MAJ, F FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAJ, 2015 3F FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV"

Transkript

1 MAJ, F FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MAJ, F FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 02 VERSION 03 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET meng KONTROLLERET svtj GODKENDT svtj

4

5 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 5 INDHOLD 1 Forord 7 2 Sammenfatning 8 3 Effekter for den enkelte af indkomstnedgang Eksempel med nyansat cabin attendant Andre eksempler 15 4 Samfundsøkonomiske effekter 19 BILAG Bilag A Forbrugssammensætning 22 Bilag B Multiplikatoreffekt 23 Bilag C Billetpriser og løn 24

6

7 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 7 1 Forord Denne rapport er udarbejdet af COWI på vegne af 3F. Formålet med rapporten er at undersøge betydningen for den enkelte og for samfundet af, at globalisering og lavpris-flyselskaber presser lønnen for ansatte inden for lufttransport. Rapporten bygger på en række analyser, herunder Eksempler med ansatte inden for lufftransport Indkomst Forbrugsmønster efter indkomst Effekt på indkomst og forbrug af lønnedgang ved skift fra konventionel til lavprisselskab Opskalering fra eksempler til samfundsniveau Antal aktuelt og potentielt berørte Multiplikatorvirkninger (ved hjælp af ADAM-multiplikatorer fra Danmarks Statistik) Forfatterne vil gerne sige tak til Flemming Smidt, 3F og Thilde Waast, Flyvebranchens Personale Union (FPU), for værdifuldt input under udarbejdelsen af rapporten. Fejl og misforståelser er forfatternes ansvar.

8 8 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 2 Sammenfatning Pres på vilkår Udgangspunkt i den enkelte Eksempler: Lønnedgang og betydning for forbrug Stor betydning for den enkelte Denne rapport skal ses i sammenhæng med, at der er kommet tiltagende pres på lønningerne inden for transporterhvervet. For eksempel har danske sømænd og langturschauffører længe været i skarp konkurrence med lønmodtagere fra andre lande, og nu er turen så kommet til flypersonalet. For eksempel ansætter Ryanair sit kabinepersonale på aftaler, hvori det fremgår, at ansættelsesforholdet er styret af irsk lovgivning. 1 Aktuelt tyder det på, at lønnen for selskabets kabinepersonale er lavere end lønnen aftalt i relevante danske overenskomster. I denne rapport ser vi på, hvordan den lavere løn påvirker de ansattes privatøkonomi, og hvad det betyder for samfundet, at de ansatte forbruger mindre pga. lønnedgangen. En samlet vurdering af de samfundsøkonomiske effekter ville omfatte en vurdering af effekter for danske flypassagerer, danske ansatte i selskaberne, danske lufthavne og andre underleverandører, den offentlige økonomi i Danmark, og danske aktionærer i selskaberne. Vi kommer ikke med et bud på et samlet svar på spørgsmålet om, hvorvidt det er godt eller dårligt for Danmark, at lønningerne for transportansatte presses ned. Vi forsøger imidlertid at sætte de forringede vilkår for de ansatte i perspektiv, så det forhåbentlig bliver mere klart, hvad de store lønnedgange, der sker, betyder for den enkeltes privatøkonomi, og hvilke ringvirkninger det har. Vi bruger Ryanairs ansættelsesvilkår som eksempel på det pres, arbejdskraften i transporterhvervet er underlagt i øjeblikket. Vi ser på effekten af at skifte fra at arbejde under danske overenskomstforhold til at arbejde under vilkår som hos Ryanair. Det vil sige, vi har set på, hvordan lønnen ændres, hvordan indkomsten efter skat ændres, og hvordan forbrugsbudgettet ser ud for en person ansat under vilkår som hos Ryanair. Vi udarbejder en række eksempler for forskellige typer medarbejdere, der kan blive ramt af lønnedgang, og vi omregner effekterne til samfundsmæssigt niveau under nogle forskellige antagelser om, hvor mange medarbejdere, der bliver berørt. Resultaterne tyder på, at lavtlønnet flypersonale, som f.eks. cabin attendants, vil få forringet deres privatøkonomi ganske voldsomt ved at skifte fra danske overens- 1 Oplysninger om ansættelsesforholdene hos Ryanair er baseret på oplysninger fra FPU.

9 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 9 komstforhold til de forhold, der er gældende hos Ryanair. En nyansat cabin attendant på danske overenskomstforhold har en disponibel indkomst på ca kr. om året. Heraf går ca kr. til forbrug, og ca kr. (41 %) er bundet i faste udgifter som bolig og elektricitet. Ved at skifte til Ryanair-lignende forhold, vil den disponible indkomst falde med ca om året. Det kan ikke ske, uden at den enkelte må lægge sit forbrug ganske kraftigt om. Lille samlet betydning Antallet af flypersonale, der potentielt kan blive berørt, anslås til ca personer. Det omfatter danske piloter, cabin attendants og pursers. Disse personer har forskellige indkomstforhold og vil blive berørt forskelligt. For eksempel rammes en luftkaptajn ikke helt så hårdt, fordi han/hun betaler topskat, og derfor fører lønnedgangen i højere grad til en skattebesparelse end til et fald i forbruget. Vi belyser den situation, hvor alle disse personer taber overenskomstvilkår. Når der tages højde for de forskellige udgangspunkter for forskellige medarbejdergrupper, finder vi med vores antagelser en samlet indkomstnedgang for gruppen på ca. en kvart mia. kr. årligt. Det samlede forbrug vil falde med ca. 140 mio. kr. årligt, hvilket er forbundet med et afledt fald i beskæftigelsen på ca. 100 fuldtidsjob. Hvis det alternativt antages, at lønnedgangen rammer hele 3Fs transportgruppe (ca personer), medfører det et indkomsttab på ca. 5 mia. kr. årligt, en forbrugsnedgang på ca. 3 mia. kr. årligt og et afledt fald i beskæftigelsen på ca fuldtidsjob. Det kan diskuteres, om de samfundsmæssige konsekvenser er store eller små, men konsekvenserne for den enkelte og for de grupper, der rammes af så betydelige lønnedgange, er væsentlige.

10 10 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 3 Effekter for den enkelte af indkomstnedgang I dette kapitel giver vi nogle eksempler på konsekvenserne af lønnedgang for forskellige medarbejdergrupper. Vi har valgt at fokusere på: nyansatte kabinemedarbejdere (cabin attendants) erfarne kabinemedarbejdere (pursers) nyansatte andenpiloter luftkaptajner. Der er mange forskellige ansættelsesforhold i branchen, både inden for medarbejderkategorier og på tværs af dem. Der findes ikke opgørelser af, hvad der er de typiske eller gennemsnitlige ansættelsesforhold, så vores udvælgelse af eksempler har været styret af, hvilke medarbejdergrupper vi kunne finde oplysninger om, og en relevansvurdering. Vores eksempel: Maria 3.1 Eksempel med nyansat cabin attendant Det første eksempel, vi har valgt, er en nyansat cabin attendant. Personen i vores første eksempel, efterfølgende kaldt Maria, er 26 år. Hun er enlig, bor til leje i Taarnby Kommune. Hun er medlem af fagforening og a-kasse, og hun er lige startet med at arbejde som cabin attendant. Med udgangspunkt i oplysninger fra Flyvebranchens Personale Union (FPU) om, hvad overenskomstforholdene er for nyansatte cabin attendants, vurderer vi, at Marias månedsløn er ca kr. om måneden, før skat, hvis hun er overenskomstdækket. Hvis alternativt Maria fik job som nyansat cabin attendant ved Ryanair, vurderer vi på baggrund af oplysninger fra Ryanair, at lønnen vil være ca kr. om måneden. Der pågår en diskussion om, hvor meget kabinepersonalet ved Ryanair tjener. Det afhænger bl.a. af, hvor mange block-hours den enkelte kan levere, og FPU har fremført med udgangspunkt i EU's flyve-hviletidsbestemmelser, at månedslønnen for løst ansatte cabin attendants højst kan være ca kr. om måneden. Om-

11 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 11 vendt fremfører Ryanair, at almindeligt kabinepersonale vil få ca om måneden. 2 Hertil kommer en række andre forhold, som betaling for uddannelse, arbejdstøj, ferie mv. og fleksibiliteten i ansættelsen, der også har betydning for, hvor godt et liv det er muligt at have for medarbejderne. Anvendt lønnedgang Vi har til illustration valgt at antage, at startlønnen med overenskomst er kr. om måneden og uden overenskomst antager vi, at månedslønnen er kr. Vi mener, at det er et underkantsskøn for den lønnedgang, nyansat kabinepersonale vil opleve ved at gå fra overenskomst til ikke at være overenskomstdækket. Figur A-1 Eksempel - lønnedgang Årsløn Startløn med overenskomst: kr/mn kr.? Lønnedgang: kr. Startløn uden overenskomst: kr/mn kr. Disponibel indkomst Forbrugskonsekvens Den årlige lønnedgang for Maria bliver kr. Vi har beregnet, hvor stor en andel af lønnedgangen, der rammer Maria efter skat. Ved hjælp af SKATs skatteberegner har vi beregnet, at Marias disponible indkomst falder med ca kr. om året, fra kr. til kr. 3 Det svarer til et fald på 18 %. Vi har brugt Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse til at vurdere, hvad faldet i disponibel indkomst vil betyde for Marias forbrug. Forbrugsundersøgelsen indeholder forbrugsoplysninger for fem forskellige grupper af disponibel husstandsindkomst: Mindre end ; ; ; og større end Maria befinder sig i gruppen , hvis hun er overenskomstdækket og i gruppen under , hvis hun arbejder under Ryanair-lignende forhold. Ifølge vores beregninger på baggrund af forbrugsundersøgelsen er Marias årlige forbrug på kr., hvis hun er overenskomstdækket, og kr., hvis hun ikke er overenskomstdækket. Figur A-2 illustrer effekten på løn, disponibel indkomst og forbrug for Maria. 2 Oplysningerne stammer fra en artikel på DRs hjemmeside 30. januar med overskriften "Se tallene: Nyansatte Ryanair-stewardesser må leve for kr." 3 Skats skatteberegner findes på

12 TER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Figur A-2 Fald i løn, disponibel indkomst og forbrug kr/mn Årsindkomst: kr Skat mv. Disp. indkomst: kr Opspari ng mv. Forbrug: kr kr kr kr. (-19 %) kr/mn Årsindkomst: kr Skat mv. Disp. indkomst: kr Opspari ng mv. Forbrug: kr

13 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 13 Fast og variabelt forbrug Ændringen i Marias forbrugsbudget betyder, at hun må lægge sit forbrug om. På Figur A-3 på næste side er vist en oversigt over, hvad Maria bruger sine penge på, før lønnedgangen. Før lønnedgangen bruger hun ca kr. (31 % af budgettet) om året på boligbenyttelse, der f.eks. omfatter husleje, og ca kr. (10 % af budgettet) på elektricitet og boligopvarmning. Disse faste boligudgifter udgør i alt 41 % af Marias husholdningsbudget. Hvis vi går ud fra, at hun ikke vil flytte eller kan spare på el og varme, skal hun finde en besparelse på kr. i resten af budgettet. Realistisk set vil besparelsen blive fordelt jævnt over hele budgettet. For at perspektivere forbrugsnedgangen, svarer det til, at hun helt skulle holde op med at bruge penge på fritid, underholdning, rejser, tøj og drikkevarer.

14 14 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Figur A-3 Forbrugssammensætning

15 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 15 Mindre forbrug på rejse Faldet i Marias forbrug betyder også, at hun vil vælge at bruge færre penge på at rejse. Effekten vil imidlertid sandsynligvis være begrænset, fordi personer i Marias indkomstgruppe gennemsnitligt ikke bruger mange penge på rejser. Vi vurderer, at før lønnedgangen ville Maria bruge ca kr. om året på rejser. Efter lønnedgangen vil hun bruge ca kr. om året på rejser altså et fald i forbruget på 200 kr. Her har vi ikke taget højde for, at flybilletter evt. bliver billigere, og at Maria evt. derfor vil vælge at bruge flere penge på at flyve og færre penge på andre ting. Figur A-4 Effekt på forbrug af rejser kr/mn Forbrug: kr Rejser*: kr kr/mn kr. (-19 %) -200 kr. (-14 %) Forbrug: kr Delforbrug Delforbrug Rejser*: kr Note: Rejser omfatter flybilletter og pakkerejser. Eksempler: Purser og piloter Lønnedgang og forbrugskonsekvens Purseren Jesper 3.2 Andre eksempler Nyansatte cabin attendants er ikke det eneste flypersonale, der kan blive påvirket af ændrede ansættelsesforhold i flyvebranchen. Vi har udvalgt tre andre medarbejderkategorier på rutefly, hvor vi har sammenlignet lønforholdene efter danske overenskomster med lønforholdene for ansatte hos Ryanair: Pursere, andenpiloter og luftkaptajner. I Figur A-1 på næste side har vi vist eksempler på, hvordan lønnen vil ændre sig for en purser (i eksemplet kaldt Jesper), en andenpilot (i eksemplet kaldt Peter) og en luftkaptajn (i eksemplet kaldt Jørgen). Alle tre vil opleve lønnedgang på kr. om måneden, hvis de skulle flyttes fra en dansk overenskomst til de lønforhold, Ryanair tilbyder. Oplysningerne i eksemplet stammer fra Danmarks Statistik og Ryanair. 4 I Figur A-2 længere nede er vist, hvor meget Jesper, Peter og Jørgen går ned i disponibel indkomst og forbrug, hvis de skifter fra danske overenskomstforhold til ansættelsesforhold som hos Ryanair. Purseren Jesper går meget ned i løn, og han falder også meget i disponibel indkomst, fordi han selv med overenskomst har en relativt lav indkomst og derfor 4 Mere specifikt oplysninger, som Ryanair har givet og er blevet brugt af Ekstrabladet i artikel af med titlen "Så meget tjener de ansatte hos Ryanair".

16 16 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV kan han ikke lægge en stor del af indkomstnedgangen over på skat. Jesper går kr. ned i løn om året. Efter skat er det kr. Jesper vælger f.eks. at spare mindre op end før, og derfor falder Jespers forbrug med kr. om året og ikke alle de kr. Luftkaptajnen Jørgen og andenpiloten Peter Lav løn og høj forbrugsnedgang Luftkaptajnen Jørgen går kr. ned i løn om året, men har en højere løn i udgangspunktet, så skatten tager en større del af lønnedgangen for ham, og den disponible indkomst falder med Han reducerer sin opsparing med kr., og skal reducere sit forbrug med kr. om året. Andenpiloten Peter går kr. ned i løn om året, kr. ned i disponibel indkomst og reducerer sit forbrug med kr. om året. Alle de fire eksempel-personer, for hvilke vi har beregnet konsekvenser af at skifte fra danske overenskomstforhold til Ryanair-lignende forhold, må reducere deres forbrug betydeligt som følge af lønnedgangen. Jo lavere lønnen er i udgangspunktet, jo større vil forbrugsnedgangen være. For kabinepersonalet vil faldet i disponibel indkomst være så stort, at det vil kræve en større omlægning af forbruget for de enkelt

17 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 17 Figur A-1 Eksempel med purser, nyansat andenpilot og kaptajn Jesper? Løn med overenskomst: kr/mn Løn uden overenskomst: kr/mn Lidt om Jesper: 30 år, purser Enlig Bor i ejerlejlighed i Tårnby Medlem af a-kasse og fagforening Peter? Løn med overenskomst: kr/mn Løn uden overenskomst: kr/mn Lidt om Peter: 25 år, andenpilot Enlig Bor i ejerlejlighed i Tårnby Medlem af a-kasse og fagforening Jørgen? Løn med overenskomst: kr/mn Løn uden overenskomst: kr/mn Lidt om Jørgen: 50 år, kaptajn Enlig Bor i ejerlejlighed i Tårnby Medlem af a-kasse og fagforening

18 18 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Figur A-2 Effekter på løn, disponibel indkomst og forbrug for mere højtlønnet flypersonale Lønnedgang, kr. pr. år Nedgang i disponibel indkomst pr. år, kr. Forbrugsnedgang, kr. Fald i forbrug af rejser, kr. (andel) Fald i variable udgifter Jesper (24%) 41% Jesper må reducere sit forbrug meget kraftigt, eller flytte fra sin bolig Peter (11%) 18% Jørgen (6%) 9% Jørgens forbrug ændres ikke meget af lønnedgangen, bl.a. fordi han er højt beskattet.

19 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 19 4 Samfundsøkonomiske effekter Fra den enkelte til samfundsniveau To regneeksempler I sidste kapitel så vi på, hvad en lønnedgang som følge af bortfald af overenskomst kan betyde for den enkelte ansatte i flyvebranchen. I dette kapitel ser vi på, hvad det kan betyder for resten af samfundet, hvis hele lønmodtagergrupper går ned i løn svarende til effekten af et bortfald af overenskomst. Den effekt, vi fokuserer på, er, at når medarbejderne reducerer deres forbrug, fører det til mindre efterspørgsel, hvilket mindsker beskæftigelsen. Vi gennemfører to regneeksempler. I det første ser vi på effekten på det samlede forbrug af, at kabineansatte og piloter går ned i løn. I det andet ser vi på effekten af, at hele 3Fs transportgruppe med medlemmer går ned i løn. I Tabel 1 nedenfor er antagelserne uddybet. Tabel 1 Forudsætninger for opskalering til samfunds-niveau Den danske luftfartsbranche: I flg. Danmarks Statistik er der ansatte i luftfarts-branchen (Statistikbanken, RAS300, branchenr Luftfart). I beregningerne er antaget, at taber overenskomstvilkår med indkomsttab til følge De berørte er fordelt på: nyansatte kabinepersonale (Maria-eksemplet) erfarent kabinepersonale (Jesper-eksemplet) 500 andenpiloter (Peter-eksemplet) 500 kaptajner (Jørgen-eksemplet) Den danske transportbranche: Der er medlemmer i 3Fs transportgruppe I beregningerne er det antaget, at medlemmerne taber overenskomstvilkår med indkomstnedgang som i Jesper-eksemplet ( kr/mn til kr/mn)

20 20 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Forbrugsnedgang Samlet effekt for luftfartsbranche Beregningerne er foretaget ved, at der først er beregnet en samlet forbrugsnedgang med udgangspunkt i størrelsen af indkomstnedgangen for forskellige personalegrupper. Der er taget udgangspunkt i lønningerne for eksempelpersonerne fra forrige kapitel. Fordelingen af medarbejderne på lønniveauer er baseret på oplysninger fra FPU om antallet af kabinepersonale og piloter blandt deres og FTFs medlemmer, og en antagelse om, at der er en ligelig fordeling af henholdsvis nyansat og erfarent kabinepersonale og andenpiloter og luftkaptajner. Disse antagelser kan selvfølgelig diskuteres og gøres til genstand for følsomhedsanalyser. Baseret på antallet af ansatte og løneffekterne har vi beregnet en effekt på det samlede forbrug, eller et 'forbrugsstød'. Forbrugsstødet har vi ganget med ADAMmultiplikatoren for forbrugsstød for at få ringvirkninger 5 med. Resultatet af, at medarbejdere går ned i løn som beskrevet tidligere, er: at den samlede efterspørgsel (BNP) falder med en kvart mia. kr. det samlede forbrug falder med 113 mio. kr. beskæftigelsen falder med 57 personer arbejdsløsheden stiger med 30 personer. Disse virkninger er illustreret i Figur A-1 neden for. Samlet effekt for 3Fs Transportgruppe Der er også foretaget beregninger af effekten, hvis hele 3Fs transportgruppe blev berørt af en lønnedgang på kr. om måneden, svarende til eksemplet med purseren Jesper. Vi beregner, at sådant et stød vil reducere den samlede efterspørgsel med 5 mia. kr. og det samlede forbrug med 3 mia. kr. om året. Beskæftigelsen vil falde med og arbejdsløsheden vil stige med 800. Dette er inklusive ringvirkninger. Dette eksempel er vist i Figur A-2. 5 Dvs. afledt forbrugseffekt, se bilag A

21 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 21 Figur A-1 Effekter af lønnedgang for lufttransport-branchen mister overenskomstvilkår Lønnedgang: kr./pers./år Samlet indkomsttab: 210 mio. kr./år Forbrug Forbrugstab: 113 mio. kr./år inkl. ringvirkninger* Danmarks BNP: mia. kr. BNPandel Indkomsttab, andel af BNP: 0,01 % Afledt beskæftigelsestab*: 57 job Afledt arbejdsløshedseffekt*: 30 job Note: Multiplikator for ændring i privatforbrug baseret på ADAM-modellen Figur A-2 Effekt, hvis lønnedgangen vedrører hele 3Fs transportgruppe 3Fs Transportgruppe: medl. Lønnedgang: kr./pers./år 5 mia. kr./år i samlet indkomsttab Forbrug 3 mia. kr./år inkl. ringvirkninger Danmarks BNP: mia. kr. BNPandel Indkomsttab, andel af BNP: 0,16 % Afledt beskæftigelsestab*: job Afledt arbejdsløshedseffekt*: 800 Note: Multiplikator for ændring i privatforbrug baseret på ADAM-modellen

22 22 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Bilag A Forbrugssammensætning Figurerne herunder viser fordelingen af forbrug på forskellige kategorier for husstande med indkomster på hhv og kr./år. En tydelig forskel på de to husstandstyper er at andelen af faste boligudgifter falder med stigende indkomst. Husstande med i det laveste indkomstinterval bruger 41 pct. af indkomsten på 'boligbenyttelse' og 'elektricitet, opvarmning', mens andelen kun er 33 pct. for husstande i det højeste interval. Figur A1 Forbrugssammensætning efter husstandsindkomst Kilde: Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse - Statistikbankens datatabel FU5: Husstandenes årlige forbrug efter forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed

23 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV 23 Bilag B Multiplikatoreffekt Danmarks Statistiks ADAM-model beskriver sammenhænge i økonomien. Konkret tager vi udgangspunkt i data for, hvordan økonomien reagerer på udefrakommende stød her stigning i privatforbruget. Tabellen viser, hvad effekten af en stigning i privatforbruger på en mia. kr. har for forskellige parametre. Samme effekter med modsat fortegn - ventes ved en forbrugsreduktion, som i tilfældet med lønnedgang. Tabel B1 Parameter Effekt på udvalgte parametre (første år) af en udefrakommende stigning i privatforbruget på mio. kr. Effekt Privatforbrug, mio kr Beskæftigelse, 1000 personer 0,64 Arbejdsløshed, 1000 personer -0,34 Kilde: ADAM (http://www.dst.dk/extranet/adammultiplikatorer/2014okt/muleks14.html)

24 24 FLYBILLETTER OG INDKOMSTER I GLOBALISEREDE ERHVERV Løn udgør kun en lille del af udgifterne Bilag C Billetpriser og løn Lavprisselskaberne sikrer de lave priser gennem høj effektivitet. Herunder meget høje belægningsgrader. Lønningerne er lave, men udgør en mindre del af det samlede udgiftsbillede, end f.eks. brændstofudgifterne gør. For eksempelvis Ryanair udgør lønudgifterne 9,2 % andel af de samlede udgifter (jf. Ryanair Annual Report 2014, s 92). "Ryanair brugte i underkanten af seks euro pr. passager på personaleomkostninger, hvor EasyJet ligger på 9 euro, Norwegian ligger på 15 euro og Air Berlin bruger 17 euro." 26. maj 2015 Bedre vilkår betyder lille prisstigning I 2014 kostede en Ryanair-billet 348 kr. i gennemsnit, hertil kom en række øvrige indtægter, så den samlede indtægt pr. passager var 462 kr. De samlede udgifter pr. passager var derimod 402 kr. pr. passager, hvoraf lønudgifter udgjorde 37 kr. Hvis man leger med tanken om, at medarbejdernes vilkår kan forbedres ved, at lønudgifterne fordobles, stiger billetprisen til 385 kr. eller med 11 pct. Lønudgiften pr. billet vil således være 74 kr. Dette er vist i figuren herunder. Figur C-1: Kilde: Ryanairs indtægter og omkostninger samt betydning, hvis lønudgiften fordobles Omregnet til kr. fra EURO på baggrund af s 46 og s 92 i Ryanair Annual Report 2014

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Notat. Udarbejdet af Thilde Mortensen Waast, formand FPU. Skatteudvalget 2012-13 B 102 Bilag 1 Offentligt. 28. februar 2013

Notat. Udarbejdet af Thilde Mortensen Waast, formand FPU. Skatteudvalget 2012-13 B 102 Bilag 1 Offentligt. 28. februar 2013 Skatteudvalget 2012-13 B 102 Bilag 1 Offentligt Notat 28. februar 2013 Emne: Alternative ansættelser i dansk luftfart 2008-2013 Introduktion Gennem de seneste år har vi, der organiserer ansatte i luftfart

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

BRANCHE OG FORBRUG 2015

BRANCHE OG FORBRUG 2015 BRANCHE OG FORBRUG 2015 Husstandene bruger i dag væsentligt flere penge på medierelaterede forbrugsposter end tidligere både i kroner og i andel af det samlede forbrug særligt efter 2004. Fra at have udgjort

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning.

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning. Til lovforslag nr. L 132 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke?

Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON I foråret 2008 og dermed i månederne op til Finanskrisen brugte vi danskere årligt samlet

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

SOLCELLEANLÆG PÅ TEKNIKBYGNING, TÅRNBY RENSEANLÆG

SOLCELLEANLÆG PÅ TEKNIKBYGNING, TÅRNBY RENSEANLÆG SOLCELLEANLÆG PÅ TEKNIKBYGNING, TÅRNBY RENSEANLÆG FUNKTIONSUDBUD - HOVEDENTREPRISE TILBUDSLISTE - BILAG 2 SEPTEMBER 2013 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt 2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. juni 2011 J. nr. Internationalt Kontor Effekter af forslag om indførelse af en klimaafgift

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Vejen til den billige flybillet

Vejen til den billige flybillet Vejen til den billige flybillet Mange danskere skal på juletur til London eller New York for at shoppe eller hygge sig. Men det gælder om at se sig godt for, når man vælger flyselskab, for de»billige«selskaber

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Privatøkonomi og krise 23. marts 2009. Public

TNS Gallup - Public Tema: Privatøkonomi og krise 23. marts 2009. Public TNS Gallup - Public Tema: Privatøkonomi og krise 23. marts 2009 Public Metode Feltperiode: 19/3 til 23/3 2009 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere