A RT I S T EN. »At gribe nuet er mit speciale« SPOT festival i 20 år NY FOLKESKOLE: BLIVER DER PLADS TIL KUNSTENS STYRKER?

Transkript

1 A RT I S T EN 1 DANSK ARTIST FORBUND MARTS FAGBLAD FOR UDØVENDE KUNSTNERE»At gribe nuet er mit speciale«portræt AF SLAGTØJS- SKUESPILLEREN THOMAS SANDBERG SPOT festival i 20 år DANSKE MODELLER HENTER HJÆLP HOS DAF SÅDAN OVERLEVER DU SELVANGIVELSEN NY FOLKESKOLE: BLIVER DER PLADS TIL KUNSTENS STYRKER?

2 NDHOL Portræt: Percussionisten Thomas Sandberg kan omdanne klasse lokaler til instrumenter og A4 ark til tordenvejr. Det unge publikum har været med til at udvikle ham og hans software. MULTIKUNSTNER AF BØRNS NÅDE SIDE 6 Nu vil modellerne have styr på arbejdsvilkår og rettigheder. DANSKE MODELLER HENTER HJÆLP HOS DAF SIDE 19 I den kommende folkeskolereform er kunsten vigtig i sig selv, mener undervisningsminister Christine Antorini. Kritikere frygter, at flere krav om tests, vil overskygge de gode intentioner. KUNSTENS ROLLE I FOLKESKOLEN ER TIL DEBAT SIDE 12 4 SPOT PÅ 5 MULTIKUNSTNER AF BØRNS NÅDE PORTRÆT AF THOMAS SANDBERG 10 SPOT FESTIVAL: SPRINGBRÆT TIL UDLANDET 12 KUNSTEN I SKOLEN TIL DEBAT 16 UDGIVELSER 19 MODELLER HENTER HJÆLP HOS DAF 22 LØST OG FACTS 28 TJEN PENGE PÅ ET TJEKKET REGNSKAB 30 SÅDAN OVERLEVER DU SELVANGIVELSEN 34 NY FRA A-KASSEN

3 Foto: Ole Haupt D LENA BROSTRØM DIDERIKSEN, formand DIGITALISERINGS- DANMARK hvem tager ansvaret Den 20 år gamle festival er en afgørende del af den musikalske fødekæde. SPOT FESTIVAL: SPRINGBRÆT TIL UDLANDET SIDE 10 FAGBLADET ARTISTEN Udgives af Dansk Artist Forbund fagforening for udøvende kunstnere Dronningensgade København K Oplag 3000/ udkommer marts/ juni/ september/december Redaktion: Dorthe Vincentzen Ansvarshavende: Lena Brostrøm Dideriksen redaktion@artisten.dk Layout & grafisk artwork: Marlene Diemar/Imperiet Forsidefoto: Thomas Sandberg fotograferet af Lena Paaske Tryk: Kailow Nets, eboks, NemID, Udbetaling DK... og ikke mindst eindkomstregistret fagre nye verden. En hjælp til selvhjælp for samfund og borgere eller kun til dem der passer ind i systemet? Arbejdsmarkedet består i dag af næsten en mosaik af arbejdsliv heltids, deltids, time- og freelancelønnede lønmodtagere. Ikke alle mennesker har en ensartet arbejdsdag eller arbejdstid; det gælder i høj grad det kunstneriske arbejdsmarked. Og som bekendt, vælger flere og flere danskere at bygge et arbejdsliv sammen af mange forskellige arbejdsmuligheder. Nogen af nød, fordi der simpelthen ikke er faste heltidsstillinger, andre af lyst og ganske naturlige årsager fordi deres arbejdsmarked er født sådan. Og hvordan spiller de atypiske arbejdslivså sammen med de obligatoriske digitale systemer og registre i eksempelvis eindkomstregistret? Dertil kan jeg bare sige: rigtig skidt! Ofte er hverken systemet eller arbejdsgivere gearet til at håndtere andet, end det helt gængse. Det er et problem, når alle velfærdsydelser i Danmark udmåles efter dette register, og på mere og mere automatiseret vis. En hvilken som helst lønudbetaling skal indberettes til eindkomstregistret, uanset om der er tale om a-indkomst, eller de særlige regler for modtagelse af b-indkomst. Arbejdsgiver er forpligtet til at udføre dette, og det er forbundet med alvorlige bøder, ikke at efterleve. Men det er arbejdstager der ender med problemet, hvis det ikke gøres korrekt. Det bliver et stort» Det er myndighedernes ansvar at forholde sig til aktivt og skabe digitale løsninger, der inkluderer alle borgere, uanset hvordan de arbejder «problem for rigtig mange lønmodtagere, når alle lønoplysninger ikke optræder i systemet. De er tvunget til at følge op og bede arbejdsgivere indberette og nødsaget til at informere dem om de danske regler om eindkomst. Mange oplever at må stå skoleret, hvis de ansøger om en ydelse som eks. dagpenge, når ydelsen ikke kan beregnes på basis af, nårh ja, de manglende oplysninger i systemet. Alene hos Dansk Artist Forbund får vi mange henvendelser dagligt, fra medlemmer der er frustrerede over de store mangler i indberetningerne. Nogle opdages først længe efter og gør et større opklarings og udredningsarbejde nødvendigt. Det er ikke rimeligt, hverken for lønmodtagere eller a-kasser. Men hvem skal få dette bragt i orden? Hvem tager ansvaret? Det er beskæftigelsesministerens beslutning at pege på eindkomstregistret som eneste beregningsgrundlag for ydelser som, f.eks. dagpenge. Og det er SKATs ansvar, at sikre kvaliteten af data i eindkomstregistret. Men selvom vi har beskrevet problemerne i mange skrivelser og på flere møder, lader begge instanser systemet veje tungere end borgernes virkelighed og behov. Vi fastholder at det er myndighedernes ansvar at forholde sig til aktivt til disse problemer og skabe digitale løsninger, der inkluderer alle borgere, uanset hvordan de arbejder. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at bl.a. vores medlemmer skal betale prisen for andres forsømmelser!

4 SPOT PÅ REDIGERET AF DORTHE VINCENTZEN UVENTET DUO Hvad får man, når man blander Rangleklods med Reptile Youth? Svaret kunne være fun. Det er i hvert fald titlen på den første single fra Rangleklods-producer Esben Andersen og Reptile Youth-sanger Mads Kristiansen. De to artister er gået sammen i en overraskende duo med navnet Slow Celebration. Samarbejdet kom næsten tilfældigt i stand, efter de to artister begyndte at støde på hinanden til diverse festivaler i ind- og udland. Det udviklede sig til et venskab, og efter en bytur besluttede makkerparret at lave musik sammen. Projektet begyndte egentlig som et enkelt nummer, men udviklede sig til debut-ep en Worlds, der udkom i begyndelsen af året. SMÆKKYS Smækkys er navnet på den turnerende forestilling, der med vid, bid og humor giver et portræt af visemageren og skribenten Poul Henningsen. Det er sangerne og skuespillerne Rikke Duelund og Allan Høier, der giver forestillingens sange og fortællinger liv, akkompagneret af guitaristen Allan Thorsgaard. Judith Rothenborg har instrueret. Smækkys præsenterer nye fortolkninger af de kendte viser som Fandens Oldemor, Man binder os på mund og hånd, Ølhunden, I dit korte liv, men også ukendte viser og talevers belyser forfatteren PH på nye måder. Forestillingen spiller i København og Nordsjælland dette forår. 4 ARTISTEN 2014

5 SPOT PÅ MERE END 500 SANGE MØRK OPFØLGER Det er meget mere end feelgood og dansevenlig vellyd på Shaka Loveless' seneste album Det vi sku miste. Udgivelsen byder også på personlige tekster, der handler om flugt, forgængelighed og kærlighed. Som opfølger til det selvbetitlede debutalbum fra 2012 sætter Det vi sku miste ord på de helt mørke sindsstemninger og det værdifulde i venskaber og stor kærlighed. Albummet er en tour de force i Shaka Loveless univers, med lyden fra reggae-miljøet samt et mix af gedigent popmusik, hiphop og r n b. Det meste af albummet er produceret af Fridolin Nordsø, mens Shaka Loveless faste producer, Fresh I, har haft fingrene i to af numrene. Poul Krebs er på landevejen med den mest omfattende solotur i hans karriere. I løbet af en måned giver han hele 21 koncerter, og med sig har han bl.a. sange fra det seneste album Asfalt. Albummet udkom i slutningen af februar måned, og de nye sange slutter sig til en liste med mere end 500 sange fra den erfarne artist. På trods af den store produktion mente Poul Krebs, at der manglede en sang.»jeg syntes, jeg havde brug for at skrive en sang, som hylder det, når folk får kæmpet en ekstra gang med hinanden og med sig selv om at holde sammen«, siger Poul Krebs om den sang, der kom til at hedde Vi tog heldigvis fejl. Sangen er en duet med Lisa Nilsson, og udover den svenske sangerinde kan man på albummet også op leve Henning Kvitnes (N) og Michael Falch i duet med Poul Krebs. I løbet af sin karriere har Poul Krebs skrevet mere end 500 sange, spillet langt over 1000 koncerter og solgt mere end 1 million eksemplarer af sine albums. ARTISTEN

6 MULTI- KUNSTNER AF BØRNS NÅDE 6 ARTISTEN 2014

7 MANGE HUNDREDE GANGE HAR MULTIKUNSTNEREN THOMAS SANDBERG SAMMEN MED SIT UNGE PUBLIKUM GREBET NUET OG SPRÆNGT HVERDAGENS RAMMER VED AT OMDANNE KLASSELOKA- LER TIL INSTRUMENTER OG A4 ARK TIL TORDENVEJR. HAN INSPIRERER DEM TIL AT TÆNKE KREATIVT, OG DE INSPIRERER HAM TIL AT UDVIKLE NYT SOFT- WARE. BØRNENE HAR VÆRET MED TIL AT FORME KUNST- NEREN THOMAS SANDBERG, FORTÆLLER HAN. AF SARA INDRIO JENSEN Foto: Lena Paaske På scenen står Thomas Sandberg helt alene og taler sort ind i en mikrofon. Der lyder et udråb fra salen, som straks bliver registeret i en loop-pedal, som gentager udråbet i rytmisk kadence. Et øjeblik efter griber han en gummikylling, som kan pibe og skærer nogle klovneagtige, mimiske grimasser. Hele salen griner med den umiddelbare latter i højt leje, som kendetegner børn. Reaktionen får den enlige skikkelse på scenen til at løbe hen efter endnu et slagtøjsinstrument og tilbage til mikrofonen, hvor han intensiverer volapykken, som igen intensiverer latteren. Det er ikke spor selvskrevet med denne scene, at vi her har at gøre med en konservatorieuddannet musiker, som er en af landets mest anerkendte multikunstnere, blåstemplet med adskillige legater fra Statens Kunstfond og fra sine prestigefyldte projekter på landets mest finkulturelle scener. Men den er god nok. Thomas Sandbergs scenefigur har lagt lærdommen fra sig og ladet fantasien få plads i stedet. Det har den lange relation til børnepublikummet haft stor del af æren for. Fra autodidakt til konservatorieuddannet Det har hele tiden været en rød tråd for Thomas Sandberg, at formidlingen var mindst ligeså vigtig, som det han formidler. Det spottede hans første egentlige lærer og slagtøjsguru Bent Lyllof hurtigt, da den unge, autodidakte trommeslager henvendte sig for at få privatundervisning sideløbende med gymnasiet. Den daværende professor på det Kgl. Musikkonservatorium fik hurtigt lært ham at læse noder og sendte ham dernæst lukt ud som underviser på Søllerød Musikskole. Straks efter gymnasiet blev Thomas op taget på konservatoriet.»jeg var nok ikke kommet ind i dag, men Bent signalerede rummelighed, og jeg fik lov at gøre, hvad jeg ville,«fortæller Thomas. Det han ville var at blive bedre til at gribe nuet i spændingsfeltet mellem komik og hundrede procents kunstnerisk nærvær. Hundredevis af koncerter, især for børn, stiller den evindelige nysgerrighed og behovet for variation i rollen som den klovnede multikunstner med speciale i webprogrammering og multimedieprægede soloperformances. Det ærlige publikum Ikke længe efter endt eksamen fik Thomas Sandberg brug for at erstatte færdighederne med en egen, kunstnerisk identitet. Den blev udviklet i de højere kulturelle luftlag, hvor Thomas var med i prestigefyldte projekter med blandt andre Radiosymfoniorkestret, Tivolis Symfoniorkester og Athelas Sinfonietta Copenhagen, som han også er medstifter af. Men det har i særdeleshed været mødet med børn, der har holdt ham skarp som performer og lært ham at være hundrede procent nærværende under sine performances.»de ting, jeg spiller for voksne, er udviklet overfor børn, fordi de er så ærligt et spejl. Jeg skal starte fra nul hver gang og drage dem ind i mit univers. Når jeg ARTISTEN

8 MULTIKUNSTNER AF BØRNS NÅDE begynder at spille, flytter de deres fokus fra smartphone, eller hvad de nu er i gang med, til mig. Hvis jeg bliver fraværende, mister jeg dem med det samme. Børn er skarpe til at mærke, hvornår noget er autentisk, så i virkeligheden burde alle performere stå foran et børnepublikum, som en del af deres daglige træning,«fortæller han. Det forstyrrende element er velkomment. Nogle gange griber skoleelever nuet på en måde, som kan genere læreren, eller hvem som helst, der står foran dem. Det generer ikke Thomas Sandberg, som har fundet en måde at rumme de forstyrrende elementer på.»jeg kan bedst lide et livligt publikum. Kommenterer børnene, hvad jeg laver, bruger jeg det som en del af performancen, så det er aldrig ødelæggende,«fortæller han og giver et eksempel:»jeg fik engang til opgave at lave workshop af en uges varighed med 200 femteklasser over 3 år. Jeg frabad mig helt en lærerautoritet. Selvfølgelig var der sabotører imellem, men fordi deres larm kom til at indgå i værket, blev det demonteret. Lærerne sagde bagefter, at det var fedt at se en alternativ måde at rumme uroen på.«de lykkelige bi-effekter Én ting er, hvad Thomas Sandberg får ud af at spille for børn. Men hvad får børnene ud af være publikum til Thomas Sandberg? Det er naturligt nok svært for kunstneren selv at sætte fingeren på, men han kender sin egen motivation, som er at skabe et rum for børnene, hvor alt kan bruges. Det sker for eksempel, når 200 børn bliver sat til at rasle med et A4 ark i et stort rum, eller når han begynder at tromme på vindueskarme og gulvbrædder.»det er ikke musikfaglighed med en facitliste, men snarere musikalsk ekspressivitet, og det kan være lidt svært at finde i folkeskolen til hverdag, hvor der er rutiner og skemaer at passe,«siger han og uddyber:»det er noget med at se mulighederne i de jordnære, tomme genstande. Der sker noget, når børnene finder ud af, hvad musikken kan i forhold til at få det uventede til at opstå. Det står i modsætning til, hvad hele den vestlige verden i dag står for. Vi bliver som voksne mere selvkritiske og tvivlende i takt med, at vi bliver uddannede, institutionaliserede og skematiske.«det noget, der sker, er ydermere svært at måle og konkurrere på, mener Thomas Sandberg, som synes det er vigtigt at vise den nye generation et alternativ til X-faktor, hvor det handler om at opnå færdigheder især i at efterligne andre.»det er evnen til nærvær og autencitet og til at være tro mod sine egne ideer og turde stå ved dem. Man kan godt gå ind i rammen og se på den, men det er meget vigtigt at udvikle kreativitet og selvstændighed til at sprænge den.«software skaber magi Et af de steder, hvor Thomas Sandberg har brugt det bestående til at skabe noget nyt og eget, er i den software, han selv programmerer, og som hjælper ham i koncertsituationen med at gribe nuet og improvisere over det.»det med at gribe nuet er mit speciale, og det har altid trigget mig. Strukturen på mine koncerter er måske den samme, men koncerterne er vidt forskellige, fordi de er baseret på ren improvisation,«fortæller han. Software er blevet en vigtig faktor i at understøtte det princip. Det at bygge en sampler eller liveenhed, der kan manipulere med mididata og give større frihed i livesituationen førte til et selvstudium i programmering. Det resulterede i en livelooper, som først erstattede alle de præfabrikerede gadgets i Thomas udstyr, og nu kan fås på Mac Appstore.»Jeg var blevet lidt slave af teknikken, og folk troede jeg sms ede på min Iphone midt i koncerten. Det kan især børn mærke, og de negative reaktioner kom prompte,«fortæller han. Nu kan Thomas Sandberg manipulere med lydfilerne, som det passer ham og blive endnu mere publikumsinteraktiv. Og det falder på et tørt sted især i folkeskolen, som hungrer efter nogen, der kan vise, hvordan man bruger de nye medier på en kreativ måde, fortæller han.»alle de lidt ældre børn sidder i forvejen med deres smartphones og filmer mig, så jeg møder børnene på deres bane. Jeg viser, hvordan teknikken kan blive et redskab til at være kreativ. Børn elsker det, fordi der er en mulighed for at skabe magi. Og så er der nok en skjult mission i at vise det antiautoritære element,«tilføjer han stilfærdigt, mens han smiler over, hvad der ligner en ny erkendelse. Rejsen er svær med voksne Thomas Sandberg ser frem til at gå på scenen med sin nyeste forestilling, I Play Uplay Weplay senere på foråret og lover, at den bliver endnu mere publikumsinteraktiv. Men kunne han derudover forestille sig at blive et mere fast end et festligt indslag i skolebørnenes rutiner?»måske kunne jeg rumme rutinerne, men jeg passer ikke i et skema. Musik kan være elitært og facitlisteorienteret, når det kommer til at dreje sig for meget om, hvorvidt man kan synge rent og holde takten.«thomas Sandberg maner et sted frem, som er meget sjovere, end alle andre steder. Det sted i os alle, hvor latteren bor, og hvor musikken har frit løb, uden at blive stoppet af overjeg et eller andre disciplinerende stemmer, der ekkoer i det indre. De voksne er sværere at tage med på den rejse, fortæller han. Heldigvis rejser han ofte derhen sammen med vores børn. Forestillinger i 2014 Pinocchio spiller på Zangenbergs Teater 7/2 30/3 I Play Uplay Weplay med premiere i løbet af foråret ARTISTEN 2014

9 STØTTE TIL GRØNLANDSKE MUSIKERE OG SANGERE FRA GRAMEX KOLLEKTIVE RETTIGHEDS- MIDLER Den grønlandske musik spiller en vigtig rolle i Grønland, og Gramex sikrer at en stor del af de penge, der kommer ind fra de grønlandske medier, går tilbage til det grønlandske musikliv gennem en særlig pulje. Udøvende grønlandske musikere og sangere kan søge støtte til følgende musikfremmende formål: Tilskud til levende fremførelse af musik, sang og musikdramatik Indspilning, udgivelse og promotion af cd'er Faglig dygtiggørelse Studie- og rejselegater Støtte til publikationer, der styrker kunstnernes arbejdsvilkår og retsstilling Ansøgningsfrist: tirsdag den 25. marts Ansøgningsskemaet kan downloades fra hjemmeside Der er ikke én løsning. Der er den løsning, som passer til dig DANSK ARTIST FORBUND ARTISTEN

10 SPOT FESTIVAL SPRINGBRÆT TIL UDLANDET KUNSTNERE SOM MEW, TINA DICKOW OG RAVEONETTES HAR ALLE SKUDT DERES KARRIERE I GANG PÅ SPOT FESTIVAL I ÅRHUS. I DAG ER FESTIVALEN EN AFGØRENDE DEL AF DEN MUSIKALSKE FØDEKÆDE, NÅR ET BAND SKAL LANCERES I UDLANDET. VI TEGNER ET PORTRÆT AF SPOT FESTIVAL, DER FYLDER 20 I ÅR. AF NANNA BALSLEV Foto: Dennis Morton Det hypede band Mont Oliver spillede på SPOT sidste år og er på plakaten igen i år. Historien er nærmest blevet en legende i musikbranchen. Måske fordi, den handler om, hvordan et relativt ukendt dansk band bliver opdaget af en kendt musikjournalist og derefter får millionkontrakt med et internationalt pladeselskab. Senere er det kommet frem, at historien om, hvordan Rolling Stone-journalisten David Fricke opdagede The Raveonettes på SPOT festival i 2002, er lidt mere nuanceret end som så. Men en ting er sikkert den århusianske musikbranchefestival har spillet en vigtig rolle i The Raveonettes karriere. Det er den slags succeshistorier, som nævnes, når folk skal beskrive SPOT Festivals betydning for dansk musik. Festivalen startede i 1994 som et nationalt initiativ med 4-5 faste navn, der turnerede rundt, men blev året efter overtaget af Dansk Rock Samråd (ROSA) med ambitionen om at lave en århusiansk festival for vækstlaget i musikbranchen. Nogle af de første navne på SPOT Festival var Dizzy Miss Lizzy og Kashmir.»Formålet var at sætte fokus på undergrunden. Og vi oplevede en enorm efterspørgsel efter talentudvikling. For os var det samtidig et godt redskab til at finde de nye navne«, siger Gunnar K. Madsen, der er leder af SPOT Festival og har været med fra starten. 'The best band ind the world' Siden 94 har SPOT vokset sig meget større, så der i dag er omkring branchefolk på festivalen deraf ca. 300 udenlandske. Nogle af de danske kunstnere, der har fået resultater ud af deres SPOT-optrædener er Under Byen, der i 2003 blev introduceret som 'probably the best band in the world' af netop David Fricke og senere skrev kontrakt med canadiske Paper Bag Records. I 2006 fik Figurines kontrakt med det engelske pladeselskab 4AD, efter de blev spottet af selskabets direktør på festivalen. Men også kunstnere som When Saints Go Machine, The 10 ARTISTEN 2014

11 Blue Van, Thee Attacks, Turboweekend og The Eclectic Moniker har fået gang i karrieren i udlandet som følge af deres koncerter på festivalen. En af dem, der har besøgt SPOT siden starten, er Jesper Yebo Reginal, der står bag pladeselskabet Crunchy Frog. Han har haft en lang række bands som Raveonettes, Powersolo og Beta Satan med på festivalen. Men han understreger, at en koncert på SPOT ikke nødvendigvis er lig med succes i udlandet.»der er intet band, der får en karriere foræret pga. en SPOTkoncert heller ikke Raveonettes. Der skal arbejdes hårdt på mange fronter. Men en SPOT-koncert kan åbne en dør på klem, og så skal man selv sparke den ind og storme fortet.«en anden mangeårig gæst på SPOT er engelske Scott Cohen fra det internationale distributionsfirma The Orchard. Han er manager for Raveonettes og Fallulah og har et bud på, hvad SPOT kan i forhold til andre branchefestivaler.»et dansk band kan også spille på Eurosonic eller SXSW, men der er virkelig mange bands. På SPOT er der kun nordiske bands, så det er nemt at opdage dem. Og det er en hyggelig festival, der er godt organiseret. Det er mere end en musikbranche-event, siger Scott Cohen. Han har lagt mærke til, hvordan kunstnernes indstilling til at spille på SPOT har ændret sig med årene. Da jeg første gang var på SPOT for 15 år siden, var janteloven meget tilstede. Holdningen var lidt, at det nok ikke nyttede noget. Ti år senere er folk virkelig stolte af at spille på SPOT. Fordi de ved, at det er vigtigt, og at det kan give en masse gode muligheder. Det er ikke alle, der får succes efter SPOT, men det starter ofte der«, siger Scott Cohen. Dit livs koncert Den vurdering er Lisa Marxen enig i. Hun er manager for When Saints Go Machine, Cancer, Teengirl Fantasy og Kenton Slash Demon. Hun forklarer at en optræden på SPOT er en fast del af lanceringen af et band både inden og uden for landets grænser.»alle de bands jeg har været eller er manager for (Oh No Ono, When Saints Go Machine, Treefight For Sunlight, Kenton Slash Demon) har fået resultater af at spille på SPOT. Dog er SPOT, By:Larm og SXSW udelukkende et af mange elementer i at opbygge en artists karriere. Jeg ved ikke, om der findes tal for det, men jeg er ikke i tvivl om, at der hvert år bookes koncerter i udlandet med danske bands, der kan ledes direkte tilbage til SPOT,«siger Lisa Marxen. Et band, der kan skrive under på det, er pigerockgruppen Baby In Vain, der væltede Atlas-scenen sidste år. Siden da har de spillet i hele Europa og er bekræftet til branchefestivalen South By Southwest i Texas i løbet af foråret. Også Mont Oliver spillede på SPOT sidste år og på plakaten igen i år. Siden sidste år har de været Ugens Uundgåelige, spillet en masse koncerter og er på plakaten til årets Roskilde Festival.»Mont Oliver har levet op til hypen, så vi kigger selvfølgelig mod udlandet. ROSA og SPOT har været gode til at gå i dialog med os i forhold til, hvad der skal til for, at de kommer ud i udlandet«, siger labelmanager Kristian Nyholm fra Fake Diamond Records, der udgiver Mont Oliver. Han giver følgende råd til upcoming bands, der skal spille på årets SPOT Festival.»Hvis man formår at blive det band, som alle snakker om, så er det den vildeste løftestang. Så jeg vil råde nye kunstnere til at se det som en ære at spille på SPOT og så ellers spille deres livs koncert.«nedslag PÅ TIDSLINJEN Mew tegnede internation kontrakt efter SPOT festivalen i 2004 og vendte tilbage i : Grundlagt af Roskilde Festival som et turné-initiativ. 1995: Overtaget af ROSA og afholdt permanent i Århus. 1997: Kashmir og Moi Caprice spiller. 2002: Raveonettes 'opdages' af David Fricke og får efterfølgende kontrakt med Sony Music. 2005: Festivalen topper rent størrelsesmæssigt med 107 kunstnere på 10 scener. 2006: Figurines får kontrakt med det engelske selskab 4AD. 2012: MØ spiller en rost koncert. Et halvt år efter er hun på forsiden af Soundvenue. 2013: Vild $mith spiller og signer efterfølgende med Universal Music. ARTISTEN

12 KUNSTENS ROLLE I FOLKESKOLEN TIL DEBAT DEN KOMMENDE FOLKESKOLEREFORM ÅBNER OP FOR NYE SAMARBEJDER MED BLANDT ANDET MUSIKSKOLER OG ANDRE PROFESSIONER FOR EKSEMPEL KUNSTNERE. KUNSTEN ER BÅDE VIGTIG I SIG SELV OG SOM TILGANG I ANDRE FAG, SIGER UNDERVISNINGSMINISTER CHRISTINE ANTORINI. MEN KRITIKERE ER BEKYMRET FOR, OM REFORMENS ØGEDE FOKUS PÅ MÅL OG TEST VIL OVERSKYGGE KUNSTENS EGENTLIGE STYRKER. AF SARA INDRIO JENSEN Flere timer på skemaet til de kreative fag og samarbejder med musikskolerne. Kunstnerne og kunsten er meget vigtige i følge den socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini. Hun og kritikerne er enige om, at den nye reform på papiret giver bedre vilkår til de kunstneriske fag, end de har haft længe. Men vandene skiller sig ved spørgsmålet om, hvad kunstens rolle skal være. En af reformens mest ivrige kritikere, formanden for Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, mener, det vejledende timetal stadig er for lavt, og at reformen i alt for høj grad afspejler en øget evalueringskultur, som ikke gavner kunstfagene. Sikrer elevernes ret til læring»med en længere sammenhængende dag og varierede undervisningsformer, sikrer vi de praktisk/musiske fag i deres egen ret og giver tid til kernefagligheden,«siger undervisningsminister Christine Antorini om sin reform, som træder i kraft her til sommer. Formand for Dansklærerforeningen og skoleleder- og lærer gennem 40 år, Jens Raahauge, mener allerede at kunne se problemerne ved den. Fokus på evaluering og målbarhed er blevet opprioriteret, og det vil især de kunstneriske fag lide under, siger han:»når kravet om målbarhed bliver større, vil lærerne levere den vare, der kan måles, og det kan kunsten ikke. Fordi det i reformen kun handler om kompetencer og ikke om dannelse, synes jeg, det er skidtsnak at sige, kunsten har fået bedre vilkår i folkeskolen.«kunst kan godt måles Præcis hvor mange mål, der vil komme for de praktisk/musiske fag er endnu ikke offentliggjort. Men helt grundlæggende ser Christine Antorini ikke noget problem ved at måle og teste heller ikke på kunstens effekt.»man kan godt måle på motivationen, så lur mig, om ikke eleverne bliver bedre til andre ting, når de har været en del af et godt og inspirerende undervisningsforløb i for eksempel musik.«jens Raahauge køber ikke præmissen.»det er ren luft at sige, at man kan måle på motivationen. Det eneste, vi kan måle på i de kunstneriske fag, er disciplinen. Har cirkusartisten ikke øvet sig længe nok, falder han ned fra trapezen,«siger han. De praktisk/musiske fag i deres egen ret Næstformand for dansk lærerforening, Dorte Lange, har udtrykt bekymring for, om holdningen til de kreative fag bliver, at de hovedsageligt skal understøtte de boglige. Den bekymring deler undervisningsministeren ikke.»vi har givet flere timer til kernefagligheden, og det er meget vigtigt for os, at de kunstneriske fag ikke alene skal bære det tværfaglige element. Men vi ser gerne, at fag som for eksempel musik bliver kombineret med de sproglige fag, hvor der er en naturlig kobling.«i den nye folkeskole skal andre fag lære af den kunstneriske proces, hvor eleven lærer af at gøre noget i stedet for kun at læse om det, fortæller undervisningsministeren:»reformen står for et bredt læringssyn, hvor undervisningen er mindre opdelt og mere anvendelig. Det betyder, at undervisningen i de boglige fag kan bruge de kunstneriske fags praktiske tilgang.«12 ARTISTEN 2014

13 Foto: Thomas Tolstrup Op til den enkelte skole Efter reformen forpligter musikskoler og folkeskoler sig til at samarbejde, og der kommer én musiktime mere i første og femte klasse på skemaet. Men det bliver op til den enkelte skole at finde vej til at nå målene. Ministeren er ikke bekymret for, om det så rent faktisk vil blive til noget, også dér, hvor mulighederne og ressourcerne er færre.»jeg mener, reformen styrker mulighederne for samarbejder i de enkelte kommuner, fordi vi har lavet en ramme, som er mere præcis end tidligere,«siger hun. Jens Raahauge mener bare ikke den ramme er tilfredsstillende.»de praktiske/musiske timetal er blevet nedprioriteret gennem de sidste ti år. Fremgangen vi ser nu, bringer dem blot op til et minimum,«siger han og henviser til ministeriets sta tistikker, som viser, at mange skoler i praksis kun akkurat lever op til ministeriets krav om et minimum for kunstfagene. Åbning mod andre professioner Christine Antorini vil gerne have et højere niveau på undervisningen og understreger, at kunstnerne sagtens kan være med til at løfte den opgave.»lærerne skal efteruddannes, og så har vi åbnet op for, at andre professioner kan blive en del af undervisningen.«hvordan det konkret skal se ud, er stadig åbent.»det er en stor reform, som kræver metodeudvikling. Vi har sat gang i nogle forsøgsprogrammer på udvalgte skoler.«også Jens Raahauge ser gerne, at der bliver taget udgangspunkt i konkrete forsøg på de enkelte skoler.»nogle skoler bruger huskunstnerordningen med stort held, og så er der samarbejder i gang mellem dansk lærerne og lærerne de musiske fag. Det håber vi, vi kan komme i gennem med mere af.«senere i år træder også et forsøg i gang med eliteskoler i musik, som på linje med eliteidrætsskolerne, vil få dispensation til at indføre optagelseskrav. FAKTA OM KUNST I SKOLEN 1. og 5. klasse får én lektion mere om ugen i musik. Folkeskolereformen forpligter folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler til et gensidigt samarbejde. Det er den enkelte skoleledelse, der beslutter, hvordan samarbejdet skal se ud i praksis. Skolelederen kan give tilladelse til, at en elev eksempelvis bytter en valgfagstime på skolen ud med musikundervisning på den kommunale musikskole eller sportsforening. Timetallet for de praktisk/musiske fag er vejledende. Musik i minimum 430 timer pr. år i indskolingen og 690 timer på mellemtrinnet og som valgfag i udskoling. ARTISTEN

14 14 ARTISTEN 2014

15 BEGREBET DANNELSE ER VÆK NÅR DEN NYE FOLKESKOLEREFORM HELT UDELUKKER BEGREBET DANNELSE, UDELUKKER DEN OGSÅ NOGLE VIGTIGE ASPEKTER VED KUNSTEN, SIGER LARS GEER HAMMERSHØJ, SOM FORSKER I KREATIVITET OG TEST AF SAMME PÅ ÅRHUS UNIVERSITET. HAN MENER, DEN KLARE PRIORITERING AF BEGREBET LÆRING ER PROBLEMATISK. For at belyse kunstnernes rolle i fremtidens folkeskole, bad Artisten eksperten Lars Geer Hammershøj beskrive det felt, hvor folkeskole og kunst mødes, og hvilke konsekvenser reformen vil få for kunstfagene. Hvilken rolle spiller kunstfagene i folkeskolen? Her må vi først skelne mellem læring og dannelse. Både i leg, som er en kreativ proces, og i de kunstneriske processer ved vi, at man lærer at koncentrere sig, lærer noget om strukturer, noget om materialer og i det hele taget udvikler kompetencer og færdigheder, som har nytteværdi for samfundet. Kunsten har altså en værdi idet, den er et middel til at opnå læring. Men reelt har kunst også en anden værdi, som er et mål i sig selv. Den tager én med, opløser én for en stund, giver én vigtige oplevelser for det at være menneske den er et vigtigt led i det, vi kalder dannelse. Kunsten hører hjemme i folkeskolen, fordi den er vigtig som lærings- og dannelsesform. Hvilket fokus prioriterer reformen dannelse eller læring? Reformen fokuserer nærmest udelukkende på læring og det kompetencegivende. Begrebet dannelse er fraværende. Dermed er synet på kunsten præget af, at den skal være et middel til noget andet. Det er et af de største problemer ved reformen. Ordet kreativitet er nævnt, men det er ikke tydeligt, hvad de mener, begrebet dækker. Hvad betyder tests for kunstfagene? Vil man opprioritere de kreative fag, så skal man forsøge at evaluere. Det handler om at synliggøre, hvorfor de fag er vigtige, men det handler også om, at når vi opstiller mål, er vi optaget af, at noget bliver bedre. På den måde bliver testredskaber til at motivere og forbedre undervisningen. Hvad er problemet ved at teste? Det svære er ikke dét at teste, men at vide hvad det er, der skal testes. Det afhænger af, hvad der forstås ved kreativitet, og hvordan man opfatter begrebet kunst, og det mangler vi stadig grundforskning i. Kreativitet kan vi til en vis grad teste, men ikke som man tester læsning, regning og skrivning, hvor man kan udvikle generelle mål. Det kan give problemer i praksis for den enkelte lærer, når det handler om kunstfagenes dannende aspekter. ARTISTEN

16 UDGIVELSER FRA MEDLEMMERNE AF SUSANNE ØRUM Dicte & Hempler the Dark and Stormy SeSSionS Allan Olsen D damer & Allan Olsen - Live Zoobaba Dicte & Hempler The Dark And Stormy Sessions VME Hi World Not expecting a revolution Flexicurity Punk/VME Dalia Faitelson As the World Sleeps Tune Core Distribution Shaka Loveless Det vi sku miste Universal Records Benjamin Koppel Living Room Recordings #1 Tiger Music Dørge/Westergaard/ Sorey Like Salamanders We Survive TWMUSIK Ninna Milner Connection WiMi Mads Westfall Ingen vej tilbage Gateway The Smallest Revolution Hildesheim WE RE-ON-RECORDS Benjamin Koppel Living Room Recordings #2 Tiger Music Frank Leppard Frank Leppard DME Raske Penge Yndlingsstof Raske Plader/Genlyd Martin Knudsen De bedste Digidi Basix Christmas Fan Elevation Records 16 ARTISTEN 2014

17 Cover design: Niels-Ole Schmidt :44:50 Shubidua 40 års shubilæum Universal Music Søren Kjærgaard/Ben Street/Andrew Cyrille Syvmileskridt ILK Music Aske Jakoby Chant Sony Reptile Youth Rivers That Run For A Sea That Is Gone Egen udgivelse WhoMadeWho Dreams A:larm Music VE i Thomas Kingos Kirke, Odense NU kal: Trine Gadeberg oard og vokal: Carl-Aage Eliasson, keyboard og vokal: Jørgen Heick Indspilning: Michael Eglin Mix: Ebbe Ravn Mastering: Niels Thøgersen Trine Gadeberg Julen har englelyd Egen udgivelse Jacob Anderskov Impressions of Radiohead ILK Music MØ No Mythologies To Follow Sony Maria Montell NU ArtPeople Poul Krebs Asfalt ArtPeople Få din udgivelse med Send cover og info til Susanne Ørum på soe@artisten.dk Johann Ruffled Feathers Sound of Descendants/ Instant Major Ukendt under andet navn Glade Dage i St. Vemod Egen udgivelse CALLmeKAT Hidden Waters Playground Music ARTISTEN

18

19 DANSKE MODELLER FÅR HJÆLP HOS DAF FREMOVER VIL FORENINGEN DANSKE MODELLER HAVE DANSK ARTIST FORBUND SOM SPARRINGSPARTNER I DERES ARBEJDE FOR BEDRE AFTALEFORHOLD. MODELLERNE SAVNER GENNEMSIGTIGHED OG ØNSKER STANDARDKONTRAKTER. TYPISK VED DE IKKE, HVOR MEGET DERES MODELBUREAU TJENER PÅ DEM I DET ENKELTE JOB OG PÅ FLERE OMRÅDER HAR MODELLER DE SAMME UDFORDRINGER SOM ARTISTER OG SOLISTER. AF JACOB WENDT JENSEN Foreningen Danske Modeller har eksisteret i tre år og har nu 460 medlemmer over hele landet, hvoraf knap 200 er modeller. Den frivillige forening er stiftet af næstformand Lykke Jeppesen og formand Ida Burchardi, fordi de var enige om, at modelbranchen på nogle punkter mindede lidt for meget om Det vilde vesten. Fremover vil Foreningen Danske Modeller få sparring hos Dansk Artist Forbund, når det gælder om at få mere gennemsigtighed i den danske modelbranche.»det er svært at gennemskue mange aspekter af vores ansættelsesforhold. Vi vil derfor gerne skabe mere gennemsigtighed i branchen, så det bliver muligt at vurdere de aftaler, vi arbejder under. Det er ikke et angreb på bureauerne, men et helt almindeligt ønske om indsigt i egne ansættelsesforhold, som man har det i andre brancher. Helt konkret vil vi gerne vide, hvad modelbureauerne tjener på os i et givent job. En tommelfingerregel siger, at bureauerne tager en tredjedel oveni det vi tjener, men som modeller kender vi ikke de præcise tal. Den slags burde stå i alle kontrakter. Derfor glæder vi os til at trække på den erfarne fagforeningsscene, så det kommer vores medlemmer til gode,«siger næstformand, Lykke Jeppesen. Udvikler standardkontrakt Det forestående samarbejde mellem Dansk Artist Forbund og Foreningen Danske Modeller skal bruges til at udvikle en standardkontrakt der kan være med til at gøre arbejdsforholdene mere rimelige for modellerne. Behovet for en standardkontrakt blev klart via en spørgeskemaundersøgelse som modellernes forening lavede med hjælp fra LO. Undersøgelsen viste at modellerne syntes, at der manglede klarhed omkring rettigheder, kontrakter, opsigelsesperioder og løn.»det er meget svært at gennemskue rigtig mange aspekter af vores ansættelsesforhold. Både når det gælder arbejdsvilkår og rettigheder. Vi mangler en standardkontrakt, der er dækkende, så man som model ikke aktivt skal kæmpe for hver en lille bid af ekstra information. Det vil også hjælpe de nye modeller og deres forældre, som mangler viden om, hvad en modelkontrakt skal og bør indeholde. Ud over hvad bureauet tjener på modellen, er det også vigtigt, at modellen kender de udnyttelsesrettigheder, kunderne erhverver på hans eller hendes billeder,«siger formand Ida Burchardi. Indigneret over modellers forhold Hos Dansk Artist Forbund er det ikke fordi, der ikke er nok at gøre med at hjælpe egne medlemmer med kontrakter og arbejdsforhold, at man har valgt også at hjælpe modellerne med sparring. Det handler om at hjælpe en gruppe på arbejdsmarkedet, der på flere områder ligner de andre medlemmer af forbundet. Og så handler det også om, at man reagerer, når man bliver indigneret»ikke blot som fagforening men som menneske,«som ARTISTEN

20