af mange sygdomme er blevet bedre, men også dyrere. Den udvikling ser ud til at fortsætte frem mod 2032.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "af mange sygdomme er blevet bedre, men også dyrere. Den udvikling ser ud til at fortsætte frem mod 2032."

Transkript

1 Prioriteringer på velfærdsområdet Danmark herfra til år 2032 Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer og arbejder hårdt for at gøre det fælles regeringsgrundlag til virkelighed. Men der er også brug for at løfte blikket og se længere frem, end man gør i årlige finanslove og 2020-planer. Hvordan skal Danmark se ud om 20 år i 2032 hvis det står til Socialdemokraterne? Hvordan løser vi vores samfunds langsigtede udfordringer? Hvad er vores mål for Danmark i 2032, og hvordan skal vi nå dem? Debatten skydes i gang med tre oplæg, som behandler tre centrale temaer. Oplæggene indeholder ikke svar eller ny politik, men opridser problemerne og stiller nogle vigtige spørgsmål. Det første oplæg handler om, hvordan vi sikrer vækst og beskæftigelse i Danmark. Det andet oplæg, som du sidder med i hånden, handler om de nødvendige og svære prioriteringer, der skal foretages på velfærdsområdet. Det tredje oplæg handler om Danmark i Europa. Fremtidens velfærdssamfund står over for store udfordringer. I fremtiden vil der være langt flere ældre og langt færre i den arbejdsdygtige alder. I år 2032 vil mange flere have behov for hjælp, og færre vil kunne bidrage til velfærdssamfundet. Den offentlige sektor mødes i disse år med stadig flere krav om hjælp - hjælp til omsorg, hjælp til sundhed og økonomisk hjælp. Flere mennesker end tidligere har særlige behov. Flere får en psykisk diagnose. Flere har behov for specialundervisning. Behandling af mange sygdomme er blevet bedre, men også dyrere. Den udvikling ser ud til at fortsætte frem mod Hvis vi skal opfylde det umættelige behov, der er, stiller det store krav til vores allesammens velfærdssamfund måske endda for store. Derfor er det nødvendigt at prioritere og gøre det klart, hvordan vi ønsker at prioritere. Vi bliver nødt til at stille os selv spørgsmålet om, hvordan vi skal leve i fremtiden, og hvilket velfærdssamfund vi ønsker fremover. Dette papir fokuserer på fire store udfordringer i debatten om fremtidens velfærdssamfund: har vi råd til universelle velfærdsydelser? har vi fundet den rette balance mellem ret og pligt? hvordan imødegår vi udfordringen om, at flere mennesker har behov for pleje, behandling og omsorg uden at gå på kompromis med princippet om, at alle har ret til hjælp, hvis de har brug for det? hvordan sikrer vi et solidt velfærdssamfund med plads til frivillighed og samfundsansvar? 1

2 Har vi råd til universelle velfærdsydelser? Det velfærdssamfund, som Socialdemokraterne har opbygget og udviklet siden 1930 erne, er et samfund, der favner folket, ikke bare de fattige. Folkepensionen er for alle, ikke kun dem, der ikke har en stor pensionsopsparing. Folkeskolen er for alle, ikke kun dem, der ikke har råd til privatskole. Sundhedsvæsenet er for alle, ikke kun dem, der ikke har råd til privathospitaler. Der er imidlertid også en række ydelser, der ikke er universelle. Efterlønnen blev for eksempel i 1999 omdannet fra en universel ydelse til en slags forsikringsordning, der krævede kontingent og A-kassemedlemskab. Dagpengene hviler også på et forsikringsprincip, da det kræver medlemskab af en A-kasse. Her accepterer vi, at nogle mennesker ikke kan få ydelsen, alene fordi de ikke har fået meldt sig ind i en A-kasse. Der er også en række ydelser, som ikke er forsikringsordninger, men kun gives til de allerfattigste, der kan dokumentere et behov. Kontanthjælpen er naturligvis rettet mod denne gruppe, men der eksisterer også en række supplerende ydelser, der ikke er universelle, f.eks. boligstøtte. Spørgsmålet er altså ikke, om vores velfærdssamfund skal være en ren universel model for det er og har til en vis grad altid været en blanding af forskellige modeller. Spørgsmålet er, hvor vi skal trække grænsen for den universelle model. Ideen bag den universelle model er at skabe et samfund, hvor det at modtage hjælp ikke er forbundet med skam. Derfor er retten til at modtage sociale ydelser ens for alle, uanset hvem man er og hvilken indkomst, man har. Men der er stor forskel på de behov, mennesker har. Nogle mennesker har selv formået at skabe sig et liv og en indkomst, der gør dem uafhængige af at modtage hjælp fra det offentlige. Andre står i en situation, hvor de er dybt afhængige af andres hjælp, hvis de skal klare sig. Ser vi frem mod 2032, er det store spørgsmål, om vi kan komme i en situation, hvor der ikke er råd til alle de dele af velfærdssamfundet, som vi kender det i dag. Vi står i en økonomisk situation, hvor det er nødvendigt at overveje, om vi har råd til de universelle ydelser. Det er muligt, at nogle ydelser i fremtiden kan prioriteres anderledes, og at nogle kan undværes. Man bliver måske nødt til i højere grad at skelne mellem, hvem der har behov, og hvem der ikke har. - hvad er konsekvenserne af, at alle har ret til samme ydelser og konsekvenserne ved at ændre denne ret? - er der universelle ydelser, som vi bør lave om til forsikringsydelser eller ydelser rettet mod særlige grupper? Hvilke velfærdsgoder vil vi prioritere højest om 20 år? - er der nogle velfærdsgoder, vi helt kan undvære eller ændre væsentlig? 2

3 Har vi fundet den rette balance mellem ret og pligt? Et stærkt velfærdssamfund kræver en balance mellem ret og pligt. Vi kan ikke bevare retten til de mange velfærdsydelser, hvis der ikke bredt i befolkningen er en opfattelse af, at der følger pligter med. Der er naturligvis en pligt til at følge de fælles spilleregler, til at betale sin skat, til at overholde loven, til at betale moms af både bilen og carporten og til ikke at gøre krav på ydelser, man ikke har krav på. Men der er også pligter, der ikke er nedfældet i en lov, men som er nødvendige for, at samfundet kan fungere. En pligt til at bidrage hvis man er i stand til det. En pligt til ikke at rage ydelser til sig, man ikke har behov for selvom man måske formelt har ret til dem. En pligt til at være en aktiv samfundsborger, der tager ansvar for sine medmennesker. Spørgsmålet er, om denne pligtfølelse er udfordret, og at danskerne i stedet har udviklet en krævementalitet, hvor egne behov sættes før samfundets? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at ikke alle danskere lever op til deres forpligtigelser. Accepten af socialt bedrageri er for eksempel steget markant de sidste år (se boks). Omfanget er kolossalt. Beregninger har vist, at mellem 3 pct. og 5 pct. af alle sociale ydelser udbetales som følge af socialt bedrageri. Det svarer til mellem 7 og 12 mia. kr. om året. Men krævementaliteten findes ikke kun blandt modtagere af sociale ydelser. Danskerne køber for eksempel sort arbejde over en bred kam - hele 80 pct. af befolkningen er potentielle købere af sort arbejde til i alt omkring 50 mia. kr. om året. Og det er de rigeste, som køber mest sort arbejde. Der er også velhavere, som helt inden for lovens rammer, får glæde af ydelser, der var beregnet til de fattigste, f.eks. boligsikring. Når velhavende forældre køber lejligheder til deres børn, der skal flytte hjemmefra for at studere, er det ikke uvanligt, at det heldige afkom søger boligsikring fra kommunen til at betale den husleje, der går til lejlighedens ejere altså den studerendes egne forældre. Det er helt lovligt, og en større dansk bank beskriver, på sin hjemmeside om forældrekøb, det at søge boligsikring som en helt integreret del af et forældrekøb. Det var næppe den målgruppe, man havde i tankerne, da man indførte ordningen med boligsikring. Det danske samfund er generelt et stærkt fællesskab med en høj grad af tillid borgerne imellem og mellem borgerne og staten. Men en del tyder på, at danskerne er bedre til at kræve deres ret end til at gøre deres pligt. Måske skal koblingen gøres tydeligere, så retten til gratis sygehusbehandling kobles med pligten til at møde op til aftalt tid, retten til gratis undervisning med pligten til at være velforberedt og retten til økonomisk støtte ved arbejdsløshed med pligten til at finde arbejde eller uddannelse, også hvis det ikke er drømmejobbet eller drømmeuddannelsen. Med det stigende økonomiske pres på velfærdsstaten frem med 2032 er der grund til at se nærmere på balancen mellem ret og pligt. Andel, der mener det er helt uacceptabelt at Kilde: AIA baseret på Rockwool Fonden, februar Modtage arbejdesløshedsdagpenge, selv om man reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Modtage sociale ydelser, man ikke har krav på 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% - er der sket et skred i balancen mellem ret og pligt,og hvordan retter vi i så fald op på det frem mod 2032? - er de universelle ydelser med til at skabe en krævementalitet, hvor man synes, man har ret til hjælp fra det offentlige uanset ens indsats eller behov? - Skal vi forlange mere af danskere, der modtager ydelser, f.eks. forlange at arbejdsløse rejser længere for at få uddannelse eller job? - hvad kan vi gøre for at gøre den kolossale mængde sort arbejde til hvidt arbejde? 3 Stigende accept af socialt bedrageri Under den borgerlige regering er der sket et markant skred i holdningen til socialt bedrageri. Langt de fleste danskere mener heldigvis fortsat, at det er helt uacceptabelt. Men alligevel synes mere end hver fjerde dansker, at det i et eller andet omfang er acceptabelt at modtage arbejdsløshedsdagpenge eller sociale ydelser, man ikke har krav på.

4 Hvordan håndterer vi stadigt stigende krav til velfærdssamfundet? Presset på den offentlige velfærd er stigende. Langt flere end tidligere har behov for hjælp til sundhed, omsorg og forebyggende initiativer. Bedre behandlingsmuligheder i sundhedssektoren betyder også, at udgifterne stiger: Danskerne lever længere, og syge får hurtigere en diagnose og dermed en langt bedre behandling. Udgifter til dyrere behandlinger, til dyr medicin og til forebyggende og tidlige indsatser medfører et øget udgiftspres. Antallet af personer, der er fyldt 65 år, forventes at stige hvert eneste år fra 2011 til Til den tid vil der være ca. 1,3 mio. mennesker i Danmark, som er fyldt 65 år mod i dag. I 2009 blev der brugt 34 mia. kr. på ældreområdet, hvilket svarer til kr. pr. borger over 65 år. Det ser altså ud til, at udgifterne til ældre vil være stigende over de næste mange år. Langt de fleste ældre vil fremover bevare deres fysiske evner og formåen højt oppe i alderen. Samtidig ved vi, at de fleste ældre borgere ønsker et sundt og aktivt seniorliv. De ønsker at tage ansvar for eget liv og klare sig uden hjælp. Fremtidens ældrepolitik bør derfor i langt højere grad end i dag støtte borgerne i disse ønsker. Men for at sikre, at fremtidens ældre kan bevare et fysisk niveau, der betyder, at de ikke har brug for hjælp, er det nødvendigt med den rette indsats. Flere kommuner har gennem de seneste år valgt at ændre indsatsen på ældreområdet. I stedet for bare at give hjælp til rengøring eller pleje, forsøger man at træne og hjælpe den ældre, så de kommer til at kunne klare sig selv i hverdagen. Man sørger for - gennem bedre sundhed og træning - at den ældre slet ikke får behov for hjælp. Skal offentlig service leveres af det offentlige? Når en dansker vælter på cyklen og brækker benet, er det typisk en privatansat ambulancefører, der kører cyklisten til hospitalet i en ambulance ejet af en privat virksomhed. På det offentligt ejede hospital er det offentligt ansatte læger, der lapper cyklisten sammen, mens cyklisten efterfølgende sendes til kontrol hos sin praktiserende læge, der typisk er selvstændig erhvervsdrivende. Hele vejen leveres der en gratis velfærdsydelse til den uheldige cyklist - betalt af det offentlige. Og cyklisten tænker sikkert ikke meget over, om reddere, læger og sygeplejersker er offentligt ansatte, privat ansatte eller selvstændige. Det er ikke kun inden for sundhedssektoren, at der er en blanding af offentlige og private leverandører. Det kendetegner det danske velfærdssamfund generelt. Men på mange af de bløde velfærdsområder er der ikke tradition for private aktører. Vi har for eksempel ingen private sygehuse, der tilbyder hele paletten af behandlinger inklusiv akutafdelinger, og vi har stadig relativt få private børnehaver og private plejehjem. Spørgsmålet er, om grænsen mellem offentlige og private leverandører er den rigtige, eller om det af og til er et spørgsmål om vanetænkning? Ser man ud over landets grænser er det interessant, at grænserne trækkes helt anderledes. I Storbritannien gik Labour-regeringen for eksempel langt i retning af at privatisere fængselsvæsenet noget som nok ligger de fleste danskere fjernt. Omvendt er brandvæsenet i Storbritannien offentligt, og der er stor skepsis over for at lade private leverandører komme til. Ringer man derimod efter brandvæsenet i Danmark vil det i mange kommuner være et privat firma, der kommer og slukker branden. I Sverige er stadig større dele af velfærdsområderne blevet udliciteret også under socialdemokratiske regeringer. Det gælder eksempelvis børnehaver, skoler og ældrepleje, der i dag drives af større virksomhedskæder og skal levere overskud til ejerne. I Norge har staten aktivt forsøgt at få flere private til at drive daginstitutioner, da der var mangel på pladser. Privat er langt fra altid bedst og billigst. I de seneste år har private leverandører af jobkurser spildt millioner af offentlige kroner på fuldstændigt værdiløse og af og til direkte latterlige kurser til arbejdsløse. Erfaringerne med private sygehuse, plejehjem og gymnasier i Sverige er heller ikke entydigt positive. Men måske er det tid til en fordomsfri diskussion af, hvor grænsen trækkes mellem offentlig og privat? 4

5 Generelt går det offentlige længere og længere i bestræbelserne på at opnå bedre sundhed i befolkningen, både gennem regler og lovgivning og forebyggende tiltag. I et velfærdssamfund har den enkeltes rygevaner, kostvaner og alkoholvaner nemlig betydning for fællesskabet, da det er fællesskabet, som betaler regningen, når dårlige vaner gør os syge. Derfor forsøger man fra offentlig side på forskellig vis at påvirke danskerne til at leve sundere. Rygelovgivningen gør det dyrt og besværligt at ryge. Afgifter på alkohol har i mange år været med til at gøre usunde vaner dyrere. Nu udvides disse afgifter til også at omfatte usunde fødevarer med et højt indhold af fedt og sukker. Samtidig gøres der en stor indsats for at oplyse om farerne ved usund kost, rygning, alkohol, manglende motion mv. Der er både økonomiske og menneskelige ressourcer at hente, hvis danskerne lever sundt og kan klare sig længere uden hjælp fra samfundet. Det er en stor fordel for den enkelte og i et samfundsøkonomisk perspektiv, at man kan klare sig uden praktisk eller personlig hjælp og pleje. Men den offentlige interesse for borgernes sundhed rejser et spørgsmål om, hvad der er samfundets ansvar, og hvad der er op til den en- kelte. Især i forhold til hvor meget man kan forlange af borgerne, hvis de ikke opfylder visionerne om et sundere og bedre liv. De generelle krav om bedre offentlig service vil i de kommende år møde en barsk virkelighed med en meget begrænset vækst i de offentlige udgifter. Hvis den almindelige dansker skal opleve en bedre offentlig - hvordan øger vi kvaliteten af den offentlige service uden at øge udgiftsniveauet? - kan afbureaukratisering og regelforenkling i regioner og kommuner løse problemerne eller kræves der netop stram styring, så økonomien ikke løber løbsk? - hvordan får vi danskerne til at leve sundere? - hvordan sikrer vi, at flest muligt kan klare sig uden hjælp i 2032? - hvilken rolle kan og bør teknologiske hjælpemidler spille i fremtiden? Får vi nok for pengene i folkeskolen? service i fremtiden, skal vi bruge pengene på en anden og smartere måde end i dag. Vi har et dyrt sygehusvæsen, der fortsat udsættes for kritik, vi bruger stadigt flere penge på udsatte børn og unge (ca. 25 pct. mere end Sverige), vi har en dyr folkeskole, som ikke leverer topresultater (se boks). På alle områder må vi i fremtiden finde svar, der ikke indebærer øgede udgifter. Det er en myte, at Danmark har verdens dyreste folkeskole. Det har vi ikke. Men vi bruger flere penge på skolen, end de fleste andre rige lande. Desværre er resultaterne ikke altid imponerende. Ud af de 33 lande, der indgik i PISAundersøgelsen fra 2009 var Danmark nr. 19 i naturfag, nr. 18 i læsning og nr. 12 i matematik. Ser man isoleret på de nordiske lande ligger Danmark også i den tunge ende, dog ikke langt fra Sverige og Norge. Finland skiller sig til gengæld ud ved at have både en markant billigere skole og markant bedre resultater. Pisa-resultater i læsning point andel med særdeles Andel med udgift per elev sammenholdt med udgifter gode kompetencer manglende som % af DK kompetencer Danmark 495 0,05 0, Norge 503 0,08 0,15 109,4 Sverige 497 0,09 0,18 89,8 Finland 536 0,15 0,08 80,1 Island 500 0,09 0,17 103,8 Kilde: AIA baseret på Hovedresultater fra Pisa 2009 (Skolestyrelsen) og OECD Education at a glance 5

6 Frivillighed og samfundsansvar I Danmark har vi en lang tradition for frivilligt arbejde. Tusindvis af danskere er engageret i deres lokalsamfund, i frivilligt børne- og ungdomsarbejde, i idrætslivet og i organisationer, der er sat i verden for at forbedre levevilkårene for udsatte grupper. I vore nabolande Sverige og Norge har mere end halvdelen af befolkningen udført frivilligt arbejde. Danskerne er lidt mindre aktive, men 1,9 millioner danskere eller 43 pct. af befolkningen over 16 år - har i løbet af det sidste år været engageret i frivilligt arbejde, og 68 pct. af danskerne finder det sandsynligt, at de ville engagere sig, hvis de blev spurgt. Blandt højreorienterede ses frivillighed i stigende grad som en løsning på velfærdssamfundets udfordringer. I Storbritannien gik David Cameron til valg på en ide om the big society, hvor frivillige organisationer skulle overtage dele af det offentliges opgaver. I Danmark har CEPOS gjort sig til fortaler for en tilbagevenden til hattedamernes tid, hvor velfærd var overladt til frivillige, især blandt det bedre borgerskabs hjemmegående husmødre. Dermed udfordrer de højreorienterede den grundpille i velfærdssamfundet, som har eksisteret siden den socialdemokratiske socialminister Steinckes socialreformer i 1930 erne: At hjælp til gamle, syge, arbejdsløse og fattige ikke er baseret på medlidenhed og almisser, men på et princip om, at disse grupper har krav på hjælp fra fællesskabet. Der hersker næppe tvivl om, at Socialdemokraterne fortsat støtter det princip. En stærk offentlig sektor med professionelle veluddannede medarbejdere skal også i fremtiden være rygraden i velfærdssamfundet. Samtidig er et godt fællesskab kendetegnet ved, at vi bekymrer os om hinanden, og at vi ikke er ligeglade med hinanden. Fællesskab giver ikke mening, hvis vi ikke i det daglige kærer os om hinanden. Derfor må det heller aldrig blive sådan, at en stærk offentlig sektor bliver en undskyldning for ikke at hjælpe hinanden i hverdagen. Der skal være en balance mellem offentlig hjælp og almindelig frivillig medmenneskelighed og omsorg. Dertil kommer, at der er opgaver som simpelthen løses bedre eller kun kan løses af frivillige. I mødet mellem mennesker opstår og vokser tilliden og fællesskabet på en måde, som ikke på samme måde er muligt i den offentlige sektor. Frivillige yder i dag en stor indsats, ikke kun med at lære vores børn at spille fodbold eller håndbold, men også som besøgsvenner for gamle, som aktive i lektiecafeer og en lang række andre frivillige sociale indsatser. Frivillighed har derfor en rolle at spille i fremtidens velfærdssamfund ikke kun for at løse konkrete opgaver, men for at styrke fællesskabet og skabe et samfund, hvor vi aldrig bliver ligeglade med hinanden, og hvor vi tager ansvar for hinanden. - hvordan sikrer vi, på trods af et omfattende offentligt sikkerhedsnet, at mennesker beholder lysten og viljen til at deltage og hjælpe hinanden? - hvor går grænsen mellem de opgaver, som det offentlige skal løse, og de opgaver, som løses bedst af frivillige? - hvordan fremmer vi et samfund, hvor vi er borgere frem for forbrugere? Har du lyst til at deltage i debatten om fremtidens udfordringer? Så skriv til Se mere på danmark2032.dk Socialdemokraterne, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C. socialdemokraterne.dk

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Kendskab til sociale ydelser

Kendskab til sociale ydelser Kendskab til sociale ydelser Danskere er uvidende om socialt sikkerhedsnet ASE har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om deres kendskab til dagpenge og kontanthjælp. Omkring hver tredje er enten

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

vækst og beskæftigelse?

vækst og beskæftigelse? Danmark herfra til år 2032 Vækst og beskæftigelse Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Værdighedspolitik. Vision for ældreområdet: Vi skaber fremtidens velfærd. Sammen med borgeren, vil vi

Værdighedspolitik. Vision for ældreområdet: Vi skaber fremtidens velfærd. Sammen med borgeren, vil vi Værdighedspolitik Værdighedspolitik Værdighedspolitikken for ældreplejen beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Værdighedspolitikken danner rammen for hvilke konkrete

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Ældreomsorg nogle indledende betragtninger Udgangspunkt for forandring pres fra ændret demografi

Læs mere

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Sankt Hans-tale 2012 Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Det er, på trods af en kølig og våd vejrudsigt, nu her ved midsommer, at vi kan

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Den nordiske velfærdsmodel

Den nordiske velfærdsmodel Den nordiske velfærdsmodel Danmark 2012 - Ulrik Petersen 1 Den nordiske velfærdsmodel er skattefinansieret er universel for alle i Danmark siden 2007 i sin helhed kommunal, bortset fra sygehusene 2 Velfærdsmodellen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden 2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen

Læs mere

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Livet lige nu. Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu.

Livet lige nu. Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu. Livet lige nu Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu. Skandia er der for dig, når det betyder noget. Nemlig nu. Velkommen i vores hus Forebyggelse er en investering,

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere