I Grønlands historien er det kun Siumut, der har formået at have et Folketingsmedlem i hele perioden siden 1971 indtil dags dato.

Transkript

1 SIUMUT Folketinget 2011 Kbh. 6/ Åbningsdebat oktober DORIS JAKOBSEN: Jeg vil gerne starte med at takke statsministeren for den nye regering og det nye regeringsgrundlag, hun har skabt. Det er en stor sejr for alle os, der har ønsket os en kvindelig statsminister og et nyt flertal i Danmark. Siumut er rigtig glad for, at det nu også skal være vejen frem for Grønland. Vi i Siumut har i dag et både godt, værdigt og frit samarbejde med Socialdemokratiet. Jeg er sikker på, at vi sammen med den nye regering kan bringe fællesskabet mellem vores lande ind på samme spor. Vi har læst regeringsgrundlaget og ved, at vi er blevet hørt. Dermed er en ny tid på vej for forholdet mellem Grønland og Danmark. En ny tid, der ikke kun er symboliseret ved en ny og yngre udgave af den danske regering. Men også en ny tid, der er symboliseret af det grønlandske valg til dette Folketing. I Grønlands historien er det kun Siumut, der har formået at have et Folketingsmedlem i hele perioden siden 1971 indtil dags dato.

2 Men det er første gang, at Siumut har fået valgt en kvinde ind. Samtidig er jeg også yngre, end alle Siumuts tidligere folketingsmedlemmer. Et nyt kapitel i historien skrives, og den nye generation af Siumut har taget fremtiden i egen hånd. For Siumut er vores medlem i Folketinget en ambassadør for vort land. Det er desværre ikke et særsyn, at man mange steder i Danmark har en forældet opfattelse af, hvad Grønland er. Hvordan dagens Grønland fungerer og ikke mindst hvordan de unge grønlændere ser på nutidens liv. Det er et stort ønske for mig, at prøve at være med til at påvirke undervisningsmaterialerne omkring Grønland i den danske folkeskole, så de bliver moderne. På samme måde vil det være et klart ønske for mig, at jeg kan være med til at sikre, at vores talentfulde sportsfolk, der i flere sammenhænge kan konkurrere på verdensplan, fremover bliver sat mere i søgelyset i Danmark. Når vi ikke selv kan få lov at repræsentere vort land i OL og lignende sammenhænge må vi sikre, at der fra Danmark sættes fuldt fokus på vores dygtige sportsfolk. Der findes grønlandske borgere, som på grund af fysiske handikap er blevet nødt til at bosætte sig i Danmark, De må leve her med afsavn og længsel hjem til Grønland.

3 Jeg vil arbejde for, at de får mulighed for at tage på rejse til Grønland mindst en gang om året med rejseledsagere. De mange gode grønlandske borgere, der har valgt at bo og arbejde i Danmark er blevet frataget deres mulighed for at bruge den ene grønlandske præst, som det grønlandske selvstyre endnu betaler for i Danmark. Det er ikke fair. De er danske skatteydere og bør derfor hjælpes af Danmark i denne sag. Jeg ser frem til at løse dette problem sammen med den nye regering. En ny undersøgelse har vist, at de grønlandske indsatte i Herstedvester har det dårligere end de danske indsatte. Derfor må enhver forsinkelse af det lukkede fængsel i Grønland nu stoppes. Jeg vil arbejde for at det fængsel bliver til noget så hurtigt som muligt. Desuden må jeg gøre opmærksom på de dårlige løn- og arbejdsforhold, vores kommunefogeder lider under. Det er ikke betrykkende for udøvelsen af lov og ret i Grønland. Det skal der rettes op på. En anden alvorlig fejl indenfor det grønlandske retsvæsen er, at der ingen garanti er for, at vi, der har grønlandsk som vores rigtige sprog, kan få vores anklager og domme på skriftligt grønlandsk.

4 Ifølge den nuværende retsplejelov for Grønland beror det på et skøn om disse skal oversættes fra dansk til grønlandsk. Det er i absolut modstrid med Selvstyreloven og en klar diskrimination mod de borgere, som kun taler vores eget sprog. Jeg agter derfor snarest at fremsætte et ændringsforslag til denne lov, så det grønlandske sprog også i denne sammenhæng bliver første sprog i vores land Der er rigtig mange grønlandske studerende i Danmark. De er grundlaget for vores fremtid som et mere selvstændigt land. Derfor vil jeg søge at støtte dem så meget som det er muligt fra denne talerstol såvel som fra talerstolen i Inatsisartut, hvor jeg også er medlem. En anden fremtid for vort land bliver vores behov for fremmed arbejdskraft. Vi skal bygge miner, skabe nye virksomheder og drive olieefterforskning. Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft. Og vi vil gerne selv bestemme, hvordan, hvornår og hvor længe disse mennesker kan opholde sig i Grønland. Jeg håber, vi kan lave nye regler for Grønland på dette område, nu hvor der er kommet nye øjne på indvandringspolitikken. Jeg har nævnt disse områder, for at vise, at vi i Siumut også har fokus på de nære ting, som en plads i Folketinget kan bruges til. Det betyder bestemt ikke, at vi har glemt Siumuts højeste mål en stadig stærkere bevægelse hen mod selvstændighed.

5 Netop i dag debatterer vores parlament i Grønland, Inatsisartut, ønsket om at starte en proces mod en selvstændig grundlov for Grønland. I den sammenhæng har jeg foreslået, at vi her i Folketinget laver en høring omkring grundlovsprocesser, så vi får skabt enighed om, hvordan vi gør dette i harmoni med udviklingen i Rigsfællesskabet. Derfor er det med stor glæde, at jeg har noteret mig, at regeringsgrundlaget sikrer netop dette mål for os: Regeringen Thorning-Schmidt anerkender princippet om folkenes ret til selvbestemmelse. Regeringen Thorning-Schmidt respekterer de grønlandske ønsker om at nedfælde egen forfatning Regeringen Thorning-Schmidt forholder sig konstruktivt til ønsker om at udvikle forholdet indenfor rigsfællesskabets rammer såvel som til ønsker om selvstændighed i kombination med et fortsat samarbejde mellem vore lande. Det er godt nyt. Ud over dette, får vi så også løftet om et nyt og langt stærkere fokus på den arktiske udvikling, herunder arbejdet i Arktisk Råd og Arctic Five. Det er præcis, hvad Siumut har bedt om i de forhandlinger, vi har ført med Socialdemokratiet op til regeringsdannelsen. Derfor kan jeg også kun sige, at det nye regeringsgrundlag er en virkelig lovende begyndelse på det kommende samarbejde omkring Arktis mellem Grønland og Danmark.

6 Mellem danske og grønlandske folketingsmedlemmer. Mellem Siumut og den nye regering. Lad mig slutte med at sige, at jeg har en lang række andre emner, vi får brug for at tale om, end dem jeg har nævnt her. Det gælder lige fra CIAs overflyvninger af Grønland over fødevarepolitik - til sikring af det grønlandske politi mod besparelser. Men det tager vi hen ad vejen. I dag fejrer vi starten af noget, der kan ligne begyndelsen til et dejligt venskab. Det ser Siumut frem til. Doris Jakobsen