af mange sygdomme er blevet bedre, men også dyrere. Den udvikling ser ud til at fortsætte frem mod 2032.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "af mange sygdomme er blevet bedre, men også dyrere. Den udvikling ser ud til at fortsætte frem mod 2032."

Transkript

1 Prioriteringer på velfærdsområdet Danmark herfra til år 2032 Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer og arbejder hårdt for at gøre det fælles regeringsgrundlag til virkelighed. Men der er også brug for at løfte blikket og se længere frem, end man gør i årlige finanslove og 2020-planer. Hvordan skal Danmark se ud om 20 år i 2032 hvis det står til Socialdemokraterne? Hvordan løser vi vores samfunds langsigtede udfordringer? Hvad er vores mål for Danmark i 2032, og hvordan skal vi nå dem? Debatten skydes i gang med tre oplæg, som behandler tre centrale temaer. Oplæggene indeholder ikke svar eller ny politik, men opridser problemerne og stiller nogle vigtige spørgsmål. Det første oplæg handler om, hvordan vi sikrer vækst og beskæftigelse i Danmark. Det andet oplæg, som du sidder med i hånden, handler om de nødvendige og svære prioriteringer, der skal foretages på velfærdsområdet. Det tredje oplæg handler om Danmark i Europa. Fremtidens velfærdssamfund står over for store udfordringer. I fremtiden vil der være langt flere ældre og langt færre i den arbejdsdygtige alder. I år 2032 vil mange flere have behov for hjælp, og færre vil kunne bidrage til velfærdssamfundet. Den offentlige sektor mødes i disse år med stadig flere krav om hjælp - hjælp til omsorg, hjælp til sundhed og økonomisk hjælp. Flere mennesker end tidligere har særlige behov. Flere får en psykisk diagnose. Flere har behov for specialundervisning. Behandling af mange sygdomme er blevet bedre, men også dyrere. Den udvikling ser ud til at fortsætte frem mod Hvis vi skal opfylde det umættelige behov, der er, stiller det store krav til vores allesammens velfærdssamfund måske endda for store. Derfor er det nødvendigt at prioritere og gøre det klart, hvordan vi ønsker at prioritere. Vi bliver nødt til at stille os selv spørgsmålet om, hvordan vi skal leve i fremtiden, og hvilket velfærdssamfund vi ønsker fremover. Dette papir fokuserer på fire store udfordringer i debatten om fremtidens velfærdssamfund: har vi råd til universelle velfærdsydelser? har vi fundet den rette balance mellem ret og pligt? hvordan imødegår vi udfordringen om, at flere mennesker har behov for pleje, behandling og omsorg uden at gå på kompromis med princippet om, at alle har ret til hjælp, hvis de har brug for det? hvordan sikrer vi et solidt velfærdssamfund med plads til frivillighed og samfundsansvar? 1

2 Har vi råd til universelle velfærdsydelser? Det velfærdssamfund, som Socialdemokraterne har opbygget og udviklet siden 1930 erne, er et samfund, der favner folket, ikke bare de fattige. Folkepensionen er for alle, ikke kun dem, der ikke har en stor pensionsopsparing. Folkeskolen er for alle, ikke kun dem, der ikke har råd til privatskole. Sundhedsvæsenet er for alle, ikke kun dem, der ikke har råd til privathospitaler. Der er imidlertid også en række ydelser, der ikke er universelle. Efterlønnen blev for eksempel i 1999 omdannet fra en universel ydelse til en slags forsikringsordning, der krævede kontingent og A-kassemedlemskab. Dagpengene hviler også på et forsikringsprincip, da det kræver medlemskab af en A-kasse. Her accepterer vi, at nogle mennesker ikke kan få ydelsen, alene fordi de ikke har fået meldt sig ind i en A-kasse. Der er også en række ydelser, som ikke er forsikringsordninger, men kun gives til de allerfattigste, der kan dokumentere et behov. Kontanthjælpen er naturligvis rettet mod denne gruppe, men der eksisterer også en række supplerende ydelser, der ikke er universelle, f.eks. boligstøtte. Spørgsmålet er altså ikke, om vores velfærdssamfund skal være en ren universel model for det er og har til en vis grad altid været en blanding af forskellige modeller. Spørgsmålet er, hvor vi skal trække grænsen for den universelle model. Ideen bag den universelle model er at skabe et samfund, hvor det at modtage hjælp ikke er forbundet med skam. Derfor er retten til at modtage sociale ydelser ens for alle, uanset hvem man er og hvilken indkomst, man har. Men der er stor forskel på de behov, mennesker har. Nogle mennesker har selv formået at skabe sig et liv og en indkomst, der gør dem uafhængige af at modtage hjælp fra det offentlige. Andre står i en situation, hvor de er dybt afhængige af andres hjælp, hvis de skal klare sig. Ser vi frem mod 2032, er det store spørgsmål, om vi kan komme i en situation, hvor der ikke er råd til alle de dele af velfærdssamfundet, som vi kender det i dag. Vi står i en økonomisk situation, hvor det er nødvendigt at overveje, om vi har råd til de universelle ydelser. Det er muligt, at nogle ydelser i fremtiden kan prioriteres anderledes, og at nogle kan undværes. Man bliver måske nødt til i højere grad at skelne mellem, hvem der har behov, og hvem der ikke har. - hvad er konsekvenserne af, at alle har ret til samme ydelser og konsekvenserne ved at ændre denne ret? - er der universelle ydelser, som vi bør lave om til forsikringsydelser eller ydelser rettet mod særlige grupper? Hvilke velfærdsgoder vil vi prioritere højest om 20 år? - er der nogle velfærdsgoder, vi helt kan undvære eller ændre væsentlig? 2

3 Har vi fundet den rette balance mellem ret og pligt? Et stærkt velfærdssamfund kræver en balance mellem ret og pligt. Vi kan ikke bevare retten til de mange velfærdsydelser, hvis der ikke bredt i befolkningen er en opfattelse af, at der følger pligter med. Der er naturligvis en pligt til at følge de fælles spilleregler, til at betale sin skat, til at overholde loven, til at betale moms af både bilen og carporten og til ikke at gøre krav på ydelser, man ikke har krav på. Men der er også pligter, der ikke er nedfældet i en lov, men som er nødvendige for, at samfundet kan fungere. En pligt til at bidrage hvis man er i stand til det. En pligt til ikke at rage ydelser til sig, man ikke har behov for selvom man måske formelt har ret til dem. En pligt til at være en aktiv samfundsborger, der tager ansvar for sine medmennesker. Spørgsmålet er, om denne pligtfølelse er udfordret, og at danskerne i stedet har udviklet en krævementalitet, hvor egne behov sættes før samfundets? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at ikke alle danskere lever op til deres forpligtigelser. Accepten af socialt bedrageri er for eksempel steget markant de sidste år (se boks). Omfanget er kolossalt. Beregninger har vist, at mellem 3 pct. og 5 pct. af alle sociale ydelser udbetales som følge af socialt bedrageri. Det svarer til mellem 7 og 12 mia. kr. om året. Men krævementaliteten findes ikke kun blandt modtagere af sociale ydelser. Danskerne køber for eksempel sort arbejde over en bred kam - hele 80 pct. af befolkningen er potentielle købere af sort arbejde til i alt omkring 50 mia. kr. om året. Og det er de rigeste, som køber mest sort arbejde. Der er også velhavere, som helt inden for lovens rammer, får glæde af ydelser, der var beregnet til de fattigste, f.eks. boligsikring. Når velhavende forældre køber lejligheder til deres børn, der skal flytte hjemmefra for at studere, er det ikke uvanligt, at det heldige afkom søger boligsikring fra kommunen til at betale den husleje, der går til lejlighedens ejere altså den studerendes egne forældre. Det er helt lovligt, og en større dansk bank beskriver, på sin hjemmeside om forældrekøb, det at søge boligsikring som en helt integreret del af et forældrekøb. Det var næppe den målgruppe, man havde i tankerne, da man indførte ordningen med boligsikring. Det danske samfund er generelt et stærkt fællesskab med en høj grad af tillid borgerne imellem og mellem borgerne og staten. Men en del tyder på, at danskerne er bedre til at kræve deres ret end til at gøre deres pligt. Måske skal koblingen gøres tydeligere, så retten til gratis sygehusbehandling kobles med pligten til at møde op til aftalt tid, retten til gratis undervisning med pligten til at være velforberedt og retten til økonomisk støtte ved arbejdsløshed med pligten til at finde arbejde eller uddannelse, også hvis det ikke er drømmejobbet eller drømmeuddannelsen. Med det stigende økonomiske pres på velfærdsstaten frem med 2032 er der grund til at se nærmere på balancen mellem ret og pligt. Andel, der mener det er helt uacceptabelt at Kilde: AIA baseret på Rockwool Fonden, februar Modtage arbejdesløshedsdagpenge, selv om man reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Modtage sociale ydelser, man ikke har krav på 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% - er der sket et skred i balancen mellem ret og pligt,og hvordan retter vi i så fald op på det frem mod 2032? - er de universelle ydelser med til at skabe en krævementalitet, hvor man synes, man har ret til hjælp fra det offentlige uanset ens indsats eller behov? - Skal vi forlange mere af danskere, der modtager ydelser, f.eks. forlange at arbejdsløse rejser længere for at få uddannelse eller job? - hvad kan vi gøre for at gøre den kolossale mængde sort arbejde til hvidt arbejde? 3 Stigende accept af socialt bedrageri Under den borgerlige regering er der sket et markant skred i holdningen til socialt bedrageri. Langt de fleste danskere mener heldigvis fortsat, at det er helt uacceptabelt. Men alligevel synes mere end hver fjerde dansker, at det i et eller andet omfang er acceptabelt at modtage arbejdsløshedsdagpenge eller sociale ydelser, man ikke har krav på.

4 Hvordan håndterer vi stadigt stigende krav til velfærdssamfundet? Presset på den offentlige velfærd er stigende. Langt flere end tidligere har behov for hjælp til sundhed, omsorg og forebyggende initiativer. Bedre behandlingsmuligheder i sundhedssektoren betyder også, at udgifterne stiger: Danskerne lever længere, og syge får hurtigere en diagnose og dermed en langt bedre behandling. Udgifter til dyrere behandlinger, til dyr medicin og til forebyggende og tidlige indsatser medfører et øget udgiftspres. Antallet af personer, der er fyldt 65 år, forventes at stige hvert eneste år fra 2011 til Til den tid vil der være ca. 1,3 mio. mennesker i Danmark, som er fyldt 65 år mod i dag. I 2009 blev der brugt 34 mia. kr. på ældreområdet, hvilket svarer til kr. pr. borger over 65 år. Det ser altså ud til, at udgifterne til ældre vil være stigende over de næste mange år. Langt de fleste ældre vil fremover bevare deres fysiske evner og formåen højt oppe i alderen. Samtidig ved vi, at de fleste ældre borgere ønsker et sundt og aktivt seniorliv. De ønsker at tage ansvar for eget liv og klare sig uden hjælp. Fremtidens ældrepolitik bør derfor i langt højere grad end i dag støtte borgerne i disse ønsker. Men for at sikre, at fremtidens ældre kan bevare et fysisk niveau, der betyder, at de ikke har brug for hjælp, er det nødvendigt med den rette indsats. Flere kommuner har gennem de seneste år valgt at ændre indsatsen på ældreområdet. I stedet for bare at give hjælp til rengøring eller pleje, forsøger man at træne og hjælpe den ældre, så de kommer til at kunne klare sig selv i hverdagen. Man sørger for - gennem bedre sundhed og træning - at den ældre slet ikke får behov for hjælp. Skal offentlig service leveres af det offentlige? Når en dansker vælter på cyklen og brækker benet, er det typisk en privatansat ambulancefører, der kører cyklisten til hospitalet i en ambulance ejet af en privat virksomhed. På det offentligt ejede hospital er det offentligt ansatte læger, der lapper cyklisten sammen, mens cyklisten efterfølgende sendes til kontrol hos sin praktiserende læge, der typisk er selvstændig erhvervsdrivende. Hele vejen leveres der en gratis velfærdsydelse til den uheldige cyklist - betalt af det offentlige. Og cyklisten tænker sikkert ikke meget over, om reddere, læger og sygeplejersker er offentligt ansatte, privat ansatte eller selvstændige. Det er ikke kun inden for sundhedssektoren, at der er en blanding af offentlige og private leverandører. Det kendetegner det danske velfærdssamfund generelt. Men på mange af de bløde velfærdsområder er der ikke tradition for private aktører. Vi har for eksempel ingen private sygehuse, der tilbyder hele paletten af behandlinger inklusiv akutafdelinger, og vi har stadig relativt få private børnehaver og private plejehjem. Spørgsmålet er, om grænsen mellem offentlige og private leverandører er den rigtige, eller om det af og til er et spørgsmål om vanetænkning? Ser man ud over landets grænser er det interessant, at grænserne trækkes helt anderledes. I Storbritannien gik Labour-regeringen for eksempel langt i retning af at privatisere fængselsvæsenet noget som nok ligger de fleste danskere fjernt. Omvendt er brandvæsenet i Storbritannien offentligt, og der er stor skepsis over for at lade private leverandører komme til. Ringer man derimod efter brandvæsenet i Danmark vil det i mange kommuner være et privat firma, der kommer og slukker branden. I Sverige er stadig større dele af velfærdsområderne blevet udliciteret også under socialdemokratiske regeringer. Det gælder eksempelvis børnehaver, skoler og ældrepleje, der i dag drives af større virksomhedskæder og skal levere overskud til ejerne. I Norge har staten aktivt forsøgt at få flere private til at drive daginstitutioner, da der var mangel på pladser. Privat er langt fra altid bedst og billigst. I de seneste år har private leverandører af jobkurser spildt millioner af offentlige kroner på fuldstændigt værdiløse og af og til direkte latterlige kurser til arbejdsløse. Erfaringerne med private sygehuse, plejehjem og gymnasier i Sverige er heller ikke entydigt positive. Men måske er det tid til en fordomsfri diskussion af, hvor grænsen trækkes mellem offentlig og privat? 4

5 Generelt går det offentlige længere og længere i bestræbelserne på at opnå bedre sundhed i befolkningen, både gennem regler og lovgivning og forebyggende tiltag. I et velfærdssamfund har den enkeltes rygevaner, kostvaner og alkoholvaner nemlig betydning for fællesskabet, da det er fællesskabet, som betaler regningen, når dårlige vaner gør os syge. Derfor forsøger man fra offentlig side på forskellig vis at påvirke danskerne til at leve sundere. Rygelovgivningen gør det dyrt og besværligt at ryge. Afgifter på alkohol har i mange år været med til at gøre usunde vaner dyrere. Nu udvides disse afgifter til også at omfatte usunde fødevarer med et højt indhold af fedt og sukker. Samtidig gøres der en stor indsats for at oplyse om farerne ved usund kost, rygning, alkohol, manglende motion mv. Der er både økonomiske og menneskelige ressourcer at hente, hvis danskerne lever sundt og kan klare sig længere uden hjælp fra samfundet. Det er en stor fordel for den enkelte og i et samfundsøkonomisk perspektiv, at man kan klare sig uden praktisk eller personlig hjælp og pleje. Men den offentlige interesse for borgernes sundhed rejser et spørgsmål om, hvad der er samfundets ansvar, og hvad der er op til den en- kelte. Især i forhold til hvor meget man kan forlange af borgerne, hvis de ikke opfylder visionerne om et sundere og bedre liv. De generelle krav om bedre offentlig service vil i de kommende år møde en barsk virkelighed med en meget begrænset vækst i de offentlige udgifter. Hvis den almindelige dansker skal opleve en bedre offentlig - hvordan øger vi kvaliteten af den offentlige service uden at øge udgiftsniveauet? - kan afbureaukratisering og regelforenkling i regioner og kommuner løse problemerne eller kræves der netop stram styring, så økonomien ikke løber løbsk? - hvordan får vi danskerne til at leve sundere? - hvordan sikrer vi, at flest muligt kan klare sig uden hjælp i 2032? - hvilken rolle kan og bør teknologiske hjælpemidler spille i fremtiden? Får vi nok for pengene i folkeskolen? service i fremtiden, skal vi bruge pengene på en anden og smartere måde end i dag. Vi har et dyrt sygehusvæsen, der fortsat udsættes for kritik, vi bruger stadigt flere penge på udsatte børn og unge (ca. 25 pct. mere end Sverige), vi har en dyr folkeskole, som ikke leverer topresultater (se boks). På alle områder må vi i fremtiden finde svar, der ikke indebærer øgede udgifter. Det er en myte, at Danmark har verdens dyreste folkeskole. Det har vi ikke. Men vi bruger flere penge på skolen, end de fleste andre rige lande. Desværre er resultaterne ikke altid imponerende. Ud af de 33 lande, der indgik i PISAundersøgelsen fra 2009 var Danmark nr. 19 i naturfag, nr. 18 i læsning og nr. 12 i matematik. Ser man isoleret på de nordiske lande ligger Danmark også i den tunge ende, dog ikke langt fra Sverige og Norge. Finland skiller sig til gengæld ud ved at have både en markant billigere skole og markant bedre resultater. Pisa-resultater i læsning point andel med særdeles Andel med udgift per elev sammenholdt med udgifter gode kompetencer manglende som % af DK kompetencer Danmark 495 0,05 0, Norge 503 0,08 0,15 109,4 Sverige 497 0,09 0,18 89,8 Finland 536 0,15 0,08 80,1 Island 500 0,09 0,17 103,8 Kilde: AIA baseret på Hovedresultater fra Pisa 2009 (Skolestyrelsen) og OECD Education at a glance 5

6 Frivillighed og samfundsansvar I Danmark har vi en lang tradition for frivilligt arbejde. Tusindvis af danskere er engageret i deres lokalsamfund, i frivilligt børne- og ungdomsarbejde, i idrætslivet og i organisationer, der er sat i verden for at forbedre levevilkårene for udsatte grupper. I vore nabolande Sverige og Norge har mere end halvdelen af befolkningen udført frivilligt arbejde. Danskerne er lidt mindre aktive, men 1,9 millioner danskere eller 43 pct. af befolkningen over 16 år - har i løbet af det sidste år været engageret i frivilligt arbejde, og 68 pct. af danskerne finder det sandsynligt, at de ville engagere sig, hvis de blev spurgt. Blandt højreorienterede ses frivillighed i stigende grad som en løsning på velfærdssamfundets udfordringer. I Storbritannien gik David Cameron til valg på en ide om the big society, hvor frivillige organisationer skulle overtage dele af det offentliges opgaver. I Danmark har CEPOS gjort sig til fortaler for en tilbagevenden til hattedamernes tid, hvor velfærd var overladt til frivillige, især blandt det bedre borgerskabs hjemmegående husmødre. Dermed udfordrer de højreorienterede den grundpille i velfærdssamfundet, som har eksisteret siden den socialdemokratiske socialminister Steinckes socialreformer i 1930 erne: At hjælp til gamle, syge, arbejdsløse og fattige ikke er baseret på medlidenhed og almisser, men på et princip om, at disse grupper har krav på hjælp fra fællesskabet. Der hersker næppe tvivl om, at Socialdemokraterne fortsat støtter det princip. En stærk offentlig sektor med professionelle veluddannede medarbejdere skal også i fremtiden være rygraden i velfærdssamfundet. Samtidig er et godt fællesskab kendetegnet ved, at vi bekymrer os om hinanden, og at vi ikke er ligeglade med hinanden. Fællesskab giver ikke mening, hvis vi ikke i det daglige kærer os om hinanden. Derfor må det heller aldrig blive sådan, at en stærk offentlig sektor bliver en undskyldning for ikke at hjælpe hinanden i hverdagen. Der skal være en balance mellem offentlig hjælp og almindelig frivillig medmenneskelighed og omsorg. Dertil kommer, at der er opgaver som simpelthen løses bedre eller kun kan løses af frivillige. I mødet mellem mennesker opstår og vokser tilliden og fællesskabet på en måde, som ikke på samme måde er muligt i den offentlige sektor. Frivillige yder i dag en stor indsats, ikke kun med at lære vores børn at spille fodbold eller håndbold, men også som besøgsvenner for gamle, som aktive i lektiecafeer og en lang række andre frivillige sociale indsatser. Frivillighed har derfor en rolle at spille i fremtidens velfærdssamfund ikke kun for at løse konkrete opgaver, men for at styrke fællesskabet og skabe et samfund, hvor vi aldrig bliver ligeglade med hinanden, og hvor vi tager ansvar for hinanden. - hvordan sikrer vi, på trods af et omfattende offentligt sikkerhedsnet, at mennesker beholder lysten og viljen til at deltage og hjælpe hinanden? - hvor går grænsen mellem de opgaver, som det offentlige skal løse, og de opgaver, som løses bedst af frivillige? - hvordan fremmer vi et samfund, hvor vi er borgere frem for forbrugere? Har du lyst til at deltage i debatten om fremtidens udfordringer? Så skriv til Se mere på danmark2032.dk Socialdemokraterne, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C. socialdemokraterne.dk

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

vækst og beskæftigelse?

vækst og beskæftigelse? Danmark herfra til år 2032 Vækst og beskæftigelse Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Kendskab til sociale ydelser

Kendskab til sociale ydelser Kendskab til sociale ydelser Danskere er uvidende om socialt sikkerhedsnet ASE har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om deres kendskab til dagpenge og kontanthjælp. Omkring hver tredje er enten

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Fax 33 36 88 80 Email: ftf@ftf.dk www.ftf.dk FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET FTF og velfærdssamfundet

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

HVEM SKAL BETALE LØKKES REGNINGER?

HVEM SKAL BETALE LØKKES REGNINGER? HVEM SKAL BETALE LØKKES REGNINGER? BAGGRUNDSPAPIR OM KONSEKVENSERNE AF NULVÆKST: FÆRRE OFFENTLIGT ANSATTE FÆRRE PENGE TIL VELFÆRD NEDSKÆRINGER I OVERFØRSLER Hvad skal det koste dig, hvis Lars Løkke bliver

Læs mere

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson. F O A s A K A S S E Vil du med i kassen? Vil du med i kassen? Er udgivet af Fag og Arbejde FOAs a-kasse Pjecen henvender sig til ansatte, som arbejder inden for kassens faglige områder, og som kan optages

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 Kriserne raser! Fyresedler. Flere fattige. Familier, der går fra hus og hjem. Sådan mærker vi danskere sammen med resten af Verden den økonomiske krise.

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Pårørende som plejeansvarlige

Pårørende som plejeansvarlige Hvis ansvar? Historiske og etiske perspektiver på pleje og omsorg Kender mere til sundheds- end socialområdet Signild Vallgårda Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Dias 2 Pårørende som plejeansvarlige

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere