Vedtægt for styrelsen af skolevæsenet

Transkript

1 Vedtægt for styrelsen af skolevæsenet Undervisning Faaborg-Midtfyn Kommune 1. august 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Vedtægt for styrelsen af skolevæsenet i Faaborg-Midtfyn Kommune...4 Indledning...4 Kapitel Skolestrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune...4 Kapitel Skolebestyrelsen...5 Kapitel Skolebestyrelsens beføjelser...8 Kapitel Pædagogisk råd...8 Kapitel Elevråd...9 Kapitel De fælles skolebestyrelsesmøder med Børne- og Undervisningsudvalget...9 Kapitel Vedtægtens ikrafttræden...9 Bilagsoversigt til styrelsesvedtægten med forklaringer...10 A) Politiske målsætninger vedrørende folkeskolen...10 B) Skolestrukturen i kommunen...10 C) Undervisningens ordning...10 D) Oplysninger om alle andre væsentlige forhold, der ikke er henlagt til de enkelte skoler...10 Bilag A 1 Faaborg-Midtfyn Kommunes sammenhængende børnepolitik...13 Bilag A 2 Faaborg-Midtfyn Kommunes skolepolitik...21 Bilag A 3 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende specialundervisning...25 Bilag A 4 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende SFO...27 Bilag B 1 Oversigt over folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune...31 Bilag B 2 Skoledistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune...32 Bilag B 3 Klassetrin, spor og klassekvotient pr. 1. august Bilag B 4 Specialundervisning i Faaborg-Midtfyn Kommune...34 Bilag B 5 Dansk som andetsprog samt undervisning af tosprogede elever...35 Bilag B 6 Fortegnelse over interne skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune...36 Bilag B 7 Oversigt over Ungdomsskolens samlede aktiviteter...37 Bilag C 1 Elevernes timetal...44 Bilag C 2 Specialundervisning på skolerne og særligt tilrettelagt undervisning...47 Bilag C 3 Klassedannelser jf. folkeskoleloven...50 Bilag C 4 Undervisningstilbud i 10. klasse...51 Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

3 Bilag D 1 Skolebiblioteksordning...52 Bilag D 2 It i undervisningen...53 Bilag D 3 Henvisning til undervisning på skoler uden for Faaborg-Midtfyn Kommune...54 Bilag D 4 Indskrivning/optagelse af elever...55 Bilag D 5 Normering og tildeling af timer...56 Bilag D 6 Ferieplanen...58 Bilag D 7 Svømmeundervisning...59 Bilag D 8 Ungdommens Uddannelsesvejledning...60 Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

4 Vedtægt for styrelsen af skolevæsenet i Faaborg-Midtfyn Kommune Indledning Af folkeskolelovens paragraf 41 fremgår, at Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten for styrelsen af skolevæsenet i Faaborg-Midtfyn Kommune følger nedenfor. Den er bygget op i kapitler, og starter med en beskrivelse af skolestrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Herefter kommer bestemmelserne omkring skolebestyrelsen og dens beføjelser. De sidste kapitler omhandler pædagogisk råd, elevråd og skolebestyrelsens samarbejde med fagudvalget. Bilagene til de enkelte kapitler er placeret sidst i styrelsesvedtægten. Kapitel 1 Skolestrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune I Faaborg-Midtfyn Kommune er der pr. 1. august 2012 følgende folkeskoler: Carl Nielsen Skolen, Nr. Lyndelse, klasse Broskolen, afdeling Bøgehøj, Årslev, klasse Broskolen, afdeling Rolfsted, klasse Nordagerskolen, Ringe, klasse Tingagerskolen, Ringe, klasse Espe Skole, klasse Tre Ege Skolen, afdeling Ryslinge, klasse Tre Ege Skolen, afdeling Kværndrup, klasse Brobyskolerne, afdeling Pontoppidan, Brobyværk, klasse Brobyskolerne, afdeling Allested-Vejle, klasse Brahetrolleborg Skole, Korinth, klasse Svanninge Skole, klasse Horne Skole, klasse Toftegårdsskolen, Faaborg, klasse Faaborg Sundskole, klasse Bøgebjergskolen, Vester Aaby, klasse Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole, herunder Ungdomsskolens Helitdsundervisning, Søager, Ringe Ungdomsskolens Heltidsundervisning, Faaborg Desuden er der heldagsklasseklasser i Aastrup som en afdeling af Toftegårdsskolen samt heldagsklasser i Vantinge som en afdeling af Nordagerskolen. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

5 Kapitel 2 Skolebestyrelsen 1. Stk. 1. Skolebestyrelsen ved hver skole består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret. stk. 2. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der ikke udpeges kommunalbestyrelsesrepræsentanter til at deltage i møderne. 2. stk. 1. Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere vælges efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg af repræsentanter til skolebestyrelser. Reglerne er fastsat i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 114 af 26. januar 2010 (Skolebestyrelsesbekendtgørelsen). stk.1 a. Valg i henhold til 2 stk. 1 er gældende for 4 år. Jf. bekendtgørelse nr. 114 af 26. januar 2010, skolebestyrelsesbekendtgørelsen, kan Kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 42, stk. 11, godkende, at der afholdes forskudte valg 2 år efter de ordinære valg. Forskudte valg skal være afsluttet senest den 31. maj det år, valget afholdes. Eventuel afstemning efter kapitel 7 afsluttes den anden torsdag i maj. stk. 2 Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, til en fælles valghandling. Medarbejderne skal have et ansættelsesomfang på mere end 1/3 af fuld tid samt være fastansat af og på skolen. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. De 2 medarbejdere, der har flest og næst flest stemmer, er valgt. 2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Personer med tjenestested på flere skoler vil kunne stemme hvert sted. stk. 3. Valg i henhold til 2 stk. 2 finder sted primo marts af hensyn til skoleårets planlægning og gælder fra det kommende skoleårs begyndelse. Stk. 3a Valg i henhold til 2 stk. 2 er gældende for 1 år. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

6 stk. 4. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen. Valg i henhold til stk. 4 finder sted ved skoleårets start og senest ved udgangen af september. 3. På skolebestyrelsens første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer ved bundet flertalsvalg en af forældrerepræsentanterne som formand. På samme måde vælges en næstformand. 4. stk. 1. Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. Skolebestyrelsesmedlemmer har tavshedspligt og må ikke referere fra skolebestyrelsesmøderne. Dog kan egne holdninger offentliggøres jf. 44 i folkeskoleloven - regler om tavshedspligt. stk. 2. Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem. 5. Er et medlem forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde kan der så vidt muligt deltage en stedfortræder. 6. stk. 1. Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsorden. stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne. 7. stk. 1. Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel. stk. 2. Formanden fastsætter dagsordenen for møderne og sender den med eventuelle bilag til medlemmerne senest 4 hverdage inden mødet. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 8 dage før mødets afholdelse. stk. 3. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

7 8. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. 9. Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under møderne. 10. stk. 1. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. stk. 2. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 11. stk. 1. Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. Ved hvert møde anføres, hvilke personer, der har været til stede. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Skolebestyrelsen har pligt til at udarbejde en dagsorden og en beslutningsprotokol, der skal være offentlig tilgængelig. (Dog med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt). stk. 2. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger. stk. 3. Skolens leder eller dennes stedfortræder fører under møderne bestyrelsens protokol. 12. stk. 1. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning jf. folkeskolelovens 44 stk Skolebestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 14. Skolebestyrelsens medlemmer modtager ikke honorar eller diæter. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

8 Kapitel 3 Skolebestyrelsens beføjelser 15. stk. 1. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen. En del af disse fremgår af bilagene til denne vedtægt. stk. 2. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, men delegerer ved denne vedtægt alle sine beføjelser efter lov om folkeskolen til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Heller ikke fastsættelse af overordnede mål og rammer, herunder fastsættelse af skolestruktur og skoledistrikter samt ansættelse af ledere delegeres til skolebestyrelserne. Ved besættelse af lærer-, pædagog-, souschef-, afdelingsleder- og viceinspektørstillinger nedsætter skolelederen i samråd med den øvrige skolebestyrelse et ansættelsesudvalg. Ved ansættelse af afdelingsledere og viceinspektører tilbydes Fagsekretariat Undervisning deltagelse i ansættelsesudvalget. Ansættelsesudvalget indstiller til skolelederens godkendelse. stk. 3. Ved besættelse af skolelederstillinger nedsætter Fagsekretariat Undervisning i samråd med skolebestyrelsen et ansættelsesudvalg med deltagelse af Fagsekretariat Undervisning. Ansættelsesudvalget indstiller til undervisningschefens godkendelse. Kapitel 4 Pædagogisk råd 16 stk. 1. Det pædagogiske råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Skolens leder er medlem af rådet. Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. stk. 2. Rådet er rådgivende for skolens leder. Det skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges det af skolens leder eller bestyrelsen. Rådet kan af egen drift udtale sig om pædagogiske forhold af betydning for skolen. stk. 3. Rådets udtalelser fremsendes gennem skolens leder. 17. Pædagogisk Råd vælger selv sin mødeleder. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

9 18. Pædagogisk Råd fastsætter selv sin forretningsorden. 19. Pædagogisk Råds møder afholdes som regel uden for elevernes undervisningstid. 20. Mødelederen, eventuelt en valgt sekretær, fører under møderne rådets protokol. Kapitel 5 Elevråd 21. Skolens elever danner et elevråd. Kapitel 6 De fælles skolebestyrelsesmøder med Børne- og Undervisningsudvalget 22. I stedet for at nedsætte af et fælles Rådgivende Organ afholdes der, jf. dialog- og aftalestrukturen, møder mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og Børne- og Undervisningsudvalget samt Fagsekretariat Undervisning. Møderne afholdes årligt. Kapitel 7 Vedtægtens ikrafttræden Denne vedtægt træder i kraft 1. august 2012 og erstatter vedtægten af 14. maj Fremtidige mindre ændringer, for eksempel lovhenvisninger, årstal, bilag m.v. tilrettes administrativt. En opdateret version af Styrelesvedtægten vil altid være tilgængelig på Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

10 Bilagsoversigt til styrelsesvedtægten med forklaringer A) Politiske målsætninger vedrørende folkeskolen Bilag A 1 Faaborg-Midtfyn Kommunes sammenhængende børnepolitik Bilag A 2 Faaborg-Midtfyn Kommunes skolepolitik Bilag A 3 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende specialundervisning Bilag A 4 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende SFO B) Skolestrukturen i kommunen Bilag B 1 Oversigt over folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bilag B 2 Skoledistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune Bilag B 3 Klassetrin, spor og klassekvotient pr. 1. august 2011 Bilag B 4 Specialundervisning i Faaborg-Midtfyn Kommune Bilag B 5 Dansk som andetsprog samt undervisning af tosprogede elever Bilag B 6 Fortegnelse over interne skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bilag B 7 Oversigt over Ungdomsskolens samlede aktiviteter C) Undervisningens ordning Rammer, som kommunalbestyrelsen ønsker at lægge for skolebestyrelsernes beslutning vedrørende: Bilag C 1 Elevernes timetal Bilag C 2 Specialundervisning på skolerne Bilag C 3 Klassedannelser jf. folkeskoleloven Bilag C 4 Undervisningstilbud i 10. klasse D) Oplysninger om alle andre væsentlige forhold, der ikke er henlagt til de enkelte skoler Rammer vedrørende andre væsentlige forhold, som kommunalbestyrelsen ønsker at lægge for skolebestyrelsernes beslutning vedrørende: Bilag D 1 Skolebiblioteksordning Bilag D 2 It i undervisningen Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

11 Bilag D 3 Henvisning til undervisning på skoler uden for Faaborg-Midtfyn Kommune Bilag D 4 Indskrivning/optagelse af elever Bilag D 5 Normering og tildeling af timer Bilag D 6 Ferieplanen Bilag D 7 Svømmeundervisning Bilag D 8 Ungdommens Uddannelsesvejledning Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

12 BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGTEN Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

13 Bilag A 1 Faaborg-Midtfyn Kommunes sammenhængende børnepolitik Gældende fra 14. juni 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 2.1. Læring og udvikling 2.2. Inklusion 2.3. Tidlig helhedsorienteret indsats og forebyggelse 2.4. Lokalt ansvar og opgaveløsning 2.5. Overgange 2.6. Samarbejde med familien 2.7. Sundhed 1. Grundlæggende værdier I arbejdet med børn og unge tager vi i Faaborg-Midtfyn Kommune udgangspunkt i relationerne omkring det enkelte barn. Det er en grundlæggende værdi, at kommunen skaber rammerne for, at alle børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune bliver sikret god trivsel, gode læringsvilkår og sunde rammer, så de får en barndom med bedst mulig udvikling på det personlige, fysisk, sociale og faglige plan. Medarbejdere, institutioner og skoler arbejder ud fra, at børn og unge med behov for særlig støtte bliver mødt individuelt, at problemer ofte bliver løst bedst inden for de netværk og fællesskaber, der er en ressource for barnet, og at der ikke sker en udskillelse fra fællesskabet. Vi ved, at alle børn har brug for at være en del af fællesskaber, hvor de er trygge og føler sig hjemme. Familien er det primære fællesskab, der er fundament for barnets sundhed, læring og udvikling. Når der er brug for flere ressourcer for at sikre barnets sundhed, læring og udvikling, forpligter vi os på at udvide netværket omkring barnet og at mobilisere ressourcerne i de fællesskaber, hvor barnet naturligt har et tilhørsforhold. Det er de enkelte lederes ansvar at udvikle de nødvendige tværfaglige løsninger og handlinger. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

14 I de tilfælde, hvor der er brug for en ekstra indsats for at fastholde barnet i familien eller barnets nærmeste netværk, sker det ud fra et princip om den mindst indgribende, men tilstrækkelige indsats. I Faaborg-Midtfyn Kommune bliver børn og unge tilbudt de samme muligheder ud fra den forudsætning, at børn og unge med forskellige vilkår har brug for forskellige tilbud, og at netop børnenes og de unges forskellighed gør, at resultatet kan blive forskelligt. Faaborg-Midtfyn Kommune forstår og arbejder med inklusion ud fra et demokratisk og medmenneskeligt sigte. Inklusion indebærer, at der er fokus på at skabe et både socialt og sundt fundament for læring og udvikling. Dette fundament skal sikre, at børn og unge med behov for særlig støtte får støtte og vejledning, og at de kan få en sammenhængende skolegang med en sund opvækst og god livskvalitet. Det er den sammenhængende og kontinuerlige skolegang sammen med et godt socialt netværk og sunde rammer, der ruster børn og unge med behov for særlig støtte til en ungdomsuddannelse. Forståelsen af inklusion er et samfundsmæssigt projekt med vægt på at skabe rammer, hvor det forskellige og anderledes er en del af almenområdet og en gevinst for fællesskabet. Alle borgere i kommunen har et medansvar for kommunens børn. Alle medarbejdere på børne- og ungeområderne har et udvidet ansvar i forhold til de problemstillinger, der opstår i relation til specifikke børn og unge. 2. Målsætninger og betydning 2.1. Læring og udvikling Forudsætningerne for et velfungerende samfund og demokrati bygger på, at børn og unge får tilbudt nogle inspirerende og velfungerende rammer, hvor børnene og de unge har gode muligheder for at trives, opleve tryghed, udvikle sig og lære. Dermed sigter vi på at kunne få aktive, positive og konstruktive samfundsborgere, der med udgangspunkt i egne ressourcer og eget ansvar ønsker at være med til at videreudvikle vores samfund Politiske målsætninger - Der skal være rammer for børnene og de unge, hvor de kan opleve nærværende og tilgængelige voksne, og hvor de lærer at indgå i meningsfulde relationer til både børn og voksne og i forskellige fællesskaber. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

15 - Almenområdet skal kunne tage vare på hovedparten af vore børn og unge således, at sammenhængskraften i almenområdet også omfatter børn og unge med behov for særlig støtte. - Almenområdet skal udgøre den ramme, hvor børnene og de unge kan opleve tryghed og anerkendelse, udviklende rum for læring, stabilitet, kontinuitet og hurtig indsats, når det er nødvendigt Det betyder, at - flest mulige opgaver og indsatser foregår lokalt og inden for almenområdet - der altid fokuseres på løsninger, der tager udgangspunkt i barnets eller den unges potentiale og behov, hvor organisationen og den faglige tilgang er understøttende - der bliver arbejdet tværfagligt, hvor det er relevant - børn og unge med behov for særlig støtte bliver understøttet og vejledt af veluddannet personale og kompetente personer fra familie og netværk Inklusion Inklusion af børn og unge med behov for særlig støtte handler om at udvikle en social mangfoldighed, så forskelligheden bliver brugt som ressource og ikke en begrænsning for fællesskaber; ikke mindst i forhold til at sikre barnets og den unges udvikling og læring. Inklusion handler også om at skabe lige betingelser for social deltagelse for alle. Det vil sige, at barnet og den unge bliver mødt anerkendende, og at løsninger tager udgangspunkt i børn og unge og deres netværks egne ressourcer. Fællesskaber skal altså indrettes således, at de kan omfatte flest muligt og dermed undgå ekskluderende processer. Inklusion i Faaborg-Midtfyn Kommune indebærer, at der er fokus på at skabe et udviklingsmæssigt, sundt og socialt fundament, så flest mulige børn og unge oplever en tryg opvækst og livskvalitet, får sunde vaner, oplever stærke fællesskaber, gennemfører sammenhængende grundskoleforløb, får gode fritidsinteresser og kommer i gang med en ungdomsuddannelse Politiske målsætninger - Der skal ske en løbende udvikling af almenområde, så det kan omfatte flest mulige børn og unge gennem lokal indsats, samarbejde og fællesskaber. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

16 - Der skal være lokale tilbud, hvor voksne kan understøtte og vejlede med udgangspunkt i barnets og den unges relationer til omverdenen Det betyder, at - der inden for alle fagområder bliver udarbejdet handlingsplaner, der kan konkretisere, hvordan man lokalt vil kunne opnå målene - der er fokus på at skabe øget kvalitet i kommunens egne lokale og centrale tilbud ud fra fagligt opstillede indikatorer for god kvalitet Tidlig helhedsorienteret indsats og forebyggelse Tidlig helhedsorienteret indsats og forebyggelse bliver forstået sådan, at der i forhold til barnet og familien kan sættes ind med støtte eller vejledning i forhold til et aktuelt problemområde. Det gælder pædagogisk, socialt, adfærd, sundhed eller undervisning. Tidlig indsats sker inden problemerne vokser sig store og uoverskuelige og ikke længere kan løses alene med lokale ressourcer. Den primære indsats sker bedst tæt på problemets opståen og i lokalområdet. Den tidlige indsats og forebyggelse forudsætter derfor opmærksomhed og fleksibilitet hos medarbejderne, så man lokalt hurtigt indsætter de nødvendige kompetencer og ressourcer, hvor der er behov. Er der et udvidet behov for særlig støtte også kaldet den sekundære indsats bliver de centrale kompetencer og ressourcer inddraget Politiske målsætninger - Den enkelte medarbejder og den lokale institution eller skole har ansvar for en tidlig og ressourcemæssigt tilpasset indsats, der matcher problemets omfang og løsning. Ansvaret indebærer også at iværksætte dialog, skabe samarbejde, tilbyde rådgivning og beslutte indsatsen overfor børn og unge med akut behov for opmærksomhed og støtte. - Den tidlige indsats skal være sammenhængende og helhedsorienteret i forhold til overgange og på tværs af fagligheder. Indsatsen skal være konkret i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge og tilpasset til de sammenhænge, barnet eller den unge lever i. - I det forebyggende arbejde med børn og unge med behov for særlig støtte sker der en prioritering af arbejdet før fødslen og i de yngste årgange. - Det sundhedsforebyggende arbejde overfor børn og unge sker ud fra et bredt sundhedsbegreb, som omfatter det fysiske, psykiske og det sociale velbefindende. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

17 Det betyder, at - formulering af klare mål og opgavebeskrivelser for medarbejdere og ledere sker lokalt (i en handleguide) i forhold til forældresamarbejde, forældremøder og konsultationer, opsøgende sundhedstjeneste mv. - lokal kompetenceudvikling, organisationstilpasset og fleksibelt handleberedskab skal matche fremtidige opgaver og udfordringer - der er fokus på tværfaglig lokal dialog og kontinuitet i opgaveløsningen - medarbejdere og ledere tænker forebyggende i forhold til familier, hvor der er signal eller tegn på, at de er truede - en eventuel begyndende uhensigtsmæssig udvikling hos et barn eller en ung i kraft af den sammenhængende indsats kan blive opdaget, inden dette når at få alvorlige konsekvenser Lokalt ansvar og opgaveløsning Det centrale udgangspunkt for de fleste børn og unges trivsel og udvikling ligger i det lokale fællesskab. De rammer og det samarbejde, der er etableret her, skal kunne takle hovedparten af de udfordringer, bekymringer og evt. initiativer, der kan være relevante i forhold til de børn og unge, der bor i lokalområdet. Det er i lokalområdet, at man først og umiddelbart kan vurdere, om der er børn og unge, der har brug for ekstra opmærksomhed og støtte. Et lokalt ansvar er derfor, at der på tværs af medarbejdergrupper, institutioner og områder bliver skabt en palet af handlemuligheder, der kan blive suppleret af centrale støttemedarbejdere og funktioner. Der kan være enkelte børn eller unge, der har behov for en mere speciel støtte og indsats. Sådanne indsatser bliver enten tilbudt lokalt, i naboområder eller centralt i kommunen. Eventuelle eksterne indsatser bliver besluttet centralt i kommunen. Indsatser bliver iværksat efter de procedurer, der er beskrevet i kommunens handleguide Politiske målsætninger - De ydelser og aktiviteter, der er etableret i lokalområdet og i samarbejdet mellem institutionerne, skal have en kvalitet og et omfang, der dækker behovet for hovedparten af børn og unge i forhold til en udvidet støtte og vejledning. - Den enkelte gør opmærksom på bekymringer og signaler, der fortæller om børn/unge, der mistrives. Den lokale leder er ansvarlig for hurtig og relevant opfølgning og indsats, når lederen vurderer, at det er nødvendigt. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

18 - Centrale ressourcer og ressourcepersoner har til primær opgave at understøtte den lokale indsats således, at barnet og den unge fortsat kan nyde godt af det lokale fællesskab. - Initiativer for børn og unge med behov for særlig støtte bliver iværksat ud fra princippet om den mindst indgribende, men tilstrækkelige indsats Det betyder, at - der lokalt er etableret et formelt samarbejde - der eksisterer en klar skriftlig plan for initiativer og indsatser, der lokalt kan tage hånd om børn og unge med behov for særlig støtte - man lokalt følger op på børn, unge og familier med støttebehov - enhver medarbejder og lokal leder altid ved, hvem der gør hvad, og hvornår, når det gælder indsatser overfor børn og unge med behov for særlig støtte - der er centrale ressourcepersoner, der har aftaler om rådgivning og vejledning af indsatsen i lokalområderne Overgange For at skabe den gode indsats på tværs af institutioner og fagligheder og for at kunne give børn og unge med behov for særlig støtte god støtte og vejledning, skal de relevante aktører sammen udarbejde skriftlige aftaler omkring samarbejdet og overgange. Det gælder i samarbejdet mellem sundhedspleje, dagpleje, dagtilbud, skole, vejledning og studie/erhverv samt fagligt og tværfagligt på tværs af sektorer og faglig baggrund Politiske målsætninger - Der skal være en rød tråd i et udviklings- og læringsperspektiv, der sikrer en sammenhængende dialog, information og samarbejde til forældre og børn og unge. Sammenhængen skal gælde ved alle overgange og på tværs af fagligheder med henblik på, at alle børn og unge bliver sikret god trivsel og udvikling. - I forhold til børn og unge med behov for særlig støtte skal den nødvendige opfølgning og støtte være forberedt ved overgange Det betyder, at - der udarbejdes tilstrækkelig og tilfredsstillende information i god tid inden overgangene Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

19 - der gennemføres tværfaglig dialog og handlen ud fra en klar samarbejdsaftale, når der er brug for det Samarbejde med familien Kommunalbestyrelsen ønsker at se en effekt af den kommende indsats, når det gælder inddragelse af børn, unge og forældre i forhold til at skabe flere lokale løsningsmuligheder tæt på familien. Forældrene har ansvaret for deres børns opdragelse, vilkår, trivsel og udvikling. Enhver indsats bør derfor tage udgangspunkt i familiens potentiale og anvendte ressourcer i forhold til barnet. Lokalt sker denne støtte med udgangspunkt i et ligeværdigt samarbejdsrum, hvor relevant viden indgår i dialogen. Det sker i forældresamarbejde, skolehjemsamarbejde gennem løbende dialog, forældremøder og konsultationer. Hvis et barn eller en ung ikke trives, anvender lederen og de relevante fagpersoner handleguiden til at vurdere hvilken indsats, der er den rette for barnet eller den unge og familien Politiske målsætninger - Ved igangværende børnesager skal hele familien, dvs. også søskende, netværk mv., være tænkt ind i rådgivning, vejledning og evt. støtte. - Der skal ske en tidlig inddragelse af barnet eller den unge og familien, så de bidrager til løsningerne, således at motivationen er høj. - Hver institution og skole formulerer, hvilke forventninger de har til forældrene i forhold til at få etableret et godt samarbejde Det betyder, at - støtte og rådgivning/vejledning såvel lokal som centralt har et kompetenceudviklende sigte i forhold til forældre man kan tale om hjælp til selvhjælp - børne- og forældresamtaler foregår således, at de bliver et godt fundament for samarbejde og dialog - familien bliver inddraget umiddelbart, når problemer opstår eller observeres - udgangspunkter er i familiens/barnets egne løsninger og handlemuligheder - indsatserne bliver suppleret med etablering af murstensløse rådgivningsfora, dvs. rådgivning, der sker lokalt i den institution eller i den situation, hvor behovet opstår. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

20 2.7. Sundhed I Faaborg-Midtfyn Kommune tages udgangspunkt i en aktiv sundhedsforståelse, der omfatter såvel sundhedsfremmende som forebyggende initiativer. Sundhed fremmer alle børn og unges udvikling, trivsel og læring. Gode sundhedsvaner i børneårene er vigtige for barnets trivsel og læring her og nu, og giver de bedste forudsætninger for en sund voksen tilværelse. Derfor bør sundhedsfremmende tiltag som f.eks. deltagelse i sociale fællesskaber, gode kostvaner og bevægelse tænkes ind i alle aspekter af børn og unges hverdag. En sund opvækst skaber de bedste forudsætninger for en sund voksen tilværelse Politisk målsætning - Sundhedsfremme tager udgangspunkt i familiens ressourcer og netværk for at opbygge den enkeltes fysiske, psykiske og sociale velbefindende samt kvalificere til at træffe sunde valg. - Sundhed skal være tænkt ind i børnenes hverdag i de kommunale institutioner og i lokalsamfundet både i forhold til rammer, indsatser og aktiviteter Det betyder, at - forebyggelse primært har det sigte at undgå sygdom eller hindre en usund livsstil, men også har det formål at sikre, at en given sygdom eller nogle usunde vaner ikke udvikler sig yderligere - forældre og alle institutioner er med til at sikre, at alle børn/unge har mulighed for en sund levemåde - sundhedsplejen i samarbejde med de praktiserende læger, BUR, PPR, dagtilbud og skoler skal være med til at støtte og vejlede børn og unge med behov for særlig støtte, således at der løbende er fokus på en tidlig og helhedsorienteret indsats. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

21 Bilag A 2 Faaborg-Midtfyn Kommunes skolepolitik Skolepolitikken er godkendt den 13. januar 2009 Forord Globalisering, multikulturelle samfund, klimakonferencer Ordene indgår naturligt i dialogen, her hvor vi står ved begyndelsen af det 21. århundrede. Vi er nok ikke helt entydige i vor forståelse af begreberne, men vi sætter ikke længere spørgsmålstegn ved ordene, alle er bevidste om, at de dækker over verdensomspændende problemstillinger, som vi må forholde os til. I novellen Tordenøglen (1982) lader forfatteren Ray Bradbury en gruppe videnskabsfolk tage tilbage i tiden gennem en tidsmaskine. Ved et uheld kommer en af ekspeditionens deltagere til at træde en sommerfugl ihjel. Da gruppen vender tilbage til nutiden, har uheldet fået følger det demokratiske samfundsstyre, som de forlod, er blevet til et diktatur. Små handlinger kan få uoverskuelige følger over tid. I dag er novellen blevet vores virkelighed som verdensborgere på tidsmaskinen planeten. Tid og sted er ophævet, nat og dag eksisterer ikke længere - kloden sover aldrig. Når man står op om morgenen, ved man ikke, om der fundet en ny sommerfugl i løbet af natten et eller andet sted. Små handlinger kan blive til nye vilkår for alle i løbet af et splitsekund. Det er det scenarium børn og unge vokser op i, og det er det livsperspektiv, skolen danner og uddanner dem til. Faaborg-Midtfyn Kommune vil med skolepolitikken kendes på, at skoler og undervisning matcher udviklingen, så vore børn og unge kan agere under de givne livsbetingelser. Derfor har vi valgt at fokusere på nogle centrale temaer for vor tid: Verdensborger Verdenssprog Verden som læringsunivers Planeten. For hvert begreb er der peget på centrale faglige områder, der understøtter børn og unges læring og alsidige udvikling. Kompetenceområder, der sætter dem i stand til at håndtere deres liv. Skolepolitikken skal ses som et dokument, som supplerer folkeskoleloven. Jf. det dialogbaserede aftalesystem udmøntes skolepolitikken i aftaleholdernes aftaler. Skolepolitikken er et dynamisk dokument, der evalueres hvert andet år i sammenhæng med kvalitetsrapporten. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

22 Verdensborger Ingen bliver født til at hade et andet menneske på grund af hans hudfarve, hans baggrund eller hans religion. Folk må lære at hade, og hvis de kan lære at hade, kan de også lære at elske, for kærligheden kommer mere naturligt til mennesket end dens modsætning. Nelson Mandela Vi vil kendes på, at børn og unge får øje for andre og andet end det nære og kendte: Det betyder, at de bliver udfordret på holdninger og engagement at de møder nye mennesker og sætter sig i deres sted at de får lyst til at søge nye veje og sætte sig egne mål. Vi vil kendes på, at børn og unge har og bruger deres udfoldelsesmuligheder: Det betyder, at de får mulighed for og har lyst til at vise mange forskellige sider af deres personlighed. Vi vil kendes på, at vi tager afsæt i det, der virker: Det betyder, at den anerkendende tilgang bruges i alle relationer at forældre, professionelle og frivillige, samarbejder om at sikre og udvikle de bedste leve- og uddannelsesvilkår for børn og unge at børn og unge oplever, at der er mulighed for at ændre på disse vilkår gennem egne og fælles handlinger. Vi vil kendes på, at børn og unge bliver set, som dem de er: Det betyder, at alle børn hører til i fællesskabet, i skolen og i fritiden, og at hvert barn bidrager på sin måde til samværet. Verdenssprog - fagsprog/hverdagssprog Man leder efter et ord og finder et sprog. Benny Andersen Vi vil kendes på, at børn og unge lærer at anvende mange udtryksformer: Det betyder, at de er selvbevidste og tør bruge deres potentialer at de er bevidste om eget og andres kropssprog at de kan bruge de praktisk/musiske fags sprog at de bruger it, mobil- og internettets cyber-sprog. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

23 Vi vil kendes på, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse: Det betyder, at der i samarbejde med UU-Center Sydfyn er fokus på aktuelle udfordringer, som kan omsættes til konkrete indsatsområder at især unge, der har behov, får opmærksomhed og tilbydes alternative muligheder, som de selv er med til at udforme og tage ansvar for at alle unge efter egne ønsker gennemfører uddannelsesaktiviteter, der netop matcher deres potentiale/behov. Vi vil kendes på, at der er fokus på de basale fag dansk, engelsk, matematik og it: Det betyder, at hver skole har en dynamisk læsestrategi at hver skole har en læsevejleder at der etableres egne kursustilbud og lærernetværk i matematik at der gives elever mulighed for at anvende engelsk gennem praksis at nye metoder og it-teknologier stadig udvikles, afprøves og evalueres. Vi vil kendes på, at alle børn og unge udvikler deres læsesans: Det betyder, at der samarbejdes med daginstitutioner om sproglig opmærksomhed at forældre ses som samarbejdspartnere i arbejdet at eleverne knækker koden i klasse at der er en palet af muligheder for alle i hele skoleforløbet. Verden som læringsunivers Vi kan få bedre kendskab til et menneske under en times leg og spil end ved samtaler gennem et år. Platon Læring er med alle steder, i vore oplevelser, i leg og spil, vore handlinger og i samværet med andre. God trivsel er grobund for al læring. Skolens særlige udfordring er at forene differentieret undervisning og alsidig udvikling for alle børn og unge i fælles rammer. Vi vil kendes på, at vi ser verden som læringsunivers: Det betyder, at samarbejde, samvær og kontakt til andre på tværs af kulturer og nationale grænser ses som gode muligheder for læring og alsidig udvikling. Vi vil kendes på, at skolen er et sted, hvor man kan lide at være: Det betyder, at leg og spil, glæde og godt humør er med i hverdagen at man trives, og at hver skole har en dynamisk handleplan for trivsel. Vi vil kendes på, at vi skaber rum for mange måder at lære på: Det betyder, at elever er med til at skabe læringsrum, der motiverer og udfordrer dem i deres læring at der er fokus på læring ud fra elevernes potentialer og individuelle behov at der er fokus på udvikling af læremidler, utraditionelle anvendelsesmuligheder af skolens rum, af it/medier og nye metoder at ud af huset -undervisning/aktiviteter er naturlige læringsrum. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

24 Vi vil kendes på, at vi har rum til den enkeltes alsidige udvikling: Det betyder, at elever udfordres og oplever nye sider af sig selv at de engagerer og udfolder sig gennem deres potentialer. Vi vil kendes på, at vi har rum til fællesskabet: Det betyder, at alle hører til i fællesskabet, og at fællesskabet får tid i skolens hverdag. Planeten Man graver i haven og støder på en planet. Benny Andersen Vi vil kendes på, at kloden ses som et fælles ansvar: Det betyder, at eleverne er bevidste om, at handlinger og forbrug af jordens ressourcer kan ændre på balancer, der er forudsætninger for planter, dyr og menneskers liv at elever ud fra egne overvejelser kan danne sig og udtrykke en personlig holdning til vor tids dagsorden Klodens tilstand. Vi vil kendes på, at Faaborg-Midtfyn er en Sciencekommune: Det betyder, at der udarbejdes en dynamisk strategi for naturfagsområdet, som dækker spektret fra spædbarnets tidlige erfaringer til studierne på videregående uddannelser at naturfagene indgår i tværfaglige forløb med inddragelse af virksomheder og institutioner at der i kommunen er ambassadører for scienceudviklingen. Vi vil kendes på, at kommunens unikke natur gøres til et aktiv i skolen: Det betyder, at eleverne indgår i aktiviteter, som åbner deres øjne for naturen, dens rytme gennem døgnet og over året at eleverne tilegner sig viden gennem det, de ser, hører, lugter, føler og smager som en del af det at være i naturen og undersøge den. Vi vil kendes på, at undervisningen skærper og udfordrer elevernes interesse for naturfag: Det betyder, at iagttagelser, opstilling af hypoteser, eksperimenter og konklusioner er væsentlige elementer i fagene at elever gennem undervisningen ser, at der er en sammenhæng mellem det, de lærer, og anvendelsen af naturfag i hverdagen. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

25 Bilag A 3 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende specialundervisning Politiske målsætninger for politikområdet specialundervisning Målsætningen er baseret på, at det er værdifuldt, at skolen er inkluderende fokusere på elevernes potentialer bevare og udbygge relationerne i elevernes hverdag der er balance mellem normalsystemer, specialiserede tilbud og kompetencer der er helhed i indsatser inddrage og involvere forældrene arbejde forebyggende. Det er værdifuldt at Det betyder at Mål skolen er inkluderende. - skolen har en anerkendende tilgang til eleverne - skolen tilpasser sig et bredt spektrum af elevprofiler, evt. med sparring af fagpersoner uden for skolen - skolen øger indsatsen med undervisningsdifferentiering for derigennem at minimere henvisningsfrekvensen til PPR. Flere elever kan rummes i normalsystemet fokusere på elevernes potentialer. bevare og udbygge relationerne i elevernes hverdag. der er klarhed over, hvad der kan tilbydes inden for normalsystemet, og hvad de specialiserede tilbud dækker. Normalsystemets og det specialiserede tilbuds- kompetencer spiller sammen. - skolen arbejder systematisk med identifikation og beskrivelse af elevernes udviklings- og læringspotentialer - undervisningen bygger på elevernes kompetencer. - skolen øger integrationen mellem almen undervisning og specialpædagogisk indsats - skolen befordrer de relationer som udgør elevernes hverdag - skolen skaber mulighed for at eleverne kan opbygge nye relationer og indgå i nye fællesskaber - skolen fokuserer på mangfoldighed i gruppedannelser. - eleverne får det mindst indgribende men tilstrækkelige tilbud, herunder at der stilles den nødvendige faglighed til rådighed Alle børn får de udfordringer, de har brug for Flere elever forbliver i nærmiljøet Eleverne får det mindst indgribende men tilstrækkelige tilbud Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

26 at der er helhed i indsatser - der stilles store krav til samarbejdet mellem alle aktører - der skal foregå en effektiv koordinering af alle delindsatser - der foretages en løbende dokumentation og evaluering af enhver indsats. Kvaliteten i og effekten af indsatserne øges inddrage og involvere forældrene - enhver specialpædagogisk indsats iværksættes på baggrund af en dialog mellem forældre og skole med eventuel inddragelse af fagpersoner uden for skolen arbejde forebyggende - skolen opfanger og afhjælper indlærings- eller andre typer af problemstillinger. Højt informationsniveau Færre elever har behov for specialpædagogisk indsats Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

27 Bilag A 4 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende SFO Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen, således at børn og forældre oplever børnenes hverdag som sammenhængende. SFO er en væsentlig del af skolen. Derfor er der udarbejdet en målsætning, som beskriver formål og indhold af skolernes fritidsdel. Målsætningen skal ses i sammenhæng med folkeskoleloven og den vedtagne skolepolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune. Målsætningens indhold skal afspejles i skolens daglige arbejde. Dette vil bl.a. ske gennem aftalesystemet, hvor politikerne og den enkelte skole kan sætte fokus på bestemte dele af målsætningen. Arbejdet med målsætningen vil ske i samarbejde med forældre, skolebestyrelser og ansatte. Formål Med udgangspunkt i en anerkendende tilgang er fritidsaktiviteter og fritidspædagogik centrale begreber for SFO s identitet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det er en prioritet for SFO, at børnene får et frirum med valgfrihed, medbestemmelse, venskaber og fri leg, og at der lægges vægt på børns trivsel. SFO skal skabe trygge rammer i børns hverdag, hvor det enkelte barn oplever at være betydningsfuldt og blive set. Derfor vil nærværende voksne, være en vigtig del i SFO. I SFO udvikles børnenes indsigt i og erfaring med, hvilke handlinger, der er hensigtsmæssige i hvilke situationer; altså at kunne mestre hverdagen og hverdagssituationer og at kunne agere i relation til andre mennesker. God fritidspædagogik er en særlig faglighed, der skal og bør være en værdig medspiller i skolestarten. Ud over SFO-tilbuddet skal fritidspædagogikken række ud mod det omgivende samfund og det lokale foreningsliv. Overgang fra daginstitution til skole og børn med særlige behov Det er den enkelte skole, som udarbejder en overleveringsprocedure for overgang fra daginstitution til skole for at sikre, at skolestarten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns særlige behov. For udvidede SFO er gælder, at den enkelte institution skal udarbejde en beskrivelse for hvorledes man varetager de yngre børns særlige behov. For børn med særlige behov skal SFO en beskrive, hvilken indsats de gør. Indhold For at fremme fritidspædagogik lokalt i de enkelte fritidsordninger og sikre synliggørelsen af det pædagogiske arbejde i SFO, har Faaborg-Midtfyn Kommune valgt at arbejde med følgende temaer: Barnets kompetencer Sundhed Kultur Kommunikation Natur. Arbejdet med temaerne i SFO skal både tage udgangspunkt i den særlige tilgang til barnets udvikling, der ligger i fritidspædagogikken og samtidig bygge bro til pædagogikken på daginstitutions- og indskolingsområdet. I SFO vil der derudover være opmærksomhed på at give børnene tid, rum og mulighed for at lave lektier. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

28 Barnets kompetencer I Faaborg-Midtfyn Kommune er der fokus på barnets vigtige møde med andre børn og voksne. Personlige kompetencer Barnet skal opleve at: - være værdifuld i sig selv og i fællesskaber - kunne værne om sin egen integritet - kunne håndtere følelser - kunne bruge fantasi og kreative evner. Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at: - tage initiativ og foretage valg, herunder at fastholde valget, fordybe sig individuelt og samarbejde med større eller mindre grupper - tage ansvar og opnå selvværd, ansvarlighed og nysgerrighed. Sociale kompetencer Barnet skal indgå i samspil og sociale relationer, der fremmer: - gensidig respekt og ansvarlighed for fællesskaber - empati - evnen til at etablere og vedligeholde venskaber - accepten af forskellighed. Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at lege sammen med børn med andre normer og værdier end dets egne, ved at: - medvirke i arbejdet med SFO s normer og regler - kunne forstå og følge en instruktion - kunne være en aktiv og ansvarlig del af en gruppe - udvise medmenneskelig opmærksomhed for andre børns behov og følelser. Sundhed I Faaborg-Midtfyn Kommunes SFO er der fokus på sundhed. Det er vigtigt for barnets udvikling, at der er fokus på hele barnets sundhed. Begrebet sundhed kan deles i tre sammenhængende faktorer: - Den psykiske sundhed - Den fysiske sundhed - Kostens sundhedsværdi. Barnets psykiske sundhed Det er vigtigt for barnets psykiske sundhed at blive set og hørt som enkeltperson. Dette fremmes af: - voksne, som er nærværende og opmærksomme på barnets trivsel, og som giver udfordringer og omsorg, der svarer til barnets udviklingstrin - trygge rammer, der giver mulighed for at udforske sit eget og de andres jeg, og som opbygger en følelse af at være god nok. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

29 Barnets fysiske sundhed De voksnes holdninger til og muligheder for fysisk aktivitet påvirker barnets fysiske sundhed. - Barnet skal sikres muligheder for egen fysisk udfoldelse og rum til bevægelse. - Motoriske øvelser, lege og udfordringer skal ses som en væsentlig del af barnets hverdag. - De voksne omkring barnet skal have fokus på indretning af det fysiske miljø, både inde og ude, og give barnet rum til bevægelse. Kostens sundhedsværdi Familien og skolen har et fælles ansvar for at være bevidste om, hvilken kost barnet bliver tilbudt. Nutidens børn opholder sig megen tid uden for hjemmet og vil derfor være påvirkelige af de holdninger, de møder i skolen. Derfor er det en vigtig prioritering at diskutere og lægge retningslinjer for en sund kostpolitik i det daglige pædagogiske arbejde. Kulturelle udtryksformer og værdier I Faaborg-Midtfyn Kommune er der fokus på kultur og værdier i SFO. Kultur udtrykker menneskers forståelse af verden. Det er i mødet med andre og det anderledes, at vores eget kulturelle ståsted defineres. Ved at stifte bekendtskab med andre udtryksformer, kunstneriske såvel som kulturelle, og med andre måder at leve på (og andre værdier), udvikler børnene sig til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige. SFO i Faaborg-Midtfyn Kommune vil fremme kulturelle og æstetiske oplevelser ved at: - børnene eksperimenterer med, opøver og afprøver sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer og oplevelser - gå på opdagelse i litteratur, musik, teater og billeder - udforske forskellige redskaber og materialer som æstetiske virkemidler. Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at: - opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder - benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker - tænke og handle kreativt - aktivt opsøge, nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk. Kommunikation I Faaborg-Midtfyn Kommunes SFO møder barnet mange udtryksformer. Arbejdet med børnenes sproglige udtryksformer Gode sprog- og læsefærdigheder er vigtige for børnenes trivsel i skolen, og for hvordan de klarer sig i livet. I Faaborg-Midtfyn Kommunes SFO er inddrages aktiviteter, der understøtter børnenes læsning og sproglige udvikling også for de børn, der ikke opsøger det selv. Begreberne Sprog og Læsning skal forstås bredt, således at de omfatter et mangfoldigt udvalg af sproglige udtryksformer. Med udgangspunkt i, at børn lærer i alle sammenhænge, skal børnene i SFO gøre sig erfaringer med sproglige udtryksformer i funktionelle sammenhænge. Her kan barnet udvikle sproglige færdigheder i samværet med andre. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

30 For børn er det af væsentlig betydning at opleve, at færdigheder kan bruges i andre forskellige sammenhænge. Derfor er der i SFO fokus på, hvornår sproglige aktiviteter, skrivning og læsning kan indgå som en naturlig del af en pædagogisk praksis. Brug af bøger og andre medier skal være en naturlig del af hverdagen. Natur I Faaborg-Midtfyn Kommune bruger SFO aktivt den unikke natur. Faaborg-Midtfyn ønsker at gøre kommunens unikke natur og status som sciencekommune til et aktiv i SFO. Børn tilegner sig viden gennem det, de ser, hører, lugter, føler og smager. De lærer, når de er i naturen, og de kan lide at undersøge den. Læringen omfatter en lang række sanse- og følelsesmæssige oplevelser og erfaringer. Derfor understøtter SFO i Faaborg-Midtfyn Kommune følgende aktiviteter, som: - giver børnene indsigt i naturen - viser dem planters og dyrs naturlige levesteder med henblik på at udvikle deres evne til at iagttage, undersøge og eksperimentere - giver børnene indsigt i vigtige naturfænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, der har værdi i det daglige liv - viser, at naturen kan give mulighed for nye sociale relationer og måder at håndtere konflikter på - viser at naturen er en ressource, vi er afhængige af, og som udgør det miljø, vi lever i - fremhæver naturen som et rum for friluftsliv. Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

31 Bilag B 1 Oversigt over folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august

32 Bilag B 2 Skoledistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune Skolerne har formelt kun ét distrikt hver. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der tre skoler, der har mere end en afdeling: Broskolen: Afdeling Bøgehøj og afdeling Rolfsted Tre Ege Skolen: Afdeling Kværndrup og afdeling Ryslinge Brobyskolerne: Afdeling Pontoppidan og afdeling Allested-Vejle. Det er imidlertid praksis i Faaborg-Midtfyn Kommune at behandle disse skoler, som om hver afdeling har sit eget distrikt. Det vil sige, at man som forælder kan regne med, at barnet kommer på Broskolen, afdeling Rolfsted, hvis familien bor i det tidligere distrikt for Rolfsted Skole. Til gengæld skal man selv stå for befordringen, hvis man vælger (og der er plads på) Broskolens afdeling Bøgehøj (jf. reglerne om frit skolevalg). Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning august