Håndbog i trafiksikkerhedsrevision

Transkript

1 Håndbog i trafiksikkerhedsrevision

2 Indhold side Derfor... 3 Sådan bruges håndbogen... 4 Introduktion til trafiksikkerhedsrevision... 6 Sådan foregår trafiksikkerhedsrevision Sådan indføres trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsprincipper Bilag Aftaleskema Procedure Revisionstrin Projekttyper Revisionsskema Checklister Henvisninger Register... 53

3 Derfor Henning Christiansen, Vejdirektør Det er bedre at forebygge end at helbrede, lyder en gammel sandhed. Og den gælder også for trafikulykker. Denne Håndbog i trafiksikkerhedsrevision præsenterer en metode til systematisk forebyggelse af trafikulykker. Alle vejbestyrelser kommuner og amter og Vejdirektoratet selv har mål om at formindske antallet af dræbte og tilskadekomne på deres veje. Trafiksikkerhedsrevision giver vejbestyrelsen et vigtigt værktøj i hænde for at nå disse mål. I Hver ulykke er én for meget, regeringens nye handlingsplan for trafiksikkerhed, har trafiksikkerhedsrevision da også en fremtrædende placering. Vejdirektoratet har udviklet og afprøvet metoden i samarbejde med amter og kommuner. Den afgørende inspiration kom fra England, hvor Road Safety Audit er almindeligt udbredt. Den danske udgave af metoden blev døbt trafiksikkerhedsrevision og blev afprøvet i et pilotprojekt på et antal udvalgte anlægsprojekter. Pilotprojektet blev en succes. Evalueringen under ledelse af professor N.O. Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet anbefalede trafiksikkerhedsrevision som en meget nyttig og lønsom aktivitet. Metoden burde indføres af alle landets vejbestyrelser så hurtigt som muligt. Som vejsektormyndighed anser vi det som vores naturlige opgave at fortsætte udviklingen af metoden og at gøre trafiksikkerhedsrevision tilgængelig for den danske vejsektor. Denne håndbog er ét af resultaterne. I 1997 vil der også blive introduceret en uddannelse for trafiksikkerhedsrevisorer, og en videnbase på internettet med den nyeste trafiksikkerhedsviden. Vejdirektoratet har som mål at indføre trafiksikkerhedsrevision som en generel procedure for alle anlægsarbejder på statsvejene i løbet af Jeg er sikker på, at håndbogen vil inspirere vejbestyrelserne til at indføre trafiksikkerhedsrevision. Kommentarer til håndbog, checklister, procedurer m.v. er velkomne. De vil sammen med øvrige indhøstede erfaringer blive indarbejdet i kommende udgaver af håndbogen og vil danne grundlag for justeringer af systemet og uddannelsen. De vil således bidrage til, at trafiksikkerhedsrevision udvikles og forbedres til gavn for trafiksikkerheden på de danske gader og veje. Henning Christiansen Vejdirektør Derfor 3

4 Sådan bruges håndbogen Hvorfor denne håndbog? Denne Håndbog i trafiksikkerhedsrevision henvender sig til beslutningstagere og teknikere i hele den danske vejsektor. Det være sig i stat, amter og kommuner eller i rådgivende firmaer. Kort sagt alle som kan og bør bidrage til at forbedre trafiksikkerheden på de danske veje. Håndbogen beskriver en metode til trafiksikkerhedsmæssig kvalitetssikring af vejprojekter. Metoden kaldes trafiksikkerhedsrevision eller blot revision. Når metoden vinder udbredelse i den danske vejsektor, forventes den at bidrage væsentligt til at forebygge trafikulykker på vore veje. Formålet med håndbogen er derfor at udbrede kendskabet til metoden og gøre det muligt for alle at anvende den. Bl.a. anviser håndbogen, hvordan man i vejsektoren kan indføre trafiksikkerhedsrevision. Samtidig er håndbogen et vigtigt hjælpemiddel for de teknikere, der skal arbejde med trafiksikkerhedsrevision til daglig. Håndbogens indhold Kapitlet Introduktion til trafiksikkerhedsrevision beskriver begrebet trafiksikkerhedsrevision. Der redegøres for formålet og nytten af at foretage trafiksikkerhedsrevision. Kapitlet Sådan foregår trafiksikkerhedsrevision gennemgår det typiske forløb af en trafiksikkerhedsrevision og beskriver nogle begreber. Ved hjælp af eksempler illustreres nogle af de trafiksikkerhedsmæssige problemer, der kan behandles ved en trafiksikkerhedsrevision. Kapitlet Sådan indføres trafiksikkerhedsrevision beskriver, hvorledes man kan indføre trafiksikkerhedsrevision. Hvilke beslutninger bør tages, hvilke krav stilles til organisation, procedurer og kvalifikationer, og i hvilken rækkefølge gennemføres aktiviteterne. Kapitlet Trafiksikkerhedsprincipper er et teknisk, trafiksikkerhedsfagligt kapitel. Her gennemgås de elementer i vejplanlægning og -projektering, som har størst betydning for trafiksikkerheden. Bag i håndbogen findes bilag, henvisninger og stikordsregister. Bilag 6 viser en oversigt over de 15 checklister, som udgives sammen med håndbogen. Checklisterne kan bruges som hjælpemiddel såvel ved projektering som ved gennemførelsen af en trafiksikkerhedsrevision. 4 Sådan bruges håndbogen

