Lundergårdskolens Sprogcenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lundergårdskolens Sprogcenter"

Transkript

1 Undervisning af tosprogede elever Lundergårdskolens Sprogcenter I skolens Sprogcenter undervises tosprogede elever i dansk som andetsprog. Tosprogede elever er elever, som i deres hverdag møder og har brug for mere end ét sprog typisk et modersmål, som tales i hjemmet og er redskab for opdragelse og udvikling af tænkning og identitet og et andetsprog, som tales i det omgivende samfund og derfor er et nødvendigt redskab for kontakt med og deltagelse og uddannelse i dette. Tosprogede elever har altså dansk som andetsprog.

2 Disse elever har ofte behov for og derfor ret til undervisning i dansk som andetsprog gennem hele skoletiden. Denne undervisning gives ifølge Bekendtgørelse nr. 690 af samt forenklede fælles mål (basisundervisning samt supplerende undervisning i dansk som andetsprog). Formålet med undervisningen er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge dansk og udvikle deres personlighed. Med udgangspunkt i den enkelte elevs sproglige og kulturelle forudsætninger skal sprogindlæringen og viden om dansk kultur udvikle forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund. Hvorfor undervisning i Sprogcenteret? Det danske sprog er et vigtigt redskab for uddannelse og dannelse i den danske skole. Elevernes sproglige forudsætninger på dansk bliver dermed helt afgørende for deres muligheder for at deltage i og få udbytte af skolens undervisning. Elever med dansk som modersmål har generelt som fælles forudsætning, at de møder i skolen med en sproglig basis på dansk: De behersker det danske lydsystem, de kender sprogets grundlæggende sociale funktioner, de udtrykker tanker, følelser, forestillinger m.v. ved brug af sprogets sætningsopbygning og bøjningsformer og de har ved skolestart et gennemsnitligt ordforråd på ca ord. Denne basis udbygges, nuanceres og videreudvikles gennem skolens undervisning. I danskfaget bygges skriftsproget på, de sproglige udtryk varieres og nuanceres, og der arbejdes med bevidsthed om de sproglige strukturer, eleven allerede behersker. Tilegnelsen af kundskaber og færdigheder i alle fag medfører en gennemsnitlig udvidelse af ordforrådet med ord om året i de første skoleår. Tosprogede elever har generelt som fælles forudsætning, at de har udviklet den sproglige basis på modersmålet, men ofte først ved mødet med det danske samfund evt. først ved mødet med skolen påbegynder tilegnelsen af det danske sprog. Disse elever skal på samme tid opbygge en sproglig basis, som kan være redskab for at modtage undervisning på dansk, og indhente den udvidelse af ordforrådet, som jævnaldrende danske elever får gennem skolens undervisning. En sprogundervisning i dansk med udgangspunkt i elevernes forudsætninger er derfor afgørende for deres muligheder for at få udbytte af en undervisning, som foregår på dansk. Mangelfulde dansksproglige færdigheder vil selvsagt medføre faglige problemer i alle fag, hvor disse færdigheder er et nødvendigt redskab. Hvor danske elevers problemer med at læse en tekst eksempelvis oftest skyldes problemer med den læsetekniske afkodning, skyldes tosprogede elevers problemer derimod oftest, at de mangler det sproglige fundament for at forstå det, de læser. Hvor danske elever eksempelvis normalt kan koncentrere sig om tilegnelsen af de forskellige fags kundskabsindhold, færdigheder og arbejdsformer, støder tosprogede elever ofte på en næsten uovervindelig barriere i form af et stort ukendt ordforråd knyttet til det enkelte fag. En fortsat undervisning i dansk som andetsprog efter modtageundervisningen er derfor en afgørende forudsætning for elevernes udbytte af undervisningen i alle skolens fag.

