Statens Arkivers brugerundersøgelse

Transkript

1 2013 Statens Arkivers brugerundersøgelse Mai-Brit Lauritsen Statens Arkiver

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Brugerprofil Brugernes erfaring og tilfredshed med læsesalens service Brugernes erfaring og tilfredshed med Statens Arkiver på internettet Konklusion Tabeloversigt Figuroversigt Bilag: Spørgeskema

3 1. Indledning Statens Arkiver gennemfører løbende brugerundersøgelser blandt brugerne. Brugerundersøgelserne giver brugerne mulighed for at give deres mening om Statens Arkiver til kende og komme med forslag til forbedringer. Således har Statens Arkiver i perioden fra den 12. november til den 26. november gennemført endnu en brugerundersøgelse. Brugerundersøgelsens formål er, dels at få lavet en brugerprofil af Statens Arkivers brugere, dels at få belyst brugernes benyttelse af og tilfredshed med Statens Arkivers læsesale og digitale ydelser. Resultaterne fra brugerundersøgelsen er med til at danne baggrund for den fremadrettede tilrettelæggelse af Statens Arkivers vejledning og formidling samt tilgængeliggørelse af Statens Arkivers samlinger. Endelig udarbejdes der på baggrund af brugerundersøgelsen en handlingsplan, hvor Statens Arkiver forpligter sig til at forbedre og/eller optimere indsatsen på udvalgte områder. Brugerundersøgelsen blev ligesom de foregående år, foretaget som en elektronisk undersøgelse ved hjælp af SurveyXact, som er et internetbaseret spørgeskemasystem. Brugerundersøgelsen blev udarbejdet som en pop-in-undersøgelse, hvor brugeren den første gang vedkommende gik ind på og samt relevante undersider, blev bedt om at deltage i brugerundersøgelsen. Brugerundersøgelsen blev implementeret på begge hjemmesider for at sikre, at uanset hvilken af Statens Arkivers nettjenester en bruger benyttede sig af, ville vedkommende få muligheden for at besvare spørgeskemaet. Brugerundersøgelsen blev gennemført som en anonym undersøgelse, idet det blev vurderet, at man herved ville få de mest oprigtige svar. Det betyder, at samme person i princippet kan have udfyldt brugerundersøgelsen flere gange, enten via de forskellige hjemmesider, hvor undersøgelsen er poppet frem, eller på forskellige pc er. Risikoen for redundans vil dog altid være til stede ved anonyme elektroniske undersøgelser, men vurderes ikke at have betydning for undersøgelsens udsagnskraft. Udarbejdelsen af brugerundersøgelsen og den endelige rapport er foretaget af Landsarkivet for Sønderjylland ved Mai-Brit Lauritsen. I løbet af de 14 dage, hvor brugerundersøgelsen forløb, blev spørgeskemaet besvaret af personer på og på i alt personer. Hertil kommer personer der har svaret på dele af spørgeskemaet på og 291 personer, der har besvaret dele af spørgeskemaet på Flere og flere af Statens Arkivers samlinger er i dag tilgængelige online, og der er derfor lagt vægt på at belyse brugerprofilen for både de brugere, der benytter læsesalen og Statens Arkiver på nettet, og de brugere, der udelukkende benytter Statens Arkivers digitale ydelser. Derudover er der fokuseret på at få belyst brugernes brug af og tilfredshed med læsesalen og de digitale ydelser. Således vil rapporten omhandle tre hovedområder: 1) Brugerprofil 2) Brugernes erfaring og tilfredshed med læsesalenes service 3) Brugernes erfaring og tilfredshed med Statens Arkivers digitale ydelser Resultaterne vil blive sammenlignet med brugerundersøgelsen fra, som også blev foretaget elektronisk. Flere steder i brugerundersøgelsen har brugerne fået mulighed for at tilføje kommentarer og herved nærmere uddybe deres mening om Statens Arkivers vejledning, formidling og tilgængeliggørelse. Der er i alt indkommet forskellige kommentarer til de 10 spørgsmål, hvor det var muligt at tilføje 2

4 kommentarer. 1 Der er lavet en grov kategorisering af kommentarerne, og de vil blive inddraget i rapporten, hvor det er skønnet, at de har betydning. Derudover vil dele af kommentarerne blive drøftet af Statens Arkivers ledelse. De enkelte udsagn er naturligvis ikke repræsentative, men de kan i flere tilfælde bruges som udtryk for en generel holdning blandt de respondenterne, der har fremsat kommentarer. Statens Arkiver har siden august haft en række tilbud til undervisningssektoren. Det drejer sig dels om Rigsarkivets skoletjeneste, hvor skoleklasser har mulighed for at besøge Rigsarkivet og lave små kildekritiske opgaver, dels Aargang 0, som er et online undervisningstilbud, hvor skoleelever selv skal skrive 7 virkelige børns historier ved at bruge originale kilder fra arkiverne. Der har været rigtig stor efterspørgsel efter disse ydelser. Rigsarkivets skoletjeneste har i 2013 haft besøg af 161 hold med i alt elever og studerende, mens Aargang 0 har haft unikke besøgende fra september indtil i dag. Da denne brugerundersøgelse er lavet som en elektronisk undersøgelse på Statens Arkivers hjemmeside, vil disse brugergrupper ikke blive inddraget i denne brugerundersøgelse. 2. Brugerprofil Statens Arkivers brugere har i dag mulighed for at benytte Statens Arkivers samlinger på læsesalene og på nettet. Der er læsesale tilknyttet landsarkiverne i Viborg, Aabenraa og Odense, Erhvervsarkivet i Århus og Rigsarkivet i København. Statens Arkivers nettjenester udgøres af hvor en del af siderne består af vejledning i, hvordan Statens Arkivers samlinger benyttes. Derudover får brugerne på adgang til Arkivalieronline, Daisy og Dansk Demografisk Database. På Arkivalieronline kan brugerne se digitaliserede kilder, f.eks. folketællinger og kirkebøger. Daisy er Statens Arkivers arkivdatabase, hvori man kan søge og bestille Statens Arkivers samlinger til brug på læsesalene. Dansk Demografisk Database (DDD), er en samling af forskellige databaser med forskellige typer af indtastede kilder f.eks. folketællinger. For at få det fulde billede af Statens Arkivers brugere, må brugerundersøgelsen belyse både de brugere, der kommer på læsesalene og benytter de digitale ydelser, og de brugere, der kun bruger Statens Arkivers nettjenester. Hertil kommer i princippet en tredje gruppe af brugere, nemlig de brugere, som kun benytter sig af læsesalene. Det skønnes dog, at gruppen af brugere, der kun kommer på læsesalen i dag er meget lille, og at denne gruppes oplevelse af læsesalen ikke adskiller sig markant fra den gruppe, der også benytter de digitale ydelser. 1 Der er indkommet 455 reelle kommentarer til spørgsmålet Hvorfor benytter du Statens Arkivers hjemmeside (Andet), 387 reelle kommentarer til spørgsmålet: Hvorfor benyttes læsesalen ikke, 53 kommentarer til spørgsmålet: Med hvilket formål har du besøgt læsesalen? (Andet), 785 reelle kommentarer til spørgsmålet Har du øvrige bemærkninger eller forslag, der kan gøre læsesalen bedre?, 197 kommentarer til spørgsmålet Øvrige forslag til nye initiativer? 619 reelle kommentarer til spørgsmålet: Har du øvrige forslag eller bemærkninger, der kan gøre arkivdatabasen, Daisy bedre?, reelle kommentarer til spørgsmålet: Har du øvrige forslag eller bemærkninger, der kan gøre Arkivalieronline bedre?, 684 reelle kommentarer til spørgsmålet: Har du øvrige forslag eller bemærkninger, der kan gøre Dansk Demografisk Database (DDD) bedre?, 181 reelle kommentarer til spørgsmålet: Har du øvrige forslag eller bemærkninger, der kan gøre Statens Arkivers brugerkontakt via de sociale medier bedre? og endelig 403 reelle kommentarer til spørgsmålet: Har du yderligere bemærkninger til Statens Arkivers service og ydelser på internettet?. 3

5 Slægtsforskning Lokalhistorie Anden forskning For at søge en enkelt oplysning Informationssøgning til projektopgave Erhvervsmæssigt Arrangement/udstilli ng Andet Respondenterne er i det følgende blevet delt i to grupper: Brugere, som både benytter Statens Arkivers digitale ydelser og læsesalene og brugere, som kun benytter Statens Arkivers digitale ydelser. Tabel 2.1: Besvarelser fordelt efter om en af Statens Arkivers læsesale er benyttet. Pct Ændring i Ja Nej Total Ifølge tabel 2.1 fremgår det, at halvdelen af de personer, der har besvaret brugerundersøgelsen har besøgt én af Statens Arkivers læsesale, mens den anden halvdel udelukkende benytter den digitale læsesal. I er der sket et mindre fald i antallet af personer, der benytter læsesalen. Dette bekræftes af, at Statens Arkivers besøgstal er faldet med 11 % fra i 2011 til i. Figur 2.1: Besvarelser fordelt på formål med besøg på læsesal. Pct. af besvarelserne Figur 2.1 viser, at langt de fleste besøger Statens Arkivers læsesale med slægtsforskning og i mindre grad lokalhistorie som formål. Da de arkivalier, som ligger på nettet, også primært henvender sig til slægtsforskere, kan det konstateres, at Statens Arkivers kernebrugere er slægtsforskerne. Det samme var tilfældet i. 4

6 Tabel 2.2: Besvarelser fordelt på besøgsfrekvens på læsesalen. Pct Ændring i En eller flere gange om ugen En eller to gange om måneden Sjældnere end en gang om måneden 3,6 5,2-1,6 11,2 12,6-1,4 85,2 82,2 +3,0 Ifølge tabel 2.2 viser besøgsfrekvensen for de brugere, der både kommer på læsesalen og benytter den digitale læsesal, at 85 % kommer sjældnere end en gang om måneden, 11 % kommer en eller to gange om måneden og 4 % en eller flere gange om ugen. I er der sket et mindre fald i antallet af respondenter, der kommer hyppigt på læsesalen. På trods heraf, er der ganske mange af respondenterne, der benytter læsesalene som et supplement til deres slægtsforskning på nettet. Årsagen til, at de fleste brugere kun sjældent kommer på læsesalen, skyldes, at de mest hyppigt benyttede arkivalier er scannede, og at folk derfor benytter dem på nettet. Statens Arkivers brugere benytter læsesalene som supplement til Arkivalieronline, og de fleste brugere kommer i stedet på læsesalen for at finde enkelte sager, som affotograferes med henblik på nærmere studier hjemme. Hvor folk tidligere var nødt til at besøge læsesalene for at benytte Statens Arkivers samlinger, har de digitale løsninger gjort, at brugerne i dag sidder hjemme og laver store dele af deres slægtsforskning, mens læsesalene benyttes til de mere uddybende studier. Besøgsfrekvensen var i 2010 stort set den samme. Figur 2.2: Besvarelser fordelt efter årsag til, at en af Statens Arkivers læsesale ikke er benyttet. Pct. af besvarelserne Afstanden til læsesalen er for lang Læsesalens åbningstider passer mig dårligt Jeg vidste ikke, at man kunne komme på læsesalen Jeg finder det, jeg skal bruge på Arkivalieronline Andet 5

7 Den hyppigste årsag til, at læsesalen ikke bliver benyttet, er at folk finder det de skal bruge på Arkivalieronline (jf. figur 2.2). Der er dog også mange, som anfører, de ikke besøger en læsesal pga. afstanden. Omkring hver tredje af de personer, der har angivet en anden årsag til, at de ikke er kommet på læsesalene har anført, at de forventer at komme på et senere tidspunkt, når der er opstået et behov for at benytte Statens Arkivers øvrige materialer. 2 Således er brugere af den digitale læsesal potentielle brugere af de fysiske læsesale. Hertil kommer, at hver femte bruger, anfører at de er nybegyndere, og derfor ikke er kommet på en læsesal. 3 Også denne gruppe af brugere er potentielle læsesalsgæster. I den digitale læsesal er der således en stor potentiel gruppe af nye læsesalsbrugere. Man ville kunne opnå synergieffekt ved at inddrage den digitale læsesal i synliggørelsen af den fysiske læsesal ved f.eks. at gøre opmærksom på de muligheder for personlig hjælp, vejledning og uddybende arkivstudier, der ligger i den fysiske læsesal. Tilgængeliggørelsen af flere komplekse typer af arkivalier på den digitale læsesal, vil formentlig gøre behovet for personlig vejledning større. Det kræver dog også, at Statens Arkiver fremstår som en åben og imødekommende institution, hvor servicen på læsesalen er i top. Man kunne tilbyde brugerne adgang til udenlandske databaser, der kræver betaling som f.eks. ancestry.com eller adgang til svenske kirkebøger på arkivdigital.se eller genline.se. Tabel 2.3: Besvarelser fordelt efter køn for brugere, der både benytter læsesal og Statens Arkivers nettjenester. Pct Ændring i Mand 53,2 56,1-2,9 Kvinde 46,8 43,9 +2,9 I alt Tabel 2.4: Besvarelser fordelt efter køn for brugere, der kun benytter Statens Arkivers nettjenester. Pct Ændring i Mand 53,5 52,6 +0,9 Kvinde 46,5 47,4-0,9 I alt Ud af 387 reelle kommentarer om anden årsag til at læsesalene ikke er benyttet, har respondenterne i ca. 126 tilfælde anført, at de forventer at komme på et senere tidspunkt. 3 Ud af 387 reelle kommentarer om anden årsag til at læsesalene ikke er benyttet, har respondenterne i ca. 94 tilfælde anført, at de er nybegyndere. 6

8 Ifølge tabel 2.3 og 2.4 ses det, at der er henholdsvis 53 % mænd og 47 % kvinder blandt de brugere, der både benytter læsesalene og Statens Arkivers nettjenester, og 54 % mænd og 47 % kvinder blandt de brugere, der kun benytter Statens Arkiver på nettet. Der er således en lille overvægt af mænd blandt begge grupper af brugere. Figur 2.3: Besvarelser fordelt efter alder for brugere, der både kommer på læsesalen og bruger den digitale læsesal og brugere, der kun benytter den digitale læsesal i Pct Brugere, der både benytter den fysiske og den digitale læsesal Brugere, der kun benytter den digitale læsesal 0 Under 18 år år år år år år Over 65 år Ifølge figur 2.3 over aldersfordelingen for brugere, der både bruger en fysisk læsesal og den digitale læsesal og brugere, der kun bruger den digitale læsesal, ses det, at de respondenter, der kun benytter den digitale læsesal generelt er yngre end de brugere, der både benytter en fysisk læsesal og den digitale læsesal. Figuren viser også, at det er gruppen af 46-årige og fremefter, der hyppigst benytter Statens Arkiver. Tabel 2.5: Besvarelser fordelt på beskæftigelse for brugere, der både benytter læsesal og Statens Arkivers nettjenester. Pct Ændring i Studerende* 0,9 1,5-0,6 Erhvervsaktive** 27,1 34,4-7,3 Ikke erhvervsaktive*** 72,0 64,1 +7,9 I alt * Tallet er fremkommet som en summering af følgende grupper: Studerende og Skoleelev. ** Tallet er fremkommet som en summering af følgende grupper: Lønmodtager offentlig ansat, Lønmodtager privat ansat, Selvstændig eller medhjælpende ægtefælle og Forsker. *** Tallet er fremkommet som en summering af følgende grupper: Arbejdsløs, Efterlønsmodtager, Pensionist og Ude af erhverv i øvrigt. 7

9 Ifølge tabel 2.5 fremgår det, at der er 72 % og altså en klar overvægt af personer, der ikke længere er på arbejdsmarkedet blandt de respondenter, der både benytter en fysisk læsesal og den digitale læsesal. I er der en stigning i antallet af ikke erhvervsaktive, der både kommer på læsesalene og bruger Statens Arkivers nettjenester. Tabel 2.6: Besvarelser fordelt på beskæftigelse for brugere, der kun benytter Statens Arkivers nettjenester. Pct Ændring i Studerende* 2,2 3,3-1,1 Erhvervsaktive** 32,6 40,8-8,2 Ikke erhvervsaktive*** 65,2 55,9 +9,3 I alt * Tallet er fremkommet som en summering af følgende grupper: Studerende og Skoleelev. ** Tallet er fremkommet som en summering af følgende grupper: Lønmodtager offentlig ansat, Lønmodtager privat ansat, Selvstændig eller medhjælpende ægtefælle og Forsker. *** Tallet er fremkommet som en summering af følgende grupper: Arbejdsløs, Efterlønsmodtager, Pensionist og Ude af erhverv i øvrigt. Blandt de brugere, der kun benytter den digitale læsesal, er 33 % erhvervsaktive, mens 65 % tilhører gruppen af ikke erhvervsaktive (jf. tabel 2.6). I er gruppen af ikke erhvervsaktive steget i. 3. Brugernes erfaring og tilfredshed med læsesalens service I det følgende vil brugernes tilfredshed med læsesalens service blive behandlet. Der er i undersøgelsen ikke skelnet mellem de forskellige læsesale, men spurgt til respondenternes oplevelse af læsesalenes service som helhed. I kommentarerne har brugerne dog ofte anført bemærkninger, der vedrører de enkelte læsesale. Enkelte af kommentarer vil blive inddraget i brugerundersøgelsen. Tabel 3.1: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med den mundtlige vejledning. Pct Ændring i Meget tilfreds 35,6 38,6-3,0 Tilfreds 48,8 48,0 +0,8 Hverken/eller 11,5 8,7 +2,8 Utilfreds 2,4 3,3-0,9 Meget utilfreds 1,6 1,3 +0,3 I alt

10 Ifølge tabel 3.1 ses det, at 36 % af respondenterne er meget tilfredse og 49 % er tilfredse med den mundtlige vejledning på læsesalene, og blot ganske få er utilfredse eller meget utilfredse. I er der dog sket et mindre fald i antallet af brugere, der er meget tilfredse med den mundtlige vejledning, mens gruppen af respondenter, der har svaret hverken/eller på spørgsmålet er steget tilsvarende. En del af årsagen hertil, skal sikkert findes i de nye sikkerhedstiltag, der blev indført på læsesalene i -2013, som følge af tyverier fra Statens Arkivers læsesale. Således har en del af respondenterne i flere af kommentarerne peget på, at de oplever at servicen er forringet som følge af visitering og anvisning af pladser samt lukningen af selvbetjeningsmagasinerne. 4 En bruger skriver: Det nye kontrolsystem giver en meget lang ekspeditionstid og man bør indsætte flere medarbejdere ved skranken hvis dette system skal opretholdes. Desuden har jeg ofte brugt de åbne magasiner mens jeg ventede på de bestilte arkivmaterialer, derved kunne jeg udnytte en evt. ventetid. Men med den spiltid man nu får, bør man forvente at få de bestilte ønskede materialer hurtigt, hvilket ikke altid sker. Hvis der er computer nedbrud kan man opleve at være kørt forgæves til landsarkivet, dette er jo slet ikke tilfredsstillende. En del af respondenterne har i flere af kommentarerne peget på, at de oplever, at der er for lidt personale til at vejlede, og at vejledningen kunne være bedre. Således handler omkring 15 % af kommentarerne vedrørende læsesalene om personalet og den vejledning, der gives: 5 Bedre viden og mere bemanding ved skrankerne. For at imødegå de lange køer for at få vejledning, foreslår flere af brugerne, at der indføres et nummersystem, så man kan bruge ventetiden på at lave andre ting. Andre brugere, særligt dem, der kommer langvejsfra, foreslår mulighed for at bestille tid til vejledning og nogle foreslår, ekstra vejledning om formiddagen, hvor presset på vejledningen er størst. Tabel 3.2: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med læsehjælp. Pct Ændring i Meget tilfreds 24,1 29,5-5,4 Tilfreds 44,3 44,3 0 Hverken/eller 26,9 22,6 +4,3 Utilfreds 3,1 2,2 +0,9 Meget utilfreds 1,6 1,2 +0,4 I alt Ud af 785 reelle kommentarer vedrørende læsesalens service vedr. omkring 150 af kommentarerne Statens Arkivers åbningstider og 124 kommentarer vedr. de nyindførte sikkerhedstiltag. 5 Ud af 785 reelle kommentarer vedrørende læsesalens service, vedr. omkring 122 af kommentarerne personalet og vejledningen generelt. 9

11 Omkring 24 % af respondenterne er ifølge tabel 3.2 meget tilfredse og 44 % er tilfredse med den læsehjælp, de får på læsesalene. I er der dog sket et fald i gruppen af personer, der er meget tilfredse med læsehjælpen, men gruppen af respondenter, der har svaret hverken/eller er steget. Tabel 3.3: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med bestilling af arkivalier. Pct Ændring i Meget tilfreds 29,6 33,5-3,9 Tilfreds 48,5 49,4-0,9 Hverken / eller 14,9 11,6 +3,3 Utilfreds 4,3 3,9 +0,4 Meget utilfreds 2,7 1,4 +1,3 I alt Ifølge tabel 3.3 ses det, at 30 % af respondenterne er meget tilfredse og 49 % er tilfredse med bestilling af arkivalier. Der er dog sket et fald i 2010 i gruppen af respondenter, der er meget tilfredse eller tilfredse med bestilling af arkivalier, mens gruppen af respondenter, der har besvaret hverken/eller er steget. En del af årsagen hertil skal formentlig findes i lukningen af selvbetjeningsmagasinerne, som led i de nye sikkerhedstiltag på Statens Arkivers læsesale, der blev implementeret i august/september Således peger flere af brugerne i kommentarerne til læsesalens service på, at det er besværligt at skulle bestille materiale, man tidligere selv kunne finde frem. Hertil kommer, at flere af kommentarerne handler om, at brugerne finder det svært at bestille materiale i Daisy. 6 En bruger skriver: Daisy er svært for os der kun skal bruge læsesal en gang imellem. For mit vedkommende, som det er i dag, nok et farvel til læsesal. Tabel 3.4: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med ekspeditionstid. Pct Ændring i Meget tilfreds 23,5 25,1-1,6 Tilfreds 49,7 49,3 +0,4 Hverken/eller 18,8 17,4 +1,4 Utilfreds 5,3 5,3 0 Meget utilfreds 2,7 2,6 +0,1 I alt Ud af 779 reelle kommentarer vedr. læsesalens service vedr. omkring 85 af kommentarerne Daisy/bestilling af arkivalier. 10

12 Omkring 24 % af respondenterne er ifølge tabel 3.4 meget tilfredse og 50 % tilfredse med ekspeditionstiden af arkivalier til læsesalene, hvilket stort set svarer til forholdene i. På trods af en ganske høj tilfredshed med ekspeditionstiden, er der dog en del af kommentarerne vedr. læsesalens service, der handler om, at respondenterne finder bestilling af arkivalier besværlig og langsommelig. Det skyldes, at brugerne på de læsesale, hvor der er fjernmagasin, kan opleve, at de først skal bestille et søgemiddel for dernæst at bestille selve sagen, som er i fjernlån og altså ikke kan ses samme dag. En bruger skriver: Afkortning af bestillingstiderne. Det er stort set umuligt med større undersøgelser på RA, når man kommer fra provinsen. Her tænker jeg på, at hvis man i daisy-bestilt materiale, finder ud af, at man skal bruge yderligere ja, så er der 2-3 dages bestillingstid. Så når man kommer fra provinsen, så kræver det næsten at man rejser hver dag i en uge (DSB-billet 250,-) eller har overnatningsmulighed. En stor ulempe for provinsbeboere. Den eneste måde, hvorpå dette kan afhjælpes, er at personalet laver opslag i søgemidlerne for brugerne, eller at søgemidlerne scannes. Tabel 3.5: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med læsesalens åbningstider. Pct Meget tilfreds 16,9 Tilfreds 51,1 Hverken/eller 19,3 Utilfreds 9,1 Meget utilfreds 3,6 I alt 100 Åbningstiderne på landsarkivernes og Erhvervsarkivets læsesal blev ændret i 2011, således at der herefter var åbent tirsdag-torsdag kl og fredag kl og lørdagsåbent første og sidste lørdag i måneden fra oktober til marts. På Rigsarkivet blev åbningstidernes ændret i august 2013 for at frigøre ressourcer til at implementere de nye sikkerhedstiltag, så der fremover er lukket om mandagen og åbent om lørdagen kl.9-16 fra oktober til marts måned. På trods af de ændringer i åbningstiderne, som er sket på Rigsarkivet ses det ifølge tabel 3.5 at 17 % er meget tilfredse og 51 % tilfredse med Statens Arkivers åbningstider. Omkring hver femte af de respondenter, der har anført kommentarer til læsesalen, har bemærkninger, der vedrører Statens Arkivers åbningstider. 7 Der fremsættes forslag om én dag med aftenåbent evt. mod at der helt lukkes om fredagen, genindførsel af mandagsåbningen og flere lørdagsåbninger. Hvis Statens Arkiver udvidede åbningstiderne, så de brugere, der stadig er på arbejdsmarkedet i højere grad blev tilgodeset, ville besøgstallet på læsesalene sandsynligvis stige. 7 Ud af 785 reelle kommentarer vedrørende læsesalens service vedr. omkring 149 af kommentarerne Statens Arkivers åbningstider. 11

13 Pga. afstanden Pga. tidspunktet Vidste ikke, at Statens Arkiver afholdt kurser/arrangementer Andet Tabel 3.6: Besvarelser fordelt på brugernes deltagelse i kurser eller arrangementer. Pct Ændring i Ja 13,7 24,2-10,5 Nej 86,3 75,8 +10,8 I alt På spørgsmålet om, hvorvidt respondenten har deltaget i et kursus eller arrangement afholdt af Statens Arkiver, har omkring 14 % svaret bekræftende, mens 86 % ikke har deltaget. I er der sket et betydeligt fald i antallet af respondenter, der har deltaget i kurser eller arrangementer afholdt af Statens Arkiver. Figur 3.1: Besvarelser fordelt efter årsag til at kurser eller fyraftensarrangementer ikke er benyttet. Pct. af antal besvarelser Ifølge figur 3.1 fremgår det, at langt de fleste af respondenterne ikke har deltaget i et kursus eller et arrangement afholdt af Statens Arkiver, idet de ikke vidste at Statens Arkiver afholdt arrangementer. At folk ikke har kendskab til Statens Arkivers kursusvirksomhed kan kun afhjælpes ved, at Statens Arkivers synlighed over for relevante målgrupper øges f.eks. ved annoncering af arrangementer på siden med Arkivalieronline eller andre relevante hjemmesider som f.eks. Slægt og Data. Man kunne også annoncere for arrangementerne på Statens Arkivers Facebook profil. Der er dog også mange, som ikke kommer på grund af afstanden. Ved at gøre kurserne og arrangementerne tilgængelige online på f.eks. YouTube ville de brugere, der ikke kommer på grund af afstanden eller tidspunktet kunne tilgodeses. 12

14 Historiske foredrag Undervisning i arkivbenyttelse Undervisning i brug af Daisy Undervisningsforløb med særlige historiske temaer Kurser i slægtshistorie Gruppearbejdsdage om særlige historiske temaer Foredrag om særlige arkivalier Udstillinger Tabel 3.7: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med kurser og arrangementer. Pct Ændring i Meget tilfreds 36,2 43,8-7,6 Tilfreds 55,7 50,1 +5,6 Hverken/eller 5,9 5,3 +0,6 Utilfreds 1,7 0,5 +1,2 Meget utilfreds 0,4 0,3 +0,1 I alt Ifølge tabel 3.7 fremgår det, at tilfredsheden med de kurser, der afholdes er meget høj, idet 36 % af respondenterne, er meget tilfredse og 56 % er tilfredse. Der er dog sket det, at gruppen af meget tilfredse er blevet mindre, mens gruppen af tilfredse er blevet tilsvarende større. Figur 3.2: Besvarelser fordelt på arrangementer, der kunne få folk til at deltage i arrangementer afholdt af Statens Arkivers. Pct. af antal besvarelser I brugerundersøgelsen blev de respondenter, der havde svaret nej til at have deltaget i et arrangement spurgt, hvorvidt en række forskellige typer af arrangementer kunne få dem til at komme. Ifølge figur 3.2 er det tydeligt, at det især er kurser om slægtshistorie og undervisning i arkivbenyttelse, der ville tiltrække folk. Derudover ville undervisning i brugen af Statens Arkivdatabase, Daisy, kurser i foredrag om særlige arkivalier og historiske foredrag få flere af respondenterne til at komme. Ser man på, hvilke typer foredrag, der afholdes af Statens Arkiver, rammer vi allerede det, der efterspørges, idet Statens Arkiver tilbyder en bred vifte af kurser og foredrag. 13

15 Tabel 3.8: Besvarelser fordelt efter om respondenten har set én af Statens Arkivers udstillinger. Pct Ændring i Ja 20,3 21,8-1,5 Nej 79,7 78,2 +1,5 I alt På og i tilknytning til læsesalene i Statens Arkiver arrangeres der i mere eller mindre grad udstillinger, hvor arkivernes historiske materiale vises frem. På spørgsmålet om, hvorvidt respondenterne har set en af Statens Arkivers udstillinger, svarer 20 % bekræftende, mens 80 % ikke har set en udstilling (jf. tabel 3.8). Tabel 3.9: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med Statens Arkivers udstillinger. Pct Ændring i Meget tilfreds 24,1 27,2-3,1 Tilfreds 61,7 60,2 +1,5 Hverken/eller 13,8 12,1 +1,7 Utilfreds 0,2 0,6-0,4 Meget utilfreds 0,3 0,3 0 I alt Ifølge tabel 3.9 fremgår det, at 24 % af respondenterne er meget tilfredse og 62 % tilfredse med Statens Arkivers udstillinger. Der er dog sket et mindre fald i gruppen af respondenter, der er meget tilfredse. 14

16 Som forberedelse til besøg på en læsesal Som indgang til Arkivalieronline eller Dansk Demografisk Database (DDD) Som indgang til at benytte arkivdatabasen Daisy For at finde vejledning om slægtsforskning For at læse nyheder fra Statens Arkiver For at læse om Statens Arkivers arrangementer For at læse om udstillinger, der arrangeres af Statens Arkiver I forbindelse med arbejde hos en offentlig myndighed For at finde informationer om at aflevere materiale til Statens Arkiver Andet 4. Brugernes erfaring og tilfredshed med Statens Arkiver på internettet Statens Arkivers hjemmeside består dels af en række konkrete informationer til brugeren om bl.a. slægtsforskning, afleveringer og adgangsansøgning, dels af en række nettjenester nemlig Daisy, Arkivalieronline og Dansk Demografisk Database (DDD). Alle de personer, der har besvaret brugerundersøgelsen, har været inde på enten eller og har således i et eller andet omfang gjort brug af Statens Arkivers nettjenester. Det er respondenternes svar herom, den følgende del af brugerundersøgelsen skal handle om. Figur 4.1: Besvarelser fordelt efter årsag til at Statens Arkivers hjemmesider benyttes. Pct. af antal besvarelser I brugerundersøgelsen blev der spurgt, hvorfor brugeren benytter Ifølge figur 4.1 fremgår det tydeligt, at langt de fleste benytter som indgang til at benytte Arkivalieronline eller Dansk Demografisk Database (DDD) og til at finde vejledning om slægtsforskning. Det bekræftes altså ikke overraskende, at Statens Arkivers kernebrugere er slægtshistorikere. 15

17 Tabel 4.1: Besvarelser fordelt efter hvor ofte brugerne benytter Pct Ændring i Hver dag 12,2 15,9-3,7 En eller flere dage om ugen En eller to gange om måneden Sjældnere end en gang om måneden 49,3 52,7-3,4 20,9 20,1 +0,8 12,3 8,4 +3,9 Slet ikke 5,3 2,9 +2,4 Total På spørgsmålet om, hvor ofte brugeren benytter har 12 % ifølge tabel 4.1 svaret, at de benytter hver dag og 49 % en eller flere dage om ugen. Hvis man sammenligner med er der lidt færre af respondenterne i begge grupper. Tabel 4.2: Besvarelser fordelt på tilfredshed med Pct Ændring i Meget tilfreds 30,2 34,0-3,8 Tilfreds 59,9 56,6 +3,3 Hverken/eller 8,1 7,7 +0,4 Utilfreds 1,4 1,1 +0,3 Meget utilfreds 0,5 0,6-0,1 I alt På spørgsmålet om, hvorvidt brugerne er tilfredse med har 30 % ifølge tabel 4.2 svaret, at de er meget tilfredse, og 60 % at de er tilfredse. Der er således en meget høj tilfredshed med Statens Arkivers hjemmeside. I brugerundersøgelsen er der sket et lille fald i gruppen af respondenter, der er meget tilfredse, men til gengæld en lille stigning i gruppen af tilfredse brugere. 16

18 Tabel 4.3: Besvarelser fordelt efter hvor ofte brugerne benytter arkivdatabasen, Daisy. Pct Ændring i Hver dag 1,1 0,9 +0,2 En eller flere dage om ugen En eller to gange om måneden Sjældnere end en gang om måneden 8,4 9,2-0,8 14,8 17,8-3,0 31,2 35,4-4,2 Slet ikke 44,6 36,7 +7,9 Total Ifølge tabel 4.3 benytter 8 % af respondenterne Daisy en eller flere dage om ugen, omkring 15 % benytter databasen en eller to gange om måneden mens 31 % bruger Daisy sjældnere end en gang om måneden. Det skal her tages med i betragtningen at Daisy er en database over Statens Arkivers samlinger, som man kun har brug for at benytte for at bestille materiale til brug på en læsesal. Tabel 4.4: Besvarelser fordelt på tilfredshed med arkivdatabasen, Daisy. Pct Ændring i 2013 Meget tilfreds 9,2 7,1 +2,1 Tilfreds 48,1 49,1-1,0 Hverken / eller 34,1 38,5-4,4 Utilfreds 7,1 4 +3,1 Meget utilfreds 1,6 1,2 +0,4 I alt Ifølge tabel 4.4 er 9 % meget tilfredse og 48 % tilfredse med Daisy, hvilket samlet set omtrent svarer til forholdene i. Der er dog kun i alt ca. 9 %, som er utilfredse eller meget utilfredse med arkivdatabasen. Endelig er der en forholdsmæssig stor gruppe af respondenter på 34 %, som ikke har nogen mening om Daisy. I de andre af Statens Arkivers nettjenester, er Daisy den online service, der har den laveste grad af tilfredshed. Omkring to tredjedele af de brugere, der har anført kommentarer til Daisy, handler om, at 17

19 databasen ikke er særlig brugervenlig. 8 Mange af brugerne synes, at databasen er svær at benytte blandt andet på grund af manglende kendskab til de enkelte arkivskabere og arkivserier: Mit manglende kendskab til arkivskabernes navne og hvilket navn arkivserien skal findes under gør at jeg har svært ved at finde det jeg ønsker. Flere af brugerne peger på, at det bl.a. er manglende kendskab til, hvilke områder de enkelte arkivskabere har beskæftiget sig med, der gør, at de ikke finder det de søger. Der er flere af brugerne, der i kommentarerne til Daisy, foreslår at der tilføjes uddybende oplysninger om arkivskaberne og indholdsbeskrivelse af arkivserierne, for at undgå at det forkerte materiale bliver bestilt. Derudover efterspørger mange af brugerne i kommentarerne en udvidelse af Daisys søgemuligheder ved f.eks. fritekstsøgning, soundex søgninger og emneordssøgninger 9 : Muligheden for fritekstsøgning, så man ikke skal være ekspert i hvordan de forskellige arkivsamlinger er opbygget. Der er også enkelte konkrete forslag til Daisy søgebilledet: Når man skal taste datoen ind, for bestilling af arkivalier, kunne man godt få en kalender op, som man kunne vælge datoen fra denne. Tabel 4.5: Besvarelser fordelt efter hvor ofte brugerne benytter Arkivalieronline. Pct Ændring i Hver dag 15,1 21,1-6,0 En eller flere dage om ugen En eller to gange om måneden Sjældnere end en gang om måneden 50,6 54,6-4,0 17,6 14,8 +2,8 9,6 6,2 +3,4 Slet ikke 7,0 3,3 +3,7 Total Brugerne blev spurgt om, hvor ofte de benytter Arkivalieronline, og af tabel 4.5 fremgår det, at 15 % benytter Arkivalieronline hver dag, mens 51 % bruger siden en eller flere dage om ugen. I er der sket et lille fald i, hvor hyppigt den enkelte respondent benytter Arkivalieronline. 8 Ud af 619 reelle kommentarer vedrørende arkivdatabasen Daisy, vedrørende 245 af kommentarerne Daisys manglende brugervenlighed. 9 Ud af 619 reelle kommentarer vedrørende arkivdatabasen Daisy, vedrører 165 af kommentarerne søgemulighederne. 18

20 Kirkebøger Folketællinger Andet materiale Skifter Københavnske skifter Borgerlige vielser Brandforsikringer Familieretlige sager i København Ejendomsoplysninger Nummerbøger fra Hornum & Møller Tabel 4.6: Besvarelser fordelt på tilfredshed med Arkivalieronline. Pct Ændring i Meget tilfreds 35,5 41,7-6,2 Tilfreds 55,9 51,4 +4,5 Hverken / eller 7,0 5,1 +1,9 Utilfreds 1,1 1,1 0 Meget utilfreds 0,4 0,6-0,2 Total På spørgsmålet om, hvor tilfredse brugerne er med Arkivalieronline, har 36 % ifølge tabel 4.6 svaret, at de er meget tilfredse og 56 % at de er tilfredse. Langt de fleste af respondenterne er således meget tilfredse eller tilfredse med Arkivalieronline. I er der dog lidt færre, der er meget tilfredse, men flere der er tilfredse. Der er rigtig mange af respondenterne, der har fremsat kommentarer til Arkivalieronline. Mange af kommentarerne drejer sig om yderligere ønsker til digitalisering af f.eks. borgerlige ægteskaber uden for Sjælland, lægdsruller og skifter uden for København. Siden november, hvor brugerundersøgelsen blev afholdt, er der netop kommer skifter og lægdsruller på Arkivalieronline. Der er en stor del af kommentarerne, som vedrører tekniske forhold så som at, at Arkivalieronline er langsom, at der er problemer med Java og ønsker om at Arkivalieronline bliver platformsuafhængig. Alle disse ting er der ligeledes taget højde for, idet en ny udgave af Arkivalieronline blev lanceret medio december Endelig er der flere af kommentarerne, der handler om, at billedkvaliteten af de ældre scanninger er for dårlig, og at folk ønsker at få dem omscannet. Der er allerede taget højde herom, idet der er lavet en række nye scanninger af de ældste kirkebøger. Figur 4.2: Besvarelser fordelt efter hvilket materiale der benyttes på Arkivalieronline. Pct. af antal besvarelser

21 Det materiale, der bliver hyppigst benyttet på Arkivalieronline er ifølge figur 4.2 ubetinget kirkebøger og folketællinger, men der er dog også en del, der benytter de borgerlige vielser, skifter og ejendomsoplysninger. Af kommentarerne fremgår det, at flere af brugerne ønsker brugervejledninger til de enkelte arkivalietyper. Der er også flere af brugerne der i kommentarerne ønsker at få hjælpemidler som f.eks. gamle arkivregistraturer, navneregistre og vejvisere digitaliseret: At få en digital version af KRAK s samling. Tabel 4.7: Besvarelser fordelt efter hvor ofte brugerne benytter Dansk Demografisk Database (DDD). Pct Ændring i Hver dag 5,0 8-3,0 En eller flere dage om ugen En eller to gange om måneden Sjældnere end en gang om måneden 31,0 40,3-9,3 21,7 21,9-0, ,1 +1,9 Slet ikke 22,3 11,7 +10,6 Total Dansk Demografisk Database er en samling af forskellige databaser, hvori forskellige frivillige har indtastet forskelligt historisk materiale i søgbare databaser. Den primære database er databasen over folketællinger, som bliver udbygget ved hjælp af frivillige, som taster folketællingerne ind for alle sogne i Danmark. Ifølge tabel 4.7 benytter 5 % af respondenterne Dansk Demografisk Database hver dag, mens 31 % benytter denne nettjeneste en eller flere gange om ugen. Der er 22 %, der benytter Dansk Demografisk Database en eller to gange om måneden og 20 %, der bruger den sjældnere end én gang om måneden. I Arkivalieronline benyttes Dansk Demografisk altså sjældnere, hvilket ikke er overraskende, idet kirkebøger, som kan ses på Arkivalieronline, er den primære kilde til slægtsforskning. Derudover er det heller ikke alt materiale, der er at finde på Dansk Demografisk Database, da databasen kun udbygges vha. frivillige. Brugerne benytter i stedet Dansk Demografisk Database som supplement til deres studier af kirkebøgerne og folketællingerne. Der er tilsyneladende færre af respondenterne, der slet ikke benytter Dansk Demografisk Database i. 20

22 Tabel 4.8: Besvarelser fordelt på tilfredshed med Dansk Demografisk Database (DDD). Pct Ændring i Meget tilfreds 17,8 21,4-3,6 Tilfreds 58,3 56,3 +2,0 Hverken/ eller 20,6 18,3 +2,3 Utilfreds 2,8 3,8-1,0 Meget utilfreds 0,5 0,2 +0,3 Total Ifølge tabel 4.8 ses det, at 18 % er meget tilfredse og 58 % er tilfredse med Dansk Demografisk Database. I er der lidt færre, der er meget tilfredse, men til gengæld flere der er tilfredse med Dansk Demografisk Database. Der er flere af kommentarerne vedrørende Dansk Demografisk Database, som anerkender og roser det store arbejde, som indtasterne har lavet og som ønsker, at endnu flere af folketællingerne og kirkebøgerne bliver indtastet: Mange, mange flere indtastede oplysninger. Ved det er afhængigt af frivillige indtastere, der gør et kæmpe arbejde. Knap hver femte af kommentarerne vedrørende Dansk Demografisk Database omhandler søgemulighederne. 10 En af brugerne skriver: Søgen i Folketællinger forekommer mig at være "tilfældigt", idet en oplysning man finder den ene gang, kan man måske ikke finde næste gang, man søger. Det burde også være lettere at få et resultat, selv om stavningen af fx et navn har flere varianter. Mange af respondenterne efterspørger bedre og mere logisk opbyggede søgemuligheder som f.eks. soundex søgninger, der tager høje for, at navne og stednavne er stavet forskelligt i de forskellige folketællinger: Mulighed for tilvalg af fonetisk søgning på navne og eventuelt også på stednavne hvis præcis søgning ikke virker. 10 Ud af 684 reelle kommentarer vedrørende Dansk Demografisk Database (DDD), 141 af kommentarerne DDD s søgefunktion. 21

23 Nogle brugere er ligefrem gået over til at benytte hjemmesiden som bygger på data hentet fra Dansk Demografisk Database pga. denne sides søgefunktioner: Jeg gik over til da jeg fandt siden, primært fordi DDD er utrolig tung at danse med. Der er nogle søge muligheder som kun DDD har som søgning på husstande (godt), men dfs er meget hurtigere og har den store fordel at fødselsåret er beregnet og man kan søge på den - hvilket ofte kompenserer for alternative stavemåder/ stavefejl. Overvej en fælles søgning i alle baser i lighed med hvad der kan ses på Flere af kommentarerne vedrører ligesom ovenstående, lange svartider på Dansk Demografisk Database: 11 Større serverkapacitet så man der ikke er behov for at begrænse resultatsættenes størrelse. Der er enkelte af kommentarerne, som vedrører utilfredshed med hjemmesiden Danishfamilysearch download af data fra Dansk Demografisk Database: Jeg synes, at det er mærkeligt, at må stjæle alle indtasternes data uden der gøres noget. Det er mange års arbejde der er tale om. Der er for nylig lavet en ny søgefacilitet på Dansk Demografisk Database, hvor der kan laves en simpel søgning. Samtidig er den gamle søgemulighed blevet omdøbt til Avanceret søgning. Flere af brugerne er dog utilfredse med de nye ændringer, som især giver problemer med udskrifterne: udskrifterne af folketællingerne er med meget lille skrift. Er efter sidste ændringer blevet lidt mindre informativ - typografi - opsætning m.m. passer nu ikke til alle skærmopløsninger. Endelig er der flere af kommentarerne, der går på, at respondenterne ikke har fundet det, som de søgte. Det skyldes formentlig ofte, at kilderne ikke er indtastet endnu, men DDD s søgefunktionalitet kan også gøre, at nogle brugere ikke finder det de søger. Indtil videre er alle folketællingerne for kongeriget tastet ind, mens det for de øvrige år er forskelligt, hvad der er indtastet. 11 Ud af 684 reelle kommentarer vedrørende Dansk Demografisk Database (DDD), 25 af kommentarerne hastighed/nedetid på DDD. 22

24 Kirkebøger Folketællinger Skifteprotokoller St. Croix Udvandrede Oeders eftr Dansk Ostindisk personalia Indvandrede Nygårds sedler Dannebrogsmænd Figur 4.3: Besvarelser fordelt efter, hvilke databaser, der er benyttet på Dansk Demografisk database. Pct. af antal besvarelser På Dansk Demografisk Databases hjemmeside er det ifølge figur 4.3 folketællingerne, der er den hyppigst benyttede database. Databaserne over kirkebøger og i mindre omfang udvandrere og Nygårds sedler bliver dog også ofte brugt. Det fremgår af kommentarerne, at der er et stort ønske om at få endnu flere folketællinger og kirkebøger indtastet. Figur 4.4: Besvarelser fordelt efter om respondenten har brugt forskningsdata fra Statens Arkiver/Dansk Data Arkiv (DDA) til samfunds- og sundhedsvidenskabelig forskning. Pct. 3% 97% Ja Nej Statens Arkiver stiller via Dansk Data Arkiv Danmarks største beholdning af spørgeskemabaserede forskningsdata til rådighed for forskere og studerende. Ifølge figur 4.4 fremgår det, at 3 % af respondenterne har brugt forskningsdata fra Statens Arkiver/Dansk Data Arkiv. 23

25 Tabel 4.9: Besvarelser fordelt på tilfredshed med forskningsdata fra Statens Arkiver/Dansk Dataarkiv. Pct Meget tilfreds 21,4 Tilfreds 59,5 Hverken/ eller 17,9 Utilfreds 1,1 Meget utilfreds 0 Total 100 Ifølge tabel 4.9 Ses det, at 21 % er meget tilfredse og 60 % er tilfredse med de forskningsdata, der bliver stillet til rådighed. Tabel 4.10: Besvarelser fordelt efter om respondenten har læst om Statens Arkiver i dagspressen inden for de seneste tre måneder. Pct Ændring i forhold til Ja 8,2 6,2 +2,0 Nej 77,5 79,7-2,2 Ved ikke/ikke relevant 14,3 14,2 +0,1 Total Tabel 4.10 viser, at 8 % har læst om Statens Arkiver i dagspressen inden for de seneste tre måneder, mens 78 % ikke har. I er der således tale om en lille stigning. Tabel 4.11: Besvarelser fordelt efter om respondenten følger Statens Arkiver på sociale medier. Pct Ændring i Facebook 9,3 7,2 +2,1 YouTube 1,3 0,9 +0,4 Flickr 0,3 0,4-0,1 Twitter 0,4 0,3 +0,1 Slet ikke 90,2 92,4-2,2 I alt

26 Mulighed for at snakke og arbejde flere sammen på læsesalen Mulighed for at hjælpe andre arkivbrugere på læsesalen Mulighed for at få hjælp, hvis man har læse/bestillingsproblemer hjemme ved pc'en Mulighed for at scanne arkivalier til Arkivalieronline Mulighed for at indtaste oplysninger fra folketællinger og kirkebøger til Dansk Demografisk Database (DDD) Flere udstillinger på arkiverne Arkiverne fortæller flere spændende historier om mennesker og begivenheder i fortiden Statens Arkiver har en profil på Facebook, hvor de gode historier og interessante kilder formidles til brugerne. Derudover har Statens Arkiver en YouTube kanal, der indeholder små filmklip og en Flickr konto, hvor der uploades fotos. Ifølge tabel 4.11 ses det, at ca. 9 % af respondenterne følger Statens Arkiver på Facebook, hvilket er en lille stigning i, hvor 7 % fulgte Statens Arkiver på Facebook. Der er kun ganske få, der følger Statens Arkiver på de øvrige sociale medier, hvilket til dels hænger sammen med, at Statens Arkiver endnu ikke har benyttet YouTube strategisk i formidlingsøjemed. Figur 4.5: Besvarelser fordelt efter, hvilket udsagn, der dækker respondentens holdning bedst. Pct. af antal besvarelser Serie1 Ved brugerundersøgelsen blev respondenterne spurgt om, hvilke udsagn, der dækkede deres mening bedst. Ifølge figur 4.5 fremgår det, at der dels er et stort ønske om at få hjælp, hvis man har læse/bestillingsproblemer hjemme ved pc en, dels et stort ønske om at arkiverne fortæller flere spændende historier om mennesker og begivenheder i fortiden. 25

27 5. Konklusion Statens Arkivers samlinger er tilgængelige for brugerne dels på fysiske læsesale på Landsarkiverne i Viborg, Aabenraa og Odense, på Erhvervsarkivet i Århus og på Rigsarkivet i København, dels på Statens Arkivers hjemmeside i form af indscannede arkivalier og databaser over materialet. Brugerundersøgelsen viste, at den ene halvdel af respondenterne både benytter læsesalene og nettet, og den anden halvdel kun benytter Statens Arkiver på nettet. Det primære formål for begge grupper af brugere er slægtsforskning. Brugerundersøgelsen viser, at omkring fire femtedele af de brugere, der både benytter læsesalene og de digitale ydelser, kommer sjældnere end en gang om måneden på læsesalene. De bruger således læsesalsbesøgene som supplement til Statens Arkivers ydelser på nettet. Brugerundersøgelsen viser, at det er gruppen af 46-årige og fremefter, der hyppigst benytter Statens Arkiver. Jo ældre respondenterne er, jo mere bruger de Statens Arkiver. Sammenligner man gruppen af respondenter, der både benytter læsesalene og Statens Arkiver på nettet, og respondenter, der kun benytter Statens Arkiver på nettet, ses det ikke overraskende, at de brugere, der kun benytter de digitale ydelser generelt er lidt yngre. Aldersfordelingen afspejler sig også i brugernes erhvervsfordeling, hvor de personer, der ikke længere er på arbejdsmarkedet, er i overtal for begge brugergrupper. Tendensen er dog knap så udtalt for de brugere, der både benytter læsesalene og Statens Arkivers nettjenester. Tabel 5.1: Besvarelser fordelt på tilfredshed med læsesalenes service og andre ydelser. Pct Tilfredshed med den mundtlige vejledning Tilfredshed med læsehjælpen Tilfredshed med bestilling af arkivalier Tilfredshed med ekspeditionstiden Tilfredshed med kurser og arrangementer Tilfredshed med udstillinger ) Tallene er fremkommet som en summering af Meget tilfreds og Tilfreds. Betragter man læsesalenes service og øvrige ydelser, er det signifikant, at der altid er ganske få, som er decideret utilfredse med ydelserne. Der er en meget høj tilfredshed med kurser og arrangementer, med den mundtlige vejledning på læsesalene og med udstillinger, idet henholdsvis 92 %, 84 % og 86 % er meget tilfredse eller tilfredse med disse ydelser. Hvis man sammenligner med de to seneste brugerundersøgelser, der blev afholdt i og 2010, er der imidlertid sket et betydeligt fald i tilfredsheden med især læsehjælpen, bestilling af arkivalier samt den mundtlige vejledning. En medvirkende årsag til det betragtelige fald med tilfredsheden på områder, der alle vedrører den personlige kontakt med brugerne, er de sikkerhedstiltag, som var nødvendige at indføre som følge af tyveri af arkivalier fra læsesalene. Den nye fokus på sikkerheden har betydet, at der er mindre tid til vejledning og læsehjælp. Statens Arkivers digitale læsesal består af Statens Arkivers hjemmeside hvor brugeren kan finde en række konkrete informationer om bl.a. slægtsforskning, og af en række nettjenester, nemlig Statens Arkivers Arkivdatabase, Daisy, Arkivalieronline og Dansk Demografisk Database (DDD). Omkring 49 26

28 % af brugerne benytter og 51 % af brugerne benytter Arkivalieronline en eller flere gange om ugen. Omkring 31 % af de adspurgte benytter Dansk Demografisk Database én eller flere gange om ugen. Eftersom Statens Arkivers arkivdatabase, Daisy er en database over arkivalier til bestilling på læsesalene, er benyttelsesfrekvensen noget lavere end for de digitale ydelser. Således benytter kun henholdsvis 8 % Daisy én eller flere gange om ugen og ca. 15 % én eller to gange om måneden, 31 % sjældnere end en gang om måneden og hele 45 % af de adspurgte benytter slet ikke Daisy. Tabel 5.2: Besvarelser fordelt på tilfredshed med Statens Arkivers digitale ydelser. Pct Tilfredshed med Tilfredshed med Arkivdatabasen, Daisy Tilfredshed med Arkivalieronline Tilfredshed med Dansk Demografisk Database (DDD) Tilfredshed med forskningsdata fra Dansk Data Arkiv (DDA) ) Tallene er fremkommet som en summering af Meget tilfreds og Tilfreds. Der er generelt set en stor tilfredshed med de fleste digitale ydelser, som Statens Arkiver stiller til rådighed (jf. tabel 5.2). Således er henholdsvis 90 %, 92 % og 81 % meget tilfredse eller tilfredse med Arkivalieronline og forskningsdata fra Dansk Data Arkiv (DDA). Der er især stor tilfredshed med og Arkivalieronline, mens der er mindre tilfredshed med Dansk Demografisk Database (DDD). Kommentarerne peger på, at det især er brugerfladen og søgefunktionaliteten på Dansk Demografisk Database, der giver anledning til utilfredshed. Dansk Demografisk Database bærer præg af at være lavet for mange år siden og trænger til fornyelse. Blandt de digitale services som Statens Arkiver stiller til rådighed, er Statens Arkivers Arkivdatabase, Daisy den service, som brugerne er mindst tilfredse med, idet kun 57 % er meget tilfredse eller tilfredse hermed. Kommentarerne viser, at det især er brugervenligheden og søgefunktionaliteten, folk er utilfredse med. Brugerne efterspørger muligheden for fritekstsøgning og uddybende indholdsbeskrivelser af arkivserierne samt en vejledning i arkivskabernes arbejdsområder. Der er en forholdsvis stor gruppe af respondenter, der har tilkendegivet, at være indifferent over for Daisy, måske fordi de ikke har benyttet databasen. Statens Arkivers database, Daisy er snart en komplet database over hele Statens Arkivers samlinger, og da den skal benyttes af brugerne til bestilling af materiale til læsesalene, er det nødvendigt, at den gøres mere brugervenlig. Konklusionen på Statens Arkivers brugerundersøgelse 2013 er, at brugerne generelt set er meget tilfredse med Statens Arkivers læsesale og digitale ydelser, men at der dog er plads til forbedringer. Således har de nye sikkerhedstiltag skabt et øget pres på vejledningen. Hvad angår de digitale tjenester, peger brugerundersøgelsen på, at der er behov for at gøre både arkivdatabasen, Daisy og Dansk Demografisk Database mere brugervenlige og forbedre søgemulighederne. 27