5 Bestilling af trafiksikkerhedsrevision udfyldes af projekterende Projekt Trin Projekterende Parter Bygherre Bygherre Revisor jvf. aftale Projekterende Ønsket svardato Materiale (se evt. vedlagte) Trafiksikkerhedsrevisor Bemærkninger Aftalens omfang Dato og underskrift Jour. nr. Resultat af revisionen udfyldes af revisor Dato for modtagelse af materiale Jour. nr. Revisionskommentarer (se evt. vedlagte) eller se vedlagte liste Dato og underskrift Virkning af revisionen Bemærkninger til aftalen udfyldes af projekterende Projektændringer (se evt. vedlagte) Dato og underskrifter Dato og underskrift Sluterklæring Projekt(er) trin Bygherre v udfyldes af revisor Dato og underskrift Projekterende Trafiksikkerhedsrevisor Vejledende revisionsskema bilag 5 49 Projekt Trin 1 forprojekt Revisor Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer Trin 2 skitseprojekt Dato Projekt Trin 1 forprojekt 1. Er alle anbefalinger fra Nr. sidste Beskrivelse revision blevet fulgt, Ok Kommentarer og i modsat fald: hvorfor ikke? 8. Vil projektet have betydning Projekt for eksisterende a) Er der foretaget ændringer, fodgængersom bør eller revideres cykelruter? på foregående trin? Revisor Dato 9. Indeholder projektet foranstaltninger for let trafik, 2. Stemmer den ønskede hastighed og er de med foreslåede tværprofilet foranstaltninger trafiksikkerhedsmæssigt og de øvrige traceringselementer, og optimale? er den ønskede Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer hastighed realistisk? 1. Giver den valgte vejtype og standard, tracering og 10. Giver uheldsdata for det eksisterende/tilstødende tværprofil, kombineret med forventet trafik og hastighed, 3. Tværprofil: vejnet anledning til at forvente specielle den optimale trafiksikkerhed for alle trafikantgrupper? a) Er kørebanen foreslået kantstensbegrænset? trafiksikkerhedsproblemer ved det foreslåede projekt? b) Er der den fornødne plads til alle trafikantgrupper? 2. Er der foreslået adgangsbegrænsning? c) Er der den fornødne 11. adskillelse Kan eventuelle mellem markoverkørsler alle og kørsel med trafikantgrupper? landbrugsmaskiner forventes at give problemer? 3. Vil det foreslåede projekt være foreneligt med standarden af de tilstødende strækninger? 4. Linieføring/længdeprofil og oversigt: a) Opfylder den skitserede linieføring og længdeprofilet 4. Vil mulighederne for overhaling være tilstrækkelige? krav til oversigt, både i kryds og på fri strækning? b) Vil sigtelinier blive spærret af færdselstavler, autoværn, brorækværker, bebyggelse, faste genstande, 5. Er antallet og fordelingen af tilslutninger passende eller beplantning (både nu og efter nogle år)? i forhold til: c) Er der dele af projektet, som kan udgøre en risiko, a) Projektstrækningens ønskede funktion? især når de kombineres (f.eks. top i længdeprofilet b) Indvirkning på det omgivende, tilstødende, og/eller plus skarp horisontalkurve, bakketop plus et aflastede vejnet (flytter projektet blot problemerne)? signalanlæg)? c) Adgangsmuligheder for den kollektive trafik og for d) Foretag en køretur gennem anlægget i begge udrykningskøretøjer? retninger. (Kan 3-dimensionale tegninger eller fotos evt. fremskaffes?) 6. Er de foreslåede krydstyper de sikreste, set i forhold til den forventede trafikmængde (især svingbevægelser) 5. Kryds, tilslutningsanlæg og deres udformning: og mængden af evt. let trafik? a) Vil trafikanter fra alle retninger (også sideveje!) 4-benede kryds bør undgås, signaler eller ej kunne forudse, de nærmer sig et konfliktområde? Er vigelinier, svingbaner og ramper klart synlige? et højt hastighedsniveau kan give problemer i signalregulerede kryds (max 70 km/t) side 1/3 rundkørsler kan give problemer for cykeltrafikken side 1/1 Vejledende aftaleskema bilag Er der planlagt vejbelysning, og giver den foreslåede belysning maksimal sikkerhed, både på strækningen side 2/2 som helhed og ved tilslutninger? side 1/2 Revisionsskema Checkliste 2 Håndbog i trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevision at forebygge er bedre end at helbrede TSR-information 1/97 Foto: Lene Storm Trafiksikkerhedsrevision evaluering af pilotprojekt TSR-information 2/97 Aftale om trafiksikkerhedsrevision Checkliste 1 Checkliste 1 Informationsblade Håndbog i trafiksikkerhedsrevision Løse skemaer til kopiering Checklister Håndbogens status Trafiksikkerhedsrevision er et tilbud, som en vejbestyrelse kan vælge at benytte sig helt eller delvist af. Alle anvisninger i håndbogen har karakter af vejledninger. Håndbogen står imidlertid ikke alene. Den er en del af et langsigtet program med det formål at indføre trafiksikkerhedsrevision i så stor en del af den danske vejsektor som muligt. Programmets udadvendte aktiviteter omfatter foruden håndbogen: etablering af en uddannelse i at udføre trafiksikkerhedsrevision, etablering af en videnbase om trafiksikkerhed på internettet. Derudover har Vejdirektoratet som vejbestyrelse for statsvejnettet taget en principbeslutning om at indføre trafiksikkerhedsrevision. Dertil opbygger Vejdirektoratet sit eget lokale trafiksikkerhedsrevisionssystem ud fra de generelle principper beskrevet i denne håndbog. Efter planen vil trafiksikkerhedsrevision blive obligatorisk for anlægsprojekter på statsvejene med udgangen af Vi anbefaler, at landets øvrige vejbestyrelser på tilsvarende vis opbygger deres egne lokale trafiksikkerhedsrevisionssystemer ud fra håndbogens generelle principper. På længere sigt er det hensigten at forankre trafiksikkerhedsrevision som system i vejregelorganisationen. Med vejregelorganisationen i ryggen vil trafiksikkerhedsrevision kunne udbredes til at foregå efter ensartede, enkle og veldefinerede principper i hele den danske vejsektor. Håndbogens status 5

6 Introduktion til trafiksikkerhedsrevision Dette kapitel beskriver begrebet, formålet med og nytten af at foretage trafiksikkerhedsrevision. Hvad er trafiksikkerhedsrevision? Trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig trafiksikkerhedsvurdering af vejprojekter. Formålet er at gøre nye og ombyggede veje så trafiksikre som muligt inden de anlægges, og inden ulykkerne sker. Ved en trafiksikkerhedsrevision gennemgås det enkelte projekt "med sikkerhedsbriller". Eventuelle uhensigtsmæssige løsninger afdækkes, og der formuleres forbedringsforslag. Revisionen kan gennemføres på et eller flere faste stadier i projektforløbet. Systematikken i metoden indebærer, at hensynet til trafiksikkerheden så tidligt som muligt indarbejdes i projekterne. Trafiksikkerhedsrevision bør være et naturligt led i vejbestyrelsernes kvalitetsstyring, og kan anvendes på alle vejprojekter såvel nyanlæg som ombygninger. Trafiksikkerhedsrevision kan også anvendes på drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter på de eksisterende veje, i det omfang disse aktiviteter kan have indflydelse på trafiksikkerheden. En trafiksikkerhedsrevision udføres af en eller flere trafiksikkerhedsrevisorer. Et centralt princip er revisorernes uafhængighed. En trafiksikkerhedsrevisor må ikke deltage i projekteringen, og det er ikke revisorens opgave at afveje sikkerhedshensyn i forhold til f.eks. økonomiske hensyn det tilkommer bygherren. Trafiksikkerhedsrevision er systematisk ulykkesforebyggelse En trafiksikkerhedsrevisor skal ikke sætte spørgsmålstegn ved et projekts berettigelse, men belyse dets trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser og tilstræbe, at projektet med de givne forudsætninger bliver så trafiksikkert som muligt. Trafiksikkerhedsrevisionen skal foregå under hensyntagen til trafikanternes evner, viden og behov og ud fra alle trafikantgruppers synsvinkler. Trafiksikkerhedsrevision er ikke en kontrol af projektets tekniske kvalitet eller en godkendelse af projektet som sådan. Ulykkesforebyggelse Trafiksikkerhedsarbejdet bygger på to hovedstrategier: ulykkesbekæmpelse og ulykkesforebyggelse. Ved ulykkesbekæmpelse udnytter vi vores viden om de ulykker, der er sket på de eksisterende veje, til at forbedre vejenes udformning eller påvirke trafikanternes adfærd, så tilsvarende ulykker ikke så let sker igen. Sortpletarbejdet er et typisk eksempel på ulykkesbekæmpelse. Ulykkesforebyggelse er derimod anvendelse af vores viden om sikre vejudformninger såvel geometrisk som materialemæssigt når vi anlægger nye gader og veje eller bygger eksisterende om, uanset begrundelsen for det enkelte projekt. Denne viden stammer fra forskning og i væsentlig grad fra praktiske erfaringer fra det ulykkesbekæmpende arbejde. Trafiksikkerhedsrevision er systematisk ulykkesforebyggelse. Der er tale om at anvende eksisterende trafiksikkerhedsviden såvel ny som velkendt systematisk på nye projekter hvad enten der er tale om nyanlæg, ombygninger eller driftsog vedligeholdelsesaktiviteter. 6 Introduktion til trafiksikkerhedsrevision

7 Hvorfor trafiksikkerhedsrevision? Ingeniører og andre teknikere, som er beskæftiget med vejprojektering, er bevidste om, at deres projekter også skal være trafiksikre. Derfor bliver mange nye projekter allerede vurderet trafiksikkerhedsmæssigt, men ikke alle. Det er set flere gange, at helt nyanlagte projekter efter blot få år er så ulykkesbelastede, at de udpeges som sorte pletter. Årsagerne hertil kan være mange deriblandt utilstrækkelige eller manglende vejregler, eller mangel på ajourført og tilgængelig viden om trafiksikkerhed. En trafiksikkerhedsrevision må forventes at kunne rette op på dette forhold og dermed reducere antallet af sådanne sorte pletter på nye veje. Formålet med trafiksikkerhedsrevision er at sikre, at alle nye vejprojekter samt større drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter på eksisterende veje bliver vurderet ud fra en trafiksikkerhedsmæssig synsvinkel, så eventuelle trafiksikkerhedsmæssigt uheldige løsninger systematisk opdages og rettes i tide. For det første forebygger vi derved, at mennesker skal komme til skade eller blive slået ihjel på vejene, før vi som vejbestyrelse reagerer. For det andet er det både billigere og nemmere at rette et projekt på tegnebordet end ude i virkeligheden, når projektet er udført. Trafiksikkerhedsrevision skal varetage sikkerheden for alle trafikantgrupper Hvorfor trafiksikkerhedsrevision? 7

8 I trafiksikkerhedsarbejdet bruges begrebet ulykkesfaktorer om forhold, som ved deres tilstedeværelse har medvirket til, at en ulykke kunne opstå. Eller som ved deres fravær kunne have forhindret den pågældende ulykke. Det kan være forhold vedrørende vejen, køretøjerne eller trafikanterne. Fra ulykkesanalyser og ulykkesstatistik vides, at faktorerne fordeler sig på ulykkerne som vist på figuren. Trafikant 65 % Trafikant, vej og omgivelser 24 % Vej og omgivelser 2,5 % Alle elementer 1,5 % Trafikant og køretøj 4 % Køretøj 2,5 % At tænke i trafiksikkerhed Det bør være enhver vejbestyrelses ansvar, at vejene er sikre. En vej er sikker, når der sker få eller i bedste fald slet ingen ulykker. Sker der mange ulykker, er vejen ikke sikker; uanset om alle regler og normer er overholdt i projekteringen, og uanset om eventuelle ulykker kan tilskrives lovovertrædelser eller anden uhensigtsmæssig adfærd hos trafikanterne. For trafikanter er ikke fejlfri. Således optræder trafikanternes adfærd som en medvirkende årsag i næsten alle trafikulykker. Det betyder imidlertid ikke, at vejtekniske foranstaltninger er uden virkning på ulykkerne, tværtimod stiller det netop krav om, at vi gennem vejenes udformning og indretning tilskynder trafikanterne til en lovlig og hensigtsmæssig adfærd. Derfor skal en trafiksikkerhedsrevision ikke kun tage udgangspunkt i, hvordan trafikanterne må og skal opføre sig i trafikken, men i høj grad også hvordan trafikanterne erfaringsmæssigt kan tænkes at opføre sig. Trafiksikkerhedsrevisionen skal vurdere projekterne ud fra hensynet til trafikanternes viden, holdninger og færdigheder, både ved nat og dag og i tørt og vådt føre. Og tage hensyn til de forskellige trafikantgruppers forudsætninger, der afhænger af alder, transportmiddel og evt. handicap. Trafiksikkerhedsrevisionen er alene en sikkerhedsmæssig gennemgang, og det kan forekomme, at en revisor må påpege trafiksikkerhedsproblemer ved løsninger, der er i overensstemmelse med vejreglerne. Det skyldes for det første, at vejreglerne er udtryk for en samfundsøkonomisk afvejning mellem trafiksikkerhed, fremkommelighed, miljø og økonomi. For det andet udtrykker enhver vejregel stadet for vores viden på det tidspunkt, da den blev til, og kan ikke tage højde for udviklingen siden dens tilblivelse. Nytte og omkostninger ved trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevision kan give anledning til en fordyrelse af et projekt; men det vil langtfra altid være tilfældet. Og jo før en uhensigtsmæssig løsning opdages og rettes, jo billigere. Ses ikke kun på anlægsudgifter, men medtages omkostninger i hele projektets levetid, deriblandt 8 Introduktion til trafiksikkerhedsrevision

9 ulykkesomkostninger, kan en fordyrelse i anlægsudgifter hurtigt vise sig at være en besparelse på langt sigt. Det er slået fast, at trafiksikkerhedsrevision nytter. Ud fra de første års erfaringer med trafiksikkerhedsrevision i Danmark er det f.eks. skønnet, at trafiksikkerhedsrevision har en teoretisk førsteårsforrentning, som kan måle sig med traditionelt sortpletarbejde. Og det er anslået, at omkostningerne ved revision, incl. tidsforbrug for revisor og projekterende, typisk udgør ca. 1% af anlægssummen lidt mere ved små projekter, noget mindre ved store projekter. Disse opgørelser stammer fra rapporten Trafiksikkerhedsrevisionsprojektet, Evaluering, forfattet af et uafhængigt ekspertpanel. Rapportens hovedkonklusioner er sammenfattet i informationsbladet TSR-information 2/97, som kan bestilles sammen med denne håndbog. Trafiksikkerhedsrevision i nationalt og lokalt perspektiv Trafiksikkerhedsrevision er et fremadrettet og vigtigt supplement til det arbejde, der i forvejen gøres for at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne på de eksisterende veje. Trafiksikkerhedsrevision er dermed et værktøj til de enkelte vejbestyrelser for at realisere målet i Færdselssikkerhedskommissionens Strategiplan om at formindske antallet af dræbte og tilskadekomne med procent fra og med 1989 til og med år De senere år har udviklingen ikke fulgt målkurven. Der er således behov for en forstærket indsats, både i stat, amter og kommuner, hvis målet skal nås i år Her kan trafiksikkerhedsrevision være et vigtigt bidrag, og derfor er trafiksikkerhedsrevision gjort til et led i Hver ulykke er én for meget, Regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed. Antal Personskader udvikling og mål Registrerede personskader Målsætning / År Trafiksikkerhedsrevision i nationalt og lokalt perspektiv 9

10 Sådan foregår trafiksikkerhedsrevision I dette kapitel beskrives, hvordan trafiksikkerhedsrevision kan fungere, når det er indført i en vejbestyrelse eller hos et rådgivende firma. Først redegøres for, hvornår i projektforløbet det kan være nyttigt at foretage trafiksikkerhedsrevision. Dernæst beskrives de enkelte parter og deres roller. Til sidst beskrives det typiske forløb af en trafiksikkerhedsrevision de enkelte aktiviteter undervejs i revisionsprocessen og samspillet mellem parterne. Revisionstrin Det vil næsten altid være en fordel at foretage trafiksikkerhedsrevision flere gange i projektforløbet, med mindre der er tale om et lille eller meget specielt projekt. Ved anlæg af nye veje er det f.eks. oplagt at foretage en trafiksikkerhedsmæssig vurdering af krydsenes placering og valget af krydstyper, inden de enkelte kryds projekteres og revideres i detaljer. Derfor er der beskrevet i alt 5 stadier i projekteringsforløbet, hvor det kan være hensigtsmæssigt at foretage trafiksikkerhedsrevision de såkaldte revisionstrin, eller blot trin: Trin 1 Forprojekt (planlægning); gennemgang af projekteringsgrundlaget (f.eks. valg af korridor, standard, krydsantal og typer). Trin 2 Skitseprojekt; gennemgang af f.eks. tracering, tværprofil og krydsindretninger, inden politisk vedtagelse af projektet og inden ekspropriationer. Trin 3 Detailprojekt; gennemgang inden udbudsmaterialet færdiggøres (f.eks. detailudformning af kryds, afmærkning og udstyr). Trin 4 Ibrugtagning; gennemgang af det færdige anlæg lige før og/eller lige efter åbningen. Trin 5 Overvågning (eksisterende veje); jævnligt tilbagevendende vurdering af anlæggets funktion, ulykkesdata, hastighedsmålinger m.m. De fem revisionstrin er fastlagt med henblik på at integrere trafiksikkerhedsrevision bedst muligt i det samlede projektforløb. De første tre revisionstrin vedrører projektet, mens det endnu kun er på tegnebordet. De to sidste trin vedrører projektet, efter det er anlagt. På bilag 3 bag i håndbogen vil man kunne finde en uddybende beskrivelse af indholdet på de enkelte trin. Er der tale om mindre nyanlæg eller ombygningsprojekter, vil der sjældent blive udarbejdet adskilte for-, skitse- og detailprojekter. Afhængigt af projekteringsprocessen og projektets omfang kan det derfor være relevant at undlade revisionen på de første trin, eller slå revisionen på de indledende trin sammen. Antallet af relevante revisionstrin vil således afhænge af, hvilken projekttype der er tale om, og revision på samtlige 5 trin vil normalt kun være aktuelt ved større nyanlæg. I næste kapitel (side 21-24) er beskrevet et mere uddybende forslag til inddeling af projekter i projekttyper. Eksemplet på næste side illustrerer, hvilke trafiksikkerhedsmæssige emner, en trafiksikkerhedsrevision på trin 1 af et større omfartsvejprojekt typisk vil behandle. 10 Sådan foregår trafiksikkerhedsrevision

11 Tegningen viser et tænkt eksempel på et omfartsvejprojekt. En stærkt trafikeret vej går igennem en mindre by med ca. 600 indbyggere, og en ny vej planlægges øst for byen. Cykeltrafik forbydes på den nye vej. Trafiksikkerhedsrevisionen kunne typisk indeholde følgende kommentarer: Generelt. De to nye kryds vil øge risikoen for trafikulykker, så den sikkerhedsmæssige gevinst ved at lede den gennemkørende trafik uden om byen bliver minimal. Sikkerheden i projektet som helhed ville blive væsentligt bedre, hvis der kun var én adgang ind til byen, og under alle omstændigheder bør krydsene ikke ligge i kurver. 1. I begge ender af omfartsvejen er der risiko for, at trafikanterne ikke opfatter kurven, men fortsætter ligeud, fordi den gamle vej tegner sig klart i landskabsbilledet. I skitseprojektet må der gøres meget ud af beplantning og afmærkning og en regulering af terrænet, så det falske perspektiv brydes. 2. Dette T-kryds i en kurve på omfartsvejen giver risiko for ulykker med venstresvingende fra den nye vej ind mod byen. De har svært ved at bedømme de modkørendes fart og afstand. Desuden skal alle cyklister mod byen krydse den nye vej her. Denne krydsning bør sikres med en stitunnel eller til nød en helle. 3. På denne ellers næsten lige strækning af den nye vej risikerer man, at broen til den skærende vej spærrer for oversigten til de modkørende, og dermed umuliggør overhaling. 4. Kommunevejen, der føres hen over den nye vej, har skarpe sving og stejle stigninger. Det er farligt for cykeltrafikken til og fra skolen. Derfor bør skolevejstrafikken sikres med cykelsti i begge sider eller i det mindste cykelbaner. 5. I dette T-kryds, der også ligger i en kurve, er der risiko for ulykker med trafikanter inde fra byen, der svinger til venstre ud på omfartsvejen. Især hvis der også etableres en højresvingsbane på omfartsvejen, da biler i højresvingsbanen kan skygge for hurtige biler i ligeudbanen. Også her er der et problem for de krydsende cyklister. Eksempel omfartsvej 11

