GISP. Nr. 118 Oktober 2004

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GISP. Nr. 118 Oktober 2004"

Transkript

1 GISP Nr. 118 Oktober 2004 GYMNASIESKOLERNES IDRÆTSLÆRERFORENING

2 GISP nr. 118 Oktober 2004 Redaktion Conny Lustrup (ansvar) Henrik Lindgaard Møller Peter Mads Olsen Ulla Wogensen Niels Paludan Niels Vogensen Malene Meincke Redaktionens adresse Conny Lustrup Banevej 14, 2920 Charlottenlund tlf Pris Abonnement: 400 kr. pr. år. Studerende og pensionister: 200 kr. pr. år. I N D H O L D Leder Indkaldelse til generalforsamling Bestyrelsens Årsberetning Læreplaner Nyt fra fagkonsulenten Lille sundhedspædagogisk katekismus Bukh, Break og Bertelsen Den olympiske myte Obligatorisk idræt som ekskursionsfag Boganmeldelser Adresser Foto Henrik Lindgaard Møller Udgiver Gymnasieskolernes Idrætslærerforening (GI) Tryk A/S Handelstrykkeriet i Odense De anførte synspunkter, der fremføres i artiklerne deles ikke nødvendigvis af GI eller af redaktionen.

3 LEDER En bekymret redaktør takker af Det er ikke let at afgive GISP, som vi har lagt mange gode kræfter i for at gøre vedkommende og læseværdig. Det har været vores intentioner at opdyrke samarbejdet med universiteterne og de faglige institutioner, som vi har interessefællesskab med, og jeg mener faktisk at vi har gjort os synlige i dette miljø. Samtidig har vi forsøgt at skabe et fagligt forum for erfaringsudveksling og dialog inden for egne række, hvilket jo stadig er vores fineste opgave. Skal dette arbejde nu bare være spildt har vi ikke stadig brug for Gisp? Det mener jeg jo selv, vi har vi har aldrig haft mere brug for et fagblad!! Dette nummer indeholder vægtige argumenter for netop bladets eksistens: En gymnasiereform med nye læreplaner er lige om hjørnet Vi skal altså til at definere vores fag påny læreplanerne, som er udformet efter undervisningsministeriets kommissorier, er kun rammeplaner der kan opfattes som værende både for omfattende og for mangelfulde i deres ordlyd, som det kan læses i Niels Vogensens Lille katekismus. Det er derfor vigtigt med en dialog om, hvad indholdet af undervisningen skal være for at nå de udstukne mål og måske endnu vigtigere hvad vi betragter som God praksis i vores fag. Læreplansgruppen, som jeg er en del af, skal nu til at udforme vejledningen til læreplanerne, og vi har brug for al den støtte i dette arbejde, som vi kan få. Ligger du inde med forløb, som kan vise Den gode praksis, som kobler teori og praktik og som indeholder et tværfagligt projekt, modtager vi det gerne. Fremtidens vejledning vil blive virtuel og dynamisk, således at dele kan skiftes ud eller opdateres løbende, det vil således blive muligt at tilføje gode undervisningsforløb til inspiration for kolleger. 3

4 Besparelserne i amter og kommuner er nu slået igennem i store dele af landet. Den fremtid, som jeg har skrevet om det sidste år, er nu blevet meget virkelig i Københavns Kommune også. Jeg mødes hver mandag eftermiddag af 28 energiske og forventningsfulde 1.g ere der har lyst til at bevæge sig og har brug for at lære noget idrætsfagligt. De kommer med meget forskellige forudsætninger, lige fra nærmest ingen til gode. Hvordan får jeg en fornuftig undervisning ud af denne situation? Jeg vil ikke påstå at det er lykkedes endnu. Det kræver høj topstyring for at komme til orde og samle tropperne, mine tidligere erfaringer fra Brandvæsnet kommer mig til gode nu. Eleverne synes jeg er skrap, hvad jeg også er. Det er ellers ikke min intention at være det, men Jeg kom med de bedste intentioner eleverne skulle deles i mindre hold, have analyseopgaver når de sad på sidelinien. De havde fået lektier for om spilbarhed Det jeg oplevede, var en gruppe meget forskellige personer som ikke var parat til at side stille på sidelinien og analysere på deres kammerater de ville hellere spille og helst rigtig fodbold, som de var vant til i folkeskolen. Så blev læreren stram i masken og streng igen. Næste basisboldtime lagde jeg ud med 20 min. standard-opvarmningsprogram, så havde jeg da styr på tropperne så længe, og de fik rørt sig, de var glade og sang med på de kendte popsange. Suk! Det var jo basisbold, jeg skulle undervise dem i men 28 bolde i en lille hal og 14 forskellige niveauer er en didaktisk opgave, som kan gør selv en erfaren idrætslærer rundtosset. Jeg forestiller mig, at vi bliver en faggruppe, som brænder meget hurtigt ud, hvis vi ikke får ændret den arbejdssituation. I nogle amter har man igen fået amtsrådspolitikkerne i tale, påpeget den inkonsekvens der ligger i sundhedspolitikken. Lad dette være en opfordring til at kæmpe videre for ordentlige arbejdsforhold. Kære idrætskolleger Der må da være et hjertegodt menneske, som har lyst til at fortsætte redigeringen af vores fagblad. Sørge for at der fortsat vil være rum for denne diskussion rum for faglig inspiration, så vi kan oprethold en form for faglig identitet og national ensartethed. Det er et fagligt givende arbejde, som holder én opdateret i den nyeste viden inden for vores fag. Bestyrelsen er parat til at aflønne arbejdet, da man er klar over, at det kan være svært at forlange et gratisarbejde af dette omfang. Altså hold dig ikke tilbage! Meld dig som redaktør for GISP. Jeg skal nok stå på sidelinien og være behjælpelig i den første tid. Conny Lustrup 4

5 GENERALFORSAMLING Gymnasieskolernes Idrætslærerforening Hermed indkaldes ti ORDINÆR GENERALFORSAMLING i Gymnasieskolernes idrætslærerforening fredag d. 22. oktober 2004 kl på Den Jyske Idrætshøjskole i Vejle Dagsorden 1. Valgaf dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af regnskabet til godkendelse 4. Fastsættelse af kontingent 5. Behandling af indkomne forslag 6. Offentliggørelse af kandidater til bestyrelsesvalget 7. Valg af 2 revisorer 8. Valg af 2 revisorsuppleanter 9. Evt. Ad punkt 5: Forslag, der ønskes behandlet under dette punkt, skal være bestyrelsen ved Kasper Bøcher, Strandboulevarden 12, 3. th., 2100 København Ø skriftligt i hænde senest fredag d. 1. oktober. Ad punkt 6: På valg er følgende: Henrik Lindgaard Møller (ønsker ikke genvalg) Kasper Bøcher (ønsker ikke genvalg) Helle Sehested (villig til genvalg) Ad punkt 7: På valg er følgende: Villy Schneider Kirsten Jeppesen Ad punkt 8: På valg er følgende: Lars Westergaard Erik Bagger Forslag til kandidater til punkt 6, 7 og 8 skal være Kasper Bøcher, Strandboulevarden 12, 3.th., 2100 København Ø skriftligt i hænde senest fredag d. 15. oktober. Hvis man deltager i generalforsamlingen, dækker foreningen den efterfølgende middag og evt. overnatning. For generalforsamlingsdeltagere, som ikke samtidig er på generalforsamlingskursus, og som ønsker at deltage i den efterfølgende middag og evt. ønsker overnatning og morgenmad, kan tilmelding ske skriftligt til Lise Dalberg, Niels Ebbesensvej 18a, 1911 Frederiksberg C senest fredag d. 15.oktober. Foreningens vedtægter kan ses på 5

6 BESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2004 Det politiske arbejde 6 Gymnasiereformen Idræt er som hidtil et obligatorisk fag i gymnasiet med tre år og i HF med ét år. Det kan fortsat vælges på B-niveau og muligheden for, at faget indgår som studieretningsfag i gymnasiet eksisterer med visse begrænsninger. På HTX og HHX udbydes fremover et forløb med 15 timer, hvori indgår fysisk aktivitet. På VUC er faget desværre valgfrit. Forslag til fagets nye læreplaner er fremlagt på EMU hjemmesiden med mulighed for at kommentere via skolekoms debatforum. Denne offentlige høring varer til ca. medio oktober, og man forventer politisk vedtagelse ret hurtigt derefter. Bestyrelsen opfordrer på det kraftigste til, at man læser og kommenterer udkastene, således at arbejdsgruppen modtager så mange tilbagemeldinger som muligt, inden det sidste punktum er sat. Arbejdsgruppen, som består af Jette Engelbreth, Michael Kjær (Rigshospitalet) Kasper Bøcher, Erik Bagger og Conny Lustrup, afsluttede den første del af sit arbejde med de nye læreplaner umiddelbart før sommerferien, og i løbet af det nye skoleår fortsætter arbejdet med vejledningerne. Dem skal der nok blive brug for, idet der er produceret en del nytænkning til det reformerede idrætsfag. Noget af denne nytænkning stammer fra den politiske beslutning om at fokusere mere på fagets sundhedsdimension, andet er arbejdsgruppens idéer til, hvordan vi sikrer fagets alsidighed uden at gå på kompromis med fordybelsen. På fagkonsulentens link på hjemmesiden ligger et ekstrakt af læreplansarbejdet. Arbejdet med læreplanerne har fungeret på den måde at råmaterialet er sendt til kritisk gennemlæsning hos de officielle sparringspartnere, bl.a. to medlemmer af bestyrelsen, hvorefter det er rettet til og altså nu lagt ud, således at det er tilgængeligt for alle. Håbet er, at så mange som muligt deltager i denne debat. Bestyrelsen er godt tilfreds med den åbenhed der har været om arbejdet med vores eget område, men bakker GL op i kritikken af det generelle forløb af arbejdet med læreplanerne, hvor især tidsforløbet med dansk og historie nærmer sig det absurde. Det nye idrætsfag Implementeringen af reformen er den egentlige udfordring. Denne udfordring venter som bekendt på os, der varetager den daglige undervisning, og selv om vi kan være delvist tilfredse med fagets formelle status, ligger der stadig nogle usikkerhedsmomenter, som er opstået i kølvandet på en lang reformproces: På hvilken måde bidrager idræt bedst til den nye kreation, almen studieforberedelse? Hvordan former man en studieretning med idræt som tilgodeser de mange forskellige elevtyper der beviseligt søger faget på B-niveau? Og så er det selvfølgelig ikke mindst en udfordring at se de nye

7 BESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2004 læreplaner omsat til daglig undervisning. På de afholdte roadshows præsenterede Jette Engelbreth og Kasper Bøcher hovedidéen bag det nye idrætsfag, og der var overvejende positiv feedback, selv om nye og andre områder skal opvurderes efter sommerferien næste år. Som man kan læse, vil koblingen mellem teori og praktik blive forstærket, ligesom fagets bredde søges tydeliggjort via et forslag om, at vi i praktikken skal undervise i tre hovedområder: - - tekniske og taktiske færdigheder inden for forskellige former for boldspil, - koreograferede og frie æstetiske bevægelser til musik og lyd - tekniske færdigheder inden for klassiske og nye idrætter Bestyrelsen bifalder denne nytænkning, fordi vi mener, at idræt som undervisningsfag i gymnasiet/hf også skal være et reelt alternativ til den frivillige idræt og give mulighed for, at vi rammer og dermed motiverer en så mangfoldig elevgruppe som muligt. For B-niveauet gælder, at eksamen strammes op, således at der bliver færre delaspekter med større mulighed for fordybelse. Man har til tider fornemmet, at eksamen i idræt har været en kende for heftig, fordi princippet om at komme hele vejen rundt om de mange områder af faget, skulle tilgodeses. Det er forståeligt, at man gerne vil nå så meget som muligt, men bestyrelsen bifalder, at der lægges større vægt på koblingen mellem teori og praktik og den deraf følgende invitation til mere refleksion om de valgte emner. Praktikken er stadig i højsædet, men dette står ikke i modsætning til ønsket om fordybelse. I øvrigt er der stor tilslutning til arbejdsgruppens formuleringer om sikkerhed og kønsopdelt undervisning i idræt! Eksamen og VUC Beklageligvis må vi fortsat konstatere, at ministeriet ikke for alvor vil lade faget indgå på lige fod med den øvrige fagrække. Bestyrelsens sidste anstrengelser inden vedtægten af gymnasieloven i folketingen handlede om at pege på den urimelighed, der består i, at idræt er det eneste tilbageværende fag uden en formel prøve som afslutning. Vi har givet en masse gode råd til, hvordan en sådan prøve kunne afvikles, men får et mudret svar om, at idræt ikke kan have eksamen, fordi - det er idræt. Det handler ikke om eksamen for enhver pris. Det handler om at få udryddet resterne af en tradition, ifølge hvilken faget udsættes for negativ særbehandling. Tørnæs overlevede ministerrokaden. Det er næppe en fordel for idræt. I særlig grad må vi beklage den behandling som faget har været udsat for på VUC. Af årsager, som vi ikke har kunnet få belyst på en tilfredsstillende måde, er faget valgfrit, hvilket beror på en politisk beslutning, men må opfattes som en tanketorsk: Hvad er ellers begrundelsen for, at voksen-kursister ikke skulle have lige så meget behov for viden om og erfaring med fysisk aktivitet som de årige. Svaret er muligvis, at man ikke kan tvinge voksne til idrætsaktiviteter, men det er noget vrøvl og ligger på ingen måde i tråd med alle de øvrige indsatsområder regeringen i øvrigt etablerer for at få sat fokus på vores idrætsvaner. 7

8 BESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2004 Amtssag Om amternes endeligt vil ændre noget i forhold til besparelserne på idrætsundervisningen kan kun tiden vise. Undervisningsministeriet nægter med uformindsket styrke at blande sig i sagen. GL har lovet at ofre sagen opmærksomhed i forbindelse med OK-forhandlingerne, men virker ret opgivende på forhånd. Bestyrelsen har til stadighed sagen på dagsordenen og vil gerne kontaktes, hvis der er nyheder, idéer el.lign., som vi kan arbejde videre med. Kort før ferien kom besked om, at amterne skulle tilføres ekstra milliarder og at en del af disse er øremærket sundhed generelt. Det er en chance til endnu en gang at hejse flaget overfor amterne, både centralt fra bestyrelsens side, men også decentralt i regionerne. Fra Frederiksborg Amt ved vi, at den aggressive kamp holdes i live og at der er varslet arbejdsnedlæggelser i begyndelsen af det nye skoleår. Der er ingen grund til at læne sig tilbage og acceptere status quo, tværtimod. Vi må blive ved med at pege på det paradoksale i, at samfundet i øvrigt opprioriterer motionen som profylakse og led i en lang række sundhedsskabende og sygdomshelbredende projekter, mens man på det område, hvor man relativt billigt og på et højt professionelt niveau kan få den vigtigste af alle målgrupper (16-19-årige) aktiveret og bevidstgjort om motionens store betydning, ønsker at spare. Samarbejdspartnere Samarbejdet med de skandinaviske venner i NIS, herunder et nært og frugtbart samarbejde med DI, fortsætter som hidtil med en særlig indsats omkring den kongres/konference der finder sted hvert 2. år, og som GI s medlemmer naturligvis kan melde sig til. Næste års konference afholdes i ISLAND og forberedelserne hertil er gået i gang. Der følger nærmere informationer om konferencen senere på året. Fagligt udvalg, efteruddannelse og PS Med udgangen af 2004 er de gamle Faglige Udvalg en saga blot. Fremover og reelt allerede fra nu tilrettelægges efteruddannelsen i konsortier. Der søges om midler til udvikling af kurser, ikke til afholdelse. Der har været en første ansøgningsrunde, den anden deadline er her i oktober. Bestyrelsen har på hjemmesiden lagt følgende retningslinier for efteruddannelsen: Vi skal bevare GF kurserne Vi skal være obs. på konsortiemuligheder under den klausul at vi sætter kvalitet i højsædet og arbejder for at sikre den nationale standard SDU samarbejdet etableres og prioriteres Vi skal have en plads i Fagligt Forum Vi udnævner en tovholder i bestyrelsen, der har med efteruddannelsen at gøre Vi vil selv afsøge muligheder for at udvikle og afvikle kurser. Grunden til disse overvejelser er, at et langt større ansvar i forbindelse med kursusplanlægning er lagt i 8

9 BESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2004 hænderne på de faglige foreninger. Alle kan byde ind på at lave kurser for os, men vi forbeholder os stadig retten til at blåstemple de kurser, vi selv har hånd i hanke med.vi anbefaler derfor også kollegerne, at I fortrinsvis søger disse kurser. To ting kræver en uddybelse: Fagligt Forum er et nyt fænomen, hvor fagkonsulenten udpeger et antal medlemmer, hvis opgave det bliver at fodre bestyrelsen med idéer til efteruddannelse. SDU Syddansk Universitet har på et meget tidligt tidspunkt vist interesse i at indgå i et samarbejde om at koordinere efteruddannelsen, og det er vi glade for. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at opgaven med at fremlægge et attraktiv efteruddannelsesprogram ikke er blevet mindre, efter at det er lykkedes ministeriet at få lagt ansvaret også det økonomiske fra sig, således at de faglige foreninger skal trække læsset. Det bliver én af de helt store bestyrelsesopgaver i fremtiden, men det er sin sag at planlægge efteruddannelse til områder, man dybest set ikke kender indholdet af. Derfor er udspillet vævende indtil læreplansarbejde mm. er fuldstændig afsluttet. Pædagogisk Samarbejdsudvalg, PS PS er et forum hvor repræsentanter for samtlige faglige foreninger mødes med GL og diskuterer fælles forhold for de faglige foreninger. I år har der været en større mødeaktivitet, hvor arbejdet har været præget af reformen, læreplansarbejdet og efteruddannelsen. I august 2003 startede drøftelserne af lovudkastene til reformen. Reaktionerne fra foreningerne gik fra tilfredshed over betænkelighed og usikkerhed til utilfredshed, og diskussionen drejede sig om hvilken placering og status det enkelte fag ville få i reformen. Herefter gjaldt det udformningen af læreplanerne, hvor ministeriet i første omgang havde underkendt de faglige foreninger som aktiv deltager i arbejdet med planerne. Denne holdning blev dog ændret således at flere faglige foreninger har været repræsenteret i arbejdsgrupperne ligesom det har været tilfældet i sparringsgrupperne. Endelig har det været drøftet hvorledes efteruddannelsen vil blive de kommende år. Frustrationerne har været store, fordi de faglige foreningers fornemmeste opgave, der hidtil har været efteruddannelse, nu, som tidligere nævnt, skal foregå i konsortier bestående af hvem, der måtte byde ind med et projekt. Det betyder, at de faglige foreninger ikke længere vil få midler til at lave kurser for, idet det er de enkelte konsortier, der søger penge til deres projekt. De fag-fagligekurser, som har været en stor del af de faglige foreningers kursusudbud, vil i de kommende år få trange vilkår. I skrivende stund har PS lige diskuteret GL s høringssvar til hovedbekendtgørelsen. Det næste bliver høringssvar på læreplanerne. Der er stadig mange uklarheder i reformen der skal drøftes. Hvordan med eksamen? - her mangler stadig en bekendtgørelse og det er endnu ikke klart, hvor meget og hvordan det skriftlige arbejde skal fordeles således at den nationale standard opretholdes. Så inden for dette arbejde i PS lig- 9

10 BESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2004 ger der, også fremover, et stort arbejde for GI. Det regionale arbejde Også i år har det regionale arbejde været præget af aktivitet. Ikke mindst i forbindelse med de road shows som nogle af regionerne og GI i samarbejde med fagkonsulenten afholdt i foråret. Tanken bag disse stormøder var at invitere kolleger til i større fora at høre om og diskutere indholdet af reformen generelt og konsekvenserne for idrætsfaget specifikt. Møderne var godt besøgt, med gode diskussioner og spørgsmål. Bestyrelsen pusler med tanker om en reprise, nu med omdrejningspunkt i de nye læreplaner. Vi håber selvfølgelig på en ligeså stor - eller større entusiasme og deltagelse som sidst og vil her benytte lejligheden til at opfordre idrætsfaggruppen på den enkelte skole til at drøfte konsekvenser, muligheder og begrænsninger i de nye læreplaner. Ikke mindst forholdet mellem muligheder, ny praksis, efteruddannelse og faciliteter. Enkelte spotkurser er det blevet til og herfra skal lyde en opfordring til at fastholde og evt. udvide engagementet i disse lokal -regionale aktiviteter. Ikke mindst i en tid, hvor det kan være gunstigt at få luftet besparelsesfrustrationer og få idéer til, hvordan hverdagen organiseres, så et frugtbart arbejdsmiljø kan opretholdes. I det forløbne år har flere regioner valgt ny sekretær, og en stor tak skal lyde herfra til de, som har udført et stort stykke arbejde. Det regionale arbejde og engagement er vigtigt, for at nyheder og informationer, diskussioner og idéudveksling mm. kan foregå i et forgrenet netværk. Det giver os mulighed for at være forberedte og kvalificerede til at tage vare på vores fag i nye rammer, med nye betingelser. Vi byder hermed de nyvalgte velkommen og håber på et godt og inspirerende samarbejde til glæde for idrætsfaget og ikke mindst den enkelte idrætslærer. Status for det øvrige arbejde Der har været repræsentantskabsmøde i Dansk Skoleidræt, hvor GI har deltaget. Desuden er der blevet arbejdet på at kunne tilbyde vores hjælp, når HHX og HTX skal i gang med at søsætte faget, bevægelse og sundhed. Endelig har vi deltaget i møder med GL angående HF- og STXreformen. Hjemmesiden Hjemmesiden har nu fejret et år blandt andre fag på EMU en. Det har haft fordele og ulemper. Fordelene vil forhåbentlig på længere sigt veje tungest, nemlig at det er sikret, at der fortsat er en hjemmeside, idet hjemmesiden understøttes af amtscentrene med økonomi og support. Ligeledes er det en fordel, at alle fag bor under samme tag. Dette sikrer en ensartethed mellem fagene at læreplaner offentliggøres på samme måde (om end ikke på samme tid). Fagene er også blevet bedre til at linke til hinanden, således at den efterspurgte tværfaglighed også virtuelt har bedre kår. 10

11 BESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2004 Ulemperne har været en indkøringsfase, hvor folkene bag EMU en - nemlig UNI-C - har ændret programmet bag hjemmesiden tre gange med forsinkelser, udu og ustabilitet til følge. Det er vores fornemmelse, at idrætslærerne i højere grad er blevet vænnet til at bruge hjemmesiden, især med stævnetilmeldinger, men også for at søge oplysninger om kurser og hvad der sker af nyt på reformfronten. Bestyrelsen har dog besluttet at lægge hjemmsidearbejdet ud til en ekstern web-master, men dog med nær tilknytning til GI, således at den gensidige informationsudveksling fortsat kan forløbe så optimalt som muligt. Ved at tilknytte en ekstern webmaster frigives der flere ressourcer inde i bestyrelsen, så vi fortsat kan opretholde et højt arbejdsniveau. Hvis I har geniale links til hjemmesider rundt om i verden, som kan bruges i undervisningen eller forberedelsen af den, så send et sådan link til ham, der redigerer infoguiden nemlig Sune Petersen. Se mailadresse bagerst i GISP. Vi håber I fortsat vil bruge hjemmesiden mere og mere og fortælle os, når der er noget, vi kan og bør meddele her. Medlemstal Efter en lille tilbagegang i medlemstallene i starten af dette årtusinde har medlemstallet i det forgangne år været stabilt i forhold til GI har således i betalende medlemmer. GISP - Gymnasieskolernes Idrætslærerforenings SærPost GISP redaktionen har i det forløbne år bestået af redaktør Conny Lustrup, Peter Mads Olsen, Ulla Wogensen, Niels Palludan og Niels Wogensen. Conny Lustrup har efter 2 år som redaktør valgt at sige stop. Fra bestyrelsen skal der lyde en stor tak for en fortræffelig blæksprutteindsats, der altid har været præget af tålmodighed, lyst og en ordentlig portion indsigt. Vi vil savne Connys gode evne til at finde velegnede skribenter og til at sammenstykke et blad, der har fået megen ros med på vejen. GISP udkommer 4 gange årligt. I det forløbne år har der været et temanummer om Idrættens unikke fortælling. Faglig inspiration Dette er en af menu overskrifterne på hjemmesiden, men der står ikke noget under det gældende punkt. Hvis I ligger inde med forløb eller andet, som I har lyst til at dele med kolleger, så send det til webmaster, så kolleger i hele landet kan få glæde af det. 11

12 UDKAST TIL LÆRERPLANER Udkast til lærerplaner Redaktionen har valgt at optrykke de foreløbige lærerplaner, så du kan holde dig orienteret. Fokusområde fysisk aktivitet Eleverne skal - beherske grundlæggende i-drætslige færdigheder og funktionelle bevægelser. - beherske udvalgte idrætsdiscipliner, der ligeligt tilgodeser tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil koreograferede og frie æstetiske bevægelser til musik og lyd tekniske færdigheder inden for klassiske og nye idrætter - udvikle kropsbevidsthed - indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer. 12 Idræt C - Stx 1. Identitet og formål Identitet: Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden i bredeste forstand. Idrætslige færdigheder, bevægelsesglæde og viden giver erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem alsidighed og fordybelse skabes forståelse for idrættens kulturelle værdier. Formål: Gennem alsidig idrætsundervisning opnår eleverne grundlæggende idrætslige færdigheder og indsigt i kroppens bevægelsesmuligheder, og de udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed. Eleverne opnår viden om betydningen af og forudsætningerne for at være i en god fysisk træningstilstand og opnår en bred forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer. Eleverne skal gennem alsidig idrætsundervisning opleve glæden ved at bevæge sig, således at de motiveres til fortsat fysisk aktivitet. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fokusområde teoriforståelse Eleverne skal - redegøre for centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning - redegøre for den fysiske aktivitet og livsstilens betydning for sundheden og kende til mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi - reflektere over roller og etik i idræt. Fokusområde træning Eleverne skal - udforme og udføre opvarmningsog grundtræningsprogrammer, samt redegøre for og udføre enkle fysiologiske tests - udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsforløb - forbedre egen træningstilstand gennem udvalgte fysiske træningsforløb. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: - alsidige idrætsdiscipliner og - aktiviteter, der ligeværdigt tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse

13 UDKAST TIL LÆRERPLANER - grundlæggende principper for træning - basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner - idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd. 2.3 Supplerende stof Udover kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspek-tiverer kernestoffet. Ad den vej udvides elevernes faglige horisont og de bevidstgøres dem om fagets muligheder. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra Grundskolen. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets praktiske discipliner integreres med teori om fysisk aktivitet, træning og sundhed. Det centrale for faget er den fysiske aktivitet. Træningsaspektet indgår sammen med den relevante kobling til natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige teoriområder som elementer i undervisningen. Der arbejdes i undervisningen med elevernes refleksions- og motivationsniveau såvel i teori som i træning. I kraft af den rolle som praktikken spiller for den enkelte elevs faglige og personlige udbytte og deraf følgende motivation til fortsat at dyrke idræt, skal undervisningen tage hensyn til progression, variation, sikkerhed samt til den fysiologiske kønsforskel. Undervisningen tilrettelægges både kønsdifferentieret og integreret. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen organiseres i længerevarende forløb, der har en sådan længde, at den faglige fordybelse tilgodeses. Det enkelte forløb skal med udgangspunkt i praksis integrere teori og træning i de enkelte lektioner. Der kan efter behov gennemføres rene teori-lektioner, men som ud- gangspunkt skal koblingen af praktik, teori og træning fremstå som en meningsfuld og motiverende helhed for eleverne. Forløbene skal, gennem fagets 3- årige forløb, give eleverne en alsidig oplevelse af fagets mulig- heder, og forløbene skal sikre, at begge køn motiveres for fortsat fysisk aktivitet. Eleverne arbejder i perioder med projekter, i forbindelse med hvilke, der skal udarbejdes forskellige former for produkter til fremlæggelse. I 3.g gennemføres et individuelt eller gruppevis træningsforløb, træningsprojektet I undervisningen indgår forløb rettet mod såvel den selv- og uorganiserede som den organiserede og kommercielle idræts tilbud i lokalområdet. 3.3 IT I forbindelse med undervisningen i idræt skal eleverne gøre brug af IT til bl.a. at skaffe sig viden om sundhed, livsstil og idrætsvaner, i forbindelse med forskellige testformer og bearbejdelsen heraf samt om muligheder for at dyrke idræt i fritiden. 3.4 Samspil med andre fag Faget indgår i tæt samarbejde med en række andre fag inden for bl.a. Almen Studieforberedelse og Det naturvidenskabelige grundforløb. 13

14 UDKAST TIL LÆRERPLANER Idrætsfagets teoretiske dimension giver mulighed for samspil inden for og på tværs af såvel det naturog sundhedsvidenskabelige, det humanistiske og samfundsvidenskabelige som det kunstneriske fagområde. Dette samspil sikrer, at eleverne opnår den nødvendige forståelse af specifikke idrætsfaglige elementer samtidig med, at de bevidstgøres om de videre perspektiver af fysisk aktivitet og træning i forhold til livsstil, kropsidealer og almendannelse. 4. Evaluering 4.1 Den løbende evaluering De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering i faget. Eleverne vurderes på baggrund af en helhedsvurdering. Elevens evne til at koble teoretisk viden på et personligt træningsforløb - træningsprojektet i 3. g - indgår i den samlede vurdering. Den enkelte elev skal evalueres på baggrund af en både alsidig, kønsintegreret og kønsdifferentieret undervisning. 4.2 Prøveformer Der afholdes ikke prøve i faget. 4.3 Bedømmelseskriterier I forbindelse med den løbende evaluering, herunder vurderingen af elevernes aktivitetsniveau, anvendes følgende bedømmelseskriterier: Fokusområde fysisk aktivitet - beherskelse af grundlæggende idrætslige færdigheder og funktionelle bevægelser - beherskelse af udvalgte alsidige idrætsdiscipliner inden for områderne: tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil koreograferede og frie æstetiske bevægelser til musik og lyd tekniske færdigheder inden for klassiske og nye idrætter - evne til at arbejde selvstændigt og indgå i samarbejdsrelationer. Fokusområde teoriforståelse - evne til at koble teori, praktik og træning. Fokusområde træning - fysisk formåen - planlægning og gennemførelse af opvarmnings- og grundtræningsprogrammer - planlægning, gennemførelse og selv-evaluering af Træningsprojektet i 3.g 5. Fritagelse 5.1 Rektor kan helt eller delvist fritage en elev for at deltage i den fysiske aktivitet i idrætsundervisningen, hvis hindringen er umiddelbart synlig, eller hvis hindringen er sygdom eller ulykkestilfælde dokumenteret ved en lægeattest, afgivet på en blanket godkendt af Den Almindelige Danske Lægeforenings Attestudvalg. Lægeattesten skal angive fritagelsens varighed og omfang. 5.2 Rektor tager stilling til, om en elevs samlede fritagelse inden for et undervisningsår har nået en varighed og/eller et omfang, der medfører, at der ikke kan gives årskarakter, fordi eleven ikke har opfyldt fagets mål. Eleven eller (hvis eleven er undergivet forældremyndighed) forældremyndighedens indehaver skal i forbindelse med fritagelsen orienteres skriftligt om de mulige konsekvenser heraf. Orienteringen 14

15 UDKAST TIL LÆRERPLANER skal indeholde oplysning om påtegning på karakterbladet/eksamensbeviset, jf. Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen. 5.3 Udgiften til lægeattesten afholdes af eleven. Idræt C - Hf Foreløbigt udkast 28. juni Identitet og formål Identitet Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden i bredeste forstand. Idrætslige færdigheder, bevægelsesglæde og viden giver erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem alsidighed og fordybelse skabes forståelse for idrættens kulturelle værdier. 1.2 Formål: Gennem alsidig idrætsundervisning opnår kursisterne grundlæggende idrætslige færdigheder og erfaringer med kroppens bevægelsesmuligheder. De opnår forståelse for at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed og opnår således forståelse for betydningen af at være i god fysisk træningstilstand. Undervisningen bidrager til udvikling af kursisternes personlige identitet og sociale kompetencer, og gennem oplevelsen af glæden ved at bevæge sig, motiverer faget til en fysisk aktiv livsstil. 2. Faglige mål og fagligt indhold. 2.1 Faglige mål Fokusområde fysisk aktivitet Kursisterne skal - beherske grundlæggende idrætslige færdigheder og funktionelle bevægelser. - indgå i udvalgte idrætsdiscipliner, der ligeligt tilgodeser tekniske og taktiske elementer i forskellige boldspil koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd funktionelle og hensigtsmæssige bevægelser inden for klassiske og nye idrætter - indgå i forskellige typer af samarbejdsrelationer - udvikle kropsbevidsthed. Fokusområde teori og træning Kursisterne skal - kende centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning. - forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden, herunder kunne orientere sig om muligheder for at dyrke idræt i fritiden - kende til roller og etik i idræt - udforme og udføre et opvarmningsprogram - udføre og have indsigt i enkle fysiologiske tests - udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsprogram. 2.2 Kernestof Kernestoffet er - alsidige idrætsdiscipliner og aktiviteter, der ligeværdigt tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse - grundlæggende principper for træning samt basale idrætsfaglige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner 15

16 UDKAST TIL LÆRERPLANER - idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd. 2.3 Supplerende stof Ud over kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspektiverer kernestoffet. Ad den vej udvides kursisternes faglige horisont og de bevidstgøres om fagets muligheder. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til kursisternes niveau fra Grundskolen. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets praktiske discipliner inddrager den nødvendige teori om sammenhængen mellem fysisk aktivitet, træning og sundhed. Det centrale for faget er den fysiske aktivitet. Fokuspunktet teori og træning integreres i den fysiske aktivitet, således at træningsaspektet indgår i undervisningen sammen med den relevante kobling til fagets teoriområder. Der arbejdes i undervisningen med kursisternes refleksions- og motivationsniveau såvel i teori som i træning. I kraft af den rolle som praktikken spiller for den enkelte kursists faglige og personlige udbytte og deraf følgende motivation til fortsat at dyrke idræt, skal undervisningen i idræt tage hensyn til progression, variation, sikkerhed samt til den fysiologiske kønsforskel. Den enkelte kursist deltager således i både kønsdifferentieret og kønsintegreret undervisning. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen organiseres i forløb, der har en sådan længde, at den faglige fordybelse tilgodeses. Det enkelte forløb skal med udgangspunkt i praksis integrere teori og træning i de enkelte lektioner. Kursisterne skal i perioder arbejde med tematiske forløb, der som udgangspunkt kobler praktik og teori og munder ud i et produkt som dokumentation for såvel proces som fagligt resultat. Undervisningen skal ved valg af forløb, give kursisterne en alsidig oplevelse af fagets muligheder, og forløbene skal sikre, at begge køn motiveres for fortsat fysisk aktivitet. 3.3 It Kursisterne gør brug af it til at skaffe sig viden om sundhed, livsstil og idrætsvaner. IT kan inddrages i forbindelse med forskellige testformer og bearbejdelsen heraf samt som kilde til afdækning af mulighederne for at dyrke idræt i fritiden. 3.4 Samspil med andre fag I det 2-årige hf indgår faget i tæt samarbejde med den øvrige fagrække i introduktionskurset. Faget giver mulighed for samspil med alle fag i fagrækken. Dette samspil sikrer, at kursisterne opnår den nødvendige forståelse af specifikke idrætsfaglige elementer samtidig med, at de bevidstgøres om de videre konsekvenser af fysisk aktivitet og træning i forhold til livsstil, kropsidealer og almendannelse. 4. Evaluering 4.1 Den løbende evaluering. De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering i faget. Kursisternes vurderes på baggrund af en helhedsvurdering, hvor både idrætslige og sociale færdigheder 16

17 UDKAST TIL LÆRERPLANER samt teoretisk viden indgår. Kursisternes forståelse for at koble teoretisk viden på et personligt træningsprogram skal indgå i vurderingen. Den enkelte kursist skal evalueres på baggrund af både kønsintegreret og kønsdifferentieret undervisning. 4.2 Prøveformer Der afholdes ikke prøve i faget. 4.3 Bedømmelseskriterier I forbindelse med den løbende evaluering herunder vurderingen af kursisternes aktivitetsniveau, oprykning til 2.hf samt vurderingen af det faglige grundlag for valg af B-niveau anvendes følgende bedømmelseskriterier: Fokusområde fysisk aktivitet - beherskelse af grundlæggende idrætslige færdigheder, - kvaliteten i udvalgte alsidige idrætsdiscipliner inden for områderne: tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd funktionelle og hensigtsmæssige bevægelser i klassiske og nye idrætter - evne til at arbejde selvstændigt og indgå i samarbejdsrelationer. Fokusområde teori og træning - evne til at koble teori, praktik og træning i forbindelse med opvarmning, træningsprogram og tematiske forløb - fysisk formåen. 5. Fritagelse 5.1 Kursets leder kan helt eller delvist fritage en kursist for at deltage i den fysiske aktivitet i idrætsundervisningen, hvis hindringen er umiddelbart synlig, eller hvis hindringen er sygdom eller ulykkestilfælde, dokumenteret ved en lægeattest, afgivet på en blanket godkendt af Den Almindelige Danske Lægeforenings Attestudvalg. Lægeattesten skal angive fritagelsens varighed og omfang. 5.2 Kursets leder tager stilling til, om en kursists samlede fritagelse, jf. pkt. 5.1, inden for et undervisningsår, har nået en varighed og/eller et omfang, der medfører, at kursisten ikke har opfyldt fagets mål, og at der derfor skal ske en påtegning på eksamensbeviset, jf. Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen. Kursisten skal i forbindelse med fritagelsen orienteres skriftligt herom. 5.3 Udgiften til lægeattesten afholdes af kursisten. Idræt B - Valgfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden i bredeste forstand. Idrætslige færdigheder, bevægelsesglæde og viden giver erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem alsidighed og fordybelse skabes forståelse for idrættens kulturelle værdier. 1.2 Formål Gennem faget opnås en betydelig grad af idrætslige færdigheder samt 17

18 UDKAST TIL LÆRERPLANER indsigt i og forståelse for idrættens videnskabsområder. Eleverne/kursisterne udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed og sættes i stand til kritisk at kunne analysere og vurdere forhold, der har betydning for den fysiske aktivitets indflydelse på kroppen. Eleverne/kursisterne opnår viden om betydningen af og forudsætningen for at være i god fysisk træningstilstand og opnår en bred forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer. Eleverne/kursisterne skal gennem alsidig idrætsundervisning opleve glæden ved at bevæge sig, således at de motiveres til fortsat fysisk aktivitet. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fokusområde fysisk aktivitet Eleverne/kursisterne skal - beherske alsidige og grundlæggende idrætslige færdigheder samt enkelte idrætter på et højere niveau - beherske udvalgte idrætsdiscipliner, der ligeligt tilgodeser a) tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil b) koreograferede og frie æstetiske bevægelser til musik og lyd c) tekniske færdigheder inden for klassiske og nye idrætter udvikle kropsbevidsthed indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer. Fokusområde teoriforståelse Eleverne/kursisterne skal - have en grundlæggende viden om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof - have en grundlæggende viden om udvalgte områder inden for den humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori - kunne analysere og vurdere fysisk aktivitet i et trænings- og sundhedsmæssigt perspektiv - kunne analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier. Fokusområde træning Eleverne/kursisterne skal - tilrettelægge og udføre arbejdsfysiologiske tests samt målrettede grundtrænings- og opvarmningsprogrammer. - udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsforløb. - forbedre egen træningstilstand gennem udvalgte fysiske træningsforløb. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: - alsidige idrætsdiscipliner og aktiviteter, der ligeværdigt tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse - idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser tematisk fordybelse. - natur- og sundhedsvidenskabelig samt humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier om træning, livsstil og idrætsvaner - idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd. 2.3 Supplerende stof Udover kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspektiverer kernestoffet. Ad den vej udvides elevernes/kursisternes faglige horisont og de bevidstgøres om fagets muligheder. 18

19 UDKAST TIL LÆRERPLANER 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets praktiske discipliner integreres med teori om fysisk aktivitet, træning og sundhed. I fagets indledende fase er det centrale for faget den fysiske aktivitet, hvor træningsaspektet sammen med den relevante kobling til det natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige område indgår som et bevidstgørende element i undervisningen. Herefter skal undervisningen tilrettelægges, så teori og praktik vægtes ligeligt. Både den praktiske og den teoretiske undervisning tilrettelægges i et antal tematiske forløb, således at sammenhængen mellem den praktiske del og teorien tydeliggøres. Der arbejdes med elevernes/kursisternes evne til kritisk analyse og refleksion, deres selvstændighed og evne til samarbejde. Undervisningen skal tage hensyn til progression, variation, sikkerhed samt til den fysiologiske kønsforskel og foregår både kønsdifferentieret og integreret. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen skal organiseres i længerevarende forløb, der tilgodeser fordybelsen. I fagets indledende fase (svarende til det obligatoriske C-niveau) skal det enkelte forløb integrere fysisk aktivitet, teori og træning, mens undervisningen herefter differentierer mellem praktisk og teoretisk undervisning. Det teoretiske stof gennemgås både som klasserumsundervisning og som praktisk eksperimentel undervisning. Eleven/kursisten skal arbejde både selvstændigt og i grupper, og der skal fremlægges et antal projekter. Der udarbejdes et antal skriftlige rapporter i løbet af skoleåret, som inddrager flere af fagets videnskabsområder. Forløbene skal give eleverne/kursisterne en alsidig oplevelse af fagets muligheder, og forløbene skal sikre, at begge køn motiveres for fortsat fysisk aktivitet. Undervisningen skal således rette sig mod såvel den selv- og uorganiserede som den organiserede og kommercielle idræts tilbud. 3.3 IT I forbindelse med undervisningen i idræt skal eleverne/kursisterne gøre brug af IT til bl.a. at skaffe sig viden om sundhed, livsstil og idrætsvaner, i forbindelse med forskellige testformer og bearbejdelsen heraf samt til at orientere sig om muligheder for at dyrke motion og idræt i fritiden. 3.4 Samspil med andre fag Faget indgår i tæt samarbejde med en række andre fag, på stx inden for bl.a. Almen Studieforberedelse, studieretninger og Det naturvidenskabelige grundforløb. Idrætsfagets teoretiske bredde og dybde giver mulighed for samspil inden for og på tværs af såvel det natur- og sundhedsvidenskabelige, det humanistiske og samfundsvidenskabelige som det kunstneriske og kreative fagområde. Dette samspil sikrer, at eleverne/kursisterne opnår den nødvendige forståelse af specifikke idrætsfaglige elementer samtidig med, at de bevidstgøres om de videre perspektiver af fysisk aktivitet og træning i forhold til livsstil, kropsidealer og almendannelse. 4. Evaluering 4.1 Den løbende evaluering De faglige mål er grundlaget for 19

20 UDKAST TIL LÆRERPLANER den løbende evaluering i faget. Eleverne/kursisterne vurderes på baggrund af en helhedsvurdering og på baggrund af en alsidig, kønsintegreret og kønsdifferentieret undervisning inden for fokusområderne i 2.1. Såvel elevernes/kursisternes evne til at koble teoretisk viden på et personligt træningsforløb, deres evne til at arbejde tematisk med enkelte idrætter i en kobling af fagets teoretiske og praktiske områder som deres idrætsteoretiske viden skal indgå i den samlede bedømmelse. 4.2 Prøveformer Der afholdes en praktisk/mundtlig prøve i faget af 45 minutters varighed pr. eksaminand: Praktik 25 minutter. Derefter forberedelse 40 minutter og teori 20 minutter. I den praktiske del eksamineres i 2 af de temaforløb, der har indgået i holdets undervisning.temaforløbene skal dække 2 af områderne beskrevet i Der eksamineres i praktiske færdigheder, men også i forståelse af temaets teoretiske sammenhænge. Denne del foregår individuelt eller i grupper. I den teoretiske del af prøven trækker eksaminanden et individuelt spørgsmål, der tager udgangspunkt i undervisningsbeskrivelsen. Eksamensspørgsmålet skal formuleres som en case, der muliggør kritisk refleksion hos eksaminanden og viser dennes evne til at anvende sin alsidige teoretiske viden på en praktisk problemstilling. Bilagsmaterialet skal være såvel kendt som ukendt. 4.3 Bedømmelseskriterier På baggrund af de faglige mål (2.1) bedømmes eksaminanden for den praktiske del af eksamens vedkommende på sin beherskelse af idrætslige færdigheder og sin evne til at koble temaets teoretiske sammenhænge til praksis. For den teoretiske dels vedkommende bedømmes eksaminanden for sin evne til gennem analyse og vurdering af en case-baseret problemstilling at demonstrere indsigt i idrættens videnskabsområder. Karakteren gives for en helhedsvurdering af eksaminandens praktiske og teoretiske præstation. 5. Fritagelse 5.1 Rektor kan helt eller delvist fritage en elev for at deltage i den fysiske aktivitet i idrætsundervisningen, hvis hindringen er umiddelbart synlig, eller hvis hindringen er sygdom eller ulykkestilfælde dokumenteret ved en lægeattest, afgivet på en blanket godkendt af Den Almindelige Danske Lægeforenings Attestudvalg. Lægeattesten skal angive fritagelsens varighed og omfang. 5.2 Rektor tager stilling til, om en elevs samlede fritagelse inden for et undervisningsår har nået en varighed og/eller et omfang, der medfører, at der ikke kan gives årskarakter, fordi eleven ikke har opfyldt fagets mål. Eleven eller (hvis eleven er undergivet forældremyndighed) forældremyndighedens indehaver skal i forbindelse med fritagelsen orienteres skriftligt om de mulige konsekvenser heraf. Orienteringen skal indeholde oplysning om påtegning på karakterbladet/eksamensbeviset, jf. Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen. 5.3 Udgiften til lægeattesten afholdes af eleven. 20

21 Nyt fra FAGKONSULENTEN Af Jette Engelbreth Er i dette nummer af Gisp en collage, der indeholder væsentligt nyt om tilblivelsen af reformen og det videre arbejde med vejledningerne, kommissorier for læreplanerne, om hvordan idrætsfaget ser ud efter reformen og stikord til emner inden for Almen Studieforberedelse, hvori idræt indgår. Ganske kort om tilblivelsen af de læreplaner for idræt, som nu er at finde på uvm s reformside og emu-en! Læreplansgruppen i idræt, bestående af: Kasper Bøcher (Frederiksborg Gymnasium), Conny Lustrup (Rysensteen Gymnasium), Erik Bagger (Vestre Borgerdyd Gymnasium), Michael Kjær (Professor ved Bispebjerg Hospital) samt undertegnede, arbejdede i perioden 1. februar til ca. 15. maj 2004 på udfærdigelsen af læreplaner for idræt for stx/cniveau, hf/c-niveau og valgfag/bniveau ud fra de af ministeriet udstukne kommissorier og skabeloner for læreplaner. Læreplansgruppen benyttede sig af en enkelt ressource-person på hfområdet, nemlig Ulla Wogensen (Frederiksberg hf) I forlængelse af læreplansgruppens arbejde, var interesseorganisationerne blevet bedt om at stille sparringsgrupper til rådighed for arbejdet. Der foregik således et effektivt og hurtigarbejdende samarbejde mellem sparringspersonerne udpeget af Gymnasieskolernes Idrætslærerforening: Pernille Garbers og Lise Dalberg samt af Gymnasieskolernes Rektorforening: Kurt Trangbæk. Læreplanerne findes i sin helhed i dette nummer og desuden som nævnt på ovenstående hjemmesider, hvor de har været tilgængelige fra sommerferiens begyndelse sammen med en generel opfordring til offentlig debat, og jeg har for overblikkets skyld sammenskrevet en kort artikel om idræt efter reformen, hvor ændringerne i hovedtræk er beskrevet. I løbet af efteråret sendes læreplanerne til officiel høring, og vejledningsarbejdet vil nogenlunde samtidig blive påbegyndt. På mødet med fagkonsulenten i forbindelse med Generalforsamlingskurserne, vil jeg gennemgå faget, som det vil se ud efter reformen, og jeg har i samarbejde med GI planer om endnu en road-showrunde, når vejledningsarbejdet er godt i gang! 21

22 Reform af de gymnasiale uddannelser Januar 2004 Bilag B/HF/Idr Specielle retningslinjer for faget idræt i hf-uddannelsen Generelt for alle hf-fag Da hf-uddannelsen henvender sig til unge og voksne, der ønsker en gymnasial uddannelse, som i højere grad end de øvrige gymnasiale uddannelser kombinerer det teoretiske stof med en praktisk tilgang, skal alle hf-fag som et væsentligt profilkendetegn på indholdssiden have et klart markeret anvendelsesorienteret aspekt. Idræt Kursisterne skal gennem gode idrætslige oplevelser motiveres til livslang idræt samtidig med, at de opnår viden om motionens betydning for sundhed og livskvalitet. Idrætsfaget skal baseres på et bredt sundhedsbegreb, hvori indgår den fysiske aktivitet. Undervisningen skal på samme tid være alsidig i forhold til valg af idrætter, give plads til fordybelse og indeholde elementer af fysisk træning, så den enkelte kursist forberedes mod et voksenliv, hvori idræt og motion indgår som en naturlig del. Den nødvendige teori skal kobles på praktikken, således at kursisterne opnår viden om motion, kost og sundhed samt om idrættens organisering. Reform af de gymnasiale uddannelser Januar 2004 Bilag B/STX/Idr Specielle retningslinjer for faget idræt i uddannelsen til studentereksamen Nytænkningen i idrætsfaget skal ske med sigte på et bredt sundhedsbegreb. Gennem gode idrætslige oplevelser skal eleverne motiveres til fortsat fysisk aktivitet samtidig med, at de opnår viden om motionens betydning for sundheden i både helsemæssig og psykologisk forstand. Det skal klart fremgå af læreplanen, at idræt baseres på et bredt sundhedsbegreb, hvori indgår den fysiske aktivitet. Teoriundervisningen skal kobles på praktikken og inddrage både fysiologi (teori om bl.a. motion, kost og sundhed) og historie/samfundsvidenskab (teori om bl.a. idrættens organisering i Danmark, samarbejde, etik og roller), og en grundbog, med dertil hørende hjemmearbejde, bør være obligatorisk. Elevernes evne til at koble teoretisk viden på et personligt træningsforløb, f.eks. i form af et motionsprojekt i 3.g, skal indgå i den samlede bedømmelse. Undervisningen i idræt skal både være alsidig og give plads til fordybelse, således at alle elever har mulighed finde deres niche for fortsat at dyrke fysisk aktivitet uden for skoletiden og efter studentereksamen inden for den organiserede idrætsverden eller i form af selvorganiseret idræt. Kursisterne skal på C-niveau i idræt på hf motiveres for en fysisk aktiv livsstil og vide, hvordan og hvor de i deres fritid og efter at have forladt uddannelsen, fortsat kan være fysisk aktive inden for foreningsidrætten eller i form af selvorganiseret idræt. 22

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Idræt C - Hf Undervisningsvejledning September 2007

Idræt C - Hf Undervisningsvejledning September 2007 Idræt C - Hf Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/uvb/uvb-skabelon.doc

Undervisningsbeskrivelse http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/uvb/uvb-skabelon.doc Undervisningsbeskrivelse http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/uvb/uvb-skabelon.doc Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015/16 Institution Herning HF og VUC Uddannelse

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 15 Viden

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B

Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Idræt B 1 Vejledning/Råd og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 12 Viden

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

S o l r ø d G y m n a s i u m

S o l r ø d G y m n a s i u m S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 Marie Kruse

Læs mere

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde 25.02.2015 Foreningsåret 2014 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 25.02.2015

HG s repræsentantskabsmøde 25.02.2015 Foreningsåret 2014 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 25.02.2015 HG s repræsentantskabsmøde 25.02.2015 Foreningsåret 2014 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 25.02.2015 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. Endnu et godt år for

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Referat af møde i Pædagogisk Samarbejdsudvalg tirsdag den 29. oktober kl. 10-16

Referat af møde i Pædagogisk Samarbejdsudvalg tirsdag den 29. oktober kl. 10-16 Referat af møde i Pædagogisk Samarbejdsudvalg tirsdag den 29. oktober kl. 10-16 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde den 30. april 2013 3. De faglige foreningers kommunikation:

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Præsentation. Chefområdet Teknisk Gymnasium

Præsentation. Chefområdet Teknisk Gymnasium Præsentation Chefområdet Teknisk Gymnasium Gymnasieafdelingen på Syddansk Erhvervsskole har i 2014 et budget på 1.117 årselever. Odense Tekniske Gymnasium (OTG) bidrager med et budget på 675 årselever,

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 10-11 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2014-15 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 13 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 14-15 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i dansk uge 48 hold b

Fagdidaktisk kursus i dansk uge 48 hold b Fagdidaktisk kursus i dansk uge 48 hold b Kære kursusdeltager! I dette dokument finder du: Program for kurset Praktiske oplysninger Adresser På materialeplatformen (BlackBoard) for fagdidaktik i dansk

Læs mere

Kursusprogram for GF 2016 på IHS i Sønderborg

Kursusprogram for GF 2016 på IHS i Sønderborg Kursusprogram for GF 2016 på IHS i Sønderborg Fra onsdag d. 5/10 til fredag d. 7/10 inviterer GI til kursus, generalforsamling og fest på Idrætshøjskolen i Sønderborg, Friheds Allé 42, 6400 Sønderborg.

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for et

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) LBK nr 766 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv.

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. Bekendtgørelse nr. 765 af 4. juli 2006 Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. (Pædagogikumbekendtgørelsen for Grønland) I henhold til 20, stk. 1, 2 og 4, i

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende EKSAMEN Mød altid i god tid til en eksamen. Ved skriftlig eksamen skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start. Man skal altså møde senest

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) 1 af 6 28-12-2009 12:52 LOV nr 95 af 18/02/2004 Historisk Offentliggørelsesdato: 19-02-2004 Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 590 af 24/06/2005 2 LOV nr 573 af 09/06/2006

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst

Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst Information om hf Indhold 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF 2. Introduktionskurset 3. Værkstedsundervisning 4. NF og KS 5. Musik og billedkunst 6. Niveaudeling i matematik og engelsk 7. Idræt

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015 Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015 Så står jeg her igen ved min 7. beretning som formand. Jeg tager nu hul på mit sidste år som formand da det må være på tide

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

http://www.toemrerbakken.dk/toemrer_referat_2011.html

http://www.toemrerbakken.dk/toemrer_referat_2011.html Til grundejerforeningens medlemmer. Til forsiden FREDAG 6. APR 2012 Indbetaling af kontingent for 2011 kan ske ved indsættelse på konto 1551 3719216501 i Danske Bank, eller direkte til kasseren. Kontingentet

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius 18. juni 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bøgholt

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16

Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16 Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16 Til stede: Bent Engelbrecht (BE), Lars Bluhme (BL), Jette Navntofte (JN), Erik Hygum (EH), Karsten Geertsen (KG), Hans Kjeldsen (HK), Mathias Egholm (ME),

Læs mere

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE Til dig som er netværksleder - eller overvejer at blive det Dit navn: KOMMUNAL Kære netværksleder Denne guide er til dig, der er netværksleder i et af HK Kommunals faglige netværk

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010

Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010 Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010 Stillingsbeskrivelse Denne stillingsbeskrivelse er udarbejdet af ekstern ledelsesrådgiver Sverri Hammer på baggrund af interview med

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11

Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11 Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed i Svendborg Gymnasium & HFs (SG) opgavevaretagelse samt understøtte

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd. Søften den 20.12.2011 Til: Grundejerne i Efterfølgende til: Favrskov Kommune Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen. Bilag: 1. Referat fra ordinær generalforsamling. 2. Formandens

Læs mere

Campus Bornholm. Referat fra bestyrelsesmøde den 31. januar 2011

Campus Bornholm. Referat fra bestyrelsesmøde den 31. januar 2011 Referat fra bestyrelsesmøde den 31. januar 2011 Deltagere: Fraværende med afbud: Fraværende uden afbud: Observatør.: Referent: Jeppe Kofod Lars Goldschmidt (Deltog fra kl. 17.40) Ingolf Lind-Holm Roar

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Visionspapir

Danske Gymnasieelevers Visionspapir Danske Gymnasieelevers Visionspapir - Fremtidens uddannelse ligger i vores hænder DGS Aktivitetskonference November 2012!1 Indledning Følgende er udtryk for elevernes visioner for gymnasieskolen anno 2020.

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning/Råd og vink hf-bekendtgørelsen 2013 Idræt C 1 Vejledning/Råd og

Læs mere

Formandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013:

Formandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013: Formandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013: Samarbejdet i bestyrelsen. Vi har afholdt 6 bestyrelsesmøder i 2012 med deltagelse af alle medlemmer. Herudover deltager bestyrelsesmedlemmerne i mange

Læs mere