MAJ, F FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV

Transkript

1 MAJ, F FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MAJ, F FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 02 VERSION 03 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET meng KONTROLLERET svtj GODKENDT svtj

4

5 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 5 INDHOLD 1 Forord 7 2 Sammenfatning 8 3 Effekter for den enkelte af indkomstnedgang Eksempel med nyansat cabin attendant Andre eksempler 15 4 Samfundsøkonomiske effekter 19 BILAG Bilag A Forbrugssammensætning 22 Bilag B Multiplikatoreffekt 23 Bilag C Billetpriser og løn 24

6

7 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 7 1 Forord Denne rapport er udarbejdet af COWI på vegne af 3F. Formålet med rapporten er at undersøge betydningen for den enkelte og for samfundet af, at globalisering og lavpris-flyselskaber presser lønnen for ansatte inden for lufttransport. Rapporten bygger på en række analyser, herunder Eksempler med ansatte inden for lufftransport Indkomst Forbrugsmønster efter indkomst Effekt på indkomst og forbrug af lønnedgang ved skift fra konventionel til lavprisselskab Opskalering fra eksempler til samfundsniveau Antal aktuelt og potentielt berørte Multiplikatorvirkninger (ved hjælp af ADAM-multiplikatorer fra Danmarks Statistik) Forfatterne vil gerne sige tak til Flemming Smidt, 3F og Thilde Waast, Flyvebranchens Personale Union (FPU), for værdifuldt input under udarbejdelsen af rapporten. Fejl og misforståelser er forfatternes ansvar.

8 8 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 2 Sammenfatning Pres på vilkår Udgangspunkt i den enkelte Eksempler: Lønnedgang og betydning for forbrug Stor betydning for den enkelte Denne rapport skal ses i sammenhæng med, at der er kommet tiltagende pres på lønningerne inden for transporterhvervet. For eksempel har danske sømænd og langturschauffører længe været i skarp konkurrence med lønmodtagere fra andre lande, og nu er turen så kommet til flypersonalet. For eksempel ansætter Ryanair sit kabinepersonale på aftaler, hvori det fremgår, at ansættelsesforholdet er styret af irsk lovgivning. 1 Aktuelt tyder det på, at lønnen for selskabets kabinepersonale er lavere end lønnen aftalt i relevante danske overenskomster. I denne rapport ser vi på, hvordan den lavere løn påvirker de ansattes privatøkonomi, og hvad det betyder for samfundet, at de ansatte forbruger mindre pga. lønnedgangen. En samlet vurdering af de samfundsøkonomiske effekter ville omfatte en vurdering af effekter for danske flypassagerer, danske ansatte i selskaberne, danske lufthavne og andre underleverandører, den offentlige økonomi i Danmark, og danske aktionærer i selskaberne. Vi kommer ikke med et bud på et samlet svar på spørgsmålet om, hvorvidt det er godt eller dårligt for Danmark, at lønningerne for transportansatte presses ned. Vi forsøger imidlertid at sætte de forringede vilkår for de ansatte i perspektiv, så det forhåbentlig bliver mere klart, hvad de store lønnedgange, der sker, betyder for den enkeltes privatøkonomi, og hvilke ringvirkninger det har. Vi bruger Ryanairs ansættelsesvilkår som eksempel på det pres, arbejdskraften i transporterhvervet er underlagt i øjeblikket. Vi ser på effekten af at skifte fra at arbejde under danske overenskomstforhold til at arbejde under vilkår som hos Ryanair. Det vil sige, vi har set på, hvordan lønnen ændres, hvordan indkomsten efter skat ændres, og hvordan forbrugsbudgettet ser ud for en person ansat under vilkår som hos Ryanair. Vi udarbejder en række eksempler for forskellige typer medarbejdere, der kan blive ramt af lønnedgang, og vi omregner effekterne til samfundsmæssigt niveau under nogle forskellige antagelser om, hvor mange medarbejdere, der bliver berørt. Resultaterne tyder på, at lavtlønnet flypersonale, som f.eks. cabin attendants, vil få forringet deres privatøkonomi ganske voldsomt ved at skifte fra danske overens- 1 Oplysninger om ansættelsesforholdene hos Ryanair er baseret på oplysninger fra FPU.

9 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 9 komstforhold til de forhold, der er gældende hos Ryanair. En nyansat cabin attendant på danske overenskomstforhold har en disponibel indkomst på ca kr. om året. Heraf går ca kr. til forbrug, og ca kr. (41 %) er bundet i faste udgifter som bolig og elektricitet. Ved at skifte til Ryanair-lignende forhold, vil den disponible indkomst falde med ca om året. Det kan ikke ske, uden at den enkelte må lægge sit forbrug ganske kraftigt om. Lille samlet betydning Antallet af flypersonale, der potentielt kan blive berørt, anslås til ca personer. Det omfatter danske piloter, cabin attendants og pursers. Disse personer har forskellige indkomstforhold og vil blive berørt forskelligt. For eksempel rammes en luftkaptajn ikke helt så hårdt, fordi han/hun betaler topskat, og derfor fører lønnedgangen i højere grad til en skattebesparelse end til et fald i forbruget. Vi belyser den situation, hvor alle disse personer taber overenskomstvilkår. Når der tages højde for de forskellige udgangspunkter for forskellige medarbejdergrupper, finder vi med vores antagelser en samlet indkomstnedgang for gruppen på ca. en kvart mia. kr. årligt. Det samlede forbrug vil falde med ca. 140 mio. kr. årligt, hvilket er forbundet med et afledt fald i beskæftigelsen på ca. 100 fuldtidsjob. Hvis det alternativt antages, at lønnedgangen rammer hele 3Fs transportgruppe (ca personer), medfører det et indkomsttab på ca. 5 mia. kr. årligt, en forbrugsnedgang på ca. 3 mia. kr. årligt og et afledt fald i beskæftigelsen på ca fuldtidsjob. Det kan diskuteres, om de samfundsmæssige konsekvenser er store eller små, men konsekvenserne for den enkelte og for de grupper, der rammes af så betydelige lønnedgange, er væsentlige.

10 10 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 3 Effekter for den enkelte af indkomstnedgang I dette kapitel giver vi nogle eksempler på konsekvenserne af lønnedgang for forskellige medarbejdergrupper. Vi har valgt at fokusere på: nyansatte kabinemedarbejdere (cabin attendants) erfarne kabinemedarbejdere (pursers) nyansatte andenpiloter luftkaptajner. Der er mange forskellige ansættelsesforhold i branchen, både inden for medarbejderkategorier og på tværs af dem. Der findes ikke opgørelser af, hvad der er de typiske eller gennemsnitlige ansættelsesforhold, så vores udvælgelse af eksempler har været styret af, hvilke medarbejdergrupper vi kunne finde oplysninger om, og en relevansvurdering. Vores eksempel: Maria 3.1 Eksempel med nyansat cabin attendant Det første eksempel, vi har valgt, er en nyansat cabin attendant. Personen i vores første eksempel, efterfølgende kaldt Maria, er 26 år. Hun er enlig, bor til leje i Taarnby Kommune. Hun er medlem af fagforening og a-kasse, og hun er lige startet med at arbejde som cabin attendant. Med udgangspunkt i oplysninger fra Flyvebranchens Personale Union (FPU) om, hvad overenskomstforholdene er for nyansatte cabin attendants, vurderer vi, at Marias månedsløn er ca kr. om måneden, før skat, hvis hun er overenskomstdækket. Hvis alternativt Maria fik job som nyansat cabin attendant ved Ryanair, vurderer vi på baggrund af oplysninger fra Ryanair, at lønnen vil være ca kr. om måneden. Der pågår en diskussion om, hvor meget kabinepersonalet ved Ryanair tjener. Det afhænger bl.a. af, hvor mange block-hours den enkelte kan levere, og FPU har fremført med udgangspunkt i EU's flyve-hviletidsbestemmelser, at månedslønnen for løst ansatte cabin attendants højst kan være ca kr. om måneden. Om-

11 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 11 vendt fremfører Ryanair, at almindeligt kabinepersonale vil få ca om måneden. 2 Hertil kommer en række andre forhold, som betaling for uddannelse, arbejdstøj, ferie mv. og fleksibiliteten i ansættelsen, der også har betydning for, hvor godt et liv det er muligt at have for medarbejderne. Anvendt lønnedgang Vi har til illustration valgt at antage, at startlønnen med overenskomst er kr. om måneden og uden overenskomst antager vi, at månedslønnen er kr. Vi mener, at det er et underkantsskøn for den lønnedgang, nyansat kabinepersonale vil opleve ved at gå fra overenskomst til ikke at være overenskomstdækket. Figur A-1 Eksempel - lønnedgang Årsløn Startløn med overenskomst: kr/mn kr.? Lønnedgang: kr. Startløn uden overenskomst: kr/mn kr. Disponibel indkomst Forbrugskonsekvens Den årlige lønnedgang for Maria bliver kr. Vi har beregnet, hvor stor en andel af lønnedgangen, der rammer Maria efter skat. Ved hjælp af SKATs skatteberegner har vi beregnet, at Marias disponible indkomst falder med ca kr. om året, fra kr. til kr. 3 Det svarer til et fald på 18 %. Vi har brugt Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse til at vurdere, hvad faldet i disponibel indkomst vil betyde for Marias forbrug. Forbrugsundersøgelsen indeholder forbrugsoplysninger for fem forskellige grupper af disponibel husstandsindkomst: Mindre end ; ; ; og større end Maria befinder sig i gruppen , hvis hun er overenskomstdækket og i gruppen under , hvis hun arbejder under Ryanair-lignende forhold. Ifølge vores beregninger på baggrund af forbrugsundersøgelsen er Marias årlige forbrug på kr., hvis hun er overenskomstdækket, og kr., hvis hun ikke er overenskomstdækket. Figur A-2 illustrer effekten på løn, disponibel indkomst og forbrug for Maria. 2 Oplysningerne stammer fra en artikel på DRs hjemmeside 30. januar med overskriften "Se tallene: Nyansatte Ryanair-stewardesser må leve for kr." 3 Skats skatteberegner findes på

12 TER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Figur A-2 Fald i løn, disponibel indkomst og forbrug kr/mn Årsindkomst: kr Skat mv. Disp. indkomst: kr Opspari ng mv. Forbrug: kr kr kr kr. (-19 %) kr/mn Årsindkomst: kr Skat mv. Disp. indkomst: kr Opspari ng mv. Forbrug: kr

13 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 13 Fast og variabelt forbrug Ændringen i Marias forbrugsbudget betyder, at hun må lægge sit forbrug om. På Figur A-3 på næste side er vist en oversigt over, hvad Maria bruger sine penge på, før lønnedgangen. Før lønnedgangen bruger hun ca kr. (31 % af budgettet) om året på boligbenyttelse, der f.eks. omfatter husleje, og ca kr. (10 % af budgettet) på elektricitet og boligopvarmning. Disse faste boligudgifter udgør i alt 41 % af Marias husholdningsbudget. Hvis vi går ud fra, at hun ikke vil flytte eller kan spare på el og varme, skal hun finde en besparelse på kr. i resten af budgettet. Realistisk set vil besparelsen blive fordelt jævnt over hele budgettet. For at perspektivere forbrugsnedgangen, svarer det til, at hun helt skulle holde op med at bruge penge på fritid, underholdning, rejser, tøj og drikkevarer.

14 14 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Figur A-3 Forbrugssammensætning

15 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 15 Mindre forbrug på rejse Faldet i Marias forbrug betyder også, at hun vil vælge at bruge færre penge på at rejse. Effekten vil imidlertid sandsynligvis være begrænset, fordi personer i Marias indkomstgruppe gennemsnitligt ikke bruger mange penge på rejser. Vi vurderer, at før lønnedgangen ville Maria bruge ca kr. om året på rejser. Efter lønnedgangen vil hun bruge ca kr. om året på rejser altså et fald i forbruget på 200 kr. Her har vi ikke taget højde for, at flybilletter evt. bliver billigere, og at Maria evt. derfor vil vælge at bruge flere penge på at flyve og færre penge på andre ting. Figur A-4 Effekt på forbrug af rejser kr/mn Forbrug: kr Rejser*: kr kr/mn kr. (-19 %) -200 kr. (-14 %) Forbrug: kr Delforbrug Delforbrug Rejser*: kr Note: Rejser omfatter flybilletter og pakkerejser. Eksempler: Purser og piloter Lønnedgang og forbrugskonsekvens Purseren Jesper 3.2 Andre eksempler Nyansatte cabin attendants er ikke det eneste flypersonale, der kan blive påvirket af ændrede ansættelsesforhold i flyvebranchen. Vi har udvalgt tre andre medarbejderkategorier på rutefly, hvor vi har sammenlignet lønforholdene efter danske overenskomster med lønforholdene for ansatte hos Ryanair: Pursere, andenpiloter og luftkaptajner. I Figur A-1 på næste side har vi vist eksempler på, hvordan lønnen vil ændre sig for en purser (i eksemplet kaldt Jesper), en andenpilot (i eksemplet kaldt Peter) og en luftkaptajn (i eksemplet kaldt Jørgen). Alle tre vil opleve lønnedgang på kr. om måneden, hvis de skulle flyttes fra en dansk overenskomst til de lønforhold, Ryanair tilbyder. Oplysningerne i eksemplet stammer fra Danmarks Statistik og Ryanair. 4 I Figur A-2 længere nede er vist, hvor meget Jesper, Peter og Jørgen går ned i disponibel indkomst og forbrug, hvis de skifter fra danske overenskomstforhold til ansættelsesforhold som hos Ryanair. Purseren Jesper går meget ned i løn, og han falder også meget i disponibel indkomst, fordi han selv med overenskomst har en relativt lav indkomst og derfor 4 Mere specifikt oplysninger, som Ryanair har givet og er blevet brugt af Ekstrabladet i artikel af med titlen "Så meget tjener de ansatte hos Ryanair".

16 16 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV kan han ikke lægge en stor del af indkomstnedgangen over på skat. Jesper går kr. ned i løn om året. Efter skat er det kr. Jesper vælger f.eks. at spare mindre op end før, og derfor falder Jespers forbrug med kr. om året og ikke alle de kr. Luftkaptajnen Jørgen og andenpiloten Peter Lav løn og høj forbrugsnedgang Luftkaptajnen Jørgen går kr. ned i løn om året, men har en højere løn i udgangspunktet, så skatten tager en større del af lønnedgangen for ham, og den disponible indkomst falder med Han reducerer sin opsparing med kr., og skal reducere sit forbrug med kr. om året. Andenpiloten Peter går kr. ned i løn om året, kr. ned i disponibel indkomst og reducerer sit forbrug med kr. om året. Alle de fire eksempel-personer, for hvilke vi har beregnet konsekvenser af at skifte fra danske overenskomstforhold til Ryanair-lignende forhold, må reducere deres forbrug betydeligt som følge af lønnedgangen. Jo lavere lønnen er i udgangspunktet, jo større vil forbrugsnedgangen være. For kabinepersonalet vil faldet i disponibel indkomst være så stort, at det vil kræve en større omlægning af forbruget for de enkelt

17 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 17 Figur A-1 Eksempel med purser, nyansat andenpilot og kaptajn Jesper? Løn med overenskomst: kr/mn Løn uden overenskomst: kr/mn Lidt om Jesper: 30 år, purser Enlig Bor i ejerlejlighed i Tårnby Medlem af a-kasse og fagforening Peter? Løn med overenskomst: kr/mn Løn uden overenskomst: kr/mn Lidt om Peter: 25 år, andenpilot Enlig Bor i ejerlejlighed i Tårnby Medlem af a-kasse og fagforening Jørgen? Løn med overenskomst: kr/mn Løn uden overenskomst: kr/mn Lidt om Jørgen: 50 år, kaptajn Enlig Bor i ejerlejlighed i Tårnby Medlem af a-kasse og fagforening

18 18 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Figur A-2 Effekter på løn, disponibel indkomst og forbrug for mere højtlønnet flypersonale Lønnedgang, kr. pr. år Nedgang i disponibel indkomst pr. år, kr. Forbrugsnedgang, kr. Fald i forbrug af rejser, kr. (andel) Fald i variable udgifter Jesper (24%) 41% Jesper må reducere sit forbrug meget kraftigt, eller flytte fra sin bolig Peter (11%) 18% Jørgen (6%) 9% Jørgens forbrug ændres ikke meget af lønnedgangen, bl.a. fordi han er højt beskattet.

19 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 19 4 Samfundsøkonomiske effekter Fra den enkelte til samfundsniveau To regneeksempler I sidste kapitel så vi på, hvad en lønnedgang som følge af bortfald af overenskomst kan betyde for den enkelte ansatte i flyvebranchen. I dette kapitel ser vi på, hvad det kan betyder for resten af samfundet, hvis hele lønmodtagergrupper går ned i løn svarende til effekten af et bortfald af overenskomst. Den effekt, vi fokuserer på, er, at når medarbejderne reducerer deres forbrug, fører det til mindre efterspørgsel, hvilket mindsker beskæftigelsen. Vi gennemfører to regneeksempler. I det første ser vi på effekten på det samlede forbrug af, at kabineansatte og piloter går ned i løn. I det andet ser vi på effekten af, at hele 3Fs transportgruppe med medlemmer går ned i løn. I Tabel 1 nedenfor er antagelserne uddybet. Tabel 1 Forudsætninger for opskalering til samfunds-niveau Den danske luftfartsbranche: I flg. Danmarks Statistik er der ansatte i luftfarts-branchen (Statistikbanken, RAS300, branchenr Luftfart). I beregningerne er antaget, at taber overenskomstvilkår med indkomsttab til følge De berørte er fordelt på: nyansatte kabinepersonale (Maria-eksemplet) erfarent kabinepersonale (Jesper-eksemplet) 500 andenpiloter (Peter-eksemplet) 500 kaptajner (Jørgen-eksemplet) Den danske transportbranche: Der er medlemmer i 3Fs transportgruppe I beregningerne er det antaget, at medlemmerne taber overenskomstvilkår med indkomstnedgang som i Jesper-eksemplet ( kr/mn til kr/mn)

20 20 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Forbrugsnedgang Samlet effekt for luftfartsbranche Beregningerne er foretaget ved, at der først er beregnet en samlet forbrugsnedgang med udgangspunkt i størrelsen af indkomstnedgangen for forskellige personalegrupper. Der er taget udgangspunkt i lønningerne for eksempelpersonerne fra forrige kapitel. Fordelingen af medarbejderne på lønniveauer er baseret på oplysninger fra FPU om antallet af kabinepersonale og piloter blandt deres og FTFs medlemmer, og en antagelse om, at der er en ligelig fordeling af henholdsvis nyansat og erfarent kabinepersonale og andenpiloter og luftkaptajner. Disse antagelser kan selvfølgelig diskuteres og gøres til genstand for følsomhedsanalyser. Baseret på antallet af ansatte og løneffekterne har vi beregnet en effekt på det samlede forbrug, eller et 'forbrugsstød'. Forbrugsstødet har vi ganget med ADAMmultiplikatoren for forbrugsstød for at få ringvirkninger 5 med. Resultatet af, at medarbejdere går ned i løn som beskrevet tidligere, er: at den samlede efterspørgsel (BNP) falder med en kvart mia. kr. det samlede forbrug falder med 113 mio. kr. beskæftigelsen falder med 57 personer arbejdsløsheden stiger med 30 personer. Disse virkninger er illustreret i Figur A-1 neden for. Samlet effekt for 3Fs Transportgruppe Der er også foretaget beregninger af effekten, hvis hele 3Fs transportgruppe blev berørt af en lønnedgang på kr. om måneden, svarende til eksemplet med purseren Jesper. Vi beregner, at sådant et stød vil reducere den samlede efterspørgsel med 5 mia. kr. og det samlede forbrug med 3 mia. kr. om året. Beskæftigelsen vil falde med og arbejdsløsheden vil stige med 800. Dette er inklusive ringvirkninger. Dette eksempel er vist i Figur A-2. 5 Dvs. afledt forbrugseffekt, se bilag A

21 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 21 Figur A-1 Effekter af lønnedgang for lufttransport-branchen mister overenskomstvilkår Lønnedgang: kr./pers./år Samlet indkomsttab: 210 mio. kr./år Forbrug Forbrugstab: 113 mio. kr./år inkl. ringvirkninger* Danmarks BNP: mia. kr. BNPandel Indkomsttab, andel af BNP: 0,01 % Afledt beskæftigelsestab*: 57 job Afledt arbejdsløshedseffekt*: 30 job Note: Multiplikator for ændring i privatforbrug baseret på ADAM-modellen Figur A-2 Effekt, hvis lønnedgangen vedrører hele 3Fs transportgruppe 3Fs Transportgruppe: medl. Lønnedgang: kr./pers./år 5 mia. kr./år i samlet indkomsttab Forbrug 3 mia. kr./år inkl. ringvirkninger Danmarks BNP: mia. kr. BNPandel Indkomsttab, andel af BNP: 0,16 % Afledt beskæftigelsestab*: job Afledt arbejdsløshedseffekt*: 800 Note: Multiplikator for ændring i privatforbrug baseret på ADAM-modellen

22 22 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Bilag A Forbrugssammensætning Figurerne herunder viser fordelingen af forbrug på forskellige kategorier for husstande med indkomster på hhv og kr./år. En tydelig forskel på de to husstandstyper er at andelen af faste boligudgifter falder med stigende indkomst. Husstande med i det laveste indkomstinterval bruger 41 pct. af indkomsten på 'boligbenyttelse' og 'elektricitet, opvarmning', mens andelen kun er 33 pct. for husstande i det højeste interval. Figur A1 Forbrugssammensætning efter husstandsindkomst Kilde: Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse - Statistikbankens datatabel FU5: Husstandenes årlige forbrug efter forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed

23 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 23 Bilag B Multiplikatoreffekt Danmarks Statistiks ADAM-model beskriver sammenhænge i økonomien. Konkret tager vi udgangspunkt i data for, hvordan økonomien reagerer på udefrakommende stød her stigning i privatforbruget. Tabellen viser, hvad effekten af en stigning i privatforbruger på en mia. kr. har for forskellige parametre. Samme effekter med modsat fortegn - ventes ved en forbrugsreduktion, som i tilfældet med lønnedgang. Tabel B1 Parameter Effekt på udvalgte parametre (første år) af en udefrakommende stigning i privatforbruget på mio. kr. Effekt Privatforbrug, mio kr Beskæftigelse, 1000 personer 0,64 Arbejdsløshed, 1000 personer -0,34 Kilde: ADAM (

24 24 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Løn udgør kun en lille del af udgifterne Bilag C Billetpriser og løn Lavprisselskaberne sikrer de lave priser gennem høj effektivitet. Herunder meget høje belægningsgrader. Lønningerne er lave, men udgør en mindre del af det samlede udgiftsbillede, end f.eks. brændstofudgifterne gør. For eksempelvis Ryanair udgør lønudgifterne 9,2 % andel af de samlede udgifter (jf. Ryanair Annual Report 2014, s 92). "Ryanair brugte i underkanten af seks euro pr. passager på personaleomkostninger, hvor EasyJet ligger på 9 euro, Norwegian ligger på 15 euro og Air Berlin bruger 17 euro." maj 2015 Bedre vilkår betyder lille prisstigning I 2014 kostede en Ryanair-billet 348 kr. i gennemsnit, hertil kom en række øvrige indtægter, så den samlede indtægt pr. passager var 462 kr. De samlede udgifter pr. passager var derimod 402 kr. pr. passager, hvoraf lønudgifter udgjorde 37 kr. Hvis man leger med tanken om, at medarbejdernes vilkår kan forbedres ved, at lønudgifterne fordobles, stiger billetprisen til 385 kr. eller med 11 pct. Lønudgiften pr. billet vil således være 74 kr. Dette er vist i figuren herunder. Figur C-1: Kilde: Ryanairs indtægter og omkostninger samt betydning, hvis lønudgiften fordobles Omregnet til kr. fra EURO på baggrund af s 46 og s 92 i Ryanair Annual Report 2014