ERHVERVSLIVETS KONKURRENCE-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERHVERVSLIVETS KONKURRENCE-"

Transkript

1 Randers Kommune ERHVERVSLIVETS KONKURRENCE- KRAFT I RANDERS KOMMUNE ANDET UDKAST OKTOBER 2007

2 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Martin Thelle og Mikkel Egede Birkeland Randers Kommune Dato: 19. oktober 2007 ISBN: Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Konkurrencekraft og de fire vækstdrivere Konkurrencekraft i Århus-området og i Randers Grundlaget for benchmarkingen... 4 Kapitel 2 Østjyllands konkurrencekraft Iværksætteri Videnopbygning og deling Menneskelige ressourcer Informations- og kommunikationsteknologi (ikt) Kapitel 3 Iværksætteri og menneskelige ressourcer i Randers Kommune Bilag

4 Kapitel 1 KONKURRENCEKRAFT OG DE FIRE VÆKSTDRIVERE 1.1. KONKURRENCEKRAFT I ÅRHUS-OMRÅDET OG I RANDERS Dette notat dokumenterer at Randers har en udfordring på innovationsområdet som byen deler med resten af det østjyske område omkring Århus. Der er gode rammebetingelser for innovation i form af højt kvalificeret arbejdskraft, stærke videninstitutioner og højt niveau af viden om informations og kommunikationsteknologi i Østjylland, men sammenstillingen af indikatorer i benchmarkingen giver alligevel et billede af svagheder på nogle innovationsområder. Det er omkring netværk, samspil mellem erhvervsliv og videninstitutioner og innovationskultur i virksomhederne. På disse områder peger analysen på at andre byområder som for eksempel Trekantområdet er længere fremme. Med et målrettet arbejde med at styrke dette felt kan området udnytte de mange investeringer i forskning og udvikling til fulde, og innovationspotentialet i områdets mange globalt orienterede virksomheder kan udløses det gælder især for de små og mellemstore virksomheder. Arbejdet med at skabe en netværkskultur og en udbredt innovationskultur i virksomhederne er den største udfordring, og den kræver et langsigt og storstilet arbejde, som omfatter et samarbejde i både regionen og mellem de større byer i området. Der skal tages udgangspunkt i erhvervslivets reelle udfordringer, og områdets videninstitutioner bør inddrages tæt og tidligt i processen. En række personlige dybdeinterviews med topledere i toneangivende virksomheder i Randers Kommune bekræfter at de ovenstående udfordringer også gælder for de globalt orienterede vækstvirksomheder i Randers. Endvidere bekræfter en helt ny måling fra Epinion-Capacent at et bredere udsnit af virksomhedslederne deler dette syn på udfordringerne GRUNDLAGET FOR BENCHMARKINGEN Hvad kan vi bruge benchmarkingen til? Vi har udarbejdet en benchmarking-analyse for at kortlægge Randers nuværende konkurrencekraft. Det giver information om styrker og muligheder for udvikling. Resultaterne giver input til hvilke indsatsområder det kunne være relevant at se nærmere på i forbindelse med en ny erhvervspolitik. Benchmarkingen skal imidlertid kombineres med andre analyser, fx virksomhedsanalysen fra Epinion-Capacent, og diskussioner med erhvervslivet. For at opnå den nødvendige indsigt til at kunne pege på konkrete indsatsområder, skal resultaterne diskuteres med centrale aktører i den lokale og regionale erhvervspolitik som fx er- 4

5 hvervsrådet, brancheorganisationer og Væksthuset. 1 En dialog med virksomheder er også et centralt led i at opbygge viden om udviklingsbehov. De ovenstående input vil kunne danne det grundlag for kommune og erhvervsliv der skal til skabe konkrete initiativer der kan løfte konkurrencekraften. Benchmarkingen er et første input som ikke kan stå alene, men som er et godt værktøj til at få et faktabaseret overblik over styrker og udviklingsmuligheder. Hvem benchmarker vi? Vores fokus er på Randers Kommune. Men Randers Kommune er ikke isoleret fra sine omgivelser. Det tager fx kun 20 minutter at køre fra Randers til Århus, og det gør at Århus Universitet også er Randers universitet. Det samme gælder for Væksthuset og en række andre initiativer og institutioner. Både arbejdsmarkedet, iværksætter- og innovationssystemet er tværkommunalt, og derfor ser vi på Randers situation ud fra Østjyllands konkurrencekraft. Desuden er det relevant at holde øje på hvordan Aalborgområdet klarer sig idet nogle virksomheder i Randers orienterer sig mod Aalborg. Østjylland er her defineret som området fra Randers i nord til Odder i syd og Silkeborg mod vest. 2 I Kapitel 2 sammenligner vi Østjylland med henholdsvis Københavnsområdet, Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Når det gælder etableringen af nye virksomheder og menneskelige ressourcer retter vi fokus mod Randers Kommune. I Kapitel 3 sammenligner vi Randers med ni andre danske bykommuner på især præstationer på iværksætteri og menneskelige ressourcer. Hvad benchmarker vi og hvorfor? Benchmarkingen er bygget op omkring fire vækstdrivere som bl.a. OECD 3 og Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4 har fremhævet som afgørende for den regionale værdiskabelse. 5 Vækstdriverne iværksætteri, videnopbygning og deling, menneskelige ressourcer samt informations- og kommunikationsteknologi har siden fået en central plads i strategi- og handlingsplaner i alle seks vækstfora i Danmark. 1 For Væksthuset se 2 Østjylland omfatter her følgende kommuner: Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Århus, Skanderborg, Silkeborg og Odder. 3 Se OECD (2001) The New Economy Beyond the Hype. The OECD Growth Study. 4 Se Copenhagen Economics og Inside Consulting (2004), Regionernes konkurrenceevne. Udarbejdet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ikt indgik ikke i denne analyse, men blev efterfølgende tilføjet. 5 Et udvalg af indikatorerne er offentligt tilgængelige på EBST s hjemmeside: under regional udvikling. 5

6 Tankegangen er at en stærk konkurrencekraft giver et erhvervsliv med høj værdiskabelse. Konkurrencekraften udgøres af præstationer i erhvervslivet på fire felter. De fire felter er vækstdriverne; jf. Figur 1.1. Figur 1.1 Indikatormodellen for regional konkurrencekraft Kilde: RegLab og Copenhagen Economics Indikatorerne på præstationer og rammebetingelser er baseret på flere kilder. Nogle indikatorer er beregnet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik mens andre er indsamling ved hjælp af spørgeskemametoder. Der er i hvert tilfælde brugt de senest tilgængelige data og dermed varierer året hvor indikatoren er indsamlet. For eksempel er indikatoren for antal globale iværksættere fra perioden , mens indikatoren for samspil om innovation er fra en spørgeskemaundersøgelse i Østjyllands samlede konkurrenceevne er opgjort som summen af indikatorerne for erhvervslivets præstationer i området inden for de fire vækstkilder. Alle indikatorer er vist i bilaget med en henvisning til hvilken vækstdriver den hører under. Som det fremgår af Figur 1.1, hører der nogle rammebetingelser til hver vækstkilde. Det er rammebetingelserne i området der gør virksomhederne og dermed erhvervslivet i stand til at skabe gode præstationer. Rammebetingelserne kan påvirkes gennem erhvervspolitikken i området. Hvis der skabes effektive initiativer på et felt, så påvirker det rammebetingelserne. Det gør det muligt for virksomhederne at skabe gode resultater som øger værdiskabelsen, de ansattes løn, beskæftigelsen og i sidste ende velstanden i området. 6

7 Kapitel 2 ØSTJYLLANDS KONKURRENCEKRAFT Vi måler Østjyllands konkurrencekraft ved at samle erhvervslivets præstationer på de fire vækstdrivere ved hjælp af de senest tilgængelige data. Derefter fokuserer vi på hver af vækstdriverne og sammenholder områdets rammebetingelser med præstationerne for derigennem at komme med et bud på hvor der ligger fælles svagheder og udfordringer for Østjylland og Randers. Østjyllands præstationer ligger samlet set ikke i top når vi ser på vidensamfundets vækstdrivere. Det giver sig udslag i at Østjylland er placeret på en femteplads af de syv områder vi benchmarker; jf. Figur 2.1. Figur 2.1 Samlet konkurrencekraft i Østjylland Præstationer 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 - Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Et øjekast på præstationerne på de enkelte vækstdrivere afslører at Østjylland placerer sig i midterfeltet på alle vækstdrivere, men Østjylland står svagest på videnopbygning og deling samt iværksætteri i sammenligningen med de andre byområder; jf. Tabel

8 Tabel 2.1 Erhvervslivets præstationer på de fire vækstdrivere Vækstdriver Østjyllands placering blandt 7 byområder Iværksætteri 5 Videnopbygning og deling 5 Menneskelige ressourcer 3 Informations- og kommunikationsteknologi 3 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Rammebetingelserne, der er med til at afgøre hvor godt erhvervslivet kan præstere, tilsiger ellers bedre præstationer. Faktisk er områdets rammebetingelser i top på en del områder. Kun på videnopbygning og deling er der klare svagheder at spore på områdets rammebetingelser; jf. Tabel 2.2. Tabel 2.2 Erhvervslivets rammebetingelser på de fire vækstdrivere Vækstdriver Østjyllands placering blandt 7 byområder Iværksætteri 1 Videnopbygning og deling 3 Menneskelige ressourcer 2 Informations- og kommunikationsteknologi 1 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Når vi ser nærmere på svaghederne under videnopbygning og deling, finder vi at områdets største svaghed er innovation. På de fleste former for innovation (som fx brugerdreven innovation og forskningsdreven innovation) klarer områdets sig beskedent sammenlignet med de andre områder. Desuden starter der relativt få nye, innovative virksomheder i Østjylland. 6 Disse svagheder skyldes en kombination af flere faktorer. Der er et beskedent samspil mellem videninstitutioner og erhvervsliv, og der er en svagere kultur for netværk og videndeling mellem virksomhederne end i de andre områder. Desuden mangler der fokus på strategi og udvikling i virksomhederne og virksomhedskulturen i virksomhederne er mindre innovativ end i de områder vi sammenligner Østjylland med. Og endeligt har der været mindre fokus på innovative iværksættere i rådgivningssystemet. 6 Man skal være opmærksom på at datagrundlaget på iværksætterne er fra og derfor ikke fanger om andelen af globale iværksættere har ændret sig i de seneste år. 8

9 I det følgende ser vi nærmere på de enkelte vækstdrivere for at komme tættere på hvilke områder man bør se nærmere på i et udviklingsperspektiv IVÆRKSÆTTERI Inden for iværksætteri er det især på sammensætningen af områdets iværksættere at Østjylland står over for en udfordring. Der er brug for flere vækstiværksættere der orienterer sig mod det internationale marked. Der er indikationer på at der starter få iværksættere i Østjylland. Datagrundlaget for iværksætteri strækker sig dog tilbage til perioden for nogle af indikatorerne hvilket gør at konklusionen skal undersøges nærmere med nyere tal. Erhvervslivets præstationer på iværksætteri Erhvervslivets præstationer på iværksætteri måler vi ved hjælp af indikatorer på antal nystartede virksomheder, hvor mange af de nye virksomheder der har overlevet og er i vækst, og hvor mange der henvender sig til det internationale marked. Enkelte indikatorer måler vi ved hjælp af data fra fordi de er de seneste kvalitetssikrede data på regionalt niveau. Østjylland overgår Aalborgområdet og Esbjergområdet på iværksætteri. Derimod ligger både Herningområdet, Københavnsområdet, Trekantområdet og Odenseområdet over Østjylland; jf. Figur

10 Figur 2.2 Erhvervslivets præstationer på iværksætteri 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Ser vi nærmere på præstationerne under iværksætteri, så viser det sig at der starter mange virksomheder i området. 7 Derimod rækker præstationerne for vækst i de nye virksomheder højest til en middelplacering fordi der er færre virksomheder der kommer ind i et vækstforløb end i de andre områder. Det er dog på feltet omkring de internationale iværksættere at Østjylland har de største udfordringer. Østjylland har få iværksættere med globalt potentiale. Der er få der eksporterer ud af regionen, og der er en begrænset anvendelse af venturekapital og andre former for vækstkapital som kan bære virksomhederne ud på et større marked end det danske. 7 Dette er også i overensstemmelse med nyere data for antal nyetableringer fra Randers, jf. kapitel 3. 10

11 Tabel 2.3 Delindeks for præstationer på iværksætteri Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Nye etableringer 2 Vækst i nye virksomheder 5 Internationale iværksættere 6 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Østjyllands rammebetingelser på iværksætteri Østjyllands rammebetingelser på iværksætteri er imidlertid gode. Af de syv områder i benchmarkingen har Østjylland den bedste placering; jf. Figur 2.3. Figur 2.3 Områdets rammebetingelser på iværksætteri 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Der er styrker på en lang række felter inden for iværksætteri der burde give Østjyllands erhvervsliv mulighed for at præstere godt på iværksætteri. Iværksætterkompetencerne synes at være på plads med hensyn til uddannelsesniveau og branchekendskab. Med hensyn til adgang til venturekapital og banklån er erhvervslivets vurdering bedre end i de andre områder. Dette kan dog dække over at adgangen til kapital gene- 11

12 relt kan forbedres i Danmark. Adgangen til kapital er blot mere begrænset i andre dele af Danmark. Tabel 2.4 viser at det kun er på iværksætterkulturen at Østjylland klarer sig dårligt. Sammenlignet med de andre seks områder ligger Østjylland i bund på indikatorer for iværksættervilje og befolkningens holdning til iværksættere. Eftersom der er gode præstationer på nyetableringer så vurderer vi dog at det næppe er et stort problem. Tabel 2.4 Delindeks for rammebetingelser på iværksætteri Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Erhvervsservice 2 Offentlige rådgiveres henvisning til private rådgivere 2 Iværksætterkompetencer 1 Finansiering af iværksættere 1 Iværksætterkultur 6 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen VIDENOPBYGNING OG DELING Inden for vækstdriveren videnopbygning og deling kan vi finde store svagheder i præstationerne. Der er en forholdsvis lav innovationsaktivitet i virksomhederne og få virksomheder er markedsledende på innovation. På rammebetingelserne for videnopbygning og -deling er der blandede resultater. De svage præstationer synes bl.a. at hænge sammen med en begrænset innovationskultur i virksomhederne og beskedent samspil med videninstitutioner og med andre virksomheder. Der synes at være et behov for at fokusere mere på netværk og udvikling af klyngerelationer. Det gør videnopbygning og deling til et at de vigtigste udviklingsområder når områdets præstationer skal forbedres. Erhvervslivets præstationer på videnopbygning og deling Virksomhederne er mindre innovative i Østjylland end i Trekantområdet, Odenseområdet, Københavnsområdet og Herningområdet. Det giver Østjylland en femteplads på videnopbygning og deling foran Aalborgområdet og Esbjergområdet; jf. Figur

13 Figur 2.4 Erhvervslivets præstationer på videnopbygning og deling 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Femtepladsen skyldes at området ligger svagt på andelen af virksomheder der er produktinnovative samt på andelen der er innovative inden for salg, markedsføring og branding. På andelen af virksomheder der er procesinnovative har Østjylland gode præstationer. Samtidig er der relativt få virksomheder der vurderer at de er markedsførende inden for henholdsvis brugerdreven innovation og forskningsdreven innovation. Det er en af årsagerne til at Østjylland har en lav placering på innovationsniveauet; jf. Tabel

14 Tabel 2.5 Delindeks for præstationer på videnopbygning og deling Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Innovationsaktivitet 5 Innovationsniveau 6 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Østjyllands rammebetingelser på videnopbygning og deling Med en tredjeplads på rammebetingelserne for videnopbygning og deling ser Østjylland ud til at klare sig pænt. Her er det overordnede billede at rammebetingelserne er meget ens; jf. Figur 2.5. Figur 2.5 Områdets rammebetingelser på videnopbygning og deling 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Under overfladen viser der sig dog både klare styrker og svagheder for Østjylland. På den positive side kan man fremhæve at medarbejderne er forandringsparate og der er god adgang til risikovillig kapital. 14

15 Med til plus-siden hører også at der er et højt kompetenceniveau og uddannelsesniveau blandt ledere og medarbejdere. Der er fx mange højtuddannede hvilket trækker virksomhedernes evne til at absorbere viden op. Til gengæld er der svagheder på især virksomhedernes klyngerelationer og på samspil om innovation. Der er mange konkurrenter og relaterede virksomheder, og det skaber ideelle muligheder for samarbejde om innovation, men Østjylland ligger alligevel svagt når det gælder netværk mellem virksomheder og videndelingsrelationer. Derfor ender Østjylland på en sjetteplads ud af de syv områder på klyngerelationerne; jf. Tabel 2.6. Vi kan også finde udfordringer når det gælder ledelse af innovation. Her er der svagheder i innovationskulturen, dvs. det systematiske arbejde med innovation i virksomhederne, hvilket kan virke som en barriere for videnopbygning og videnspredning. Tabel 2.6 Delindeks for rammebetingelser på videnopbygning og deling Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Regional innovationskapacitet 2 Samspil om innovation 5 Klyngerelationer 6 Virksomhedernes absorbtionskapacitet 2 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen MENNESKELIGE RESSOURCER Der er et generelt højt uddannelsesniveau i Østjyllands virksomheder hvilket hænger sammen med et stort udbud af uddannelser på alle niveauer, en høj kvalitet i uddannelserne, og en høj tilgængelighed til området. Til gengæld er der tegn på strukturelle svagheder i udnyttelsen af de menneskelige ressourcer. Området ligger svagt på andelen af virksomheder der bruger megen tid på strategi, og udbredelsen af fleksible organisationsformer er beskeden. Erhvervslivets præstationer på menneskelige ressourcer Østjylland indtager en tredjeplads af de syv områder på menneskelige ressourcer efter Københavnsområdet og Trekantområdet; jf. Figur

16 Figur 2.6 Erhvervslivets præstationer på menneskelige ressourcer 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Det formelle uddannelsesniveau i virksomhederne er godt i Østjylland. Der er mange ledere og medarbejdere med et højt uddannelsesniveau. Lidt svagere står det til på udnyttelsen af kompetencerne via ledelse og organisation. Her indtager Østjylland en placering i midterfeltet; jf. Tabel 2.7, bl.a. fordi fokus på den strategiske ledelse er lav og fordi udbredelsen af fleksible organisationsformer er begrænset. Tabel 2.7 Delindeks for præstationer på menneskelige ressourcer Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Formelt uddannelsesniveau i virksomhederne 2 Udnyttelse af kompetencerne via ledelse og organisation 4 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Østjyllands rammebetingelser på menneskelige ressourcer På rammebetingelserne på menneskelige ressourcer er det kun Københavnsområdet der overgår Østjylland; jf. Figur

17 Figur 2.7 Områdets rammebetingelser på menneskelige ressourcer 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Der er et stort antal uddannelsespladser. Det gælder ikke mindst på den mellemlange og lange videregående uddannelser. Desuden er der en høj kvalitet i uddannelsesudbuddet på alle niveauer. Tilsammen giver det en førsteplads i benchmarkingen på områdets udbud af kompetencer af høj kvalitet; jf. Tabel 2.8. På områdets attraktivitet og tilgængelighed bliver det til en placering som nummer to. Der er en høj tilgængelighed, men visse svagheder i attraktiviteten på grund af lavt rådighedsbeløb og høje udgifter til folkeskole samt sport og fritid. Også på ledelses- og organisationsudvikling ligger Østjylland højt blandt de syv områder. Det skyldes at der både er en god adgang til professionelle ledere og til relevante lederuddannelser. 17

18 Tabel 2.8 Delindeks for rammebetingelser på menneskelige ressourcer Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Regionens udbud af kompetencer af høj kvalitet 1 Regionens attraktivitet og tilgængelighed 2 Ledelses- og organisationsudvikling 2 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI (IKT) Udbredelsen og anvendelsen af ikt i virksomhederne i Østjylland indtager en midterposition blandt de syv områder. Benchmarkingen af rammebetingelser peger imidlertid på at området har et stærkt fundament for at øge ikt-udbredelsen. Arbejdskraftens ikt-kompetenceniveauet er højt og viden-institutionerne er samlet førende på området. Derimod er de svage rammer på relevant internethastighed utvivlsomt af en mere midlertidig karakter. Det må forventes at rammerne på dette område om få år er harmoniseret mellem forskellige dele af Danmark. Erhvervslivets præstationer på ikt De samlede præstationer på ikt rækker til en tredjeplads for Østjylland. Bedre præstationer findes i Københavnsområdet og Trekantområdet; jf. Figur

19 Figur 2.8 Erhvervslivets præstationer på ikt 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Østjylland indtager en midterplacering på næsten alle områder i benchmarkingen af præstationer på ikt. Det gælder udbredelse af ikt i virksomhedernes forretningsprocesser (administration, produktion, køb/salg, markedsføring, etc.), virksomhedernes evne til at integrere forskellige typer af ikt-systemer i virksomhederne, samt andelen af virksomheder der har integreret ikt i deres produkter eller ydelser; jf. Tabel 2.9. Tabel 2.9 Delindeks for præstationer på ikt Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Generel ikt-anvendelse 3 Ikt-integration 3 Ikt i produkter og serviceydelser 3 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Østjyllands rammebetingelser på ikt Ikt-rammebetingelserne ligger overordnet set i top i Østjylland; jf. Figur

20 Figur 2.9 Områdets rammebetingelser på ikt 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Når vi ser på de underliggende faktorer er der store forskel i rammebetingelserne. Iktinfrastrukturen er relativt svag i Østjylland idet området har den laveste udbredelse af relevant internethastighed blandt borgere og virksomheder. Det er dog tvivlsomt om dette vil være en væsentlig barriere fremover med den stigende harmonisering af udbud. På adgangen til ikt-viden er Østjylland derimod i top. Der er topplaceringer på basal iktviden i befolkningen og på adgang til ikt-specialister i arbejdsstyrken. Desuden er der et pænt udbud af ikt-konsulentvirksomheder, og de lokale videninstitutioner har gode iktkompetencer. Tabel 2.10 Delindeks for rammebetingelser på ikt Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Ikt-infrastruktur 5 Adgang til ikt-viden 1 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. 20

21 Kapitel 3 IVÆRKSÆTTERI OG MENNESKELIGE RESSOURCER I RANDERS KOMMUNE I dette kapitel ser vi på iværksætteri og menneskelige ressourcer i Randers Kommune. Resultaterne indikerer at der for det første kan der være et potentiale i en øget indsats på iværksætteri. Randers præstationer har de samme udfordringer som resten af Østjylland, men udfordringerne er større for Randers. Især fordi der ikke er tegn på omstilling til mere globalt orienterede erhverv i Randers gennem iværksætteri. Til gengæld indikerer de nyeste data på selskabsdemografi at Randers i de seneste år er styrket på antallet af ny-etableringer. For det andet har Randers modsat Østjylland en udfordring på de menneskelige ressourcer. En relativ lille andel af de beskæftigede der bor i kommunen har en videregående uddannelse, og ikke mindst på de lange videregående uddannelser ligger Randers lavt. På toplederniveau finder vi en lignende tendens. Til gengæld er der tegn på forbedringer på uddannelsesfronten. Tilflytternes uddannelsesniveau ligger nemlig pænt for Randers. Iværksætteri i Randers De seneste analyser indikerer at der opstår mange nye virksomheder i Randers. Således har Randers en overvægt af helt unge selskaber, dvs. etableret inden for de seneste to år. Det gælder når man sammenligner Randers med andre kommuner, men også når man sammenligner med landsgennemsnittet; jf. Figur 3.1. Figur 3.1 Selskabsdemografi i Randers og i Danmark Fordeling af selskaber på aldersgrupper pba. SE-numre fra KOB-databasen 14% 12% 10% 10% 9% 13% 12% 8% 6% 4% 2% 2% 2% 2% 2% 3% 3% 3% 3% 4% 3% 5% 4% 4% 4% 4% 5% 4% 4% 6% 6% 0% 12 år gamle 11 år gamle 10 år gamle 9 år gamle 8 år gamle 7 år gamle Randers Kilde: KOB-databasen og Randers Udviklings- og erhvervsråd 6 år gamle Danmark 5 år gamle 4 år gamle 3 år gamle 2 år gamle Højest 1 år gamle Det er vigtigt at de nystartede virksomheder kommer ind i et positivt vækstforløb. I perioden havde 13 procent af iværksætterne i Randers en årlig beskæftigelsesvækst på over 40 procent. Dermed lå Randers i den laveste tredjedel målt på antal vækstiværksættere sammenlignet med de andre danske bykommuner; jf. Figur

22 Figur 3.2 Vækstiværksættere i Randers og andre danske bykommuner Procent iværksættere med mindst 40 pct. beskæftigelsesvækst fra 2001 til Herning Horsens Esbjerg Kolding Roskilde Odense Aalborg Vejle Randers Århus Note: Kommunerne med de 10 største by i provinsen sammenlignes. Kilde: RegLab Fokusanalyse, Fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik På andelen af iværksættere inden for de globale erhverv indtager Randers også en placering blandt den laveste tredjedel i perioden I den periode var andelen af nystartede virksomheder inden for de globale erhverv lav og hvis det ikke har ændret sig siden 2003, kan der blive problemer med at styrke de globale erhverv i samme grad som det sker andre steder i Danmark. Ud af de andre bykommuner i sammenligningen er det kun Horsens der havde en lavere andel end Randers, hvorimod både Århus og Aalborg lå højere; Figur

23 Figur 3.3 Globale iværksættere i Randers og andre danske bykommuner Procent iværksættere der er inden for de globale erhverv i perioden Århus Aalborg Herning Odense Roskilde Kolding Vejle Esbjerg Randers Horsens Note: Kommunerne med de 10 største by i provinsen sammenlignes. Kilde: RegLab Fokusanalyse, Fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik For at høste den fulde gevinst af de mange nystartede virksomheder skal de ind i et vækstforløb og det skal sikres at eksportpotentialet i de nye virksomheder udnyttes. Det er særlig vigtigt når man de næste 4-5 år står med store årgang af helt nye selskaber, der skal igennem en vækst- og internationaliseringsfase. Denne udfordring skal erhvervsservicen være klar til. Menneskelige ressourcer i Randers Randers ligger lavt på de beskæftigedes uddannelsesniveau. Selvom Østjylland som et hele præsterer godt på dette punkt, så ligger Randers sidst af de ti sammenligningskommuner. De personer der mangler i Randers er fortrinsvis personer med lange videregående uddannelse. I hele Østjylland har 29 procent af de beskæftigede en videregående uddannelse mens samme tal er 22 procent for Randers; jf. Figur

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Bilag 2. Innovation Monitor 2008 metode og datagrundlag

Bilag 2. Innovation Monitor 2008 metode og datagrundlag Bilag2. InnovationMonitor2008 metodeogdatagrundlag November2008 INDHOLD 1.KortomMetodeniInnovationMonitor,2008... 3 2.Benchmarkingmedudgangspunktidenregionalevækstmodel... 3 2.1.Datagrundlagfordenregionalevækstmodel...

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre.

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Vækstens Anatomi er kompleks. Resultater fra REG LABs projekt om vækstkilder i de mellemstore byer viser overraskende konklusioner. Knap

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13 KKR Midtjylland 10. juni 2011 Status 1. januar 31. maj 2011 Strategi 2011-13 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) 1. januar 31. maj 2011 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Erhvervsstyrelsen Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Innovation og Viden

Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Innovation og Viden Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013 Regional konkurrenceevne og beskæftigelse Innovation og Viden 12. februar 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Socioøkonomisk beskrivelse

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder.

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder. 2 3 Antal ansatte ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE 1+ 2-1 -1 1 2 3 4 5 6 Antal virksomheder VIRKSOMHEDERNES ALDER Alder +1 år 6-1 år -5 år 5 1 15 2 25 Antal 4 3 35 4 45 SAMMENSÆTNING AF BRANCHER Basissoftware

Læs mere

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0 !""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling

Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 24. april 2008 Bilag 4b Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 1. Indledning Regeringen og de seks regionale vækstfora indgik i juni

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Barrierer for selvstændige og iværksættere

Barrierer for selvstændige og iværksættere juni 2009 Barrierer for selvstændige og iværksættere Vi befinder os midt i en økonomisk krise, og det er derfor interessant at måle temperaturen på de selvstændige ingeniørvirksomheder og iværksættere.

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

AALBORG UNIVERSITETS BIDRAG TIL UDVIKLING I REGION NORDJYLLAND

AALBORG UNIVERSITETS BIDRAG TIL UDVIKLING I REGION NORDJYLLAND UDVIKLING I REGION NORDJYLLAND ANALYSEN OG ANBEFALINGERNE ER UDARBEJDET AF AALBORG UNIVERSITET I SAMARBEJDE MED REGION NORDJYLLAND JUNI 2014 Indhold Introduktion... 3 Aalborg Universitet samarbejder bredt

Læs mere

Flere vækstvirksomheder. 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder.

Flere vækstvirksomheder. 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder. Flere vækstvirksomheder 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder. Maj 2010 Forord Danmark har længe været blandt de rigeste lande

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen og UdviklingVejen Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding indgår

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012 Review af Vækstforumprojekter Region Syddanmark Juni 2012 Resultatmål Effektmål Metoden, der er anvendt, har fokus på den effekt, projekterne har for virksomheder, der er deltagere som partnere i projekterne

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

estatistik, Juli 2015

estatistik, Juli 2015 estatistik, Juli 2015 Indledning I 2013 kortlagde Erhvervsstyrelsen it- arbejdsmarkedet i Danmark i publikationen Beskæftigelsesmønstre inden for IKT (ERST 2013). Analysen blev udarbejdet til brug for

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere