Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Henrik Lund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Henrik Lund"

Transkript

1 1

2 Arbejdsgruppe Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet John K. Pedersen Lasse Rosendahl Birgitte Bak-Jensen Søren Knudsen Kær Mads Pagh Nielsen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Henrik Lund NIRAS A/S (projektledelse) Erik C. Wormslev og Jens Christian Riise Fagpanel SerEnergy Anders Korsgaard Per Sune Koustrup Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen Morten Boje Blarke Poul Alberg Østergaard Brix & Kamp Hans Christensen Aalborg Kommune Jonas Kromann Vattenfall/Nordjyllandsværket Jørgen Nielsen Niels Ole Knudsen Nordjysk Elhandel Lotte Holmberg Rasmussen Energibyen Frederikshavn Michael Kau Aalborg Forsyning Niels Gregersen Plan Energi Per Alex Sørensen, Senior rådgiver Institut for byggeri og anlæg, AAU Per Heiselberg NIK-VE Peter Høstgaard-Jensen Region Nordjylland Tommy Tvedergaard Madsen Det skal understreges, at en del af deltagerne alene er interviewet i forbindelse med udarbejdelsen om et eller flere emner, flere har deltaget i workshops med input, men rapportens visioner og anbefalinger er naturligvis ikke udtryk for de enkelte deltageres eller deltagne virksomheders holdning. 2 Energivisioner for Region Nordjylland

3 Forord Jordens ressourcer er begrænsede. Ikke kun de fossile brændstoffer, men også vand og en lang række næringsstoffer vil på kort og mellemlang sigt blive en global mangelvare. Klimaet ændrer sig, og afbrænding af fossile energiprodukter bidrager til øget CO2 niveau i atmosfæren. Som en nødvendig konsekvens skal vi så hurtig som muligt bevæge os fra en fossil til en ikke-fossil energiforsyning samtidig med, at vi nedsætter vores forbrug af energi og en lang række andre produkter. NIK-VE, Nordjysk Innovations- og Kompe tencecenter for Vedvarende Energi besluttede i december 2008 at nedsætte en tværgående arbejds gruppe med repræsen tanter fra er hvervsliv og Aalborg Universitet med det formål at udarbejde en vision for fremtidens bæredyg tige energiforsyning i Region Nordjylland. På basis af en opgørelse over de nuværende forbrug og energiforsyninger i regionen og med udgangspunkt i anbefalingerne fra FN s klima panel (IPCC), er der udarbejdet en række scena rier for energiforsyning og energiforbrug i tiden til år 2050 og videre helt frem til år Visionerne er udviklet i lyset af regionens styrke positioner inden for bl.a. vedvarende energi, fjernvarme, landbrug, energiforskning og erhvervsudvikling, og diskuterer hvornår og hvordan regionen med fordel kan blive 100% forsynet med vedvarende energi. Målet med visionerne er at skabe en bred for ståelse for de udviklingsmæssige potentialer og udfordringer, som regionen står overfor både på kort, mellemlang og lang sigt. Der vil være særligt fokus på udfasning af fossile brændstoffer til energiproduktion, indfasning af biomasse og en gradvis overgang til et primært el-baseret samfund. De samfundsøkonomiske gevinster og nødvendige rammebetingelser er også berørt. Visionerne er blevet til i et tæt samarbejde med forskere og en række virksomheder og organisationer med stærke aktiver i regionen. Ar bejdet har endvidere hentet inspiration fra en række forskningsgrupper og sideløbende visi onære arbejder, ikke mindst energiplanlæggere på Aalborg Universitet og Ingeniørforening ens Klima plan NIRAS A/S har bistået som projekt ledere. Undervejs er der afholdt en række møder og to workshops med interessenter i regionen. Som grundlag for nærværende publikation er der udarbejdet to interne arbejdsdokumenter, der kan rekvireres ved henvendelse til NIK-VE s sekretariat. Peter Høstgaard-Jensen Formand for bestyrelsen NIK-VE 3

4 Visionerne for Region Nordjylland De langsigtede visioner for fremtidens samfund er et fossil-frit og askefrit samfund, hvor materialer og næringsstoffer er i lukkede kredsløb. Afbrænding skal så vidt muligt undgås, og udledning af drivhusgasser skal reduceres til et minimum. I for holdet til udviklingen af en bæredygtig fremtid er spørgsmålet ikke, om vi skal omlægge til en fossil-fri og askefri fremtid, men hvornår og hvordan det kan lade sig gøre? Selvforsyning Som udgangspunkt vil Danmark forsøge at fastholde sin nuværende position som energiproducerende nation, der er netto-selvforsynende med energi. Prognoserne for energiproduktion og forbrug viser et behov for import af naturgas allerede om 6-10 år og import af olie om år, foruden fortsat import af kul, under forudsætning af et stabilt eller let faldende energiforbrug og en uændret forbrugsstruktur. Det er en fordel for Danmark, at international handel med energi foregår på åbne markedsvilkår, så priser på energi følger udbud og efterspørgsel. Danmark vil periodevis kunne være eksportør af f.eks. vindmølle-strøm, og i andre perioder importør af energi. Derfor vil koblingen til energiressourcer i vores nabolande, såsom vandkraft, a-kraft og biomasse, være et centralt element i at sikre forsyningssikkerheden. Som yderligere fremtidssikring skal Danmark udvikle nye og fremsynede måder at producere og anvende energi på, således at afhængigheden af især importeret brændsel minimeres eller helt fjernes. Andre vigtige selvforsyningsområder er fødevarer, foder og ikke mindst gødning (næringsstoffer). Danmark er ikke i dag selvforsynende med foder og gødning, men netto-eksportør af forarbejdede fødevarer. På lang sigt bør der sættes klare mål for selvforsyningsgraden inden for såvel energi som fødevarer, foder og gødning. Fossil-frit askefrit CO2 neutralt Det fossil-fri, askefri og CO2-neutrale samfund er ikke nødvendigvis tilstande, der følger hinanden i en tidsmæssig sekvens, men de er hver især vigtige pejlemærker på vejen mod en bæredygtig fremtid. Det fossil-fri samfund indebærer, at brutto-energiforbruget dækkes af energi fra vedvarende energikilder som vind, sol, bølger, geotermi og biomasse. I et fossil-frit samfund vil elektricitet produceret på vind, Foto: Vattenfall 4 Energivisioner for Region Nordjylland

5 bølger og sol samt varme fra geotermi og sol forventeligt kunne dække mellem 50 og 80 % af energiforbruget, mens biomasse fra affald og dyrkede arealer, søer og hav skal dække resten af energibehovet. Det askefri samfund er en udfordring, der indebærer minimal anvendelse af biomasse til energiformål. Målet er så vidt muligt at undgå forbrændingsprocesser, der gør værdifulde næringsstoffer svært tilgængelige. Ved at bevare næringsstofferne i kredsløb reduceres behovet for import af dyr kunst gødning. Den let omsættelige del af biomassen reserveres til fødevarer og foder. Træbiomasse anvendes til bygningskonstruktioner, der kan genanvendes eller nedbrydes biologisk, og flerårige energiafgrøder anvendes til varme, el eller biobrændstoffer i biologiske raffinaderier. Den organiske del af affaldet anvendes til biogas eller flydende biobrændsel, og restproduktet genan vendes som gødning og til jordforbedring. I praksis vil det i fremtiden betyde ikke bare en total omlægning af energiproduktionen, men også en ændring af vores forbrugsmønster og adfærd, og en radikal omlægning af landbrugsproduktionen til f.eks. flerårige afgrøder og et generelt mindre kødforbrug pr. person. Det CO2-neutrale samfund er måske den største udfordring, da det indebærer at udledning af CO2 og andre drivhusgasser skal reduceres til ca. 2-3 tons/år pr. indbygger inden 2050, for at den globale gennemsnits-temperaturstigning holdes under 2 C. Analyser af drivhusgas-udledningen per indbygger i Danmark viser p.t. et gennemsnitligt udslip på 19 t per år. Hvis udledninger i Danmark skal reduceres med 80 % inden 2050, skal udledningen per indbygger ned på ca. 3 tons per år. Da fødevarer og anden vareproduktion i fremtiden vil medføre en drivhusgasudledning på mindst 3 tons pr. indbygger pr. år, skal forbruget af energi i fremtiden mindst være CO2-neutral, og gerne CO2-positiv ved CO2-lagring i jord og biomasse. 5

6 Fig. 1: Udvikling i netto-energiforbrug i region Nordjylland. GWh per år Fig. 2: Udvikling i energiproduktion - fra fossile brændsler til vedvarende energi 6 Energivisioner for Region Nordjylland

7 Energiforbrug og produktion fra nutid til fremtid Analyserne viser, at det kan lade sig gøre at skabe et fossil-frit samfund i 2050 og et næsten askefrit og bæredygtigt samfund i Regionen har stærke fortrin på forskning, udvikling og anvendelse af vedvarende energi, herunder kobling af forskellige energianvendelser inden for el, vind og biomasse. Der præsenteres 4 scenarier for koblingen af forbrug og forsyning med basis i 2007, 2025, 2050 og 2100 (figur 3-6, side 14-15). Årstallene er valgt, så der kan sammenlignes med andre fremskrivninger af dansk og international teknologiudvikling, energiproduktion og -forbrug. For at gøre fremtidsscenarierne troværdige, undgås så vidt muligt vidtrækkende antagelser om f.eks. ny teknologi. I arbejdet med fremtidsscenarierne forudsættes det, at der kun anvendes kendte teknologier, som skal videreudvikles og modnes, samt at biomasseproduktion og arealudnyttelse kun ændres gradvist, så der bindes mere og mere kulstof og næringsstoffer i systemet. Koblingen til den national forsyningssikkerhed I 2007 er Nordjyllandsværket på 665 MW (blok 2 og 3) og forbindelserne fra Frederikshavn til Sverige på i alt 740 MW de vigtigste nordjyske elementer i det nationale forsyningssystem, der sikrer stabile el-leverancer til Jylland og Fyn. Nordjyllandsværket leverer endvidere ca. 25 % af fjernvarmen til regionen. Som energi- og landbrugsproducent har regionen et ansvar for at levere energi og biomasse til resten af Energiforbruget Fig. 1 Netto-energiforbruget ventes at falde fra godt GWh per år i 2007 til under GWh per år i Det største fald i energiforbruget er i husholdningerne, hvor udskiftning af boligmassen til energineutrale og energiproducerede boliger vil reducere energiforbruget kraftigt. Transportsektorens energiforbrug reduceres til under halvdelen på trods af en stigning i antal kørte kilometer på 50 %. Industri- og erhvervssektorens energiforbrug reduceres med en tredjedel og omlægges fra 20 % el til 60 % el. Energiproduktion Fig. 2 Energiproduktionen i regionen bevæger sig fra 85 % fossilt brændsel i 2007 til 100 % vedvarende energi i I 2050 er fordelingen 50:50 på biomasse og vedvarende energi fra el, sol, bølge og geotermi. I 2100 er biomasse-delen reduceret til 13 % af energiforbruget, så biomassen kan anvendes til andre formål. 7

8 Foto: landet. Der eksporteres el fra kraftvarmeværkerne, og biomasse (halm og gylle) leveres potentielt til andre regioner, med mindre biomassen holdes i kredsløb og anvendes på markerne. Under forudsætning af makismal udbygning af vind, sol og bølger til regionens potentiale i 2100 vil regionen stadigt kunne levere el-energi og/eller flydende syntetisk brændstof til resten af landet, svarende til 24 % af netto-energiproduktionen i regionen. Scenariernes bæredygtighed Det nuværende scenarie for energi-udnyttelse i regionen er hverken forsyningsmæssigt eller klimamæssigt bæredygtigt. FN s klimapanels rapport i 2007 suppleret med forskernes opdaterede modeller i 2009 forudser, at jordens økosystem vil ændre sig dramatisk over de næste år, hvis afbrænding af fossile brændstoffer og industriel landbrugsproduktion og skovdrift fortsætter uden ændringer. Energiproduktionen med fossile brændstoffer er en del af problemet, men i lige så høj grad er udnyttelsen af landbrugsjorden og fjernelsen af skov med til at udlede store mængder drivhusgasser. I 2025 er CO2-udslippet fra energiforbrug reduceret med 71 % i forhold til Det totale udslip i regionen er reduceret fra 9,5 mill. tons CO2-ækv per år til ca. 4,5 mill. tons CO2-ækv. I forhold til biomasse, er der et minimalt behov for import af biomasse, da kun 2/3 af den forventede halmproduktion anvendes i regionen, og kun ca. halvdelen af gyllen anvendes til biogas. En stor foder- og husdyrproduktion vil dog stadigvæk have en negativ effekt på det totale CO2 regnskab i regionen. Anvendelse af biomasse i kraftvarmeproduktion koblet med Carbon Capture and Storage (CCS) teknologi vil have et positivt bidrag på CO2-regnskabet for regionen. I 2050 er anvendelsen af de fossile brændsler totalt udfaset, og biomasse til energiproduktion kommer hovedsageligt fra regionen ved bæredygtig udnyttelse af 30 % af lavbundsarealerne til energiafgrøder. Der anvendes en del importeret træ-affald til kraftvarme-produktion. Udnyttelsen af biomassen i 2100 er igen på niveau med 2007, men energien udnyttes bæredygtigt, hvorved næringsstofferne bibeholdes i systemet. Arealudnyttelsen i regionen er forandret. Landbrugsarealerne er reduceret fra 64 % til 50 %. Skovarealerne er steget fra 16 % til 25 % og vådområder fra 5 til 10 % af arealerne. Beboede arealer udgør stadigt ca. 15 % af det totale areal. Vandstandsstigninger har reduceret regionens areal med 5 %, svarende til 400 km 2, siden Den totale effekt på CO2-regnskabet er et positivt bidrag, da skov, biomasse og vådområder bidrager til en binding af CO2 og reduceret udledning af drivhusgasser. Samfundsøkonomiske betragtninger Samfundsøkonomiske beregninger for 2020 og 2050 viser, at hvis der installeres 350 MW varmepumper (eller elbiler) i systemet, vil nettogevinsten ved at anvende GWh vind i stedet for at sælge den til mindstepris på markedet være ca. 750 millioner kroner årligt, mens udgiften til installation af f.eks. 350 MW varmepumper er omkring 100 millioner kroner årligt. En CO2-reduktion på 5 millioner tons vil ved en kvote-pris på 150 kr. (20 Euro) per tons svare til en årlig besparelse på 750 millioner kroner. En intelligent kombination af vind, varmepumper, biogas, halm og anden biomasse vil være samfundsmæssigt rentabelt med 8 Energivisioner for Region Nordjylland

9 en gennemsnitlig netto-omkostning på under 129 kroner per ton CO2. Implementering af CCS vil isoleret set være en netto-omkostning på 242 kroner per ton CO2. CCS kan en overgang være en del af løsningen, hvis f.eks. biomasse er en begrænsning. Internationale samfundsøkonomiske analyser af følgerne af et totalt skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energi viser, at det er nødvendigt at investere gennemsnitligt 1,1 % af BNP årligt for at nå en 80 % CO2-reduktion i Danske analyser viser samme niveau. Investeringerne er ifølge analyserne en nødvendighed, men også god forretning på kort såvel som lang sigt. Rammebetingelser for udviklingen En række rammebetingelser er nødvendige for at sætte skub i udviklingen hen imod en mere intelligent udnyttelse af de vedvarende energikilder: Lovgivning bør give mulighed for udnyttelse af el til opvarmning. Afgiftsregulering bør generelt fastsættes i forhold til transportmidlers samlede klimapåvirkning. Bedre regulering af affaldsforbrænding og -sortering, så den organiske del kan anvendes til biogas/biobrændstoffer. Udfasning af biogassen til opvarmning (inkl. kraftvarme) og indfasning som drivmiddel i transportsektoren. Begrænsning af private brændeovne og støtte til udfasning. Udviklings- og demonstrationsprogrammer for integrerede systemer for fremtidens flydende brændstoffer, herunder methanol og biobrændstoffer. Offentlige subsidie-ordninger for hurtigere indfasning af vedvarende energikilder. Opfyldelse af EU s Vandrammedirektiv og vand og naturplanerne, når der skal findes intelligente løsninger til udnyttelse af biomasse i fremtiden. Der bør sættes klare begrænsninger for udnyttelsen af biomassen, så den anvendes hensigtsmæssigt. Anvendelse af elektricitet i energisystemet bør favoriseres, så anvendelse af biomasse gradvist reduceres. Unikke regionale perspektiver Udviklingsperspektiverne i region Nordjylland for vedvarende energi og biomasse til energi er favorable, da den relative andel af fjernvarme, vindmøller og landbrug er cirka dobbelt så stor som landsgennemsnittet. Der er gode potentialer for synergier mellem landbruget, kraftvarme- og biogasproduktion, herunder udviklingen af nye transportformer på biogas og biobrændstoffer som f.eks. bio-ætanol, bio-metanol og bio-butanol I 2025 scenariet er der stærke forsknings- og erhvervs kompetencer inden for udnyttelse af biomasse, integration af vedvarende energi i elsystemet, udvikling af hybrid-køretøjer på el og brændselsceller, og udvikling af sol og bølgenergi. Udbygning af den vedvarende energi er et centralt omdrejningspunkt for regionen scenariet er både økonomisk og samfundsmæssigt relevant for regionen: Optimering og udbygning af fjernvarme og VE-varme (solvarme og geotermi) har en stærk base i regionen. 9

10 Bølgenergianlæg testes og udvikles i Nissum Bredning og de første stor-skala landanlæg er under udvikling i Hanstholm. Forskning i bølgenergi, biomasseudnyttelse og intelligent kobling af el-produktion, -forbrug og -lagring (intelligent grid) er centrale områder på AAU Der er i 2050 fortsat fokus på den øgede anvendelse af VE-el i systemerne, herunder omformning af el via elektrolyse til brint og videre til metanol (via elek trolyse til syntesegas bestående af brint og kulilte). Udviklingen af intelligente biomasseløsninger har fokus på omdannelse af organisk materiale til biobrændstoffer med højt energiindhold, samt som råvarer i organisk kemi. Regionens forsknings-, udviklings- og erhvervsaktiviteter har fokus på: Nye projekter i blandt andet Frederikshavn, Thisted og Dronninglund kobler eksisterende fjernvarmenet med sol-varme, biogas og geotermi. Udvidelse af solvarme og geotermi i regionen vil kræve store investeringer i anlæg og infrastruktur til gavn for hele regionen. Landbrugets stærke repræsentation i regionen gør udviklingen af biomasse-baserede løsninger særligt attraktiv. Vattenfall/Nordjyllandsværket kan blive CO2- neutrale ved overgang til biomassefyring og på længere sigt ved anvendelse af ny CCS teknologi. Forskning og erhvervssamarbejde inden for bio-teknologi, brint og brændselsceller gør regionen særligt interessant i forhold til omdannelse af biomasse til fremtidens flydende brændsler. Virksomheder som Serenergy har positioneret sig stærkt inden for udvikling og udnyttelse af flydende brændsler. Erhvervet står stærkt i forhold til udviklingen af biogasanlæg og intelligente bio-raffinaderier og bio-brændstofanlæg. I 2025 forventes biobrændstoffer (ætanol, biodiesel eller bio-olier) at udgøre 15 % af forbruget. Integration af vind, solceller og bølge-el i energisystemet. Udnyttelse af biomasse til biogas og bio-brændstoffer. Udvikling og anvendelse af brændselsceller, batterier og el, brint og metanol i transportsektoren, herunder applikation i personbiler, varebiler og lastbiler. Intelligent biomasseproduktion og biomasseudnyttelse på alger, der binder næringsstoffer og CO2 fra røggassen. CCS på Nordjyllandsværket i kombination med biomasse-udnyttelse. Udvikling og produktion af bio-olier til jetfuels Fra 2050 til 2100 vil fordoblingen af VE-el i systemet kræve enorme omlægninger og udvidelser af hele el-nettet. Anvendelsen af bio-brændstoffer som f.eks. metanol, der vil dække 2/3 af det flydende brændsel, vil kræve store anlæg til produktion og lagring af energi. Store brændselscelleanlæg som erstatning for kraftvarmeanlæg vil også kræve udvikling og forskning. 10 Energivisioner for Region Nordjylland

11 Midlerne Midlerne til at opnå et bæredygtigt samfund er en total omlægning af energiforsyningen til vedvarende energikilder, som primært producerer el (hovedsageligt vind) og udnyttelse af de begrænsede biomasseressourcer på en intelligent måde, samt adfærdsændringer i forhold til forbrug, fødevarer og transport. Begrænset forbrug Et bæredygtigt samfund indebærer, at forbruget af energi og animalske fødevarer begrænses. Energiforbruget kan reduceres med kendte teknologier inden for boliger, transport, industri og erhverv. Ved renovering af boligmassen og nye ENERGI+ byggereglementer vil alle boliger på sigt kunne blive energineutrale eller energiproducerende gennem solvarme og elektriske solceller. Energiforbruget i industri og erhverv kan omlægges og detailreguleres efter behov, f.eks. ved at maksimere varmegenindvinding. Ved skrappere krav, CO2-afgifter og omlægning til el og el-hybrider kan energiforbruget i transportsektoren begrænses, uden at det fører til begrænsninger i transportomfanget. Intelligent forbrug Danmarks bruttoenergiforbrug har været konstant over en længere periode, på trods af en årlig økonomisk vækst på ca. 2 %. Dette skyldes blandt andet en stor outsourcing af energiforbrugende virksomheder til andre lande, en omlægning af produktionserhverv til mindre energi-intensive industrier, og en generel energieffektivisering i produktion, handel, service og husholdninger. Anvendelse af overskudsvarme fra elproduktion i inte grerede fjernvarmesystemer er en anden del af forklaringen. Udviklingen af intelligent forbrug, der til- og frakobles automatisk i forhold til efterspørgsel, pris og energiproduktionskapacitet er en vigtig del af løsningen i fremtidens energiforsyning. Elektrificering Fremtidens energiforsyning indebærer en gennemgribende elektrificering af energiforbruget i husholdninger, erhverv, industri og transport. I fremtiden vil godt og vel 2/3 af slutforbruget kunne være baseret på el. Foto: Energinet.dk 11

12 Foto: Jens Astrup Især landtransportsektoren vil blive delvist elektrificeret, afhængig af transportmidlerne. En del af elektriciteten vil i en overgangsfase være produceret ved afbrænding eller forgasning af biomasse, men størstedelen vil på længere sigt skulle komme fra vind, sol og bølgeenergi, heraf forventeligt ca. 2/3 fra vind. De største udfordringer i forhold til elektrificering bliver intelligent kobling af forbrug og produktion og opbygning af lagrings- og styringssystemer til håndtering af korttids- og langtidsfluktuationer i el-produktionen i forhold til forbrug. Dette skal for det første sikre stabiliteten i nettet, men kan også medføre en bedre udnyttelse af ledningsnettet, og endelig kan også mængden af overskuds-el, der må sælges billigt på spot-markedet reduceres. For at dette kan opnås vil batterikapaciteten i elbiler kunne være af stor betydning. Biomasse I det fossil-fri samfund kan biomasse fra skovbrug og landbrug samt organisk affald fra industri og husholdninger anvendes til kraftvarmeproduktion og biobrændstofproduktion i kombination med gødnings-, fødevare- og foderproduktion. Konverteringstabet skal reduceres og restprodukter så vidt muligt holdes i et organisk kredsløb. Gylle separeres i en vandig og fast form, der kombineres med organisk affald i bio-olie eller biogasanlæg. Biogassen anvendes i transportsektoren eller i gasfyrede kraftvarmeanlæg, alt efter behov og energi-effektivitet. En del af landbrugsjorden omlægges fra dyrefoder til energiafgrøder, der udnyttes i bioraffinaderier til produktion af biobrændstoffer, råvarer og gødning. Udfordringerne hen imod det askefri samfund bliver: at udvikle biologiske raffinaderier, der udnytter kulstof og brint til energi, og bibeholder fosfor og kvælstof i kredsløb med jorden, så tilførsel af kunstgødning kan reduceres; at balancere naturhensyn med biomasseproduktion, så miljøet bevares og behovet for import af foder, biomasse og næringsstoffer (især fosfor, som er på vej til at blive en global mangelvare) reduceres; at balancere antallet af dyreenheder med behovet for biomasseproduktion og reduktion i drivhusgasudslip. 12 Energivisioner for Region Nordjylland

13 Fremtidens bio-brændstoffer En lang række teknologier er i spil ved udviklingen af biobrændstoffer. Som udgangspunkt arbejdes der med en simpel presning, eller enzymatisk varmeproces til biodisesel produktion, en katalytisk biodisel produktion under højt tryk og temperatur (Cat-liq), stivelses- og cellulosebaseret enzymatisk ætanolproduktion, pyrolyse og termisk forgasning af organisk materiale med efterfølgende organisk reformering og syntese til methanol, eller en fischer-tropsch syntese. Slutprodukterne for omformning af det biologiske materiale er således enten ren brint, biogas, bio-methanol biodiesel, bio-olier, bio-dimethylether, bio-ætanol, bio-butanol, eller en afledt alkohol eller æter med de ønskede egenskaber, herunder en høj brændværdi. Da ren brint er vanskelig og dyr at lagre, er det ofte relevant at producere brintbærende stoffer, der kan anvendes i forbrænding eller i brændselsceller. Bio-methanol kan produceres med kendte teknologier på baggrund af elektrolyse-brint fra VE-el og CO fra forgasning eller biogasanlæg. Adfærd og rammer Adfærdsændringer hos forbrugere er et centralt element i udviklingen af fremtidens CO2 neutrale samfund. En kraftig reduktion af befolkningens indtag af animalske produkter til fordel for plantebaserede fødevarer er nødvendig for at reducere drivhusgasudslippene, og omlægning til privat og offentlig elektrisk transport er nødvendig for at reducere energiforbruget i transportsektoren. Adfærdsændringer kræver økonomiske incitamenter og/eller stærk social sammenhængskraft, da strammere regler og reguleringer ikke alene kan ændre adfærden. Langsigtede rammebetingelser er nødvendige for udviklingen af nye løsninger til introduktion af vedvarende energi og reduktion af drivhusgasserne. Forliget om Grøn vækst og EUs VE direktiv er vigtige rammer for investeringer i nye energiformer som biogas og bioætanol. Omlægninger af transportskatter og fødevareskatter til forbrugsrelaterede drivhusgas-afgifter vil på længere sigt være vigtige midler i omlægningen af forbruget. Biodiesel produceres i øjeblikket på baggrund af olieholdige frø, f.eks. raps, eller animalske fedtstoffer. Bio-olier kan relativt nemt presses og ekstraheres af en række højere planter og alger. Bioætanol og bio-butanol er biobrændstoffer, der kan udvindes ved hjælp af varme- og trykbehandling eller enzymatiske processer, der splitter kulstofholdige organiske materialer i mindre dele. Bioætanol produceres hovedsageligt på traditionelle gæringsprocesser baseret på sukker eller stivelse, med efterfølgende destillering, mens cellulose og hemi-cellulose-holdige materialer på sigt forventes anvendt i stigende grad. 13

14 Fig. 3 Energibalance Region Nordjylland 2007 {100 GWh} Fig. 4 Energibalance Region Nordjylland 2025 {100 GWh} 14 Energivisioner for Region Nordjylland

15 Fig. 5 Energibalance Region Nordjylland 2050 {100 GWh} Fig. 6 Energibalance Region Nordjylland 2100 {100 GWh} 15

16 16 Energivisioner for Region Nordjylland

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Energivisioner for Region Nordjylland

Energivisioner for Region Nordjylland NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland Rapport November 2009 Arbejdsgruppe John K. Pedersen, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet Lasse Rosendahl, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Seminar om grøn bilflåde i kommunerne Dato: 2. oktober

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet

Læs mere

Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi

Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Bioenergiens rolle og carbon footprint i fremtidens danske energisystem

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Energiforsyning i landdistrikter

Energiforsyning i landdistrikter Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV

VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 07/12/15 Hansen Economics VÆKST: TRENDEN ER LAVERE Samme i andre lande, også Vesteuropa, EU15 INVESTERINGSKVOTE, VÆKST OG LEDIGHED

Læs mere

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1 Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet 2. September 2010 Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1: forudsætning, metode og afgrænsninger... 3 1.1 Forudsætninger og metode... 3 1.1.1 Energitjenester...

Læs mere

GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM

GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM 23. maj 2017 Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Elsystemansvar VILKÅR: ÆNDRING I PRODUKTION OG MARKED FORBRUGET AF NATURGAS VIGER (IKKE KUN DEN DANSKE

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har arbejdstitlen "Fra benzin til VEnzin".

Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har arbejdstitlen Fra benzin til VEnzin. NOTAT Elsam Kraft A/S 26. august 2004 Vor ref.: NH/BLU Version: 1 VEnzin-visionen - en kortfattet beskrivelse Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har

Læs mere

AffaldPlus & CO2-regnskabet

AffaldPlus & CO2-regnskabet AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Biomasse og det intelligente energisystem

Biomasse og det intelligente energisystem Biomasse og det intelligente energisystem Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Sammen med: Fra KU: Fra AAU: Fra DTU: Fra SDU: Fra Københavns Energi: Claus Felby Brian

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3

Varmeplan Hovedstaden 3 Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

2 Tlf.: +45 35 300 437, e-mail: sgj@danskenergi.dk

2 Tlf.: +45 35 300 437, e-mail: sgj@danskenergi.dk CO 2 -neutralitet i det danske energisystem Direktør Lars Aagaard 1 og Ph.d. Stine Grenaa Jensen 2 Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, 1970 Frederiksberg C 1 Tlf.: +45 35 300 450, e-mail: laa@danskenergi.dk

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem

Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Biogas2020 KulturCenter Limfjord Skive. 8 november 2017 Hans Henrik Lindboe og Karsten Hedegaard, Ea Energianalyse 1 Formål At undersøge perspektiverne for

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere