MAJ, F FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAJ, 2015 3F FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV"

Transkript

1 MAJ, F FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MAJ, F FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 02 VERSION 03 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET meng KONTROLLERET svtj GODKENDT svtj

4

5 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 5 INDHOLD 1 Forord 7 2 Sammenfatning 8 3 Effekter for den enkelte af indkomstnedgang Eksempel med nyansat cabin attendant Andre eksempler 15 4 Samfundsøkonomiske effekter 19 BILAG Bilag A Forbrugssammensætning 22 Bilag B Multiplikatoreffekt 23 Bilag C Billetpriser og løn 24

6

7 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 7 1 Forord Denne rapport er udarbejdet af COWI på vegne af 3F. Formålet med rapporten er at undersøge betydningen for den enkelte og for samfundet af, at globalisering og lavpris-flyselskaber presser lønnen for ansatte inden for lufttransport. Rapporten bygger på en række analyser, herunder Eksempler med ansatte inden for lufftransport Indkomst Forbrugsmønster efter indkomst Effekt på indkomst og forbrug af lønnedgang ved skift fra konventionel til lavprisselskab Opskalering fra eksempler til samfundsniveau Antal aktuelt og potentielt berørte Multiplikatorvirkninger (ved hjælp af ADAM-multiplikatorer fra Danmarks Statistik) Forfatterne vil gerne sige tak til Flemming Smidt, 3F og Thilde Waast, Flyvebranchens Personale Union (FPU), for værdifuldt input under udarbejdelsen af rapporten. Fejl og misforståelser er forfatternes ansvar.

8 8 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 2 Sammenfatning Pres på vilkår Udgangspunkt i den enkelte Eksempler: Lønnedgang og betydning for forbrug Stor betydning for den enkelte Denne rapport skal ses i sammenhæng med, at der er kommet tiltagende pres på lønningerne inden for transporterhvervet. For eksempel har danske sømænd og langturschauffører længe været i skarp konkurrence med lønmodtagere fra andre lande, og nu er turen så kommet til flypersonalet. For eksempel ansætter Ryanair sit kabinepersonale på aftaler, hvori det fremgår, at ansættelsesforholdet er styret af irsk lovgivning. 1 Aktuelt tyder det på, at lønnen for selskabets kabinepersonale er lavere end lønnen aftalt i relevante danske overenskomster. I denne rapport ser vi på, hvordan den lavere løn påvirker de ansattes privatøkonomi, og hvad det betyder for samfundet, at de ansatte forbruger mindre pga. lønnedgangen. En samlet vurdering af de samfundsøkonomiske effekter ville omfatte en vurdering af effekter for danske flypassagerer, danske ansatte i selskaberne, danske lufthavne og andre underleverandører, den offentlige økonomi i Danmark, og danske aktionærer i selskaberne. Vi kommer ikke med et bud på et samlet svar på spørgsmålet om, hvorvidt det er godt eller dårligt for Danmark, at lønningerne for transportansatte presses ned. Vi forsøger imidlertid at sætte de forringede vilkår for de ansatte i perspektiv, så det forhåbentlig bliver mere klart, hvad de store lønnedgange, der sker, betyder for den enkeltes privatøkonomi, og hvilke ringvirkninger det har. Vi bruger Ryanairs ansættelsesvilkår som eksempel på det pres, arbejdskraften i transporterhvervet er underlagt i øjeblikket. Vi ser på effekten af at skifte fra at arbejde under danske overenskomstforhold til at arbejde under vilkår som hos Ryanair. Det vil sige, vi har set på, hvordan lønnen ændres, hvordan indkomsten efter skat ændres, og hvordan forbrugsbudgettet ser ud for en person ansat under vilkår som hos Ryanair. Vi udarbejder en række eksempler for forskellige typer medarbejdere, der kan blive ramt af lønnedgang, og vi omregner effekterne til samfundsmæssigt niveau under nogle forskellige antagelser om, hvor mange medarbejdere, der bliver berørt. Resultaterne tyder på, at lavtlønnet flypersonale, som f.eks. cabin attendants, vil få forringet deres privatøkonomi ganske voldsomt ved at skifte fra danske overens- 1 Oplysninger om ansættelsesforholdene hos Ryanair er baseret på oplysninger fra FPU.

9 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 9 komstforhold til de forhold, der er gældende hos Ryanair. En nyansat cabin attendant på danske overenskomstforhold har en disponibel indkomst på ca kr. om året. Heraf går ca kr. til forbrug, og ca kr. (41 %) er bundet i faste udgifter som bolig og elektricitet. Ved at skifte til Ryanair-lignende forhold, vil den disponible indkomst falde med ca om året. Det kan ikke ske, uden at den enkelte må lægge sit forbrug ganske kraftigt om. Lille samlet betydning Antallet af flypersonale, der potentielt kan blive berørt, anslås til ca personer. Det omfatter danske piloter, cabin attendants og pursers. Disse personer har forskellige indkomstforhold og vil blive berørt forskelligt. For eksempel rammes en luftkaptajn ikke helt så hårdt, fordi han/hun betaler topskat, og derfor fører lønnedgangen i højere grad til en skattebesparelse end til et fald i forbruget. Vi belyser den situation, hvor alle disse personer taber overenskomstvilkår. Når der tages højde for de forskellige udgangspunkter for forskellige medarbejdergrupper, finder vi med vores antagelser en samlet indkomstnedgang for gruppen på ca. en kvart mia. kr. årligt. Det samlede forbrug vil falde med ca. 140 mio. kr. årligt, hvilket er forbundet med et afledt fald i beskæftigelsen på ca. 100 fuldtidsjob. Hvis det alternativt antages, at lønnedgangen rammer hele 3Fs transportgruppe (ca personer), medfører det et indkomsttab på ca. 5 mia. kr. årligt, en forbrugsnedgang på ca. 3 mia. kr. årligt og et afledt fald i beskæftigelsen på ca fuldtidsjob. Det kan diskuteres, om de samfundsmæssige konsekvenser er store eller små, men konsekvenserne for den enkelte og for de grupper, der rammes af så betydelige lønnedgange, er væsentlige.

10 10 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 3 Effekter for den enkelte af indkomstnedgang I dette kapitel giver vi nogle eksempler på konsekvenserne af lønnedgang for forskellige medarbejdergrupper. Vi har valgt at fokusere på: nyansatte kabinemedarbejdere (cabin attendants) erfarne kabinemedarbejdere (pursers) nyansatte andenpiloter luftkaptajner. Der er mange forskellige ansættelsesforhold i branchen, både inden for medarbejderkategorier og på tværs af dem. Der findes ikke opgørelser af, hvad der er de typiske eller gennemsnitlige ansættelsesforhold, så vores udvælgelse af eksempler har været styret af, hvilke medarbejdergrupper vi kunne finde oplysninger om, og en relevansvurdering. Vores eksempel: Maria 3.1 Eksempel med nyansat cabin attendant Det første eksempel, vi har valgt, er en nyansat cabin attendant. Personen i vores første eksempel, efterfølgende kaldt Maria, er 26 år. Hun er enlig, bor til leje i Taarnby Kommune. Hun er medlem af fagforening og a-kasse, og hun er lige startet med at arbejde som cabin attendant. Med udgangspunkt i oplysninger fra Flyvebranchens Personale Union (FPU) om, hvad overenskomstforholdene er for nyansatte cabin attendants, vurderer vi, at Marias månedsløn er ca kr. om måneden, før skat, hvis hun er overenskomstdækket. Hvis alternativt Maria fik job som nyansat cabin attendant ved Ryanair, vurderer vi på baggrund af oplysninger fra Ryanair, at lønnen vil være ca kr. om måneden. Der pågår en diskussion om, hvor meget kabinepersonalet ved Ryanair tjener. Det afhænger bl.a. af, hvor mange block-hours den enkelte kan levere, og FPU har fremført med udgangspunkt i EU's flyve-hviletidsbestemmelser, at månedslønnen for løst ansatte cabin attendants højst kan være ca kr. om måneden. Om-

