Identitet og værd. Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet!

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Identitet og værd. Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet!"

Transkript

1 Identitet og værd Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/ Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet! 1 Den hvis øjne og ører der ser og hører dig uden at du selv er klar over det lever af dit værd og identitet Men hvad er det for en identitet og et værd der ikke selv kan tåle at blive set og hørt! Anonymos hårdkogte og Edward Snowden 1 "Hvad er programmet i stand til at samle op og vise? Alt, hvad man kunne tænke sig!" (NSA-Präsentation zum System XKeyscore, 2008) 1

2 Identitet og værd... 1 Den hvis øjne og ører der ser og hører dig uden at du selv er klar over det lever af dit værd og identitet... 1 Men hvad er det for en identitet og et værd der ikke selv kan tåle at blive set og hørt!... 1 Rammen for denne verdens sociale selvbeskrivelse, politik, militær, informatik og penge... 2 Mærsk og Danske bank... 3 Grundloven... 4 Toppen af verdenssamfundet Der hvor værd er identitet... 4 Hvordan skabes pengene den finansielle kapital de virtuelle værdier... 7 Bankens endogene pengemekanisme... 8 Det er ikke kun muslimer og potentielle terrorrister, der optager NSA s medarbejderes opmærksomhed. Snarere er det selvstændige nationalt politiske, militære og økonomiske kræfter i det internationale billede, der fanger USA's nationale sikkerhedsagenturs nysgerrighed. Tysk/europæisk politisk og økonomisk magt står således højt på den rangliste 2, som man fordeler sin opmærksomhed efter i agenturet, hvor Danmark til sammenligning er uinteressant. Rammen for denne verdens sociale selvbeskrivelse, politik, militær, informatik og penge Det er ikke økonomisk uformående enkeltindivider, der betyder noget i det spil, som USA med agentur indskriver sig i og finder sin identitet i. Men de store selvstændige europæiske koncentrationer af politisk og økonomisk magt er yderst afgørende faktorer i rammen. Man ser fordelen i at kende sine modspilleres interne kommunikation og informationer, uden at de udspionerede har samme fordel i forhold til USA. Man nærer sig ved at vide om disse, hvad de ikke ved, at man ved om dem. Det, at alle nu ved, hvad man måske nok vidste, at de gjorde, og som ingen nu kan lade som om, at man ikke ved, nemlig, at NSA helt uhæmmet spionerer mod fx europæiske regeringer, konsulater, forskningsinstitutioner, virksomheder osv. det er vanskeligt officielt at leve med både hos de spionerende men især hos de spionerede. Det tærer på de spioneredes officielle identitet og værd, og Anonymos identitet er uforenelig med afsløringen. Det komplicerer diplomatiet, magtens selvbeskrivelse i offentlighedens øjne. Derfor lader man som ingen ting, så vit det lader sig gøre. Og da massekommunikationen stort set er på magthavernes side 3, så forsvinder de spektakulære afsløringer lynhurtigt fra de store envejskommunikerende mediers brugerflade. Men glemt er Afsløringerne er primært bragt til torvs via de nye medier, som virker uden for den gamle orden, de uhellige alliancer mellem den udøvende, dømmende, lovgivende og den fjerde magt. Men måden, som de præsenteres på over for langt de fleste verdensborgere, bestemmes af alliancen i uskøn forening. 2

3 de ikke, og selve omfanget og karakteren af indholdet i afsløringerne var man heller ikke tilnærmelsesvis på højde med ret mange steder. Så påstanden om, at det ikke var nogen afsløring, dækker over mediernes slet skjulte forsøg på at sløre nyhedsværdien i nyheden. Magtens medier forsøger at reducere budskabet til det, som alle allerede vidste, for at give sig selv en undskyldning på magtens vegne for at lade det dø i glemsel. Afsløringerne er ubekvemme for den sociale selvbeskrivelse og identitet, der ellers kunne se sine fordele i agenturets arbejde på amerikanernes side. Den amerikanske forvaltning har fx fordel ved politiske forhandlinger med alverdens regeringer, af at kunne forberede sig til forhandlingerne ud fra sin viden om den interne kommunikation i modpartens lejer, lige som forvaltningen i det hele taget har kunnet træffe mange af sine beslutninger ud fra en forvisning om den realitet, som man manøvrerer i, uden at skulle redegøre for grundlaget for beslutningerne. Angela Merkels kristdemokrater modtager sammenlagt mere økonomisk støtte fra tysk økonomi end alle andre grupperinger i det tyske politiske system til sammen 4. Og CDU med støtte har nok været informeret om store dele af NSA s program, lige som SPD, de tyske socialdemokrater, det største oppositionsparti til den nuværende tyske regering har været. Men offentliggørelsen af programmerne var en ubekvem information, som SPD så kortvarigt forsøgte at bruge i den pågående tyske valgkamp, ved at forlange af Angela Merkel at hun skulle gribe ind, kræve forklaringer, undskyldninger og ændret adfærd fra amerikanernes side. SPD s udfald blev dog hurtigt neutraliseret med et præcist planlagt angreb fra en af Angela Merkels underofficerers side, der sørgede for, at samtlige tyske medier informerede den tyske befolkning om, at SPD selv havde været med til at lave en samarbejdsaftale med NSA om udveksling af informationer og givet det amerikanske agentur platforme internt i den tyske nation. Fra da af har man regering og opposition i mellem været enig om, at dette emne ikke er noget aktiv for nogen af parterne i øjeblikkets valgkamp. Piraterne, Die Grünen og Linke kunne så profitere lidt på miseren. Emnet tjener ikke som grundlag for selvpromovering for andre. I Danmark formidler medierne kun det nødvendige i forbindelse med afsløringerne. De afgørende spørgsmål behandles ikke forpligtende på tv og i aviserne. Man sørger for, at politikerne ikke belastes af for megen fokus på, at NSA har ubegrænset tilgang til alt, hvad der foregår af elektronisk kommunikation i landet 5. Emnet tjener ikke som grundlag for selvpromovering for nogen i det repræsentative system. Mærsk og Danske bank De få store økonomiske aktører, som vi har her til lands, lever da også på amerikansk nåde i verdensøkonomien og i tæt gensidig forståelse med amerikanske html 5 Lige som temaet nævnes som en ligegyldighed ved siden af en mangfoldighed af ligegyldigheder, der hives frem i lyset af afsløringernes påtrængende karakter: 3

4 interesser 6. Danmark er ikke nogen selvstændig økonomisk eller politisk magtfaktor og det indgår i den brede danske befolknings selvforståelse, at man først og fremmest identificerer sig med den amerikanske livsstil. USA er inderligt ubekymret i forhold til, hvad der sker i Danmark. Grundloven At det så rent principielt er et problem, at NSA bryder 72 i grundloven, ja det drejer det sig så bare om at undgå konkrete konsekvenser af i juridisk forstand. Morten Bødskov og statsministeriet nægter da også konsekvent at forholde sig til henvendelser fra de danske borgere, der påpeger USA's krænkelse af danske borgeres frihedsrettigheder. Den egentlige politiske spænding, der er opstået mellem USA og resten af verdens politiske og økonomiske magtcentre i mellem i forbindelse med Edward Snowdens afsløringer af agenturets ubegrænsede og uhæmmede spionage, kommer nu til udtryk bag hele den stort anlagte politiske facade. Der er ingen tvivl om, at man kommunikerer intenst om, hvordan man skal etablere sin selvbeskrivelse i forhold til det afslørede indhold. De europæiske politikere er nødt til at lade som om, at man forlanger, hvad man officielt er nød til at forlange. Og Obama taler da også om, at der skal ændres praksis, at tillid er bedre end kontrol osv. Toppen af verdenssamfundet Der hvor værd er identitet Økonomisk, politisk og militær magt er afgørende faktorer i den sociale selvbeskrivelse. Toppen i det moderne globale sociale hierarki udgøres af de ca. 9 millioner verdensborgere, der sidder på 80 % af verdens rigdomme. De er toppen af et system af politisk magt, militær magt, konstitutionel magt over pengesystemet og hele den finansielle sektor, de sidder på ejendomsretten til viden og teknik såvel som den måde den sociale selvbeskrivelse finder sted på. Man kan sige, at den internationalt etablerede økonomiske magt lever ved et og samme system, der på ingen måde begrænses af nationale grænser. Selv om Kina og Iran figurerer højest på den liste, som NSA s nysgerrighed retter sig mod, dvs. som anses for at være decideret modspiller internt i den selvforståelse, som agenturet lever ved, så falder store dele af den Kinesiske økonomi i dollars, lige som det vil være svært at sige om de gigantiske produktionsanlæg, som er opstået i kinesisk regi og på nationalt kinesisk territorium over de sidste få årtier, at de er specielt kinesiske. Verdens rigdom er fordelt i et system efter regler og mekanismer, som er transnationale. Kinas er ingen undtagelse. Verdens økonomiske subjekter er ikke bundet til nationerne, men måske nok båret og betinget i de love og regler, der er institutionaliseret nationalt over alt i den globale orden. Dette system sikrer, at det øko- 6 Da Californiens guvernør kom til provinsen under COP15, var den første, som han besøgte, hverken statsminister eller dronning men derimod Mærskkoncernens konge, Hr. Møller på Esplanaden. 4

5 nomiske subjekts købekraft kan manifestere sig over alt i verdensøkonomien samtidigt. Staterne opretholder den logistik, der bærer homo economicus frem. De af verdens rigeste sidder på halvdelen af verdens sorte finansielle kapital. De bestemmer selv om de over hovedet vil betale skat i denne verden. Og de kan gøre det i kraft af den million tjenestefolk, der servicere dem, betalt med de penge, som tjenerne tjener ind til selv samme højeste kaste. Verdens samlede rigdom, bestående af både finansiel kapital og mere fysiske faste værdier, beløber sig til ca. 240 billioner US $. Den finansielle kapital er på noget over 100 billioner US $, hvoraf måske en tredjedel er ubeskattet. Den finansielle kapital er grundlæggende ikke andet end købekraft, tilgodehavender, formelle krav på nutidige og fremtidige ydelser og varer, den serviceres af. banker, investeringsselskaber, forsikringsselskaber, pensionsselskaber. Den udmønter sig i ca. 60% i US $, 20 % i Euro, og resten i andre valutaer, fx japanske Yen, kinesiske Juan Renminbi m.fl. Bankvæsenet er funderet i den internationale retsorden, hvor de finansielle centre London, New York, Frankfurt, Hong Kong udgør hoveddomicilerne for den million medarbejdere af jurister, bankfolk, politikere, børsfolk m.fl. som forvalter verdens sorte finansielle aktiver. De sorte finansielle aktiver, der ifølge de bedste æstimater udgør omkring en tredjedel af verdens samlede finansielle aktiver 7, befinder sig ikke primært på skumle øer i verdensøkonomien, men hænger i den finansielle sektors elektroniske univers, forvaltet først og fremmest af specialister ansatte i verdens 50 største finansielle institutioner, tilfældigvis de samme institutioner, som er sikret af statslig politisk magt i tilfælde af evt. finanskrise. Hele denne orden er sikret gratis lån i base-money/bargeld fra de kun principielt selvejende nationalbanker, der også køber gode såvel som dårlige kreditbeviser op, når markedet tenderer mod at falde, eller hvis sektoren bare vil have sine aktiver 7 offshore deposits by nonbanks nearly doubled from 2004 to December 2007, when the global economy took a tumble. During that period, offshore financial assets may have grown to be worth as much as $22 to 33 trillion. Since then the model indicates that they have slumped slightly to the $21 trillion to $32 trillion range, with a plausible midpoint of about $26 trillion. But this still represents enough growth since 2004 to be consistent with the growth in global private banking AUMs noted above. 53 Assuming a developing country wealth share of 25 to 30 percent, this range is also consistent with the results of our accumulated wealth model. The Revised Global Distribution of Wealth It may be helpful to place these estimates in the context of the overall distribution of global financial wealth. It turns out that this distribution is incredibly concentrated. By our estimates, at least a third of all private financial wealth, and nearly half of all offshore wealth, is now owned by world s richest 91,000 people just 0.001% of the world s population. The next 51 percent of all wealth is owned by the next 8.4 million, another trivial 0.14% of the world s population.54 As noted, a third of this has been accumulated from the 139 source countries in our focus sample. Almost all of it has managed to avoid all income and estate taxes, either by the countries where it has been invested and or where it comes from. James S. Henry, TJN

6 til at stige og valutaerne til at flyde mere likvidt! Tilbedelsen af det fri marked vidner om verdensfjern religiøsitet. Markedet og statsmagt kan ikke skilles ad. I den stort anlagte og officielle selvbeskrivelse fremstår det konstant, som om at der er reelle værdier bag alverdens pengemæssige nominelle tal, dvs. alverdens finansielle aktiver. Det er der for så vit også i det omfang, at alverdens befolkning finder sig i, at kun 0,14 % af jordens 7 milliarder borgere har krav på 80 % af verdens ydelser og varer og for så vit som det rent faktisk lader sig gøre at imødekomme sådanne helt arbitrære manifestationer af fordringer på nutidige og fremtidige ydelser og varer fra de 0,14 %. Disse 0,14 % af verdens borgere ser det som sin udfordring at bevare og realisere sit tilgodehavende, dvs. bevare sin købekraft og udvide den, også selv om det er helt absurd at tænke på, hvor meget de råder over. Som tilgodehavende udgør de 80 % af verdens rigdom mere end det dobbelte af det globale bruttoprodukt, der er lidt under 80 billioner US $. Dvs. alverdens kreditorer kan selvfølgelig ikke indløse sit tilgodehavende på en gang, og/eller forbruge det. Faktisk er disse aktiver vanskelige at realisere i noget, der bare tilnærmeligt skulle svare til det, der findes i verden. Det er for abstrakte talstørrelser af købekraft, der er tale om; et gigantisk tilgodehavende, båret i den politisk, juridisk, militære og sociale orden, der hele tiden beskriver væksten i og bevarelsen af de finansielle tilgodehavender som verdens frelse. Problemerne med at opretholde denne orden er mangfoldige, og tiltagende, illustreret ved den ekstremt skrøbelige og rigide disciplin, som præger alle led i den sociale orden, der forsøger at disciplinere de andre 7 milliarder skyldnere, så de kan servicere de 9 millioner kreditores tilgodehavender. Ordenen prøver hele tiden at fjerne den generelle opmærksomhed fra det faktum, at situationen er så absurd, som den er, og at alle de anbefalinger der kommer oppe fra, og som fremstilles som løsningerne på problemerne kun sigter på at løse denne ordens problemer med at opretholde sig selv, men som er alt andet end løsningen på problemerne for dem, der lider under, at 0,14 % af verdens befolkning har krav på de næste to års globale bruttoprodukt, hvor de resterende 99,86 % bare skal yde! Ordenen repræsenteres oppe fra og ned efter ved IMF, OECD, EUkommissionen, ECB, FED, alverdens regeringer, banker, kreditforeninger, lidt længere nede af djøffer, New management ledere, massemedier osv. De arbejder alle for betaling, lever af at købe og sælge fortællingen om, at hvad der er succes for den enkelte på dette markeds betingelser (de 0,14 % der ejer 80 % af det hele), det er alle andres succes. Budskabets isolerede succes på markedet, som sælger sindssygt godt hos de købedygtige 0,14 %, kvalificerer det selvfølgelig ikke som videnskabeligt sandt. Men det er lige gyldigt, for markedet har erstattet videnskabens autonome kriterier for at skelne mellem sande og falske budskaber 8. 8 Her til lands sidder erhvervslivet tungt på universiteter og højere læreranstalter, hvorfra de dikterer selv humanistiske forskningsfelter kolporteringen af de ordensbevarende fortællinger og hvorfra de fordeler offentlige midler til udviklingen af de produkter, som erhvervslivet ikke selv har 6

7 De kommercielle medier har ikke råd til at adlyde andre succeskriterier end markedets, hvorfor de lyver om alt. Hvis et budskab sælger, er det en markedssucces. Og alt kan gå under for markedet, også sandheden om at markedet er en katastrofe for alle andre end de 0,14 % af verdensbefolkningen. Sandheden kan ikke sælges, og går under for markedet. Selv sandheden om, at markedet med dets succeskriterier er sin egen negation i praksis, at markedets mulighedsbetingelser forsvinder med den tilstræbte vækst, lader sig ikke sælge på markedet. Selv om det således kan bevises videnskabeligt, at markedet i sin nuværende form, dvs. den konstitutionaliserede statsligt institutionaliserede form for pseudoliberalisme, er på vej til at gå under for sig selv, fordi ressourcer, klima, mennesker og biodiversitet forsvinder i takt med den økonomiske vækst i forbrug af disse betingelser for systemet, ja så sælger budskabet ikke, og er derfor dømt til at gå under for sygdommen. Forudsætningen for at kunne helbrede sig selv er således helbredelsen. Vi, der iagttager sygdommen kan se det, ikke den mekanisme, hvis sygdom vi betragter. Set oppe fra, så drejer det sig i økonomisk forstand om at få mest muligt ud af alverdens finansielle købekraft. Set nede fra, så drejer det sig om overhovedet at få andel i købekraften, som har det med at lukke sig om sig selv i toppen, næsten uden kontakt med realøkonomien. Alle lever for at overleve på markedets betingelser, som er sygdommen. Gjorde de det ikke, ville de gå under for sygdommen, før sygdommen tog sine egne forudsætninger med i graven. Hvordan skabes pengene den finansielle kapital de virtuelle værdier Der er meget store mængder af finansiel kapital i verden, dvs. penge, men de er som købekraft, tilgodehavender primært fokuseret på sig selv, således at de ikke manifesterer sig konkret i den virkelige vare- og ydelsesøkonomi eller som købekraft i hænderne på mennesker med behov for andel i ydelses- og vareøkonomien. Købekraften centrerer sig primært om at købe sig selv. Derfor kan man tale om, at den finansielle kapital er blevet virtuel, et på mange måder autarkt fænomen der cirkler rundt i den finansielle sektors elektroniske univers af binære værdier. I mange år gik pengeteorien ud på at sikre pengenes købekraft med fysisk guld. Problemstillingen gik på, at pengene ikke måtte miste sin overbevisende kraft som betalingsmiddel, 9 sådan som det skete fx i Tyskland i mellemkrigstiden, hvor inflationen åd betalingsmidlet op, med den krise til følge, der endte i anden verdenskrig. Den gang havde man guldet som garanti for pengenes værdi. Guldfoden blev definitivt afskaffet i 1971, da USA ikke længere havde guldreserver nok til at sikre råd til at udvikle. Forskningsverdenens autonomi er blevet undermineret over de sidste måske tyve år. 9 Pengenes funktion som betalingsmiddel betinges af tillid. 7

8 udstedelsen af de mange dollars, som man skulle bruge til at finansiere Vietnamkrigen med. Siden da er penge i hele verden blevet udstedt efter arbitrære bestemmelser uden referencer til noget fysisk. De fleste er skabt i selve den finansielle sektor, dvs. på baggrund af markedsværdier, der som sagt pisser op og ned lige som vinden blæser. Bankens endogene pengemekanisme Penge skabes internt i den finansielle sektor, som det der kaldes endogene penge, som udstedelse af kredit, lånebeviser, der selv kan belånes osv. Et tilgodehavende hos en skyldner, udstedt af en bank evt. med sikkerhed i fast ejendom, er penge. Den faste ejendom er måske det erklærede grundlag for udbetaling af et lån til låneren, der her efter står i gæld til banken, og det som der henvises til, hvis man forsøger at holde fast i, at de udstedte kreditpenge svarer til noget, når de skabes, men det skal holdes op i forhold til spørgsmålene om selve markedsværdiernes metafysiske karakter i sammenhæng med pengene som mål for disse. Det ender i ren essensmysticisme 10. Når låntageren har brugt det lånte beløb som betaling, så står banken i gæld til den, der har modtaget kontopengene som betaling af den, der lånte de skabte penge af banken. Gældsbeviset, bankens fordring i forhold til den, der lånte de penge, som banken har oprettet, er et aktiv, der kan belånes hos andre banker, herunder nationalbanken eller det kan sælges til andre banker, overtages af finansiel stabilitet, dvs. staten, hvis banken går neden om og hjem, fx fordi dens skyldnere ikke kan leve op til sine gældsforpligtelser til banken i tilstrækkeligt omfang, dvs. hvis banken ikke længere kan svare sine kreditorer med de midler, den modtager fra sine debitorer/skyldnere. Pengene er ikke nødvendigvis noget værd i sig selv eller bevis på værdi. De skabes heller ikke først og fremmest af nationalbankerne, men i resten af den finansielle sektor, hvor de opstår i den finansielle kommercielle verden som endogent skabte tilgodehavender q=essensmysticisme&sa=n&start=0 11 Ligevægtsøkonomerne orienterer sig mod bedre vidende, når de hævder, at nationalbanker og stater er den primære kilde til skabelsen af penge. Det kan godt være, at verdens regeringer og centralbanker har kastet sig ud på markedet for at afbøde de kunstige finansielle værdiers fald mod jorden, men de er netop kommet så højt op i kraft af den finansielle sektors fald for fristelsen for at lave sine egne penge. Det, der om noget er i stand til at skabe sin egen efterspørgsel, det er udbuddet af penge. Hvor monetaristerne, EU-kommissionen, DR, Helle Thorning Co, IMF, FED, ECB Steen Bocian, Bjarne Corydon, Margrethe Vestager har lært at udbuddet af arbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel, der ved man, at det kun gælder i deres egen virtuelle verden, hvor man også kan tale om normalkonjunkturer fx, selv om ingen nogen sinde har set sådan en størrelse. 8

9 De markedsmæssigt endogent skabte aktiver, penge, krav på ydelser opstår i de kommercielle banker via udstedelse af kredit. Kun en meget lille procentdel af verdens penge er basispenge, altså likvider udstedt af nationalbankerne. Resten er udtryk for det, der kaldes sekundær likviditet eller M3-penge. Der behøver ikke at være nogen dækning for pengene, og det koster ikke noget at lave dem. Finanskrisen var ikke nogen finanskrise, men en afsløring af, at en stor del af alverdens penge, aktiver, tilgodehavender var skabt ud af den blå luft som urealistiske krav på varer og ydelser. Den side af krisen er ikke ovre, uanset det faktum at det nu er lykkedes sektoren i samarbejde med den amerikanske centralbank at pumpe alverdens børsværdier op i nye historiske højder. For pengenes anden side, skyldnersiden, gældsaspektet i aktiverne, er der stadigt. Alverdens skyldnere kan ikke svare sine formelle forpligtelser, hvorfor de finansielle værdier fortsat er absurde. Problemet, og det står tilbage, uanset hvor meget man fra medier og regeringers side påstår at den finansielle krise er ovre her hos os selv i det høje nord, er, at pengene og hele den finansielle verden er endt op som et på mange måder autarkt fænomen, der skaber (har fået uendeligt mange problemer) problemer for resten af samfundet, for så vit som det er urealistisk, at verden skulle kunne leve op til de pålydende krav, som de få indehavere af alverdens finansielle købekraft formelt står med i forhold til den reelle verdens udbydere af service og varer. Købekraften er så gigantisk og koncentreret hos så få, at det er helt absurd at forestille sig, at verden nogen sinde skulle kunne indfri sine kreditorers fordringer. Det er således den finansielle sektors problem, at den har skabt alt for store og urealistiske fordringer, men også resten af verdens problem, at pengesystemets tilgodehavender har koncentreret sig sådan og lukket sig om sig selv. Via udstedelsen af kredit opstår der friske kontopenge, det sker gennem en konkret regnskabsmæssig bogføring, selve det magiske trick internt i en kommerciel bank, der laver penge ved at give kredit (i første omgang til sig selv). (En kommercielle bank bogfører/skaber en balanceforøgelse ved regnskabsmæssigt at skabe en kreditfordring (et aktiv) såvel som en forpligtelse (et passiv) i forhold til sig selv dvs. ved at skabe et krav om modydelse og bogføre det i banken regnskabsmæssigt som et aktiv, der konkret kan overdrages til andre og fungere som betalingsmiddel af disse, når de har skrevet under på et gældsbevis i forhold til banken om at overtage aktivet og hævet/brugt lånebeløbet) Forud for kreditudstedelsen behøves der altså ikke noget indlån i banken. Det er som beskrevet omvendt, dvs. sådan at forudsætningen for, at en indlånshandel kan finde sted, ligger i, at der forud her for har fundet en kreditstiftelse sted Aus der Vergabe von Krediten entsteht zusätzlich verfügbares Buchgeld durch einen Buchungssatz (eine Geschäftsbank bucht in Form einer Bilanzverlängerung Kreditforderung *Aktiva* sowie Verbindlichkeiten *Passiva* gegen sich selbst Verbindlichkeiten, die üblicherweise als Zahlunsmittel akzeptiert werden). Bei der Kreditvergabe muss kein Erwerbvon Einlagen vorausgegangen sein. Bedingung ist hingegen für ein Einlagengeschäft, dass vorher ein Kreditgeschäft stattgefunden hat. 9

10 Banken skaber penge, som den ikke har, og låner dem ud. Den, der låner disse af banken skabte penge, kan bruge dem som betaling over for tredje part 13. Banken debiteres når lånebeløbet anvendes af bankens låntager, dvs. forpligtelsen (passivet på bankens side) står herefter i forhold til en tredje part (der registrerer samme beløb som et aktiv), der kan være en kontohaver i en anden bank. Hvis låntager viser sig ikke at kunne betale sit lån tilbage, så er banken stadig forpligtet over for den eller dem, der har modtaget de af banken skabte kontopenge. Først når forpligtelsen ender hos banken igen er kreditpengene, kontopengene ophørt med at være. I praksis handler det om, at forøgelsen af penge først og fremmest sker via gældsstiftelse og at de forsvinder, når gælden afdrages. Det komplicerer fortællingen om at gældsbyrden er et isoleret problem for de gældstyngede. For de velstilledes penge/tilgodehavender/rigdom er andres gældsforpligtelser. Fortællingen om at verden bliver rig af penge dækker over falsk bevidsthed. Verden bliver ikke rigere af at sætte sig selv i gæld, af at sætte penge i verden. Penge er ikke andet end kredit- debitrelationer. Når der tales om gældskrise, så handler det præcist om det, at alverdens skyldnere ikke kan låne de penge, der skal til for at afdrage på sin gæld, lige som man har gjort i mere end fyrre år. Forudsætningen for, at bankerne kan skabe penge, er, at markedsværdierne på det, der kan belånes, stiger i pris. Dvs. det der går under betegnelsen realkapital, det er det primære grundlag for udstedelse af penge, samt de afledte finansielle aktiver, altså pengeværdier der er skabt som lån med sikkerhed i fast ejendom fx. De afledte værdier kan nemlig også belånes. Penge er tilgodehavender 14, krav på goder og ydelser, og krav på krav osv. De er ikke noget værd i sig selv, men for så vit, som verden kan honorere de betingelser, som lån og penge er skabt på baggrund af, så virker de. Når de truer med at falde, når de finansielle aktiver ikke tør manifestere sig i realøkonomien dvs. når de ikke tør realisere sig som krav på krav, eller mere konkret, krav på reelle varer og ydelser, af angst for at afsløre sin mangel på realitet, sit kvantitative overmål så er det fordi, der er for mange af dem og fordi de alt for længe er faldet for isoleret og koncentreret i forhold til realøkonomien, og fordi deres pålydende værdier kun kan holdes oppe ved hjælp af nationalbanker og staters intervention, kunstige åndedræt, sådan som vi så i 2008 og http//de.wikipedia.org/wiki/kredittheorie 13 Hermed fungerer lånepengene som andre basispenge, uanset at de ikke er noget værd, og uanset at deres funktion hviler i en tillid til betalingsmidlet, der for langt de fleste brugeres vedkommende bygger på den forestilling, at pengene er noget værd i sig selv hindsides sin økonomiske funktion. Pengenes funktion er betinget af manifest uvidenhed om deres sande karakter, og der er en latent risiko for at pengenes funktion svigter, når dens brugere mister tilliden til dem fordi de opdager, at de faktisk ikke er noget værd! 14 Joseph A. Schumpeter, Das Wesen des Geldes

11 Købekraften, pengene, den finansielle kapital manifesterer sig ekstremt skævt i verdensøkonomien. Normalt, så er det kun de fattigste, der virkelig mærker hvor lidt arbejdskraft er værd i økonomisk forstand. Men skævheden i fordelingen af købekraft er nu så stor også inden for et af de rigeste valutaområder i verdensøkonomien, nemlig euroens, så det er blevet et problem for denne valuta, der ikke kan falde uden at tage hele den økonomiske verdensorden med ned. Derfor interesserer NSA sig voldsomt for, hvad der foregår i tysk politik og erhvervsliv. En række især sydeuropæiske lande inden for EU er ramt af høj arbejdsløshed og stor statsgæld. IMF, EU-kommissionen og ECB forlanger af disse lande, at deres stater skal spare på udgifterne, skride ind og hjælpe sine afdelinger af den finansielle sektor med midler fra IMF og EU, presse lønomkostninger og sociale udgifter ned, sælge statslige og andre offentligt og forbrugerejede aktiver til internationale investorer. Alt sammen sker det i et forsøg på at redde en valuta, som den finansielle kapital har manifesteret sig i, og for at redde de aktiver, som var kunstigt opskruede i markedsværdi, da man havde fuld fart på pengeudstedelsen af penge, finansiel kapital i de kommercielle banker i hele verden. For at redde den finansielle kapitals værdi så må alle andre end de 0,14 % af verdensbefolkningen holde for. 16 Men problemet er skabt af bankerne, fordi de ikke kunne dy sig for at skabe alle disse penge, krav på modydelser ud af den blå luft. Penge er det, der er mest efterspørgsel på i hele verden. Det er fuldstændigt indlysende, hvorfor systemet er endt i krise. Hvordan skulle man nogen sinde overbevise sig selv om, at bankerne kunne lade være med at gøre, hvad man gjorde og gør? Problemet er den måde, som pengene skabes på. Det eneste, der forklarer, at de gældstyngede ikke for længst har vendt ryggen til EU og den monetarisme, pengepolitik, som har styret udviklingen de sidste 40 år, El FMI pide sacar tarjeta roja a las comunidades que incumplan el déficit. IMF går helt uhæmmet ind og forlanger at teknokrater overtager udmøntningen af den politik, som man selv har dikteret i forhold til Spanien. Og man presser hele tiden på for at få sænket lønniveau og sociale standarder i Spanien, såvel som andre steder. Arbejdsløsheden er omkring 26 % i Spanien og over 27 % i Grækenland. Først og fremmest skyldes arbejdsløsheden, at man er med i EU og den monetaristiske politik, som er institutionaliseret i og med hele unionens formelle struktur. Det drejer sig kun om at sikre pengenes købekraft, dem der er udsted alt for mange af, og som for store deles vedkommende er flygtet over i den virtuelle verden, hvorfra de nu virker som uproduktive krav i forhold til alverdens realitet, uden selv at skabe eller at repræsentere nogen form for værdi. Pengene er ikke kun flygtet fra de tabende nationer i syd, men gør det også fra Danmark: Tjn er nok stadig det bedste vidne i forhold til alverdens sorte penge: Hedgefonde har købt store dele af det reelle produktionsapparat op i verden for lånte penge, som så belånes igen, lige så snart de er overtaget, for at lade det lånte beløb gå til dividende til investorerne. Det belaster mange reelle virksomheder til grænsen for hvad de kan bære html 11

12 er, at medierne systematisk misinformerer befolkningerne om de meget klare sammenhænge, der er i problemstillingerne, og som alle peger på dette misfoster af en union samt den måde, som pengene sættes i verden på ud fra en monetaristisk filosofi, der vanvittigt ironisk blev markedsført som inflationsbekæmpelse ved sin introduktion i sluthalvfjerdserne. Inflation i de finansielle værdier var, hvad vi fik, fuldstændigt forudsigeligt, men systematisk fortrængt fra den store kommercielt italesatte sociale selvbeskrivelse. Og nu må verden ofre sig for at redde disse kunstige og helt vanvittigt oppustede inflationsværdier. Men selv om det er et faktum, så kan det stadig forekomme underligt, at 99,86 % af verdens befolkning finder sig i det. EU og den herskende økonomiske orden har problemer med at holde de mange kunstige finansielle markedsværdier oppe. Krisen er systemisk og følger med nødvendighed af den herskende orden. Men den umulige opgave med at holde de kunstige værdier oppe, den står både USA's administration og EU's ledere sammen om. Hvis medierne stille og roligt forklarede, at den herskende ordens problemer ikke behøver at være alles, og at problemet er EU og den herskende orden, så ville det hele forvandle sig til nogle helt andre problemer, end dem der fylder medierne nu. Medierne sætter den politiske dagsorden, styrer den sociale selvbeskrivelse. Budskabet, der bl.a. handler om, at de er en del af problemet, køber de ikke. Det kan ikke betale sig for dem. Mvh. Steen Odense d.12/ Bidrag i bitcoin modtages på: 1EVqbZQ6EEC6Dr1VVm7mcWjZyNCNU1eKRr 12

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen

Læs mere

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012)

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012) Af Cand. Phil. forlægger, forfatter, Steen Ole Rasmussen Facebook Markedsværdi X-faktor (kommentaren til uge 5, 2012) Finanskrisen var resultat af, at markedsværdierne skrumpede i store dele af verden.

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg Teksten er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, som har copyright. Den kan derfor kopieres frit til undervisningsbrug 1 FORLØB: ØKONOMISK KRISESTYRING:

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Global krise. Verdensøkonomien styrer mod Double Dip. Makrokommentar 9. august 2011. Relaterede publikationer: Investering

Global krise. Verdensøkonomien styrer mod Double Dip. Makrokommentar 9. august 2011. Relaterede publikationer: Investering Makrokommentar 9. august 2011 Global krise Relaterede publikationer: Investering Verdensøkonomien styrer mod Double Dip Kreditvurderingsinstituttet S&P nedsatte fredag aften dansk tid USA s langsigtede

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2004 SEK(2004) 204 endelig 2004/0046 (CNB) Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Kold krig og ideologi

Kold krig og ideologi Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for

Læs mere

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Angela Merkels Ferienland!

Angela Merkels Ferienland! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.4/5 2013 Angela Merkels Ferienland! (Soraya Sáenz de Santamaría, den korrupte spanske regerings vicepræsident) Mere end 6 millioner spaniere har fået fingeren. De

Læs mere

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes 1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens

Læs mere

Prædiken Kristi Himmelfartsdag

Prædiken Kristi Himmelfartsdag Prædiken Kristi Himmelfartsdag Salmer: Indgangssalme: DDS 252: Til himmels for den ærens drot Salme mellem læsningerne: DDS 448: Fyldt af glæde over livets under Salme før dåb: DDS 674 v.1-3: Sov sødt,

Læs mere

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Udnyttelse af usædvanlig prisforskel på 2 typer olie DOKUMENTATION

Udnyttelse af usædvanlig prisforskel på 2 typer olie DOKUMENTATION Udnyttelse af usædvanlig prisforskel på 2 typer olie Lige nu er der en helt usædvanlig prisforskel på de to mest handlede olietyper, hvor Brent Crude Oil er 11 til 14 dollar dyrere end WTI Crude Oil. Historisk

Læs mere

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl. Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver

Læs mere

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget

Læs mere

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål Landsmøde 2009 Den danske drøm og 10 konkrete mål 2 Den danske drøm og 10 konkrete mål På Venstres Landsmøde i november 2009 talte Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, om den danske drøm

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) 1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Grækenlands euro-fremtid på spil

Grækenlands euro-fremtid på spil Grækenlands euro-fremtid på spil Greece is running out of hope, its partners are running out of patience, negotiations are running out of time Martin Wolf, FT Side 1/12 Højt spil i Grækenland Side 2/12

Læs mere

BA ØKONOMI HA (JUR) + HA (JUR) I SKAT 2. DEL. Vintereksamen 2008/2009. 3 timer. Varighed: Hjælpemidler:

BA ØKONOMI HA (JUR) + HA (JUR) I SKAT 2. DEL. Vintereksamen 2008/2009. 3 timer. Varighed: Hjælpemidler: HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS BA ØKONOMI HA (JUR) + HA (JUR) I SKAT 2. DEL Vintereksamen 2008/2009 Skriftlig prøve i: Varighed: Hjælpemidler: 25042 FORMUERET II 3 timer Alle Den danske virksomhed K. Jensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2010/11 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi niveau A valgfag Niels Riisgaard Hht3iøa Foreløbig - Oversigt

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2012O0018 DA 09.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 2. august 2012 om yderligere

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20. Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015.

REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20. Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015. REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015. Erhvervsområdet har de seneste år været vant til at se

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statens råderum vokser, men skal denne udvikling standses, er der kun én løsning: Begræns udbudet af statslige tjenesteydelser! Men dette lader

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Penge af navn og af gavn

Penge af navn og af gavn Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

Valutarelaterede obligationer

Valutarelaterede obligationer Valutarelaterede obligationer Strategi Uge 24 Se aktuelle anbefalinger på: Vi ser stadig potentiale i EM landene https://markets.sydbank.dk Vigtige kommende nøgletal: Tyrkiet 17/06 Rentemøde 30/06 Handelsbalancen

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

DKPK Den Kristne Producentkomité

DKPK Den Kristne Producentkomité Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 275 Offentligt DKPK København d. 13-09-08 Styrelsen for Bibliotekogmedier jni@bibliotekogmedier.dk att. Janni Nielsen Høringssvar vedr. Mediesekretariatets

Læs mere

Hvad skal man bruge for at kunne spille? Godt, du og din modspiller har hver især brug for et sæt kort med 60 kort, en mønt til at slå plat og krone

Hvad skal man bruge for at kunne spille? Godt, du og din modspiller har hver især brug for et sæt kort med 60 kort, en mønt til at slå plat og krone Hvad skal man bruge for at kunne spille? Godt, du og din modspiller har hver især brug for et sæt kort med 60 kort, en mønt til at slå plat og krone med og nogle brikker til at holde regnskab med din Pokémons

Læs mere

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere