Grønt regnskab for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd

Transkript

1 Grønt regnskab for Novo Nordisk A/S i Bagsværd Maj 2014

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Bagsværd... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger om miljøforhold... 6 Vand- og energiforbrug... 6 Forbrug af råvarer og emballage... 7 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer... 8 Spildevand... 9 Affald Udledninger til luft Ekstern støj Udslip Vilkårsoverskridelser Naboklager Kommentarer til bilag Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Bagsværd Bilag 2: PRTR data for Novo Nordisk i Bagsværd..18 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Novo Allé 2880 Bagsværd Tlf.: CVR-nr.: P-nr.: Kontaktperson: Johnny Henriksen Global EHS Krogshøjvej Bagsværd Tlf.: johe@novonordisk.com Holdingselskab: Novo A/S Tuborg Havnevej Hellerup Tlf.: CVR-nr.: af 18

3 Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk i Bagsværd er placeret i et industriområde, der grænser op til private boliger, andre industrier, Bagsværd by samt Hillerødmotorvejen med rekreative arealer mod vest. Virksomhedens samlede areal i Bagsværd udgør ca m 2. Bagsværd er hovedkvarter for Novo Nordisk A/S. Ved udgangen af 2013 beskæftigede Novo Nordisk personer i Bagsværd, hvortil kommer ca eksterne medarbejdere. Det grønne regnskab omfatter primært beskrivelse af miljøforhold og udviklinger i Novo Nordisks produktionsanlæg i Product Supply og forsøgsanlæg i CMC API Development (R&D). Miljødata i bilag 1 og 2 omfatter dog alle Novo Nordisks aktiviteter i Bagsværd. Novo Nordisk i Bagsværd Novo Nordisks hovedaktivitet i Bagsværd er omfattet af listepunkt 4.5 i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed: Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter (s). Vores hovedaktiviteter i Bagsværd består i at udvikle og fremstille insulinpræparater til behandling af mennesker med diabetes. Endvidere har vi forsøgsanlæg inden for andre behandlingsområder, anlæg til fremstilling af tilbehør til medicinalprodukter, centrale råvare- og produktlagre, central indkøbsfunktion, kontrollaboratorier, vedligeholdelsesværksteder samt administrative afdelinger og koncernfunktioner. Derudover har Novozymes gasfyret kedelanlæg til produktion af varme, damp og elektricitet samt et affaldscenter til sortering af affald, som vi benytter os af. Novozymes er - ligesom Novo Nordisk - en virksomhed under holdingselskabet Novo A/S. Produktions- og udviklingsaktiviteter er organiseret i tre hovedområder, der hver udgør en selvstændig enhed: DFP (Diabetes Finished Products), også kaldet insulinfærdigvareproduktion, bygning 2H/2HM: Omfatter formulering, påfyldning, inspektion og pakning af insulinpræparater baseret på krystallinsk insulin, der er fremstillet på vores fabrikker i Kalundborg. CMC API Development (hvor CMC = Chemistry Manufacturing and Control, API = Active Pharmaceutical Ingredients), bygning 1S/1T og 4D: Omfatter udviklingslaboratorier og forsøgsanlæg til gæring/ celledyrkning og oprensning af farmaceutiske proteiner samt kemisk syntese af lægemiddelstoffer inden for bl.a. diabetesbehandling. Vi anvender genetisk modificerede mikroorganismer og pattedyrsceller i vores gærings/dyrkningsprocesser, der ikke er skadelige for mennesker eller natur. LMS (Local Manufacturing and Sourcing): Omfatter fremstilling af kapsler til hætteglas og Penfill til f.eks. insulin (bygning 4F) samt kvalitetskontrol af primære og sekundære emballager samt råvarer (bygning 1F). LMS har desuden råvarelager i bygning 8L samt emballagelagre i bygning 4E, der distribuerer råvarer og emballage til Novo Nordisks fabrikker over hele verden. Når forkortelserne ovenfor anvendes i dette grønne regnskab, dækker de udelukkende de aktiviteter, hvert organisatorisk område har i det geografiske område Bagsværd. Miljøforhold generelt Novo Nordisk i Bagsværd anvender relativt store mængder vand og energi samt en række råvarer og hjælpestoffer. De væsentligste miljøpåvirkninger omfatter spildevand, der ledes til Renseanlæg Lundtofte, affald, der bortskaffes efter Gladsaxe Kommunes regler, luftemissioner fra intern og ekstern energiproduktion samt organiske opløsningsmidler fra insulinfærdigvareproduktionen og CMC s forsøgsanlæg. I forhold til vores naboer er støj den væsentligste miljøpåvirkning. 3 af 18

4 Vores fabrikker arbejder efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse, ISO for miljøledelse og OHSAS for arbejdsmiljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold. Endvidere er forsøgsanlæg i CMC API Development certificeret efter ISO Ledelsessystemerne for miljø og arbejdsmiljø er certificeret og bliver auditeret af Bureau Veritas Certification (BVC). Alle produktions- og forsøgsanlæg i Bagsværd er godkendt og reguleret efter Lov om miljøbeskyttelse. Der er i 2007 meddelt en samlet miljøgodkendelse af Novo Nordisk i Bagsværd, hvor der er fastsat vilkår for virksomhedens samlede udledninger. Genetisk modificerede organismer, der anvendes i laboratorier og forsøgsanlæg, er godkendt og reguleret efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø. De myndigheder, som godkender og/eller kontrollerer vores miljøforhold, er Gladsaxe Kommune (spildevand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg) samt Miljøstyrelsen (øvrige miljøforhold). Der er i perioden sket flere væsentlige ændringer, hvoraf følgende skal fremhæves: Etablering af Bagsværd Campus, der omfatter to store kontorhuse NN1 og NN2. Etableringen medførte nedrivning af flere gamle bygninger samt opgravning og fjernelse af en del forurenet jord Etablering af fælles neutraliseringsanlæg i bygning 2N til neutralisering af spildevand fra Novo Nordisk s og Novozymes bygninger i trekantsområdet Flytning af Cell Culture Pilot Plant fra bygning 3B/3BM til ny tilbygning til bygning 1T Etablering af P-plads på Brudelysvej 24A. Ledelsens redegørelse Novo Nordisks miljøpolitik (2011) I Novo Nordisk vil vi reducere vores brug af ressourcer og miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter. Det betyder, at vi vil: forbedre vores indsats løbende integrere miljømæssige vurderinger i alle beslutninger i hele værdikæden fremme mere bæredygtige processer og produkter indgå i dialog og partnerskaber med interessenter overholde love, relevante krav og standarder samt FN s Global Compact Novo Nordisk i Bagsværd arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisks miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi som nævnt ovenfor - indført miljøledelse efter ISO standarden i vores fabrikker og forsøgsanlæg. Vi er efter ISO standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejder vi målrettet på ved hvert år at fastsætte mål på miljøområder, hvor vi giver anledning til væsentlig miljøpåvirkning, og hvor vi kan gøre det bedre. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i vores fabrikker og forsøgsanlæg, og dels som specifikke miljøtiltag/-projekter. 4 af 18

5 Organisering af miljøarbejdet Vi har etableret en miljøorganisation med miljøkoordinatorer for vores produktions- og forsøgsområder, der støttes af miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling (Global EHS), der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og -procedurer, der er vigtige for deres arbejde, således at de er klar over, hvordan de skal leve op til Novo Nordisks miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Det vurderes på grundlag af interne og eksterne audits udført af interne auditorer og Bureau Veritas Certification (BVC), at vores fabrikker og forsøgsanlæg har et velfungerende miljøledelsessystem, der lever op til kravene i ISO standarden, herunder overholdelse af myndighedskrav, forebyggelse af forurening og sikre løbende miljø- og arbejdsmiljømæssige forbedringer. Miljømål og resultater for 2013 For at sikre ledelsens opbakning og medarbejdernes engagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisks Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene hver måned. På miljøområdet har Product Supply i 2013 haft fokus på og sat mål for vand- og energiforbrug, CO 2 - udledning fra energiproduktion som led i virksomhedens klimastrategi og affaldsmængde. Der er for hele Product Supply fastsat følgende miljømål og opnået følgende resultater for 2013: Parameter Enhed Mål for 2013 Resultat Energiforbrug GJ Klimastrategi / CO 2 -udledning Ton Vandforbrug m Affaldsmængde Ton < Product Supply har således nået de fastsatte miljømål for 2013 for energi, CO 2 og vand som følge miljøindsatsen i de enkelte områder. Målet for affald blev ikke nået, hvilket hovedsageligt skyldes ændrede produktionsplaner for insulinproduktionen. Novo Nordisk i Bagsværd har i perioden opnået gode resultater på miljøområdet, der understøtter Product Supplys miljømål. Her skal nævnes: Der er i perioden gennemført energibesparende tiltag med en samlet årlig besparelse på GJ og en CO 2 -reduktion på 793 tons. Der har ikke været klager og kun få mindre udslip og vilkårsoverskridelser i Det er i nogle udviklingsprojekter lykkedes at substituere miljøskadelige stoffer med mindre problematiske stoffer. Resultaterne af vores miljøarbejde i perioden er nærmere beskrevet på de følgende sider. 5 af 18

6 Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vores største ressourceforbrug er knyttet til forbrug af vand og energi. Vandforbruget er steget med 50% fra m 3 i 2010 til m 3 i 2013, hvilket bl.a. skyldes øget aktivitet i påfyldningsfabrikken i bygning 2H og i BioProces Pilot Plant i bygning 1S/1T. I samme periode er energiforbruget faldet med 8% fra GJ til GJ, hvilket bl.a. skyldes energibesparende tiltag. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2009 til 2013 fremgår af nedenstående figurer: Vand- og energibesparende projekter Der er i gennemført et enkelt vandbesparende projekt og flere energibesparende projekter. Vandbesparende projekter: Optimering af vandforbrug i forbindelse med udskiftning af vandbehandlingsanlæg i bygning 1S/1T. Effekten er ikke kvantificeret. 6 af 18

7 Energibesparende projekter: Der er i perioden gennemført energibesparende tiltag med en samlet årlig effekt på GJ svarende til 793 tons CO 2. Reduktionen i CO 2 skal ses i lyset af, at al elektricitet fra og med 2010 er baseret på vindenergi, der ikke medfører udledning af CO 2. El-besparende projekter har derfor ikke haft effekt på CO 2 -udledningen. 2H/2HM, Insulinfærdigvarefabrik Der er gennemført 5 energibesparende projekter vedr. Driftsoptimering af kølesystemer og kompressorer (488 GJ ~ 58,2 t CO 2 ) Optimering af belysning i forskellige områder (348 GJ ~ 41,5 t CO 2 ) Forvarmning af fødevand med kondensat (468 GJ ~ 30 t CO 2 ) Justering af ventilationssystem (159 GJ) 1S/1T, CMC API Development: Lækagesøgning af trykluftanlæg og tætning af lækager (453 GJ) Hele området: Udskiftning af naturgas med fjernvarme til rumopvarmning (naturgasbesparelse på GJ ~ 663 t CO 2 ) Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage i produktionen er samlet set steget med 13% fra tons i 2010 til tons i Forbruget af råvarer er i samme periode steget med 31% fra 267 til 350 tons, mens forbruget af emballage er steget med 9% fra til tons. Disse stigninger skyldes øget aktivitet i påfyldningsfabrikken i bygning 2H og i BioProces Pilot Plant i bygning 1S/1T. Sammensætningen af råvare- og emballageforbruget for 2013 er vist i nedenstående figurer: 7 af 18

8 Miljøforbedrende projekter Alle fabrikker, forsøgsanlæg og laboratorier har i perioden arbejdet med CLP mærkning af kemikalier og opdatering af arbejdspladsbrugsanvisninger i samarbejde med Novo Nordisks Miljøafdeling. CMC API Development har endvidere arbejdet med substitution af miljøproblematiske stoffer i relation til REACH, og det er i nogle udviklingsprojekter lykkedes at substituere miljøskadelige stoffer med mindre skadelige stoffer. Der er gennemført et scrap-projekt i insulinfærdigvarefabrikken (2H/2HM) med det formål at minimere forbrug og kassation af primært pakkemateriale. Giftige og/eller miljøfarlige stoffer 5,3% af de råvarer og hjælpestoffer, der blev anvendt i produktionen i 2013, er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige, der omfatter 21 forskellige kemiske stoffer/produkter fordelt på følgende måde: Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) Stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. 8 af 18

9 Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de nævnte kriterier. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Bagsværd udledes til det offentlige kloaksystem og behandles på Renseanlæg Lundtofte inden det rensede spildevand ledes ud i Øresund. Regnvand fra befæstede arealer afledes til det lokale vådområde Smørmosen. En mindre del af regnvandet pumpes over i spildevandssystemet og afledes til Renseanlæg Lundtofte. Der er i 2013 udledt m 3 spildevand, hvilket er en stigning på 63% i forhold til 2010, hvor der blev udledt m 3. Udledningen af COD er i samme periode steget med 115% fra 129 til 276 tons. Udledningen af kvælstof (N) er steget med 11% til 29,4 tons, mens udledningen af fosfor (P) er steget med 67% til 6,6 tons. Den kraftige stigning i COD skyldes hovedsageligt en enkelt prøve (ud af 12), hvor CODindholdet var usædvanligt højt. Årsagen hertil er ikke fundet. Udledningen af de tre stofgrupper i perioden fremgår af nedenstående figur: Spildevandsprojekter Vedligeholdelse af kloaksystemer: Der er i 2011 udarbejdet to handlingsplaner for TV-inspektion og vedligeholdelse af kloaksystemer i Bagsværd, en plan for det såkaldte trekantsområde og en plan for bygning 1S/1T. Der er i h.t. handlingsplanen udført TV-inspektion af kloakledninger ved bygning 4D og 1S/1T i Der er ikke observeret skader på kloaksystemet ved bygning 1S og 1T, mens der er observeret 9 mindre skader på kloaksystemet ved 4D, der dog ikke udgør nogen akut risiko for forurening af jord eller grundvand. ph-neutralisering af spildevand: Der er etableret et fælles neutraliseringsanlæg i bygning 2N til neutralisering af spildevand fra Novo Nordisk s og Novozymes bygninger i trekantsområdet. Anlægget er sat i drift i juli CMC API Development har forbedret regulering og kontrol af ph i spildevand fra bygning 1S/1T. 9 af 18

10 Affald Vi håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med Gladsaxe Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på et godkendt deponi. Farligt affald som kemikalieaffald sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Nord i Nyborg. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2009 til 2013 fremgår af nedenstående figur. Den samlede affaldsmængde er steget med 31% fra tons i 2010 til tons i Farligt affald er i samme periode steget med 59% fra 927 til tons, mens ikke-farligt affald er steget med 14% fra til tons. Den ekstraordinære stigning i mængden af farligt affald hidrører hovedsageligt fra en øget mængde ethanol-affald, der varierer meget fra år til år afhængigt af typen af forsøgsproduktion i bygning 1S/1T. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2013 er vist på nedenstående figur, der dog ikke viser bortskaffelsesformer, der udgør mindre end 1%. Nedenstående tabel viser den procentuelle udvikling for mængden af farligt affald og andelen af affald til genanvendelse. 10 af 18

11 Affald, total (tons) Farligt affald, % af total Farligt affald, genanvendelse i % Ikke-farligt affald, genanvendelse i % Genanvendelse i % af total affald Det ses, at andelen af farligt affald er steget fra 38% i 2010 til 46% i I samme periode er andelen af farligt affald til genanvendelse steget fra 25 til 34%, hovedsageligt som følge af en stigende mængde ethanol-affald til biogas. Andelen af ikke-farligt affald til genanvendelse er steget fra 43 til 51%, hovedsageligt p.g.a. stigende mængder papir, pap og træ. Samlet set er andelen af affald til genanvendelse steget fra 36 til 43%. Den lave andel af farligt affald til genanvendelse i 2011 på 1% skyldes, at ethanol-affald fra forsøgsanlægget i 1T er sendt til destruktion hos Nord i Nyborg p.g.a. kvalitetsmæssige problemer, hvilket betød at ethanol-affaldet ikke kunne anvendes til biogas. Affaldsprojekter Der er gennemført et scrap-projekt i insulinfærdigvarefabrikken (2H/2HM) med det formål at minimere forbrug og kassation af primært pakkemateriale. Effekten på mængden af kasseret pakkemateriale er ikke opgjort. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra intern og ekstern produktion af energi. Hertil kommer mindre udledninger af organiske opløsningsmidler samt tab af kølemidler. Udledning af støv fra vores fabrikker og forsøgsanlæg er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Vores anlæg og aktiviteter giver normalt ikke anledning til lugtgener. Udledninger fra energiproduktion og klimastrategi Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til For at nå dette mål har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med DONG Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på vores danske fabrikker. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Bagsværd, der har dannet grundlag for beregning af energirelaterede emissioner i 2013, fremgår af nedenstående figur. Som følge af partnerskabet med DONG Energy er al elforsyning til Novo Nordisk A/S i Danmark fra og med 2010 baseret på vindenergi fra Horns Rev 2, svarende til 39% af Novo Nordisks samlede energiforbrug i Bagsværd. De energirelaterede røggas-udledninger stammer hovedsageligt fra Novozymes gasfyrede kraftvarmeanlæg, der forsyner Novo Nordisks og Novozymes bygninger i Bagsværd med damp og producerer elektricitet til el-nettet, samt fjernvarme og elforsyning til NNIT baseret på almindelig el-produktion. Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring om beregning af energirelaterede emissioner. 11 af 18

12 Udledningen af CO 2 er samlet set faldet med 23% fra tons i 2010 til tons i 2013, hvilket hovedsageligt skyldes aftalen med DONG Energy og udskiftning af naturgas til rumopvarmning med fjernvarme. For de andre røggasser SO 2 og NO x er der i samme periode sket et fald på henholdsvis 42% og 29% af samme grund som anført for CO 2 samt driftsforhold på kraftværkerne. Udviklingen i CO 2 udledningen fra 2009 til 2013 fremgår af nedenstående figur. Andre luftformige udledninger Luftformig udledning af organiske opløsningsmidler omfatter primært ethanol og stammer hovedsageligt fra desinfektion i sterilområder i vores insulinfærdigvarefabrik i bygning 2H/2HM og forsøgsanlæg i bygning 1S/1T. Udledningen af ethanol udgjorde 9,8 tons i 2013, hvilket er en stigning på 69% i forhold til Stigningen skyldes øget rengøring i bygning 2H og øget aktivitet i bygning 1S/1T. Endelig skal nævnes tab af kølemidler til atmosfæren, der omfatter kølemidler med drivhuseffektpotentiale, der opgøres som tons CO 2 -ækvivalenter, samt ozonlagsnedbrydende stoffer og ammoniak, der opgøres i kg. Udledning af kølemidler med drivhuseffektpotentiale udgjorde 58 tons CO 2 -ækvivalenter i 2013, hvilket er et fald på 83% i forhold til Faldet i tab af kølemidler skyldes hovedsageligt bedre kontrol og vedligeholdelse af køleanlæg. Der har ikke været tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler og kun minimale tab af ammoniak i årene 2011 til af 18

13 Der er udarbejdet en plan for afvikling af køleanlæg med kølemidlet R22, der vil blive erstattet af køleanlæg med ammoniak eller andre godkendte kølemidler. Ultimo 2013 var der 25 mindre R22-køleanlæg i Bagsværd med en samlet fyldning på 72 kg R22, der vil blive udfaset i løbet af Ekstern støj Ekstern støj fra Novo Nordisk i Bagsværd stammer hovedsageligt fra ventilationsanlæg, køleanlæg og trafik til og fra fabriksområdet. Der er i den overordnede miljøgodkendelse af Novo Nordisk i Bagsværd fastsat krav til virksomhedens maksimale støjbidrag i 11 referencepunkter. Til dokumentation af overholdelsen af støjkravene skal der årligt gennemføres en støjkortlægning, der sikrer, at alle virksomhedens eksisterende og nye støjkilder måles inden for en 5-årig periode. Lydmålinger og beregninger er udført af NNE Pharmaplan efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Måleresultaterne indarbejdes i et fælles støjkildekatalog for Novo Nordisk og Novozymes i Bagsværd, der vedligeholdes af NNE Pharmaplan. NNE Pharmaplan har hvert år kontrolmålt støjen fra Novo Nordisks bygninger i Bagsværd og har på grundlag af disse målinger beregnet virksomhedens bidrag til støjniveauet i de 11 referencepunkter. Resultaterne af støjmålinger og beregninger udført i 2011, 2012 og 2013 fremgår af nedenstående tabel. Punkt Adresse Grænseværdi om natten db(a) Støjbidrag ultimo 2011 db(a) Støjbidrag ultimo 2012 db(a) Støjbidrag ultimo 2013 db(a) K1 Ibsvej ,8 31,8 28,8 K2 Frodesvej ,4 29,3 27,7 R1 Ibsvej ,1 35,6 33,4 R2 Frodesvej ,8 33,2 29,6 R2 Frodesvej ,1 33,0 31,1 R3 Vibevænget ,8 38,2 37,8 R4 Snogebakken ,7 29,9 29,7 R5 Smørmosen ud 45 32,2 32,8 32,8 for bygning 1J R6 Smørmosevej ,9 42,3 42,4 R7 Brudelysvej 23, 60 41,7 43,9 43,7 nordskel R8 Smørmosen ud for bygning 1A 45 32,1 33,1 33,1 Som det fremgår, er det beregnede støjbidrag i referencepunkt R3 i alle tre år højere end grænseværdien om natten, men da usikkerheden på beregningen er 1,8 db(a), er der ikke tale om en vilkårsoverskridelse. Det kan således konkluderes, at Novo Nordisk overholder de gældende støjvilkår i alle referencepunkter. Udslip Udslip omfatter utilsigtede udledning af råvarer, kemikalier, GMO-holdigt materiale og spildstrømme til det eksterne miljø. Tab af kølemidler til atmosfæren opgøres som luftemission og indgår ikke i statistikken over udslip, der er defineret på følgende måde: Et udslip er en utilsigtet udledning, hvor et stof, en stofblanding eller en spildstrøm er ude af kontrol og 13 af 18

14 har haft eller kan have indvirkning på det eksterne miljø (luft, jord eller vand). Hvis stoffet, stofblandingen eller spildstrømmen tilbageholdes og behandles i et af NN s neutraliseringsanlæg, opsamlingsbrønde, luftfiltre eller lignende, er hændelsen under kontrol og betragtes derfor ikke som et udslip, men som et spild. Der er i perioden registreret 5 udslip til det omgivende miljø, heraf 1 i 2011, 3 i 2012 og 1 i De 5 udslip er kort beskrevet i det følgende. 1S/1T, CMC API Development: Ca. 50 liter 28% natriumhydroxid løb til offentlig kloak fra palletank pga. af utæt ventil (2011). Ca. 110 liter 30% saltsyre løb til offentlig kloak pga. af brud på PVC-rør mellem lagertank og vandanlæg. Der blev spulet efter med masser af vand for at fortynde syren og dermed reducere evt. skadevirkninger på kloaksystemet. Det defekte rør blev straks repareret (2012). Ca liter ethanolholdig eluent løb til offentlig kloak i forbindelse med overførsel af eluent fra blandetank til lagertank pga. af åbenstående ventil, der ved en fejl ikke var blevet lukket. Det skønnes at indholdet af ethanol i det udledte spildevand har været ca. 8% (2012). Der er i f.m. rengøring og passivering af et nyt vandanlæg afledt 50 liter 32% natriumhydroxid (blandet op med 1000 liter vand) til proceskloak uden om neutraliseringsanlægget ved 1S og dermed ud i offentlig kloak (2012) liter ethanolholdig eluent (25% ethanol) løb til offentlig kloak i forbindelse med overførsel af eluent til kældertank pga. åbenstående ventil, der ved en fejl ikke var blevet lukket (2013). Der er i alle tilfælde tale om mindre udslip, der ikke har haft væsentlig miljømæssig betydning. Der er i alle tilfælde oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle udslip. Vilkårsoverskridelser Der er i perioden 2011 til 2013 registreret 6 vilkårsoverskridelser af grænseværdier, heraf 4 i 2012 og 2 i De 6 vilkårsoverskridelser vedrører ph og temperatur i spildevand, og de skyldes en fejlkonstruktion af prøvetagningsforhold på neutraliseringsanlægget, der har bevirket, at det ikke har kunnet dokumenteres, at vilkårene for ph og temperatur er overholdt i de pågældende måleperioder. Der er i alle tilfælde oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om vilkårsoverskridelserne. Naboklager Vi har i perioden modtaget 16 klager over generende støj i forbindelse med byggeaktiviteter, heraf 14 i 2011 og 2 i Årsagen til de fleste klager er byggeriet af Bagsværd Campus, og de aktiviteter, der følger af byggeriet. Der har været en enkelt klage over støj fra ombygning i bygning 5A, og en fra renovering af bygning 9F. 14 af 18

15 Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1 omfatter en sammenfatning af miljødata for 2009 til 2013 vedrørende Novo Nordisks væsentlige miljøforhold i Bagsværd. Miljødata, der indgår i grønt regnskab, er stikprøvevis kvalitetsvurderet af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) som led i kvalitetsvurderingen af data til Novo Nordisks årsrapport. Bemærkninger til de rapporterede miljødata: Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er opgjort ved at multiplicere energiforbruget med en emissionsfaktor baseret på oplysninger fra den pågældende leverandør. Emissionsfaktorerne for er - med undtagelse af ekstern el-produktion - beregnet som vægtet gennemsnit af de tre foregående år, det vil for 2009 sige Denne beregningsmetode er indført i 2007 i forbindelse med Novo Nordisks klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for ekstern el-produktion som følge af el-import/eksport mellem Danmark og Sverige. Beregningsmetoden er fra og med 2012 ændret således, at emissionsfaktorerne for 2012 og med undtagelse af el til Novo Nordisk A/S - er beregnet som 1-års gennemsnit for det foregående år, dvs. henholdsvis 2011 og Ændringen er indført som følge af, at Novo Nordisk har indgået en aftale med Dong Energy om, at al elforsyning til Novo Nordisk A/S i Danmark fra og med 2010 er baseret på vindkraft fra Horns Rev 2. Som følge heraf er problematikken med år-til-år variationer i emissionsfaktorer for elproduktion ikke længere relevant. Aftalen gælder dog ikke datterselskaberne NNIT og NNE Pharmaplan. I henhold til aftalen med Dong Energy er der for årene anvendt en emissionsfaktor på nul for elforsyning til Novo Nordisk A/S. For øvrige energiforsyninger samt elforsyning til NNIT og NNE Pharmaplan er der for 2012 og 2013 anvendt emissionsfaktorer baseret på 1-års gennemsnit for det foregående år, dvs. henholdsvis 2011 og Endvidere skal bemærkes, at elforsyning til Novo Nordisk fra Novozymes kraftvarmeværk i Bagsværd er opgjort uden energirelaterede emissioner, idet disse er opgjort i forbindelse med værkets forbrug af naturgas til fremstilling af el. I nedenstående tabel er vist en oversigt over anvendte metoder til beregning af emissionsfaktorer: År Ekstern prod. af el til NN Ekstern prod. af el til NNIT/NNE Ekstern prod. af damp/varme Intern prod. af damp/varme års gns. 3 års gns. 3 års gns. 3 års gns års gns. 3 års gns. 3 års gns års gns. 3 års gns. 3 års gns års gns. 1 års gns. 1 års gns års gns. 1 års gns. 1 års gns. Affald: Ethanolaffald er opgjort som faktisk volumen, dvs afhentet mængde. Alt elektronikaffald er for registreret under farligt affald til genanvendelse. Fra og med 2011 er elektronikaffald fordelt på farligt og ikke farligt affald i h.t. Affaldsbekendtgørelsens definitioner. Miljøeffektpotentialer er opgjort på følgende måde: Drivhuseffekt: Opgjort i CO 2 -ækvivalenter, og beregnet som udledning af CO 2 fra energiproduktion plus bidrag fra luftemission af organiske opløsningsmidler og kølemidler multipliceret med GWP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. 15 af 18

16 Ozonlagsnedbrydning: Opgjort i CFC 11 -ækvivalenter, og beregnet som tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler multipliceret med ODP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Forsuring: Opgjort i SO 2 -ækvivalenter, og beregnet som summen af SO 2 - og NO x - udledning fra energiproduktion, hvor NO x - udledningen er multipliceret med 0,7. Reference: UMIP. Eutrofiering: Opgjort i NO 3 -ækvivalenter, og beregnet som spildevandsudledning af N-total og P-total plus udledning af NO x fra energiproduktion multipliceret med følgende faktorer: N: 4,43, P: 32,03 og NO x : 1,35. Reference: UMIP. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter PRTR-data, som Novo Nordisk er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. 16 af 18

17 Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Bagsværd Miljødata Metode Enhed Vand Drikkevand M m Energi Energi (total) M GJ Ekstern produktion M GJ Elektricitet M GJ Fjernvarme M GJ 0 5, Intern produktion (naturgas) M GJ Materialer Materialer (total) M tons Råvarer M tons Emballage M tons Spildevand Volumen M m Suspenderet stof M tons COD M tons Kvælstof M tons 26,0 26,6 15,1 18,8 29,4 Fosfor M tons 5,2 4,0 4,5 5,7 6,6 Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært Nord) M tons Genanvendelse M tons Organiske opløsningsmidler (ethanolaffald) M tons Andet (elektronikaffald m.v.) M tons 16,0 19,0 5,1 0 0,9 Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons 10,7 1,4 1,5 5,9 3,0 Specialbehandling (spildevand) M tons 5, Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons Elektronikaffald M tons ,2 18,1 18,3 Glas M tons Metal (aluminium, kabler, blandet metal) M tons Papir og pap M tons Plast M tons ,6 30,7 Træ M tons 7,3 5,0 5,6 15,8 79,4 Andet ikke-farligt affald (til biogas) M tons 0 0,6 0,0 15,5 17,5 Luftemission Organiske opløsningsmidler (ethanol & acetone) B tons 5,5 5,8 4,9 6,5 9,8 Tab af kølemidler med drivhuseffekt B tons CO2-ækv Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) M kg 42,9 19, Ammoniak M kg Kuldioxid (CO 2 ) B tons 23,5 15,1 13,6 12,0 11,6 Kuldioxid (CO 2 ) fra ekstern produktion B tons 12,2 4,3 4,4 4,9 5,6 Kuldioxid (CO 2 ) fra intern produktion B tons 11,3 10,8 9,2 7,1 6,0 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 6,00 1,66 1,72 0,70 0,96 Svovldioxid (SO 2 ) fra ekstern produktion B tons 5,90 1,61 1,67 0,66 0,93 Svovldioxid (SO 2 ) fra intern produktion B tons 0,10 0,06 0,05 0,04 0,03 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 34,7 24,2 22,0 21,6 17,1 Nitrogenoxider (NO x ) fra ekstern produktion B tons 14,3 4,6 5,2 8,8 6,3 Nitrogenoxider (NO x ) fra intern produktion B tons 20,4 19,6 16,8 12,8 10,8 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv. 24,1 15,5 13,7 12,0 11,7 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 6,0 2, Forsuring B tons SO2-ækv Eutrofiering B tons NO3-ækv Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Antal Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Antal Utilsigtede udslip (excl. tab af kølemidler) M Antal Klager M Antal af 18

18 Bilag 2: PRTR data for Novo Nordisk i Bagsværd PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode Kg/år Kg/år Kg/år Kg/år CO Luft B SO Luft B NOx Luft B VOC Luft B HFC 100 Luft M 30, HCFC 1 Luft M N-total Rensningsanlæg for spildevand M P-total Rensningsanlæg for spildevand M TOC = COD/3 Rensningsanlæg for spildevand M PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode Tons/år Tons/år Tons/år Tons/år Farligt affald Andet affald 2 Nyttiggørelse (R) 2000 Nyttiggørelse (R) M M Anden bortskaffelse (D) Anden bortskaffelse (D) M M Bemærkninger: CO2: 2012-tallet er rettet fra kg til kg p.g.a. fejl SO2: 2012-tallet er rettet fra 258 kg til 697 kg p.g.a. fejl NOx: 2012-tallet er rettet fra kg til kg p.g.a. fejl Affald til nyttiggørelse er excl. forbrænding 18 af 18