3 Sprogcenteret tilbyder i perioder kursusforløb på forskellige tidspunkter i elevens skoletid f.eks. Lytteforståelse, læs med udbytte, brug af opslagsbøger, faglitteratur, procesorienteret skrivning, mundtlig formulering og prøveforberedelse. Elever, som begynder undervisningen i børnehaveklassen med et vist kendskab til det danske sprog, vil deltage i den almindelige undervisning i klassen. Efter behov får alle tosprogede elever i børnehaveklasserne tilbud om supplerende undervisning i dansk som andetsprog 2-5 lektioner ugentligt i Miniklassen. Der arbejdes med emner, som har tilknytning til børnehaveklassens arbejde, og hvad der foregår i forskellige kulturer specielt den danske f.eks. huse, natur, redskaber i hjemmet, eventyr, årstider, bondegården etc. Sprogundervisningen varetages i dette skoleår af Hanne Kjærsgaard i samarbejde med børnehaveklasselederne. Det enkelte barns sproglige udvikling følges nøje. Der foretages løbende evaluering og barnets sprog testes. Undervisningen i sprogcenteret Det er Sprogcenterets opgave at give undervisning i dansk som andetsprog ud fra Forenklede fælles mål. Denne undervisning træder principielt i stedet for undervisningen i dansk som modersmål (dansk) og kan derfor ikke forstås som støtteundervisning hertil. Målet med undervisningen er opbygning af de sproglige færdigheder, som er redskaber i samtlige fag og i skole, uddannelse og samfund generelt. Undervisningen har derfor fokus på udviklingen af en funktionel kommunikativ kompetence på dansk med udgangspunkt i elevens sproglige forudsætninger på modersmålet, dansk og andre sprog. Der arbejdes med sprogtilegnelse, sproghandlinger, sprogfærdighed og sprogbevidsthed. Desuden arbejdes med kulturbevidsthed med kendskabet til den danske kultur og udvikling af kulturel kompetence. En del af den samfundsmæssige og kulturelle viden, danske elever tilegner sig gennem opvæksten, vil således være indeholdt i denne undervisning. Selvom de grundlæggende færdigheder (se, lytte, tale, læse og skrive) er de samme, som i faget dansk if. Fælles mål, er der således tale om en ganske anden undervisning. En struktureret undervisning i dansk som andetsprog må tage udgangspunkt i en jævnlig analyse af elevens aktuelle sproglige forudsætninger og behov. Materialerne må sprogligt og indholdsmæssigt være tilrettelagt, så de muliggør et funktionelt arbejde med sproget og er i overensstemmelse med elevernes alder, læsefærdigheder samt sproglige og kulturelle forudsætninger. Det kan være irrelevant og uhensigtsmæssigt, hvis undervisningstiden i sprogcenteret anvendes til at hjælpe eleverne med hjemmeopgaver eller andet til faget dansk (eller andre fag). Sprogcenterlæreren må altid foretage en kritisk vurdering af, hvorvidt opgaver eller materialer fra klassens undervisning kan anvendes relevant i undervisningen i dansk som andetsprog. For elever, som kun deltager i få dansktimer i klassen, vil det ofte være mere hensigtsmæssigt, at sprogcenterlæreren giver lektier for, som eleverne kan arbejde med i timerne på klassen. Det internationale samfund er i dag præget af megen skriftlig kommunikation, hvorfor dette område også i stigende grad er vigtigt for tosprogede elever.

4 Samarbejde Det er derimod både relevant og væsentligt, at sprogcenterlæreren samarbejder med klassens lærere i dansk såvel som andre fag, således at eleven gennem undervisningen i sprogcenteret forud for arbejdet med emner og temaer på klassen kan opbygge et redskab hertil i form af ordforråd, sproglige strukturer, kulturel baggrundsviden m.v., som muliggør eller optimerer elevens udbytte af undervisningen på klassen. Arbejdet med forforståelsen i sprogcenteret kan måske bevirke, at eleven kan deltage i læsning og diskussion af en roman på klassen. Arbejdet med det dertil knyttede ordforråd kan måske give eleven udbytte af det næste natur & tekniknologi-emne. Arbejdet med passivformerne kan måske medføre, at eleven kan læse opskrifterne i de følgende madkundskabstimer osv. Et sådant samarbejde stiller store krav til fleksibilitet, langsigtet planlægning og åbenhed, tid og vilje til den nødvendige kommunikation men er uvurderligt for en effektiv udnyttelse af resurserne i sprogcenteret og sammenhæng og perspektiv i elevens undervisning. Sprogcenterets undervisning i dansk som andetsprog gives normalt uden for klassens rammer. Men i forbindelse med visse emner og aktiviteter (som f.eks. konkret emnearbejde, storyline-forløb, procesorienteret skrivning, projektopgaver o.l.) vil det være muligt gennem undervisningsdifferentiering at arbejde samtidigt med dansk som modersmål og dansk som andetsprog. I så fald vil det være udbytterigt, at sprogcenterlæreren deltager i undervisningen på klassen sammen med de tosprogede elever. Det stiller dog store krav til den fælles planlægning. Der kan også være tale om holdundervisning i eller uden for klassen i kortere tidsrum. Når timerne i dansk som andetsprog erstatter elevens timer i dansk som modersmål, vil klasselæreren af og til være den lærer, som ser klassens tosprogede elev(er) mindst. Det kræver derfor særlig opmærksomhed at inddrage disse elever - og deres særlige behov i samtaler med klassen, sociale aktiviteter, forældresamarbejde, informationer m.v. Ofte er det hensigtsmæssigt at sprogcenterlæreren ud fra sin særlige viden og kendskab til eleven indgår i en del af klasselærerfunktionerne. Også dette kræver et nært samarbejde. Der kan være behov for oversættelser af meddelelser eller tolkning ved skolehjemsamtaler ret gerne henvendelse til kontaktlæreren eller Birgit Simonsen. Modtageundervisning Har eleven været i Danmark under 2 år tilrettelægges en særlig basisundervisning i dansk som andetsprog. Med udgangspunkt i barnets tidligere skolegang, dets erfaringsverden, sproglige og følelsesmæssige tilstand møder barnet udfordringer, der giver mulighed for en personlig og faglig udvikling.

5 Elever, som kommer til Danmark i løbet af skolealderen vil normalt have timer i sprogcenteret. Eleverne tilknyttes en klasse og deltager straks i de praktisk/musiske fag. Efter ca. ½ år kommer barnet med i matematikundervisningen. Efter 1½ - 2 år, når eleven har tilstrækkelige færdigheder i at forstå og anvende dansk til at kunne følge undervisningen i den almindelige klasse, udsluses eleven til dansk- og evt. orienteringsfag. Det betyder ikke, at eleven er færdig med tilegnelsen af det danske sprog. Det er en livslang proces!! Tosprogede elever i klassen Det påhviler alle lærere at have opmærksomhed på alle elevers sproglige og faglige udvikling. Med nye forenklede mål er dansk som andetsprog inkluderet i alle fag. At alle lærere påtager sig sproglæreridentitet kan f.eks. betyde opmærksomhed på: Navne og stednavne i materialer f.eks. at lade være med at gå ud fra som givet at Helle er et pigenavn, mens Helge er et drengenavn. Eller at Skagen er et stednavn Kulturbundet ordforråd. Danmark er et gammelt landbrugsland. Det afspejles i ordforrådet f.eks. at slå vand på en gås, at bringe nogen i fedtefadet, at tage tyren ved hornene, at gennempløje noget, at så tvivl om,.elever der kommer fra et land, hvor søfart har spillet en central rolle, vil i deres modersmålskompetence have ordforråd, som muligvis afspejler dette Ord der hører sammen, hvor små forskelle i ordvalg, kan give store betydningsforskelle. Det kan være ordforbindelser som at holde af, at holde med, at holde til, at holde sig, at holde op, at holde inde, at holde hen,.. Sprogbrug, f.eks. forskelle i brug af bydemåde i de naturvidenskabelige fag og i daglig tale. I de naturfaglige fag er det legitimt at skrive/sige: Varm væsken, mål temperaturen, kog vandet, spejl billedet, men i daglig kommunikation vil det være ufint at sige: Luk vinduet, åbn døren, giv mig kaffe. Kun når man har noget at tilbyde går det an at bruge bydemåde, f.eks. tag en kop kaffe, Forskelle på hvad almindelige ord er i skrift og tale. Ord der er almindelige i skriftsprog/lærebøger er det ikke nødvendigvis i talesproget, f.eks henblik, forbundet, formå, anvende, foreløbig, afhænge Førfagligt ordforråd. Elever der ikke har tysk som modersmål ved ikke nødvendigvis, hvad en pære, en stikkontakt, et batteri og en fatning hedder på tysk. Hvis danskere skulle læse fysik på tysk, ville sådanne ord være et førfagligt stof dvs. ordforråd som modersmålstalende tyskere ville forstå og aktivt anvende. Tosprogede elever som lærer dansk har ligeledes et førfagligt ordforråd, som skal læres for at videnstilegnelse i fagene kan finde sted. I kristendomskundskab kunne det f.eks. være ord som stjerne, kors, tro, hellig, Ofte har tosprogede elever ikke den samme viden om danske forhold som danske elever og bruger ikke altid deres kulturberedskab. Det kan give stor usikkerhed at være forskellig fra mængden. At lokke denne indsigt frem skal ske med indføling. De tosprogede elevers kendskab til andre livsformer er en kilde til viden og oplevelse for klassen, som bør udnyttes.

6 Som en dimension i alle fag påhviler det alle faglærere at have fokus på elevernes sproglige udvikling. Det, som er godt for tosprogede elever, er som regel også givtigt for danske elever. Elevplaner I sprogcenteret udgiver vi årligt elevplaner. Sprogbeskrivelser udarbejdes efter behov. Lejrskolebilleder I skolens fotoalbum på personaleintra ligger to små billedsløjfer, som med ord og billeder viser, hvad der kan foregå på en lejrskoletur i henholdsvis 5. og 8. klasse. Billederne er især tænkt til at bruge i forbindelse med forældresamarbejdet og kan frit benyttes. Uddannelses- og erhvervsorientering Eleverne i klasse kan tilbydes udvidet uddannelses- og erhvervsorientering på hold eller individuelle samtaler samt evt. skole-hjemsamtaler. Der er mulighed for besøg på uddannelsessteder, efterskoler, erhvervsskoler og arbejdspladser. Målet er, at eleverne bliver i stand til at vælge fag, fritidsinteresser, uddannelse og erhverv, som passer til den enkelte. Sig til, hvis I mener jeres elever har behov for ekstra vejledning, så er vi i sprogcenteret behjælpelige med at finde det rigtige tilbud. Vi hjælper også gerne med at forberede og efterbehandle erhvervspraktikken f.eks. påklædning, moral og etik på arbejdspladser, første besøg, kommunikation med arbejdsgiver og ansatte. Det hele bliver skræddersyet til de enkelte elever. Organisering Eleverne undervises i Sprogcenteret individuelt eller på hold. Et hold kan bestå af elever fra flere klasser eller klassetrin, men sammensættes ud fra alder og sproglige forudsætninger. Vi tilstræber at undervisningen varetages af en enkelt eller to sprogcenterlærere for at muliggøre sammenhæng og samarbejde med klassens lærere. Timerne til sprogcenteret bevilges en gang om året i forbindelse med skoleårets planlægning. Vi prøver at tilgodese så mange elever som muligt efter faglærernes indstilling og beskrivelser på baggrund af hver enkelt elevs behov. Der gives normalt 2 5 timer til dansk som andetsprog i stedet for dansk som modersmål - samt evt. ½ - 3 timers sproglig støtte i forhold til enkelte fag. Den enkelte elevs behov ventes principielt at falde med årene.

7 Sprogcentertimerne gives imidlertid som en samlet pulje, der ikke er bundet til den enkelte elev eller klasse. Når timerne varetages af relativt få lærere med mange timer i sprogcenteret, muliggøres herved en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Det er således muligt at ændre timetal, holdsammensætning m.v. i årets løb som led i den halvårlige evaluering, når der opstår nye behov, eller når der kommer nye elever. Det er f.eks. også muligt at planlægge et intensivt kursus med et stort antal timer i en periode for en elevgruppe, som derefter går tilbage til klassen på fuld tid. Lærerkræfter Undervisningen i sprogcenteret varetages således bedst af et lærerteam med et stort timetal, som arbejder tæt om tilrettelæggelse og udvikling af denne undervisning. Koordinatoren for tosprogede elever varetager bl.a. opgaver i forbindelse holddannelse, skemalægning, forældreinformationer, indkøb og tilsyn med materialer, hjemmebesøg, samarbejde med tolk, mødeledelse, kommunens integrationsråd, sprogskole, andre skoler og forvaltning. Sprogcenterlærere i dette skoleår: ME, ma, jp, db, OV, le, lc, ha,gk, la, hg og bs. Sprogcenterets fysiske rammer Lokalerne i Hus D er indrettet så det signalerer, at her kommer elever fra forskellige lande. Det er af betydning for den status, lyst og selvværd, hvormed de tosprogede elever forbinder denne undervisning. Der er mulighed for at flere elevhold og lærere kan arbejde på samme tid, og der kan arbejdes individuelt. Vi har en samling af relevante materialer til undervisningen herunder billedmaterialer, skønlitteratur, faglitteratur, pædagogiske spil, ordbøger, billedbøger m.m. Spørg gerne hvis du har brug for materialer, idéer eller har spørgsmål vedr. undervisningen. Skole-hjemvejleder Hanne Aggerholm har øget fokus på skole-hjemsamarbejdet især i de små klasser. Hun har mulighed for at rådgive, hjælpe og kontakte forældre. Ret gerne henvendelse til Hanne. Hun hjælper gerne med stort og småt. Afslutning De nyeste undersøgelser underbygger hypotesen om, at når tosprogede elever møder faglige vanskeligheder, så skyldes det snarere begrænsninger i deres danske ordforråd end intellektuelle begrænsninger. Eleverne har brug for systematisk arbejde med ordforrådet og udvikling af hensigtsmæssige gættestrategier. Sprogindlæring er en livslang

8 proces. Den faglige og sproglige dimension bør være en naturlig del af den gode lærers praksis. Når et barn eller forældre oplever accept og imødekommenhed overfor det, man står for, er det nemmere at være åben overfor at lære noget nyt jævnfør et citat af Søren Kirkegaard: At man, når det i Sandhed skal lykkes én at føre et Menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham, hvor han er og begynde der. At udvikle de tosprogede elevers sprog påhviler alle skolens lærere i alle skolens fag gennem hele skoletiden. Det er naturligt, at hele skolens personale opfatter undervisningen af de tosprogede elever og integrationen som vores opgave. Det er en forudsætning for den nødvendige sammenhæng mellem f.eks. udviklingen af dansk sprog og udviklingen af modersmålet og undervisningen i de øvrige fag. At have tosprogede elever på Lundergårdskolen er en resurse og en enestående mulighed for at trække verden ind i klasserne. Når alle er forskellige er ingen anderledes. Du er altid velkommen med store og små spørgsmål vedr. dine tosprogede elever. Birgit Cecilie Simonsen Koordinator for de tosprogede elever på Lundergårdskolen

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde

Læs mere

Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune

Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Statisk/dynamisk årsplan Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan Selam Friskole Tyrkisk Målsætning og læseplan September 2009 Målsætning: Stk. 1. Formålet med undervisning i tyrkisk er, at eleverne videreudvikler deres sproglige og kulturelle kompetence og deres erfaringer

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY

DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY Formål med faget dansk som andetsprog s. 1 Slutmål for faget dansk som andetsprog efter 10. klassetrin s. 1 Læseplan for faget dansk som andetsprog s. 3 Dansk som

Læs mere

Kære Læsere. Selvom Skolen på Kastelsvej er en amtskommunal folkeskole er vi forskellige fra den øvrige folkeskole le på visse punkter:

Kære Læsere. Selvom Skolen på Kastelsvej er en amtskommunal folkeskole er vi forskellige fra den øvrige folkeskole le på visse punkter: Kære Læsere Skolebestyrelsen vil med denne beskrivelse af skolen i tekst og billeder, give information om skolens hverdag og undervisning. Vi håber, at kommende forældre og andre interesserede gennem læsning

Læs mere

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 6 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Dalumskolen Skoleår: 2007-2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4

Læs mere

Evaluering og test af tosprogede elever

Evaluering og test af tosprogede elever Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Principper for inklusion

Principper for inklusion Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY

DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY Formål med faget dansk som andetsprog s. 1 Slutmål for faget dansk som andetsprog efter 10. klassetrin s. 1 Læseplan for faget dansk som andetsprog s. 3 Dansk som

Læs mere

Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune Frederikshavn Kommune Børne- og Ungdomsudvalgsmøde Den 2. november 2015 Indhold Organisering af undervisningen af de tosprogede elever i Frederikshavn Kommune.... 2 Baggrunden for arbejdet... 2 Folkeskolelovens

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed udvikling trivsel KOMPASSET projekter Vi kvalificerer til fremtiden På Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til det samfund, de

Læs mere

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast Placering Tingagerskolen har to mulige lokaler. Tilbudet placeres i første omgang på Tingagerskolen/ Ikke stedmæssigt forankret, opstart med beliggenhed på Tingagerskolen, men med mulighed for placering

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 1. Læsning og skrivning side 5 Læsning i alle fag side 5 Forældrene i samarbejde om læsning side 6 Når det er svært at lære at læse side

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15

Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00. Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60. vestermarkskolen@svendborg.

Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00. Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60. vestermarkskolen@svendborg. Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00 Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60 vestermarkskolen@svendborg.dk www.vester-markskolen.dk Vestermarkskolen Vestermarkskolen

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Tarup Skole Skoleår: 27/28 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser Fordeling

Læs mere

Inklusionscenteret for Læsning på Balleskolen byder dig velkommen i LÆS3 (i daglig tale kaldet 9D)

Inklusionscenteret for Læsning på Balleskolen byder dig velkommen i LÆS3 (i daglig tale kaldet 9D) Balleskolen Balle Kirkevej 120 8600 Silkeborg telefonnummer: 89 70 21 00 E-mail: balleskolen@silkeborg.dk Klasselærer: Anne Riehm Sørensen (AR) Telefon: 24 27 03 08 E-mail: anne@riehm.dk Sekundærlærer:

Læs mere

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. 12. marts 2012 Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. Rammer I Vejle kommune arbejder skolerne med at videreudvikle praksis. Det sker under overskriften Skolen

Læs mere

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk.

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk. D a n e s u n d e r v i s n i n g Undervisningsvejledning Skoleåret 2011-2012 Forord Når DANES Undervisning har valgt at udsende denne undervisningsvejledning, er det fordi vi gen - nem årene har modtaget

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for at læse og er blevet

Læs mere

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl. 19.00

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl. 19.00 TJØRNEGÅRDSKOLEN ROSKILDE KOMMUNE Dato: 22. oktober 2004 Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Kære forældre! Tjørnegårdskolen inviterer til informationsmøde på skolen Mandag

Læs mere