Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, I talte til 25 millioner

Transkript

1 post sydtrafik Nummer 2 september 2008 PS Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, det er da synd! side 11 billig bus og lavere skat side 7 ny rutebilstation side 9 I talte til 25 millioner side 4 Udgiver: Sydtrafiks sekretariat tlf: Ansvarshavende redaktør: Direktør H.C. Bonde Tekst: Informationsmedarbejder Karen Stoustrup Grafisk produktion: Aakjærs A/S, Vejle forside

2 Går den, så går den. Chaufføren når nok ikke at se, at det er et studiekort eller et Sulfo rabatkort, der suser forbi ham i stedet for buskortet PS Kort og... skidt Ambitioner og virkelighed Går den, så går den. Er det sådan de tænker, de lovende unge mennesker der tager bussen til studiet. Eller er det mon den uskyldsrene uvidenhed, der huserer. Der findes mange forskellige studie- og rabatkort til unge studerende. De kan bruges mange steder, men ikke i bussen. Sulfo-kortet kan i skyndingen godt gå for et af DSB s uddannelseskort. Jamen, jeg troede... Ifølge Keld Kyhl fra Arriva i Kolding er der unge, der forsøger sig med forkerte kort. Keld Kyhl arbejder på kontoret i Kolding, men kører bus i nødsituationer. Jeg har lige for nylig været ude for det igen. Passageren viser mig sit studiekort og forstår slet ikke, at han ikke kan køre i bus på det. Jamen, hvad skal jeg så gøre?, siger han. Det virker tak sulfokort Kik efter stempel, skrev vi i sidste nummer af PS. Siden er der blevet kigget så meget, at over 50 passagerer har måttet aflevere deres ugyldige kort til chaufføren. Sydtrafik siger tak for den skærpede opmærksomhed. Det er selvfølgelig skidt, at passagererne ikke har orden i sagerne. Men det er godt, at chaufførerne opdager det, så der er lighed for alle passagerer og den kollektive trafiks betrængte kasse ikke lænses yderligere. 25 af de 50 passagerer, der havde ugyldige kort, Andre chauffører har haft lignende oplevelser, så det er værd at være opmærksom på, siger Keld Kyhl. Historien understreger, hvor vigtigt det er, at chaufførerne også checker uddannelseskort, så gratisterne kan få købt et gyldigt kort, siger Sydtrafiks direktør, H.C. Bonde. Det er trods alt billet- og kortindtægter fra passagererne, vi skal leve af. måtte af med 600 kr. i kontrolafgift. Seks af dem havde forfalsket deres kort, så de er også blevet meldt til politiet for dokumentfalsk. Det betyder, at de må leve med en snavset straffeattest. 19 passagerer kørte på et kort, der enten var udløbet, eller som de ikke havde betalt. Eller de kørte i en zone, der ikke var omfattet af kortet. De resterende 25 kort var ødelagte og forvaskede skolekort, der ikke kunne læses. I den forbindelse vil vi lige minde om, at vi hverken kræver stempel eller kvittering på skolekort! Sydtrafik har skrevet en beretning om trafikselskabets første år. Det er historien om at få tre trafikselskaber til at blive til ét. Om at opløse forskelligheder og finde løsninger på en række helt praktiske startproblemer som for eksempel billetmaskiner, der ikke var omstillingsparate. Nu skal vi videre! Som ledetråd for den videre proces har vi fremstillet et hæfte med titlen Opgave, Ambition, Metode. Her fortæller Sydtrafik i kort form, hvad trafikselskabet skal ifølge loven, hvad vi gerne vil, og hvordan vi kunne tænke os at arbejde frem mod målene. Det gode spørgsmål er, hvor tæt vores ambitioner og ønsker er på virkeligheden. Lige nu ser forholdet en smule anspændt ud. Mulighederne for at følge vores ambitioner ligger til enhver tid i kommunernes og regionens hænder. De alene bestemmer, hvor meget buskørsel der skal være på deres territorier. Og det er kun rimeligt, for det er også dem, der betaler. Men hverken kommuner eller region har penge nok efter reformen. Selv om de måtte have ønsker om at skabe mere kollektiv trafik for at slippe for trafikkaos i byerne i myldretiden og køer på motorvejen, ja, så er det ikke sikkert, de har økonomisk mulighed for det. Buskørslen er blevet væsentligt dyrere inden for det seneste halve år. Dels fordi vi ikke længere slipper for at betale brændstofafgift, dels fordi diesel er blevet meget dyrere, og lønningerne generelt er steget. Sydtrafik skal have øje for den samlede kollektive trafik i trafikselskabets område. Overblikket bruger vi til at få det bedst mulige ud af de givne vilkår så tæt på vores ambitioner som muligt. H.C. Bonde direktør 2 PS PS 3

3 I talte til 25 millioner Over hele Sydtrafik blev der talt passagerer. Der blev skrevet ned og lagt sammen. Det var sidste år i oktober, og chaufførerne udfyldte i alt skemaer på tre dage. Skemaerne røg retur til Sydtrafik, hvor de blev gjort klar til scanning. Det vil sige, at samtlige skemaer blev gennemgået for eventuelle fejl. De kan nemlig kun scannes, hvis de er udfyldt rigtigt. Nået så vidt kunne Sydtrafiks tælle-medarbejder håndfodre scanneren med de mange tusinde stykker papir. De lige så talrige sammentællinger og andre oplysninger blev opslugt af et regneprogram, som efter nogen tids fordøjelse hostede op med resultaterne. Ikke flere..? Vi fik blandt andet at vide, at der i 2007 var 25 millioner passagerer i busserne. 25 millioner og ikke de 40 millioner, som alle regnede med, da de tre gamle trafikselskaber skulle lægges sammen. En væsentlig forklaring er, at der i mange år ikke er lavet tællinger i det gamle Sydbus-område. Her anslog man et noget højere passagertal end det, der har vist Antal passagerer pr. uge oktober 2007 sig ved tællingen. Det er også muligt, at der er gået flere passagerer mod nord end forventet, i forbindelse med at Midttrafik har overtaget en tredjedel af det gamle VATs kørsel. Andre passagerer har fået råd til en bil eller en bil mere, og atter andre synes måske, at det er mere i tidens ånd at cykle eller gå eller køre med kollegaen. Over halvdelen i bybus Til gengæld var det ikke så overraskende at konstatere, at folk kører mest i bus i byerne. Det er jo også der, der er flest busser. Over halvdelen af vores passagerer kører i bybus. Et eksempel illustrerer forskellen mellem land og by. I Kolding billetterer chaufførerne på linje passagerer om ugen. Rute 82 mellem Grindsted og Ølgod tiltrækker kun 600 på en uge. Til gengæld kører de længere. På samme måde er der meget stor forskel på bustrafikken i de tre takstområder. I ØST kører 11 millioner med bus om året. Det er fire millioner flere end i såvel SYD som VEST. Og forklaringen hedder Vejle, Fredericia og Kolding Område VEST Område SYD Område ØST I alt Sydtrafiks område Regionale ruter foto: bela bergemann Hvem skal have kørsel for 100 millioner kr.? Lokale ruter Bybusruter Natbusruter Mgl I alt 2007 ugeniveau På årsbasis (50 uger) 6,7 mio. 7,0 mio. 11,1 mio. 24,8 mio. OPGAVE AMBITION METODE Hvad er meningen? Hvorfor er Sydtrafik sat på jorden, og hvem har gjort det? For at tage det sidste først er svaret: Regeringen og Folketinget. Og de har gjort det for at få løst en hel masse opgaver. Opgaverne står beskrevet i Lov om Trafikselskaber, men det er jo ikke alle, der føler sig draget af lovtekster. Derfor har Sydtrafik lavet et tyndt magasin, hvor man kan læse om meningen med trafikselskabet. Vi nøjes ikke med at konstatere, hvad vi skal lave. Vi fortæller også om vores ambitioner alt det, vi gerne vil, hvis der er mulighed for det. Og endelig kan man læse, hvad vi gør for at nå vores mål. Og så er der i øvrigt en masse gode billeder at kigge på. Opgave, Ambition og Metode ligger hos din vognmand og på www. sydtrafik.dk. Men du kan også selv få et eksemplar hos Sydtrafik. Hvem skal køre 73 busser i Esbjerg, Sønderborg og Rødekro de kommende år? Hvilke vognmænd kommer med de bedste bud, når Sydtrafik meget snart sender kørslen i udbud? Der er køreplantimer til omkring 100 millioner kr. i spil og driften af rutebilstationerne i Sønderborg og Esbjerg. I dag er kørslen fordelt på tre vognmænd: Arriva i Esbjerg by, Rutebilselskabet Haderslev A/S i Sønderborg og Rødekro og Ottesen rutetrafik i Sundeved. Bybusserne i Esbjerg/Fanø står for over halvdelen af kørslen. Her kører 30 busser køreplantimer. 38 busser kører i Sønderborg Kommune og 5 kører i Rødekro. De nuværende kontrakter udløber 27. juni 2009, og med de nye kontrakter sker der mere, end at kørslen eventuelt går til en eller flere nye vognmænd. Meget mere bus i Sønderborg Mens alle andre vil skære ned, har Sønderborg Kommune nemlig besluttet, at borgerne skal have meget mere bus. Kommunen lægger tre mio. kr. ekstra på bordet for at få nye køreplantimer eller cirka 18 pct. mere kørsel om året. Desuden vil kommunen supplere de store busser med nogle små, der kan køre, når der ikke er så mange passagerer. Sønderborg Kommune har flere fremtidsplaner i støbeskeen med hensyn til kollektiv trafik. Derfor vil kommunen gerne have mulighed for at vælge mellem en kortere og en længere kontraktperiode. Sydtrafik er ved at undersøge, om det er teknisk og juridisk muligt. Ellers ligner det kommende 2. udbud 1. udbud, bortset fra nogle få nye krav. Vognmændene skal f.eks. være parate til at installere GPS-log i busserne. Det skal sikre, at Sydtrafik kan lave nøjagtige målinger af bussernes tidsforbrug, så køreplanerne kan laves så realistiske som muligt. To X-bus ruter, der indgår i udbuddet, skal ligeledes være klar til at installere trådløst netværk. To måneder til start 2. udbud bliver offentliggjort 15. oktober. Derefter har vognmændene knap to måneder til at finde ud af, om de vil byde, og hvor meget de vil have for kørslen. 10. december kl skal Sydtrafik have de lukkede kuverter med tilbud, og kl samme dag bliver de åbnet. Så er det Sydtrafiks tur til at læse og regne, og det går der cirka halvanden måned med. I slutningen af januar 2009 vælger trafikselskabets bestyrelse, hvem der skal have kørslen. 28. juni kører 73 busser ud på nye kontrakter. Det betyder, at yderligere 73 busser bliver udstyret med Sydtrafiks farver og design. Samtidig får chaufførerne nye Sydtrafik-uniformer. 4 PS PS 5

4 Forandring fryder ikke altid Buskørslen på Fyn blev lagt om i starten af september. Det gav voldsomme problemer og resulterede i arbejdsnedlæggelser og parkerede regionalbusser i næsten to uger. Spørgsmålet er, om vi skal igennem lige så store forandringer her i Sydtrafiks område. Regional kørsel ændres Der vil komme forandringer, men det sker først fra 2009, siger Sydtrafiks direktør H.C. Bonde: Vi må regne med, at der kommer store ændringer i kørslen med regionalbusser. Regionen har et sæt nye principper på tegnebrættet. De går blandt andet ud på at rette regionale ruter ud, så der kan køres hurtigere mellem destinationer med mange passagerer. Og der er også ønske om at nedlægge ruter, som ikke har ret mange passagerer. Det betyder, at strukturen i den regionale kørsel ændres, siger H.C. Bonde og tilføjer: Regionen føler sig desuden nødsaget til at spare på udgiften til kollektiv trafik i Det betyder, at vi skal skære kørsel for 6,5 millioner kr. ud af budgettet. Til gengæld udvider Sønderborg Kommune sin kørsel for 3 millioner kr., siger H.C. Bonde. Ny trafikplan Fra 2010 kan der komme flere ændringer i buskørslen under Sydtrafik. Den nye fireårige trafikplan skal være færdig omkring sommeren Den vil formentlig komme til at virke fra køreplanskiftet Planen skal fastlægge det mønster, som Sydtrafik skal lave køreplaner efter de kommende fire år. Som nævnt har regionen allerede udarbejdet principper for den fremtidige regionale kørsel. De kommer til at indgå i trafikplanen, sammen med kommunernes ønsker til fremtidens buskørslen. Den nye køreplan på Fyn er lavet, fordi regionalkørslen og bybusserne i Odense nu indgår i den samme trafikplan for Odense Kommune. Det er en følge af det fælles fynske trafikselskab, Fynbus, der blev dannet efter kommunalreformen. Sydtrafik er lagt sammen af tre trafikselskaber, og som alle vil vide, betyder det, at en masse forskelligheder skal blødes op, så hele området efterhånden kan komme til at køre og fungere efter de samme principper. Det er den ene ting. Men efter reformen er der også sket dét, at kommunerne og regionen er blevet tildelt helt nye roller. De skal være langt mere aktive og udfarende i planlægningen af den kollektive trafik end hidtil. Alt i alt grunde nok til at forvente forandringer. Dertil kommer de økonomiske udsigter med stigende priser og dermed stigende udgifter for region og kommuner, som måske svarer igen med nedskæringer. Billet ved skift fra bus til tog DSB fortæller, at de jævnligt har kunder, der påstår, at buschaufføren har givet dem oplysninger om reglerne for skift mellem bus og tog oplysninger, der viser sig at være forkerte. Vi benytter lejligheden til at ridse reglerne op. De er ikke enkle, så det skader næppe med en repetition. Når takstområde-grænse krydses i tog Hvis passageren begynder sin rejse med bus og senere vil fortsætte over en takstområde-grænse med tog, skal han/hun købe togbilletten på forhånd. Når buschaufføren kan se, at passageren rent faktisk skal videre med tog, kan han udstede en busbillet, der ikke omfatter zonen, hvor banegården ligger. Hvis passageren derimod ikke har togbilletten som bevis, må vedkommende betale for omstignings-zonen både i bussen og hos DSB. Det hjælper ikke noget, at man med sin busbillet kan vise DSB, at man allerede har betalt for zonen én gang. Man kommer til at betale igen. Altså summa summarum: Togbilletten skal købes på forhånd. Nogle passagerer tror, de kan køre i bus uden busbillet, hvis de fortæller, at de skal med tog. Det kan de også i nogle tilfælde, men kun hvis de har en togbillet, og kun inden for det zoneområde der står på togbilletten. Det omvendte kan derimod godt lade sig gøre. Hvis passageren starter i tog og skifter til bus, er det i orden med en togbillet til hele rejsen. Sydtrafik tillader, at folk kører i bus på en DSB-billet, selv om de krydser en grænse med bussen. Men DSB vil altså ikke acceptere busbilletter, når et takstområde krydses. På rejse inden for ét takstområde Hvis passageren skal rejse inden for ét og samme takstområde, kan buschaufføren udstede billet til hele rejsen, selv om noget af den skal foregå med tog. I ØST og VEST kan billetmaskinerne i bybusserne dog ikke altid udstede billet til hele rejsen. Hvem bestemmer? Der er tre takstområder i Sydtrafik, ØST, VEST og SYD. Sydtrafik bestemmer, hvad billetten skal være gyldig til, hvad den skal koste, og hvordan den skal se ud ved kørsel inden for ét takstområde. Ved kørsel på tværs af takstområdergrænser og regionsgrænser bestemmer Sydtrafik også, så længe kørslen foregår i bus. Men køres der i tog over grænserne, er det DSB eller Arriva, der bestemmer. Billig bus og lavere skat Billigere buskort og lavere skat. Et godt tilbud til de ansatte i Region Syddanmark. Måske har I chauffører allerede mødt det nye Erhvervskort. Ellers gør I det sikkert snart. Kortet er grønt som alle andre periodekort, og der gælder de samme regler. Eneste forskel er, at der står Erhvervskort øverst. Med det grønne kort er det billigere at køre med bus og tog til og fra arbejde. En hel del billigere, faktisk. Dels fordi Sydtrafik giver 11,3 pct. rabat på kortet, dels fordi arbejdsgiveren betaler i første omgang. Derefter trækker han beløbet fra bruttolønnen, så medarbejderen ikke kommer til at betale skat af det. Altså billigere transport og lavere skat. Til gengæld skal arbejdsgiveren købe for et halvt eller et helt år ad gangen. Men det berører ikke brugerne. De bliver trukket i løn måned for måned. Max 24 km er sikker gevinst Nu er det ikke sikkert, at erhvervskortet får alle de regionsansatte til at sende bil nr. 2 til ophug. Man skal ikke have ret meget mere end 24 km tur/retur til arbejde, for at det ikke kan betale sig rent økonomisk. Hvis man har et erhvervskort, mister man nemlig det almindelige transportfradrag, der gælder for kilometer over 24, uanset om man kører i bil, bus, tog eller på cykel. I første omgang er det Region Syddanmarks medarbejdere, der får tilbuddet. Regionen har lavet aftale med bl.a. Sydtrafik og DSB, så kortet kan bruges både i bus og tog. Regionen forventer, at omkring 10 pct. eller medarbejdere vil anskaffe Erhvervskortet. DSB lancerede kortet i 2005, og salget har været støt stigende lige siden. 6 PS PS 7

5 foto: bela bergemann Det er ikke så let Ny rutebilstation på godt og ondt En ungersvend går rundt på Vejle Busterminal, fordi han har besluttet sig for at fortsætte med bus i stedet for tog. Den unge mand er kommet med toget fra Silkeborg, og skal videre til Christiansfeld, og nu vil han så tage med 900 X. Den kører nemlig direkte til målet. Toget er derimod tvunget til at runde Fredericia. Derfor står der også Silkeborg via Fredericia til Christiansfeld på billetten. Det er chaufførens opfattelse, at billetten ikke er gyldig til bussen, så den unge mand kommer ikke med. Inde på busoplysningen giver de ham imidlertid medhold. Billetten er ok, men nu er bussen kørt, så han får i stedet en taxa til Christiansfeld. Spørgsmålet er, hvem der har ret. Historien om Sydtrafik Det er lidt tidligt at skrive sin historie, når man kun er ét år gammel. Sydtrafik har alligevel gjort det. I første bind er der noget om nye takstområder og fortumlede billetmaskiner. Om alt det, vi har tre forskellige af, indtil vi får det hele harmoniseret. Om forringelser og forbedringer og det 1. udbud, der gav spritnye busser og penge i kassen. Om arbejdet med at gøre Sydtrafik synligt og kendt. Om heltekampagnen og meget andet, der foregik i Der er også en masse tal og tabeller, og man kan se, hvor pengene kommer fra, og hvad de bliver brugt til. Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, Vinderen er Et opslag i rejsebestemmelserne viser, at busoplysningen og den unge mand vinder. Han kan skifte til bus på sin DSB billet, når bare han skifter på en station, der ligger på strækningen, og derefter kører direkte med bussen til den endestation, der står på billetten. Vejle ligger på togstrækningen Silkeborg-Christiansfeld, og X-bussen kørte direkte til billettens endestation, Christiansfeld. Der er ingen, der har sagt, det skal være let at være buschauffør. (Rejsebestemmelser, side 15, afsnit I kan se vores første årsberetning hos jeres vognmænd. I har også mulighed for at bestille et eksemplar hos Sydtrafik. Men I kan selvfølgelig også læse alle historierne om året der gik på S Y D T R A F I K BERETNING 2007 Endelig stod den nye rutebilstation i Aabenraa (næsten) færdig. Vi både passagerer og chauffører havde set frem til den dag. På den gamle station opstod der ofte kaos, når der var fyldt op med busser, og det vrimlede med passagerer. Sådan skriver Hanne Andersen, tillidskvinde for chaufførerne hos Iversen i Aabenraa, til Sydtrafik. Og brevet fortsætter: Den nye station er mere overskuelig for passagererne. De kan meget nemmere finde den bus, de skal med. Hanne Andersen konstaterer, at det også er rigtig godt, at bybusser og regionalbusser nu holder samme sted. Så behøver passagererne ikke løbe livet af sig for at nå fra den ene bus til den anden. Bås til aflæsning Men det er ærgerligt, at der ikke er lavet en bås til aflæsning for de busser, der efterfølgende skal i depot, mener hun. Selvfølgelig kan man så bruge en anden bås, hvis der er en ledig. Men ellers er den holdende bus nødt til at flytte sig og køre en tur rundt på pladsen, så den nye kan komme ind og læsse passagerer af, skriver Hanne Andersen. Dårlig erstatning Mens Hanne Andersen altså er meget glad for, at der er blevet bedre plads til busser og passagerer, vender hun tommelfingeren nedad, når det gælder den nye frokoststue. Den kan ikke måle sig med den gamle. Den er for lille, og der er alt for lydt, mener hun, så hvis man vil tale fortroligt, er man nødt til at gå et andet sted hen. Ellers kan de høre det både hos driftslederen og i informationen. Hos Sydtrafik siger Jørgen Kannerup, at bygherren havde planlagt frokoststuen til at være endnu mindre. Det fik Sydtrafik forpurret, men da det ikke er Sydtrafiks bygning, var det begrænset, hvor megen indflydelse trafikselskabet kunne få. Asfalt eller snavs Sydtrafik har heller ikke mulighed for at kræve depotområdet asfalteret, som Hanne Andersen foreslår. Området er belagt med fast grus, og når det regner, betyder det beskidte støvler og beskidt bus, og det er ærgerligt, siger tillidskvinden. Men det er kun et midlertidigt depot. Om få år vil kommunen have depotet etableret et andet sted, siger Jørgen Kannerup. Der sker meget i Aabenraa i det område, hvor rutebilstationen ligger. Der skal bygges nyt højhus på grunden overfor, og derfor tør Jørgen Kannerup heller ikke tro på, at der lige med det første kan gøres noget ved et andet problem, Hanne Andersen nævner: Den smalle Gasværksvej, hvorfra busserne skal dreje ind på rutebilstationen. Hanne Andersen frygter, at der kommer til at ske en ulykke på grund af de snævre forhold og biler, der stopper for at sætte passagerer af. Hanne Andersen 8 PS PS 9

6 Busserne taler Søren Hansen står ved stoppestedet i Esbjerg, som så ofte før. I dag er den almindelige trafiklarm ikke værre, end at han kan høre, at en bus er på vej. Den sagtner farten og stopper. Søren Hansen lokaliserer bussens bagende ved hjælp af motorstøjen. Så går han hen til den modsatte ende, hvor indgangsdøren er. Som sædvanlig vil han spørge, om det er den rigtige bus. Men inden han når så vidt, fortæller en stemme, at det er linje 15 til banegården. Søren Hansen er stødt ind i én af de fem busser i Esbjerg, der er med i et forsøg med talende busser. De skal gøre livet lettere for blinde og svagtseende mennesker, som er oppe imod meget svære odds, når de skal med bus. Så er vi her! Forsøgsbusserne i Esbjerg er forhåbentlig sat ind, når du læser dette. De er udstyret med tale-besked, både til dem der skal af, og til dem der skal på. foto: bela bergemann Inde i bussen viser en skærm det næste stoppested, og samtidig meddeles det over højttaleren i god tid, før bussen standser. Ved stoppestederne annonceres bussens linjenummer og destination over højttalere ved indgangsdøren, når dørene er åbne. Det foregår automatisk og i et letforståeligt sprog. Når systemet er afprøvet i Esbjerg, laver Sydtrafik en kundeundersøgelse for at finde ud af, om der er tilfredshed med ordningen. Glad chauffør i nyt job Sydtrafik har fået en ny, erfaren mand med på holdet på busterminalen i Vejle. Hans-Christian Ross-Hansen var en glad chauffør i Herning i 18 år. Ved siden af timerne bag rattet brugte han nogle som afløser i kort- og billetsalg, og det gav ham lyst til at bruge andre sider af sig selv Så da jeg opdagede denne stilling på nettet, søgte jeg den. Det passede også godt med, at jeg har min kæreste i Jelling, siger Hans-Christian med et smil. Han er meget glad for det nye job. Det er sjovt og spændende og udfordrende. Der er mange forskellige funktioner, og man kan virkelig bruge sig selv i det og sætte sit eget personlige præg på det. Jeg synes selv, det er vigtigt, at folk føler sig velkomne og får ordentlig information, så de synes, det har været rart at være her, siger Hans-Christian. Hvad er det nu? Man skal ikke have telefonskræk, når man arbejder i busoplysningen, og Hans-Christian Ross-Hansen har det da også lige modsat. Det er sjovt, at man aldrig ved, hvad der skal ske, når telefonen ringer. Er det en enkel, lille bustur, kunden spørger til, eller skal vi sammensætte en lang rejse med mange skift. Eller er det en utilfreds kunde, der vil klage? Når man sidder her, kan det godt se ud, som om der er mange problemer derude. Men i forhold til, hvor mange rejser der er, må man sige, at det fungerer, som det skal, siger Hans-Christian. Chaufførerne gør et flot og godt stykke arbejde. De fleste tager deres arbejde meget alvorligt, og det er derfor, det hænger sammen. Der er jo ikke den luft i køreplanerne længere, som der var i gamle dage. Hans-Christian mener, at man er naiv, hvis man tror, det kan lade sig gøre at undgå uheld og forsinkelser og utilfredse kunder. Og i øvrigt, siger han: Det sker faktisk også, at vi hører fra en tilfreds kunde, eller at en kunde siger tak for god betjening. Det er rart! Bussen ér kørt Lars Hvid kørte bus i 28 år. Så blev han tvunget til at stoppe. Hans nethinder løsnede sig, og han kunne ikke se. Siden er hans syn blevet genoprettet til 100 pct. på det ene øje og 30 pct. på det andet, når han bruger briller. For så vidt kunne han godt køre bus igen. Det kræver kun 25 pct. syn. Men Lars Hvid takker nej. Det er da synd! Bussen er kørt for mig. Det er gået godt i 28 år, så skal jeg ikke til at udfordre noget. Det er jeg helt indstillet på. Jeg har fået et godt arbejde her, som indeholder mange af de samme ting. Jeg har stadig kontakt til passagererne, og jeg følger med i, hvordan det hele kører, siger Lars Hvid. Det gør han fra Trafikcentret i Vejle, hvor passagerer og chauffører og trafikselskab nyder godt af hans store erfaring fra bybusser og landevejskørsel. Han kender personligt de problemer, en buschauffør kommer ud for, og er klar til at lytte og dele ud af sin viden om zoneinddelinger og andre finurligheder. Neij... hvor er den billetmaskine altså kedelig. Det er synd for den flinke chauffør, at han skal kigge på sådan en grim en. Der går mange billetmaskiner ind til reparation hos Sydtrafik, men det er sjældent, vi får så smukke udgaver som denne her. Vi ved ikke, hvad der ligger bag. Det er bare et godt gæt, at historien handler om børn, der er så glade for deres chauffør, at de giver ham eller hende deres dyrebare klistermærker. Det bedste i mit nuværende arbejde er udfordringen med at finde gode rejser til vores kunder. At få det til at hænge sammen så godt som overhovedet muligt, siger Lars Hvid. Han mener, at det generelt ser godt nok ud med koordineringen og mulighederne for at lave rimelige rejseruter, selv om det kniber for de små samfund. Men i Takstområde VEST har vi store problemer med sammenhængen, og i weekenderne er det helt galt på grund af for få busser, siger Lars Hvid. 10 PS PS 11