Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Capital i København SV (Sydhavn)

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Capital i København SV (Sydhavn) Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2013 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Capital i København SV (Sydhavn) 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Capitals udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at Professionshøjskolen University College Capitals udbud af uddannelsen til pædagog i København SV samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet. Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til professionen og dels er udviklingsbaseret i relation til professionen og relevant forskningsviden, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Fx deltager flere undervisere i projekter, der bidrager med relevant forsøgs- og udviklingsviden fra professionen. Udbudsstedets undervisere er generelt velkvalificerede og holder sig ajour med den nyeste viden inden for professionen og relevante forskningsfelter. Udbudsstedet arbejder på løbende at fremme og understøtte, at de studerende tager et ophold i udlandet, og udbudsstedet sikrer gennem systematiske procedurer, at kvaliteten af udlandsophold er tilfredsstillende. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at deres opnåelse af mål for læringsudbytte er tilfredsstillende. Ekspertpanelet har dog identificeret to problemer på uddannelsen, som betyder, at to kriterier er vurderet delvist opfyldt. På udbudsstedet er uddannelsen tilrettelagt, så projektarbejde er en af de dominerende arbejdsformer, men ekspertpanelet vurderer, at de studerende ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet introduceret til arbejdsformen, og derved får de ikke et tilfredsstillende udbytte af deres arbejde i grupper. Derudover vurderer ekspertpanelet, at kvalitetssikringen af praktikken er mangelfuld, da afviklingen af praktik på de enkelte praktiksteder ikke evalueres. Ekspertpanelet vurderer, at dette ikke bør have betydning for den samlede indstilling til positiv akkreditering, da problemerne har et begrænset omfang og en karakter, som gør, at institutionen med relativt få og målrettede tiltag vil kunne rette op på dem. Med hensyn til projektarbejdsformen kan udbudsstedet rette op på problemet ved at give de studerende en grundig introduktion til denne måde at arbejde på, herunder formulere eksplicitte krav og forventninger til projektarbejdet, som løbende følges op af eksempelvis den tildelte vejleder. Desuden er arbejdsformen kun en ud af flere arbejdsformer, som ekspertpanelet ellers vurderer, fungerer tilfredsstillende. Når det gælder den manglende systematiske evaluering af praktikken, vurderer ekspertpane- 4

5 let, at problemet er alvorligt, men det opvejes af, at udbudsstedet følger op på alvorlige problemer med praktikken, når de studerende selv henvender sig til praktikkoordinatoren om problemerne. Den manglende evaluering vil udbudsstedet eksempelvis kunne rette op på ved at udsende elektroniske spørgeskemaer til de studerende, hvor der bl.a. spørges til de studerendes oplevelse af afviklingen på det specifikke praktiksted. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriterierne om: Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7), fordi de studerende ikke i tilstrækkeligt omfang får udbytte af deres projektarbejde Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10), fordi udbudsstedet ikke systematisk evaluerer, hvordan de studerende oplever afviklingen af praktikken på de enkelte praktiksteder. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Capitals eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af pædagoguddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 6

7 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 616 af 01/06/2012. Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Ophelia Achton, cand.scient. i biologi, master i naturfagenes didaktik, master i børne- og ungdomskultur. Lektor og international koordinator ved Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, VIA University College og programmedarbejder i programmet VIA OUT under Videncenter for Didaktik ved VIA University College. Medlem af institutionens internationale råd og kvalitetsudvalg og medlem af fusionsudvalget i forbindelse med sammenlægning af de to pædagoguddannelser i Aarhus. Erfaring med forsøgs- og udviklingsarbejde, bl.a. en undersøgelse af pædagoguddannelsens naturfagsundervisning. Forfatter til en række publikationer om natur, læring og pædagogik. Gitte Orlowitz, cand.mag. i samfundsfag og dansk, Master of Public Administration med en afhandling om evaluering på pædagoguddannelsen. Studieleder ved Pædagoguddannelsen i Aalborg på University College Nordjylland. Tidligere specialkonsulent i Region Nordjylland inden for områderne uddannelse og kompetenceudvikling; har bl.a. udviklet og været projektleder på en række store uddannelsesprojekter under regionens uddannelsespulje og Vækstforum Nordjylland, og tidligere lektor og studiekoordinator ved Pædagoguddannelsen i Hjørring. Erfaring med bl.a. uddannelsesplanlægning, evaluering, studievejledning og udviklingsarbejde. Jane Skallebæk, studerende ved Pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt, specialiseringen mennesker med nedsat funktionsevne, linjefaget værksted, natur og teknik. Medlem af de studerendes råd og aktiv i Pædagogstuderendes Landssammenslutning. Claus Svold, cand.scient.pol. Direktør for Børn & Unge i Vejle Kommune med ansvar for bl.a. dagtilbud og familieområdet. Samarbejder med University College Lillebælt om opbygningen af en traineeuddannelse på Pædagoguddannelsen i Jelling. Udpeget af uddannelsesministeren til ph.d.-råd på skoleområdet. Tidligere børne- og kulturdirektør i Vejle Kommune med ansvar for bl.a. dagtilbud og tidligere medlem af bestyrelsen for Jelling Seminarium. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Martin Sørensen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) 7

8 Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra april 2012, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 8

9 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Pædagoguddannelsen i Sydhavns Plads København SV 10

11 Studiets struktur De centrale fagområder Pædagoguddannelsens fagområder er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen, der deler fagene op i hhv.: Obligatoriske fag: pædagogik; dansk, kultur og kommunikation DKK; individ, institution og samfund IIS. 11

12 Linjefag: sundhed, krop og bevægelse SKB; udtryk, musik og drama UMD; værksted, natur og teknik VNT. Særligt for Pædagoguddannelsen Sydhavn udbyder vi et 4. linjefag MKD medie, kreativitet og digital kultur. Uddannelsen består herudover af to faglige elementer: det tværprofessionelle element og specialiseringen. Endelig udgør praktikuddannelsen en væsentlig del af pædagoguddannelsen, og de tre praktikperioder er centrale omdrejningspunkter og følger uddannelsens fag og progression. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 673 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende (udenlandske: 3) (udenlandske: 5) (udenlandske: 2) (udenlandske: 5) (udenlandske: 3) (udenlandske: 3) Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 34 Antal årsværk 32,2 Pr er der 34 undervisere med fast tilknytning til studieaktiviteter på pædagoguddannelserne (flertalsform, fordi vi også har et betragteligt udbud af meritstuderende). Desuden anvender vi i et vist omfang undervisere fra PAU og timegæstelærere, som vi deler hus med. Langt den største del af underviserne er ansat i faste stillinger som lektorer eller adjunkter. De centrale praktiksteder De studerende kommer typisk i praktik i offentlige institutioner. Kommunerne i hovedstadsregionen har udarbejdet en fordelingsnøgle, efter hvilken de stiller de nødvendige antal praktikpladser til rådighed for institutionens samlede gruppe af pædagogstuderende. Konkret er der tale om praktik i følgende centrale typer af institutioner/pasningsordninger: Dagtilbud herunder vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, SFO er og klubber Børnehaveklasser Skole-, dag- og døgntilbud for børn og unge med funktionsnedsættelser Dagtilbud med basisgrupper og støttetilbud for børn med sociale problemer Skole- og behandlingstilbud for børn og unge med sociale problemer Døgntilbud for børn og unge med sociale problemer Bosteder, arbejdstilbud og dagcentre for voksne med funktionsnedsættelser Bocentre og aktivitetstilbud indenfor socialpsykiatrien Bosteder, ambulatorier, rådgivningscentre og dagcentre for voksne med misbrug og andre sociale problemer Opsøgende projekter for hjemløse Asylcentre Sikrede afdelinger for unge med dom til anbringelse Krisecentre og familieinstitutioner. 12

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 4 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 11 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen til pædagog er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner,

14 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet indhenter viden fra et felt af aftagere, der er dækkende for udbuddet. Aftagerfeltet omfatter pædagogiske tilbud inden for uddannelsens tre specialiseringsområder, fx dagtilbud for børn, døgntilbud for mennesker med funktionsnedsættelser og behandlingstilbud for mennesker med sociale problemer. Udbudsstedet får viden fra aftagerfeltet ved at have kontakt til kommunerne i hovedstadsregionen, gennem undervisernes omfattende kontakt til praktikstederne, via gæsteundervisere og undervisernes kontakt til aftagerfelterne via efteruddannelsesaktiviteter. Desuden har udbudsstedet kontakt til aftagere via UCC s uddannelsesudvalg for pædagoguddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet indhenter viden fra aftagerne, som kan anvendes til at sikre uddannelsens fortsatte relevans, og at ledelsen anvender denne viden. Eksempelvis har udbudsstedet kontakt til kommunerne i hovedstadsregionen via UCC, hvor der er indgået partnerskabsaftaler med kommunerne. På baggrund af partnerskabsaftalerne er der blevet oprettet en fælles udviklingsgruppe, som undersøger fælles problemområder og inspirerer til udviklende tiltag og fælles problemløsninger. Med de ovennævnte kontakter har udbudsstedet forskellige videnkanaler, som ledelsen anvender til at tilrettelægge indhold og strategi for uddannelsen. Ledelsen har eksempelvis anvendt kontakten til aftagerfeltet som baggrund for at etablere et nyt linjefag på uddannelsen kaldet medie, kreativitet og digitalkultur. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet i tilstrækkelig grad indhenter viden fra dimittender for at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. Udbudsstedet gennemførte i foråret 2012 en dimittendundersøgelse. Undersøgelsen havde som mål at indsamle viden fra de studerende, som dimitterede i januar 2011, dvs. de første studerende, som dimitterede efter bekendtgørelsen fra Dimittendundersøgelsen havde dog, ifølge interview med ledelsen under besøget, ikke en tilfredsstillende svarprocent. Derfor blev der gennemført fokusgruppeinterview for at supplere dimittendundersøgelsen. Ekspertpanelet vurderer på den baggrund, at udbudsstedet sikrer sig viden fra et dækkende felt af dimittender. Udbudsstedet afholder løbende udviklingsmøder, hvor undervisere og ledelse drøfter den viden, som kommer fra kontakten til aftagere og dimittender. Denne viden bliver brugt som udgangspunkt for at træffe strategiske beslutninger, som efterfølgende bliver omsat til ændringer og mindre justeringer i undervisningen eller uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at det er positivt, at udbudsstedet arbejder på at højne kvaliteten af den viden, man får fra dimittenderne, så denne viden kan anvendes som udgangspunkt for at sikre udbudsstedets relevans. 14

15 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag K2 B1: UCCs kvalitetssystem for professionsbacheloruddannelser Bilag K2 B2: BA-projekter Sydhavn Bilag K2 B3: Aftagerkoncept for grunduddannelsen Bilag K2 B4: Uddannelsesudvalgets sammensætning Bilag K2 B5: Dagsorden møde Bilag K2 B6: Referat af møde Bilag K2 B7: Ansøgning om MKD Bilag K2 B8: Ansøgning om linjefag og pilotprojekt Bilag K2 B9: Evalueringsrapport MKD final Bilag K2 D1: Opgørelse af dimittendundersøgelse forår 2012 Bilag K2 E1: Indkaldelse uddannelsesdag Bilag K2 E2: Børn og unge artikel Bilag K2 E3: Allonge samarbejdssamtale Bilag K2 E4: Konklusion på 12-12mødet. 15

16 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet løbende tilegner sig ny viden om centrale tendenser inden for den pædagogiske profession, som kan kvalificere det faglige miljø og undervisningen. Dette sker fx gennem undervisernes kontakt til praktikstederne, via gæsteforelæsninger, gennem undervisernes undervisning i efter- og videreuddannelse på pædagogisk diplomuddannelsemoduler og gennem undervisernes deltagelse i et videnudviklingsnetværk. Som eksempel på, at udbudsstedet får viden, kan nævnes, at underviserne på udbudsstedet fungerer som praktikansvarlige, hvilket betyder, at de har løbende kontakt med hele beskæftigelsesområdet for pædagoger. Underviserne besøger de enkelte praktiksteder og afholder samtaler med de studerende om deres muligheder for at nå uddannelsens læringsmål. Gennem denne kontakt får underviserne viden om de centrale tendenser inden for professionen. Denne viden anvender underviserne bl.a. til løbende at justere indholdet i undervisningen. Derudover nævnes undervisernes deltagelse i et videnudviklingsnetværk kaldt VUN (VidensUdviklingsNetværk) nævnes. Gennem dette projekt undersøger de deltagende undervisere bl.a. nye centrale tendensers mulige konsekvenser for synet på og ændringer i uddannelse, didaktik og undervisningsindhold. Udbudsstedet har organiseret underviserne i forskellige selvstyrende teams, der gennemfører, evaluerer og videreudvikler undervisningen. Teamorganiseringen er omdrejningspunktet for den videndeling, som foregår på udbudsstedet, om de centrale tendenser i professionen. Ledelsen deltager efter behov på de forskellige teammøder, og på denne måde understøttes videndelingen både vertikalt og horisontalt i organisationen viden flyttes mellem teams og mellem teams og ledelse. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag K3 B1: Sporteamansvalige Bilag K3 B2: Modulansvarlig underviser Bilag K3 B3: Organisationsdiagram Bilag K3 B4: Faggruppeoversigt Bilag K3 B5: Eksempel på kommissorium lokale udviklingsgrupper Bilag K3 B6: Mødekalender efterår 2011 Bilag K3 B7: Tilfredshedsundersøgelsen - Ennova 16

17 Bilag K3 B8: Invitation til Kick-out dag Bilag K3 B9: Afrapportering: Special- og socialpædagogik Bilag K3 B10: Afrapportering: Socialt udstødte Bilag K3 B11: Evaluering BA-samarbejde med KK Bilag K2 E3: Allonge samarbejdssamtale Bilag K3 B12: Invitation til konference 2011 Bilag K3 B13: Studiekredsinvitation Bilag K3 B14: Bilag fra sprogpakken Bilag K3 B15: Sprogpakken Bilag K3 B16: Lektorkvalificeringsprogrammet Bilag K3 B17: Invitation til modul 5 Bilag K3 B18: Adjunkten i praksisfeltet Bilag K3 B19: Rammeaftale for undervisere Bilag K3 B20: Publikationsliste Bilag K3 C1: Undervisningsplan FF

18 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde, som kvalificerer det faglige miljø og undervisningen. Dette sker bl.a. gennem undervisernes deltagelse i udviklingsprojekter med fokus på udvikling af praksisfeltet. Ekspertpanelet vurderer samtidig, at denne viden er dækkende for de beskæftigelsesområder, som udbudsstedet retter sig mod. Institutionen redegør for, at flere undervisere på udbudsstedet deltager i projekter, der bidrager med forsøgs- og udviklingsviden fra beskæftigelsesområderne. I den forbindelse kan fx nævnes et projekt om inkluderende samarbejdsformer, som handler om forældresamarbejde mellem institution og etniske minoritetsforældre i Ballerup Kommune. Derudover kan nævnes projektet Klynger i udvikling i Københavns Kommune, som bl.a. drejer sig om pædagogisk udvikling i alle klynger i Københavns Kommune. Projektet giver viden om, hvordan klyngeledelse anvendes, og hvilke udviklingsbetingelser og behov institutionsområdet har i Københavns Kommune. Desuden kan projektet Digital kultur nævnes. Projektet har til formål at undersøge, hvordan den digitale kultur kommer til udtryk i udvalgte dagtilbud. Ud over undervisernes deltagelse i projekter får de viden om forsøgs- og udviklingsarbejde ved at læse artikler og bøger. Artikler deles ofte i de forskellige underviserteams, hvilket blev bekræftet af underviserne under besøget. Biblioteket på udbudsstedet har desuden en særlig service, som betyder, at interesserede undervisere får tilsendt relevante artikler via . Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: Bilag K4 A1: Powerpoint til undervisning Bilag K4 A2: Projektbeskrivelse Peter Mikkelsen Bilag K4 A3: Projektbeskrivelse. Halle Marstal Bilag K4 A4: Beskrivelse af Bridging the gap/forbløffende praksisser Bilag K4 A5: Godkendelse af projektet Digital kultur Bilag K4 B1: Evaluering af tværmoduler forår 2012 Bilag K4 B2: AJ studiedage med F11F Bilag K4 B3: AJ observationsskema Bilag K4 B4: MKD-undervisningsplan 1.semester Bilag K4 B5: Eksempel undervisningsplan CD/NBH. 18

19 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at der i tilstrækkelig grad tilgår udbudsstedet ny relevant forskningsviden gennem undervisernes deltagelse i fx forskningsprojekter, konferencer og efteruddannelse. Institutionen redegør for, at undervisere fra udbudsstedet deltager i tre af UCC s fem forskningsprogrammer. Det drejer sig om projekterne Etniske minoritetsunge, Digital kultur og UCC s videnssyn. Projektet om unge fra etniske minoriteter fokuserer fx på at producere viden om muligheder og begrænsninger for disse unges deltagelse i skoler og fritidsklubber. Resultaterne fra projekterne synliggøres gennem konsulentvirksomhed i praksisfeltet, i udviklingen og tilrettelæggelsen af undervisningen og gennem undervisernes deltagelse i konferencer og netværk. Derudover deltager underviserne i et årligt seminar, Genvej til viden, hvor ny viden fra forskningsog udviklingsprojekter præsenteres via oplæg og workshops. Forskningsviden tilgår også underviserne, ved at udbudsstedet løbende anvender gæstelærere, der forsker og har indsigt i det pædagogiske arbejde. Eksempelvis har forskere fra Roskilde Universitet (RUC), Syddansk Universitet og Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet været gæstelærere. Forskningsviden tilgår ligeledes udbudsstedet, ved at undervisere er engageret i efteruddannelse. Fx er to undervisere p.t. i gang med masteruddannelser, en i socialt innovationsarbejde og en anden i sundhedspædagogik. Ud over ovennævnte aktiviteter tilegner underviserne sig løbende forskningsviden ved at læse forskellige forskningsartikler og bøger. Under besøget bekræftede ledelsen og underviserne, at der er afsat tid til at holde sig ajour med den nyeste viden, og en del af den tid, underviserne har til rådighed, anvender de til at holde sig orienteret om forskningsresultater. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag K5 A1: Deltagere i programmer Bilag K5 A2: Beskrivelse af de 5 forskningsprogrammer Bilag K5 A3: Ny faglighed i tværprofessionelt arbejde Bilag K5 A4: Invitation til seminardag 2011 Bilag K5 A5: Workshop-oversigt Genvej til viden Bilag K5 A6: ART introduktion august

20 Bilag K5 A7: Invitation Eva Gulløv. 20

21 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for pædagoguddannelsen, som pr. 1. juni 2012 er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fag og faglige elementer. I udbudsstedets studieplan er der for alle moduler og fag beskrevet læringsmål, opdelt i viden, færdigheder og kompetencer. Ekspertpanelet vurderer, at sammenhængen er tilfredsstillende. Ud over at uddannelsens fag og moduler er beskrevet i viden, færdigheder og kompetencer, er vægtningen beskrevet gennem ECTS-point og følger pædagoguddannelsens bekendtgørelse. Ifølge pædagoguddannelsens bekendtgørelse består de tre obligatoriske fag af pædagogik med et omfang af 43 ECTS-point, dansk, kultur og kommunikation (DKK) med et omfang af 28 ECTS-point og individ, institution og samfund (IIS) med et omfang af 18 ECTS-point. Derudover indeholder uddannelsen linjefag med et omfang af 30 ECTS-point, praktikuddannelse med et omfang af 74 ECTS-point, bachelorprojekt med et omfang af 12 ECTS-point og specialisering med et omfang af 35 ECTSpoint, hvoraf 30 ECTS-point er fra hhv. pædagogik (10 ECTS-point), linjefaget (5 ECTS-point) og praktikuddannelsen (15 ECTS-point). Der indgår også et tværprofessionelt element i uddannelsen med et omfang af 8 ECTS-point, som indgår i ECTS-pointene for uddannelsens fag og faglige elementer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1-10 og følgende bilag: Bilag K6 A1: UCC studieordning Bilag K6 A2: Studieplan Pædagoguddannelsen Sydhavn Bilag K6 A3: Modulbeskrivelser for alle moduler. 21

22 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til læringsmålene, og at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, der understøtter de studerendes realisering af læringsmålene. Ekspertpanelet vurderer dog, at de studerende ikke får tilstrækkeligt udbytte af arbejdsformen projektarbejde, og da denne arbejdsform er en af de dominerende på udbudsstedet, vurderes kriteriet kun delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold i uddannelsens moduler har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte moduler på udbudsstedet og viser i den forbindelse, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende moduler: perspektiver på pædagogisk praksis, pædagogisk praksis i mangfoldighed og fællesskaber, pædagogik 2. videnformer og dokumentation og profession og bruger. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer i forhold til modulernes indhold. Udbudsstedet anvender en række forskellige undervisnings- og arbejdsformer såsom underviseroplæg, gruppediskussioner, individuelt arbejde og gruppearbejde. En af de dominerende arbejdsformer er projektarbejde. Selvom ekspertpanelet vurderer, at denne arbejdsform er hensigtsmæssig, vurderes den ikke i tilstrækkeligt omfang at være introduceret til de studerende, og på den baggrund får de studerende ikke tilstrækkeligt udbytte af arbejdsformen. De studerende gav under besøget udtryk for, at de mangler undervisning i, hvordan man arbejder i grupper, og hvilket udbytte man som studerende kan få af gruppearbejde. Endvidere gav de studerende udtryk for, at der er for meget tid til gruppearbejde, og at de ikke ved, hvad de skal bruge al den tid til. Tiden bliver af flere studerende betragtet som fritid. Ekspertpanelet vurderer på den baggrund, at det er en svaghed, at de studerende ikke har forstået, hvilke krav arbejdsformen stiller til det at være studerende, og hvilke modkrav om eksempelvis vejledning de til gengæld kan stille til udbudsstedet. Uden denne afklaring understøttes de studerendes læring ikke i tilfredsstillende grad af de valgte undervisnings- og arbejdsformer. 22

23 Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for pædagoguddannelsen fremgår det, hvilke fag der skal indgå i uddannelsen, og på hvilke semestre fagene skal udprøves, ligesom krav til sammenhæng mellem forskellige dele af uddannelsen fremgår. Uddannelsen er tilrettelagt, så de tre obligatoriske fag har indbyrdes sammenhæng og sammenhæng med uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Det valgte linjefag har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen, og specialiseringen indgår som en del af faget pædagogik, linjefaget og praktikuddannelsen. Uddannelsen er desuden tilrettelagt med et tværprofessionelt element, som sammensættes med elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, hvor den studerende skal opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i forbindelse med løsning af konkrete opgaver. Uddannelsen er tilrettelagt, så den teoretiske og praktiske uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet. Uddannelsens tre praktikperioder er tilrettelagt med en progression, så der løbende inddrages flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og så den studerende gradvist går fra at deltage og reflektere over institutionens praksis til at være udøvende, igangsættende og reflekterende med hensyn til egen pædagogisk praksis. I den første praktikperiode er der fokus på den konkrete pædagogiske relation, den anden praktikperiode omfatter institutionelle perspektiver, og den tredje praktikperiode skal sætte den pædagogiske opgave i relation til samfundsmæssige forandringsprocesser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag K6 A2: Studieplan Pædagoguddannelsen Sydhavn Bilag K6 A3: Modulbeskrivelser for alle moduler Bilag K6 A2: Studieplan Pædagoguddannelsen Sydhavn s Bilag K7 B1: Modulbeskrivelse Perspektiver på pædagogisk praksis Bilag K7 B2: Undervisningsplan og anvendt litteratur F11-1.semester Bilag K7 B3: Vejledning til tværfagligt tema Bilag K7 B4: Vejledning til projektarbejdet Bilag K7 B5: Eksempel på projekt fra 1.semester Bilag K6 A2: Studieplan Pædagoguddannelsen Sydhavn s Bilag K7 B6: Modul Pædagogisk praksis i mangfoldighed og fællesskaber s. 10 Bilag K7 B7: Undervisningsplaner og anvendt litteratur - Linjefag Bilag K7 B8: Undervisningsplaner og anvendt litteratur Obligatoriske fag Bilag K7 B9: Undervisningsplaner og anvendt litteratur Linjefag Bilag K7 B10: Vejledning til udarbejdelse af disposition til 1. årsprøve Bilag K7 B11: Eksempel på projekt fra studerende Bilag K6 A2: Studieplan Pædagoguddannelsen Sydhavn s. 35 Bilag K6 A3: Modulbeskrivelser for alle moduler s. 35 Bilag K7 B12: Undervisningsplan og anvendt litteratur Bilag K7 B13: Eksempel på synops fra studerende Bilag K6 A2: Studieplan Pædagoguddannelsen Sydhavn s. 40 Bilag K7 B14: Undervisningsplan specialisering Bilag K7 B15: Eksempel på skriftlig aflevering fra studerende: Undersøgelses projekt og Pilotprojekt Bilag K7 B16: 1. praktikperiode observationsøvelse Bilag K7 B17: 1. praktikperiode indhold for første studiedag Bilag K7 B18: 1. praktikperiode oversigt over alle studiedage Bilag K7 B19: 1. praktikperiode plan og indhold for øvrige studiedage Bilag K7 B20: 2.praktikperiode oversigt over alle studiedage 23

24 Bilag K7 B21: 2.praktikperiode - interviewopgave Bilag K7 B22: 2.praktikperiode plan og indhold for studiedage uge 15 Bilag K7 B23: 2.praktikperiode minikulturanalyse; aftale m. institution Bilag K7 B24: 2.praktikperiode referat fra teammøde vedr. studiedage Bilag K7 B25: 2.praktikperiode minikulturanlyse på studiedage Bilag K7 B26: 2.praktikperiode - undervisningsplan Bilag K7 B27: 3.praktikperiode et undersøgelsesforløb Bilag K7 B28: 3.praktikperiode - forskningsmetoder Bilag K7 B29: 3.praktikperiode operationalisering, design og redskaber Bilag K7 B30: 3.praktikperiode plan og indhold forstudiedage uge 11 og 16 Bilag K7 B31: BA-pjecen ved Pædagoguddannelsen Sydhavn Bilag K7 B32: BA-projekt indbydelse til samarbejde med praksis Bilag K7 B33: BA-projekt katalog over emner til samarbejde med praksis Bilag K7 B34: BA-projekt. Teori i praksis praksis i teori. Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Danske Regioner, KL og FTF 2011: Teori i praksis praksis i teori. 10 eksempler på et styrket samspil mellem teori og praksis i professionsuddannelserne s

25 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set lever op til de formelle krav til kvalifikationer og kompetencer, der er for pædagoguddannelsen. Der er i alt ansat 34 undervisere på udbudsstedet. 30 af disse har enten en kandidat- eller en mastergrad. Langt de fleste undervisere har professionskompetencer, fx fordi de har arbejdet inden for professionen. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppens faglige og teoretiske baggrund samlet set dækker de fag og fagområder, der indgår i pædagoguddannelsen, og at fordelingen af undervisere er hensigtsmæssig i forhold til mål for læringsudbytte. Fx er der ansat en cand.mag. i pædagogik, som underviser i faget pædagogik, og en underviser med en kandidatuddannelse i pædagogik og samfundsfag, som underviser i faget pædagogik og i faget individ, institution og samfund. Underviserne har også en række pædagogiske kompetencer, der er opnået gennem bl.a. lektorkvalificeringsforløb og undervisning på pædagogisk grunduddannelse og pædagogisk assistentuddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne gennem deres egen ajourføring og kompetenceudvikling er opdateret med den nyeste viden inden for centrale tendenser i professionen og i forskningen. Institutionen redegør for, at UCC s rammeaftale giver alle undervisere ret til 37 timers individuel kompetenceudvikling årligt. For alle nyansatte adjunkter er der et fireårigt lektorkvalificeringsprogram, som skal følges. Som et led i at sikre, at underviserne er opdateret, prioriterer ledelsen formelle uddannelsesforløb som fx masteruddannelser. I øjeblikket er to undervisere i gang med masteruddannelser for at styrke undervisningen i sundhed, krop og bevægelse. Desuden holder underviserne sig opdateret med viden fra professionen og forskningen, som det er beskrevet under kriterium 3 og 5. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8 og følgende bilag: 25

26 Bilag K8 B1: UCCs kompetencestrategi Bilag K8 B2: MUS-koncept Bilag K8 B3: Aftalepapir MUS Bilag K3 B19: Rammeaftale for undervisere Bilag K8 B4: Husaftale 2011 Bilag K3 B16: Lektorkvalificeringsprogramet Bilag K8 B1: UCCs kompetencestrategi Bilag K8 B5: Kommissorier for 2 lokale udviklingsgrupper. 26

27 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet understøtter, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Uddannelsens praktikdel har et omfang på 74 ECTS-point. Der er tre praktikperioder. Den første praktik ligger på uddannelsens andet semester og udgør 14 ECTS-point. De to andre praktikperioder ligger på hhv. tredje og sjette semester. Anden og tredje praktikperiode udgør hver 30 ECTS-point. Den første praktikperiode er ulønnet, og den anden og den tredje praktikperiode er lønnede. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedet følger de krav, der stilles til praktikken i bekendtgørelsen, og dermed er med til at understøtte, at de studerende realiserer læringsmålene. Bekendtgørelsen stiller bl.a. krav til praktikperiodernes indhold og længde, de studerendes forberedelse, vejledningen af de studerende og samspillet mellem uddannelsens teoretiske dele og praktikken. Bekendtgørelsen indeholder fx en beskrivelse af læringsmål for hver af de tre praktikperioder. Derudover formulerer de studerende selv læringsmål for hver praktikperiode. Bekendtgørelsen beskriver fokus for de tre praktikperioder, hvori der indgår en progression. Den første praktikperiode har fokus på den pædagogiske relation, i den anden praktikperiode udvides fokus til også at omfatte den pædagogiske institution, og i den tredje praktikperiode er der fokus på hele den pædagogiske profession. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet integrerer praktikken i den samlede uddannelse, så de studerendes læring styrkes i samspil mellem teori og praksis. De studerende forbereder sig bl.a. til praktikken ved at udarbejde læringsmål for praktikken. Til det bruger de bl.a. praktikstedsbeskrivelserne, hvor praktikstederne bl.a. skal beskrive deres formål, brugergruppe og arbejdsmetoder. Derudover besøger de studerende praktikstedet med det formål at lære mere om stedet. I perioden op til praktikken har udbuddet tilrettelagt et undervisningsforløb, der særligt retter sig mod den kommende praktikperiode. De studerende udarbejder et praktikdokument, hvor de kan beskrive deres forventninger til praktikken og dokumentere erfaringer fra praktikken. Derudover fungerer de studerendes praktikdokument som et redskab til at koble eksempler fra praktikken med teori, i kraft af at de studerende dokumenterer deres erfaringer fra praktikken i praktikdokumentet. Praktikdokumentet bruges også til at koble praktikken med den teoretiske undervisning, da de studerende med udgangspunkt i praktikdokumentet indkredser, fremlægger og diskuterer fælles temaer og problemstillinger. I hver af de tre praktikperioder er der desuden studiedage, hvor de studerende er på udbudsstedet. I den første praktikperiode er der fem stu- 27

28 diedage, og i den anden og den tredje praktikperiode er der ti studiedage. Studiedagene bruges af de studerende til at ajourføre praktikdokumentet og bidrager derved til de studerendes mulighed for at koble teori og praksis. De studerende vejledes forud for og under praktikken af en praktiklærer på udbudsstedet og en praktikvejleder på praktikstedet. En af praktiklærerens opgaver er at vejlede den studerende i forbindelse med udarbejdelse af læringsmål. I løbet af praktikken vejledes den studerende af praktikvejlederen på praktikstedet. Studerende på en række udbudssteder har udtrykt kritik af, at praktikken er lønnet. Det betyder, at den studerende indgår i normeringen på praktikstedet, hvilket kan risikere at føre til, at de studerende ikke får tilstrækkelig tid og plads til refleksion og læring. Ekspertpanelet anerkender de studerendes oplevelser af denne problematik, men vurderer, at praktikken generelt fungerer som en integreret del af det samlede uddannelsesforløb, og at der ikke er konstateret graverende problemer med at opnå et tilstrækkeligt udbytte af praktikken. Da udfordringen med den lønnede praktik endvidere relaterer sig til pædagoguddannelsen som helhed, har den ikke haft betydning for vurderingen af kriteriet på det enkelte udbudssted. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9 og følgende bilag: Bilag K9 B1: Praktikhåndbogen for Pædagoguddannelsen Sydhavn Bilag K9 B2: Matrix til læringsmål Bilag K9 B3: Eksempel på læringsmål Bilag K9 B4: Eksempel på læringsmål Bilag K9 C1: Eksempel på undervisningsplan for praktikforberedelse Bilag K9 C2: Eksempel på undervisningsplan for praktikforberedelse Bilag K9 C3: Eksempel på studiedagsprogram Bilag K9 C4: Eksempler på studiedagsprogram Bilag K9 E1: Skabelon for praktikstedsbeskrivelse Bilag K9 E2: Eksempel på praktikstedsbeskrivelse Bilag K9 E3: Eksempel på praktikstedsbeskrivelse Bilag K9 E4: Manual for praktikopgave Bilag K9 E5: Manual for praktikopgave Bilag K9 E6: Manual for praktikopgave Bilag K9 E7: Eksempel på praktikopgave Bilag K9 E8: Eksempel på praktikopgave Bilag K9 E9: Eksempel på praktikopgave Bilag K9 E10: Brev om praktikbesøg Bilag K9 E11: Undervisningsplan for praktikbearbejdning Bilag K9 E12: Undervisningsplan for praktikbearbejdning. 28