Maskiner og planteavl nr FarmTest. Crimpet korn

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maskiner og planteavl nr. 42 2005. FarmTest. Crimpet korn"

Transkript

1 Maskiner og planteavl nr FarmTest Crimpet korn

2 Crimpet korn Høst, valsning og ensilering af halvmodent, fugtigt korn Af Jens Møller, Carl Høj Laursen og Kjeld Vodder Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

3 Titel: Crimpet korn Forfatter: Konsulent Jens Møller, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg, maskinkonsulent Carl Høj Laursen og landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Layout: Sekretær Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udgave: 1. udgave 2005 Oplag: 100 stk. Rapporten koster 150 kr. + moms og forsendelse og kan bestilles via internet på adressen eller på telefon Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax ISSN:

4 Indhold 1. Sammendrag og anbefalinger Baggrund Formål Metode Resultater Høst Udbytte Crimpning Tilsætning af ensileringsmiddel og vand Indlægning og lagring Forsøg med ensileringsmiddel Gård Gård Udenlandske undersøgelser med crimpet korn Foderværdi og nedbrydningsprofil for crimpet korn Analyser af crimpet korn fra høsten Økonomi Konklusioner og anbefalinger Litteratur Crimpet korn 4

5 1. Sammendrag og anbefalinger I en række af vore nabolande anvendes crimpet korn i stigende udstrækning som foder til malkekøer. Crimpet korn mejetærskes to til fire uger tidligere end normalt. Det vil sige ved et vandindhold på 30 til 40 pct. Dernæst valses kornet og tilsættes et ensileringsmiddel. Efter komprimering og afdækning af plansiloen eller markstakken med plast begynder ensileringsprocessen. l de sidste par år har en række, især økologiske, bedrifter benyttet metoden her i landet. Figur 1.1 Halvmodent korn. Undersøgelsen viser, at høst og valsning af det relativt våde korn normalt kan foretages uden væsentlige problemer. Meget ukrudt i afgrøden kan give anledning til driftsstop, samt tilsmudsning af solde og snegle i mejetærskeren. Der må påregnes lidt lavere kapacitet på mejetærskeren, og der kan være behov for en særlig indsats, som sikrer, at alle små kerner tærskes fri af akset. Der kan ikke forventes højere udbytte eller højere proteinindhold ved høst to til fire uger før det normale høsttidspunkt ved mejetærskermodenhed. Vandindholdet i det høstede korn er ofte lavere end planlagt (under 35 pct.), og derfor bør der tilsættes vand i forbindelse med crimpningen. Der bør endvidere tilsættes et propionsyreholdigt ensileringsmiddel for at reducere risikoen for uønsket svampevækst i forbindelse med udtagning af crimpet korn. Foderværdien af det ensilerede korn er nogenlunde som for tørt korn bortset fra et højere vandindhold. Ved ensilering omsættes nogle af de letforgærbare kulhydrater, og der vil derfor være lidt lavere indhold af energi. Ved god ensilering kan nedgang i energi begrænses til 1-2 FE pr. 100 kg tørstof. Crimpet korn 5

6 Figur 1.2. Høst af byg med 35 % vand. Ensileringstabet kan ved god ensilering begrænses til 4-6 procent af tørstoffet, men ved manglende omhu ved ensileringen kan det blive langt større. Nedbrydningsprofiler af kornprøver i nylonposer viser, at en større andel af tørstof er opløst fra starten sammenlignet med ikke-ensileret korn. Nedbrydningshastigheden af tørstof målt i nylonpose viser, at der skal anvendes de samme grænser for korn/stivelsetildeling som for tørt korn. Figur 1.3. Korn til crimpning. Crimpet korn 6

7 Økonomien ved crimpning og ensilering af kornet kan sammenlignes med tørring eller anden behandling og opbevaring af kornet. Ved metoden er der omkostninger til crimpning samt ensileringsmiddel og plastik. Ved traditionel opbevaring vil der i nogle år være udgifter til nedtørring, og der vil også være omkostninger til valsning af tørt korn. De samlede omkostninger til høst, crimpning og ensilering, lagring og udfodring vil udgøre fra 13 til 45 øre pr. FE afhængig af forholdene på den enkelte bedrift. De faktiske omkostninger skal sammenlignes med de alternative omkostninger til foderet, og derfor bør der gennemføres en analyse af økonomi, samt fordele og ulemper ved crimpet korn på den enkelte bedrift. Beregningerne viser, at det ensilerede korn er 11 øre dyrere pr. FE end tørt korn ved et ensileringstab på 5 %. Crimpet korn 7

8 2. Baggrund Fodring med korn som hjemmedyrket kraftfoder har stor bevågenhed i økologiske kvægbesætninger, hvor korn ofte udgør en stor del af kraftfoderandelen i køernes foderration, og hvor korn kan være med til at billiggøre fodringen. Med et relativt lavt prisniveau på økologisk korn er det blevet mere attraktivt for økologiske kvægbrugere og planteavlere at disponere kornet til opfodring. Nye kornbehandlingsmetoder, som kan sikre en billig, arbejdslet og stabil opbevaring/håndtering, er derfor interessante. Det gælder også i vanskelige (våde) høstår. Samtidig skal metoderne sikre, at der kan opfodres store mængder korn i rationen, uden det påvirker malkekøernes sundhed eller produktion negativt. Flere af de metoder, som anvendes til kornkonservering i den konventionelle kvægproduktion (ludbehandling mv.), er ikke aktuelle i økologisk produktion, og derfor er det relevant at afsøge alternativer. I England, Irland og Finland er der en vis udbredelse af et system, hvor kornet høstes tre til fire uger før fuld modenhed, hvorefter det ensileres efter valsning (crimpning) og eventuel opfugtning med vand til et vandindhold på 30 til 40 pct. Udenlandske anprisninger oplyser endvidere, at tidlig høst af korn giver større kerneudbytte, ligesom det oplyses, at proteinværdien kan være forøget. Endelig giver tidlig høst mulighed for et bedre efterslæt. En mulig ulempe ved tidlig høst er tekniske begrænsninger i mejetærskningen, samt risiko for større tab i marken. Figur 2.1. Crimpet korn er et tiltalende foder. Metoden kan benyttes til korn og bælgsæd: Byg, hvede, majs, ærter samt blandsæd. Crimpet korn 8

9 3. Formål Målet med undersøgelsen har været at belyse stærke og svage sider ved valsning af halvmodent korn samt at udarbejde en dansk vejledning om valsning og ensilering. Der er blevet indsamlet brugererfaringer og gennemført driftsstudier for at belyse: Spild, kapacitet og driftsforstyrrelser ved mejetærskning af halvmodent korn. Kapacitet og driftsstabilitet ved valsning. Behovet for at tilsætte et ensileringsmiddel. Foderværdien af crimpet korn. Crimpet korn 9

10 4. Metode Der er indsamlet praktiske erfaringer fra danske og engelske bedrifter, som har benyttet metoden i de foregående år. Oplysningerne er indsamlet ved interviews af maskinstationer og landmænd, som har høstet eller anvendt crimpet korn som en del af foderrationen til malkekøer i 2002, 2003 og/eller i l høst 2003 blev der desuden gennemført undersøgelser af høst, crimpning, indlægning og konservering med eller uden brug af ensileringsmidler på to økologiske bedrifter i Danmark. Crimpet korn 10

11 5. Resultater Brugerne fremhæver en række fordele og ulemper ved crimpet korn: Det forlænger høstsæsonen for mejetærskeren. Ingen tørringsomkostninger og meget lavt svind. Ingen investeringer i anlæg til tørring eller lagring af korn. Frøukrudtspuljen reduceres, hvis frø fra ukrudt medtages i ensilagen. Tidlig høst øger mulighederne for mekanisk bekæmpelse af rodukrudt, hvilket er interessant i et økologisk sædskifte. Udlægget får bedre vilkår ved tidlig høst. Velegnet til mixervogn og udfodring sammen med grovfoderet. Øget selvforsyningsgrad og sporbarhed. Mindre støv i staldene. Godt foder. Crimpet korn er ikke en handelsvare. En enkelt bruger anfører, at crimpet korn har givet anledning til sløve køer. Der er risiko for svampevækst. Det kan være vanskeligt at opnå et vandindhold på 30 til 40 pct. i lageret. De anførte fordele og ulemper skal ses i lyset af forholdene på den enkelte bedrift. En række forhold vil blive belyst i de følgende afsnit. Figur 5.1. Svampevækst i crimpet byg. 5.1 Høst Høsten kan foretages med mejetærsker uden ekstraudstyr. Høst af halvmodent korn giver normalt ikke anledning til tilsmudsning af snegle, transportører eller solde. Det gælder både for mejetærskning af korn i renbestand og blandsæd, herunder eksempelvis en blanding af byg og ærter. Brugerne anfører dog, at en stor andel ukrudt i afgrøden kan give tilsmudsning af solde og snegle i mejetærskeren. Det fremhæves samtidig, at korntanken kun kan tømmes med stort besvær, hvis kornet står i tanken natten over. Crimpet korn 11

12 Figur 5.2. Høst af halvmodent korn. Kapaciteten ved mejetærskning af halvmodent korn varierer fra 70 op til 100 pct. af kapaciteten ved mejetærskning af en fuldmoden afgrøde. Et højt vandindhold og et højt indhold af ukrudt i afgrøden reducerer kapaciteten. I vårbyg kan det være vanskeligt at tærske akset helt rent for små kerner. Det hjælper at lægge broen tættere på cylinderen og køre med maksimale omdrejninger på cylinderen, men det reducerer samtidig mejetærskerens kapacitet. Spildet ved mejetærskning af halvmodent korn er af samme størrelsesorden som ved høst af modent korn, når fremkørselshastigheden afpasses efter forholdene. Det vil normalt betyde, at fremkørselshastigheden må nedsættes med 10 til 20 pct. Figur 5.3. Store ukrudtsmængder sætter sig i soldet. Det kan være nødvendigt at reducere fremkørselshastigheden med 10 til 20 pct. Crimpet korn 12

13 5.2 Udbytte Der er gennemført et forsøg i 2003, hvor udbyttet ved tidlig høst blev sammenlignet med høst ved mejetærskermodenhed. I forsøget blev der høstet ved et højt vandindhold (ca. 50 pct. vand) ved vækststadie 75 til 80. Som det fremgår af figur 5.5, var proteinindholdet i kornet lavere ved den tidlige høst sammenlignet med høst ved mejetærskermodenhed. Der er ikke sikre forskelle mellem udbyttet ved tidlig høst eller høst ved modenhed. Tidligere undersøgelser viser tilsvarende, at der normalt ikke er forskelle i udbyttet eller proteinindholdet ved høst af korn to uger tidligere end normalt (figur 5.4). Vækstanalyser af byg og havre ved Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur i 1973 og 1975 viser, at et maksimalt udbytte opnås fire til fem uger efter skridningens begyndelse, når afgrøden er på gulmodenhedsstadiet. Indholdet af råprotein i det organiske tørstof ved disse vækstanalyser var konstant i perioden fra to til fire uger før normal høst og til høst. Uger Figur 5.4. Vækstanalyse for vårbyg. Crimpet korn 13

14 Moden 9,7 28,2 Protein % af tørstof hkg tørstof pr. ha Tidlig 8,4 28, Protein % / hkg pr. ha Figur 5.5. Udbytte og proteinindhold ved tidlig høst (50 pct. vand i kerner) sammenlignet med høst ved mejetærskermodenhed. 5.3 Crimpning Crimpning eller valsning foregår ved knusning mellem to valser. Valserne er riflede eller glatte. I figur 5.6 er der vist en Murska valse med stansede fordybninger i valsens overflade. Fordybninger eller rifler i overfladen betyder, at kornet lettere trækkes ned mellem valserne, men til gengæld vil der være kerner, som ikke bliver valset så kraftigt. Figur 5.6. Stansede fordybninger i en Murska valse. Crimpet korn 14

15 Valsning af korn med et vandindhold op til 50 pct. forløb uproblematisk. Korn med et højt indhold af urenheder gav i enkelte tilfælde anledning til brodannelse og tilstopning af kornvalsen. Der er solgt ca. 25 kornvalser, der benyttes til crimpning af korn i Danmark. I tabel 5.1 er der en oversigt over de mest solgte valser til crimpet korn. Oversigten rummer kun et begrænset udvalg af kornvalser, men den indeholder nogle af de væsentligste fabrikater, som kan benyttes til valsning af korn med et højt vandindhold. Tabel 5.1. Crimpere, der benyttes til valsning af korn med et højt vandindhold. Fabrikat Maksimal kapacitet Fyldetragt volumen PTO-effekt Pris tons pr. time liter kw kr. Murska 350 S Murska 700S2/HD / Murska 1000 HD / ** Murska 2000 S2X *** Renn 24 Crimper Renn 30 Crimper Renn 2 24 Crimper Renn 2 30 Crimper ** Valser til majs *** Der kan leveres en særlig model, som fylder det crimpede materiale i en silopose. Siloposer fås i en længde på 60 meter og med en diameter på 1,5 eller 2 meter. Prisen for denne model er ca kr. Figur 5.7. En Murska crimper i funktion. Crimpet korn 15

16 Læssetragt Inspektionsglas Stor og kraftig kopelevator Kraftig plademagnet Skilleplade Inspektionslem til valserne Justering af kopelevator Transportlås Rillede valser Endestop for kopelevator Afbalancerede valsetromler Afskraberer Påboltede hjulaksler Stensikring af valserne Inspektionslem til bundsnegl Fjederbelastning af afskrabere Heavy Duty hjulaksler Figur 5.8. Principskitse af en Renn valse. Inspektionslåge til elevator 25 cm stor bundsnegl 5.4 Tilsætning af ensileringsmiddel og vand For at sikre et godt resultat anbefales det at tilsætte et ensileringsmiddel baseret på organiske syrer. Se KvægInfo 1171 og 1321 på Det frarådes at bruge ren myresyre, idet høj tilsætning af myresyre kan bevirke, at mælkesyrebakterierne hæmmes så meget, at der ikke starter en ensileringsproces. Det anbefales endvidere at tilsætte vand, hvis vandindholdet er under 30 pct. Crimpet korn 16

17 Figur 5.9. Flowmåleren viser, hvor mange liter syre der tilsættes pr. minut. Tilsætning af ensileringsmiddel sker ved hjælp af et doseringsudstyr. Ensileringsmidlet tilsættes normalt i sneglen. Hvis kornet er for tørt ved valsningen, kan der tilsættes vand under crimpning. Behovet for at tilsætte vand afhænger af vandindholdet ved høst samt crimperens kapacitet, som det fremgår af figur Hvis vandindholdet eksempelvis er 30 pct. ved høst, og crimperen har en kapacitet på 30 tons pr. time, skal der tilsættes ca. 40 liter vand pr. minut. 140,00 Behov for tilsætning af vand - ltr. pr. minut 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 10 tons pr. time 20 tons pr. time 30 tons pr. time 20,00 0, Vandindhold ved høst Figur Behov for tilsætning af vand ved forskelligt vandindhold i det høstede korn og ved forskellige kapaciteter. Crimpet korn 17

18 Behovet for tilsætning af vand kan sammenlignes med ydelsen på en vandslange: ½ vandslange yder ca. 15 liter vand pr. minut. ¾ vandslange yder ca. 40 liter vand pr. minut. Vandmængden afhænger naturligvis af trykket, og derfor er ovennævnte angivelse kun retningsgivende. Vandmængden bør afstemmes i forhold til behovet og kontrolleres ved måling i den aktuelle situation. Enkelte brugere anfører, at tilsætning af vand forbedrer fordelingen af ensileringsmidlet, og de tilsætter derfor vand, selvom kornet eller blandsæden har et relativt højt vandindhold. Ensileringsmidlet kan give tæring af elevatoren, og derfor bør der foretages en grundig skylning/rengøring af crimperens elevator efter brug. 5.5 Indlægning og lagring Der kan ensileres i markstak eller plansilo. Silobredden skal tilpasses det forventede forbrug. Kornet indlægges/fordeles med gummiged eller lignende og køres sammen på samme måde som ved ensilering af grovfoder. For at det crimpede korn kan køres sammen, er det nødvendigt med et passende højt vandindhold. Ligesom ved ensilering af grovfoder skal man være meget omhyggelig med komprimering og dækning. Se KvægInfo 1321 på Figur Det er vigtigt med god komprimering i siloen. 5.6 Forsøg med ensileringsmiddel I høsten 2003 blev der gennemført forsøg hos to økologiske kvægbrugere for at belyse virkningen af ensileringsmidler. Begge steder blev der anvendt myresyre, fordi der ikke var tilstrækkelig mængder ensileringsmiddel med propinsyreindhold til rådighed. Crimpet korn 18

19 5.6.1 Gård 1 Hovedparten af kornet blev tilsat myresyre. En mindre del af kornet herunder forsøgspartiet blev tilsat KrimperSile 2000 grøn. Det vil sige en blanding af myresyre, propionsyre og eddikesyre. For at måle ensileringstabet blev der indlagt afvejede sække øverst i siloen. Anvendelse af myresyre viste sig at være ret uheldig, fordi der ikke kom gang i ensileringsprocessen. Da siloen blev åbnet efter ca. en måned, var kornet ikke stabilt, og der kom voldsom svampevækst. Kvægbrugeren og de lokale rådgivere vurderede, at man ikke kunne styre svampevæksten og varmedannelsen. Derfor blev hele partiet i begyndelsen af september transporteret til en græstørringsfabrik, hvor det blev tørret og pelleteret. Der blev samtidig udtaget prøver til analyse af forsøgssækkene. Der blev udtaget følgende prøver af korn og ensileret korn: 1. Byg ved høst den 24. juli (gennemsnit to prøver). 2. Byg ensileret uden tilsætning. 3. Byg ensileret med KrimperSile Byg ensileret med myresyre (prøve fra den omgivende markstak). Tabel 5.2. Analyseresultater af byg ved høst samt ensileret udtaget efter ca. en måned Byg Ensileret byg Ensileret byg med Ensileret byg med ved høst uden tilsætning KrimperSile Myresyre, stak Prøve udtaget den 24. juli 2. september 2. september 2. september Vandindhold, % 33,3 35,8 38,5 26,1 Indhold i tørstof i tørstof i tørstof ændring i tørstof ændring i tørstof Råprotein, % 10,3 10,2-0,1 10,3 0,0 13,0 Råfedt, % 2,8 2,7-0,1 2,8 0,0 2,6 Sukker, % 1,7 0,3-1,4 3,4 1,7 2,8 Stivelse, % 62,4 62,5 0,1 61,0-1,4 61,8 NDF, % 20,2 19,9-0,3 19,8-0,4 25,6 Træstof, % 5,3 7,0 1,7 6,7 1,4 7,7 EFOS kvæg 91,1 90,4-0,7 90,3-0,8 85,9 FEk pr. 100 kg tørstof 109,5 108,3-1,2 108,2-1,3 101,5 Tabel 5.3 Analyser for ensilagekvalitet. ph 4,22 4,17 4,40 Eddikesyre, % af prøve 0,07 0,11 0,08 Mælkesyre, % af prøve 0,63 <0,01 <0,01 Propionsyre, % af prøve <0,01 <0,01 <0,01 Smørsyre, % af prøve <0,01 <0,01 <0,01 Kortkædede fedtsyrer i alt 0,77 0,47 0,42 Ammoniaktal, At 8,90 5,50 5,20 Ammonium-N, % af prøve 0,106 0,063 0,089 Totalkim Bacillus cereus <100 <100 <100 Coliforme bakterier 37 oc <10 <10 <10 Gær/skimmel Crimpet korn 19

20 Foderværdierne er gennemsnit af analyser foretaget af Steins og Danmarks Jordbrugs- Forskning, Foulum. Energiindholdet er beregnet på baggrund af EFOS-analyse fra Foulum, idet EFOS fra Steins af det ensilerede korn var meget lavt i forhold til indholdet af stivelse mv. Ensilagekvalitet er analyseret på Steins. Sukkerindholdet var lavest, hvor der ikke var tilsat ensileringsmiddel. Med tilsætning af et ensileringsmiddel var sukkerindholdet højere end for frisk afgrøde, hvilket kan være svært at forklare, men det kunne tyde på begrænset mælkesyreforgæring. Stivelse er dog samtidig lidt lavere for prøven med tilsat ensileringsmiddel. Indholdet af træstof er lidt højere for de to ensilerede prøver af byg, og samtidig er EFOS lidt lavere. Det medfører, at energiindhold er lidt lavere i det ensilerede korn (1,2-1,3 FE pr. 100 kg). Af kvalitetstallene ses, at ph er lidt over 4 for alle tre ensilageprøver. Ved ensilering uden tilsætning af ensileringsmiddel er der 0,63 % mælkesyre. Med tilsat ensileringsmiddel eller myresyre blev der ikke fundet mælkesyre, og indholdet af kortkædede fedtsyrer var lavere. Ammoniaktal samt totalkim og gær/skimmel var højest uden tilsætning. For at demonstrere virkningen af ensileringsmidlet blev en sæk for hver af de tre ensilagepartier i tabellen podet med skimmel. Herefter blev sækkene placeret med temperaturfølere, og udviklingen blev fulgt. I figur 5.12 er vist temperaturudviklingen for de tre behandlinger samt lufttemperaturen. 55 Temperatur C Dage Ubehandlet Propionsyreholdigt middel Myresyre Lufttemperatur Temperatur C Dage Ubehandlet Propionsyreholdigt middel Myresyre Lufttemperatur Figur 5.12 Temperaturudvikling i crimpet ensileret korn podet. Figur 5.13 Temperaturudvikling i crimpet ensileret korn upodet. Det ses af figur 5.12 og 5.13, at crimpet korn, som ikke blev podet med skimmel, var relativt stabilt, når der var tilsat et ensileringsmiddel. Korn ensileret uden tilsætning af et ensileringsmiddel begyndte derimod at tage varme, og efter fem til seks dage var der kraftig varmeudvikling Gård 2 Myresyren havde ikke samme uheldige virkning på ensileringen og kvaliteten som på gård 1. Det skyldes sandsynligvis, at der er tilsat mindre myresyre, og at der var et højere vandindhold i kornet. For at kunne bestemme ensileringstabet blev der indlagt fem sække á 20 kg for hver af de to behandlinger. Sækkene blev placeret øverst i siloen med henblik på at analysere foderværdi mv. i foråret Crimpet korn 20

21 Der blev udtaget følgende prøver af korn og crimpet, ensileret korn: 1. Byg ved høst den 28. juli (to prøver). 2. Byg ensileret uden tilsætning, udtaget 11. april. 3. Byg ensileret med myresyre, udtaget 11. april. Tabel 5.4. Analyseresultater af byg ved høst samt ensileret. Uden tilsætning Tilsat myresyre Prøve ved høst ensileret ved høst ensileret Dato 28. juli 11. april 28. juli 11. april Vand 48,3 49,0 37,8 42,2 i tørstof i tørstof forskel i tørstof i tørstof forskel Råprotein 8,5 8,5 0,0 8,7 9,2 0,5 Sukker 2,7 0,6-2,1 4,5 0,9-3,6 Stivelse 62,7 61,1-1,5 66,9 64,0-2,9 NDF 20,9 18,0-2,9 17,8 16,6-1,2 Træstof 6,4 6,2-0,2 5,5 5,7 0,2 Tabel 5.5. Analyser for ensilagekvalitet. PH 5,7 3,7 4,7 3,9 Ammoniaktal, At 10,7 8,8 Ammonium-N, % af prøve 0,083 0,08 Ensileringstab, % af tørstof 6,5 2,8 Ved ensileringen er der sket en reduktion af det oprindelige sukker og stivelsesindhold, uanset om der er tilsat ensileringsmiddel eller ej. Desuden er der fundet lidt lavere NDFindhold i ensileret korn. I det friske korn var ph 5,7, og når der var tilsat myresyre, var ph 4,7. For ensileret korn var ph henholdsvis 3,7 og 3,9. Ammoniaktallet var højest for korn ensileret uden tilsætningsmiddel. Ensileringstabet (forgæringstabet) blev bestemt ved vejning af prøverne ved indlægning og ved forsøgets afslutning i april. Når der var tilsat myresyre, var tabet 2,8 % af tørstoffet, mens det var 6,5 % uden tilsætning. Dertil kan komme tab på grund af eventuelt utilstrækkelig dækning eller ved udtagning. Ved foderstart i slutningen af september blev der udtaget en prøve fra siloen. ph blev målt til 3,7, og indhold af kortkædede fedtsyre var 1,6 %, heraf mælkesyre 1,0 og eddikesyre 0, Udenlandske undersøgelser med crimpet korn Adesogan et al 2003 afprøvede fire ensileringsmidler til ensilering af crimpet hvede. Undersøgelserne blev lavet i 1,75 kg s minisiloer. Midlerne var tre forskellige mælkesyrebakteriekulturer samt Crimpstore, som er et syrebaseret ensileringsmiddel bestående af ammoniumformiat, propionat, ethylbenzoat og benzoat og dermed stort set identisk med AIV Crimpet korn 21

22 Pro fra Kemira. Ensileringstabet efter 68 dage var imellem 3,8 og 4,5 % af tørstof, og der var ingen eller kun små forskelle i tabet mellem ensileringsmidlerne og kontrollen uden tilsætning af ensileringsmiddel. Både ensilagen, hvor der var tilsat ensileringsmiddel, samt kontrollen ensilerede fint og var stabil efter åbningen af forsøgsbeholderne i 84 timer. Derefter var forringelsen/varmeudviklingen mindst/forløb langsomt for Crimpstore efterfulgt af Lactobacillus buchneri. Lactobacillus fermentum resulterede i den hurtigste vameudvikling efterfulgt af kontrollen (se figur 5.14). Forsøget viser, at syrebaseret ensileringsmiddel forbedrer stabiliteten af ensilagen ved udtagning. Det viser også, at mælkesyrebakterier af typen Buchneri øger stabiliteten noget og eventuelt kan bruges ved ensilering af kornet. A, Lactobacillus Fermentum Kontrol B, Leuconostoc mesenterorides C, Lactibacillus Buchneri Crimpstore (AIV Pro) Udetemperatur Figur Engelske forsøg med ensileringsmidler ved ensilering af hvede. I Nordsverige blev der i 2000 og 2001 foretaget afprøvning og fodringsforsøg med korn ensileret i siloposer, (Eriksson E. 2003). Den første vinters foderprøver viste, at luftindtrængning i siloposen resulterede i en dårlig kvalitet af kornet. Der blev konstateret mykotoksiner, og aflatoksinindholdet var således over grænseværdien til malkekøer. Selvom der ikke var synlige huller, var siloposen skadet ved snekanten. Kornet var ensileret uden tilsætning af ensileringsmiddel. I Sverige er det ikke tilladt at tilsætte myresyre eller ensileringsmidler, der indeholder myresyre. Foderprøverne fra andet år viste, at ensileringen var lykkedes bedre, og der var et lavere tab på grund af lufttilgang under lagringen, men også andet år blev der fundet toksiner i kornet. Toksinindhold blev øget under lagringen, men der var også toksiner i det friske korn. Aflatoksin var således over grænseværdien både i det friske og i det ensilerede korn. Begge år var der foregået en del omsætning/nedbrydende processer i det ensilerede korn, og derfor kunne der ikke drages sikre konklusioner vedrørende fodringsforsøgene. Der blev peget på risiko for ændringer af kornets kulhydrater og forringelse af proteinkvaliteten, hvis ensilagen ikke er stabil. Crimpet korn 22

23 Ved fodringsforsøg i Finland med crimpet byg (Jaakkola et al 2003) fik køerne en TMR-ration, hvor sammensætningen på tørstofbasis var 55 % græsensilage, 28,7 % byg (crimpet eller tørret), 10,1 % rapsskrå, 4,7 % roepiller samt 1,5 % mineralblanding. Hverken EKMydelsen eller mælkens fedt- og proteinindhold var signifikant forskellige fra holdene, der havde fået henholdsvis tør eller crimpet byg. Der var således ikke sikre forskelle på foderværdien for tør eller crimpet ensileret byg. Ikke signifikant forskellig EKM-ydelse for tør eller crimpet byg i finske forsøg Byg dagligt pr. ko: - 6,3 kg ts (forsøg 1) - 6,0 kg ts (forsøg 2) - 5,1 kg ts (forsøg 3) Tørt korn Crimpet korn 5 0 Figur Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Mælkeydelse ved fodring med tør eller crimpet byg. Jaakkola et al., Foderværdi og nedbrydningsprofil for crimpet korn Analyserne af kornet fra de to besætninger i egne undersøgelser viser, at foderværdien af crimpet, ensileret korn nogenlunde modsvarer tørt korn, når ensileringen af kornet er vellykket. Ved ensileringen vil det meste af sukkeret og måske lidt af stivelsen blive forgæret til kortkædede fedtsyrer. Omfanget af forgæringen er afhængig af, hvor hurtigt ph er blevet reduceret. Der må forventes en lille nedgang af fordøjelighed selv ved god ensilering på 1-2 %. Nedbrydningshastigheden i vommen blev bestemt ved nylonposemetode hos Danmarks JordbrugsForskning, se figur Bygprøverne er udtaget af frisk byg samt byg ensileret uden tilsætning af ensileringsmiddel, se tabel 5.4. Hvedeprøven er fra en anden besætning, og der er ikke frisk prøve med til sammenligning. Crimpet korn 23

24 Tørstofnedbrydning (%) Figur Crimpet Hvede, crimpet hvede, og Henry ensileret Kuhr Crimpet Byg, crimpet byg, frisk uden syre, aug Crimpet Byg, crimpet byg, og med ensileret syre, udtag feb Inkubationstid (timer) Nedbrydningsprofiler for byg og hvedetørstof i nylonposer. For crimpet/ensileret byg og hvede var 40 henholdsvis 58 procent af tørstoffet opløst ved inkubationen. For det friske, crimpede byg var 15 % af tørstoffet opløst fra starten. Efter otte timer var der 76 % af tørstoffet nedbrudt for både frisk byg og ensileret byg. Forgæringen af det crimpede/ensilerede byg eller hvede går således ligeså hurtigt som for almindelig formalet eller valset korn. Engelske gastestundersøgelser med crimpet, ensileret hvede, som firmaet Kelvin Cave Ltd. har fået gennemført ved Reading Universitet, viser tilsvarende, at en stor andel af tørstoffet var opløst straks, og at in vitro nedbrydningshastigheden af ensileret hvede kan sammenlignes med tør valset hvede. 5.9 Analyser af crimpet korn fra høsten 2004 I efteråret 2004 blev der af nogle lokale kvægbrugskontorer udtaget prøver af crimpet, ensileret korn (tabel 5.6). Prøverne omfattede både økologisk og konventionelt korn. Det ses, at de fleste prøver er af korn, der er høstet relativt sent, det vil sige af korn, der er ensileret på grund af den våde periode i høsten. Vandindholdet for både byg og hvede er i gennemsnit ca. 30 %. Råprotein varierer noget for både byg og hvede, hvilket kan skyldes, at det måske ikke er helt rent korn. Derimod er der kun minimale forskelle i fordøjeligheden (FK-organisk stof) og kg tørstof pr. FE, og desuden svarer analyserne til tabelværdierne. Tørstof og råprotein er således de mest påkrævede analyser ved analyse af crimpet korn. Som mål for ensilagekvalitet er der målt ph, ammoniaktal og sammensætning af de kortkædede fedtsyrer. For hvede var ph i gennemsnit på 4,2 for de fem gode prøver varierende fra 3,8 til 4,4. For byg var ph i gennemsnit på 4,4 for de fem gode prøver varierende fra 4,07 til 4,84. For den dårlige, tørre hvedeprøve var ph 5,6, og for den dårlige, tørre havreprøve var ph 4,9. Det høje ph er således en indikation af, at ensileringen var mislyk- Crimpet korn 24

25 ket. Tilsvarende var der også et lavt indhold af kortkædede fedtsyrer. For de kortkædede fedtsyrer var der dog en del variation også for de gode prøver. For tre af bygprøverne var indholdet af mælkesyre således minimalt. De kortkædede fedtsyrer er flygtige og kan under ugunstige forhold blive reduceret i prøver fra udtagning til analyse. Et par af hvedeprøverne havde et forholdsvist højt ammoniaktal på 10,6 og 7,4. Prøverne er konventionelle, og der er anvendt ensileringsmiddel (AIV Pro), som indeholder ammoniumformiat, hvilket kan bidrage til ca. 2 i ammoniaktal, samt øge råproteinindholdet med 0,2 til 0,3 pct. De to prøver er dog samtidig prøverne med det højeste vandindhold. Tabel 5.6. Analyser af crimpet/ensileret korn fra høsten Foder Hvede Hvede Hvede Triticale Vårhvede Gennemsnit og den dårlige Konv. Konv. Konv. Øko Øko De fem gode øko, hvede Høstdato 3. aug sept. 24. aug 21. aug 17. aug 25. aug Vand, % 41,6 27,6 32,7 27,5 24,0 30,7 22,5 Tørstof, % 58,4 72,4 67,3 72,5 76,0 69,3 77,5 Råaske, % ts 1,9 2,2 1,7 2,0 2,2 2,0 2,2 Råprotein, % ts 12,5 16,3 11,2 10,8 14,9 13,1 14,0 Træstof, % ts 3,9 2,6 3,8 3,1 4,1 3,5 3,3 FK-organisk stof, % 88,8 90,3 88,7 89,9 89,1 89,4 87,7 Kg tørstof pr. FE 0,84 0,81 0,85 0,84 0,83 0,83 0,85 Kg foder pr. FE 1,44 1,11 1,26 1,15 1,1 1,21 1,09 ph 3,8 4,2 4,2 4,3 4,4 4,2 5,6 Ammonium-N 0,12 0,03 0,09 0,03 0,02 0,06 0,01 Ammoniaktal, At 10,6 1,8 7,4 2,4 0,9 4,6 0,4 Eddikesyre, % af prøve 0,22 0,1 0,087 0,1 0,1 0,12 0,1 Mælkesyre, % af prøve 1,3 0,72 1,2 0,65 0,65 0,90 0,09 Propionsyre, % af prøve 0,018 <0,01 0,035 0,06 0,06 0,04 <0,01 Smørsyre, % af prøve <0,01 <0,01 <0,01 <0.01 <0.01 <0.01 <0,01 Kortkædede fedt i alt, % af prøve 1,5 0,82 1,3 0,81 0,81 1,05 0,22 Ensileringsmiddel, l/ton ca. 3, Foder Byg Byg Byg Byg Byg Gennemsnit og den dårlige Konv. Øko Øko Konv. Konv. De fem gode øko, havre Høstdato 20. aug 25. aug. 20. juli 3. sept 6. aug 25. august Vand, % 28, ,1 32,3 28,1 28,8 19,1 Tørstof, % 71, ,9 67,7 71,9 71,2 80,9 Råaske, % ts 2 3,5 2,4 2,2 2,3 2,5 2,8 Råprotein, % ts 10,9 14,1 11,3 12,2 13,2 12,3 14,1 Træstof, % ts 4,6 5,5 5,7 4,5 6 5,3 10,7 FK-organisk stof, % 86,0 84,6 83,2 85,5 84,2 84,7 5,4 Kg tørstof pr. FE 0,88 0,9 0,92 0,88 0,9 0,90 1,00 Kg foder pr. FE 1,23 1,25 1,27 1,3 1,25 1,26 1,23 ph 4,43 lab uheld 4,07 4,42 4,84 4,4 4,9 Ammonium-N 0,01 0,01 0,01 0,01 0,02 0,01 0,01 Ammoniaktal, At 0,5 0,3 0,8 0,9 1,2 0,7 0,3 Eddikesyre, % af prøve 0,02 0,7 0,08 0,083 0,085 0,19 0,022 Mælkesyre, % af prøve 0,03 0,02 <0.11 0,26 0,32 0,16 <0,01 Propionsyre, % af prøve 0,04 0,13 0,11 0,04 <0,01 0,08 <0,01 Smørsyre, % af prøve <0,01 <0,01 <0.01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 Kortkædede fedt i alt, % af prøve 0,37 0,62 0,19 0,38 0,41 0,39 0,022 Ensileringsmiddel, l/ton 7,4 Ca nej 3 Crimpet korn 25

26 5.10 Økonomi De forventede omkostningerne til høst og håndtering er gengivet i tabel 5.7. Beregningerne bygger på brugernes oplysninger om kapacitet, vedligehold og tilsætning af ensileringsmiddel mv. Maskinomkostningerne er beregnet som et gennemsnit over en 10-årig periode. I omkostningerne indgår forrentning, værditab, vedligehold, brændstof, ensileringsmiddel og arbejdsløn. Tabel 5.7. Omkostningerne ved crimpet korn skal sammenlignes med den nuværende foderforsyning og andre alternative muligheder på den enkelte bedrift. Operation Omkostning øre pr. Fe Bemærkninger Mejetærskning Sædvanlig høstpris Lavere kapacitet, men udenfor sæsonen Hjemkørsel (+) 40 pct. større volumen Valsning og indlægning 5-10 Ensileringsmiddel liter pr. ton Lagring 1-21 ½ grovfoderpris Udfodring (-) Måske billigere Svind pct., men kan være højere I alt Omkostninger skal sammenlignes med alternativer, eksempelvis: Salg/køb af korn Valset, konventionel Valset, økologisk Prisen for mejetærskning forventes at være uændret i forhold til høst af modent korn. Høstkapaciteten er lidt lavere, men der høstes på et tidspunkt i sæsonen, hvor efterspørgslen er mindre. Hjemkørslen er lidt dyrere, fordi korn med et vandindhold på 30 til 40 pct. fylder noget mere end korn med et vandindhold på 20 pct. Et ensileringsmiddel koster ca. 8,75 kr. pr. liter leveret i palletanke og er ens for ensileringsmidler, der benyttes på henholdsvis økologiske og konventionelle bedrifter. Doseringen er 3-5 liter pr. ton, se eventuelt KvægInfo 1321 på Driftsform Bulldog ensileringsmiddel Kemiras Konventionel KrimperSile AIV Pro Økologisk KrimperSile 2000 grøn AIV Green Omkostningerne ved lagringen vil udgøre ca. halvdelen af omkostningerne ved lagring af grovfoder, fordi der er ca. dobbelt så mange foderenheder pr. m 3. Omkostningerne er helt afhængig af lagertypen, der benyttes, idet omkostningerne ved markstak udgør ca. 2 øre pr. FE, mens lagring i en foderlade udgør ca. 42 øre pr. FE, (Rasmussen J. B. m.fl. 2001, Foderlagre på malkekvægbedrifter). Crimpet korn 26

27 Brugerne har anført, at crimpet korn passer godt i et system til håndtering af grovfoder, og derfor vil omkostningerne ved udfodringen være af samme størrelsesorden som ved grovfoderet. De samlede omkostninger til høst, crimpning og ensilering, lagring og udfodring vil udgøre fra 13 til 45 øre pr. FE afhængig af forholdene på den enkelte bedrift. De faktiske omkostninger skal sammenlignes med de alternative omkostninger til foderet, og derfor bør der gennemføres en analyse af økonomi, samt fordele og ulemper ved crimpet korn på den enkelte bedrift. I tabel 5.8 er der vist beregnede foderenhedspriser for tørt, propionsyrebehandlet samt crimpet ensileret byg med udgangspunkt i Budgetkalkuler For crimpet er der vist beregninger ved 5 og 10 % ensileringstab. Hvis der ønskes foretaget beregninger på den enkelte bedrift over omkostningerne og foderenhedspris, kan der eventuelt tages udgangspunkt i tabellen kombineret med egne priser. Tabel 5.8. Foderenhedspriser for byg på basis af Budgetkalkuler Tør Propionsyre- Crimpet Crimpet konserveret ensileret ensileret Ensileringstab 5% 10% Bruttoudbytte ved 35 % vand, kg Nettoudbytte basis 15 % vand, kg Nettoudbytte tørstof, kg pr. ha Nettoudbytte, foderenhed pr. ha Stykomkostninger - Udsæd, gødning, sprøjtning Plastik og ensileringsmiddel Propionsyre, 7,5 liter pr. ton ved 20 % vand 550 Maskin- og arbejdsomkostninger Ekstra høstomkostninger Sparet tørring Crimpning, 10 kr. pr. hkg Valsning tørt korn, 10 kr. pr. hkg Mistet dækningsbidrag Omkostninger i alt Pris, ører pr. foderenhed 1,09 1,12 1,20 1,26 Crimpet korn 27

28 6. Konklusioner og anbefalinger Høst af halvmodent korn med et vandindhold på 35 pct.: Høst af halvmodne afgrøder giver normalt ikke anledning til tilsmudsning af snegle, transportører eller solde, når afgrøden er overfladetør ved mejetæskningen. Nedsætter høstkapaciteten til 70 til 100 pct. af kapaciteten ved mejetærskning af en fuldmoden afgrøde. Giver et spild af samme størrelsesorden, som ved høst af modent korn, når fremkørselshastigheden afpasses efter forholdene. Halvmodent korn med et vandindhold på 30 til 40 pct. fylder ca. 40 pct. mere end tørt korn høstet ved modenhed. Halvmodent korn flyder ikke så nemt som tørt korn. Urenheder i kornet kan give tilstopning af eksempelvis soldet i crimperen. Lad ikke en fuld korntank stå natten over, så bliver tanken svær at tømme. Tørt korn kan ikke ensileres. Vandindholdet skal være på mindst 30 %. Ved for lavt vandindhold kan kornet ikke komprimeres i siloen. Der vil trænge luft ind, og kornet mugner. Det anbefales at tilsætte et propionsyreholdigt ensileringsmiddel, fordi det giver mindre risiko for svampevækst under opbevaring og udtagning. Når vandindholdet er passende (30-40 pct.), og ensileringen er vellykket, opnås samme holdbarhed som grovfoderensilage. Der forgæres sukker og stivelse ved ensileringen, men ved anvendelse af syrebaseret ensileringsmiddel falder ph hurtigt, og ensileringstabet kan minimeres (til 4-6 %). Ved vellykket ensilering er foderværdien nogenlunde som for tørt korn. Nylonposeanalyser af tørstofnedbrydning viser, at forgæringen af det ensilerede korn går lige så hurtigt for almindelig formalet eller valset korn. Crimpning og ensilering er et interessant alternativ til mejetærskning af tørt korn i vanskelige (våde) høstår. Figur 6.1. Høst af korn til crimpning. Crimpet korn 28

29 7. Litteratur Adesogan, A.T., et al., Effect of Lactobacillus buchneri, Lactobacillus fermentum, Leuconostoc mesenteroides inoculants, or a Chemical Additive on the Fermentation, Aerobic Stability, and Nutritive Value of Crimped Wheat Grains. J. Dairy Sci : Møller, J., Nielsen, K.V., Laursen, C.H., Tidlig høst, crimpning og ensilering af korn, ærter mv. KvægInfo nr Møller, J., Ny behandlings- og opbevaringsmetode for foderkorn. Artikel fra Landsbladet Kvæg nr. 6. KvægInfo nr Møller, J., Crimpning og ensilering af korn. Bilag til Grovfoderseminar Bilag Crimpning og ensilering af korn. Overheads som pdf. Eriksson, H., Våtlagrad spannmål i plastkorv. SLU. Sveriges Lantbrugsuniversitet. Institutionen for norrlänsk jordbrugsvetenskab. Grovfodercentrum. Thøgersen, R., & Flintholm Jørgensen. K., Syretilsætning ved ensilering af korn. KvægInfo nr Jaakkola et al MTT Agrifood Research Finland. Preservation and feeding of crimped grain to ruminants. Overheads Murska Seminar om crimpning. Rasmussen, J. B. m.fl Foderlagre på malkekvægbedrifter. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Crimpet korn 29

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Grovfoderseminar 2005 V/ konsulent Jens Møller Afdeling for Specialviden Tidlig høst og ensilering af korn Høst ca. 3 uger før sædvanlig høst med vandindhold på godt 30%

Læs mere

KERNEN I KORNOPBEVARING

KERNEN I KORNOPBEVARING Kvægkongressen Herning, 24. februar 2015 Henrik Martinussen, Finn Strudsholm og Jacob Krog, SEGES KERNEN I KORNOPBEVARING ÅRLIGT FORBRUG AF KORN TIL KVÆG Dagligt forbrug kg TS 4,6 2,6 650.000 ton / Værdi

Læs mere

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER 6. December 2016 Møde for nye økologer: Behandlet korn og hestebønner til foder BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Kirstine Flintholm Jørgensen Kvægkonsulent SEGES Økologi kfj@seges.dk Støttet

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Hvorfor og hvordan? Proteinafgrøder som ærter, lupin og hestebønner er ofte kendetegnet ved sen og til tider vanskelig høst. En sen høst og en åben

Læs mere

Samensilering af roer og majshelsæd

Samensilering af roer og majshelsæd Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at

Læs mere

Aktuelt om ensilering

Aktuelt om ensilering Aktuelt om ensilering Hanne Bang Bligaard og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 61 - Ensilagekvalitet i forhold til høst- og opbevaringsform Hanne Bang Bligaard, Dansk Kvæg Sammendrag En opgørelse af mere

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer Bakteriestammen Lactobacillus fermentum i

Læs mere

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Orienterende undersøgelse

Orienterende undersøgelse Herning, den 27. januar 2015 Valsning og formaling af varmebehandlede kerner fra proteinafgrøder på kvægbrug Orienterende undersøgelse Af Gunnar Schmidt, Energi og teknikrådgiver Sammendrag Undersøgelsen

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

FarmTest. FarmTest. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

FarmTest. FarmTest. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Maskiner og planteavl nr. 75 2007 FarmTest Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Maskiner og planteavl nr. 75 2007 FarmTest Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet

04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Argumenter for og imod egen opbevaring af foderkorn?

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Mogens Larsen, DJF-AU/AgroTech Bidrag fra Peter Lund, Niels B. Kristensen, Martin Weisbjerg og Torben Hvelplund, DJF-AU

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE Nikolaj Hansen, SEGES HusdyrInnovation Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation Kvægkongres Herning, 28/2 2017 AEROB STABILITET Ensilagens evne til at modstå varmedannelse

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 60 2006. FarmTest. Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder. Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder

Maskiner og planteavl nr. 60 2006. FarmTest. Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder. Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder Maskiner og planteavl nr. 60 2006 FarmTest Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder Af Maskin- og Teknikrådgiver, Flemming Hedegaard, Byggeri & Teknik

Læs mere

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om dyrkning af majs v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning Efterafgrøder Høsttider Snitlængde Kolbemajs og moden majs? Majssorter 2001-02 FK NDF 65,0

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 95 2009. FarmTest. Høst og opbevaring af kernemajs

Maskiner og planteavl nr. 95 2009. FarmTest. Høst og opbevaring af kernemajs Maskiner og planteavl nr. 95 2009 FarmTest Høst og opbevaring af kernemajs Titel: Høst og opbevaring af kernemajs Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, specialkonsulent Søren Kolind Hvid,

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Foderlagre på malkekvægbedrifter

Foderlagre på malkekvægbedrifter Foderlagre på malkekvægbedrifter September 2001 Foderlagre på malkekvægbedrifter af: Jan Brøgger Rasmussen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Rudolf Thøgersen, Landskontoret for Kvæg Martin Mikkelsen,

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Økonomi ved grovfoderlagre Økonomi ved grovfoderlagre Forfatter: Grafik: Udgiver: Tina Tind Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteproduktion. Hvor der ikke

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og

Læs mere

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage Grovfoderproduktion maskiner skal der til Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings & Maskinkontoret i Mobil : 30 56 00 25 Tirsdag Den. 23 maj 2006 Læn jer bare tilbage 1 Grundlæggende forudsætninger Jævne

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Bugserede eksaktsnittere

Bugserede eksaktsnittere Bugserede eksaktsnittere FCT 960 FCT 1060 FCT 1360 FCT 1460 Eksaktsnitning Hvorfor eksaktsnitte? Græssaften og eventuelle additiver bliver fordelt jævnt på alle overfladerne. Ensileringsprocessen starter

Læs mere

DANSKDYRKET KERNEMAJS TIL SVINEFODER: LAGRINGS- OG HÅNDTERINGSMETODER SAMT FODERVÆRDI OG FODERKVALITET AF VÅDKONSERVERET MAJS

DANSKDYRKET KERNEMAJS TIL SVINEFODER: LAGRINGS- OG HÅNDTERINGSMETODER SAMT FODERVÆRDI OG FODERKVALITET AF VÅDKONSERVERET MAJS Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development DANSKDYRKET KERNEMAJS TIL SVINEFODER: LAGRINGS- OG HÅNDTERINGSMETODER SAMT FODERVÆRDI OG FODERKVALITET AF VÅDKONSERVERET MAJS ERFARING NR.

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest

Maskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest Maskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest Rensning, tørring og lagring af korn på økologiske bedrifter Rensning, tørring og lagring af korn på økologiske bedrifter Status af Jens J. Høy og Peter Mejnertsen,

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg Proteinkvalitet Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder Konsulent Annette Holmenlund S:\SUNDFODE\s Kongres 2003\Annette Holmenlund.ppt Immunforsvaret kræver proteinforsyning

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk

Læs mere

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis

Læs mere

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016 Majs på godt og ondt Årsmøde 2016 2 Majs på godt og ondt Resultater af majs 2015 (fodring og fedtprocent) Shredlage majs fup og fakta Kolbemajs og alternative stivelseskilder 3 Resultater fra Sønderjylland

Læs mere

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du

Læs mere

Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP

Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Kernemajs i praksis Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Indhold Mulige udbytter i kernemajs i Danmark Ensilering

Læs mere

Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972)

Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972) Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972) Målet med ensilering: Stabil opbevaring af næringsstofferne høstet i foderplanterne med mindst mulig tab af

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Hjemmeavlet majs er fremtidens fodermiddel til svin i Danmark

Hjemmeavlet majs er fremtidens fodermiddel til svin i Danmark KerneMAJS 2012 Hjemmeavlet majs er fremtidens fodermiddel til svin i Danmark Er du begyndt at fodre med kernemajs? En højere selvforsyningsgrad, en bedre fodringsøkonomi, højere tilvækst og bedre sundhed

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere