Professionen i professionen
|
|
- Ida Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Professionen i professionen Har modsatrettede tendenser mellem moderniseringen af den offentlige sektor og sundhedsprofessionerne betydning for de teoretiske undervisere på professionshøjskolerne?
2 Hvordan ser det så ud i virkeligheden? 5 interviews 100 siders empiri. Analysen forsøger at tydeliggøre de meninger udsagnet producerer. Den går ikke efter at afdække interviewpersonens holdninger og meninger. 7 temaer: Selvforståelse i den organisatoriske ramme, Professionaliseringsstrategier, NPM, Autonomi, Krydspres, Vidensform og Professionen i professionen.
3 Selvforståelse i den organisatoriske ramme Professionaliseringsstrategier New Public Management Autonomi Krydspres Vidensform
4 Professionernes bevægelse fra profession til organisation. Profession Hverdagsforståelsen Professionsteorien Organisationsteorien Status Et godt job Autoriseret arbejde, dvs. arbejde, hvor bestemte faggrupper på baggrund af uddannelse har et beskæftigelsesmonopol Styring Et (godt) lønnet arbejde Relativt autonomt arbejde, hvor de professionelle på baggrund af specialiseret viden og kunnen har en vis ret til at styre deres eget arbejde og udøve intern kollegial kvalitetskontrol. Standard Faglige standarder Klientorienterede standarder Fleksibelt organiseret arbejde, hvor forskellige faggrupper arbejder på tværs af uddannelser og faggrænser. Strategisk ledet arbejde, hvor de professionelle er forpligtet til at forholde sig til organisationens overordnede politik, efterleve fastsatte procedurer og gøre deres arbejde til genstand for ekstern kvalitetskontrol. Organisatoriske standarder Professionalisering Fra familie til fag Fra fag til profession Fra profession til organisation. Hjort 2005 s. 100
5 Professionelt arbejde - et særligt arbejde Professioner - organiseret på en særlig måde Viden Professionelt arbejde bygger på en særlig videnskabelig funderet og specialiseret teoretisk viden. Kunnen Professionelt arbejde indebærer en særlig ekspertise i praktisk håndtering af komplicerede, flertydige og permanent foranderlige situationer. Villen Professionelt arbejde forudsætter en særlig etisk eller social forpligtelse til at arbejde for klientens bedste. Den professionelle etos professio. Autorisation Professioner har erobret en særlig social status, dvs. har på baggrund af særlige uddannelser monopol på beskæftigelse indenfor særlige erhvervsområder. Autonomi Professionelle har særlig kompetence til at planlægge, udføre og evaluere deres eget arbejde, herunder ret og pligt til at udøve et professionelt skøn og føre kollegial kvalitetskontrol. Autenticitet Professionsudøvelse hviler på en særlig etisk eller social legitimitet, dvs. på den sociale anerkendelse af professionsudøveren som troværdige repræsentanter for en agtværdig profession. Hjort 2005 s. 96
6 Professions-eksterne perspektiver Professions-interne perspektiver Max Weber Talcott Parsons Polanyi / Rolf Dreyfus og Dreyfus Wacherhusen Lave og Wenger Dale Jarvis D.H. Hargreaves Fokus Professionens sociale status spørgsmål om, at en given faggruppe på baggrund af en særlig uddannelsesog videns monopol har erobret en særlig autorisation, et særligt beskæftigelsesmonopol og/ eller en særlig beslutningskompetence, og dermed skaffet sig en særlig løn eller social status (Social Closure) Professionens sociale funktion spørgsmål om, at en given faggruppe på baggrund af en særlig ekspertise og social forpligtelse udfører en specialiseret funktion af særlig samfundsmæssig betydning og dermed får ret til autonomi eller selvstyre i arbejdet (Social Contrakt) De professionelles sociale praksis spørgsmål om, at en faggruppe i praksis har udviklet en (tavs) social og kropslig viden og en kollegial kultur, der danner basis for udøvelsen af et professionelt skøn og udførelsen af en kollegial kvalitetskontrol (Social Trust) De professionelles sociale legimitet spørgsmål om, at en faggruppe får forudsætninger for at styre (planlægge, gennemføre og evaluere) eget arbejde, herunder kan aflægge regnskab for arbejdet inden for en social anerkendt diskurs. (Social Account) Professions autorisation De professionelles autonomi Det professionelle skøn Den professionelle begrundelse Vidensmonopol Ekspertviden Praksisviden Tavs viden Viden mhp. at udvikle, udføre og vurdere arbejdet Hvad er kvalitets Kontrol Kontrol via uddannelse og eksaminer Etisk eller social forpligtelse Kollegial kontrol Kontrol via (evidensbaseret) evaluering Hvad er kompetence udvikling Højere status Øget beslutnings kompetence Udvidelse af faggrænser Uddannelse Forskning Etisk afklaring Kompetenceudvikling handler om at styrke sine reelle kompetencer via deltagelse i undervisning forskning og etisk afklaring Kvalitetsudvikling af arbejdet, individuel, kollektivt og organisatorisk Forsøgs og udviklingsarbejde Argumentation og dokumentation for arbejdets kvalitet Kreditering Meritering Frit efter Hjort 2005 s.79 og Hjort i Nordisk pedagogik 4, 2006 s. 340 Akademisering Etisk profilering Praksisorientering Brugerorientering Forhandlingsorientering Politisk positionering
7 Autonomi PDES: [ ] Så jeg synes vi har haft meget meget stor indflydelse på vores studieordning og vi har taget os indflydelse PDAS: [ ] vi havde en stor pædagogisk og metodisk frihed i det vi underviste i vi var sådan nogenlunde enige om hvad de skulle lære men vi måtte gøre det på den måde og med de metoder som vi selv valgte det kan vi ikke nu der bliver vi nødt til fordi der er meget stramme rammer og tids rammer og kriterier så da må vi være meget enige om de skal jo også ligge det skal jo også stå beskrevet og tilgængeligt øhm sådan ja på nettet hvordan tingene skal være så man skal kunne se os efter i sømmene og evaluere på os. OG: [ ] den aller nyeste studieordning ligger jo helt klart op til at alt ting skal evalueres efter et modul og de studerende vi skal have ført de studerende hen til at de kan det og det og der er en helt fast evaluerings kriterier på det så så på den måde. RPH: [ ] For guds skyld skal man da ikke bare give folk autonomi fordi de kalder på det Autonomi det er noget man professionaliserer sig til at få det er ikke noget man bare påkalder sig og det er derfor jeg også har ment nogen gange ved at sige at lovgivere og så centraladministrationens reaktion har også været en afmagtsreaktion og elementet ved at kvalificere sig til det er i langt højere grad at kunne forbinde sig til det politiske fællesskab.
8 Krydspres [ ]Den måde laver vi jo ikke uddannelse på. Vi vil jo meget gerne lave fleksible omstillingsparate fagligt kompetente unge mennesker som er i stand til at gå fra den ene vej til den anden vej alt afhængig af hvor vinden blæser men det er jo ikke det der efterspørges der efterspørges folk der kan gå ud og yde noget og så ellers holde deres mund så der er en meget meget stor modstrid [ ] Da skal de op til mange flere eksamener de skal prøves hele tiden... Det gør det også vanskeligt at være lærer fordi at øh så går meget af ens tid med at tilrettelægge eksamensforløb det tager mange ressourcer hvor vi kunne give noget god undervisning ikk og lægge nogle længerevarende undervisningsforløb ind i stedet for cut nu skal de altså prøves hver 10 uge. [ ] du [underviseren] skal fortælle mig [den studerende] hvad jeg skal vide og andet end det skal jeg ikke læse eller der er sådan det er blevet anderledes de bløde værdier er der ikke så meget mere i forhold til de mere kasse opdelte her skal jeg vide det her skal jeg vide det og det kan også godt være at den nye uddannelses lægger op til det (Linje )
9 Vidensform Joh da kunne vi da godt tænke os at de [kontaktjordemødrene og kliniske vejledere] også var bedre klædt på altså de studerende kommer jo altså ud med nogle meget store hoveder når de kommer ud i klinikken de ved pokkers meget om teori og læse undersøgelser og vurdere altså kritisk læsning det ved de rigtig meget om og da kan man jo når man så som klinisk vejleder eller helt sådan bed side undervisning hvor den kontaktjordemoder står der måske godt blive lidt forskrækket over at de måske bruger hovedet. [ ]de har nogle sprit nye eksempler det giver også mig et indtryk af hvordan er det det foregår selvfølgelig fra en studerende der lige er startet i uddannelse men alligevel det giver en fornemmelse af hvad er det der rør sig det synes jeg er helt vild vigtig [ ] Du kan også risikere at tingene ændrer sig så drastisk at der lige pludselig ikke er evidens for det som du faktisk har gået og brændt for hele dit liv det har vi diskussioner om der er jo vidensområder der flytter sig meget ikke og det er dybt angstprovokerende at det man troede var sandheden måske ikke er så meget sandhed mere [ ] så er vi så så heldige synes jeg i de fysioterapeutiske kredse at vi stadigvæk har vores håndværk og det... det er svært og det kan man også gå ind og måle på. [ ] Vi prøver at balancere imellem at vi er et håndværk og vi er nogen som gerne vil videnskabeliggøre det vi øhm Det vi laver altså ik [ ] Jeg opfordrer meget de studerede til at forandre praksis hvis der er noget de forholder sig kritisk i forhold til praksis i min undervisning taler vi meget om Når vi underviser så underviser vi jo både til virkeligheden men også til det gode om man så må sige den gode praksis Som de studerende jo ikke altid genkender i virkeligheden og det prøver jeg at snakke med dem om
10 Professions-eksterne perspektiver Professions-interne perspektiver Max Weber Talcott Parsons Polanyi / Rolf Dreyfus og Dreyfus Wacherhusen Lave og Wenger Dale Jarvis D.H. Hargreaves Fokus Professionens sociale status spørgsmål om, at en given faggruppe på baggrund af en særlig uddannelsesog videns monopol har erobret en særlig autorisation, et særligt beskæftigelsesmonopol og/ eller en særlig beslutningskompetence, og dermed skaffet sig en særlig løn eller social status (Social Closure) Professionens sociale funktion spørgsmål om, at en given faggruppe på baggrund af en særlig ekspertise og social forpligtelse udfører en specialiseret funktion af særlig samfundsmæssig betydning og dermed får ret til autonomi eller selvstyre i arbejdet (Social Contrakt) De professionelles sociale praksis spørgsmål om, at en faggruppe i praksis har udviklet en (tavs) social og kropslig viden og en kollegial kultur, der danner basis for udøvelsen af et professionelt skøn og udførelsen af en kollegial kvalitetskontrol (Social Trust) De professionelles sociale legimitet spørgsmål om, at en faggruppe får forudsætninger for at styre (planlægge, gennemføre og evaluere) eget arbejde, herunder kan aflægge regnskab for arbejdet inden for en social anerkendt diskurs. (Social Account) Professions autorisation De professionelles autonomi Det professionelle skøn Den professionelle begrundelse Vidensmonopol Ekspertviden Praksisviden Tavs viden Viden mhp. at udvikle, udføre og vurdere arbejdet Hvad er kvalitets Kontrol Kontrol via uddannelse og eksaminer Etisk eller social forpligtelse Kollegial kontrol Kontrol via (evidensbaseret) evaluering Hvad er kompetence udvikling Højere status Øget beslutnings kompetence Udvidelse af faggrænser Uddannelse Forskning Etisk afklaring Kompetenceudvikling handler om at styrke sine reelle kompetencer via deltagelse i undervisning forskning og etisk afklaring Kvalitetsudvikling af arbejdet, individuel, kollektivt og organisatorisk Forsøgs og udviklingsarbejde Argumentation og dokumentation for arbejdets kvalitet Kreditering Meritering Akademisering Etisk profilering frit efter Hjort 2005 s.79 og Hjort i Nordisk pedagogik 4, 2006 s. 340 Praksisorientering Brugerorientering Forhandlingsorientering Politisk positionering
11 Konklusionen Hvilken orientering de professionelle har imod enten organisations eller professions forståelsen ændrer oplevelsen af Autonomi, krydspres og Opfattelsen af vidensform. Udviklingen af professionernes vidensgrundlag er et ikke uvæsentligt tema. Retten til at forske og herunder råderet over de midler samt den status som følger med denne ret tillægges stor vigtighed. Organisationsopfattelsen vinder frem ifht. professionsopfattelsen. Krydspresset er en realitet og forstærkes af at samfundet udvikler sig hurtigere end professionaliseringsstrategierne. De professionelle er derfor fanget midt mellem politikerne og brugerne! Opdelingen i et a- og b-hold får næring af akademiserings tendensen hos især en symbolfortolkende elite. Tilbage står så de udførende led og har gennem den fælles indbetaling til kurser, forskningsfonde og lignende sørget for deres egen udelukkelse fra attraktive jobs! ( Credentialism )
12 Tak for opmærksomheden! Relevant Litteratur: Hjort, Katrin (red); De professionelle forskning i professioner og professionsuddannelser. Roskilde Universitetsforlag. 1. udgave ISBN Hjort, Katrin; Demokratisering af den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag. 1. udgave ISBN Hjort, Katrin; Moderniseringen af den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag. 2. udgave 2002.ISBN Hjort, Katrin; Professionaliseringen i den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag. 2. udgave ISBN Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise; Diskurs analyse som teori og metode. Roskilde universitetsforlag 1999 ISBN Kvale, Steinar og Svend Brinkmann: InterView. Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels forlag. 2. Udgave ISBN Larsen, Bøje og Helle Hedegaard Hein (red.); De nye professionelle, Fremtidens roller for de veluddannede. 1. udgave, 1. oplag. Jurist og Økonomforbundets Forlag, ISBN Laursen, Per Fibæk, m.fl.; Professionalisering en grundbog. Roskilde Universitetsforlag. 1. udgave 2. oplag ISBN Moos, Leif mfl.; Evidens i uddannelse. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag ISBN (ISBN Elektronisk udgave) Moos, Leif mfl.; Relationsprofessioner lærere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere og mellemledere. 1. udgave, 1. oplag. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag ISBN Rask Eriksen, Tine (red) og Anne Mette Jørgensen; Professionsidentitet i forandring. Akademisk Forlag, København ISBN-10: Mail: Ulr@regionsjaelland.dk
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereMIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet
MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereDen motiverende samtale
Den motiverende samtale v/birgitte Wärn Wärn Kompetenceudvikling warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 1. Redskaber til at arbejde med motivation 2. Afrunding
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs merePeqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereDer henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.
Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereHvad indebærer det at være klinisk underviser/klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende?
Hvad indebærer det at være klinisk underviser/klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende? Indholdsfortegnelse Indledning Rammer for den kliniske undervisers funktioner Den kliniske undervisers
Læs mereHvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School
Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereKlinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereFra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27
Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereEr pædagoger inkluderet i skolen?
Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereProfessionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen
Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereSkriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016
Skriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016 5.1 Lokalbestyrelser 5.1.1 SLS-Bornholm 5.1.2 SLS-DST 5.1.3 SLS-Esbjerg 5.1.4 SLS-Hillerød 5.1.5 SLS-Hjørring 5.1.6 SLS-Holstebro 5.1.7
Læs mereSign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013
Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereModulbeskrivelse Modul 5
Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereHvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?
Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereBILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13
Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereDirektør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016
TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi
Læs mereKlinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema
Læs mereAT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM
AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM Beretninger fra og for pårørende til parkinsonramte Redigeret af Marie Lenstrup AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM 1. udgave, 1. oplag, 2012 Forfatterne og Parkinsonforeningen
Læs mereLærerbacheloropgaven
Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes
Læs mereFriluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation
Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation Konferencen Lille indsats stor værdi Nødebo d. 21.-22. oktober 2014 Tine Soulié Handicapidrættens Videnscenter Program Handicapidrættens
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne
Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne 1. udgave
Læs mereDU giver OS DINE kompetencer. VI giver DIG EN fantastisk UDDANNELSE
DU giver OS DINE kompetencer. VI giver DIG EN fantastisk UDDANNELSE ADVOKATFULDMÆGTIGUDDANNELSEN 1 Løft blikket TM ADVOKATFULDMÆGTIGUDDANNELSEN Om os Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er et
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereThe missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet
De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske
Læs mereManifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.
Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Introduktion I dette dokument beskrives rammerne, pædagogiske overvejelser, struktur, formelle krav og fremtidige perspektiver
Læs mereModul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol
Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereDET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar
DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG I ET ADVOKATFIRMA 1 Løft blikket TM ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG Om os Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets
Læs mere1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse
1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse - styrker og svagheder ved Per Nielsen, Centerleder på Ringgården De sidste 30 år
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereStrategidage. Fra fag til profession 14.06.2013
Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereIndividuel studieplan
Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832
Læs mereEN STÆRK SYGEPLEJERSKEUDDANNELSE FUNDAMENTET FOR DEN NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKE
EN STÆRK SYGEPLEJERSKEUDDANNELSE FUNDAMENTET FOR DEN NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKE En stærk sygeplejerskeuddannelse - fundamentet for den nyuddannede sygeplejerske Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk
Læs mereLedelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige
Læs mereStudie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering
Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester
Læs mereEvaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering
Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereReferat fra årsmøde for kliniske undervisere den 5/9-2014
Referat fra årsmøde for kliniske undervisere den 5/9-2014 Arrangører: Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro Referent: Ergoterapeutuddannelsen Odense 1) Bestyrelsen præsenteres og årsrapporten bliver gået
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt
Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 27. marts 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs merePrædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 25. august 2013 kl. 10.00. Salmer: 674/639/492,v.6/164//365/439/367/298 Uddelingssalme: se ovenfor: 367 Åbningshilsen Denne søndag er medmenneskets dag.
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,
Læs mereEvaluering af fag og undervisningsforløb
Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereKOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen
KOL Kompetencecenter Rådgivning telefonen Rådgivning Anonym og uvildig rådgivning til både borgere med KOL og sundhedsprofessionelle, der arbejder indenfor området. Åben alle hverdage kl. 8-15 Borgerne
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mere1 Indholdsfortegnelse:
13. august 2007 Side: 1 af 6 1 Indholdsfortegnelse: 1 Indholdsfortegnelse:... 1 2 Forord... 1 3 Strategi og kvalitetsmål.... 2 3.1 Strategiske mål for kvalitet.... 2 3.2 Registreringer for opfyldelse af
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk
Læs mereLæseplan Organisationsteori
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk
Læs mereFrafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.
1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereInnovationsledelse i hverdagen
Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereModul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid)
Modul 5 TværSund Forår 2014 1 Eftersyn på Tværs 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Alle studerende læser alle aviser Hver avis (alle grupper) har derudover særlig fokus
Læs mereKU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org
Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/
Læs mereEt velovervejet projekt
Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: (angivelse af ugenumre) Uge: 8-9/37-38
Læs mereSamtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mere