ERHVERVSLIVETS KONKURRENCE-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERHVERVSLIVETS KONKURRENCE-"

Transkript

1 Randers Kommune ERHVERVSLIVETS KONKURRENCE- KRAFT I RANDERS KOMMUNE ANDET UDKAST OKTOBER 2007

2 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Martin Thelle og Mikkel Egede Birkeland Randers Kommune Dato: 19. oktober 2007 ISBN: Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Konkurrencekraft og de fire vækstdrivere Konkurrencekraft i Århus-området og i Randers Grundlaget for benchmarkingen... 4 Kapitel 2 Østjyllands konkurrencekraft Iværksætteri Videnopbygning og deling Menneskelige ressourcer Informations- og kommunikationsteknologi (ikt) Kapitel 3 Iværksætteri og menneskelige ressourcer i Randers Kommune Bilag

4 Kapitel 1 KONKURRENCEKRAFT OG DE FIRE VÆKSTDRIVERE 1.1. KONKURRENCEKRAFT I ÅRHUS-OMRÅDET OG I RANDERS Dette notat dokumenterer at Randers har en udfordring på innovationsområdet som byen deler med resten af det østjyske område omkring Århus. Der er gode rammebetingelser for innovation i form af højt kvalificeret arbejdskraft, stærke videninstitutioner og højt niveau af viden om informations og kommunikationsteknologi i Østjylland, men sammenstillingen af indikatorer i benchmarkingen giver alligevel et billede af svagheder på nogle innovationsområder. Det er omkring netværk, samspil mellem erhvervsliv og videninstitutioner og innovationskultur i virksomhederne. På disse områder peger analysen på at andre byområder som for eksempel Trekantområdet er længere fremme. Med et målrettet arbejde med at styrke dette felt kan området udnytte de mange investeringer i forskning og udvikling til fulde, og innovationspotentialet i områdets mange globalt orienterede virksomheder kan udløses det gælder især for de små og mellemstore virksomheder. Arbejdet med at skabe en netværkskultur og en udbredt innovationskultur i virksomhederne er den største udfordring, og den kræver et langsigt og storstilet arbejde, som omfatter et samarbejde i både regionen og mellem de større byer i området. Der skal tages udgangspunkt i erhvervslivets reelle udfordringer, og områdets videninstitutioner bør inddrages tæt og tidligt i processen. En række personlige dybdeinterviews med topledere i toneangivende virksomheder i Randers Kommune bekræfter at de ovenstående udfordringer også gælder for de globalt orienterede vækstvirksomheder i Randers. Endvidere bekræfter en helt ny måling fra Epinion-Capacent at et bredere udsnit af virksomhedslederne deler dette syn på udfordringerne GRUNDLAGET FOR BENCHMARKINGEN Hvad kan vi bruge benchmarkingen til? Vi har udarbejdet en benchmarking-analyse for at kortlægge Randers nuværende konkurrencekraft. Det giver information om styrker og muligheder for udvikling. Resultaterne giver input til hvilke indsatsområder det kunne være relevant at se nærmere på i forbindelse med en ny erhvervspolitik. Benchmarkingen skal imidlertid kombineres med andre analyser, fx virksomhedsanalysen fra Epinion-Capacent, og diskussioner med erhvervslivet. For at opnå den nødvendige indsigt til at kunne pege på konkrete indsatsområder, skal resultaterne diskuteres med centrale aktører i den lokale og regionale erhvervspolitik som fx er- 4

5 hvervsrådet, brancheorganisationer og Væksthuset. 1 En dialog med virksomheder er også et centralt led i at opbygge viden om udviklingsbehov. De ovenstående input vil kunne danne det grundlag for kommune og erhvervsliv der skal til skabe konkrete initiativer der kan løfte konkurrencekraften. Benchmarkingen er et første input som ikke kan stå alene, men som er et godt værktøj til at få et faktabaseret overblik over styrker og udviklingsmuligheder. Hvem benchmarker vi? Vores fokus er på Randers Kommune. Men Randers Kommune er ikke isoleret fra sine omgivelser. Det tager fx kun 20 minutter at køre fra Randers til Århus, og det gør at Århus Universitet også er Randers universitet. Det samme gælder for Væksthuset og en række andre initiativer og institutioner. Både arbejdsmarkedet, iværksætter- og innovationssystemet er tværkommunalt, og derfor ser vi på Randers situation ud fra Østjyllands konkurrencekraft. Desuden er det relevant at holde øje på hvordan Aalborgområdet klarer sig idet nogle virksomheder i Randers orienterer sig mod Aalborg. Østjylland er her defineret som området fra Randers i nord til Odder i syd og Silkeborg mod vest. 2 I Kapitel 2 sammenligner vi Østjylland med henholdsvis Københavnsområdet, Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Når det gælder etableringen af nye virksomheder og menneskelige ressourcer retter vi fokus mod Randers Kommune. I Kapitel 3 sammenligner vi Randers med ni andre danske bykommuner på især præstationer på iværksætteri og menneskelige ressourcer. Hvad benchmarker vi og hvorfor? Benchmarkingen er bygget op omkring fire vækstdrivere som bl.a. OECD 3 og Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4 har fremhævet som afgørende for den regionale værdiskabelse. 5 Vækstdriverne iværksætteri, videnopbygning og deling, menneskelige ressourcer samt informations- og kommunikationsteknologi har siden fået en central plads i strategi- og handlingsplaner i alle seks vækstfora i Danmark. 1 For Væksthuset se 2 Østjylland omfatter her følgende kommuner: Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Århus, Skanderborg, Silkeborg og Odder. 3 Se OECD (2001) The New Economy Beyond the Hype. The OECD Growth Study. 4 Se Copenhagen Economics og Inside Consulting (2004), Regionernes konkurrenceevne. Udarbejdet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ikt indgik ikke i denne analyse, men blev efterfølgende tilføjet. 5 Et udvalg af indikatorerne er offentligt tilgængelige på EBST s hjemmeside: under regional udvikling. 5

6 Tankegangen er at en stærk konkurrencekraft giver et erhvervsliv med høj værdiskabelse. Konkurrencekraften udgøres af præstationer i erhvervslivet på fire felter. De fire felter er vækstdriverne; jf. Figur 1.1. Figur 1.1 Indikatormodellen for regional konkurrencekraft Kilde: RegLab og Copenhagen Economics Indikatorerne på præstationer og rammebetingelser er baseret på flere kilder. Nogle indikatorer er beregnet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik mens andre er indsamling ved hjælp af spørgeskemametoder. Der er i hvert tilfælde brugt de senest tilgængelige data og dermed varierer året hvor indikatoren er indsamlet. For eksempel er indikatoren for antal globale iværksættere fra perioden , mens indikatoren for samspil om innovation er fra en spørgeskemaundersøgelse i Østjyllands samlede konkurrenceevne er opgjort som summen af indikatorerne for erhvervslivets præstationer i området inden for de fire vækstkilder. Alle indikatorer er vist i bilaget med en henvisning til hvilken vækstdriver den hører under. Som det fremgår af Figur 1.1, hører der nogle rammebetingelser til hver vækstkilde. Det er rammebetingelserne i området der gør virksomhederne og dermed erhvervslivet i stand til at skabe gode præstationer. Rammebetingelserne kan påvirkes gennem erhvervspolitikken i området. Hvis der skabes effektive initiativer på et felt, så påvirker det rammebetingelserne. Det gør det muligt for virksomhederne at skabe gode resultater som øger værdiskabelsen, de ansattes løn, beskæftigelsen og i sidste ende velstanden i området. 6

7 Kapitel 2 ØSTJYLLANDS KONKURRENCEKRAFT Vi måler Østjyllands konkurrencekraft ved at samle erhvervslivets præstationer på de fire vækstdrivere ved hjælp af de senest tilgængelige data. Derefter fokuserer vi på hver af vækstdriverne og sammenholder områdets rammebetingelser med præstationerne for derigennem at komme med et bud på hvor der ligger fælles svagheder og udfordringer for Østjylland og Randers. Østjyllands præstationer ligger samlet set ikke i top når vi ser på vidensamfundets vækstdrivere. Det giver sig udslag i at Østjylland er placeret på en femteplads af de syv områder vi benchmarker; jf. Figur 2.1. Figur 2.1 Samlet konkurrencekraft i Østjylland Præstationer 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 - Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Et øjekast på præstationerne på de enkelte vækstdrivere afslører at Østjylland placerer sig i midterfeltet på alle vækstdrivere, men Østjylland står svagest på videnopbygning og deling samt iværksætteri i sammenligningen med de andre byområder; jf. Tabel

8 Tabel 2.1 Erhvervslivets præstationer på de fire vækstdrivere Vækstdriver Østjyllands placering blandt 7 byområder Iværksætteri 5 Videnopbygning og deling 5 Menneskelige ressourcer 3 Informations- og kommunikationsteknologi 3 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Rammebetingelserne, der er med til at afgøre hvor godt erhvervslivet kan præstere, tilsiger ellers bedre præstationer. Faktisk er områdets rammebetingelser i top på en del områder. Kun på videnopbygning og deling er der klare svagheder at spore på områdets rammebetingelser; jf. Tabel 2.2. Tabel 2.2 Erhvervslivets rammebetingelser på de fire vækstdrivere Vækstdriver Østjyllands placering blandt 7 byområder Iværksætteri 1 Videnopbygning og deling 3 Menneskelige ressourcer 2 Informations- og kommunikationsteknologi 1 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Når vi ser nærmere på svaghederne under videnopbygning og deling, finder vi at områdets største svaghed er innovation. På de fleste former for innovation (som fx brugerdreven innovation og forskningsdreven innovation) klarer områdets sig beskedent sammenlignet med de andre områder. Desuden starter der relativt få nye, innovative virksomheder i Østjylland. 6 Disse svagheder skyldes en kombination af flere faktorer. Der er et beskedent samspil mellem videninstitutioner og erhvervsliv, og der er en svagere kultur for netværk og videndeling mellem virksomhederne end i de andre områder. Desuden mangler der fokus på strategi og udvikling i virksomhederne og virksomhedskulturen i virksomhederne er mindre innovativ end i de områder vi sammenligner Østjylland med. Og endeligt har der været mindre fokus på innovative iværksættere i rådgivningssystemet. 6 Man skal være opmærksom på at datagrundlaget på iværksætterne er fra og derfor ikke fanger om andelen af globale iværksættere har ændret sig i de seneste år. 8

9 I det følgende ser vi nærmere på de enkelte vækstdrivere for at komme tættere på hvilke områder man bør se nærmere på i et udviklingsperspektiv IVÆRKSÆTTERI Inden for iværksætteri er det især på sammensætningen af områdets iværksættere at Østjylland står over for en udfordring. Der er brug for flere vækstiværksættere der orienterer sig mod det internationale marked. Der er indikationer på at der starter få iværksættere i Østjylland. Datagrundlaget for iværksætteri strækker sig dog tilbage til perioden for nogle af indikatorerne hvilket gør at konklusionen skal undersøges nærmere med nyere tal. Erhvervslivets præstationer på iværksætteri Erhvervslivets præstationer på iværksætteri måler vi ved hjælp af indikatorer på antal nystartede virksomheder, hvor mange af de nye virksomheder der har overlevet og er i vækst, og hvor mange der henvender sig til det internationale marked. Enkelte indikatorer måler vi ved hjælp af data fra fordi de er de seneste kvalitetssikrede data på regionalt niveau. Østjylland overgår Aalborgområdet og Esbjergområdet på iværksætteri. Derimod ligger både Herningområdet, Københavnsområdet, Trekantområdet og Odenseområdet over Østjylland; jf. Figur

10 Figur 2.2 Erhvervslivets præstationer på iværksætteri 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Ser vi nærmere på præstationerne under iværksætteri, så viser det sig at der starter mange virksomheder i området. 7 Derimod rækker præstationerne for vækst i de nye virksomheder højest til en middelplacering fordi der er færre virksomheder der kommer ind i et vækstforløb end i de andre områder. Det er dog på feltet omkring de internationale iværksættere at Østjylland har de største udfordringer. Østjylland har få iværksættere med globalt potentiale. Der er få der eksporterer ud af regionen, og der er en begrænset anvendelse af venturekapital og andre former for vækstkapital som kan bære virksomhederne ud på et større marked end det danske. 7 Dette er også i overensstemmelse med nyere data for antal nyetableringer fra Randers, jf. kapitel 3. 10

11 Tabel 2.3 Delindeks for præstationer på iværksætteri Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Nye etableringer 2 Vækst i nye virksomheder 5 Internationale iværksættere 6 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Østjyllands rammebetingelser på iværksætteri Østjyllands rammebetingelser på iværksætteri er imidlertid gode. Af de syv områder i benchmarkingen har Østjylland den bedste placering; jf. Figur 2.3. Figur 2.3 Områdets rammebetingelser på iværksætteri 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Der er styrker på en lang række felter inden for iværksætteri der burde give Østjyllands erhvervsliv mulighed for at præstere godt på iværksætteri. Iværksætterkompetencerne synes at være på plads med hensyn til uddannelsesniveau og branchekendskab. Med hensyn til adgang til venturekapital og banklån er erhvervslivets vurdering bedre end i de andre områder. Dette kan dog dække over at adgangen til kapital gene- 11

12 relt kan forbedres i Danmark. Adgangen til kapital er blot mere begrænset i andre dele af Danmark. Tabel 2.4 viser at det kun er på iværksætterkulturen at Østjylland klarer sig dårligt. Sammenlignet med de andre seks områder ligger Østjylland i bund på indikatorer for iværksættervilje og befolkningens holdning til iværksættere. Eftersom der er gode præstationer på nyetableringer så vurderer vi dog at det næppe er et stort problem. Tabel 2.4 Delindeks for rammebetingelser på iværksætteri Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Erhvervsservice 2 Offentlige rådgiveres henvisning til private rådgivere 2 Iværksætterkompetencer 1 Finansiering af iværksættere 1 Iværksætterkultur 6 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen VIDENOPBYGNING OG DELING Inden for vækstdriveren videnopbygning og deling kan vi finde store svagheder i præstationerne. Der er en forholdsvis lav innovationsaktivitet i virksomhederne og få virksomheder er markedsledende på innovation. På rammebetingelserne for videnopbygning og -deling er der blandede resultater. De svage præstationer synes bl.a. at hænge sammen med en begrænset innovationskultur i virksomhederne og beskedent samspil med videninstitutioner og med andre virksomheder. Der synes at være et behov for at fokusere mere på netværk og udvikling af klyngerelationer. Det gør videnopbygning og deling til et at de vigtigste udviklingsområder når områdets præstationer skal forbedres. Erhvervslivets præstationer på videnopbygning og deling Virksomhederne er mindre innovative i Østjylland end i Trekantområdet, Odenseområdet, Københavnsområdet og Herningområdet. Det giver Østjylland en femteplads på videnopbygning og deling foran Aalborgområdet og Esbjergområdet; jf. Figur

13 Figur 2.4 Erhvervslivets præstationer på videnopbygning og deling 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Femtepladsen skyldes at området ligger svagt på andelen af virksomheder der er produktinnovative samt på andelen der er innovative inden for salg, markedsføring og branding. På andelen af virksomheder der er procesinnovative har Østjylland gode præstationer. Samtidig er der relativt få virksomheder der vurderer at de er markedsførende inden for henholdsvis brugerdreven innovation og forskningsdreven innovation. Det er en af årsagerne til at Østjylland har en lav placering på innovationsniveauet; jf. Tabel

14 Tabel 2.5 Delindeks for præstationer på videnopbygning og deling Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Innovationsaktivitet 5 Innovationsniveau 6 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Østjyllands rammebetingelser på videnopbygning og deling Med en tredjeplads på rammebetingelserne for videnopbygning og deling ser Østjylland ud til at klare sig pænt. Her er det overordnede billede at rammebetingelserne er meget ens; jf. Figur 2.5. Figur 2.5 Områdets rammebetingelser på videnopbygning og deling 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Under overfladen viser der sig dog både klare styrker og svagheder for Østjylland. På den positive side kan man fremhæve at medarbejderne er forandringsparate og der er god adgang til risikovillig kapital. 14

15 Med til plus-siden hører også at der er et højt kompetenceniveau og uddannelsesniveau blandt ledere og medarbejdere. Der er fx mange højtuddannede hvilket trækker virksomhedernes evne til at absorbere viden op. Til gengæld er der svagheder på især virksomhedernes klyngerelationer og på samspil om innovation. Der er mange konkurrenter og relaterede virksomheder, og det skaber ideelle muligheder for samarbejde om innovation, men Østjylland ligger alligevel svagt når det gælder netværk mellem virksomheder og videndelingsrelationer. Derfor ender Østjylland på en sjetteplads ud af de syv områder på klyngerelationerne; jf. Tabel 2.6. Vi kan også finde udfordringer når det gælder ledelse af innovation. Her er der svagheder i innovationskulturen, dvs. det systematiske arbejde med innovation i virksomhederne, hvilket kan virke som en barriere for videnopbygning og videnspredning. Tabel 2.6 Delindeks for rammebetingelser på videnopbygning og deling Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Regional innovationskapacitet 2 Samspil om innovation 5 Klyngerelationer 6 Virksomhedernes absorbtionskapacitet 2 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen MENNESKELIGE RESSOURCER Der er et generelt højt uddannelsesniveau i Østjyllands virksomheder hvilket hænger sammen med et stort udbud af uddannelser på alle niveauer, en høj kvalitet i uddannelserne, og en høj tilgængelighed til området. Til gengæld er der tegn på strukturelle svagheder i udnyttelsen af de menneskelige ressourcer. Området ligger svagt på andelen af virksomheder der bruger megen tid på strategi, og udbredelsen af fleksible organisationsformer er beskeden. Erhvervslivets præstationer på menneskelige ressourcer Østjylland indtager en tredjeplads af de syv områder på menneskelige ressourcer efter Københavnsområdet og Trekantområdet; jf. Figur

16 Figur 2.6 Erhvervslivets præstationer på menneskelige ressourcer 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Det formelle uddannelsesniveau i virksomhederne er godt i Østjylland. Der er mange ledere og medarbejdere med et højt uddannelsesniveau. Lidt svagere står det til på udnyttelsen af kompetencerne via ledelse og organisation. Her indtager Østjylland en placering i midterfeltet; jf. Tabel 2.7, bl.a. fordi fokus på den strategiske ledelse er lav og fordi udbredelsen af fleksible organisationsformer er begrænset. Tabel 2.7 Delindeks for præstationer på menneskelige ressourcer Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Formelt uddannelsesniveau i virksomhederne 2 Udnyttelse af kompetencerne via ledelse og organisation 4 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Østjyllands rammebetingelser på menneskelige ressourcer På rammebetingelserne på menneskelige ressourcer er det kun Københavnsområdet der overgår Østjylland; jf. Figur

17 Figur 2.7 Områdets rammebetingelser på menneskelige ressourcer 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Der er et stort antal uddannelsespladser. Det gælder ikke mindst på den mellemlange og lange videregående uddannelser. Desuden er der en høj kvalitet i uddannelsesudbuddet på alle niveauer. Tilsammen giver det en førsteplads i benchmarkingen på områdets udbud af kompetencer af høj kvalitet; jf. Tabel 2.8. På områdets attraktivitet og tilgængelighed bliver det til en placering som nummer to. Der er en høj tilgængelighed, men visse svagheder i attraktiviteten på grund af lavt rådighedsbeløb og høje udgifter til folkeskole samt sport og fritid. Også på ledelses- og organisationsudvikling ligger Østjylland højt blandt de syv områder. Det skyldes at der både er en god adgang til professionelle ledere og til relevante lederuddannelser. 17

18 Tabel 2.8 Delindeks for rammebetingelser på menneskelige ressourcer Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Regionens udbud af kompetencer af høj kvalitet 1 Regionens attraktivitet og tilgængelighed 2 Ledelses- og organisationsudvikling 2 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI (IKT) Udbredelsen og anvendelsen af ikt i virksomhederne i Østjylland indtager en midterposition blandt de syv områder. Benchmarkingen af rammebetingelser peger imidlertid på at området har et stærkt fundament for at øge ikt-udbredelsen. Arbejdskraftens ikt-kompetenceniveauet er højt og viden-institutionerne er samlet førende på området. Derimod er de svage rammer på relevant internethastighed utvivlsomt af en mere midlertidig karakter. Det må forventes at rammerne på dette område om få år er harmoniseret mellem forskellige dele af Danmark. Erhvervslivets præstationer på ikt De samlede præstationer på ikt rækker til en tredjeplads for Østjylland. Bedre præstationer findes i Københavnsområdet og Trekantområdet; jf. Figur

19 Figur 2.8 Erhvervslivets præstationer på ikt 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Østjylland indtager en midterplacering på næsten alle områder i benchmarkingen af præstationer på ikt. Det gælder udbredelse af ikt i virksomhedernes forretningsprocesser (administration, produktion, køb/salg, markedsføring, etc.), virksomhedernes evne til at integrere forskellige typer af ikt-systemer i virksomhederne, samt andelen af virksomheder der har integreret ikt i deres produkter eller ydelser; jf. Tabel 2.9. Tabel 2.9 Delindeks for præstationer på ikt Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Generel ikt-anvendelse 3 Ikt-integration 3 Ikt i produkter og serviceydelser 3 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Østjyllands rammebetingelser på ikt Ikt-rammebetingelserne ligger overordnet set i top i Østjylland; jf. Figur

20 Figur 2.9 Områdets rammebetingelser på ikt 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Når vi ser på de underliggende faktorer er der store forskel i rammebetingelserne. Iktinfrastrukturen er relativt svag i Østjylland idet området har den laveste udbredelse af relevant internethastighed blandt borgere og virksomheder. Det er dog tvivlsomt om dette vil være en væsentlig barriere fremover med den stigende harmonisering af udbud. På adgangen til ikt-viden er Østjylland derimod i top. Der er topplaceringer på basal iktviden i befolkningen og på adgang til ikt-specialister i arbejdsstyrken. Desuden er der et pænt udbud af ikt-konsulentvirksomheder, og de lokale videninstitutioner har gode iktkompetencer. Tabel 2.10 Delindeks for rammebetingelser på ikt Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Ikt-infrastruktur 5 Adgang til ikt-viden 1 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. 20

21 Kapitel 3 IVÆRKSÆTTERI OG MENNESKELIGE RESSOURCER I RANDERS KOMMUNE I dette kapitel ser vi på iværksætteri og menneskelige ressourcer i Randers Kommune. Resultaterne indikerer at der for det første kan der være et potentiale i en øget indsats på iværksætteri. Randers præstationer har de samme udfordringer som resten af Østjylland, men udfordringerne er større for Randers. Især fordi der ikke er tegn på omstilling til mere globalt orienterede erhverv i Randers gennem iværksætteri. Til gengæld indikerer de nyeste data på selskabsdemografi at Randers i de seneste år er styrket på antallet af ny-etableringer. For det andet har Randers modsat Østjylland en udfordring på de menneskelige ressourcer. En relativ lille andel af de beskæftigede der bor i kommunen har en videregående uddannelse, og ikke mindst på de lange videregående uddannelser ligger Randers lavt. På toplederniveau finder vi en lignende tendens. Til gengæld er der tegn på forbedringer på uddannelsesfronten. Tilflytternes uddannelsesniveau ligger nemlig pænt for Randers. Iværksætteri i Randers De seneste analyser indikerer at der opstår mange nye virksomheder i Randers. Således har Randers en overvægt af helt unge selskaber, dvs. etableret inden for de seneste to år. Det gælder når man sammenligner Randers med andre kommuner, men også når man sammenligner med landsgennemsnittet; jf. Figur 3.1. Figur 3.1 Selskabsdemografi i Randers og i Danmark Fordeling af selskaber på aldersgrupper pba. SE-numre fra KOB-databasen 14% 12% 10% 10% 9% 13% 12% 8% 6% 4% 2% 2% 2% 2% 2% 3% 3% 3% 3% 4% 3% 5% 4% 4% 4% 4% 5% 4% 4% 6% 6% 0% 12 år gamle 11 år gamle 10 år gamle 9 år gamle 8 år gamle 7 år gamle Randers Kilde: KOB-databasen og Randers Udviklings- og erhvervsråd 6 år gamle Danmark 5 år gamle 4 år gamle 3 år gamle 2 år gamle Højest 1 år gamle Det er vigtigt at de nystartede virksomheder kommer ind i et positivt vækstforløb. I perioden havde 13 procent af iværksætterne i Randers en årlig beskæftigelsesvækst på over 40 procent. Dermed lå Randers i den laveste tredjedel målt på antal vækstiværksættere sammenlignet med de andre danske bykommuner; jf. Figur

22 Figur 3.2 Vækstiværksættere i Randers og andre danske bykommuner Procent iværksættere med mindst 40 pct. beskæftigelsesvækst fra 2001 til Herning Horsens Esbjerg Kolding Roskilde Odense Aalborg Vejle Randers Århus Note: Kommunerne med de 10 største by i provinsen sammenlignes. Kilde: RegLab Fokusanalyse, Fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik På andelen af iværksættere inden for de globale erhverv indtager Randers også en placering blandt den laveste tredjedel i perioden I den periode var andelen af nystartede virksomheder inden for de globale erhverv lav og hvis det ikke har ændret sig siden 2003, kan der blive problemer med at styrke de globale erhverv i samme grad som det sker andre steder i Danmark. Ud af de andre bykommuner i sammenligningen er det kun Horsens der havde en lavere andel end Randers, hvorimod både Århus og Aalborg lå højere; Figur

23 Figur 3.3 Globale iværksættere i Randers og andre danske bykommuner Procent iværksættere der er inden for de globale erhverv i perioden Århus Aalborg Herning Odense Roskilde Kolding Vejle Esbjerg Randers Horsens Note: Kommunerne med de 10 største by i provinsen sammenlignes. Kilde: RegLab Fokusanalyse, Fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik For at høste den fulde gevinst af de mange nystartede virksomheder skal de ind i et vækstforløb og det skal sikres at eksportpotentialet i de nye virksomheder udnyttes. Det er særlig vigtigt når man de næste 4-5 år står med store årgang af helt nye selskaber, der skal igennem en vækst- og internationaliseringsfase. Denne udfordring skal erhvervsservicen være klar til. Menneskelige ressourcer i Randers Randers ligger lavt på de beskæftigedes uddannelsesniveau. Selvom Østjylland som et hele præsterer godt på dette punkt, så ligger Randers sidst af de ti sammenligningskommuner. De personer der mangler i Randers er fortrinsvis personer med lange videregående uddannelse. I hele Østjylland har 29 procent af de beskæftigede en videregående uddannelse mens samme tal er 22 procent for Randers; jf. Figur

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson s iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Iværksætteri Styrke den regionale iværksætterkultur Sikre stærke iværksætterkompetencer Styrke et attraktivt kapitaludbud

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer. Vækstforum. Markedsvilkår. Virksomhederne

Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer. Vækstforum. Markedsvilkår. Virksomhederne Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer Herning 12. november 2008 v/ Bent Mikkelsen Markedsvilkår og rammevilkår Statslige rammevilkår -Skat -Afgifter -Regulering Markedsvilkår

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Overvågningsnotat 2012

Overvågningsnotat 2012 Overvågningsnotat 2012 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

:Erhvervsstrategi Trekantområdet :Fra industriel succesregion til førende klyngeøkonomi

:Erhvervsstrategi Trekantområdet :Fra industriel succesregion til førende klyngeøkonomi :Erhvervsstrategi Trekantområdet :Fra industriel succesregion til førende klyngeøkonomi :Trekantområdets :Styrker Til Vidensamfund :Trusler Fra Industrisamfund :Svagheder :Muligheder 01 :Styrker Mange

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Iværksætteri i uddannelsessystemet

Iværksætteri i uddannelsessystemet Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE-

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- Væksthus Midtjylland PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- DER I DEN LOKALE ERHVERVSSER- VICE I REGION MIDTJYLLAND TABELLER MED NØGLETAL FOR VEJLEDTE OG ALLE VIRKSOMHEDER (REV.) 9. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter:

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Bilag 2. Innovation Monitor 2008 metode og datagrundlag

Bilag 2. Innovation Monitor 2008 metode og datagrundlag Bilag2. InnovationMonitor2008 metodeogdatagrundlag November2008 INDHOLD 1.KortomMetodeniInnovationMonitor,2008... 3 2.Benchmarkingmedudgangspunktidenregionalevækstmodel... 3 2.1.Datagrundlagfordenregionalevækstmodel...

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLING I BALLERUP KOMMUNE. - Resultater af vejledningen i Iværksætterhuset og fakta om erhvervslivets præstationer i Ballerup

ERHVERVSUDVIKLING I BALLERUP KOMMUNE. - Resultater af vejledningen i Iværksætterhuset og fakta om erhvervslivets præstationer i Ballerup ERHVERVSUDVIKLING I BALLERUP KOMMUNE - Resultater af vejledningen i Iværksætterhuset og fakta om erhvervslivets præstationer i Ballerup INTRODUKTION HOVEDRESULTATER Del 1) Brugernes udbytte af vejledningen

Læs mere

(Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til. økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015)

(Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til. økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015) (Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til temadrøftelsen omiværksætteri vil blive gennemgået på økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015) Temadrøftelse om iværksætteri i Økonomiudvalget Tirsdag

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Vedrørende dagsordenens pkt. 6. Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden

Vedrørende dagsordenens pkt. 6. Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden 20. april 2006 Vedrørende dagsordenens pkt. 6 /lnj-ebst Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden 2006-2013. Pr. 1. januar 2007 får de regionale vækstfora ansvaret for at

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Udgangspunkt for vækst i Region Nordjylland De første skridt til faktabaseret grundlag

Udgangspunkt for vækst i Region Nordjylland De første skridt til faktabaseret grundlag Udgangspunkt for vækst i Region Nordjylland De første skridt til faktabaseret grundlag Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics Aps og Inside-Consulting Oktober 2005 Det midlertidige vækstforum i Region

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Største vækst i befolkningstallet efter København og Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Største vækst i befolkningstallet efter København og Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE September 2016 Største vækst i befolkningstallet efter København og Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER SEPTEMBER 2016 INDLEDNING September-udgaven af Vækstbarometeret

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014 Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

ERHVERV I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

ERHVERV I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN ERHVERV I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Erhverv i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Udgangspunkt for vækst i Region Sjælland De første skridt til et faktabaseret grundlag

Udgangspunkt for vækst i Region Sjælland De første skridt til et faktabaseret grundlag Udgangspunkt for vækst i Region Sjælland De første skridt til et faktabaseret grundlag Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics ApS og Inside Consulting Oktober 2005 Inside Consulting ERHVERVSANALYSE

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Analysegrundlag for Vækstforum Midtjylland 1

Analysegrundlag for Vækstforum Midtjylland 1 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Analysegrundlag for Vækstforum Midtjylland 1 Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk 1. Arbejdets udgangspunkt Ifølge loven om erhvervsfremme

Læs mere

Iværksætterkonference Viborg 10. september 2008 v/ Bent Hansen

Iværksætterkonference Viborg 10. september 2008 v/ Bent Hansen Iværksætterkonference Viborg 10. september 2008 v/ Bent Hansen Et kompetent erhvervsfremmesystem har lagt afgørende vægt på, at vi får etableret en sammenhængende og kompetent erhvervsfremmesystem, der

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen? Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet

Læs mere

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1.267.000 indbyggere, og indbyggertallet har været svagt stigende de seneste

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Læs side VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Læs side VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE December 2016 Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere Læs side 17-18 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER DECEMBER 2016 INDLEDNING

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder

Læs mere

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

Udfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28.

Udfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. Udfordringer for de fynske virksomheder Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. april 2010 Baggrunden for i dag Lindø-værftets lukning er anledningen En fælles kommunal

Læs mere

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13 KKR Midtjylland 10. juni 2011 Status 1. januar 31. maj 2011 Strategi 2011-13 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) 1. januar 31. maj 2011 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere

Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere Godt syv ud af ti af de ca. 88.000 virksomheder oprettet i perioden 2005-2009 er skabt af enten faglærte eller ufaglærte iværksættere. Udover det høje antal

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : Ny analyse fra Akademikernes A-kasse viser da også, at Vejle er den bedste

Læs mere

ERHVERVSANALYSE AF FREDENSBORG KOMMUNE

ERHVERVSANALYSE AF FREDENSBORG KOMMUNE ERHVERVSANALYSE AF FREDENSBORG KOMMUNE Erhvervsanalyse af Fredensborg Kommune Denne rapport præsenterer resultaterne fra en erhvervsanalyse af Fredensborg Kommune, som IRIS Group har gennemført i efteråret

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED

SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED 2 3 SÅDAN LIGGER REGIONERNE NYE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Regional benchmarking Globaliseringen er ikke

Læs mere

Udgangspunkt for vækst i Region Midtjylland De første skridt til et faktabaseret grundlag

Udgangspunkt for vækst i Region Midtjylland De første skridt til et faktabaseret grundlag Udgangspunkt for vækst i Region Midtjylland De første skridt til et faktabaseret grundlag Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics ApS og Inside Consulting Oktober 2005 Inside Consulting ERHVERVSANALYSE

Læs mere

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern?

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? www.estatistik.dk 04-05-2009 Disposition for faktabaseret iværksætterpolitik

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

Udgangspunktet for vækst i Midtjylland Faktabaseret analyse af regionens vigtigste udfordringer

Udgangspunktet for vækst i Midtjylland Faktabaseret analyse af regionens vigtigste udfordringer Det midlertidige vækstforum i Region Midtjylland Udgangspunktet for vækst i Midtjylland Faktabaseret analyse af regionens vigtigste udfordringer Oktober 2005 Side 1 af 43 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse

Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om godkendelse

Læs mere

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune Maj, 2016 Erhvervsservice i Norddjurs Kommune 1. INDLEDNING Formålet med dette notat er at sætte fokus på brugere af Norddjurs Kommunes erhvervsservice. Notatet beskriver antallet af brugere og tegner

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Forholdet mellem land og by

Forholdet mellem land og by Forholdet mellem land og by Region Midtjylland Kick-off konferencen Fremtiden begynder her Silkeborg, den 27. oktober 2010 Flemming Just Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi www.sdu.dk/ime Vækstfaktorer

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd UDKAST Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 8 7 Kontrakt 8 7.1 Ny kontrakt

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6 Indhold Indledning... 2 Overordnede anbefalinger for vækst og jobskabelse... 3 Uddannelse som vækstmotor... 6 LO s anbefalinger på uddannelsesområdet... 7 Sammenhæng mellem uddannelsesindsats, styrkepositioner

Læs mere