12 Organisation parterne og deres roller Enhver revision forløber i et samspil mellem adskilte parter, der har forud definerede roller på faste stadier i forløbet. Trafiksikkerhedsrevision bygger på princippet om en uafhængig granskning (svarende til en ekstern granskning i forbindelse med kvalitetssikring). Desuden er det en bærende idé, at uenigheder mellem den projekterende og revisoren ikke afgøres af den projekterende, men af bygherren, som har Projekterende bestilt projektet hos den projekterende. Således optræder i alt tre parter i en trafiksikkerhedsrevision: Den projekterende organisation (eller blot den projekterende) er det firma, den sektion eller afdeling, som varetager projekteringen af det pågældende projekt. Den projekterende har ansvaret for, at revisionen finder sted, og at de nødvendige foranstaltninger træffes på baggrund af revisorens anbefalinger og/eller bygherrens afgørelser. Undervejs i forløbet har den projekterende ansvaret for, at revisionsgrundlaget er entydigt defineret, og at alle forudsætninger er beskrevet på en let tilgængelig måde. Det er desuden den projekterendes ansvar at tage stilling til revisionskommentarerne, og at eventuelle uenigheder mellem revisor og projekterende forelægges bygherren til afgørelse. Ved revision på trin 5 (eksisterende veje) er det den pågældende vejbestyrelses driftsorganisation, som foranlediger, at revisoren (den oprindelige hvis muligt) Bygherre udarbejder en ulykkesanalyse af projektet, samt at resultaterne af gennemgangen meddeles driftsherren. Bygherren er den organisation, der har bestilt projektet hos den projekterende, og som betaler og ejer det bestilte projekt. Det er bygherrens opgave (eller dennes repræsentant, f.eks. en bygherrerådgiver) som ansvarlig for projektets forudsætninger at tage beslutning i de tilfælde, hvor den projekterende og revisoren er uenige. Bygherren får fore- Revisor lagt uenigheden, og meddeler sin beslutning skriftligt til den projekterende og revisoren. Ved revision på trin 5 varetages denne rolle af driftsherren. Revisoren er den uafhængige organisation eller person, der kritisk gennemser og efterprøver den projekterendes projektmateriale. Det er revisorens ansvar at gennemgå hele det forelagte projektmateriale omhyggeligt ud fra bedste trafiksikkerhedsmæssige viden og ud fra alle relevante trafikantgruppers synsvinkel. Revisoren skal påpege alle de forhold, der giver anledning til trafiksikkerhedsmæssige betænkeligheder, og beskrive og begrunde disse forhold. Det er ikke revisorens primære opgave at kontrollere, om et projekt overholder vejreglerne. Vejreglerne er et vigtigt redskab og en vigtig reference for revisoren; men som nævnt på side 8 må revisoren til tider gå længere end vejreglerne. Det forudsættes, at de projekterende selv tager stilling til de normer, retningslinier og vejledninger, der er angivet i vejreglerne, og at de projekterende rapporterer til 12 Sådan foregår trafiksikkerhedsrevision

13 Bestilling Granskning Afhandling revisoren, hvis en vejregelanvisning ikke følges og med hvilken begrundelse. Det er afgørende nødvendigt, at en person, der optræder som trafiksikkerhedsrevisor, er beskæftiget med og har erfaring med ulykkesanalyser og ulykkesbekæmpelse i trafikken. En trafiksikkerhedsrevisor skal derudover have viden om vejprojektering og anlægsarbejde, og skal forpligte sig til at holde sin viden ajour. På længere sigt bør en revisor desuden være certificeret. Som forberedelse til en kommende certificeringsordning vil der blive udbudt en revisoruddannelse. Udover de ovennævnte kvalifikationer bør en revisor have gennemført denne uddannelse og have bestået den afsluttende eksamen. Den projekterende bestiller revision og leverer de nødvendige data Revisoren gransker materialet, formulerer løsninger og skriver rapport Den projekterende formulerer sin stillingtagen og beskriver ændringer Revisoren erklærer revisionen for afsluttet Revisionsprocessen Organisationen beskrevet i forrige afsnit udgør et væsentligt grundlag for revisionsprocessen. Ud fra de grundlæggende principper i organisationen vil en trafiksikkerhedsrevision kunne forløbe efter en procedure, som er illustreret i diagrammet her på siden. I det følgende beskrives en typisk revisionsproces med udgangspunkt i diagrammet. En trafiksikkerhedsrevision vil altid kunne gennemføres som vist i diagrammet uanset projektets omfang og karakter, og uanset antallet af revisionstrin. Bestilling Den projekterende kontakter en revisor, og der indgås en aftale om revision. Det er således den projekterende, der har initiativet uanset om revisoren er valgt af den projekterende selv, eller er udpeget af bygherren. Bestillingen kan evt. foretages ved hjælp af et fortrykt skema (en rekvisition), ligesom de nærmere omstændigheder i aftalen (herunder rollefordelingen) kan bekræftes på et aftaleskema. Sidstnævnte kan f.eks. udformes som vist på bilag 1. Derefter samler den projekterende alle tegninger, fremskaffer de nødvendige baggrundsoplysninger m.v., og sender materialet til revisoren. Som et minimum bør dette projektmateriale indeholde: kort projektbeskrivelse redegørelse for projektforudsætninger (ønskede hastigheder, kurveradier, overhøjde, oversigtskriterier m.v.) begrundelse for eventuelle afvigelser fra vejreglerne trafik- og ulykkesdata tegninger (i to eksemplarer) redegørelse for projektændringer siden foregående revision. Revisionsprocessen 13

14 Hvad skal der i rapporten? Projektets navn Revisionstrinnet Revisorens navn og stillingsbetegnelse Dato for revisionen og dato og tid for eventuelle besigtigelser Relevante oplysninger om vejrforhold ved besigtigelsen Alle usædvanlige omstændigheder (f.eks. at dele af projektet har været i drift ved trin 4-revisionen) Påpegning af alle særlige trafiksikkerhedsproblemer Skitseforslag til løsning eller formindskelse af de faremomenter, der er påpeget som problemer Påpegning af alle foranstaltninger, der skønnes nødvendige for at afbøde virkningerne af manglende overholdelse af vejreglerne Angivelse af kommentarernes og anbefalingernes indbyrdes betydning Planudsnit, der viser de påpegede problemer. Dette er meget vigtigt, da det sparer en masse tekst til beskrivelse af stederne. Men Ingen fyld (hold det enkelt og gå lige til sagen) Ingen CV for revisoren Ingen konstateringer af, at der ikke er problemer Ingen bemærkninger, der handler om projektet, men ikke om trafiksikkerhed Ingen kopier af dokumenter, man har fået fra den projekterende Ingen checklister (brug dem, men vedlæg dem ikke) Ingen uddrag af revisionshåndbogen Ingen kommentarer fra den projekterende Omfang Højst 15 sider plus bilag Inden det egentlige analysearbejde går i gang, orienterer revisoren sig i materialet. Revisoren kontrollerer, om alle nødvendige oplysninger er til rådighed, og indhenter eventuelt supplerende oplysninger hos den projekterende. Granskning Revisoren gennemgår projektmaterialet. Til hjælp under gennemgangen benytter revisoren sig af relevante checklister (checklisterne kan bestilles sammen med denne håndbog; på side 50 findes en oversigt over checklisterne og en introduktion til brugen af dem). Revisoren markerer umiddelbare problemområder på tegningerne. De fundne problemområder struktureres, formuleres, begrundes og dokumenteres i et første udkast til revisionsrapport. På dette sted i processen kan det være en god idé, at revisoren tager kontakt med den projekterende for at sikre, at projektet og forudsætningerne opfattes ens. Kommentarerne bør struktureres i to niveauer: problemer og bemærkninger. Problemer er de forhold, der kan dokumenteres at medføre en forhøjet ulykkesrisiko. Problemer må føre til projektændringer, der kan eliminere, eller afgørende formindske, denne risiko. 14 Sådan foregår trafiksikkerhedsrevision

15 Eksempel uddrag af revisionsrapport (projekt til ombygning af trafikvej i byområde, trin 2) 5. Busstop og fodgængerfelt Problem: Det afmærkede fodgængerfelt (der i sig selv er en tvivlsom foranstaltning, jvf. de generelle bemærkninger) krydser kørebanen, hvor denne er bredest og reelt 4-sporet (omend med midterhelle). Løsningsforslag: Holdepladserne forskydes i forhold til hinanden, således at der mellem holdepladserne er en kort 2-sporet strækning, hvor fodgængere kan krydse via en midterhelle (se skitse). Det er revisorens opgave at formulere løsningsforslag til afhjælpning af problemerne. Løsningsforslagene skal illustrere, at det er muligt at forbedre projektets trafiksikkerhed; men revisorens opgave er ikke at projektere ændringerne. Bemærkninger vedrører de forhold, der erfaringsmæssigt bør tages op til overvejelse i den videre projektering, men som på det aktuelle trin ikke kan dokumenteres at føre til forhøjet risiko for trafikanterne. Revisoren udarbejder derefter mulige forslag til løsning af de konstaterede problemer. Det bedste forslag til hvert enkelt problem beskrives og begrundes /dokumenteres i det endelige udkast til revisionsrapporten. Revisoren får revisionsrapporten gransket i henhold til sit eget KS-system, og rapporten rettes til. Herefter foreligger den endelige revisionsrapport, som underskrives af revisoren (hvis flere revisorer har deltaget i revisionen, underskriver én revisor som ansvarlig for den pågældende revision). Revisionsprocessen 15

16 Afhandling Revisoren sender revisionsrapporten til den projekterende (med kopi til bygherren). Den projekterende formulerer nu sin stillingtagen til hver enkelt problem nævnt i revisionsrapporten, herunder om revisorens ændringsforslag følges (den projekterende kan evt. udarbejde alternative ændringsforslag). Den projekterende bestiller revision og leverer de nødvendige data Revisoren konstaterer, om der er enighed om problemerne. Eventuelt forelægger revisoren revisionsrapporten for den projekterende på et møde. I tilfælde af uenighed om problemerne og/eller deres løsning er det den projekterende, der skriftligt gør bygherren opmærksom på uenigheden (med kopi til revisoren), og beder om en afgørelse. Bygherren underretter skriftligt (med kopi til revisor) den projekterende om afgørelsen. Diagrammet nedenfor illustrerer, hvorledes en procedure til afgørelse af uenigheder kan knyttes til revisionsprocessen. Revisoren gransker materialet, formulerer løsninger og skriver rapport Den projekterende formulerer sin stillingtagen og beskriver ændringer Revisoren erklærer revisionen for afsluttet Dialog: evt. et opklarende møde Den projekterende forelægger uenigheden for bygherren Bestilling Granskning Bygherren meddeler den projekterende sin afgørelse (med kopi til revisoren) Afhandling Den projekterende beskriver projektændringer 16 Sådan foregår trafiksikkerhedsrevision

17 Når bygherrens afgørelse foreligger, underretter den projekterende skriftligt revisoren om alle ændringer i projektet. Dette kan føre til, at revisionsprocessen gentages for de ændrede dele af projektet. Når revisionen er afsluttet, enten ved enighed eller ved bygherrens mellemkomst, afgiver revisoren en skriftlig erklæring herom. Det er således revisoren ikke den projekterende der formelt erklærer revisionen for afsluttet. Trafiksikkerhed er også et spørgsmål om detaljer som denne brøndrist på en ny cykelsti. Når et projekt skal revideres på næste trin i projektforløbet, starter denne revision blot med en ny bestilling, når den projekterende er klar til det. Det er en stor fordel at benytte de samme revisorer som på de tidligere trin. Revisoren bør under ingen omstændigheder genoptage en diskussion, som allerede er afgjort på et tidligere trin med mindre der siden sidste revision er foretaget projektændringer, der påny gør diskussionen relevant. Trafiksikkerhedsrevision er en formel proces, som bør dokumenteres med dokumenter og mødereferater. Alle revisorens kommentarer og efterfølgende afgørelser bør være skriftlige. I praksis kan det kraftigt anbefales at tage uformel kontakt undervejs for at forebygge misforståelser og afbøde eventuelle konflikter. Bilag 5 viser et forslag til et revisionsskema. Skemaet kan bruges som rekvisition ved bestillingen af en revision og som dokumentation af selve revisionsprocessen på det enkelte trin. Den projekterende kan således bruge skemaet til at styre og sammenfatte sagsforløbet på det pågældende trin og dermed dokumentere den trafiksikkerhedsmæssige kvalitetssikring af projektet. Revisionsprocessen 17

18 Sådan indføres trafiksikkerhedsrevision Dette kapitel beskriver, hvorledes man kan indføre trafiksikkerhedsrevision. Hvad skal man beslutte, og hvad kræves der af organisation, procedurer og kvalifikationer? Trafiksikkerhedsrevision afstemt og anvendt i overensstemmelse med vejbestyrelsens størrelse og aktivitetsniveau vil være et værdifuldt bidrag til vejbestyrelsens arbejde med at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Som tidligere omtalt er det et mål med trafiksikkerhedsrevision, at en trafiksikkerhedsgranskning af projekter finder sted. For at leve op til betegnelsen trafiksikkerhedsrevision skal denne granskning desuden være kompetent og uafhængig, samt foregå systematisk efter en aftalt procedure. Ud fra disse fundamentale principper er i det følgende opstillet et sæt retningslinier for gennemførelsen af en trafiksikkerhedsrevision. Disse retningslinier kaldes det generelle system. Det generelle system Det generelle system består af tre dele: 1. Den nødvendige organisation (parterne). 2. Den grundlæggende procedure 3. En standardbeskrivelse af de faser i et projektforløb, hvor revision kan foretages, revisionstrin. Det generelle system definerer, hvad trafiksikkerhedsrevision er. Det omfatter de krav, der altid bør være opfyldt, for at en konkret trafiksikkerhedsrådgivning kan benævnes trafiksikkerhedsrevision. Når en vejbestyrelse ønsker at indføre trafiksikkerhedsrevision, bør vejbestyrelsen derfor tage udgangspunkt i det generelle system. Organisationen i det generelle system består af de tre parter bygherre, projekterende og revisor, som er udførligt beskrevet i afsnittet Organisation i forrige kapitel (side 12). I skema 1 næste side er vist det generelle systems definition af parterne og deres roller. Opdelingen i tre parter tjener flere formål. Først og fremmest bliver det muligt forud for hver enkelt revision at fastlægge kompetencefordelingen, således at beslutningerne i tilfælde af uenighed mellem revisoren og den projekterende kan træffes der, hvor ansvaret ligger, nemlig hos bygherren. Derved medvirker opdelingen også til at sikre revisionens uafhængighed. Dette er vigtigt, da det vil kunne forekomme, at en og samme vejbestyrelse rummer alle tre parter. På bilag 1 er som tidligere nævnt vist et forslag til aftaleskema, der kan underskrives af parterne som en bekræftelse af aftalen og rollefordelingen. Skemaet er udformet, så det kan bruges ved revision på et enkelt trin eller som "standardkontrakt" for flere projekter og revisioner. Proceduren i det generelle system fremgår af skema 2 næste side. Proceduren er enkel og vil kunne indpasses i enhver vejforvaltning. På bilag 2 er vist et forslag til en mere detaljeret procedurebeskrivelse, svarende til procesbeskrivelsen i afsnittet Revisionsprocessen i forrige kapitel (side 13). De fem revisionstrin er indledende beskrevet i afsnittet Revisionstrin i forrige kapitel (side 10). Beskrivelsen svarer til det generelle systems definition, som fremgår af skema 3 side 20. På bilag 3 er vist en uddybende beskrivelse af indholdet på de enkelte trin. 18 Sådan indføres trafiksikkerhedsrevision

19 Skema 1 Generelt system: Organisation (parter og rollefordeling) Parter Bygherren (driftsherren) Den projekterende (driftsorganisationen) Revisoren Roller Bestiller og finansierer projektet. Er ansvarlig for projektets forudsætninger. Afgør uenigheder mellem den projekterende og revisor. Udarbejder projektet i overensstemmelse med forudsætningerne. Er ansvarlig for gennemførelse af revision, og for at ændre projektet i overensstemmelse med revisionens anbefalinger. Skal i tilfælde af uenighed forelægge sagen for bygherren til afgørelse. Gransker projektet. Påpeger trafiksikkerhedsproblemer i projektet og beskriver løsningsforslag. Skema 2 Generelt system: Procedure Procesled Bestilling Granskning Afhandling Aktiviteter Den projekterende kontakter en revisor, bestiller en revision og fremsender det nødvendige materiale. Evt. leveres supplerende materiale, hvis revisoren ønsker det. Revisoren gennemgår det udleverede materiale og foretager eventuelt besigtigelse. Revisoren udpeger eventuelle problematiske dele af projektet og udvikler løsningsforslag. Resultatet samles i en rapport som afleveres til den projekterende med kopi til bygherren. Den projekterende meddeler skriftligt revisoren sin stillingtagen. Eventuelt kan afholdes et opklarende møde. Den projekterende forelægger eventuelle tilbageværende uenigheder for bygherren, som tager stilling og meddeler sin afgørelse skriftligt til den projekterende med kopi til revisor. Den projekterende beskriver herefter ændringer i projektet for revisoren, som efterfølgende erklærer revisionen afsluttet. Det generelle system 19

20 Skema 3 Generelt system: Revisionstrin Trin nr. Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Betegnelse Forprojekt (planlægning) Skitseprojekt Detailprojekt Ibrugtagning Overvågning (eksisterende veje) Indhold Gennemgang af projekteringsgrundlaget (f.eks. valg af korridor, standard, krydsantal og typer). Gennemgang af f.eks. tracering, tværprofil og krydsindretninger, inden politisk vedtagelse af projektet og inden ekspropriationer. Gennemgang inden udbudsmaterialet færdiggøres (f.eks. detailudformning af kryds, afmærkning og udstyr). Gennemgang af det færdige anlæg lige før og/eller lige efter åbningen. Jævnligt tilbagevendende vurdering af anlæggets funktion, ulykkesdata, hastighedsmålinger m.m. Ud fra retningslinierne i det generelle system kan nu opbygges et lokalt system for den enkelte vejbestyrelse. Vejbestyrelsen skal herunder tage stilling til, hvilke projekttyper der skal revideres på hvilke trin, og hvem der vil kunne gøre det. Proceduren er givet i det generelle system. Vejbestyrelsens lokale system bør desuden opbygges, så det kan indgå i vejbestyrelsens eksisterende eller kommende KS-system. Fremgangsmåden Når en beslutning om at indføre trafiksikkerhedsrevision er taget af en vejbestyrelse, anbefales det at følge nedenstående fremgangsmåde ved opbygning af et lokalt system: 1. Udnævn projektleder Det anbefales at udnævne en projektleder for indførelsen af trafiksikkerhedsrevision. Projektlederen skal være ansvarlig for fremdriften i projektet, udarbejde budgetter og tidsplaner m.v., samt varetage informationen til de berørte medarbejdere og til organisationen i øvrigt. Det kan være en stor hjælp for projektlederen at alliere sig med en vejbestyrelse, som allerede har indført trafiksikkerhedsrevision. 2. Fastlæg trin og projekttyper De for vejbestyrelsen relevante projekttyper defineres, og det beskrives, på hvilke trin de enkelte projekttyper skal revideres. En mere udførlig vejledning heri kan findes i næste afsnit (side 21). Beskrivelsen af projekttyper og trin bør godkendes i ledelsen som ved indførelse af kvalitetsstyring er ledelsens opbakning altafgørende. 3. Fastlæg den lokale organisation Der udarbejdes en beskrivelse af, hvilke personer, sektioner eller afdelinger i den lokale vejbestyrelse, der kan fungere i de enkelte roller i den lokale organisation. 20 Sådan indføres trafiksikkerhedsrevision

21 Der skal herunder tages stilling til, om en eller flere af vejbestyrelsens egne ansatte skal uddannes og eksamineres til at kunne fungere som revisor(er). Det vil sjældent være muligt indenfor en vejbestyrelse at finde kvalificerede medarbejdere, som til enhver tid er uafhængige af både den planlæggende, projekterende og udførende sektion eller afdeling. Er der tale om vejbestyrelsens egne ansatte, må det derfor præciseres, hvornår (på hvilke projekttyper og trin) den pågældende revisor kan betragtes som uafhængig. Medarbejderne bør inddrages i fastlæggelsen af den lokale organisation, og organisationsplanen bør godkendes i ledelsen. 4. Udarbejd liste over revisorer Til hjælp for de projekterende udarbejdes en liste over mulige revisorer. Listen kan omfatte vejbestyrelsens egne trafiksikkerhedsmedarbejdere, konsulenter, eller f.eks. trafiksikkerhedsmedarbejdere i en anden vejbestyrelse, som man indgår en evt. gensidig aftale med. 5. Udarbejd lokal håndbog i trafiksikkerhedsrevision Heri beskrives det lokale system, dets organisation, projekttyper og trin m.v. 6. Gennemfør instruktion og træning af alle involverede medarbejdere Det er vigtigt, at der sker en grundig information til medarbejderne om revisionssystemet, herunder om baggrunden, formålet og den forventede effekt. I den forbindelse er det vigtigt, at kompetenceforholdene (beslutningsbeføjelserne) er afklaret, inden systemet sættes i drift. 7. Evaluér og justér det lokale system Der bør fastlægges en rutine til regelmæssig evaluering af det lokale system. Også små foranstaltninger kan have betydning her en tilbagetrukket stopstreg. Valg af projekttyper og trin Det kan anbefales at foretage trafiksikkerhedsrevision på alle nyanlæg og ombygninger af en vis størrelse. I valget bør indgå projekternes kompleksitet sammenholdt med vejbestyrelsens erfaringer. Selv et mindre og relativt billigt anlæg kan med fordel revideres, såfremt erfaringsmaterialet med hensyn til anlæggets udformning er begrænset. En revisor vil altid kunne pege på de seneste dokumenterede trafiksikkerhedsmæssige erfaringer med bestemte udformninger. Også i forbindelse med en række andre typer projekter end egentlige anlægsprojekter anbefales det at sikre projekternes trafiksikkerhedsmæssige kvalitet. Udover projekter til nyanlæg og ombygninger kan det anbefales, at større vedligeholdelsesopgaver, eksisterende vejforløb, trafiksikkerhedsarbejder, samt region-, kommune- og lokalplaner, der forudsætter bestemte vej- og stiadgange eller andre trafikale ændringer, omfattes af trafiksikkerhedsrevision. Grundlæggende anbefales alle fem revisionstrin fra planlægning til overvågning af anlægget efter ibrugtagning. Ved mindre projekter og projekter af særlig karakter kan flere trin med fordel slås sammen. Valg af projekttyper og trin 21

22 Ny motorvej eksempel på stort projekt. Bilag 4 anskueliggør, hvor og hvornår der anbefales foretaget trafiksikkerhedsrevision. I oversigten er projekterne inddelt i typer. De omfatter både nyanlæg og ombygninger, uanset om de finansieres af en anlægs- eller en driftsbevilling. Store projekter Denne type omfatter projekter til større, nye veje: motorveje, motortrafikveje, og andre større forlægninger som f.eks. omfartsveje. Revision bør foretages på alle trin. Mellemstore projekter Denne type omfatter projekter til større ombygninger og udbygninger af eksisterende veje (f.eks. sanering af bygennemkørsler), etablering af nye og større ombygninger af eksisterende kryds og vejtilslutninger. Revision bør foretages på trin 1/2, 3, 4 og 5. Mindre projekter Denne type omfatter projekter til mindre udbygninger og forlægninger (f.eks. hvor en eksisterende kurve udrettes, eller hvor vejbredden ændres), sideudvidelser, anlæg af cykelstier, små trafiksaneringer, mindre krydsombygninger etc. Revision bør foretages på trin 1/2/3, 4 og Sådan indføres trafiksikkerhedsrevision

23 Drifts- og vedligeholdelsesarbejder Drift og vedligeholdelse består af mange og meget forskelligartede aktiviteter, som strækker sig fra omfattende vedligeholdelse af eksisterende vejanlæg til løbende drift. Det er ønskeligt, at alle vedligeholdelsesprojekter, som medfører blivende forandringer af vejene, bliver revideret, for at sikre at alle trafiksikkerhedsmæssige aspekter er taget i betragtning. Formålet er dobbelt: For det første skal undgås, at eventuelle trafiksikkerhedsproblemer ved den eksisterende vej fortsat er til stede efter renoveringen, og for det andet skal undgås, at selve gennemførelsen tilfører nye problemer. Det gennemførte pilotprojekt har ikke afprøvet trafiksikkerhedsrevision i forbindelse med eksisterende veje, herunder drift og vedligeholdelse af vejene. Det optimale omfang af trafiksikkerhedsrevision i forbindelse med konkrete drifts- og vedligeholdelsesarbejder er således p.t. ikke undersøgt nærmere. Foreløbig anbefales følgende retningslinier for trafiksikkerhedsrevision af driftsog vedligeholdelsesarbejder på eksisterende veje: a) Der gennemføres en trafiksikkerhedsrevision af alle retningslinier for drift og vedligeholdelse, som den enkelte vejbestyrelse anvender (vejregler, udbuds- og driftsforeskrifter, arbejdsinstruktioner m.v.). b) For de vedligeholdelsesarbejder der kan betrages som selvstændige projekter med en betydelig trafiksikkerhedsmæssig påvirkning, gennemføres trafiksikkerhedsrevision. F.eks. slidlags- og forstærkningsarbejder, retablering efter ledningsarbejder, beplantningsprojekter, fornyelse af vejudstyret såsom autoværn, belysningsanlæg og vejvisningsportaler, samt al trafikregulering, f.eks. kørebaneafmærkning, skilte og signalanlæg. Trafiksikkerhedsrevision af drifts- og vedligeholdelsesarbejder kan foretages på et eller flere trin, afhængigt af arbejdets omfang og karakter. Vejadgange indeholdt i lokalplanforslag bør revideres. Region-, kommune- og lokalplaner Fysisk planlægning (region-, kommune- og lokalplaner) kan få vidtrækkende betydning for trafikforholdene på eksisterende veje og dermed også for trafiksikkerheden. Det kan derfor anbefales, at der gennemføres en egentlig trafiksikkerhedsrevision (trin 1) inden den offentlige høringsfase. Denne revision bør foranstaltes af den aktuelle planlægningsmyndighed, uafhængigt af om den eller de berørte vejbestyrelser fremsender bemærkninger til planen. Eventuelle projekter til nyanlæg og ombygninger af veje og vejtilslutninger som planerne indeholder, bør efterfølgende revideres på de relevante trin, når projekterne realiseres. Valg af projekttyper og trin 23