11 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 11 vendt fremfører Ryanair, at almindeligt kabinepersonale vil få ca om måneden. 2 Hertil kommer en række andre forhold, som betaling for uddannelse, arbejdstøj, ferie mv. og fleksibiliteten i ansættelsen, der også har betydning for, hvor godt et liv det er muligt at have for medarbejderne. Anvendt lønnedgang Vi har til illustration valgt at antage, at startlønnen med overenskomst er kr. om måneden og uden overenskomst antager vi, at månedslønnen er kr. Vi mener, at det er et underkantsskøn for den lønnedgang, nyansat kabinepersonale vil opleve ved at gå fra overenskomst til ikke at være overenskomstdækket. Figur A-1 Eksempel - lønnedgang Årsløn Startløn med overenskomst: kr/mn kr.? Lønnedgang: kr. Startløn uden overenskomst: kr/mn kr. Disponibel indkomst Forbrugskonsekvens Den årlige lønnedgang for Maria bliver kr. Vi har beregnet, hvor stor en andel af lønnedgangen, der rammer Maria efter skat. Ved hjælp af SKATs skatteberegner har vi beregnet, at Marias disponible indkomst falder med ca kr. om året, fra kr. til kr. 3 Det svarer til et fald på 18 %. Vi har brugt Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse til at vurdere, hvad faldet i disponibel indkomst vil betyde for Marias forbrug. Forbrugsundersøgelsen indeholder forbrugsoplysninger for fem forskellige grupper af disponibel husstandsindkomst: Mindre end ; ; ; og større end Maria befinder sig i gruppen , hvis hun er overenskomstdækket og i gruppen under , hvis hun arbejder under Ryanair-lignende forhold. Ifølge vores beregninger på baggrund af forbrugsundersøgelsen er Marias årlige forbrug på kr., hvis hun er overenskomstdækket, og kr., hvis hun ikke er overenskomstdækket. Figur A-2 illustrer effekten på løn, disponibel indkomst og forbrug for Maria. 2 Oplysningerne stammer fra en artikel på DRs hjemmeside 30. januar med overskriften "Se tallene: Nyansatte Ryanair-stewardesser må leve for kr." 3 Skats skatteberegner findes på

12 TER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Figur A-2 Fald i løn, disponibel indkomst og forbrug kr/mn Årsindkomst: kr Skat mv. Disp. indkomst: kr Opspari ng mv. Forbrug: kr kr kr kr. (-19 %) kr/mn Årsindkomst: kr Skat mv. Disp. indkomst: kr Opspari ng mv. Forbrug: kr

13 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 13 Fast og variabelt forbrug Ændringen i Marias forbrugsbudget betyder, at hun må lægge sit forbrug om. På Figur A-3 på næste side er vist en oversigt over, hvad Maria bruger sine penge på, før lønnedgangen. Før lønnedgangen bruger hun ca kr. (31 % af budgettet) om året på boligbenyttelse, der f.eks. omfatter husleje, og ca kr. (10 % af budgettet) på elektricitet og boligopvarmning. Disse faste boligudgifter udgør i alt 41 % af Marias husholdningsbudget. Hvis vi går ud fra, at hun ikke vil flytte eller kan spare på el og varme, skal hun finde en besparelse på kr. i resten af budgettet. Realistisk set vil besparelsen blive fordelt jævnt over hele budgettet. For at perspektivere forbrugsnedgangen, svarer det til, at hun helt skulle holde op med at bruge penge på fritid, underholdning, rejser, tøj og drikkevarer.

14 14 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Figur A-3 Forbrugssammensætning

15 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 15 Mindre forbrug på rejse Faldet i Marias forbrug betyder også, at hun vil vælge at bruge færre penge på at rejse. Effekten vil imidlertid sandsynligvis være begrænset, fordi personer i Marias indkomstgruppe gennemsnitligt ikke bruger mange penge på rejser. Vi vurderer, at før lønnedgangen ville Maria bruge ca kr. om året på rejser. Efter lønnedgangen vil hun bruge ca kr. om året på rejser altså et fald i forbruget på 200 kr. Her har vi ikke taget højde for, at flybilletter evt. bliver billigere, og at Maria evt. derfor vil vælge at bruge flere penge på at flyve og færre penge på andre ting. Figur A-4 Effekt på forbrug af rejser kr/mn Forbrug: kr Rejser*: kr kr/mn kr. (-19 %) -200 kr. (-14 %) Forbrug: kr Delforbrug Delforbrug Rejser*: kr Note: Rejser omfatter flybilletter og pakkerejser. Eksempler: Purser og piloter Lønnedgang og forbrugskonsekvens Purseren Jesper 3.2 Andre eksempler Nyansatte cabin attendants er ikke det eneste flypersonale, der kan blive påvirket af ændrede ansættelsesforhold i flyvebranchen. Vi har udvalgt tre andre medarbejderkategorier på rutefly, hvor vi har sammenlignet lønforholdene efter danske overenskomster med lønforholdene for ansatte hos Ryanair: Pursere, andenpiloter og luftkaptajner. I Figur A-1 på næste side har vi vist eksempler på, hvordan lønnen vil ændre sig for en purser (i eksemplet kaldt Jesper), en andenpilot (i eksemplet kaldt Peter) og en luftkaptajn (i eksemplet kaldt Jørgen). Alle tre vil opleve lønnedgang på kr. om måneden, hvis de skulle flyttes fra en dansk overenskomst til de lønforhold, Ryanair tilbyder. Oplysningerne i eksemplet stammer fra Danmarks Statistik og Ryanair. 4 I Figur A-2 længere nede er vist, hvor meget Jesper, Peter og Jørgen går ned i disponibel indkomst og forbrug, hvis de skifter fra danske overenskomstforhold til ansættelsesforhold som hos Ryanair. Purseren Jesper går meget ned i løn, og han falder også meget i disponibel indkomst, fordi han selv med overenskomst har en relativt lav indkomst og derfor 4 Mere specifikt oplysninger, som Ryanair har givet og er blevet brugt af Ekstrabladet i artikel af med titlen "Så meget tjener de ansatte hos Ryanair".

16 16 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV kan han ikke lægge en stor del af indkomstnedgangen over på skat. Jesper går kr. ned i løn om året. Efter skat er det kr. Jesper vælger f.eks. at spare mindre op end før, og derfor falder Jespers forbrug med kr. om året og ikke alle de kr. Luftkaptajnen Jørgen og andenpiloten Peter Lav løn og høj forbrugsnedgang Luftkaptajnen Jørgen går kr. ned i løn om året, men har en højere løn i udgangspunktet, så skatten tager en større del af lønnedgangen for ham, og den disponible indkomst falder med Han reducerer sin opsparing med kr., og skal reducere sit forbrug med kr. om året. Andenpiloten Peter går kr. ned i løn om året, kr. ned i disponibel indkomst og reducerer sit forbrug med kr. om året. Alle de fire eksempel-personer, for hvilke vi har beregnet konsekvenser af at skifte fra danske overenskomstforhold til Ryanair-lignende forhold, må reducere deres forbrug betydeligt som følge af lønnedgangen. Jo lavere lønnen er i udgangspunktet, jo større vil forbrugsnedgangen være. For kabinepersonalet vil faldet i disponibel indkomst være så stort, at det vil kræve en større omlægning af forbruget for de enkelt

17 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 17 Figur A-1 Eksempel med purser, nyansat andenpilot og kaptajn Jesper? Løn med overenskomst: kr/mn Løn uden overenskomst: kr/mn Lidt om Jesper: 30 år, purser Enlig Bor i ejerlejlighed i Tårnby Medlem af a-kasse og fagforening Peter? Løn med overenskomst: kr/mn Løn uden overenskomst: kr/mn Lidt om Peter: 25 år, andenpilot Enlig Bor i ejerlejlighed i Tårnby Medlem af a-kasse og fagforening Jørgen? Løn med overenskomst: kr/mn Løn uden overenskomst: kr/mn Lidt om Jørgen: 50 år, kaptajn Enlig Bor i ejerlejlighed i Tårnby Medlem af a-kasse og fagforening

18 18 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Figur A-2 Effekter på løn, disponibel indkomst og forbrug for mere højtlønnet flypersonale Lønnedgang, kr. pr. år Nedgang i disponibel indkomst pr. år, kr. Forbrugsnedgang, kr. Fald i forbrug af rejser, kr. (andel) Fald i variable udgifter Jesper (24%) 41% Jesper må reducere sit forbrug meget kraftigt, eller flytte fra sin bolig Peter (11%) 18% Jørgen (6%) 9% Jørgens forbrug ændres ikke meget af lønnedgangen, bl.a. fordi han er højt beskattet.

19 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 19 4 Samfundsøkonomiske effekter Fra den enkelte til samfundsniveau To regneeksempler I sidste kapitel så vi på, hvad en lønnedgang som følge af bortfald af overenskomst kan betyde for den enkelte ansatte i flyvebranchen. I dette kapitel ser vi på, hvad det kan betyder for resten af samfundet, hvis hele lønmodtagergrupper går ned i løn svarende til effekten af et bortfald af overenskomst. Den effekt, vi fokuserer på, er, at når medarbejderne reducerer deres forbrug, fører det til mindre efterspørgsel, hvilket mindsker beskæftigelsen. Vi gennemfører to regneeksempler. I det første ser vi på effekten på det samlede forbrug af, at kabineansatte og piloter går ned i løn. I det andet ser vi på effekten af, at hele 3Fs transportgruppe med medlemmer går ned i løn. I Tabel 1 nedenfor er antagelserne uddybet. Tabel 1 Forudsætninger for opskalering til samfunds-niveau Den danske luftfartsbranche: I flg. Danmarks Statistik er der ansatte i luftfarts-branchen (Statistikbanken, RAS300, branchenr Luftfart). I beregningerne er antaget, at taber overenskomstvilkår med indkomsttab til følge De berørte er fordelt på: nyansatte kabinepersonale (Maria-eksemplet) erfarent kabinepersonale (Jesper-eksemplet) 500 andenpiloter (Peter-eksemplet) 500 kaptajner (Jørgen-eksemplet) Den danske transportbranche: Der er medlemmer i 3Fs transportgruppe I beregningerne er det antaget, at medlemmerne taber overenskomstvilkår med indkomstnedgang som i Jesper-eksemplet ( kr/mn til kr/mn)

20 20 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Forbrugsnedgang Samlet effekt for luftfartsbranche Beregningerne er foretaget ved, at der først er beregnet en samlet forbrugsnedgang med udgangspunkt i størrelsen af indkomstnedgangen for forskellige personalegrupper. Der er taget udgangspunkt i lønningerne for eksempelpersonerne fra forrige kapitel. Fordelingen af medarbejderne på lønniveauer er baseret på oplysninger fra FPU om antallet af kabinepersonale og piloter blandt deres og FTFs medlemmer, og en antagelse om, at der er en ligelig fordeling af henholdsvis nyansat og erfarent kabinepersonale og andenpiloter og luftkaptajner. Disse antagelser kan selvfølgelig diskuteres og gøres til genstand for følsomhedsanalyser. Baseret på antallet af ansatte og løneffekterne har vi beregnet en effekt på det samlede forbrug, eller et 'forbrugsstød'. Forbrugsstødet har vi ganget med ADAMmultiplikatoren for forbrugsstød for at få ringvirkninger 5 med. Resultatet af, at medarbejdere går ned i løn som beskrevet tidligere, er: at den samlede efterspørgsel (BNP) falder med en kvart mia. kr. det samlede forbrug falder med 113 mio. kr. beskæftigelsen falder med 57 personer arbejdsløsheden stiger med 30 personer. Disse virkninger er illustreret i Figur A-1 neden for. Samlet effekt for 3Fs Transportgruppe Der er også foretaget beregninger af effekten, hvis hele 3Fs transportgruppe blev berørt af en lønnedgang på kr. om måneden, svarende til eksemplet med purseren Jesper. Vi beregner, at sådant et stød vil reducere den samlede efterspørgsel med 5 mia. kr. og det samlede forbrug med 3 mia. kr. om året. Beskæftigelsen vil falde med og arbejdsløsheden vil stige med 800. Dette er inklusive ringvirkninger. Dette eksempel er vist i Figur A-2. 5 Dvs. afledt forbrugseffekt, se bilag A

21 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 21 Figur A-1 Effekter af lønnedgang for lufttransport-branchen mister overenskomstvilkår Lønnedgang: kr./pers./år Samlet indkomsttab: 210 mio. kr./år Forbrug Forbrugstab: 113 mio. kr./år inkl. ringvirkninger* Danmarks BNP: mia. kr. BNPandel Indkomsttab, andel af BNP: 0,01 % Afledt beskæftigelsestab*: 57 job Afledt arbejdsløshedseffekt*: 30 job Note: Multiplikator for ændring i privatforbrug baseret på ADAM-modellen Figur A-2 Effekt, hvis lønnedgangen vedrører hele 3Fs transportgruppe 3Fs Transportgruppe: medl. Lønnedgang: kr./pers./år 5 mia. kr./år i samlet indkomsttab Forbrug 3 mia. kr./år inkl. ringvirkninger Danmarks BNP: mia. kr. BNPandel Indkomsttab, andel af BNP: 0,16 % Afledt beskæftigelsestab*: job Afledt arbejdsløshedseffekt*: 800 Note: Multiplikator for ændring i privatforbrug baseret på ADAM-modellen

22 22 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Bilag A Forbrugssammensætning Figurerne herunder viser fordelingen af forbrug på forskellige kategorier for husstande med indkomster på hhv og kr./år. En tydelig forskel på de to husstandstyper er at andelen af faste boligudgifter falder med stigende indkomst. Husstande med i det laveste indkomstinterval bruger 41 pct. af indkomsten på 'boligbenyttelse' og 'elektricitet, opvarmning', mens andelen kun er 33 pct. for husstande i det højeste interval. Figur A1 Forbrugssammensætning efter husstandsindkomst Kilde: Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse - Statistikbankens datatabel FU5: Husstandenes årlige forbrug efter forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed

23 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 23 Bilag B Multiplikatoreffekt Danmarks Statistiks ADAM-model beskriver sammenhænge i økonomien. Konkret tager vi udgangspunkt i data for, hvordan økonomien reagerer på udefrakommende stød her stigning i privatforbruget. Tabellen viser, hvad effekten af en stigning i privatforbruger på en mia. kr. har for forskellige parametre. Samme effekter med modsat fortegn - ventes ved en forbrugsreduktion, som i tilfældet med lønnedgang. Tabel B1 Parameter Effekt på udvalgte parametre (første år) af en udefrakommende stigning i privatforbruget på mio. kr. Effekt Privatforbrug, mio kr Beskæftigelse, 1000 personer 0,64 Arbejdsløshed, 1000 personer -0,34 Kilde: ADAM (http://www.dst.dk/extranet/adammultiplikatorer/2014okt/muleks14.html)

24 24 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Løn udgør kun en lille del af udgifterne Bilag C Billetpriser og løn Lavprisselskaberne sikrer de lave priser gennem høj effektivitet. Herunder meget høje belægningsgrader. Lønningerne er lave, men udgør en mindre del af det samlede udgiftsbillede, end f.eks. brændstofudgifterne gør. For eksempelvis Ryanair udgør lønudgifterne 9,2 % andel af de samlede udgifter (jf. Ryanair Annual Report 2014, s 92). "Ryanair brugte i underkanten af seks euro pr. passager på personaleomkostninger, hvor EasyJet ligger på 9 euro, Norwegian ligger på 15 euro og Air Berlin bruger 17 euro." 26. maj 2015 Bedre vilkår betyder lille prisstigning I 2014 kostede en Ryanair-billet 348 kr. i gennemsnit, hertil kom en række øvrige indtægter, så den samlede indtægt pr. passager var 462 kr. De samlede udgifter pr. passager var derimod 402 kr. pr. passager, hvoraf lønudgifter udgjorde 37 kr. Hvis man leger med tanken om, at medarbejdernes vilkår kan forbedres ved, at lønudgifterne fordobles, stiger billetprisen til 385 kr. eller med 11 pct. Lønudgiften pr. billet vil således være 74 kr. Dette er vist i figuren herunder. Figur C-1: Kilde: Ryanairs indtægter og omkostninger samt betydning, hvis lønudgiften fordobles Omregnet til kr. fra EURO på baggrund af s 46 og s 92 i Ryanair Annual Report 2014

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT DANMARKS REDERIFORENING ÆNDRET BEREGNING AF BETALINGSBALANCEEFFEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Oprindelig

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Forklar, hvad en indkomst er for noget, og hvor den kan komme fra.

Forklar, hvad en indkomst er for noget, og hvor den kan komme fra. Grøn opgave Salg og service, niveau F Kasper og Christina er lige flyttet sammen, og nu skal de have styr på privatøkonomien for det næste år. Økonomi er imidlertid noget, Kasper og Christina ikke har

Læs mere

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Grundbeløbets ophør. En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald. Kasper Jessen

Grundbeløbets ophør. En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald. Kasper Jessen Grundbeløbets ophør En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald Kasper Jessen Side 1 Dato: 24.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Jessen Kontrolleret af: Kasper Nagel og

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

SOCIAL DUMPING Piloter og cabin crew

SOCIAL DUMPING Piloter og cabin crew SOCIAL DUMPING Piloter og cabin crew Kampen for danske arbejdspladser! vs. Den danske model Af Anders Mark Jensen Hvem er undertegnede? Anders Mark Jensen (tidligere cabin crew) Næstformand, Flyvebranchens

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

FUTURE FOOD INNOVATION

FUTURE FOOD INNOVATION SPETEMBER 2016 REGION MIDTJYLLAND FUTURE FOOD INNOVATION TILLÆG TIL SLUTEVALUERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Notat. Udarbejdet af Thilde Mortensen Waast, formand FPU. Skatteudvalget 2012-13 B 102 Bilag 1 Offentligt. 28. februar 2013

Notat. Udarbejdet af Thilde Mortensen Waast, formand FPU. Skatteudvalget 2012-13 B 102 Bilag 1 Offentligt. 28. februar 2013 Skatteudvalget 2012-13 B 102 Bilag 1 Offentligt Notat 28. februar 2013 Emne: Alternative ansættelser i dansk luftfart 2008-2013 Introduktion Gennem de seneste år har vi, der organiserer ansatte i luftfart

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24.

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24. Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium Agenda Hvad er en dynamisk effekt Effekter på arbejdstid Effekter på beskæftigelse Regneeksempler Konklusion 2 Hvad er en dynamisk

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015 Status på udvalgte nøgletal oktober 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi ser, fra hvad vi ved om 3. kvartal, ud til at fortsætte stille og

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Personaleomsætning september

Personaleomsætning september Personaleomsætning september 2015-2016 Personaleomsætningsstatistikken findes i to udgaver. Den ene er tilgængelig for alle på KRLs hjemmeside, den anden er kun tilgængelig for kommuner og regioner med

Læs mere

Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser

Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser 9. november 2015 Edith Madsen Introduktion Baggrund: udflytning af ca. 3900 statslige arbejdspladser Opnå mere ligelig geografisk fordeling af statslige

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Vejen til den billige flybillet

Vejen til den billige flybillet Vejen til den billige flybillet Mange danskere skal på juletur til London eller New York for at shoppe eller hygge sig. Men det gælder om at se sig godt for, når man vælger flyselskab, for de»billige«selskaber

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere