. Det er for stabilt og afgiver kun langsomt hydrogen ved T > 280 C. Dvs. der skal fjernes/tilføres for meget varme til H 2 -lageret, når det fyldes/tømmes ( H» -75 kj/mol). Man har undersøgt en lang række Mg-baserede legeringer, der i nogle tilfælde afgiver hydrogen ved lavere temperatur (dvs. har bedre termodynamik). Afgivelseshastigheden (kinetikken) er også langsom og kan forøges ved at knuse hydridet til nanopartikler, hvorved diffusionsvejen for H-atomer i MgH 2 /Mg formindskes. Man kan også tilsætte en katalysator, f.eks. nanopartikler af et overgangsmetal, Ti, Fe eller Ni, eller et oxid, f.eks. Nb 2 O 5. Komplekse metalhydrider Inden for de sidste fem år har der været stor opmærksomhed omkring komplekse metalhydrider, f.eks. NaAlH 4, der dannes af nogle få overgangsmetaller og tredje hovedgruppe (B, Al, Ga). Det nye er, at optagelse og afgivelse af hydrogen kan katalyseres til at forløbe ved en moderat temperatur. Denne gruppe af metalhydrider består ofte af lette metaller og har derfor både høj volumen- og masseenergitæthed. Ikke kun strukturen er»kompleks«, men også reaktionen for hydrogenoptagelse og -afgivelse, eksemplificeret for NaAlH 4, der smelter ved, T = 185 C: 3NaAlH 4 (l) α-na 3 AlH 6 (s) + 2Al(s) + 3H 2 (g) (4) ß-Na 3 AlH 6 (s) 3NaH(s) + Al(s) + 3/2H 2 (g) (5) Reaktion 4 illustrerer, at der ofte dannes et oktaederisk koordineret metalhydrid som intermediat under hydrogenafgivelse. Her sker det ved T = 230 C under frigivelse af 3.7 vægt% H 2. Det komplekse hydrid omdannes fra kubisk (α-) til monoklint ß-Na 3 AlH 6 ved T = 252 C. Reaktion 4 og 5 er reversible og giver teoretisk ca. 5.5 vægt% H 2 (i praksis ca. 4.5 vægt% H 2 ) ved C, hvis stoffet er katalyseret af f.eks. Ti-nanopartikler. Nogle metalhydrider afgiver hydrogen ved tilpas lav temperatur, selv uden anvendelse af en katalysator. Det har også været muligt at modificere dannelsesenthalpien ved kationsubstitution. Derfor er denne klasse af materialer meget lovende i jagten på en mulig kandidat til et mobilt hydrogenlager. Nitrider af lette metaller Lithiumnitrid kan reagere med hydrogen under dannelse af imid, Li 2 NH, og amid, LiNH 2 : Li 3 N(s) + 2H 2 (g) 2LiH(s) + LiNH 2 (s) (6) Hvis amidet opvarmes, afgives der ammoniak, og systemet kan ikke optage hydrogen igen. Det kan en 1:1-blanding af LiH/ LiNH 2 derimod, idet ammoniak afgivet fra amidet momentant reagerer med hydrid under dannelse af imid [8]. LiH(s) + LiNH 2 (s) Li 2 NH(s) + H 2 (g) (7) Figur 2. Komplekst metalhydrid til opbevaring af hydrogen på fast form kan være en fremtidig løsning. Her ses strukturen af NaAlH 4, hvor natriumionerne, (Na + ) er gule. Aluminium (Al) er orange og er bundet til fire hydrogenatomer (blå). Blandinger af amider og hydrider af calcium, magnesium og lithium er også foreslået som muligt hydrogenlager. Carbon-nanorør De første undersøgelser af hydrogen fysisorption i carbonnanorør viste et stort indhold af H 2 på helt op til 67 vægt%. Disse resultater har dog aldrig kunnet eftervises af andre [9]. Der synes nu at være nogen enighed om at H 2 -kapaciteten for nanorør med et lag carbon som væg er ca. 2 vægt% ved -196 C svarende til adsorption af et monolag hydrogen. Der adsorberes mindre end 0.2 vægt% ved ca. 20 C [10]. Molekylære organiske netværk - MOF Metal-organiske netværksforbindelser (MOF) har ofte en me- AAS ICP/MS UV-VIS LC/MS GC/MS FT-IR/NIR Ny GC-MS? - Så er det også os! Gydevang Allerød dansk kemi, 86, nr. 9,

5 get åben struktur med store 3D-hulrum. Et typisk eksempel på en MOF-forbindelse er vist på figur 3. MOF er fremstillet i mange varianter [12] og har generelt en ekstremt lav densitet pga. den åbne struktur (ρ(mof-5) = 0.59 g/ml). I strukturen af MOF-5 udgøres ca. 25% af volumenet af atomer. De resterende ca. 75% er pore og hulrum, der er tilgængelige for gasadsorptionen, selektiv katalyse og andre anvendelser. Neutronspredning viser, at MOF-5 har positioner for hydrogenadsorption ved Zn-tetramere og de organiske linkere. Et hydrogenoptag på 4.5 vægt% ved -195 C og 1 vægt% ved 20 C (og p(h 2 ) = 20 bar) er målt for MOF-5 [13]. Det kan tænkes, at optagelsen af hydrogen kan forbedres ved at lave nye forbindelser med andre organiske linkere og metalatomer. En række faktorer har indflydelse på gasadsorption såsom poreform og -størrelse. Desuden har det indre overfladeareal stor betydning. Overfladearealet er meget stort for MOFforbindelser, f.eks. har MOF m 2 /g. Figur 3. Organisk/uorganisk netværksforbindelse, kaldet MOF-5, med en meget åben struktur [11]. Zink er placeret i centrum af de røde tetraeder og er bundet til 4 iltatomer (lyseblå), der sidder i hjørnerne. Tetraederne er bundet sammen til tetramere og holdes sammen af benzendicarboxylsyre (BDClinkere). Carbonatomerne er grå. Hydrater Hydrogen-isblandinger har også været nævnt til opbevaring af hydrogen ved fysisorption, f.eks. klatrasilhydratet H 2 (H 2 O) 2. Det lyder jo som en billig og miljøvenlig løsning, men den er desværre ikke særlig energieffektiv i øjeblikket, da disse forbindelser fremstilles ved et tryk på bar og ved ca. -30 C. Ved yderligere nedkøling, T < -196 C eksisterer stoffet også ved p(h 2 ) = 1 bar og har et fornuftigt hydrogenindhold på op til 5 vægt%. Tilsættes lidt THF kan strukturen stabiliseres på bekostning af H 2 -indholdet, men syntesetrykket kan reduceres til ca. 120 bar [14, 15]. 31 dansk kemi, 86, nr. 9, 2005

6 Udnyttelse af hydrogen i brændselsceller Forbrændingsmotoren, som vi kender fra en bil, er ret ueffektiv, fordi den kemiske energi i benzin først omdannes til varme og derefter til mekanisk energi (bevægelse af bilen). Det store varmetab gør, at effektiviteten kun er ca %. Kraftværker til elproduktion virker efter samme princip ved forbrænding af kul og olie med en effektivitet på op til 50%. Kraftvarmeværker udnytter også varmen, der frigives ved forbrændingen, og effektiviteten når op til ca. 88%. Mobile anvendelser er altid mindre energieffektive end stationære. En brændselscelle virker efter samme princip som et almindeligt batteri, ved at en kemisk reaktion adskilles i to delreaktioner: en reduktions- og en oxidationsproces, der forløber i hver sin beholder. I modsætning til batteriet er der en konstant tilførsel af reaktanter, f.eks. hydrogen og oxygen, i brændselscellen. I dette tilfælde udvikler brændselscellen strøm, varme og vanddamp som eneste udstødningsgas, og den regnes derfor for en miljøvenlig teknologi [16]. egenskaber samt nye syntese- og katalysemetoder for bl.a. komplekse metalhydrider, metalnitrider og nanoporøse forbindelser som MOF. Disse materialer regnes i øjeblikket for de mest lovende hydrogenopbevaringsmaterialer, der kan realisere en bæredygtig hydrogenøkonomi. Men man har endnu ikke fundet et enkelt stof, der opfylder alle krav til mobil opbevaring. Man forestiller sig, at nanovidenskaben kan udnyttes til at designe nye materialer - måske en helt ny klasse af stoffer, der kombinerer de omtalte måder at binde hydrogen i et fast stof. Konklusion De ideer til et nyt energisystem, der er beskrevet her, kan blive virkelighed, før vi forventer det. I dag har man udviklet velfungerende brændselsceller, der dog stadig er ret dyre at producere. Man kan som nævnt opbevare hydrogen i metalhydrider, som dog stadig har et lavt vægtmæssigt hydrogenindhold. Men disse teknologier er allerede effektive nok til at udkonkurrere f.eks. køretøjer drevet af et blybatteri. Den såkaldte H2 Truck udviklet af H2 Logic og A. Flensborg, Herning Maskinfabrik har dobbelt så lang driftstid og meget kortere»energi-påfyldningstid«end et tilsvarende blybatterikøretøj [17]. Det er naturligvis vanskeligt at konkurrere med benzin, som er et effektivt energilager, der hverken fylder eller vejer meget. Man skal dog huske, at for hver forbrændt liter benzin udvikles der 2.3 kg CO 2, svarende til 1.3 m 3 CO 2 -gas. Endvidere er der knaphed og stigende priser på fossilt brændsel. Derfor kan andre energisystemer med flere tabsgivende led (f.eks. hydrogenproduktion), højere pris, men lavere miljøpåvirkning måske snart blive nødvendige og på længere sigt konkurrencedygtige. Figur 4. Hydrogen-lagerkapacitet for en række forskellige forbindelser sammenlignet med målsætningen (tabel 2). Det volumenmæssige hydrogenindhold (ρv) i masse af hydrogen pr. rumfang stof er angivet som funktion af det vægtmæssige hydrogenindhold (ρm) i vægtprocent hydrogenindhold. Nye perspektiver for H 2 -opbevaring Selv med brændselscelleteknologien er et højt hydrogen-/ energiindhold i brændstoftanken nødvendigt - vel at mærke både målt på volumen og vægtbasis. Figur 4 viser energiindholdet i fossile brændsler som benzin og naturgas sammenlignet med hydrogen opbevaret på forskellig vis. Tabel 2 viser, at der er nogle faste stoffer, f.eks. LiBH 4, der indeholder mere energi end benzin. Figuren viser også, at man skal kigge efter nye forbindelser opbygget af lette atomer for at opfylde kravene til et mobilt hydrogenlager. Fysisorption af hydrogen (H 2 ) i porøse materialer ligger i øjeblikket i samme område som opbevaring i tryktanke. Men fysisorption er stadig ikke undersøgt særligt grundigt, og mange af de porøse forbindelser har lav densitet. Vi har beskrevet to principper for hydrogenopbevaring, der begge har gode egenskaber, men også svagheder. Der tegner sig i øjeblikket et billede af, at fysisorption er en lidt for svag vekselvirkning. Materialet skal ofte nedkøles og være under tryk for at opretholde et rimeligt hydrogenindhold. Det er ikke overraskende, da van der Waals vekselvirkning er svag, 1-20 kj/mol. Kemisorption derimod er ofte for stærk en vekselvirkning (typisk bindingsenergi ~200 kj/mol), og der skal tilføres meget varme for at frigive hydrogen igen. Figur 4 viser også, at hydrogen i øjeblikket ikke pakkes så tæt ved fysisorption som ved binding i et hydrid. Ved inano, Aarhus Universitet, har vi startet et nyt forskningsområde, hvor vi studerer fysiske og kemiske -adresse Torben R. Jensen: Referencer 1. Povl-Otto Nissen: Poul la Cour og vindmøllerne. Polyteknisk Forlag, T. R. Jensen, Aktuel Naturvidenskab, 2004, 1, I. Chorkendorff, Kvant, 2004, 1, Brintforskning i Danmark - udfordringer og perspektiver, Hvidbog om forsknings-strategi for brintbaseret energiforsyning i Danmark. Red.: Jens K. Nørskov og Robert Feidenhans l. (http://www.ens.dk/graphics ENS_Forskningogudvikl/Brintstrategi/Hvidbog_final.pdf U. S. Department of Energy (DOE), eere.energy.gov/ hydrogenandfuelcells/hydrogen/storage.html. 7. Figuren er gengivet fra ref. 2 og brændselscelle bilen er udviklet af IRD Fuel Cells A/S (www.ird.dk). 8. P. Chen, Z. Xiong, J. Luo, J. Lin, K. L. Tan, Nature, 2002, 420, M. Hirscher og M. Becher, J. Nanosci. Nanotech. 2003, 3, A. Züttel, Naturwissenschaften, 2004, 91, H. Li, M. Eddaoudi, M. O Keeffe, O. M. Yaghi, Nature, 1999, 402, R. D. Poulsen, A. Bentien, M. Chevalier og Bo B. Iversen, J. Am. Chem. Soc., 2005, 127, N. Rosi, M. Eddaoudi, D. Vodak, J. Eckert, M. O Keeffe, O. M. Yaghi, Science, 2003, 300, W. L. Mao og H.-K. Mao, PNAS, 2004, 101, H. Lee, J.-W Lee, D. Y. Kim, J. Park, Y. T. Seo, H. Zeng, I. L. Moudrakovski, C. I. Ratcliff, J. A. Ripmeester, Nature, 2005, 434, A. Smith og M. Mogensen, Kvant, 2004, 1, og dansk kemi, 86, nr. 9,

7

Et nyt energisystem baseret på hydrogen

Et nyt energisystem baseret på hydrogen Et nyt energisystem baseret på hydrogen Opbevaring af hydrogen på en effektiv, kompakt og sikker måde er måske den forskningsmæssigt største udfordring på vejen mod et nyt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Energi opbevaring nøglen til en fossilfri fremtid

Energi opbevaring nøglen til en fossilfri fremtid 20 ENERGITEKNOLOGI Energi opbevaring nøglen til en fossilfri fremtid I Danmark har vi sandsynligvis tilstrækkelig vedvarende energi til at kunne undvære fossilt brændsel. Men det kræver, at vi kan opbevare

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Introduktion til hydrogen og brændselsceller

Introduktion til hydrogen og brændselsceller Introduktion til hydrogen og brændselsceller - en kort introduktion www.minihydrogen.dk 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Det fossile energisystem... 3 grunde til forandring... 3 Forurening...3 Faldende

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Kemi A Studentereksamen 2stx141-KEM/A-04062014 nsdag den 4. juni 2014 kl. 9.00-14.00 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 3 bilag

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Ordliste til Undervisningsforløb CO2:

Ordliste til Undervisningsforløb CO2: Ordliste til Undervisningsforløb CO2: (Bilag ) Absorbering af energi Adiabatisk ekspansion Ændring af bølgelængde Atomer Biomasse Blødgøring af vand Bundfald CO2 balance i naturen De 3 tilstandsformer

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Det nye grundlag for industriel udvikling i Flensborg. Overskudsvarme fra vedvarende energi til lokalsamfundene nord og syd for grænsen. Af Preben Maegaard,

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009

Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Hvilke fordele er der ved dieselmotorer i forhold til benzinmotorer?

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige For at kunne udnytte biogas som drivmiddel i køretøjer skal energiindholdet først øges ved at udskille gassens indhold af kuldioxid, den såkaldte opgradering.

Læs mere

Brintforskning i Danmark udfordringer og perspektiver

Brintforskning i Danmark udfordringer og perspektiver Brintforskning i Danmark udfordringer og perspektiver Redaktion: Jens Kehlet Nørskov, DTU Robert Feidenhans l, RISØ Maj 2004 Birgitte Ahring, professor, BioCentrum-DTU Skrivegruppe: Irini Angelidaki, lektor,

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Brint og brændselsceller

Brint og brændselsceller Brint og brændselsceller 104 105 Af lektor Jens Oluf Jensen, lektor Qingfeng Li og professor Niels J. Bjerrum Vores energisystemer er i dag helt overvejende baseret på fossile brændsler som olie, gas og

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning

Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 42 Offentligt Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning Et 1Km højt reservoir kan oplagre hele Danmarks

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

Brintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt

Brintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt Brintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt Frank Elefsen Teknologichef, Energi og Klima Teknologisk Institut Indhold n Brintkæden

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Energiopgave til uge 44

Energiopgave til uge 44 Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Sommereksamen 2013 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Der tilsættes 50,0 ml 1,00 M saltsyre. Hvor stor en masse af jern opløses, hvis reaktionen forløber fuldstændigt, og der er overskud af Fe(s)?

Der tilsættes 50,0 ml 1,00 M saltsyre. Hvor stor en masse af jern opløses, hvis reaktionen forløber fuldstændigt, og der er overskud af Fe(s)? In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi E15 / Opgaver Eksamen Almen Kemi 26171, 15. December 2015 Side 1 Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Jern reagerer med saltsyre

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Reaktionshastighed og ligevægt

Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere