Marxismen-leninismen sejrer! Nr årg januar januar Støttepris 20 kr. Tema: Valg og velfærdslagtning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marxismen-leninismen sejrer! Nr. 1 15. årg. 2011 7. januar - 21. januar Støttepris 20 kr. Tema: Valg og velfærdslagtning"

Transkript

1 Enver Hoxha rejser kampen mod Hrustjov-revisionismen på konferencen for 81 kommunistiske og arbejderpartier i Moskva, november for 50 år siden Maleri af Guri Madhi Marxismen-leninismen sejrer! Nr årg januar januar Støttepris 20 kr. Tema: Valg og velfærdslagtning Hvad vi kan vente af 2011 s. 2 Store skiftedag og Bertel Haarder s. 3 Bolden givet op til valg s. 4 Hej nyfødte! s. 5 8½ milliard for efterløn s. 6 Ti år med terror s. 7 Kom i gang Støjberg s. 10 Hvid jul og gamle myter s. 11 Vinterbilleder s. 12 Israel: Boykotkampagnen virker s. 14 Rumfart til alle lande s. 16 Dialektik i organisatorisk arbejde s. 18 Elfenbenskysten: Nej til indblanding s. 21 Debat s. 22 Så tog de r på mig s. 23 Tunesien: Kraftige protester s. 24

2 Side 2 Arbejdere i alle lande, forén jer! Hvad vi kan vente af 2011 Vi kan vente, at den økonomiske verdenskrise fortsætter, og nogle steder bliver uddybet, ikke mindst i EU kan blive året hvor den kinesiske økonomi rammer ind i den kapitalistiske mur, men det kan også blive året, hvor det overhaler USA i vareproduktion, og dermed forstøder den gamle supermagt fra en hundrede år gammel førsteplads. Vi kan vente at eurokrisen fortsætter, flere EU-lande og deres befolkninger vil blive sat under unionens brutale nyliberale administration. Portugal og Spanien står for tur. Vi kan også vente, at magtbalancen i den globale kapitalistiske økonomi fortsætter med at skifte fra nord mod syd, fra de gamle kapitalistiske kernelande, mod de nye vækstlande, der får en stadig mere central rolle. Udover Kina og Rusland er det også Indien og et fremadstormende Brasilien - de såkaldte BRIC-lande. Men det er ikke bare dem. En hel stribe lande på forskellige kontinenter har været ret modstandsdygtige over for krisen, der brød ud i 2008, og udviser store vækstrater. Det gælder f.eks. det folkerige Indonesien, Filippinerne, Malaysia og andre østasiatiske lande, det gælder en stribe lande i Afrika og Latinamerika, heriblandt også Argentina vil de ulovlige imperialistiske kolonikrige i Afghanistan og Irak fortsætte. Obamas lovede påbegyndelse af til- I bagetrækningen af kamptropper fra Irak betyder ikke, at der er kommet fred til landet, at besættelsen og krigen er ophørt, Og heller ikke at modstanden er afvæbnet. Den vil blive styrket. I Afghanistan spøger året 2014 som det år, hvor kamptropperne skal være ude indbefattet de danske, som Lars Løkke erklærede i sin nytårstale og sikkerheden overlades til afghanerne selv. Sandheden er, at den imperialistiske koalition med USA i spidsen har tabt krigen i Afghanistan, og nu søger at skjule nederlaget. Vi vil se en fortsættelse af Israels forbryderiske kolonisering af Palæstina, men vi vil også se en forstærket palæstinensisk, arabisk og international modstand. Apartheid-Israel er ved at blive lige så isoleret som en paria i verdens øjne som Apartheidregimet i Sydafrika i sin tid var det. Men det er ikke det hele: Vi kan også vente optrapninger af krigen i Pakistan. Vi kan frygte nye konfrontationer på den koreanske halvø, anstiftet af USA. Muligheden for et angreb KOMMUNISTISK POLITIK på Iran fra Israel/USA kan ikke udelukkes. Heller ikke en ny invasion i Libanon fra Israel. Vi vil kunne se Haiti gå under i ulindrede katastrofer, sygdom og elendighed. Vi vil se nye trusler om intervention og krig i Latinamerika og Afrika. Og vi vil se nye brændpunkter opstå, nye krudttønder eksplodere, på de fleste kontinenter. Og modsætningerne mellem de imperialistiske stormagter og magtgrupperinger vil blive skærpet, mens USA og NATO fortsætter den militære omringning af Rusland og Kina. Kapitalismen kan ikke undslippe sin onde cirkel imperialistiske krige og økonomiske kriser. Og den er ude af stand til at stille noget reelt op imod klimakrisen, der stille og roligt forværres, og undertiden antager dramatiske former. De mange fagre ord og løfter stopper hverken den globale opvarmning, fældningen af regnskovene eller truslerne mod de mest udsatte områder. Danmark bliver der folketingsvalg. Vi håber og arbejder for, I at VKO bliver sat på porten med et brag efter næsten 10 ulideligt dystre år, der har spaltet landet og trynet arbejderklassen og de progressive kræfter. VK fortjener en lang opløsningsperiode uden mulighed for at sunde sig, og Pia Kjærsgård og hendes racistiske parti af nationale skadegørere fortjener at blive sparket helt ud af banen, uden ringeste indflydelse. På trods af rasende dumheder står Helle Thorning Schmidt til at blive statsminister. Ikke i kraft af begejstret opslutning bag S/SFs fair løsning med øget arbejdstid, hævet pensionsalder og mange andre lovede lorteforanstaltninger, men fordi et stort flertal har fået nok af VKO. Forsøget på at sammentømre en samlet borgerlig front bag den endelige fjernelse af efterlønnen og få det gennemført vil højst kunne vinde dem en Pyrrhussejr. APK vil vælte Løkke og Co., men vi vil og kan ikke støtte en S/SF-regering. Den lover ikke det nødvendige skift: Væk fra EU og euro, væk fra krigene, væk fra nyliberalismen og velfærdslagtningen. Vi vil hverken nedskæringsvejen eller arbejd-mere vejen. Det er reelt to alen ud af samme stykke. Vi går arbejderklassens vej: Vi vil ikke betale den kapitalistiske krise. Lad de rige betale! Til samlet kamp mod kapitalen! Redaktionen 4. januar 2011 KOMMUNISTISK POLITIK - Hver 14. dag - Centralorgan for Kommunistisk Politik c/o Oktober Forlag Egilsgade 24, kld København S. Tlf Arbejderpartiet Kommunisterne Skibhusvej Odense C Tlf: Ansvarshavende redaktør: Klaus Riis KP s hjemmeside/ Netavisen: APK s hjemmeside: ISSN: Abonnementspriser Halvår (12-13 nr.) 375 kr. År (25 nr.) 675 kr. Institutioner 1 år 940 kr. Betales til Foreningen Oktober Forlag Giro Deadline næste nr

3 Side 3 Store skiftedag og Bertel Haarder Der er både store og små tegn på, at et regimeskifte i Danmark er undervejs efter næsten ti kulsorte år med VKO. I ni år har vi måttet leve med pressens hvidvaskning af krigsforbrydere og løgnhalse. Forretningen Danmark havde brug for en ekstrem og ultraliberal regering, der var i stand til at erklære et andet land krig uendeligt langt fra vore grænser, og som aldrig havde generet os og gennemføre de sorteste, fremmedfjendske og flygtningehadske love, der har kantet alle menneskerettigheder, en kurs, som er fortsat med antiterrorlove og lømmelpakker, der alle krænker retsbevidstheden. Arbejdsmarkedet er blevet til en jungle af misbrug, udnyttelse og grov udbytning af arbejdere fra alle dele af kontinenterne. Det statslige jobcenter Job-net bragte for en måneds tid siden helt legalt en annonce til lønmodtagere i Danmark: Murersvend søges. Løn: 85 kr. i timen, og du skal kunne tale polsk. Til alt dette og mere til havde Mærsk og andre i butikken brug for VK & O! Det respekterede pressen! Det kræver en god portion loyalitet og patriotisme, når landet er i krig. I sådanne tider rykker man sammen. Hvis ikke så får man heller ikke adgang til statsministerens ugentlige pressemøder. Man kan kun gisne om, hvor mange fraklip, tv- og radiomedierne har benyttet i forbindelse med ministres kvajerter eller protester, men omvendt har det gennem årene været totalt åbenlyst, hvordan de gang på gang på gang lod en minister slippe af krogen med et: Tak, fordi du ville komme. Så kom krisen, arbejdsløsheden steg, krigene gik stadig dårligere og dårligere. Ministrene dummede sig på skift og stribe, og galluptallene rasler ned for blå blok. Løkke Rasmussens ministerrokade gav for lidt fornyelse og slet ingen anden politik, men Borgen har brug for udluftning, og minsandten om ikke Helle Thorning- Schmidt og Villy Søvndal stod klar i kulissen. De havde ganske vist ikke udmærket sig med nogen som helst appel anden end en højere arbejdstid, hvilket i bedste fald må karakteriseres som et skud i foden. Kommentar Luften på Borgen er imidlertid så forpestet, så selv Mærsk ikke længere kan trænge igennem med sine krav. Det er blevet tid til store skiftedag! Det kan også aflæses i, at ministrene ikke længere er pakket ind i vat og bomuld. Dansk erhvervsliv har brug for en handledygtig regering, og hertil kan VK ikke benyttes. Den er gået kælderkold med metaltræthed i alle programmer. Efter ni års total underdanighed var det som et frisk sus fra Nuuks klare, frostblå himmel, da Bertel Haarder pludselig gav den gas for åben skærm: - Jeg er sur!! Nu er jeg sur, for helvede!! Han havde i ni år som alle andre ministre været vant til, at alle spørgsmål forinden var blevet clearet med ministerens spindoktor, som efterfølgende forberedte ministeren. - Helt efter bogen, som journalisten pænt forsøgte at forklare ministeren for sundhed. Han havde imidlertid som minister fra Blå Blok sneget sig ind i det røde felt. Indslaget fortjente og fik tildelt en ringetone (den blev imidlertid efter få timer inddraget igen). Næste dag undskyldte ministeren. Berlingske Tidende gav episoden plads i lederartiklen: Man må sandelig håbe, at børn og alle andre uskyldige sjæle havde fingrene proppet dybt i ørerne, da Bertel Haarder forleden på tv gav en opvisning i sit repertoire udi sproglige forbandelser. Ministermunden trænger virkelig til en omgang vask med lud og sæbe efter den omgang, som ramte en DR-journalist og seerne midt i den bedste sendetid. Afsnittet tjente imidlertid kun til at imødekomme kritikken. Det centrale budskab i lederen var, at Bertel Haarder ikke var blevet behandlet fair, og at klippet derfor ikke burde have været vist! Masser af medier hylede med som ulvene i et kobbel. Som almindelig dansker med interesse for vort samfunds udvikling befandt man sig pludselig i en omvendt Mohammed-situation: Hvor er ytringsfriheden henne? spurgte man sig selv. Her går grænsen altså: Mohammed med bombe i turbanen er helt i overensstemmelse med virkeligheden og skal bringes, selvom den generer milliarder af mennesker planeten over. Omvendt skal Bertel Haarder skånes, da det ikke er fair presseetik. Klart. Imens steger regeringen videre i sit eget fedt, og Rød Blok lugter fimsede taburetter på Borgen, som de med sikkerhed erobrer, blot de undgår de største vådeskud. FJ

4 Side 4 TEMA: Valg og velfærdsslagtning Desperate VKO Bolden givet op til folketingsvalg Den hårdt trængte VKOstatsminister satte det hele på et brædt, da han satte afskaffelse af efterlønnen på dagsordenen og til et centralt valgkamptema Det har været rigtig svært for Lars Løkke Rasmussen at komme til at sætte den politiske dagsorden. Alle hans tidligere forsøg har fået et komisk og kaotisk endeligt, eller er druknet i ministerfnidr. Det store ghetto-udspil kom til at ligne en fuser. Pointsystemet ved familiesammenføringer fik en meget stor del af danskene til at sige: Nu er det nok! Og helt galt gik det med skolereformen og ideen om 33+ i klasserne. Den måtte trækkes tilbage, fordi danskerne ikke havde fattet, at det ikke var det, regeringen mente! Så blev det afskaffelse af efterlønnen som et grotesk valgtema: Et tilbud til alle om at knokle til de segner, til at øge arbejdsmængden på en livstid til den største i Europa og sikre, at den danske befolkning, hvor både mænd og kvinder er massivt på arbejdsmarkedet, forbliver blandt de hårdest arbejdende i verden. Lars Løkke påstår, at det er nødvendigt med ekstra arbejdskraft, og at afskaffelsen af efterlønnen vil sikre det. Men han er ude af stand til at vise, hvor der er brug for arbejdskraften. Der er ikke udsigt til store ansættelsesrunder i den private sektor, og den offentlige er ikke færdige med massive fyringsrunder, der hare kostet tusinder af sygeplejersker, skolelærer, pædagoger og plejepersonaler jobbet. Blod på tanden Hvad afskaffelsen af efterlønnen vil sikre udover stærkt forringet livskvalitet for rigtig mange er et større udbud af billig arbejdskraft, der kan presse lønningerne generelt og tvinge reallønnen nedad. Det er også hensigten. Det vil også betyde, at den generelle pensionsalder tager et nyt hop opad oveni den allerede vedtagne forhøjelse med velfærdsreformen fra Selvom 40 år på arbejdsmarkedet er mere end nok til fysisk nedslidning i de fysisk belastende fag fra arbejdere til sosu er eller til mental eller stress-nedslidning for lærere, pædagoger osv, vil man prøve at få den samlede tid på arbejdsmarkedet op på over 50 år! Angiveligt vil det spare staten for milliardudgifter fra 14 til 34 milliarder er nævnt. Men det er beregninger, der hviler på de gunstigst mulige forudsætninger. Realistiske beregninger siger, at der ikke er store besparelser at hente og nogle seriøse økonomer mener tilmed, at det vil koste det offentlige penge i størrelsesordenen 8½ milliard. Gennemførelsen af denne reform dvs af denne velfærdsslagtning vil kun betyde, at VKO-regeringen får mere blod på tanden. Den vil blive fulgt op af nye drastiske slagtninger i det offentlige. Løkkes store løgn Alle husker Anders Foghs store løgn om irakiske masseødelæggelsesvåben, der skulle begrunde dansk deltagelse i den ulovlige Irak-krig. I Lars Løkkes krig mod efterlønnen som en rettighed, arbejderne har vundet i kamp, benyttede han sig af løgn i samme skala: Fakta er, at efterlønnerne er stort set ligesom alle os andre. De er både sygeplejersker, håndværkere, gymnasielærere og jord- og betonarbejdere. Og langt de fleste på efterløn er hverken mere eller mindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet. Efterlønnere udnytter ifølge Løkke systemet: Det er ikke solidaritet med de svage at betale de raske for at holde fri. Men Løkkes fakta er løgn, overklassefup. Løkkes solidaritet ligger også her hos arbejdsgiverne og de rige. De iskolde fakta er: personer er på efterløn. 83 pct. af efterlønnerne er faglærte og ufaglærte. 58 pct. er kvinder, mens 42 pct. er mænd Det er først og fremmest almindelige arbejdende folk, der er nedslidte fysisk, udbrændte eller bare slidte efter et langt arbejdsliv på 40 år eller mere. Akademikere bruger ordningen langt mindre, simpelthen fordi de har været kortere tid på arbejdsmarkedet, er mindre slidte, har bedre jobs og højere løn. Tal fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd viser, at folk, der går på efterløn som 60-årige, i gennemsnit lever i kortere tid end folk, der fortsætter på arbejdsmarkedet. For mandlige efterlønnere drejer det sig om 2,2 år, mens kvinder på efterløn i gennemsnit lever 1,3 år kortere. Det er et udtryk for, at efterlønsordningen giver mulighed for at nedslidte kan få nogle rimeligt gode år efter arbejdslivet. Den såkaldte velfærdsreform fra 2006 og den planlagte efterlønsslagtning vil sætte en effektiv stopper for det. Helle Thorning-Schmidt har temmelig let spil over for Løkke og hans løgne. Han falder højst sandsynligt i sin egen efterlønsgrav. Hun påpeger med rette, at Løkke løber fra sine løfter og har opsagt velfærdsreformen fra Men i stedet for at benytte lejligheden til selv at opsige den elendige reform fra 2006, der er et endnu mere drastisk angreb på pension og efterløn end Løkkes nye plan, forsvarer hun og dele af fagbevægelsen den. For S/SF og støttepartiet De Radikale der er rabiate tilhængere af efterlønsslagtningen har ikke nogen plan, der går i en anden retning end VKO og vil lade de rige betale for krisen og genopretningen. Deres Fair løsning er ikke spor fair over for det store flertal og Helle Højere Pensionsalder! Mere arbejde Thorning og Villy Med på den værste Søvndal giver ikke nogen ny retning for en nedkørt nation.

5 TEMA: Valg og velfærdsslagtning Side 5 Hej nyfødte: Velkommen til verden! Afskaffes efterlønnen i dag vil en nyfødt fremover kunne gå på folkepension som 73½-årig, en 20-årig faglært vil tidligst kunne få folkepension som 71½-årig Der er skabt kolossal usikkerhed om pensionsalderen med indgrebene mod efterløn og pension den seneste med det såkaldte velfærdsforlig fra 2006 der har hævet folkepensionsalderen til tidligst 67 år (fra ) og efterlønsalderen til 62 år (fra ). Men der er en yderligere hage i dette skændige forlig, som Helle Thorning Schmidt kalder genialt. Der er indbygget en indekseringsklausul, en ordning baseret på en forventning om øget levealder. Al længere levetid betyder automatisk flere år på arbejdsmarkedet. Den forventede periode med efterløn og folkepension er omkring19½ år på sigt. Ifølge de prognoser, som regeringen baserer sine fremskrivninger på, vil Lars Løkkes plan om at afskaffe efterlønnen helt for dem under 45 betyde, at en 20-årig nyuddannet faglært arbejder tidligst kunne gå på pension, når han eller hun er 71 ½, efter mere end 51 år på arbejdsmarkedet (udover læretiden). Det er 11 år senere end i dag, hvor tiden på VKO efter førtidspensioner og fleksjobbere Det kan let overses, at efterlønnen ikke er det eneste element, VKO er ude på at forringe yderligere i det pensionssystem, som var med til at give Danmark betegnelsen velfærdsstat. I begyndelsen af december fremlagde regeringen sit forslag til forringelse af førtidspensionen og af fleksjobordningen. Begge forringelser vil betyde et markant tab af sikkerhed og livskvalitet for mange psykisk og fysisk udsatte. Hvor efterlønnen er en rettighed, kan man først få førtidspension eller komme i en fleksjobordning efter omfattende, undertiden mangeårige, og ofte ydmygende, helbredstests. Førtidspensionen er nu en permanent ordning for folk, der lægeligt og på andre måder bedømmes Du skal knokle til du segner! arbejdsmarkedet for en faglært er ca 40 år. En nyfødt af i dag vil med velfærdsreformen fra 2006 tidligst kunne gå på pension som 68 ½-årig. Afskaffes også efterlønnen helt, vil den nyfødte fremover kunne gå på folkepension, når han eller hun er blevet 73 ½ år! Når regeringen fremlægger sit efterlønsforslag, er det disse tal, den går ud fra. Den vil gennemføre den ringeste tilbagetrækningsordning fra arbejdsmarkedet i Europa! Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som i en ny analyse fremlægger disse rystende tal, som befolkningen er blevet holdt i lykkelig uvidenhed om. Stop pensionstyveriet genopret en fair tilbagetrækning Falder Løkkes efterlønsplan og står VKO s, socialdemokraternes og de radikales velfærdsreform fra 2006 ved magt uden ændringer vil en faglært 20- årig tidligst kunne gå på pension som 66 ½-årig og en nyfødt altså to år senere, som 68½-årig. Velfærdreformen i sig selv er en brutal slagtning af pensionsrettighederne. Den skal ikke forsvares, som Thorning Schmidt og dele af fagbevægelsen gør det. Løkkes efterlønsafskaffelse skal stoppes, men velfærdsreformen skal også afskaffes til fordel for smidige og at have varigt nedsat arbejdsevne. Det tilsyneladende humane argument er at folk ikke i en relativt ung alder skal være parkeret på livsvarige ydelser. Men for et meget begrænset antal, især psykisk syge, som delvist kan genvinde nogen arbejdsevne, er det selvfølgelig allerede i dag muligt at arbejde. Der er i dag omkring på førtidspension. Fleksjobordningen skal ifølge regeringen gøres midlertidig, og ordningen skal ændres så den ikke som i dag giver fuld løn. Fleksjobbere skal kun have løn for den tid, de arbejder. Staten vil også reducere refusionen for fleksjob til kommunerne væsentligt. Der er nu forligsforhandlinger i gang gode tilbagetrækningsordninger fra 60 år og frem. Danmark har allerede nu en af de højeste erhvervsfrekvenser blandt de europæiske lande for de 60-64, før velfærdsreform og efterlønsafskaffelse er trådt i kraft. I Finland og Sverige er der også blevet pillet ved pensionsordningerne, og der er der en lidt højere erhvervsfrekvens, men til gengæld flere årige som er arbejdsløse eller sygemeldte. EU har i sin nyliberale krisepolitik gjort pensionsordningerne til et særligt angrebsmål, og det har udløst store massekampe, hvor unge og ældre som i Frankrig er gået på gaderne sammen for at forsvare optjente rettigheder til et anstændigt liv efter arbejdet. I Danmark har socialdemokraternes og fagtoppens deltagelse i slagtningen lagt en dæmper på protesterne. Massive mediekampagner har bildt befolkningen ind, at efterlønsordningen er en særlig forkælelsesordning, som ældre kan nasse på lidt a la de unges cafépenge, som den nødvendige SU kaldes. Pensions- og efterlønsangrebene ikke mindst et angreb på mellemgeneration og den unge generation. Det er deres rettigheder og fremtid, som vil blive ramt meget hårdt. Der er al mulig grund til at gå til modstand. om en reform af disse ordninger. Både S, SF og De radikale deltager. De Radikale er ivrige efter at disse forhandlinger kædes sammen med efterlønsforhandlinger. S og SF bør imidlertid på stedet melde sig ud af forhandlingerne om disse forringelser, og selvfølgelig afvise forhandlinger om Løkkes efterlønsreform. Fagbevægelsen afviser generelt efterlønsreformen, men har stort set ikke protesteret mod førtidspensions- og fleksjobplanerne. Men fagbevægelsen bør mobilisere til massekamp mod alle forringelser af pensionsordningerne og deres genetablering til et niveau før velfærdsreformen.

6 Side 6 TEMA: Valg og velfærdsslagtning Afskaffelse af efterlønnen vil koste 8,5 mia. årligt Det er en myte, at der kan spares milliarder på at skrotte efterlønnen tværtimod vil det koste 8,5 milliarder kr. Af Henrik Herløv Lund Statsminister Lars Løkke Rasmussen har bebudet, at efterlønnen skal afskaffes. De nærmer detaljer heri foreligger ikke. Det hævdes fra arbejdsgivere, borgerlige partier og den borgerlige presse, at der kan spares penge mange penge på at afskaffe efterlønnen: 18 mia. kr., 24 mia. kr., ja, helt op til 37 mia. kr. er nævnt. Penge, som kan det hævdes kunne bruges bedre til anden velfærd. Det er imidlertid en myte. Realiteterne er, at det i den nuværende beskæftigelsessituation og med høj og vedvarende arbejdsløshed frem til i en årrække ikke vil give nogen besparelse, men tværtimod koste penge, mange penge, at afskaffe efterlønnen mindst 8,5 mia. kr. årligt. Dette hænger sammen med, at der p.t. består en bruttoledighed på , eller der mangler job til at beskæftige arbejdsstyrken. Og dér er ikke afskaffelse af efterlønnen noget, der umiddelbart øger efterspørgslen efter arbejdskraft og antallet af job; afskaffelse af efterlønnen øger alene arbejdsudbuddet. Men øges arbejdsstyrken med efterlønnere ved uændret jobmængde, vil ledigheden stige med Ved afskaffelse af efterlønnen vil det offentlige selvsagt kunne spare udbetalingen af efterløn, godt 22 mia. kr., men mister dog også en indtægt på 5 mia. kr. årligt fra indbetaling af efterlønsbidrag. Men kan efterlønnerne ikke finde beskæftigelse og dermed en løn at leve af, skal de have et eksistensgrundlag på anden vis. Som arbejdssøgende vil efterlønnerne altovervejende være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Men dagpengesatsen er med kr. om året for fuldtidsforsikrede højere end den gennemsnitlige årlige efterløn på kr. Antages det, at af efterlønnerne henvises til arbejdsløshedsdagpenge, vil det offentlige i den nuværende beskæftigelsessituation påføres en udgift på omkring 21,5 mia. kr. Hertil kommer udgifter til aktivering på omkring 1,5 mia. kr. I alt 23 mia. kr. Andre af efterlønnerne vil være berettiget til førtidspension på grund af helbredsproblemer. Antages denne gruppe at være 20 pct., omkring efterlønnere, vil det offentlige ved efterlønnens afskaffelse også påføres udgifter hertil, som vil udgøre omkring 5 mia. Et lille plaster på såret for det offentlige vil dog være merindtægter fra større skatteindtægter, fordi såvel arbejdsløshedsdagpenge og førtidspension er højere end efterløn. Det offentlige vil tjene op til 2,5 mia. kr. herpå. Men samlet vil efterlønnens afskaffelse i den nuværende beskæftigelsessituation påføre det offentlige en merudgift: 22 mia. minus 5 mia. minus 23 mia. minus 5 mia. plus 2,5 mia. kr. = minus 8,5 mia. kr. Dvs. man opnår ingen besparelse ved efterlønnens afskaffelse, men en merudgift på 8,5 mia. kr. Er der udsigt til beskæftigelse af efterlønnere? Afskaffelse af efterlønnen øger som anført i sig selv kun arbejdsudbuddet. Men der kommer kun beskæftigelse herudaf, hvis også efterspørgslen efter arbejdskraft vokser tilsvarende. Det er der i den nærmeste årrække imidlertid ringe udsigt til, fordi der i forvejen er en bruttoledighed på , og fordi ledigheden tegner til at ville forblive høj en række år frem. Skal efterspørgslen efter arbejdskraft vokse, kræver det en tilsvarende stigning i den samfundsøkonomiske efterspørgsel fra stigende eksport eller fra stigende private forbrug og private investeringer i Danmark eller stigende offentligt forbrug og investeringer. Imidlertid tegner udviklingen ikke lyst på nogen af områderne. Ganske vist har eksporten til Tyskland rettet sig. Men hele det omkringliggende EU er på grund af gældskrisen ved at spare opsvinget væk og vil i de nærmeste år udgøre et hav af lavvækst, og heller ikke i USA og Japan tegner sig særlig høj vækst. Derfor må eksportfremgangen forventes at falde igen. Den anden mulighed for vækst i den private sektor er stigning i det private forbrug. Men så længe boligkrisen ikke vender klart, vil boligejerne og dermed forbrugerne fortsætte med at spare og nedbringe gæld. Og når der ikke er udsigt til væsentlig ordrefremgang, vil virksomhederne vedblivende være tilbageholdende med investeringer. Og meget tyder tilmed på, at de investeringer, der trods alt kommer, i høj grad vil blive lagt i udlandet fra de store eksportfirmaers side eller vil handle om øget produktivitet. Alle vegne fra tegner det således til fortsat lavvækst, så langt vi kan se, og til at den vækst, der kommer, bliver jobløs. Den demografiske udvikling bevirker frem til 2020, at arbejdsstyrken falder med brutto Tages der højde for effekten af samtidigt stigende uddannelsesniveau, reduceres dette dog til I den private sektor vil dette dog ikke føre til mærkbart øget beskæftigelse, medmindre afsætning og produktion som anført vokser. Det vil også i højere grad være den offentlige sektor, som i de kommende år mærker afgangen på grund af pensionering. Det offentlige vil have et betydeligt rekrutteringsbehov. Men VKO s nulvækstplan og offentlige besparelser svarer til en årlig reduktion af offentlig beskæftigelse på mellem og personer offentligt. Derfor er der næppe udsigt til, at det offentlige kan beskæftige efterlønnere. Udsigterne for beskæftigelse af en forøgelse af arbejdsstyrken med efterlønnere er altså, så langt vi kan se frem til 2013/2015 ringe. Tilsvaren-

7 Indspark fra DKU Side 7 de er udsigterne til, at efterlønnens afskaffelse vil forbedre beskæftigelsen og de offentlige finanser, hermed også inden for en overskuelig årrække ringe. Hvad bygger borgerlige forventninger om øget beskæftigelse ved nedlæggelse af efterlønnen på? Øget beskæftigelse gennem afskaffelse af efterlønnen kan ifølge nyliberalistisk inspirerede såkaldte udbudsøkonomiske teorier imidlertid opstå på en anden måde, nemlig ved at det øgede arbejdsudbud skaber øget arbejdsløshed, som så igen bremser lønudviklingen, hvorved det i en fjern fremtid bliver profitabelt for arbejdsgiverne at investere og at ansætte flere. Men så vil der inden den gyldne fjerne fremtid med øget beskæftigelse ligge en række år med indkomststagnation og høj arbejdsløshed. Den beskæftigelsesmæssige fremgang vil tilmed afhænge af, at lønmodtagere og fagbevægelse accepterer lønstagnation. Eller accepterer i stedet at opretholde deres disponible indkomster kun gennem bestikkelse med skattelettelser, som til gengæld bliver på bekostning af bortsparet velfærd. Mon befolkning, fagbevægelse og arbejderbevægelse køber den? Hvis befolkning og lønmodtagere modsætter sig denne velstandsforringelse, forlænges perioden, hvor arbejdsløsheden forbliver høj. De økonomiske realiteter handler derfor om, at afskaffelse af efterlønnen en årrække frem tværtimod vil indebære øget arbejdsløshed og statsunderskud. Og de dystre kendsgerninger i dansk økonomi er, at vi over nogle år har tabt arbejdspladser, at de offentlige finanser er forværret med over 150 mia. kr., og at produktivitet og økonomisk vækst er på et historisk lavpunkt. Men disse økonomiske problemer er alt for store til, at vi kan bruge løse påstande og ideologiske patentmediciner om efterlønnens afskaffelse til noget. Resumé af minirapport fra af cand.scient.adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission Om otte måneder plus det løse vil medier verden over være fyldt med jubilæumsoversigter over de første ti år i terrorens tegn. Tv-værter med klump i halsen og en tåre i øjet vil tage os tilbage, til dengang tårnene styrtede sammen. Så vil vi gense billederne fra alle de uhyrlige terror-angreb, der har domineret årtiet: New York, Bali, London, Madrid... og, øhm, alle de andre. Alle de danske eksempler, f.eks. fra Vollsmose og PET-agenten, der vist var idé-manden. Over tuneserne, ingen ved hvad gjorde, men som gav anledning til en lov. Til den belgiske bokser, der mest var farlig for sig selv, og senest to svenskere med håndvåben. Selvom man er lige død, hvis man bliver dræbt med bombe som med pistol eller økse, så er det, som om terroristerne ikke er helt så farlige, som de var engang. Til gengæld virker de mere præcise i deres udvælgelse af mål. I stedet for at sprænge infrastruktur i luften, fordi et land er dumt, er det nu en avis, der provokerer, som skal rammes. Det er stadig lige dumt, og det eneste håndgribelige resultat vil være mere terror-lovgivning og mere magt til PET. Ud over amatøragtige fuck-ups er det meget begrænset med terrorhandlinger og forsøg på samme. I et svagt øjeblik kan man fristes til at tro, at det skyldes de dygtige mænd og kvinder i efterretningstjenesterne, men så tænker man på ham nigerianeren, som myndighederne vidste havde lyst til at sprænge et fly i luften, og som man ikke stoppede. Grunden til de manglende terrorhandlinger er nok mere, at folk ikke rigtig føler sig tiltrukket af ideen om at kæmpe for deres sag ved at dræbe folk, der ikke rigtig har noget med sagen at gøre. Det er nok derfor, de fleste terrorhandlinger sker i krigs-zoner og besatte lande. Dér er der en relativt stor chance for at ramme fjenden, og desuden risikerer man at blive dræbt, hvis Ti år med terror man ikke skyder først. Selvom ingen danskere de sidste ti år er blevet ramt af terror her i vores lille fædreland, har terror og især krigen mod terror sat dagsordenen. Der er brugt milliarder af kroner på at sende danske soldater ned for at skyde på afghanere og irakere. Hvad det har kostet af døde og ødelagte mennesker, er umuligt at vide præcist, men det er mange tusinder. Sideløbende med kampen mod terroristerne i deres hjemlande er der blevet ført en intensiv kamp mod terroristerne herhjemme. En bred vifte af terror-bekæmpelsesmidler er taget i brug. Fra ligegyldige forbud mod store, uigennemsigtige beholdere med bombeingredienser i lufthavnene til overvågning og registrering af hele befolkningen samt hemmelige vidner og retssager. Når man tænker over det, er det faktisk ret vildt. Der er flere danskere, der er frosset ihjel, fordi de manglede et sted at bo, end der er døde i terrorangreb. Alligevel må flere og flere gå fra hus og hjem og leve på gaden. Og de, der formaster sig til at hjælpe med tag over hovedet og tøj, kan blive svinet til af en minister på landsdækkende tv. Hvorfor er det ikke omvendt? Vi burde droppe krigen, terrorlovgivningen og det forvoksede PET og svine ministrene til. Så kunne vi bruge pengene på at sikre alle tag over hovedet, arbejde, uddannelse, billig transport, efterløn osv. Indspark fra DKU SiØ

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Indstilling til Kristian Dahls Mindelegat

Indstilling til Kristian Dahls Mindelegat Indstilling til Kristian Dahls Mindelegat Kære kreds 1, Jeg indstiller hermed Klaus Buster Jensen, 26-årig journalist på Avisen.dk, til Kristian Dahls Mindelegat Lige fra vi lancerede Avisen.dk i september

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Quo vadis regeringen Hvor er regeringen på vej hen?

Quo vadis regeringen Hvor er regeringen på vej hen? Quo vadis regeringen Hvor er regeringen på vej hen? Velfærd, hvem har fundet på det? I Danmark har vi en tradition for at skabe et rummeligt samfund. Et samfund hvor de menneskelige værdier skattes højest.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 KÆRE LARS Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 19.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U+DUDOG% UVWLQJ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer. Der er altid noget glædeligt over 1. maj. Det er en af de dage i

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere