PROCESTEKNIK Et nyt energisystem baseret på hydrogen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROCESTEKNIK Et nyt energisystem baseret på hydrogen"

Transkript

1 Et nyt energisystem baseret på hydrogen Opbevaring af hydrogen på en effektiv, kompakt og sikker måde er måske den forskningsmæssigt største udfordring på vejen mod et nyt energisystem baseret på vedvarende energi og hydrogen som energibærer Af Bitten Møller, Lene Mosegaard, Line E. Thomsen, Erik L. Hansen, Maja Olesen, Ronni Burkarl, Jens Erik Jørgensen, Bo B. Iversen, Flemming Besenbacher, Torben R. Jensen, Interdiciplinært Nanoscience Center (inano), Kemisk og Fysisk Institut, Aarhus Universitet I løbet af de seneste år er interessen for udvikling af et nyt»energisystem«, baseret på vedvarende energi og hydrogen som energibærer, vokset voldsomt. Det skyldes politiske interesser, idet man gerne vil være mere uafhængig af de få (ustabile) olieproducerende lande samt svindende reserver af lettilgængelig råolie. Det skyldes også miljøhensyn, idet man gerne vil mindske den menneskeskabte produktion af drivhusgassen CO 2. Der er dog et meget alvorligt problem: Vedvarende energi er ikke konstant i tid. Solenergi er ikke tilgængelig om natten, og vindenergi kan kun udnyttes, når det blæser. En effektiv energiopbevaring er derfor nødvendig, og det er her hydrogen kommer ind i billedet. Ideen er, at fremstille hydrogen fra ved- varende energi, som så kan udnyttes til opvarmning af huse, som brændstof i biler osv. Denne ide er skabt af en dansker, Poul la Cour, der producerede hydrogen fra vindenergi allerede i 1895 på Askov Højskole [1]. I denne artikel vil vi beskrive hydrogensamfundets akilleshæl, nemlig hvordan hydrogen kan opbevares på en kompakt, sikker og økonomisk rentabel måde. Desuden vil vi kort fortælle om hydrogenproduktion og -udnyttelse [2-4]. Produktion af H 2 Hydrogen findes ikke som frit grundstof i naturen. Det forekommer kun i kemiske forbindelser, f.eks. H 2 O. Til gengæld er 27 dansk kemi, 86, nr. 9, 2005

2 hydrogen det hyppigst forekommende grundstof i universet og antalsmæssigt det tredje almindeligste på jordens overflade, 15.4 mol%. Vægtmæssigt er det det niende almindeligste, hvor det udgør 0.9 vægt%. Hydrogen skal fremstilles og betegnes derfor ofte som en energibærer. I øjeblikket er det billigst og mest effektivt at spalte naturgas med vanddamp til hydrogen og kuldioxid ved dampreformering: CH 4 (g) + H 2 O(g) CO(g) + 3H 2 (g) (1) CO(g) + H 2 O(g) CO 2 (g) + H 2 (g) (2) Denne metode kan give de mængder hydrogen, der er nødvendige for at få den nye teknologi startet. Men metoden er ikke miljøneutral, da der udvikles lige så meget CO 2 som ved afbrænding af naturgassen. På længere sigt er det målet at gøre hydrogenproduktionen helt CO 2 -neutral, f.eks. ved spaltning af vand ved elektrolyse eller fotokemisk: H 2 O(g) H 2 (g) + ½O 2 (g) (3) Skal hydrogen opfattes som en miljøvenlig energibærer, kræver det, at elektriciteten produceres fra vedvarende primære energikilder, f.eks. sol-, vind- eller vandenergi. Elektrolyse har en energieffektivitet på ca. 70% og kunne udnytte overskudselproduktion fra vindmøller. (iii) lav driftstemperatur og -tryk samt reaktionsvarme (hensigtsmæssig termodynamik), (iv) stabilitet ved mange gentagne fyldninger og tømninger, (v) høj sikkerhed ved normal brug, (vi) lav risiko i uheldssituationer. Desuden skal det være billigt [4]. Det kan også udtrykkes som målsætningen fra det amerikanske energiministerium, tabel 2. Målsætning Masseenergitæthed (MJ/kg) Hydrogenindhold (vægt%) Volumenenergitæthed (MJ/L) Volumenenergitæthed (g H 2 /L) Pris ($/kg) Antal anvendelser a Hydrogenflowhastighed (g/s) Hydrogentryk ved afgivelse (bar) Responstid (s) Optankningshastighed (kg H 2 /min) (a) antal gentagne absorptions- og desorptionscykler. Tabel 2. Det amerikanske energiministeriums (DOE) målsætning for mobil hydrogenopbevaring [6]. Hvorfor hydrogen? Hydrogen er det letteste grundstof i det periodiske system og har derfor et meget fordelagtigt energiindhold pr. masse, 120 MJ/kg (til sammenligning har benzin masseenergitætheden, 43,9 MJ/kg). Hydrogen er en gas ved stuetemperatur med lavt koge- og smeltepunkt og skal nedkøles til -252 C for at bringes på væskeform. Derfor er hydrogen også meget vanskelig at opbevare på en kompakt måde. Det er faktisk det eneste alvorlige minus ved anvendelsen af hydrogen som energikilde. Det rumfangsmæssige energiindhold er lavt - kun 8,5 MJ/L for flydende hydrogen og 3,0 MJ/L for hydrogengas ved et tryk på 300 bar (til sammenligning er benzins 32.0 MJ/L, se tabel 1). Navn Hydrogen Naturgas Benzin kemisk formel H 2 CH 4 'C 8 H 18 ' sundhedsfare ugiftig ugiftig skadelig densitet (g/l) smeltepunkt ( C) kogepunkt ( C) masseenergitæthed (MJ/kg) volumenenergitæthed * (MJ/L) CO 2 -produktion kg pr. kg brændstof g pr. MJ * I flydende tilstand Tabel 1. Kemiske og fysiske egenskaber for nogle energibærere [5]. Transportsektoren er en særlig udfordring, og behovet er stort. I Danmark udgør energiforbruget her ca. 18% af det totale energiforbrug og i USA ca. 60%. Et mobilt hydrogenlager til transportsektoren (f.eks. i en bil) skal opfylde følgende krav: (i ) høj energitæthed, både på vægt- og volumenbasis, (ii) hurtig fyldning og tømning (hensigtsmæssig kinetik), Figur 1. Regneeksempel for en mindre bil, der kører 16 km/l benzin og en strækning på 400 km. Benzinforbruget er ca. 25 L, hvilket svarer til 6.6 kg hydrogen i en forbrændingsmotor med en virkningsgrad på ca. 15%. Hvis bilen i stedet var udstyret med en brændselscelle, der elektrokemisk omdanner hydrogen og oxygen til vand, med en virkningsgrad på 30-40%, så var det kun nødvendigt med ca. 3.3 kg hydrogen. Der er, afhængigt af det valgte hydrogenlager, stor forskel på, hvor meget denne mængde hydrogen fylder og vejer. Benzin er en særdeles effektiv energibærer, hvorimod hydrogengas fylder for meget, og metalhydrid ofte vejer for meget. Komplekse metalhydrider, f.eks. NaAlH 4, har potentiale som fast H 2 -lager [7]. Hydrogen på gas- eller væskeform Den første tanke, der falder én ind, er nok at kondensere hydrogen til væskeform ved nedkøling. Problemet er, at væsken skal opbevares i en åben beholder, dvs. den fordamper, og derfor skal man helst dreje tændingsnøglen og køre, lige når man har tanket. Det kunne være en mulighed ved f.eks. bybuskørsel, men med vore dages teknologi er det stadigvæk ret dyrt at kondensere hydrogengas til væske. Ståltryktanke kan opbevare hydrogen som en gas, ved f.eks. 300 bar. Jo højere tryk, jo større skal godstykkelsen være, og jo tungere bliver beholderen. Derfor ligger det maksimale hydrogenindhold i tryktanke på ca. 4 vægt%. Man arbejder dog på at dansk kemi, 86, nr. 9,

3 udvikle nye kompositmaterialer til trykbeholdere, der måske kommer op på 6-7 vægt% H 2. Opbevaring af hydrogen på fast form Der er to principper for hydrogenopbevaring på fast form kaldet kemi- og fysisorption. Ved førstnævnte reagerer et stof med hydrogenatomer, H, og der dannes en kemisk binding og et hydrid. Et andet princip for hydrogenopbevaring er fysisorption, hvor hydrogenmolekyler, H 2, adsorberes i et porøst stof. Tabel 3 illustrerer de store perspektiver i udnyttelse af hydrogenopbevaring på fast form. Bemærk det høje vægtmæssige hydrogenindhold for hydrider af lette metaller og i særdeleshed det høje volumenmæssige indhold - faktisk indeholder de fleste hydrider mere hydrogen end ren H 2 (l), nogle mere end det dobbelte (ρ(h 2 ) = 71 g/l). Metalhydrider Metallerne i første og anden hovedgruppe i det periodiske system danner ved reaktion med hydrogen saltagtige, ioniske hydrider. Hydriderne LiH, MgH 2 og BeH 2 har dog bindinger af betydelig kovalent karakter. H 2 -indhold r m (vægt%) r V (g/l) p(h 2 )(bar) (1) Trykflaske ca Batteri (2) Kemisorption Metalhydrider T ( C) (3) MgH LaNi 5 H ca.50 TiFeH ca.50 Komplekse metalhydrider LiBH NaBH LiAlH >125 NaAlH Mg 2 FeH Fysisorption MOF C/20 bar Carbon-nanorør > C/20 bar (1) Hydrogengastryk i gasflaske (700 bar er en målsætning). (2) Duracell MX1500 AA. (3) Temperatur for H2-afgivelse ved p(h2) = 1 bar, uden brug af katalysator. Tabel 3. Forskellige metoder til opbevaring af hydrogen. Det vægt- og volumenmæssige hydrogenindhold (hhv. ρ m og ρ V ) er angivet samt temperatur eller tryk for hydrogenafgivelse. Overgangsmetaller som V, Nb og Ta danner ofte interstitielle hydrider med variabel sammensætning, hvor hydrogenatomerne er lokaliseret i huller i metalgitteret. Generelt kan binære hydrider ikke bruges til hydrogenlagring, da afgivelsen af hydrogen kræver relativt høj temperatur. Siden oliekriserne i 70 erne har man fremstillet nye legeringer til hydrogenopbevaring på fast form, og det er blevet til mere end 2000 legeringer, der kan reagere med hydrogen og danne et hydrid. På nær en håndfuld har de alle den ulempe, at de danner for stærke bindinger til hydrogen. De skal opvarmes 29 dansk kemi, 86, nr. 9, 2005

4 til for høj temperatur, før de igen afgiver hydrogen, ofte over 400 C. Tabel 3 viser, at det er lykkedes at fremstille legeringer, der afgiver hydrogen ved ret lav temperatur (dvs. T < 100 C). De har dog den fejl, at de er opbygget af for tunge grundstoffer, så hydrogenindholdet pr. masseenhed er for lavt, se f.eks. lanthannikkel- (LaNi 5 H 6 ) og titanjern- (TiFeH 2 ) legeringerne i tabel 3. Der har især været fokus på fremstilling af legeringer med magnesium, der er billigt, ugiftigt og findes i rigelige mængder. Der er dog flere problemer ved brug af hydridet, MgH 2. Det er for stabilt og afgiver kun langsomt hydrogen ved T > 280 C. Dvs. der skal fjernes/tilføres for meget varme til H 2 -lageret, når det fyldes/tømmes ( H» -75 kj/mol). Man har undersøgt en lang række Mg-baserede legeringer, der i nogle tilfælde afgiver hydrogen ved lavere temperatur (dvs. har bedre termodynamik). Afgivelseshastigheden (kinetikken) er også langsom og kan forøges ved at knuse hydridet til nanopartikler, hvorved diffusionsvejen for H-atomer i MgH 2 /Mg formindskes. Man kan også tilsætte en katalysator, f.eks. nanopartikler af et overgangsmetal, Ti, Fe eller Ni, eller et oxid, f.eks. Nb 2 O 5. Komplekse metalhydrider Inden for de sidste fem år har der været stor opmærksomhed omkring komplekse metalhydrider, f.eks. NaAlH 4, der dannes af nogle få overgangsmetaller og tredje hovedgruppe (B, Al, Ga). Det nye er, at optagelse og afgivelse af hydrogen kan katalyseres til at forløbe ved en moderat temperatur. Denne gruppe af metalhydrider består ofte af lette metaller og har derfor både høj volumen- og masseenergitæthed. Ikke kun strukturen er»kompleks«, men også reaktionen for hydrogenoptagelse og -afgivelse, eksemplificeret for NaAlH 4, der smelter ved, T = 185 C: 3NaAlH 4 (l) α-na 3 AlH 6 (s) + 2Al(s) + 3H 2 (g) (4) ß-Na 3 AlH 6 (s) 3NaH(s) + Al(s) + 3/2H 2 (g) (5) Reaktion 4 illustrerer, at der ofte dannes et oktaederisk koordineret metalhydrid som intermediat under hydrogenafgivelse. Her sker det ved T = 230 C under frigivelse af 3.7 vægt% H 2. Det komplekse hydrid omdannes fra kubisk (α-) til monoklint ß-Na 3 AlH 6 ved T = 252 C. Reaktion 4 og 5 er reversible og giver teoretisk ca. 5.5 vægt% H 2 (i praksis ca. 4.5 vægt% H 2 ) ved C, hvis stoffet er katalyseret af f.eks. Ti-nanopartikler. Nogle metalhydrider afgiver hydrogen ved tilpas lav temperatur, selv uden anvendelse af en katalysator. Det har også været muligt at modificere dannelsesenthalpien ved kationsubstitution. Derfor er denne klasse af materialer meget lovende i jagten på en mulig kandidat til et mobilt hydrogenlager. Nitrider af lette metaller Lithiumnitrid kan reagere med hydrogen under dannelse af imid, Li 2 NH, og amid, LiNH 2 : Li 3 N(s) + 2H 2 (g) 2LiH(s) + LiNH 2 (s) (6) Hvis amidet opvarmes, afgives der ammoniak, og systemet kan ikke optage hydrogen igen. Det kan en 1:1-blanding af LiH/ LiNH 2 derimod, idet ammoniak afgivet fra amidet momentant reagerer med hydrid under dannelse af imid [8]. LiH(s) + LiNH 2 (s) Li 2 NH(s) + H 2 (g) (7) Figur 2. Komplekst metalhydrid til opbevaring af hydrogen på fast form kan være en fremtidig løsning. Her ses strukturen af NaAlH 4, hvor natriumionerne, (Na + ) er gule. Aluminium (Al) er orange og er bundet til fire hydrogenatomer (blå). Blandinger af amider og hydrider af calcium, magnesium og lithium er også foreslået som muligt hydrogenlager. Carbon-nanorør De første undersøgelser af hydrogen fysisorption i carbonnanorør viste et stort indhold af H 2 på helt op til 67 vægt%. Disse resultater har dog aldrig kunnet eftervises af andre [9]. Der synes nu at være nogen enighed om at H 2 -kapaciteten for nanorør med et lag carbon som væg er ca. 2 vægt% ved -196 C svarende til adsorption af et monolag hydrogen. Der adsorberes mindre end 0.2 vægt% ved ca. 20 C [10]. Molekylære organiske netværk - MOF Metal-organiske netværksforbindelser (MOF) har ofte en me- AAS ICP/MS UV-VIS LC/MS GC/MS FT-IR/NIR Ny GC-MS? - Så er det også os! Gydevang Allerød dansk kemi, 86, nr. 9,

5 get åben struktur med store 3D-hulrum. Et typisk eksempel på en MOF-forbindelse er vist på figur 3. MOF er fremstillet i mange varianter [12] og har generelt en ekstremt lav densitet pga. den åbne struktur (ρ(mof-5) = 0.59 g/ml). I strukturen af MOF-5 udgøres ca. 25% af volumenet af atomer. De resterende ca. 75% er pore og hulrum, der er tilgængelige for gasadsorptionen, selektiv katalyse og andre anvendelser. Neutronspredning viser, at MOF-5 har positioner for hydrogenadsorption ved Zn-tetramere og de organiske linkere. Et hydrogenoptag på 4.5 vægt% ved -195 C og 1 vægt% ved 20 C (og p(h 2 ) = 20 bar) er målt for MOF-5 [13]. Det kan tænkes, at optagelsen af hydrogen kan forbedres ved at lave nye forbindelser med andre organiske linkere og metalatomer. En række faktorer har indflydelse på gasadsorption såsom poreform og -størrelse. Desuden har det indre overfladeareal stor betydning. Overfladearealet er meget stort for MOFforbindelser, f.eks. har MOF m 2 /g. Figur 3. Organisk/uorganisk netværksforbindelse, kaldet MOF-5, med en meget åben struktur [11]. Zink er placeret i centrum af de røde tetraeder og er bundet til 4 iltatomer (lyseblå), der sidder i hjørnerne. Tetraederne er bundet sammen til tetramere og holdes sammen af benzendicarboxylsyre (BDClinkere). Carbonatomerne er grå. Hydrater Hydrogen-isblandinger har også været nævnt til opbevaring af hydrogen ved fysisorption, f.eks. klatrasilhydratet H 2 (H 2 O) 2. Det lyder jo som en billig og miljøvenlig løsning, men den er desværre ikke særlig energieffektiv i øjeblikket, da disse forbindelser fremstilles ved et tryk på bar og ved ca. -30 C. Ved yderligere nedkøling, T < -196 C eksisterer stoffet også ved p(h 2 ) = 1 bar og har et fornuftigt hydrogenindhold på op til 5 vægt%. Tilsættes lidt THF kan strukturen stabiliseres på bekostning af H 2 -indholdet, men syntesetrykket kan reduceres til ca. 120 bar [14, 15]. 31 dansk kemi, 86, nr. 9, 2005

6 Udnyttelse af hydrogen i brændselsceller Forbrændingsmotoren, som vi kender fra en bil, er ret ueffektiv, fordi den kemiske energi i benzin først omdannes til varme og derefter til mekanisk energi (bevægelse af bilen). Det store varmetab gør, at effektiviteten kun er ca %. Kraftværker til elproduktion virker efter samme princip ved forbrænding af kul og olie med en effektivitet på op til 50%. Kraftvarmeværker udnytter også varmen, der frigives ved forbrændingen, og effektiviteten når op til ca. 88%. Mobile anvendelser er altid mindre energieffektive end stationære. En brændselscelle virker efter samme princip som et almindeligt batteri, ved at en kemisk reaktion adskilles i to delreaktioner: en reduktions- og en oxidationsproces, der forløber i hver sin beholder. I modsætning til batteriet er der en konstant tilførsel af reaktanter, f.eks. hydrogen og oxygen, i brændselscellen. I dette tilfælde udvikler brændselscellen strøm, varme og vanddamp som eneste udstødningsgas, og den regnes derfor for en miljøvenlig teknologi [16]. egenskaber samt nye syntese- og katalysemetoder for bl.a. komplekse metalhydrider, metalnitrider og nanoporøse forbindelser som MOF. Disse materialer regnes i øjeblikket for de mest lovende hydrogenopbevaringsmaterialer, der kan realisere en bæredygtig hydrogenøkonomi. Men man har endnu ikke fundet et enkelt stof, der opfylder alle krav til mobil opbevaring. Man forestiller sig, at nanovidenskaben kan udnyttes til at designe nye materialer - måske en helt ny klasse af stoffer, der kombinerer de omtalte måder at binde hydrogen i et fast stof. Konklusion De ideer til et nyt energisystem, der er beskrevet her, kan blive virkelighed, før vi forventer det. I dag har man udviklet velfungerende brændselsceller, der dog stadig er ret dyre at producere. Man kan som nævnt opbevare hydrogen i metalhydrider, som dog stadig har et lavt vægtmæssigt hydrogenindhold. Men disse teknologier er allerede effektive nok til at udkonkurrere f.eks. køretøjer drevet af et blybatteri. Den såkaldte H2 Truck udviklet af H2 Logic og A. Flensborg, Herning Maskinfabrik har dobbelt så lang driftstid og meget kortere»energi-påfyldningstid«end et tilsvarende blybatterikøretøj [17]. Det er naturligvis vanskeligt at konkurrere med benzin, som er et effektivt energilager, der hverken fylder eller vejer meget. Man skal dog huske, at for hver forbrændt liter benzin udvikles der 2.3 kg CO 2, svarende til 1.3 m 3 CO 2 -gas. Endvidere er der knaphed og stigende priser på fossilt brændsel. Derfor kan andre energisystemer med flere tabsgivende led (f.eks. hydrogenproduktion), højere pris, men lavere miljøpåvirkning måske snart blive nødvendige og på længere sigt konkurrencedygtige. Figur 4. Hydrogen-lagerkapacitet for en række forskellige forbindelser sammenlignet med målsætningen (tabel 2). Det volumenmæssige hydrogenindhold (ρv) i masse af hydrogen pr. rumfang stof er angivet som funktion af det vægtmæssige hydrogenindhold (ρm) i vægtprocent hydrogenindhold. Nye perspektiver for H 2 -opbevaring Selv med brændselscelleteknologien er et højt hydrogen-/ energiindhold i brændstoftanken nødvendigt - vel at mærke både målt på volumen og vægtbasis. Figur 4 viser energiindholdet i fossile brændsler som benzin og naturgas sammenlignet med hydrogen opbevaret på forskellig vis. Tabel 2 viser, at der er nogle faste stoffer, f.eks. LiBH 4, der indeholder mere energi end benzin. Figuren viser også, at man skal kigge efter nye forbindelser opbygget af lette atomer for at opfylde kravene til et mobilt hydrogenlager. Fysisorption af hydrogen (H 2 ) i porøse materialer ligger i øjeblikket i samme område som opbevaring i tryktanke. Men fysisorption er stadig ikke undersøgt særligt grundigt, og mange af de porøse forbindelser har lav densitet. Vi har beskrevet to principper for hydrogenopbevaring, der begge har gode egenskaber, men også svagheder. Der tegner sig i øjeblikket et billede af, at fysisorption er en lidt for svag vekselvirkning. Materialet skal ofte nedkøles og være under tryk for at opretholde et rimeligt hydrogenindhold. Det er ikke overraskende, da van der Waals vekselvirkning er svag, 1-20 kj/mol. Kemisorption derimod er ofte for stærk en vekselvirkning (typisk bindingsenergi ~200 kj/mol), og der skal tilføres meget varme for at frigive hydrogen igen. Figur 4 viser også, at hydrogen i øjeblikket ikke pakkes så tæt ved fysisorption som ved binding i et hydrid. Ved inano, Aarhus Universitet, har vi startet et nyt forskningsområde, hvor vi studerer fysiske og kemiske -adresse Torben R. Jensen: Referencer 1. Povl-Otto Nissen: Poul la Cour og vindmøllerne. Polyteknisk Forlag, T. R. Jensen, Aktuel Naturvidenskab, 2004, 1, I. Chorkendorff, Kvant, 2004, 1, Brintforskning i Danmark - udfordringer og perspektiver, Hvidbog om forsknings-strategi for brintbaseret energiforsyning i Danmark. Red.: Jens K. Nørskov og Robert Feidenhans l. (http://www.ens.dk/graphics ENS_Forskningogudvikl/Brintstrategi/Hvidbog_final.pdf U. S. Department of Energy (DOE), eere.energy.gov/ hydrogenandfuelcells/hydrogen/storage.html. 7. Figuren er gengivet fra ref. 2 og brændselscelle bilen er udviklet af IRD Fuel Cells A/S (www.ird.dk). 8. P. Chen, Z. Xiong, J. Luo, J. Lin, K. L. Tan, Nature, 2002, 420, M. Hirscher og M. Becher, J. Nanosci. Nanotech. 2003, 3, A. Züttel, Naturwissenschaften, 2004, 91, H. Li, M. Eddaoudi, M. O Keeffe, O. M. Yaghi, Nature, 1999, 402, R. D. Poulsen, A. Bentien, M. Chevalier og Bo B. Iversen, J. Am. Chem. Soc., 2005, 127, N. Rosi, M. Eddaoudi, D. Vodak, J. Eckert, M. O Keeffe, O. M. Yaghi, Science, 2003, 300, W. L. Mao og H.-K. Mao, PNAS, 2004, 101, H. Lee, J.-W Lee, D. Y. Kim, J. Park, Y. T. Seo, H. Zeng, I. L. Moudrakovski, C. I. Ratcliff, J. A. Ripmeester, Nature, 2005, 434, A. Smith og M. Mogensen, Kvant, 2004, 1, og dansk kemi, 86, nr. 9,

7

Energi opbevaring nøglen til en fossilfri fremtid

Energi opbevaring nøglen til en fossilfri fremtid 20 ENERGITEKNOLOGI Energi opbevaring nøglen til en fossilfri fremtid I Danmark har vi sandsynligvis tilstrækkelig vedvarende energi til at kunne undvære fossilt brændsel. Men det kræver, at vi kan opbevare

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Brintlagring på Samsø

Brintlagring på Samsø Brintlagring på Samsø Catarina Marcus-Møller (s011285) Ørsted.DTU, Automation Danmarks Tekniske Universitet Bygning 26 2800 Kgs. Lyngby Vejleder: Jan Jantzen (jj@oersted.dtu.dk) Efterår 2005 Specialkursus

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Integreret energisystem sol Elevvejledning

Integreret energisystem sol Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem sol Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas,

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Brint og brændselsceller

Brint og brændselsceller Brint og brændselsceller 104 105 Af lektor Jens Oluf Jensen, lektor Qingfeng Li og professor Niels J. Bjerrum Vores energisystemer er i dag helt overvejende baseret på fossile brændsler som olie, gas og

Læs mere

Baggrund for indsats ved gasudslip

Baggrund for indsats ved gasudslip Baggrund for indsats ved gasudslip Tilstandsformer Det er alene kombinationen af temperatur og tryk, der bestemmer, om et givent stof er en gas, en væske eller et fast stof. Ved at sænke temperaturen og/eller

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Blockbatterien Industribatterier / / Motive Power TENSOR.»Det nye højt ydende batteri til krævende opgaver og maksimal effektivitet«

Blockbatterien Industribatterier / / Motive Power TENSOR.»Det nye højt ydende batteri til krævende opgaver og maksimal effektivitet« Blockbatterien Industribatterier / / Motive Power»Det nye højt ydende batteri til krævende opgaver og maksimal effektivitet« Motive Power > Det unikke højkapacitetsbatteri til maksimal økonomisk effektivitet

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S Bent Larsen Hyundai Bil Import A/S Road Map 2 1998-2000 2000-2004 2005-2008 2009-2011 Jan 2013 start of Mass Production Hyundai begins to develop FCEV technology 1 st generation FCEV s: SM Santa Fe 350

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE

UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE Workshop om brintsikkerhed - vejen mod en fælles ramme 2. maj 2014 - DTU Mødecenter, 2800 Kgs. Lyngby HVOR FARLIGT ER GAS? Kendte gaslagringsformer

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse

Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse Boliger Bønder Biler = De tre store fokuspunkter i CO2 problematikken. Biler udleder 6.600.000 tons

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 BIORESOURCE - Forøgelse af biomasseresourcen, dens kvalitet og bæredygtighed Projektets formål er at forske i optimering af produktionen af biomasse samt

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Brintpiller som energilager

Brintpiller som energilager Brintpiller som energilager Af phd studerende Rasmus Zink Sørensen, lektor Tue Johannessen og professor Claus Hviid Christensen Brintsamfundet er en vision for, hvordan adgangen til energi i fremtiden

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

IFT 60 år 15. maj 2009

IFT 60 år 15. maj 2009 Fysikkens rolle for energispørgsmål Alex C. Hoffmann Flerfasesystemer IFT, UiB http://www.uib.no/fg/teori/forskning/flerfasesystemer IFT 60 år 15. maj 2009 Vi bruger information fra: BP, WEC, IPCC, E.

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Trykbeholdere til lagring af brint PSO projekt 5776

Trykbeholdere til lagring af brint PSO projekt 5776 Trykbeholdere til lagring af brint PSO projekt 5776 Jens Christiansen, Torben Knudsen, Jesper Bøgelund, Carina Terkelsen, Henrik Hjulmand, Peter Poulsen, Teknologisk Institut Aage Lystrup, Janet Jonna

Læs mere