Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset Dato: Onsdag den 24. april 2013 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 17:42 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V) Jytte Dalgaard (F) Fraværende: Jytte Dalgaard (F) Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med LBR Drøftelse af udkast til Norddjurs Kommunes resultatrevision for Drøftelse af Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget ultimo marts Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Orientering om det forventede behov for aktiverings-og afprøvningsforløb Ny handicappolitik i Norddjurs Kommune Forslag til en ny sundhedspolitik i Norddjurs Kommune Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Forslag til kommuneplan Drøftelse af projekt for udfaldstruede dagpengemodtagere Orientering om finansieringen af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Status på handicapkompenserende ordninger Aktuelle nøgletal Forslag til idekatalog til budget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Gensidig orientering Afgørelser fra Beskæftigelsesnævnet...41 Bilagsoversigt...42 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde med LBR G01 13/8230 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget afholder det årlige dialogmøde med det Lokale Beskæftigelsesråd(LBR). Dialogmødet afholdes kl i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa. Der er følgende dagsorden til mødet: 1. Oplæg ved Regionsdirektør Palle Christiansen vedr. beskæftigelsesmål for 2013 og 2014 samt indsatser i Jobcenter Norddjurs for at nå målene. 2. Drøftelse af udkast til Norddjurs Kommunes resultatrevision for Resultatrevisionen sendes herefter i høring hos LBR. 3. Drøftelse af indholdet i beskæftigelsesplanen for 2014 og det videre forløb med planens udarbejdelse. 4. Drøftelse af eventuelt nyt dialogmøde den 19. juni Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at punkterne drøftes. Bilag: 1 Åben Brev fra Beskæftigelsesministeren om udmelding af mål for /13 2 Åben Notat om de beskæftigelsespolitiske mål for /13 3 Åben Analyserapport foreløbig udgave - fra Beskæftigelsesregion 35416/13 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget Midtjylland 4 Åben Brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. udarbejdelsen af 53200/13 resultatrevisionen for Åben Udkast_Årshjul for /13 6 Åben Resultatrevision udkast 24. april /13 7 Åben Oplæg Palle Christiansen Forkus i beskæftigelsesindsatsen Norddjurs 56929/ Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget og LBR drøftede på baggrund af oplægget fra direktør Palle Christiansen de enkelte punkter. Der var enighed om, at der til den kommende beskæftigelsesplan sættes særlig fokus på langtidsledigheden og effekten af den virksomhedsrettede indsats. Det blev aftalt, at mødedatoen den 19. juni 2013 fortsat skal stå åben. 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af udkast til Norddjurs Kommunes resultatrevision for G01 13/7560 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Med baggrund i udkast til Resultatrevision 2012 skal arbejdsmarkedsudvalget drøfter det videre arbejde med Norddjurs Kommunes resultatrevision for Brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. resultatrevision for 2012 samt udkast til Resultatrevision 2012 findes i bilag til punkt 1. på denne dagsorden. Resultatrevisionen skal sendes i høring i LBR senest den 1. maj Arbejdsmarkedsudvalgets endelige behandling af Resultatrevisionen 2012 (inkl. høringssvar fra LBR) finder sted på udvalgsmødet den 22. maj De fire beskæftigelsesmål for 2012 fremgår af nedenstående tabel sammen med status på overholdelse af målene. Beskæftigelsesmål Status april 2011 Mål for 2012 Resultat 2012 Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes (arbejdskraftsreserven) 842 personer 686 personer 802 personer Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse (årlig tilgang) personer 91 personer 77 personer personer 116 personer Unge skal i uddannelse eller job (færre unge på offentlig forsørgelse) 748 personer 656 personer 730 personer Flere indvandrere og efterkommere skal i job (færre personer med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse) 263 personer 254 personer 289 personer 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget Som det fremgår af tabellen, har Jobcenter Norddjurs ikke kunnet opfylde de fire mål, som blev opstillet i april måned De fastlagte mål tog udgangspunkt i Beskæftigelsesregionen Midt s forventninger til ledighedsniveauet i 2012 og i deres forslag til måltal. Udviklingen på arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune har været præget af ringe vækst og derfor af høj ledighed. Ledighedsprocenten i perioden er steget fra 5,8% til 6,3%. I beskæftigelsesregionen har der i perioden derimod været et fald på ledigheden fra 5,8% til 5,2%. Dette har givet særlige udfordringer i Norddjurs Kommune med henblik på at opfylde beskæftigelsesmålene. Forvaltningen vil give en orientering om udkast til resultatrevisionen og dens konklusioner. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser af ledighedssituationen er medtaget i Norddjurs Kommunes regnskab for 2012, og evt. efterregulering af 2012 vil finde sted via midtvejsreguleringen, som indgår i budgetopfølgning i Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at udkast til Resultatrevision 2012 drøftes. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget drøftede udkastet til resultatrevisionen for Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at der i den kommende beskæftigelsesplan i højere grad fastlægges mål ud fra de lokale forhold. 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for G01 13/7563 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde ønskes en drøftelse af det videre arbejde med Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for 2014 herunder hvordan sammenhængen skal være mellem de beskæftigelsespolitiske mål for 2014 og kommunens egne mål og indsatsområder. Brev fra Beskæftigelsesministeren samt notat vedr. beskæftigelsesmål 2014 findes i bilag til punkt. 1 på denne dagsorden. Udkast til beskæftigelsesplanen for 2014 skal drøftes i arbejdsmarkedsudvalget på mødet den 19. juni 2013, inden det sendes til høring i LBR senest den 1. juli Arbejdsmarkedsudvalgets endelige behandling af beskæftigelsesplanen for 2014 (inkl. høringssvar fra LBR) finder sted på mødet den 18. september I lighed med 2013 skal der opstilles et kvantitativt niveaumål for de fire beskæftigelsesmål i Niveaumål for 2013 ses af nedenstående tabel sammen med status på beskæftigelsesmålene. Beskæftigelsesmål Status Mål for 2013 Flere unge skal have en uddannelse (uddannelsesgrad) 20,4 % (ultimo 2011) 24,9% Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension (kvote) 93 personer (faktisk i 2012) 3 personer under 40 år 39 personer over 40 år Langtidsledigheden skal bekæmpes (max) 304 personer (januar 2013) 234 personer En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder (samarbejdsgrad) 11% (ultimo 2011) 22% 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser Beskæftigelsesplan for 2014 udformes i overensstemmelse med forudsætningerne for budget Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at 1. udvalget drøfter det videre arbejde med beskæftigelsesplan for forvaltningen udarbejder udkast til Beskæftigelsesplan 2014 med baggrund i drøftelserne. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkender indstillingen. Målsætningen for 2013 med en uddannelsesgrad på 24,9% kan være vanskeligt at overholde, da det bliver påvirket af den igangværende lærerlockout og dermed nogle unges uddannelsesmuligheder. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at der i beskæftigelsesplanen for 2014 skal være fokus på de langtidsledige og effekten af den virksomhedsrettede indsats. 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget ultimo marts S00 13/650 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2013 forventes en afvigelse på i alt 4,826 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Afvigelsen skyldes følgende, som ikke er indeholdt i det korrigerede budget for 2013: Seniorjob: På baggrund af ændret lovgivning og afkortning af dagpengeperioden har der været en stor tilgang til seniorjob primo I skønnet for resten af året vurderes det, at der i 2013 vil være ca. 69 personer på ordningen svarende til i alt 40,5 helårspersoner. I 2013 er der budgetteret med 13 helårspersoner og en nettoudgift på 2,021 mio. kr. Det nye skøn betyder forventede merudgifter på 4,250 mio. kr. Det skal bemærkes, at skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed mht. prognosen for resten af På baggrund af den faktiske tilgang kan skønnet derfor blive justeret i de kommende opfølgninger. Ifølge oplysning fra KL, vil kommunerne via DUT blive kompenseret for merudgifter som følge af ændret lovgivning. Da der forventes, at flere udfaldstruede vil gøre brug af seniorjobordningen end forudsat ved budgetlægningen for 2013, forhandler KL med staten om en midtvejsregulering af bloktilskuddet for Beskæftigelsesministeriet forventer, at op til en fjerdedel flere vil gøre brug af seniorjobordningen. Denne andel er der pt. ikke aftalt kompensation til kommunerne for. Servicejob: Fremskrivning af indtægtsbudgettet for servicejob er 0,384 mio. kr. større end det maksimale tilskud for de 4 tilbageværende servicejobpersoner. På den baggrund forventes en mindreindtægt på 0,384 mio. kr. Dertil skal lægges en forventet overførsel af mindreindtægter på 0,355 mio. kr. fra Den samlede mindreindtægt i 2013 vil derefter udgøre 0,739 mio. kr. 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Lønreduktion: Kommunens lønbudgetter er i 2013 fremskrevet med 1,44 pct. I KTO-forlig fra dette forår er skønnet for lønudviklingen dog kun 0,54 pct. Lønbudgetterne er således fremskrevet med 0,9 pct. mere end der faktisk skal anvendes på løn i Driftsbudgettet reduceres derfor med 0,9 pct. af det oprindelige budget, således at stigningen i budgetterne svarer til den faktiske stigning i lønningerne. Det forventes, at kommunens bloktilskud i forbindelse med den kommende midtvejsregulering for 2013 vil blive reduceret, med et tilsvarende beløb. For arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme svarer lønreduktionen på de 0,9 pct. til 0,203 mio. kr. Heraf vedrører 0,040 mio. kr. af reduktionen Syddjurs Kommunes budgetandel. Mellemkommunal betaling: På baggrund af KTO-forlig forventes det, at Syddjurs Kommune vil korrigere deres betaling i 2013 til UU-Djursland med 0,040 mio. kr. Omplacering mellem udvalg: (servicejob): Ultimo 2012 er der stoppet en person i servicejob. Dette giver anledning til omplacering mellem udvalg. For AU betyder det mindreindtægter på 0,100 mio. kr. Der er 4 tilbageværende personer i ordningen i Økonomiske konsekvenser (1.000) kr. Opr. budget Overført fra tidl. år Tillægsbevillinger Korr. Budget Afvigelse* Forventet regnskab Forventet bevillingsbehov Drift * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Effekten på kommunens serviceramme er: (1.000 kr.) 2013 Korrektioner på arbejdsmarkedsudvalgets område (omplacering og tillægsbevilling pr okt. 2012) Afvigelse indenfor servicerammen vedr. servicejob og lønreduktion 638 I alt

11 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at: 1. udvalget drøfter finansieringen af mindreindtægter på 0,739 mio. kr. vedr. servicejob i lønbudgettet reduceres med 0,203 mio. kr. på baggrund af den lavere lønstigning end forventet. Samtidig reduceres UU-Djurslands indtægtsbudget vedr. betaling fra Syddjurs Kommune med 0,040 mio. kr. Det samlede beløb der tilføres kassen udgør dermed (0,203-0,040) 0,163 mio. kr. 3. der foretages en budgetneutral omplacering som følge af ophør af en servicejobperson. Omplaceringen indebærer, at indtægtsbudgettet under arbejdsmarkedsudvalget reduceres med 0,100 mio. kr. Reduktionen finansieres af en tilsvarende nedsættelse af budgettet på løn og bogholderi under økonomiudvalget. Bilag: 1 Åben AU budgetopfølgning marts - bilag 53860/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget foreslår, at mindreindtægten i indstillingens punkt 1 afventer eventuelle mindreudgifter på andre områder i løbet af året. Arbejdsmarkedsudvalget godkender indstillingen for punkt 2 og 3, og videresender det til behandling i økonomiudvalget 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget G01 13/1401 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I budget 2013 indgår en række politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer på arbejdsmarkedsudvalgets område. Nedenfor følger en beskrivelse af de enkelte punkter samt opfølgning. Større andel sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde (O202) Beskrivelse: Styrket indsats for at få sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde. Formålet er at fremme arbejdsfastholdelsen for sygemeldte samt opnå en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Andelen af delvist sygemeldte øges med 4 pct. til en andel på 16 pct. Dette svarer til at ca. 24 sygedagpenge forløb ændres fra sygemelding på fuldtid til deltid. Indsats: Fastholdelsesindsatsen både i forhold til offentlige og private virksomheder er optimeret ved at flytte ressourcer til opgaven. Indsatsen skal medvirke til, at flere sygemeldte har en tilknytning til deres arbejdsplads i sygdomsperioden. Status: Der anvendes nøgletal fra jobindsats, som opgøres månedlig dog med nogen forsinkelse. Opgørelse for 2012 viser en gennemsnitlig andel af delvist raskmeldte på 11,6 pct. i januar og februar 2013 har andelen været 9,0 pct. Flere jobrotationsprojekter i kommunen (P205) Beskrivelse: Den virksomhedsrettede indsats styrkes gennem etablering af jobrotationsprojekter i Norddjurs Kommune. Jobrotation indebærer at ansatte sendes på efteruddannelse og erstattes af ledige vikarer i uddannelsesperioden. Indsatsen indebærer etablering af 20 fuldtidsvikarstillinger med jobrotationsydelse årligt. 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Indsats: Iværksættelsen af jobrotationsforløb fordrer et tæt samarbejde med arbejdsgiverne i både de offentlige og private virksomheder. På den baggrund er alle chefer i Norddjurs Kommunes lederforum blevet orienteret om mulighederne ved jobrotation. Beskæftigelsesregion Midtjylland stod for orienteringen. Dette er sket for at skærpe fokus i hele organisationen. Alle både offentlige og private virksomheder i Norddjurs Kommune har mulighed for at hente bistand til planlægning og iværksættelse af jobrotation fra Jobrotationskontoret i Randers, som LBR har bevilliget 0,1 mio. kr. Endvidere har der været dialog med forskellige fagforeninger om muligheden for at udnytte deres netværk til information om jobrotation. Der vil løbende blive fulgt op jobrotationsforløb og udvalget vil blive orienteret. Status: Samlet er der pr. marts 47 vikarer ansat i jobrotationsprojekter. Inden for teknisk service området er der pt. 12 vikarer ansat. Ansættelsen er frem til sommeren Der er løbende ca. 20 vikarer i gang i forbindelse med enkeltmandsrotationer, som vedrører sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, pædagog og køkkenassistenter. Derudover er ca. 15 vikarer fra Norddjurs Kommune ansat i jobrotationsstillinger i Syddjurs, Randers, Silkeborg og Aarhus. Til september 2013 forventes opstart af stort rotationsprojekt inden for handicap og psykiatri med ca. 50 vikarer. Endvidere arbejdes med etablering af større projekter inden for det administrative område samt på sundheds og omsorgs området. Mentorkorps til unge (P206) Beskrivelse: Der oprettes et mentorkorps til fastholdelse af (udsatte) unge i uddannelse eller arbejde. Indsatsen målrettes primært kontanthjælpsmodtagere i match 2. 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Det er forudsat, at der anvendes mentorstøtte svarende til et årsværk og at ordningen vil være udgiftsneutral såfremt 4 af 35 kontanthjælpsmodtagere fastholdes i ordinær uddannelse pr. år. Indsats: Sammen med UU, Ungdomsskolen og erhvervsskolerne og Jobcentret er besluttet at videreføre pilotprojektet vedr. anvendelse af mentorer. Det betyder, at den organisation, hvor det vil give bedst mening at stille en mentor til rådighed for den unge, således at frafald kan undgås. Status: I efteråret 2012 har mentorstøtteordningen medført, at 9 unge er blevet fastholdt i uddannelse. I første kvartal 2013 er der ydet mentorstøtte til 3 unge under uddannelse, hvoraf alle fortsat er i uddannelse. Øget indsats overfor ledige, der risikerer at miste dagpengeretten (hensigtserklæring) Beskrivelse: En række ledige risikerer at miste dagpengeretten ved årsskiftet og herefter. Jobcentret vil målrettet anvende den ekstraordinære indsats fra regeringens AKUT-pakke til at sikre så mange som muligt en vej til job (den håndholdte indsats). Desuden vil Norddjurs Kommune i samarbejde med arbejdsløshedskasserne hjælpe med at vikarjobs, jobåbninger og sæsonarbejde tilbydes ledige, der risikerer at miste dagpengeretten. Der skal sættes øget fokus på anvendelse af jobrotation og på arbejdsmarkedsudvalgets budget skal der findes 1 mio. kr., der anvendes til betaling for opkvalificering og kompetenceudvikling. Beløbet målrettes ledige, der har stor risiko for at miste dagpengeretten. Derudover opfordres ledige til at indgå i uddannelser, herunder SU-berettigede uddannelser af mindst 18 mdr. varighed, hvilket giver adgang til dagpenge efter dimittendsatsen. Det undersøges samtidig, om der indenfor de eksisterende lønbudgetter er mulighed for at lave et 1-årigt projekt, hvor et antal ledige, der har risiko for at miste dagpengeretten, ansættes midlertidigt på ordinære vilkår. Indsats: Dagpengemodtagere, der står til at miste dagpengene i første halvår af 2013, er omfattet af akutpakken. 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget Det indebærer: Jobhjælp hos et særligt jobberedskab i a-kasserne og jobcentrene Ret til et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler Ret til opkvalificeringsjob Ret til hurtigt at få bevilget virksomhedspraktik eller job med løntilskud Bedre mulighed for at få et vikarjob via jobrotationsordningen Mulighed for at søge akutjob. Endvidere har dagpengemodtagere, der har opbrugt deres ret til dagpenge og som er overgået til at være selvforsørgende en række rettigheder og muligheder for indsats efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Selvforsørgende kan til enhver tid henvende sig i jobcentret og få information og vejledning om muligheder for beskæftigelse og uddannelse. Endvidere kan selvforsørgende få tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik samt ansættelse i løntilskud i privat eller offentlig virksomhed. Jobcentret har iværksat en række initiativer i forbindelse med akutpakken. Der er et tæt samarbejde med a-kasserne omkring de ledige udfaldstruede både i forhold til en virksomhedsrettet indsats, uddannelse, coaching og jobformidler. Endvidere skal indsatsen ses i sammenhæng med flere jobrotationsprojekter i kommunen (P205). Arbejdsmarkedsudvalget har d. 19. september 2012 drøftet mulighederne for at iværksætte et 1 årigt projekt for udfaldstruede. Status: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne følger løbende op på indsatsen som følge af akutpakken samt aftalen om akutjob. Der er indtil den 26. marts 2013 opslået i alt 192 akutjob. Heraf er 94 indenfor den kommunale sektor og 63 indenfor den private sektor. Resten er indenfor regionen og staten. Der er medio april anvendt 0,729 mio. kr. på uddannelsestilbud til ledige, der har mistet dagpengene. Kommunale løntilskudsstillinger (hensigtserklæring) 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Beskrivelse: Den virksomhedsrettede indsats anvendes i dag til at supplere den kommunale indsats på en række serviceområder. Løntilskudsjobs skal anvendes i overensstemmelse med det fastsatte forhold mellem ordinært ansatte og ledige i aktivering. Indsats: Løntilskudsstillinger kan med dette udgangspunkt anvendes til at få udført opgaver, der ellers ikke ville blive udført, f.eks. renholdelse af kommunale arealer og dermed reducere anvendelsen af pesticider. Derudover indeholder den virksomhedsrettede indsats muligheden for virksomhedspraktik. Der udmeldes en kvote for ansættelse med løntilskud pr. kommune. I 2013 er kvoten for Norddjurs Kommune 136 helårspersoner i kommunalt løntilskud. Status: Jobindsats giver mulighed for at følge op på den virksomhedsrettede indsats i Norddjurs Kommune. I februar 2013 er 60% af forsikrede ledige i virksomhedsrettet tilbud, heraf er 47% i løntilskud svarende til 135 fuldtidspersoner. Der er 56% af kontanthjælpsmodtagerne i virksomhedsrettet tilbud, heraf er 7% i løntilskud svarende til 12 fuldtidspersoner. Endvidere udarbejder Arbejdsmarkedsstyrelsen en opgørelse, som viser de enkelte kommuners brug af kommunalt løntilskud. Ifølge opgørelsen fra april har der været 102,7 helårspersoner i løntilskud, hvilket giver en udnyttelsesprocent i forhold til kvoten på 75,5 pct. På landsplan er udnyttelsesprocenten 47,4 pct. Seniorjob (hensigtserklæring) Beskrivelse: Norddjurs Kommune ser seniorjobordningen som en positiv mulighed, der sikrer ledige med mindre end 5 år til efterlønsalderen et godt job. Samtidig kan ansatte i seniorjob bidrage til at styrke kommunens service på områder, hvor de har kvalifikationer at bidrage med. Seniorjobordningen søges målrettet områder, hvor der er behov for et højere serviceniveau, f.eks. det grønne område. Men også på ældreområdet søges seniorjobordningen målrettet til at give bedre service til især de svageste ældre. 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Indsats: Med baggrund i akutpakken har regeringen givet mulighed for at flere ledige, som er født i perioden 1. juli 1955 til 31. december 1957 kan være opfattet af seniorordningen. Jobcentret samarbejder med kommunens HR-afdelingen om at finde arbejdspladser til seniorjobberne. Status: Primo 2013 har der været en stor tilgang til seniorjobordningen. Ved årsskiftet var der 7 personer ansat i seniorjob i Norddjurs Kommune. Fra januar til marts er der ansat yderligere 17 nye i seniorjob. Der er primo marts i alt 24 personer ansat i seniorjob. Derudover har 15 personer med ret til seniorjob ansøgt. Tabellen nedenfor viser ansatte i seniorjob samt den forventede tilgang resten af Forventede antal personer i seniorjob i 2013: Ansatte i seniorjob: primo tilgang januar 9 tilgang februar 4 tilgang marts 4 24 Forventet tilgang resten af året: ansøgere pr primo marts 15 skønnet yderligere nettotilgang Antal person i seniorjob (skøn) 69 Antal helårspersoner (skøn) 40,5 På baggrund af den kendte tilgang samt skøn for resten af året vurderes det, at der i 2013 vil være ca. 69 personer på ordningen svarende til i alt 40,5 helårspersoner. I 2013 er der budgetteret med 13 helårspersoner, hvilket er 27,5 helårspersoner færre end det seneste skøn viser. Udvikling af landsbyer, turisme: destination Djursland og kontanthjælpsmodtagere (2012 hensigtserklæring) 15

18 Arbejdsmarkedsudvalget Status: Der er igangsat initiativer med henblik på at få formuleret en indsats, som kan understøtte hensigtserklæringen. Forvaltningen vil udarbejde data for områderne fremover. Økonomiske konsekvenser Der er i budget 2013 indregnet en besparelse på forsørgelsesudgifterne. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget beder forvaltningen om at tage kontakt til kultur- og udviklingsafdelingen med henblik på at få igangsat initiativer, der kan understøtte udviklingen af landsbyer og turisme. Arbejdsmarkedsudvalget tager derudover orienteringen til efterretning 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om det forventede behov for aktiverings-og afprøvningsforløb G01 13/8406 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Jobcenter Norddjurs vurderer i forbindelse med udarbejdelse af Resultatrevision og Beskæftigelsesplan strategi og behov for aktiveringsforløb. I forlængelse heraf indgår også ny lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet, som stiller krav til den måde som opgaverne skal løses på. Pr. januar 2013 er den nye fleksjob- og førtidspension blev iværksat og regeringen arbejder med reformer på sygedagpenge og kontanthjælpsområderne. Arbejdsmarkedsudvalget har tidligere vedtaget, at Jobcenter Norddjurs skal anvende en tidlig indsats, virksomhedsrettede forløb samt målrettet kompetenceudvikling for hurtigt at bringe borgere tilbage på selvforsørgelse. Som led i fleksjob- og førtidspensionsreformen skal indsatsen under Lov om aktiv beskæftigelsesindsats optimeres og der skal videreudvikles samarbejder og indsatser på tværs af sektorer. Forvaltningen vil informere om strategien og arbejdet med at klargøre behovet for aktiverings- og afprøvningsforløb. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at den hidtidige strategi om en tidlig og forebyggende indsats fortsættes. 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget Ny handicappolitik i Norddjurs Kommune A00 12/24552 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 13. november 2012 et kommissorium med tidsplan for arbejdet med udarbejdelsen af en ny handicappolitik i Norddjurs Kommune. Som led i arbejdet blev der den 17. januar 2013 afholdt et dialogmøde, hvor en bred kreds af interessenter drøftede visioner, strategier og målgrupper for den nye handicappolitik. Styregruppen har bl.a. på baggrund af dialogmødet udarbejdet et forslag til visioner, strategier og målgrupper, som skal danne grundlag for det videre arbejde med udformningen af et konkret forslag til en ny handicappolitik i Norddjurs Kommune. Forslaget forholder sig samtidig til nogle af de etiske aspekter, som en ny handicappolitik rejser. Forslaget til visioner, strategier og målgrupper er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget drøfter om forslaget til visioner, strategier og målgrupper kan danne grundlag for det videre arbejde med forslaget til en ny handicappolitik i Norddjurs Kommune. Bilag: 1 Åben Ny handicappolitik - visioner, strategier og målgruppeafgrænsninger 38905/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget drøftede forslaget og tilslutter sig grundlaget for det videre arbejde. 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget Forslag til en ny sundhedspolitik i Norddjurs Kommune P22 11/22159 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 17. januar 2012 et kommissorium med tidsplan for arbejdet med en ny sundhedspolitik i Norddjurs Kommune. Den 16. april 2012 blev der afholdt et dialogmøde, hvor en bred kreds af interessenter drøftede visioner og strategier for det fremtidige arbejde med en sundhedspolitik. Der er nedsat en projektgruppe, som blandt andet på baggrund af dialogmødet den 16. april 2012 har formuleret et forslag til vision og strategier for Norddjurs Kommunes sundhedspolitik, som voksen- og plejeudvalget godkendte på sit møde den 25. oktober Med afsæt i voksen- og plejeudvalgets drøftelser og dialogmødet er der nu udarbejdet et endeligt forslag til en ny sundhedspolitik. Forslaget er vedlagt som bilag. I forslaget lægges der op til, at det skal være Norddjurs Kommunes overordnede sundhedspolitiske vision, at alle borgere har et sundt, meningsfyldt og aktivt liv, og at kommunen og borgerne i fællesskab arbejder for, at sundhed bliver en naturlig del af alle borgeres hverdag. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 21. februar 2013 at sende forslaget til en ny sundhedspolitik til høring i ældrerådet, handicaprådet, ungdomsrådet, integrationsrådet og de politiske fagudvalg. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslaget til ny sundhedspolitik i Norddjurs Kommune og beslutter, om der skal udarbejdes et høringssvar til forslaget. Bilag: 1 Åben Forslag til sundhedspolitik 23788/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget drøftede forslaget til ny sundhedspolitik. Der fremsendes ikke et høringssvar. 21

24 Arbejdsmarkedsudvalget Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft P19 13/8264 Åben sag Sagsgang: VPU, BUU, AU, ØK, KB Sagsfremstilling De 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i 2012 påbegyndt implementeringen af et forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Efterfølgende er der udarbejdet en sundhedsaftale for personer med behov for en palliativ indsats. Sundhedskoordinationsudvalget har besluttet, at der også skal udarbejdes en sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft med henblik på at afklare samarbejdet samt ansvars- og opgavefordelingen mellem sektorerne. Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogrammet og en tillægsaftale til den generelle sundhedsaftale for Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 7. marts 2013 sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft. Sundhedsaftalen skal nu politisk behandles i kommunerne. Det forventes, at aftalen er klar til implementering den 1. september Sundhedsaftalen er opdelt i en politisk, administrativ og sundhedsfaglig del. De tre dele er vedlagt som bilag. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft er at sikre: sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorerne at rehabiliteringsindsatsen tager udgangspunkt i borgernes behov. Målgruppen er borgere, der har fået diagnosticeret en kræftsygdom i hospitalsregi og pårørende til borgere med kræft. Børn og unge udgør et særligt indsatsområde i forbindelse med kræft-habilitering. Begrebet habilitering anvendes her, fordi børn og unge ikke blot skal 22

25 Arbejdsmarkedsudvalget bringes tilbage til deres funktionsniveau før sygdommen, men sikres en så normal fysisk, psykisk, social og intellektuel udvikling som muligt. Kommunernes opgaver i forbindelse med rehabilitering er fortsat at koordinere forløbet, at tilbyde ambulant genoptræning, særlige kræftrehabiliteringstilbud (træning, samtalegrupper), sociale ydelser (sygedagpenge, førtidspension ), at fremme tilbagevenden til arbejdsmarkedet, at gennemføre neuropsykologiske tests (børn og unge), at sikre resocialisering efter isolation (børn og unge) og at tilbyde erhvervs- og uddannelsesvejledning (børn og unge). Det nye i sundhedsaftalen i forbindelse med kræft er, at kommunerne skal: kontakte borgeren for at aftale det videre rehabiliteringsforløb senest tre hverdage efter at kommunen er kontaktet af hospitalet udarbejde en mundtlig eller skriftlig plan for rehabilitering med udgangspunkt i den tilsendte vurdering af rehabiliteringsbehovet fra hospitalet, samtale med borgeren samt eventuel genoptræningsplan foretage en vurdering af borgerens rehabiliteringsbehov med udgangspunkt i det fælles kommunale/regionale behovsvurderingsskema, hvis det skønnes nødvendigt. Implementering af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft i kommunerne involverer velfærdsforvaltningen og arbejdsmarkedsområdet. Repræsentanter herfra skal arbejde videre med implementering af sundhedsaftalen, herunder vurdere de økonomiske og organisatoriske konsekvenser. Økonomiske konsekvenser Opgaven forventes indtil videre løst indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft godkendes. 23

26 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Resume af sundhedsaftalen 53192/13 2 Åben Sundhedsaftale.pdf 53209/13 3 Åben Bilag 1 Lovgivning om rehabilitering.pdf 53193/13 4 Åben Bilag 2 Behovsvurderingsskema.pdf 53194/13 5 Åben Bilag 3 Cases med eksempler på rehabiliteringsforløb for voksne.pdf 53195/13 6 Åben Bilag 4 Cases med eksempler på rehabilitering for børn og unge.pdf 53196/13 7 Åben Bilag 5 Kræftens Bekæmpelses tilbud til kræftramte og pårørende i 53197/13 Region Midtjylland 2.pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkender sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft. 24

27 Arbejdsmarkedsudvalget Forslag til kommuneplan P00 10/14450 Åben sag Sagsgang: KUU, høring i stående udvalg, KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget har på sit møde den 8. april 2013 besluttet at sende et forslag til kommuneplan 2013 til høring i de stående udvalg forud for, at forslaget sendes i offentlig høring. Forslaget til kommuneplan kan ses her: Fristen for de stående udvalgs afgivelse af høringssvar er den 2. maj Der er følgende proces for det videre arbejde: Tidsplan: Dato Handling 8. april 2013 Udkast til forslag behandles i kultur- og udviklingsudvalget, hvorefter der foretages høring i stående udvalg. 9. april 1. maj 2013 Høring i de stående udvalg 27. maj 2013 Godkendelse af forslag til kp13 i kultur- og udviklingsudvalget 11. juni 2013 Godkendelse af forslag til kp13 i økonomiudvalget 18. juni 2013 Godkendelse af kp13 i kommunalbestyrelsen 3. juli 11. september 2013 Offentlig høringsperiode Uge 34, fx 21. og 22. august 2013 Offentlige møder 11. september 11. oktober 2013 Behandling af høringssvar 28. oktober 2013 Behandling i kultur- og udviklingsudvalget 25

28 Arbejdsmarkedsudvalget november 2013 Godkendelse af kp13 i kultur- og udviklingsudvalget 3. december 2013 Godkendelse af kp13 i økonomiudvalget 10. december 2013 Godkendelse af kp13 i kommunalbestyrelsen Samtidig med at forslaget er til høring i de stående udvalg, afholdes der møde med Naturstyrelsen med det formål at få vurderet om udlæg af erhvervsområde nord for Grenaa kan have konsekvenser for øvrig udlæg, lige som problematikken omkring de særlige drikkevandsområder drøftes i forhold til Trustrup og Auning. Temaer til revision: Landskabstemaet, udpegning af værdifulde landbrugsområder, udpegning af områder til placering af store avls- og driftsbygninger, skovrejsning, bystrukturer, klima er blevet revideret. Udpegning af større sammenhængende landskaber skal foregå i samarbejde med nabokommunerne og vil blive taget op i planperioden. Øvrige temaer er gennemgået og tilrettet for faktuelle fejl og mangler. Særlige fokusområder: Erhvervsområde nord for Grenaa udvides i kommuneplanen. Det drejer sig om et temmelig stort område, som indgår i den udviklingsplan, der er udarbejdet for Grenaa Havn. Kortbilag vedlagt, idet området endnu ikke kan ses i den digitale kommuneplan. Område nr. 3E14 er udlæg af nyt område til virksomheder med særlig beliggenhedskrav, område nr. 3E15 er udlæg af nyt erhvervsområde, område nr. 7F1 er område til bynær skov. Indskrænkning af butiksområdet i Grenaa. Papgrunden udtages af centerområdet og udlægges til boligområde. Det betyder, at der ikke kan opføres butikker på dette område. Tendenserne for fremtidens detailhandel viser, at der vil blive færre butikker i fremtiden.. Såfremt der skal være mere liv i bymidten, findes det hensigtsmæssigt at indskrænke centerområdet. 26

29 Arbejdsmarkedsudvalget En rækkefølgebestemmelse for Papgrunden og GD-grunden i Grenaa indsættes. Bestemmelsen skal sikre, at kommunen kan kontrollere sit anlægsbudget. Linjeføringen for fordelingsvejen fra Østerbrogade til Mellemstrupvej i Grenaa ændres. Letbanen og Grenaa. Der arbejdes med letbanespørgsmålet i Grenaa - trinbræt ved Hessel, letbane til havnen. Da tiden er knap, kan vi ikke nå at indarbejde den endelige plan i kommuneplanen, men indskrive nogle hensigtserklæringer. Efterfølgende udarbejdes der et kommuneplantillæg. Endelig beslutning om etablering af nye stationer rejses i særskilte sager, hvor de konkrete forslag og økonomien heri fremlægges. Nordre omfartsvej Grenaa. Her er planlægningen i gang. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse offentliggøres i sommeren Den planlagte sydligste omfartsvej om Auning sløjfes. Grenaa Havn skrives ind i kommuneplanen i forhold til arbejdet med masterplan og ændring af erhvervsareal nord for Grenaa. Det er ikke hensigten, at der udlægges yderligere områder i forbindelse med kommuneplanen. Der er en række perspektivområder, som er godkendt, og som kan udnyttes ved udarbejdelse af kommuneplantillæg/lokalplan eller lokalplan. Herudover skal arealer inden for eksisterende bygrænser, som på længere sigt kan udnyttes til bebyggelsesformål, kortlægges. Her tænkes på Grenaa, Auning, Allingåbro, Ørsted. Auning: Der er udlagt areal i Auning øst, som der igangsættes planlægning for i foråret Desuden er drivhusgrunden ryddet og kan ved lokalplan inddrages i byzone med anvendelse til boligformål. Der er foretaget afgrænsning af følgende nye landsbyer: Grund, Tårup, Ring, Selkær, Høbjerg, Kastbjerg, Bønnerup by, Sangstrup, Karlby, Villersø, Thorsø og Hoed. 27

30 Arbejdsmarkedsudvalget Der vedlægges oversigtsskema med angivelse af de væsentligste ændringer. Høringssvar fra foroffentlighedsfasen: I forbindelse med vedtagelsen af udviklingsstrategien, blev det besluttet, at de høringssvar, der indkom i foroffentlighedsfasen skulle vurderes i forbindelse med kommuneplanarbejdet. Flere af høringssvarene er kommuneplanen uvedkommende og skal behandles af andre fagforvaltninger. Vurderingen af de øvrige forslag i forhold til kommuneplanarbejdet ses herunder. Allan Tarp, Grenaa foreslår, at der anlægges en megahavn ved Glatved. Udviklingsforvaltningens bemærkninger: Det er vurderet, at forslaget ikke skal indgå i kommuneplanen, idet havneaktiviteter ønskes henlagt til Grenaa havn. SF, Norddjurs ønsker, at kommuneplanen bliver tydelig om den fysiske arealdisponering, så de nationale krav indgår, og der kortlægges omkring kyst, fjord og Kolindsund. Risikoen for oversvømmelser i Grenaa og Allingåbro tænkes ind i planlægningen. Potentialet omkring Randers Fjord kortlægges. Flere boligområder ved Trustrup-Lyngby, Ålsø-Ålsrode og syd for Grenaa, hvor der er nærhed til letbanen. Anlæg af supercykelstier og opgradering af internettet. Udvikling af deponiområdet ved Glatved og bedre vilkår for økologisk landbrug. Udviklingsforvaltningens bemærkninger: I forbindelse med den kortlægning af landskabet, der har fundet sted, er området langs kysten udpeget som særlig værdifuldt landskab og vil som følge her af få særlig opmærksomhed. De nationale krav er en del af kommuneplanen, som også skal iagttages i forhold til eventuelle aktiviteter og konkrete projekter. Ingen kommentarer med hensyn til Kolindsund. Risikoen for oversvømmelser i Allingåbro og Grenaa indgår i den klimatilpasningsplan, som er under udarbejdelse. Der foregår planlægning af området omkring Randers Fjord i forhold til at blive godkendt som Naturpark Randers Fjord. Det betyder, at de tiltag der måtte gennemføres, skal gennemføres i respekt for områdets natur og landskabelige forhold. Der er allerede udlagt byudviklingsområder omkring, så muligheden for vækst er sikret. 28

31 Arbejdsmarkedsudvalget Det er vurderet, at der ikke er behov for nye udlæg i forbindelse med det sydlige Grenaa, Ålsø og Ålsrode, men at der tænkes i byfortætning i lighed med andre byer i kommunen. Opgradering af bredbåndsnettet er ikke et tema i kommuneplanen. Der er en vejledning under udarbejdelse, som gør sagsbehandlingen nemmere i forhold til opstilling af master. Med hensyn til udvikling af deponiområdet ved Glatved er de muligheder, der anføres for fremtidig anvendelse til stede. Forslaget kan videresendes til Reno Djurs. Kolindsunds venner ønsker at gendannelsen af Kolindsund skal indskrives i kommuneplanen som en overordnet målsætning. Samtidig skal det konkretiseres, hvordan man mere handlingsorienteret vil bære sig ad med at opfylde denne målsætning og at arbejdet skal koordineres med Syddjurs. Udviklingsforvaltningen har ingen kommentarer. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslag til kommuneplan 2013 og beslutter, om der skal udarbejdes et høringssvar til planen. Bilag: 1 Åben Kort over nye erhvervsområder nord for Grenaa KUU1303.pdf 47642/13 2 Åben Ændringer fra kp09 til kp13 - KUU /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget drøftede forslaget og ønsker, at det i kommuneplanen sikres, at der er tilstrækkeligt med erhvervsarealer i hele kommunen til eventuelle virksomheder, som ønsker at etablere sig i Norddjurs Kommune. 29

32 Arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af projekt for udfaldstruede dagpengemodtagere S00 13/7726 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Som følge af afkortning af dagpengeperioden står en antal ledige for at miste retten til dagpenge i første halvår af For at begrænse antallet er det undersøgt, om der kan etableres ekstraordinære stillinger ved Norddjurs Kommune. Stillingerne skal besættes af udfaldstruede dagpengemodtagere i en tidsbegrænset periode svarende til det antal timer den pågældende ledige mangler for at have genoptjent dagpengeretten. Det skal drøftes, om en ordning med tidsbegrænsede stillinger ved Norddjurs Kommune kan være et supplement til andre tilbudsmuligheder på området, ligesom ordningen også skal ses i sammenhæng med øvrige kommunale opgaver, hvor Jobcenter Norddjurs skal finde jobs eller beskæftigelsesrettede tilbud indenfor den kommunale organisation. Der er usikkerhed omkring lovligheden af ansættelse af udfaldstruede i kommunerne. Beskæftigelsesankenævnet i Nordjylland er pt. ved at undersøge dette. Økonomiske konsekvenser Der er beregnet et skøn over kommunal merudgift ved ekstraordinær ansættelse af 22 udfaldstruede dagpengemodtagere. Skøn ved ansættelse af 22 personer (mio. kr.) Gns. pr. person 318 timer Antal år på forsørgelse efter endt dagpengeperiode 1 år 2 år Udgifter til ansættelse og efterfølgende dagpenge 4,085 7,120 Alternativ udgift til forsørgelse 2,276 4,049 Kommunale merudgifter i alt 1,809 3,071 Kommunens nettoudgift til forsikrede ledige er dækket af et beskæftigelsestilskud. Dette afhænger dog af ledighedsudviklingen i de øvrige kommuner i Østjylland. Derfor er det ikke 30

33 Arbejdsmarkedsudvalget givet, at Norddjurs Kommune vil blive kompenseret via beskæftigelsestilskuddet for de forventede merudgifter til dagpenge. Forudsætninger og uddybning af beregningen findes i bilaget. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget drøfter punktet. Bilag: 1 Åben Notat - økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere 49559/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget besluttede at udsætte behandling af sagen, indtil der er en afklaring af lovmedholdeligheden af et sådan projekt for de udfaldstruede. Der er fra forvaltningens side rettet henvendelse til KL med henblik på en afklaring af lovmedholdeligheden. 31

34 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om finansieringen af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Ø00 13/6591 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Til arbejdsmarkedsudvalgets orientering har forvaltningen udarbejdet vedlagte notat omkring de gældende finansieringsordninger på arbejdsmarkedsområdet. Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at notat om finansieringen af udgifter på arbejdsmarkedsområdet tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Notat om statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet 42195/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog notatet om finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet til efterretning. 32

35 Arbejdsmarkedsudvalget Status på handicapkompenserende ordninger G01 13/8403 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Et væsentligt element i beskæftigelsesindsatsen er at fastholde og indsluse flere ledige med forskellige former for reduktion i arbejdsevnen af fysisk og psykisk karakter på arbejdsmarkedet. Hertil anvendes handicapkompenserende ordninger som personlig assistance og hjælpemidler. Norddjurs Kommune har anvendt de handicapkompenserende ordninger med henblik på at bevare borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet og undgå mere indgribende foranstaltninger som f.eks. omskoling til et andet erhverv. Med baggrund i Lov om kompensation til handicappede i erhverv kap. 3 og kap. 4 samt Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 76, anvendes personlig assistance og hjælpemidler til at fastholde og indsluse borgere med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Jobcentret kan yde personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der på grund af varig og betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand til at kunne varetage deres job. Den personlige assistent må kun hjælpe med praktiske arbejdsfunktioner. De faglige og indholdsmæssige jobfunktioner skal personen med handicap selv kunne udføre. Jobcentret kan yde tilskud til en peronlig assistent i op til 20 timer pr. uge for personer, der er beskæftiget 37 timer pr. uge. Tilskuddet bevilliges enten i en begrænset periode eller på ubestemt tid. En person med flere handicaps eller et mere betydeligt handicap kan efter en konkret vurdering få tilskud til flere timer og funktionen som personlig assistent kan eventuelt varetages af flere personer. 33

36 Arbejdsmarkedsudvalget Norddjurs Kommune deltog i 2011 i Arbejdsmarkedsstyrelsens projekt vedrørende kortlægning og formidling af den peronlige assistance i samarbejde med konsulentfirmaet Discus. Pr. marts 2011 havde 106 personer i Norddjurs Kommune en personlig assistent. Til sammenligning havde København ca. 400 og Kolding Kommune 80 personer, som fik personlig assistance. Den personlige assistance kan yderlige understøttes med hjælpemidler. Hjælpemidler kan bevilliges efter en konkret vurdering til at fastholde borgeren på arbejdsmarkedet. Status pr. april 2013 i Norddjurs Kommune: Personlig assistance: 107 Revalidering: 41 Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at forvaltningens orientering om anvendelse af handicapkompenserende ordninger og den anvendte strategi i forhold til revalidering tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 34

37 Arbejdsmarkedsudvalget Aktuelle nøgletal G01 13/1207 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der bl.a. belyser udviklingen i antallet af borgere i Norddjurs Kommune, der modtager følgende ydelser: A-dagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Revalideringsydelse Fleksjob og ledighedsydelse Fleksydelse Førtidspension Akutpakke Unges uddannelsesvalg De aktuelle nøgletal er vedlagt som bilag. Desuden har Beskæftigelsesregion Midtjylland udarbejdet aktuelle ledighedstal. De aktuelle ledighedstal er vedlagt som bilag. Beskæftigelsesregion Midtjylland har udarbejdet måltal for den enkelte kommunes opfyldelse af mål i beskæftigelsesplanen 2012/2013 og den aktuelle status på akutpakke. Bilag vedr. måltal og akutpakke er vedlagt som bilag. 35

38 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Måltal fra Beskæftigelsesregion Midt. januar 2013 Norddjurs 53988/13 2 Åben Nøgletal til AU april /13 3 Åben Ledighedstal februar /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog nøgletallene til efterretning. 36

39 Arbejdsmarkedsudvalget Forslag til idekatalog til budget S00 13/6849 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Det fremgår af tidsplanen for budgetprocessen , at kommunalbestyrelsesmedlemmerne og fagudvalgene i perioden fra den april 2013 har mulighed for at stille spørgsmål og få lavet beregninger af forslag til idekatalog. Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer opfordres til at medbringe spørgsmål og ideer til mødet. Arbejdsmarkedsudvalget vil på møderne i maj og juni få en status på beregningerne til idekataloget på udvalgets eget område. Ligeledes vil kommunalbestyrelsen på temamøderne den 25. juni 2013 og den 8. august 2013 få en status på beregninger til idekataloget. På mødet medio august (uge 33) skal arbejdsmarkedsudvalget behandle de politiske ideer og driftsforslag inden for udvalgets område. Forvaltningen har udarbejdet vedlagte skema til brug for arbejdet med forslagene. Økonomiske konsekvenser Forslagene vil indgå i arbejdet med budget Indstilling Økonomidirektøren indstiller, arbejdsmarkedsudvalget drøfter spørgsmål og forslag til idekataloget. Bilag: 1 Åben Skabelon politiker forslag og spørgsmål 43796/13 37

40 Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget ønsker beregning af: Kan der satses yderligere på jobrotationsordninger og hvad det koste? Kan der laves yderligere brobygning evt. med andre uddannelsesinstitutioner? Kan Jobcenter Norddjurs optimere resultaterne på sygedagpenge, langtidsledige og kontanthjælp ved en investering? 38

41 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan G01 13/1209 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 gennemgås og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at gennemgangen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog gennemgangen til efterretning. 39

42 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 13/1210 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil forvaltningen orienteringer om følgende: Landbrugsmesse Gl. Estrup den maj 2013 Virksomhedsbesøg El-Tek den 2. maj Orientering om foreløbigt program for studietur til København maj 2013 Beskæftigelseskonference 16. maj Jobdatabase i Århus (bygge/anlæg) Aktuel jobsituation på udvalgte virksomheder Dansk Handicaps temadag den 16. april 2013 Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben VS: Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland inviterer til Beskæftigelseskonference /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 40

43 Arbejdsmarkedsudvalget Afgørelser fra Beskæftigelsesnævnet G01 13/1356 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der gives en orientering om ankeafgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet. Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 41

44 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 1. Dialogmøde med LBR 1. Brev fra Beskæftigelsesministeren om udmelding af mål for 2014 (48423/13) 2. Notat om de beskæftigelsespolitiske mål for 2014 (48426/13) 3. Analyserapport foreløbig udgave - fra Beskæftigelsesregion Midtjylland (35416/13) 4. Brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. udarbejdelsen af resultatrevisionen for 2012 (53200/13) 5. Udkast_Årshjul for 2013 (40234/13) 6. Resultatrevision udkast 24. april 2013 (54667/13) 7. Oplæg Palle Christiansen Forkus i beskæftigelsesindsatsen Norddjurs (56929/13) 4. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget ultimo marts AU budgetopfølgning marts - bilag (53860/13) 7. Ny handicappolitik i Norddjurs Kommune 1. Ny handicappolitik - visioner, strategier og målgruppeafgrænsninger (38905/13) 8. Forslag til en ny sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 1. Forslag til sundhedspolitik (23788/13) 9. Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft 1. Resume af sundhedsaftalen (53192/13) 2. Sundhedsaftale.pdf (53209/13) 3. Bilag 1 Lovgivning om rehabilitering.pdf (53193/13) 4. Bilag 2 Behovsvurderingsskema.pdf (53194/13) 5. Bilag 3 Cases med eksempler på rehabiliteringsforløb for voksne.pdf (53195/13) 6. Bilag 4 Cases med eksempler på rehabilitering for børn og unge.pdf (53196/13) 7. Bilag 5 Kræftens Bekæmpelses tilbud til kræftramte og pårørende i Region Midtjylland 2.pdf (53197/13) 42

45 Arbejdsmarkedsudvalget Forslag til kommuneplan Kort over nye erhvervsområder nord for Grenaa KUU1303.pdf (47642/13) 2. Ændringer fra kp09 til kp13 - KUU1303 (47168/13) 11. Drøftelse af projekt for udfaldstruede dagpengemodtagere 1. Notat - økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere (49559/13) 12. Orientering om finansieringen af udgifter på arbejdsmarkedsområdet 1. Notat om statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet (42195/13) 14. Aktuelle nøgletal 1. Måltal fra Beskæftigelsesregion Midt. januar 2013 Norddjurs (53988/13) 2. Nøgletal til AU april 2013 (53921/13) 3. Ledighedstal februar 2013 (53397/13) 15. Forslag til idekatalog til budget Skabelon politiker forslag og spørgsmål (43796/13) 16. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 (52735/13) 17. Gensidig orientering 1. VS: Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland inviterer til Beskæftigelseskonference 2013 (45465/13) 43

46 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V) Jytte Dalgaard (F) 44

47 Bilag: 1.1. Brev fra Beskæftigelsesministeren om udmelding af mål for 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48423/13

48

49

50 Bilag: 1.2. Notat om de beskæftigelsespolitiske mål for 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48426/13

51 NOTAT Beskæftigelsesministerens forslag til beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for marts 2013 J.nr kontor/kba Indledning I notatet gives en uddybende forklaring af de beskæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministeren har udmeldt for Flere unge skal have en uddannelse - Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Danmark, og alt for mange af dem er uden uddannelse. Det er et problem både for den enkelte og for samfundet, da uddannelse er den vigtigste adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Hvis der både aktuelt og på længere sigt skal være kvalificeret arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, er det helt afgørende med en indsats, der sikrer, at flest muligt unge påbegynder en ordinær uddannelse og fastholdes i uddannelse, så de kan varetage jobbene på det nuværende og fremtidige arbejdsmarked. Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at få unge uden en uddannelse til at starte på og gennemføre en ordinær uddannelse, hvis de ellers har forudsætningerne for at påbegynde og gennemføre den. For unge uden en uddannelse og uden umiddelbare forudsætninger kan vejen til uddannelse gå igennem en indsats, der kan bestå i opkvalificerende forløb, som fx brobygningsforløb til en ordinær uddannelse eller opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser. Det er vigtigt, at der i kommunerne er et tættere samarbejde mellem jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre dele af den kommunale forvaltning samt med uddannelsesinstitutionerne. Det er ligeledes vigtigt, at jobcentrene har et godt samarbejde med virksomhederne. For nogle unge, der ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at påbegynde en uddannelse, giver uddannelse nemlig først mening, når de har gjort sig nogle erfaringer på arbejdsmarkedet fx via et praktikforløb på en virksomhed og derigennem ser, hvad en uddannelse kan bruges til. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 i lighed med 2013 opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension - Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres.

52 Den 1. januar 2013 trådte reformen af hele førtidspensions- og fleksjobområdet i kraft. Reformen betyder, at de mest udsatte borgere får en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet, således at flest muligt får en plads på arbejdsmarkedet og sættes i stand til at forsørge sig selv. Reformen betyder, at borgere under 40 år og i vid udstrækning også borgere over 40 år skal tilbydes et ressourceforløb, der skal sikre en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte borger. Rehabiliteringsteam i kommunerne og ressourceforløb målrettet den enkelte borger er omdrejningspunktet i den nye indsats. Det er helt centralt, at alle kommuner har fokus på den forebyggende indsats og sikrer, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet, får støtte til at genvinde og bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Her er ressourceforløbne helt centrale. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 i lighed med 2013 opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes - Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Selvom langtidsledigheden har haft en svagt faldende tendens, siden den toppede i sommeren 2011, var der i december 2012 ca langtidsledige, når der tages højde for sæsonudsving. Det er således mere end hver fjerde arbejdsløs, der også er langtidsledig. Det er derfor afgørende, at jobcentrene har fokus på at gennemføre en tidlig indsats for at forebygge langtidsledigheden. I forhold til den konkrete indsats overfor de langtidsledige er det vigtigt, at indsatsen sigter på at håndtere de specifikke udfordringer, der lokalt gør sig gældende for de forskellige grupper af langtidsledige. Det er i den forbindelse vigtigt, at jobcentrene har fokus på at hjælpe de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet samt har særligt fokus på at gøre en særlig indsats for de dagpengemodtagere, der ellers står til at opbruge deres dagpengeret. Det er vigtigt, at jobcentrene medvirker til at synliggøre de eksisterende jobåbninger og målrette de lediges jobsøgning. For nogle langtidsledige skal indsatsen derudover sigte på at åbne døre til virksomhederne og skabe fodfæste på arbejdsmarkedet. For andre langtidsledige skal indsatsen tilføre de ledige kompetencer og uddannelse, der øger mulighederne for brancheskift eller for at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal have fokus på at bruge de redskaber, der kan hjælpe de ledige i arbejde, og hvis uddannelse og opkvalificering er vejen til job, bør jobcentrene have fokus på dette redskab, ligesom jobcentrene skal være i løbende og tæt dialog med virksomhederne om indsatsen for de langtidsledige. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 i lighed med 2013 opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 2

53 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Det er helt centralt, at indsatsen overfor de danske virksomheder opprioriteres i beskæftigelsessystemet. Det er en forudsætning for, at jobcentrene kan hjælpe ledige i job, at de har en tæt kontakt og dialog med virksomhederne og kender det lokale arbejdsmarked - og ikke mindst virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Jobcentrene skal kende virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Og jobcentrene skal levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at indsatsen er virksomhedsfokuseret, at det er nemt at samarbejde med jobcentret, og at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcenteret. Det er vigtigt, at der løbende følges op på, om indsatsen fører til et reelt samarbejde med virksomhederne. Der vil som led i opfølgningen på virksomhedskontakten blive målt på jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne, hvor målingen vil basere sig på, hvor mange virksomheder jobcentrene samarbejder med, og hvad de samarbejder om - herunder synliggørelse af jobåbninger på jobnet.dk og oprette virksomhedsrettede forløb samt voksenlærlinge- og jobrotationspladser. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 som noget nyt opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 3

54 Bilag: 1.3. Analyserapport foreløbig udgave - fra Beskæftigelsesregio n Midtjylland Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35416/13

55 2012 Analyserapport

56 INDHOLDSFORTEGNELSE ANBEFALINGER TIL BESKÆFTIGELSESMINISTEREN...1 ANBEFALINGER OM DE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE MÅL I ANBEFALINGER I FORHOLD TIL BEHOVET FOR STATSLIGE RAMMEUDBUD I ANBEFALINGER I FORHOLD TIL BEHOVET FOR SPECIALINDSATSER I STATUS PÅ MINISTERMÅLENE FOR ARBEJDSKRAFTRESERVEN... 4 LANGTIDSLEDIGHEDEN... 5 SÆRLIGT FOKUS PÅ DE UDFALDSTRUEDE LANGTIDSLEDIGE, AKUTJOB OG AKUTPAKKE... 9 TILGANG TIL PERMANENT OFFENTLIG FORSØRGELSE I TVÆRFAGLIG INDSATS FOR MIDLERTIDIGT PASSIVE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BRUG FOR ALLE...12 UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE...13 IKKE VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE PÅ OFFENTLIGT FORSØRGELSE...15 STATUS PÅ INDSATSEN FOR MÅLGRUPPERNE...17 OM DAGPENGEMODTAGERNE...17 OM KONTANTHJÆLPSMODTAGERNE...18 OM SYGEDAGPENGEMODTAGERNE...20 SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE...21 SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER FOR BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND...22 FREMME AF JOBROTATION...23 ETABLERING AF TRAINEE FORLØB FOR LEDIGE DIMITTENDER...24 VOKSENLÆRLINGEKAMPAGNEN...24 INDSATSEN FOR UNGE DAGPENGE OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE...25 OM DE NYUDDANNEDE UNGE...25 OM DE UNGE UDEN UDDANNELSE...27 INDSATSEN FOR AT FOREBYGGE FØRTIDSPENSION...29 KENDETEGN VED DE NYE FØRTIDSPENSIONISTER...29 DEN STRUKTURELLE UDVIKLING PÅ DET MIDTJYSKE ARBEJDSMARKED...33 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

57 ANBEFALINGER TIL BESKÆFTIGELSESMINISTEREN Anbefalinger om de beskæftigelsespolitiske mål i 2014 Den vigtigste opgave for beskæftigelsespolitikken i de kommende år er at styrke beskæftigelsen og understøtte væksten i de danske virksomheder. Virksomhederne kan kun skabe nye arbejdspladser, hvis arbejdsstyrken har de kvalifikationer, virksomhederne har brug for. Det stiller krav om en målrettet og proaktiv beskæftigelsespolitik og en beskæftigelsesindsats, der fungerer i samspil med erhvervs- og uddannelsespolitikken. Rådet vil derfor arbejde med to overliggere for de fire beskæftigelsespolitiske mål: arbejdsstyrken skal opkvalificeres, og samarbejdet på tværs af politikområder skal styrkes. Arbejdsstyrken skal opkvalificeres Opkvalificeringen af arbejdsstyrken vil sikre, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. De seneste års konjunkturudvikling har accelereret en strukturel tilpasning af arbejdspladserne i Danmark, hvor en række faglærte og ufaglærte arbejdspladser er nedlagt og ikke forventes genetableret, når økonomien forbedres. Samtidig skabes der konstant nye behov for arbejdskraft, og der stilles stadig større krav til arbejdskraftens kompetencer. Derfor skal opkvalficeringsbehovet også ses i et bredere perspektiv eks. også i forhold til længerevarende uddannede, teknikere mv. Endeligt er det vigtigt at have fokus på, at de unge skal tage en erhvervskompetencegivende uddannelse, så arbejdsstyrken også i fremtiden har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Samarbejde på tværs af politikområder skal styrkes En målrettet løsning af udfordringerne og mulighederne på det midtjyske arbejdsmarked kræver mere og mere, at beskæftigelsespolitikken udformes i samspil med erhvervs- og uddannelsespolitikken. Rådet/regionen vil derfor opprioritere dialogen og samarbejdet med de erhvervs- og uddannelsespolitiske aktører i Midtjylland. Ikke mindst i forhold til at sikre opkvalificeringen af arbejdsstyrken og en positiv erhvervsudvikling i Midtjylland. Uddannelsen af de unge og opkvalificeringen af arbejdsstyrken skal sikres gennem t tæt samarbejde mellem uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitikken både nationalt, regionalt og lokalt. Ministerens beskæftigelsespolitiske mål Øget beskæftigelse og vækst i virksomhederne stiller krav til en målrettet og proaktiv beskæftigelsespolitik. Flest muligt skal være til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at styrke indsatsen for at begrænse langtidsledigheden og antallet af personer uden for arbejdsstyrken ikke mindst tilgangen til førtidspension. Samtidigt er det afgørende, at der gøres en ekstra indsats for at hjælpe de unge i job eller uddannelse. Uhyre vigtigt er her, at alle aktører - herunder virksomhederne er aktive medspillere både ved at gøre jobåbninger synlige og ved at medvirke til det rummelige arbejdsmarked. På den baggrund anbefaler Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland følgende fire mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014: 1. Flere unge skal i uddannelse eller job Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden kompetencegivende uddannelse får en uddannelse med jobperspektiv 2. Færre personer skal på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange førtidspensioneres og sikre, at så mange som muligt fastholdes i arbejde BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

58 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes ledige skal hurtigt tilbage i job Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelses- og arbejsmarkedsindsatsen Baggrunden for de fire anbefalinger er: Mål 1: Unge skal i uddannelse eller job Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Danmark, og alt for mange af dem er uden uddannelse. Hvis der både aktuelt og på længere sigt skal være kvalificeret arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, er det helt afgørende med en indsats, der sikrer, at flest muligt unge påbegynder uddannelser med et bredere jobperspektiv og fastholdes i uddannelse, så de kan varetage jobbene på det nuværende og fremtidige arbejdsmarked. Mål 2: Færre skal på førtidspension I Midtjylland er ca svarende til godt 9% af arbejdsstyrken på førtidspension. Det er derfor vigtigt, at tilgangen til førtidspension begrænses mest muligt til gavn for den enkelte og for arbejdsmarkedet. Den nye reform på førtidspensionsområdet vil i sig selv medvirke til at begrænse antallet af personer særligt unge, der overgår til førtidspension. Men det er vigtigt fortsat at have fokus på, at der på tværs af forvaltninger, mellem den regionale sundhedssektor og den kommunale forvaltning, ses løsningsmuligheder for, at borgeren bliver en del af det ordinære arbejdsmarked inden overgang til førtidspension. Begrænsning af tilgangen til førtidspension skal medvirke til, at alle menneskelige og samfundsmæssige ressourcer udnyttes bedst muligt. Samtidig skal arbejdsmarkedet gøres så rummeligt som muligt for også ad den vej at sikre, at virksomhederne i fremtiden kan få den arbejdskraft, de har behov for. Mål 3: Langtidsledigheden ledige skal hurtigt i job Konjunkturudviklingen betyder, at det fortsat er helt centralt at sikre, at ledige kommer i arbejde hurtigst muligt. Jo længere tid en person er ledig jo sværere er det at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og jo større er risikoen for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Med en 2-årig dagpengeperiode er en tidlig indsats helt afgørende for, at ledige vender hurtigt tilbage til job eller uddannelse. Ligesom det bliver uhyre vigtigt, at erfaringerne fra akutpakken med en målrettet og håndholdt indsats videreføres, når langtidsledigheden er sat ind. Mål 4: Virksomhedskontakten En styrket virksomhedskontakt vil medvirke til, at ledige kommer i arbejde hurtigst muligt. Resultaterne fra aktiveringsindsatsen viser, at effekten af virksomhedsrettet aktivering ofte er positiv. Betingelsen for en god virksomhedsrettet aktivering er, at jobcentrene har et godt kendskab og tæt kontakt til de lokale virksomheder. Virksomhedskontakten er en strategisk opgave for jobcentrene. Og formålet med kontakten skal være klart og relevant for virksomhederne. Gennem dialog med virksomhederne skal jobcentrene opnå overblik over, hvilken type arbejdskraft virksomhederne har behov for - aktuelt og på længere sigt. Kendskabet til virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer/kvalifikationer skal sikre, at jobcentrene kan matche de ledige til stillinger i virksomhederne, og medvirke til at opkvalificere de ledige med de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det er samtidig afgørende, at de ledige job bliver synlige, så de ledige får mulighed for at få del i jobåbningerne, og virksomhederne får et bredere rekutteringsgrundlag. Virksomhederne har derfor en vigtig rolle i at medvirke til, at jobåbningerne på arbejdsmarkedet - også efter tiden med akutpakken - er synlige for de ledige og for personer med langvarig ledighed. Ligesom der skal være rummelighed til både at fastholde ansatte og at tage imod nye personer med funktionsnedsættelse det sidste er en væsentlig forudsætning for, at reformen på førtidspensions- og fleksjobområdet lykkes. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

59 Anbefalinger i forhold til behovet for statslige rammeudbud i 2014 I henhold til Styringslovens 41 kan Det Regionale Beskæftigelsesråd indstille til regionsdirektøren, at denne gennemfører statslige ramme-udbud for beskæftigelsesindsatsen over for særlige grupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, som er spredt på tværs af jobcentre, og som kræver en specialiseret indsats. Beskæftigelsesministeren skal godkende sådanne udbud, inden de iværksættes. Iværksættes udbud, skal alle jobcentre benytte udbuddet. Det Regionale Beskæftigelsesråd anbefaler, at der ikke igangsættes nye statslige rammeudbud i Anbefalinger i forhold til behovet for specialindsatser i 2014 I henhold til Styringslovens 10 kan Regionsdirektøren efter inddragelse af Det Regionale Beskæftigelsesråd og med Beskæftigelsesministerens godkendelse indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter om at stille specialistviden om særlige indsatsområder til rådighed for jobcentrene. Specialenhederne for handicap har eksisteret siden 1. januar 2007, og indsatsen fortsætter i 2013 og Rådet anbefaler, at der ikke oprettes yderligere specialindsatser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

60 STATUS PÅ MINISTERMÅLENE FOR 2012 Ministerens mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. Mål i december Resultat i september Det regionale mål for Midtjylland er, at antallet af personer i arbejdskraftreserven i december 2012 ikke må overstige personer. Ved udgangen af september 2012 er der ledige i arbejdskraftreserven i Midtjylland - lidt under målet for Det vurderes, at udviklingen de sidste måneder af året kan betyde, at det bliver vanskeligt at nå det regionale mål for 2012 (måles december 2012). Arbejdskraftreserven Udviklingen i arbejdskraftreserven viser: Antallet af personer i arbejdskraftreserven i Midtjylland er faldet betydeligt (- 9%). Alle kommuner har haft et fald i varierende omfang Arbejdskraftreserven udgør nu 66% af antallet af ledige i Midtjylland og 2,7% af de årige i Midtjylland. Dagpengemodtagerne har haft et større fald (-10%) end kontanthjælpsmodtagerne (-4%). Især faglærte og ufaglærte medlemmer af de store arbejdsløshedskasser har forladt arbejdskraftsreserven i 2012 (3F, Kristelige, HK, FOA og Metal, som samlet bærer 77% af faldet). Fokusområder for indsatsen i 2013 Den positive udvikling afspejler indsatsen i jobcentrene, men også forbedrede konjunkturer for den private sektor og en stigende afgang fra arbejdsmarkedet blandt de ældre generationer. Selv om arbejdskraftreserven generelt falder, er der en række udfordringer for indsatsen på området. På baggrund af de opnåede resultater i 2012 er der følgende fokusområder: 2/3-dele af alle nyledige bliver en del af arbejdskraftreserven i kortere eller længere tid. Det viser, at der er behov for at fastholde fokus på en tidlig og intensiv indsats, så ledige kommer hurtigt i job og langvarig ledighed forebygges. Nogle grupper på arbejdsmarkedet har fortsat en stigende ledighed og dermed stigende risiko for langtidsledighed. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan risikogrupperne løbende identificeres. Dels ud fra en række objektive faktorer som køn, alder, uddannelsesniveau og branchetilhørsforhold, og dels ud fra mere individuelle og adfærdsmæssige karakteristika som motivation, mobilitet, kompetencer, præferencer mv. Bygge indsatsen videre på erfaringerne fra akutpakkeindsatsen herunder en intensiv og håndhåldt indsats, samarbejdet med a-kasserne m.v. At synliggøre flest mulige af jobåbningerne på det midtjyske arbejdsmarked. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

61 Om Arbejdskraftreserven i jobcentrene i Midtjylland Antallet af personer i arbejdskraftreserven er i 2012 faldet i alle de midtjyske kommuner. Udviklingen i de enkelte kommuner er kendetegnet ved følgende: I 6 kommuner er arbejdskraftreserven faldet mindre end gennemsnittet (-2% til -9%). Det gælder Aarhus, Struer, Favrskov, Norddjurs, Horsens og Randers. I 8 kommuner er arbejdskraftreserven faldet mere end gennemsnittet (-10 til -15 %). Det drejer sig om Herning, Lemvig, Skanderborg, Viborg, Odder, Silkeborg, Hedensted og Ringkøbing-Skjern. 5 kommuner har fald på over 15 pct.: Holstebro, Ikast-Brande, Skive, Syddjurs og Samsø. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ARBEJDSKRAFTRESERVEN (MÅL 1) I KOMMUNERNE I MIDTJYLLAND I Procent Procent Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Udviklingen er opgjort for december 2011 til september 2012 Langtidsledigheden Langtidsledigheden er faldet i de midtjyske kommuner det seneste år. Det er et positivt resultat lokalt og for regionen som helhed. Selvom udviklingen går den rigtige vej, er langtidsledigeheden en af de største udfordringer på arbejdsmarkedet. Derfor skal der være stadig og intensiv fokus på en indsats for at opretholde den positive udvikling på området. Det gælder ikke mindst de dagpengemodtagere, der i den kommende periode befinder sig i slutningen af dagpengeperioden. Den positive udvikling ses for bestemte fagområder i den private sektor og skal bl.a. ses i lyset af, at flere ekstraordinært store bygge- og anlægsprojekter i regionen især trækker på arbejdskraft inden for byggefagene. Samtidig ser udviklingen ud til at betyde, at der er kommet nye risikogrupper på langtidsledighedsområdet. For eksempel er det nu i højere grad kvinder fra den offentlige sektor frem for nyledige mænd fra industrien, som har forøget risiko for længerevarende ledighed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

62 Udviklingen i langtidsledighed I september 2012 er der godt langtidsledige i Midtjylland, heraf er hovedparten dagpengemodtagere (87%). FIGUR 2: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LANGTIDSLEDIGE I MIDTJYLLAND FRA JAN TIL SEPT jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 I alt Dagpenge Kontanthjælp Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Udviklingen i Midjtylland viser: I det seneste år er antallet af ledige og langtidsledige faldet ca. 9%. Det er antallet af langtidsledige dagpengemodtagere, der er faldet, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har ligget konstant på ca personer. Alle kommuner i Midtjylland har oplevet et fald i langtidsledigheden. Det er bl.a. et udtryk for den gradvise forbedring af konjunktursituationen, som ses på dele af det midtjyske arbejdsmarked. Langtidsledigheden varierer betydeligt på tværs af de midtjyske kommuner. Det illustreres bl.a. af en spredning fra 23% i Skive til 34% i Horsens. I Midtjylland som helhed er det 28% af alle ledige, der er langtidsledige. Resultater - en del langtidsledige får job Af de langtidsledige, som var omfattet af jobcentrets indsats i juni 2011, er der følgende resultater: 31% er i job ét år efter. Hovedparten af disse personer var dagpengemodtagere. 3% er under uddannelse. 47% er forsat ledige. Midtjylland har flere i job og færre på kont anthjælp sammenlignet med hele landet. 72% af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i 2011 er fortsat på kontanthjælp ét år efter. Til gengæld er en højere andel af kontanthjælpsmodtagerne aktuelt under uddannelse. Det kan skyldes, at gruppen er yngre end dagpengemodtagerne. FIGUR 3: AKTUEL FORSØRGELSE BLANDT PERSONER SOM VAR LANGTIDSLEDIGE I JUNI 2011 Personer DGP KTH I alt Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger Anm.: Aktuel forsørgelse er målt i juni Hele landet Uddannelse Job Anden selvforsørgelse Sygedagpenge Alderspension Førtidspension Anden ydelse Kontanthjælp Dagpenge BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

63 Kendetegn ved de langtidsledige Der er en række karakteristika i forhold til køn, herkomst, uddannelse og a-kasse, som kendetegner udviklingen i gruppen af langtidsledige. På køn, alder og herkomst opgjort for september 2012 viser udviklingen: I løbet af det senest år er langtidsledigheden faldet for mænd (-16%), mens den er uændret for kvinder. De langtidsledige mænd udgør dog fortsat et flertal (51%). Aldersmæssigt udgør de årige den største gruppe blandt de langtidsledige (28%), Men udviklingen for de årige i sammenligning med yngre aldersgrupper tyder på, at seniorerne p.t. finder beskæftigelse på lige fod med de yngre aldersgrupper. Ikke-vestlige borgere, der udgør en mindre del af de langtidsledige, har en stort set uændret udvikling i langtidsledigheden, medens den generelt er faldet. Og andelen af ledige med ikke vestlig baggrund, som er langtidsledige, er højere (35%) end for personer med anden baggrund (27%). På uddannelsesbaggrund opjort i august 2012 viser udviklingen: De faglærte og ufaglærte udgør de største uddannelsesgrupper med henholdsvis ca og langtidsledige i august 2012, men både antallet af faglærte og ufaglærte langtidsledige er faldet i løbet af det seneste år (hhv. -16,2% og -17%) Personer med videregående uddannelse udgør ikke så stor en gruppe af de langtidsledige, men risikoen for langtidsledighed for gruppen er høj særligt for de nyuddannelde. For personer med lang videregående uddannelse er ca. 40% af de knap 900 langtidsledige nyuddannede. Dagpengemodtagere udgør den største gruppe af de langtidsledige og udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at langtidsledigheden primært stiger blandt medlemmer af a-kasser, som dækker store grupper af offentligt ansatte. Langtidsledigheden falder i en række a- kasser, som dækker en stor gruppe af faglærte og ufaglærte. I det seneste år er udviklingen bl.a. kendetegnet ved: Flere a-kasser med mange medlemmer fra det offentlige har relativt lave langtidsledighedsprocenter, men oplever i øjeblikket en stigende ledighed bl.a. som følge af ressourcetilpasninger i den offentlige sektor. Det drejer sig fx om FOA (15%), BUPL (23%), SLA (9%). og Lærerne (46%). Flere a-kasser oplever aktuelt faldende langtidsledighed i Midtjylland. F.eks. har a-kasser som 3F (- 31%), Metalarbejderne (- 33%) og Byggefagene (- 25%) haft en faldende langtidsledighed i det seneste år. FIGUR 4: LANGTIDSLEDIGHEDSPROCENTEN I DE MIDTJYSKE A-KASSER OG UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LANGTIDSLEDIGE I A-KASSERNE I DET SENESTE ÅR Andel af fuldtidsforsikrede (pct.) 3,5 3 2,5 Faglig Fælles (3F) Teknikernes A-Kasse A-kasse-Journalistik Magistrenes A-Kasse Kristelig A-Kasse 2 HK Fødevareforbundet Gns Frie Funktionærers 1,5 Det Faglige Hus AAK Funktionærernes og Metalarbejdernes servicefag Min A-kasse FOA ASE BUPL 1 Ingeniørernes SLA Business Danmarks FTF-A-kasse Lærernes A-kasse 0,5 Byggefagenes Dana CA A-Kasse El-Fagets Ledernes DSA Ændring det seneste år (pct.) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger Anm.:.Y-aksen viser antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i august 2012 i procent af antallet af forsikringsaktive. X-aksen viser udviklingen i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i perioden fra august 2011 til august BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

64 Langtidsledigheden og udviklingen i kommunerne Risiko for ledighed og langtidsledighed varierer mellem kommunerne: I nogle kommuner er der en relativ høj risiko for at blive ledig, men modsat er risikoen relativ lav for efterfølgende at blive langtidsledig i forhold til regionalt plan. Det er eks. i Skive, Struer, Norddjurs og Randers samt på Samsø I en række kommuner (Holstebro, Lemvig, Odder, Favrskov, Hedensted og Skanderborg) er der både relativ lav risiko for at blive ledig og relativ lav risiko for efterfølgende langtidsledighed I Ikast-Brande, Horsens og Aarhus er der både højere risiko for ledighed og for efterfølgende langtidsledighed. Variationen mellem kommunerne afspejler i et vist omfang forskellige strukturelle forhold, men samtidig understreger forskellene mellem kommunerne også, at faglig og geografisk mobilitet er et vigtigt redskab i indsatsen mod langtidsledighed. FIGUR 5: RISIKO FOR LEDIGHED OG EFTEFØLGENDE LANGTIDSLEDIGHED I DE MIDTJYSKE KOMMUNER 13 Nyledige i pct. af arbejdsstyrken Samsø Skive Lemvig Struer Norddjurs Holstebro Silkeborg Ikast-Brande Randers Horsens Gns. Århus Syddjurs Hedensted Odder Favrskov Skanderborg Viborg Herning Ringkøbing-Skjern Antal nyledige, der bliver langtidsledige Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Y-aksen viser andelen af arbejdsstyrken, der er blevet ramt af nyledighed i perioden 3kv2011 til 2kv2012. En nyledige er en person, som påbegynder dagpenge eller jobklar kontanthjælp, efter en periode på mindst 13 uger uden ledighed. X-aksen viser andelen af de nyledige, som i løbet af det efterfølgende år er blevet langtidsledige. Jobcentrenes indsats En intensiv og målrettet indsats både aktivering og samtaler - er en væsentlig forudsætning for at afhjælpe langtidsledighed. I de midtjyske kommuner er der stor forskel på, hvor intensiv en indsats de langtidsledige har modtaget i For eksempel er aktiveringsgraden næsten dobbelt så stor i Hedensted (67%) som i Struer (36%). For at opnå bedre resultater for gruppen af langtidsledige er fokus på vejledning med henblik på en aktiv jobsøgning og faglig og geografisk mobilitet centralt i indsatsen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

65 FIGUR 6: SAMTALEINTENSITET OG AKTIVERINGSGRAD FOR LANGTIDSLEDIGE I 2012 Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Tallene er opgjort for det seneste halve år De midtjyske kommuner har anvendt aktivering og samtale i forhold til de langtidsledige i følgende omfang i 2012: En gruppe kommuner har både høj samtaleintensitet og aktiveringsgrad. Det vil sige en aktiveringsgrad over 54% og mindst 1,7 samtaler pr. kvartal. Det gælder Hedensted, Horsens, Skive og Skanderborg. En anden gruppe kommuner har både lav samtaleintensitet og aktiveringsgrad. Det vil sige en aktiveringsgrad under 45% og højest 1,3 samtale pr. kvartal. Det er Syddjurs, Silkeborg, Viborg, Odder og Aarhus. De fleste af de øvrige kommuner har en lavere samtaleintensitet og højere aktiveringsgrad i forhold til gennemsnittet, og enkelte har højere samtaleintensitet og lavere aktiveringsgrad. Det sidste gælder Randers og Struer Kommuner. Særligt fokus på de udfaldstruede langtidsledige, akutjob og akutpakke Afkortningen af dagpengeperioden betyder, at dagpengemodtagere fremadrettet maksimalt kan modtage dagpenge i to år. Det betyder, at fra januar 2013 og løbende i de kommmende måneder fremover vil der være flere, der står til at miste dagpengeretten. Siden september 2012 har jobcentre og a-kasser sammen løftet den såkaldte akutpakkeindsats, der retter sig mod at hjælpe forsikrede ledige, der risikerer at opbruge deres ret til dagpenge i perioden frem til 3. juni 2013, tilbage i job. Med finanslovsaftalen for 2013 er der nye initiativer som supplement til akutpakkerne og akutjob, som er målrettet gruppen af ledige, som står til at miste dagpengeretten i det nye år. Det drejer sig om aftalen om, at ledige, hvis dagpengeperiode er opbrugt i første halvår 2013, har ret til at påbegynde en uddannelse eller opkvalificering ved dagpengeperiodens udløb. I 2012 er der i Midtjylland udsendt breve til dagpengemodtagere, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet inden sommeren Det svarer til godt 20% af det samlede antal dagpengemodtagere i 3. kvartal Selvom en del af gruppen selv finder job også op til udløb af dagpengeretten, er der behov for en særlig indsats for at undgå udfald. De udfaldstruede dagpengemodtagere er karakteriseret ved, at: 38% af målgruppen er over 50 år. Over halvdelen er medlem af 3 a-kasser. Medlemmer af 3F udgør 31%, af KRIFA 13% og af HK 11% af målgruppen. 11% er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

66 Resultater af indsatsen for de udfaldstruede For de personer, der risikerer at miste dagpengeretten i 1. halvår 2013, viser indsatsen ved udgangen af året, at 80,5% har haft kontakt til jobcentret efter modtagelse af brev. Alle, der har været aktuelt omfattet, er blevet kontaktet. 33,5% har en personlig jobformidler i et af jobcentrene i Midtjylland. Der er stor forskel mellem jobcentrene - fra 15% i Herning til 70% i Skive. Indsatsen i alle jobcentre er karakteriseret ved at være håndholdt, virksomhedsrettet og jobfokuseret. Enkelte jobcentre entrerer med andre aktører om hele eller dele af indsatsen. 26,5% er blevet afmeldt og er aktuelt ikke omfattet af indsatsen. Ca. halvdelen af de ledige deltog i en aktiv beskæftigelsesindsats, da de blev omfattet af akutpakken akutjob er oprettet heraf 17% i den private sektor Om indsatsen Jobcentrene har i stort omfang brugt ekstramidlerne til at udvide den virksomhedsvendte kontakt, og sammenholdt med den personlige jobformidler har det været muligt at tilrettelægge en mere individuel indsats med større udslusningseffekt. Det er vurderingen, at de ledige, der tager imod den ekstra hjælp, oplever den positivt og interesseret gør brug af den. Virksomhedskontakten er blevet understøttet af den centrale phonerkampagne, Luk op for nye jobmuligheder. Initiativet er rettet mod private virksomheder i de 10 kommuner i Midtjylland, som så muligheden for via kampagnen at udvide virksomhedskontakten og jobmulighederne for de udfaldstruede ekstraordinære virksomhedsbesøg forventes at være gennemført som opfølgning på de telefoniske henvendelser. Det er beskæftigelsesregionens vurdering, at alle jobcentre og a-kasser meget hurtigt fik etableret et fungerende jobberedskab, som er det centrale omdrejningspunkt i indsatsen, ligesom alle kommunikationsgange meget hurtigt kom på plads. Jobcentre og a-kasser har i perioden etableret et tættere og mere positivt samarbejde for mest effektive måde at understøtte jobmulighederne for de udfaldstruede. Regional implementering og understøtning af akut-indsatsen For at understøtte en hurtig og effektiv implementering af indsatsen gennemførte beskæftigelsesregionen i umiddelbar forlængelse af aftalens indgåelse en række planlægningsmøder med de 19 jobcentre og med en række udvalgte a-kasser, og der blevet etableret: Telefonisk hotline for både jobcentre og a-kasser. Hjemmeside med fakta-ark om initiativet, orientering om indsatsens hovedpunkter, spørgsmål/svar om akutpakken, oversigt over centrale kontaktpersoner på jobcentrene og i a-kasserne m.v.. Kampagnemateriale om jobrotation for at understøtte en enkel og ubureaukratisk tilgang for private virksomheder. For at understøtte, at akutpakke-indsatsen bygger på et bredt samarbejde, har BR siden opstarten i efteråret afviklet en række forskellige dialogmøder med bl.a.: DI s regionsformænd og LO s konsulenter VEU-centrene i regionen og Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Rådets møde med de lokale beskæftigelsesråd i Midtjylland blev fremrykket og afholdt med akutpakke-indsatsen som et særligt tema. Rådet og beskæftigelsesregionen har i december gennemført 3 virksomhedsbesøg, og flere vil blive afviklet i foråret Med henblik på at understøtte den løbende akutpakke-indsats har beskæftigelsesregionen desuden taget følgende initiativer: Løbende opfølgning på indsatsen på dialogmøder med jobcentre og a-kasser efter behov. Videreformidling af erfaringer og best practice om indsatsens tilrettelæggelse. Sparring og vejledning med henblik på at udvikle og styrke indsatsen. Videreformidling af ny viden om jobåbninger og kompetenceudviklingsbehov. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

67 Løbende opfølgning på indsatsens resultater på hjemmeside. Journalistisk bistand m.v. til at formulere og offentliggøre gode historier om akutpakkeindsatsen. At sætte fokus på indsatsen beskæftigelsesregionens eget nyhedsblad Tendens. Ministerens mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Mål 2: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt Mål i december Resultat september Det regionale mål for Midtjylland er, at tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse ikke må overstige i hele året Fra september 2011 til september 2012 er personer overgået til permanent offentlig forsørgelse. Det ligger således lidt under målet på personer for Det vurderes, at det regionale mål for 2012 (måles december 2012) vil blive nået. Tilgang til permanent offentlig forsørgelse i 2012 Udviklingen i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse viser: Tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser i 2012 er reduceret betydeligt. Faldet i det seneste års tilgang er mere end dobbelt så stort fra 2011 til 2012 (-15%) sammenlignet med udviklingen året før (-6%). Det samlede antal af permanent offentlig forsørgede udgør nu ca personer dvs. 9,6% af de årige i Midtjylland. Ca. 2/3-dele af regionens kommuner har haft en nedgang i tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger. Faldet i tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse (-17 %) har været lidt større end faldet i tilgangen til førtidspension (-14%). Det er kvinderne, som i forvejen udgør en større andel af tilgangen til de permanente ordninger, som nu i mindre omfang tilgår permanente ordninger (-17 %). Det betydelige fald i tilgangen skal ses i lyset af, at kommunerne har haft kontinuerligt fokus på en forebyggende indsats over for personer med risiko for førtidspension. Det skyldes bl.a., at de permanente forsørgelsesordninger har været en del af ministermålene siden Fokusområder for indsatsen i 2013 Selvom størstedelen af kommunerne har oplevet et fald i tilgangen fra 2011 til 2012, er der fortsat en række udfordringer for indsatsen på området: Et væsentligt fokusområde bliver, at kommunerne skal implementere den nye reform om førtidspension og fleksjob. Reformen stiller krav til hvem, der kan få førtidspension, og til kommunernes organisering af indsatsen. Den nuværende udvikling med faldende tilgang er et positivt resultat, men udfordringen om at tilbyde en indsats, som flytter målgrupperne ud af offentlig forsørgelse og ikke kun væk fra eks. førtidspension er fortsat stor. Det betyder, at kommunerne skal arbejde videre med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats med inddragelse af borgeren som en del af den forebyggende indsats. Den virksomhedsrettede indsats er en stor del af løsningen i forhold til at begrænse tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger. Derfor er udviklingen af samarbejdet BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

68 med virksomhederne og brugen af mentorordningen vigtig for at inkludere flere borgere på arbejdsmarkedet, som i dag er i risiko for at overgå til førtidspension. Om tilgangen til permanente forsørgelsesordninger Tilgangen til permanente forsørgelsesordninger er i 2012 faldet i størstedelen af de midtjyske kommuner. Udviklingen i det seneste år er kendetegnet ved: I 13 kommuner er tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger faldet. I 7 af disse kommuner har faldet været på mere end 10% i forhold til sidste år. Det gælder for Randers, Aarhus, Syddjurs, Holstebro, Silkeborg, Norddjurs og Ringkøbing-Skjern. I 6 kommuner er tilgangen enten steget eller forblevet på samme niveau som sidste år. Det drejer sig om Samsø, Odder, Ikast-Brande, Skive, Herning og Struer Kommuner FIGUR 7: UDVIKLINGEN I TILGANGEN TIL PERMANENTE FORSØRGELSESORDNINGER (MÅL 2) I KOMMU- NERNE I MIDTJYLLAND I 2012 Procent Procent Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Udviklingen er opgjort for december 2011 til september 2012 Tværfaglig indsats for midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere Brug for alle I initiativet Brug for alle er der iværksat en særlig indsats til de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere netop en målgruppe med stor risiko for at overgå til førtidspenion. Målgruppen i initiativet er kontanthjælpsmodtagere, som af den kommunale sagsbehandler 1. april 2012 er placeret i matchgruppe 3. Dvs. de er vurderet til at være ude af stand til at deltage i en aktiv beskæftigelsesrettet indsats og er henvist til passiv offentlig forsørgelse. Med initiativet vil man via tæt borgerinddragelse og tværfagligt kommunalt samarbejde vurdere muligheden og evt. tage konkrete initiativer for at bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet. Indsatsen består af 3 hovedelementer: Indledende samtaleforløb mellem sagsbehandler og borger. Fokus her er, at borgeren formulerer sit ønske til job eller uddannelse, og muligheder og begrænsninger af helbredsmæssig, social eller anden karakter formuleres. Møde med et tværfagligt team, der kommer med anbefalinger til indsatser, der understøtter borgeren i at nå målet. Det tværfaglige team består af professionelle fagpersoner, som bidrager med ekspertise fra hvert deres fagområde (beskæftigelse, social/ sundhed, viden om fysiske/psykiske lidelser og kendskab til kommunale/ regionale tilbud, evt. familieafdeling, og for de unge: UU-vejledere). Individuel indsatsplan, som peger frem mod job eller uddannelse. Planen giver borgeren overblik over samtlige aktuelle og planlagte aktiviteter, der kan føre frem mod målet. Baggrunden for initiativet er, at matchgruppe 3 generelt er steget betydeligt gennem de seneste år. En stor del har ikke et mål i form af job eller uddannelse. Mange af borgerne er syge og har i længere perioder ikke fået beskæftigelsesrettede aktiviteter og derfor i risiko for at glide over i en identitet som permanent uarbejdsdygtig. En stor del risikerer at overgå til førtidspension. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

69 For at imødegå dette blev initiativet Brug for alle iværksat i august Indsatsen løber til august Der er afsat 115 mio. kr. til initiativet på landsplan. Status for projektet I løbet af august-oktober 2012 har de 18 midtjyske jobcentre, som deltager i Brug for alle, gennemført en heldags workshop afholdt af beskæftigelsesregionen med firmaet, DISCUS som facilitator. Deltagerne har været ledere og medarbejdere fra kommunens relevante forvaltninger. På workshoppene har man bl.a. arbejdet med mål og strategi for indsatsen, udformning af skabeloner for indsatsplanen og med at få skabt overblik over, hvilke tilbud og muligheder der findes lokalt og regionalt inden for beskæftigelsessystemet, på de sociale områder og indenfor sundhedssystemet. Det generelle fokus på workshoppen har været planlægning af borgerinddragelse og det tværfaglige samarbejde. Bruttomålgruppen i Midtjylland består af personer. Resultaterne af indsatsen er: 63% har modtaget den 1. samtale 12% har holdt møde med det tværfaglige team 28% har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud enten tidligere eller under projektet 8% er ikke længere på offentlig forsørgelse Beskæftigelsesregionen vurderer på baggrund af dialogen med kommunerne, at initiativet er med til at bringe flere i målgruppen tættere på arbejdsmarkedet. Der er entydige meldinger om, at netop det særlige fokus på borgerens eget perspektiv og aktive inddragelse samtidigt med et tværfagligt samarbejde åbner nye veje for flere i målgruppen. En sidegevinst ved projektet er, at kommunerne har haft mulighed for organisatorisk m.v. at øve sig på førtidspensions- og fleksjobreformen med virkning 1. januar Også den bygger på borgermedvirken og tværfagligt kommunalt samarbejde. Flere kommuner har i forbindelse med Brug for alle søgt at udbygge og systematisere samarbejdet med praktiserende læger og det regionale sundhedssystem. I reformen bliver dette langt mere formaliseret. Beskæftigelsesregionen følger løbende fremdriften i projektet via dialog og via hjemmesiden, hvor initiativets fremdrift i den enkelte kommune, på regionalt og på landsplan kan følges: Ministerens mål 3: Unge skal i uddannelse eller job Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Mål i december Resultat september Det regionale mål for Midtjylland er, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse i december 2012 ikke må overstige personer. Ved udgangen af september 2012 er der unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland. Det vurderes ikke realistisk, at det regionale mål vil blive nået. Unge på offentlig forsørgelse Udviklingen i antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse i Midtjylland viser: Antallet af unge på dagpenge og kontanthjælp er steget med knap 7% i løbet af det seneste år (fuldtidspersoner) mellem 16 og 29 år er på dagpenge og kontanthjælp Ca. 2/3- dele af de unge dagpengemodtagere er over 25 år (ca ) Ca. 2/3-dele af de unge kontanthjælpsmodtagere er under 25 år (ca ) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

70 Der har været et fald i antallet af unge sygedagpengemodtagere og revalidender (-26% og -11%). Samlet set udgør antallet af unge i offentlig forsørgelse 16,1% af det samlede antal offentligt forsørgede i Midtjylland og 10,4% af de årige. Der er flere forklaringer på, at antallet af unge på offentlig forsørgelse udvikler sig mindre positivt, når der er krise på arbejdsmarkedet. De unge har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end ældre. De har typisk mindre uddannelse og færre års erfaring på arbejdsmarkedet. Fokusområder for indsatsen 2013 Kurven for udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse er ikke knækket. Og ungegruppen spænder fra mere ressourcestærke unge med uddannelse til svagere unge med personlige eller sociale problemer Det er derfor afgørende at have fokus på: Øget virksomhedskontakt, så flere unge med uddannelse kommer i ordinært job, løntilskud, jobrotation og traineeforløb. Mere målrettet brug af virksomhedssamarbejdet til at skaffe unge praktikforløb, løntilskud og i jobrotation, så flere unge opnår afklaring, forberedelse og forventningsafstemning i forhold til fremtidige job- og uddannelsesmuligheder. Det understøtter chancerne for, at de unge gennemfører den valgte uddannelse og for at opnå ordinær ansættelse og fastholdelse, når de unge kommer i job. Ungeindsatsen i kommunerne favner forskellige grupper. Derfor skal indsatsen tilrettelægges differentieret og være målrettet de særlige ressourcer, adfærdsmønstre og barrierer hos ungegrupperne. Det kræver tværfagligt samarbejde, som ud over jobcentret omfatter Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutioner. Bremse de helt unges tilgang til kontanthjælpssystemet. Jobcentrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning skal samarbejde om en forebyggende indsats for de 15 til 17- årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at overgå til kontanthjælp, når de fylder 18 år. En tidlig, aktiv indsats for de 18 til 19-årige, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Øget anvendelse af uddannelsespålægget til de unge, som ikke selv planlægger at påbegynde en uddannelse. Forebygge de unges frafald fra uddannelserne i et tæt samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutionerne. Tidlig, hyppig og aktiv kontakt med unge, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse med fokus på job og de mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

71 Om offentligt forsørgede unge i jobcentrene i Midtjylland Antallet af offentligt forsørgede unge under 30 år er i 2012 faldet i næsten alle de midtjyske kommuner. FIGUR 8: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF UNGE I OFFENTLIG FORSØRGELSE (MÅL 3) I KOMMUNERNE I MIDTJYLLAND I 2012 Procent Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Udviklingen er opgjort for december 2011 til september 2012 Udviklingen i de enkelte kommuner er kendetegnet ved følgende: I 8 kommuner er antallet af offentligt forsørgede unge faldet med 0-5%. Det gælder Horsens, Lemvig, Favrskov, Randers, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Struer og Viborg. I 7 kommuner er antallet af unge på offentlig forsørgelse faldet med 6-10%. Det drejer sig om Herning, Silkeborg, Syddjurs, Hedensted, Norddjurs, Skive og Ikast-Brande Kommuner. På Samsø er faldet 24 pct. I 3 kommuner - Aarhus, Odder og Holstebro - er antallet af unge steget i Ministerens mål 4: Flere indvandrere og efterkommere skal i job Mål 4: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Mål i december Resultat september Det regionale mål for Midtjylland er, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i december 2012 ikke må overstige personer. Ved udgangen af september 2012 er der offentligt forsørgede indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i Midtjylland. Det vurderes, at det regionale mål ikke vil blive opnået. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentligt forsørgelse Ved udgangen af september 2012 er der næsten offentligt forsørgede indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i regionen. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i Midtjylland viser: Antallet er steget i løbet af 2012 (2%). 12,3% af det samlede antal offentligt forsørgede er ikke vestlige indvandrere og efterkommere 36% af de årige med ikke vestlige baggrund er på offentlig forsørgelse 40% af de offentlig forsørgede med ikke-vestlig baggrund er på førtidspension Gruppen udgør ca. 10% af befolkningen mellem år, men 21% af tilgangen til førtidspension det seneste år BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

72 Fokusområder for indsatsen i 2013 På baggrund af de opnåede resultater i 2012 er der følgende fokusområde for indsatsen: Selvom tilgangen til førtidspension generelt er faldet, stiger tilgangen for indvandrere og efterkommere. Gruppen med ikke-vestlig baggrund vil derfor også være et fokusområde i forbindelse med jobcentrenes arbejde med den nye reform på førtidspensionsområdet. Tæt kontakt med virksomhederne omkring udplacering og opkvalificering på virksomhederne herunder etablering af virksomhedscentre, brug af mentorordningen, etablering af praktikpladser, voksenlærlingeaftaler og samarbejde for at nedbryde barrierer Individuel, aktiv og hyppig kontakt med fokus på job og de mange jobåbninger, der er på arbejdsmarkedet Om offentligt forsørgede med ikke-vestlig baggrund i jobcentrene i Midtjylland Antallet af offentligt forsørgede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i 2012 steget i størstedelen af kommunerne i Midtjylland. FIGUR 9: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF PERSONER MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND (MÅL 4) I KOMMUNER- NE I MIDTJYLLAND I 2012 Procent Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Udviklingen er opgjort for december 2011 til september 2012 Udviklingen i de enkelte kommuner er kendetegnet ved følgende: I 13 kommuner er antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse steget. I 3 kommuner - Lemvig, Samsø og Favrskov - er antallet steget mindst 10%. I de øvrige 10 kommuner er antallet steget med 1-9 pct. Det drejer sig om Syddjurs, Randers, Norddjurs, Hedensted, Herning, Horsens, Silkeborg, Struer, Viborg og Aarhus Kommuner. I 6 kommuner: Ikast-Brande, Skive, Skanderborg, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Odder er antallet af offentligt forsørgede indvandrere og efterkommere faldet. Faldet har været fra -1 til -3%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

73 STATUS PÅ INDSATSEN FOR MÅLGRUPPERNE Generelt er udviklingen i aktiveringsindsatsen i 2012 i Midtjylland kendetegnet ved: Aktiveringsgraden er faldet for både dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Gruppen af dagpengemodtagere og kontanthjælp er næsten lige store Den virksomhedsrettede indsats er ikke faldet i samme omfang som aktiveringen generelt. Det viser, at kommunerne prioriterer og fortsætter udviklingen af virksomhedsindsatsen som et vigtigt element i den beskæftigelsesrettede indsats. Kontanthjælpsmodtagerne har i 2012 fået det første aktiveringstilbud lidt senere end i Det afspejler bl.a. lempelsen i reglerne om minimumsaktivering, som trådte i kraft i begyndelsen af året. Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtager har samtaler hyppigere i Det kan være udtryk for et øget fokus på progression i indsatsen. Initiativet Brug for alle, som er sat i gang i løbet af 2012, er netop målrettet de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere og kan understøtte en sådan indsats. Om dagpengemodtagerne Gruppen af dagpengemodtagere er den største forsørgelsesgruppe og udgør i august 2012 ca fuldtidspersoner svarende til 3,1% af de årige i Midtjylland. Udviklingen i antallet af dagpengemodtagere i Midtjylland viser: Antallet af dagpengemodtagere har stort set ikke ændret sig i forhold til samme tidspunkt sidste år. Ca. hver tredje modtager af midlertidig offentlig forsørgelse er dagpengemodtager. I august 2012 er der i forhold til samme tidspunkt året før nye dagpengepersoner i Midtjylland (og stort set samme antal har forladt dagpengesystemet). Mere end halvdelen af de kommer direkte fra job (57 %). Derudover kommer en gruppe fra hhv. uddannelse (17%), sygedagpenge (10%) og barsel mv. (14%). Resultater for indsatsen i 2012 Af de dagpengemodtagere, som var omfattet af jobcentrenes indsats i august 2011, er der følgende resultater i august 2012: 44% er kommet i job eller uddannelse. 36% modtager fortsat dagpenge og risikerer således en mere fastlåst ledighedssituation fremover. Blandt disse dagpengemodtagere er en del omfattet af akutpakken og i målgruppen for akutjob. 20% er enten overgået til andre offentlige forsørgelsesydelser, barsel eller har uoplyst forsørgelsesgrundlag. Fokusområder for indsatsen i 2013 På baggrund af de opnåede resultater i 2012 er der følgende fokusområder for indsatsen: En større gruppe af de nye dagpengemodtagere kommer ikke direkte fra arbejdsmarkedet. Fokus skal derfor være på en indsats, der understøtter en direkte overgang fra afsluttet uddannelse til job. Fokus på at bringe sygemeldte tilbage i deres gamle job. Fokus på en tidlig indsats for ledige med risiko for langtidsledighed herunder arbejde videre med erfaringer, indsatser og redskaber fra akutpakkeinitiativerne bl.a. formidling til job, opkvalificering, jobrotation og en mere håndholdt indsats for de længerevarende ledige. Øget virksomhedskontakt ift. synliggøre ledige job og kvalifikationsbehov. Jobcentrenes indsats Aktiveringsgraden er faldet i løbet af 2012 (-2%-point). Udviklingen i aktiveringsgraden varierer meget på tværs af kommuner. Hedensted og Viborg hører til de kommuner, som har reduceret aktiveringsomfanget kraftigst (-13 og - 7%-point), mens Samsø, Ringkøbing-Skjern og Skive har øget aktiveringen fra 2011 til 2012 (mellem 3 og 7%-point). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

74 Faldet i aktiveringsgraden er stort set ikke sket på bekostning af den virksomhedsrettede indsats. I gennemsnit afholdes der 1,6 samtaler pr. kvartal, og tidspunktet for første samtale er efter godt 6 uger. Det er på niveau med sidste år. En række kommuner, som allerede har en høj samtaleintensitet, har øget intensiteten yderligere i løbet af det seneste år. Det drejer sig om Skive, Skanderborg og Randers. Det omvendte gør sig gældende for Odder og Favrskov, som i gennemsnit har lavere samtaleintensitet. Dagpenge 3kv2010-2kv2011 3kv2011-2kv2012 Ændring Aktiveringsgrad 33,6% 31,3% -2,3 Antal aktiverede Andel i vejledning og opkvalificering 41,0% 36,8% -4,2 Andel virksomhedsrettet aktivering 56,2% 61,0% 4,7 Første aktiveringstidspunkt (uger) 12,24 12,98 0,74 Antal jobsamtaler Samtaleintensitet (uger pr. kvartal) 1,67 1,58-0,09 Første samtale (uger) 6,40 6,25-0,15 Kilde: DREAM, jobindsats.dk og egne beregninger Anm:Aktiveringsgraden er beregnet på baggrund af antallet af fuldtidsaktiverede og antallet af fuldtidspersoner. Ændringer i andele er opgjort i procentpoint. På grund af afrunding kan ændringerne mellem årene afvige fra de viste totaler Om kontanthjælpsmodtagerne I august 2012 er der godt fuldtidspersoner på kontanthjælp i Midtjylland. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere viser: I løbet af det seneste år er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Midtjylland steget med 5%. Antallet af kontanthjælpsmodtagere udgør 3,1% af de årige. Stigningen skyldes stort set en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 2 (11%). Kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 3 er steget med ½% eller mindre i løbet af det sidste år. Tilgangen til de tre matchgrupper viser, at jo lavere match (laveste match er 3), jo større er chancen for, at tilgangen til matchgruppen er andre kontanthjælpsmodtagere. Omvendt gælder det, at jo højere matchgruppe, jo større en andel kommer direkte fra uddannelse eller job: o 55% af nye jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1) kommer fra uddannelse eller job, og 11% kommer fra kontanthjælp i en lavere matchgruppe. Den sidste tredjedel kommer fra andre ydelser (8%)/uoplyst forsørgelse (26%). o 20% af nye indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) kommer fra uddannelse eller job, 24% kommer fra match 3 og 13% fra match 1. Den sidste del kommer fra andre ydelser (13%)/uoplyst forsørgelse (30%). o 10% af nye midlertidig passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) kommer fra uddannelse/job, og 61% kommer fra matchgrupperne 1 og 2. Den sidste del kommer fra andre ydelser (13%)/uoplyst forsørgelse (16%). Resultater for indsatsen i 2012 Af de personer, som var omfattet af jobcentrenes indsats i august 2011, er der følgende resultater i august 2012: Blandt de jobklare er 36% kommet i job eller uddannelse, mens ca. 51% også et år efter modtager kontanthjælp heraf er ca. hver tredje nedmatchet. Blandt de indsatsklare er 11% kommet i job eller uddannelse, mens 75% også et år efter modtager kontanthjælp få som jobklare. Blandt de midlertidig passive er 3% kommet i job eller uddannelse, mens 75% også modtager kontanthjælp et år efter ca. hver tredje er blevet matchet op. 15 pct. af gruppen er tilkendt førtidspension. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

75 Fokusområder for indsatsen i 2013 På baggrund af de opnåede resultater i 2012 er der følgende fokusområde for indsatsen: Progression i indsatsen. De fleste nye kontanthjælpsmodtagere, som kommer fra uddannelse og job starter i match 1 eller måske 2, men herefter er der større risiko for at bevæge sig nedad i matchgrupperne frem for op. Det er helt centralt at sikre, at gruppen af ikke-job-klare kontanthjælpsmodtagere bringes tættere på arbejdsmarkedet, så den enkelte ledige ikke marginaliseres, og så virksomhederne også i fremtiden kan få den arbejdskraft, de har brug for. Øget virksomhedskontakt. Fokus på at etablere partnerskabsaftaler med virksomhederne omkring udplacering og opkvalificering på virksomhederne herunder etablering af virksomhedscentre og brug af mentorordningen. Jobcentrenes indsats Opgørelse af de personer, som var omfattet af jobcentrenes indsats i august 2011, viser følgende resultater i august på tværs af kommunerne i Midtjylland: Størstedelen af målgruppen modtager fortsat kontanthjælp i samme matchgruppe. Det varierer fra 43-65% i kommunerne. De ledige matches oftere ned end op. Kun i Struer, Norddjurs, Skive og Randers er det oftere sket, at kontanthjælpsmodtagere er blevet matchet op end ned. Forskellene på, i hvilken grad kontanthjælpsmodtagernes matchgruppe ændrer sig på tværs af de midtjyske kommuner, skyldes både forskelle i målgruppen, i indsatsen og i de kriterier, borgernes matchgruppe fastlægges efter i kommunerne. I forhold til 2011 igangsættes den første aktivering for kontanthjælpsmodtagere nu i gennemsnit efter godt 8 uger i stedet for efter godt 5 uger. Aktiveringsgraden er faldet i løbet af 2012 med ca. 8%-point for de jobklare og 3%-point for de indsatsklare. Andelen af virksomhedsrettet aktivering er steget fra 2011 til Den virksomhedsrettede indsats er dermed blevet den vigtigste indsatsform for de jobklare kontanthjælpsmodtagere i Samtaleintensiteten for kontanthjælpsmodtagerne er på næsten samme niveau i år som sidste år for match 1 og 2, mens der har været en stigning for match 3 (0,3 flere samtaler pr. kvartal). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

76 Kontanthjælp samlet 3kv2010-2kv2011 3kv2011-2kv2012 Ændring Første aktiveringstidspunkt (uger) 5,32 8,37 3,05 Første samtale (uger) 3,80 3,92 0,12 Kilde: DREAM, jobindsats.dk og egne beregninger Kontanthjælp match 1 3kv2010-2kv2011 3kv2011-2kv2012 Ændring Aktiveringsgrad 50,6% 42,8% -7,8 Antal aktiverede Andel i vejledning og opkvalificering 52,8% 45,8% -7,0 Andel virksomhedsrettet aktivering 43,4% 51,2% 7,8 Antal jobsamtaler Samtaleintensitet (uger pr. kvartal) 1,61 1,68 0,07 Kontanthjælp match 2 Aktiveringsgrad 36,9% 33,9% -3,0 Antal aktiverede Andel i vejledning og opkvalificering 70,3% 62,9% -7,3 Andel virksomhedsrettet aktivering 29,5% 36,8% 7,3 Antal jobsamtaler Samtaleintensitet (uger pr. kvartal) 1,35 1,37 0,02 Kontanthjælp match 3 Antal jobsamtaler Samtaleintensitet (uger pr. kvartal) 0,84 1,10 0,26 Kilde: DREAM, jobindsats.dk og egne beregninger Anm: Aktiveringsgraden er beregnet på baggrund af antallet af fuldtidsaktiverede og antallet af fuldtidspersoner. Ændringer i andele er opgjort i procentpoint. På grund af afrunding kan ændringerne mellem årene afvige fra de viste totaler Om sygedagpengemodtagerne I august 2012 er der ca fuldtidspersoner på sygedagpenge. Dermed udgør sygedagpengemodtagerne 2,2 pct. af de årige. Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere viser: Antallet af sygedagpengemodtagere i Midtjylland er faldet svagt i forhold til samme tidspunkt året før. Hver fjerde midlertidigt offentligt forsørget i Midtjylland er sygedagpengemodtager. I løbet af det seneste år er de nye sygedagpengemodtagere primært kommet fra job (61%) og a-dagpenge (21%). 12% er fra barsel mv. (herunder selvstændige). De sidste 6% kommer fra uddannelse, fleksjob og revalidering. Resultater for 2012 Der er nået følgende resultater i 2012 for de personer, som var omfattet af jobcentrenes indsats i 2011: 33% er i job eller i uddannelse (august 2012). Det vil sige, at hver tredje, der var sygedagpengemodtager i august 2011, er tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse ét år efter. 27 % modtager fortsat sygedagpenge, 16% modtager andre midlertidige offentlige forsørgelsesydelser, mens 12% er i permanente forsørgelsesordninger et år senere. Fokusområder for indsatsen i 2013 Længerevarende perioder på sygedagpenge øger risikoen for marginalisering og for permanent at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. På baggrund af de opnåede resultater for 2012 er der følgende fokusområde for indsatsen: Fortsat behov for at fokusere på mulighederne for at skabe en tilknytningen til arbejdsmarkedet for gruppen af sygemeldte. En del af løsningen kan eks. være virksomhedspraktik eller en kortere periode i støttet beskæftigelse. Samarbejde med virksomhederne og den sygemeldte om hel eller delvis tilbagevenden. Fokus på overgangen mellem forsørgelsestyper - ikke mindst overgangen fra og til a- dagpenge. Jobcentrenes indsats Antallet af personer i aktivering er mindsket det seneste år. Aktiveringsgraden er faldet med 2%-point i løbet af det seneste år. Andelen af virksomhedsrettet aktivering er øget betydeligt (12%-point.). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

77 Sygedagpenge 3kv2010-2kv2011 3kv2011-2kv2012 Ændring Aktiveringsgrad 10,6% 9,0% -1,6 Antal aktiverede Andel i vejledning og opkvalificering 58,9% 47,3% -11,6 Andel virksomhedsrettet aktivering 41,1% 52,9% 11,9 Kilde: DREAM, jobindsats.dk og egne beregninger Anm: Aktiveringsgraden er beregnet på baggrund af antallet af fuldtidsaktiverede og antallet af fuldtidspersoner. Antal aktiverede er opgjort som antal personer. Ændringer i andele er opgjort i procentpoint. På grund af afrunding kan ændringerne mellem årene afvige fra de viste totaler SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE Samspillet med virksomheder er alfa og omega i alle facetter af indsatsen i jobcentrene og både i forhold til udbuds- og efterspørgselssiden. I løbet af 2012 er der kommet øget fokus på behovet for at styrke indsatsen i forhold til efterspørgselssiden ikke mindst i forhold til at dyrke og udvikle kontakten til virksomhederne. En udvikling der fortsat skal være i fokus fremadrettet - gennem løbende dialog, opsøgende arbejde og samarbejde med virksomhederne. Udplacering i virksomhederne er steget over en årrække I de senere år har samarbejdet med virksomhederne spillet en stadig stigende rolle specielt i forhold til virksomhedsrettede tilbud i aktiveringen af ledige. Denne tendens kan aflæses i udviklingen i antallet af udplacerede ledige i virksomhedsrettet aktivering. Antallet af ledige i virksomhedsrettet aktivering udgør i august 2012 ca fuldtidspersoner. Siden 2010 er antallet af ledige i Midtjylland, der udplaceres i virksomheder, steget - særligt brugen af virksomhedspraktik. I 2012 falder niveauet dog lidt, hvilket kan skyldes lempelsen af minimumskravene til aktiveringsomfanget for kontanthjælps- og dagpengemodtagere, som trådte i kraft i starten af året. FIGUR 10: ANTALLET AF DELTAGERE I VIRKSOMHEDSRETTET AKTIVERING FRA JAN TIL AUG Personer Løntilskud privat Løntilskud offentligt Virksomhedspraktik privat Virksomhedspraktik offentligt 0 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Jobcentrenes målgrupper er opgjort som alle berørt af offentlig forsørgelse. Personer der er berørt af førtidspension og fleksjob er ikke medtaget Jobcentrene arbejder i forskellig grad sammen med virksomhederne Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne samarbejder med de lokale virksomheder. Men der er en klar tendens til, at jo flere virksomheder, der indgår i samarbejdet, i jo højere grad udplaceres ledige på virksomhederne. Sammenhængen mellem graden af virksomhedssamarbejdet og udplaceringsgraden dvs. andelen af kontanthjælps- og dagpengemodtagere i virksomhedspraktik eller løntilskud af de fuldtidsaktiverede - i kommunerne viser følgende: En gruppe af kommuner har en højere grad af virksomhedssamarbejde, og en forholdsmæssigt højere udplaceringsgrad. Det gælder især Skive, Struer, Randers og Holstebro. En anden gruppe af kommuner har både haft en forholdsvist lavere grad af virksomhedssamarbejde, og en lavere udplaceringsgrad. Det er særligt Silkeborg, Lemvig, Favrskov, Aarhus og Odder. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

78 FIGUR 11: GRADEN AF VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE OG GRADEN AF UDPLACERING I KOMMUNERNE I Skive Udplaceringsgrad Skanderborg Hedensted Holstebro Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Syddjurs Viborg Norddjurs Lemvig Gns Odder Herning Favrskov Aarhus Horsens Randers Struer Silkeborg Pct-del af samarbejdende virksomheder Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Tallene er opgjort for 3. kvt.2011 til 2.kvt Samsø er udeladt pga. afvigende tal med udplacerings/samarbejdsgrad (22,17) Variationen på tværs af kommunerne kan afspejle kommunernes prioriteringer og fokus i udviklingen af virksomhedsindsatsen i det forgangne år, men viser også, at der fortsat er potentiale i at styrke samarbejdet med virksomhederne. Virksomhedssamarbejde kan understøtte bedre resultater på andre af jobcenterets områder Selvom der er positive resultater, når det kommer til virksomhedssamarbejdet i Midtjylland, er der fortsat brug for at øge og udbygge kvaliteten af de eksisterende virksomhedssamarbejder og udvikle nye. På den baggrund kan der peges på en række områder, der med fordel kan sættes i fokus på i udvikling af virksomhedssamarbejdet: Ledige job skal være synlige Mange jobåbninger besættes ad kanaler, som ikke er umiddelbart åbne for ledige, nyuddannede eller langtidsledige. Hvis flere virksomheder slår ledige job op, er der større chance for at stillingen besættes af ledige. Og for virksomhederne betyder det bredere rekrutteringsgrundlag. Virksomhedernes rekruttering skal understøttes Nogle virksomheder oplever, at de løbende må opgive at besætte stillinger på grund af problemer med rekruttering. Det er derfor vigtigt med en tættere dialog med virksomhederne mhp. at skaffe den rette kvalificerede medarbejder. Redskaber er udover formidling af arbejdskraft - opkvalificeringsjob, voksenlære, jobrotation, traineeforløb mv. Fokus på fastholdelse af medarbejdere Jobcentrene har en vigtig rolle at spille, når ansatte i virksomhederne har svært ved at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom, handicap, ulykke eller nedslidning. SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER FOR BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYL- LAND Beskæftigelsesregion Midtjylland har i lighed med tidligere år understøttet jobcentrene i deres indsats for målgrupperne. Det sker via den løbende kontakt og dialog med kommunerne i form af individuelle møder, møder på tværs af kommunerne og ved, at beskæftigelsesregionen løbende stiller sin viden til rådighed for kommuner og andre centrale aktører i beskæftigelsesindsatsen. Endelig igangsætter og gennemfører beskæftigelsesregionen projekter for at udvikle indsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

79 I 2012 har beskæftigelsesregionen haft nye og koordinerende opgaver, hvor der fra finansloven er modtaget særlige midler til at udføre opgaven og med et særligt fokus på de unge og virksomhedernes rekruttering. Det gælder: Fremme af jobrotation i offentlige og private virksomheder. Regionen har i 2012 modtaget midler, så der over en 2 årig periode kan ansættes koordinatorer til opgaven. Kampagne over en 2-årig periode for etablering af trainee-forløb for ledige dimittender i a-kasserne, FTF og AC. Regionens opgave er at fungere som bindeled mellem kommuner, a-kasser og virksomheder. Landsdækkende voksenlærlingekampagne, som udføres af a-kasserne 3F, HK, Dansk Metal og DANA og løber over en 1-årig periode fra midten af 2012 til september Regionens opgave er at koordinere, levere materiale m.v. Fremme af jobrotation Anvendelsen af jobrotation har været i Midtjylland har været stærkt stigende i Bla. har jobcentrene i Midtjylland fra den særlige pulje for jobrotation til personer med længerevarende uddannelser fået tildelt knap 30 mill. kr. svarende til 41% af den samlede landsdækkende bevilling. På baggrund af indberetninger fra jobcentrene kan følgende opgører om jobrotation i 2012 frem til og med august: ledige har deltaget i jobrotationsaktiviteter det svarer til 563 fuldtidsledige af vikariaterne er blevet afviklet efter reglerne med jobrotationsydelse 674 vikariater de resterende - er fortrinsvist afviklet med halvdelen perioden med løntilskud og halvdelen i ordinær ansættelse 85% af alle forløb har været indenfor den offentlige sektor. Regionen har rettet sin indsats både mod jobcentre, andre aktører og virksomhederne specielt de private. Formålet er - udover at understøtte jobcentrene på området - at sætte fokus på jobrotation, udveksle og opdyrke samarbejdsrelationer og klæde relevante aktører på, så jobrotation anvendes som et naturligt redskab til rekruttering og opkvalificering. I 2012 har beskæftigelsesregionen rettet sin indsats mod jobcentrene via: Information om lovgivningsinitiativer og besvarelse af ofte stillede spørgsmål FAQ findes på regionens hjemmeside Etablering af netværksmøder for jobrotationspraktikere på tværs af jobcentrene Oplæg for ledere og medarbejdere i konkrete jobcentre samt sparring med konkrete jobcentre om tiltag, der kan fremme jobrotation Deltagelse i styregrupper i forbindelse med konkrete jobrotationsinitiativer, f.eks. med ansatte i sundheds- og socialpsykiatrien Forberedelse af og konkret deltagelse i enkelte jobcentres konkrete virksomhedskontakt Etablering og facilitering af netværk mellem jobcentre om etablering af jobrotationsprojekter på tværs af kommunegrænser Sparring om lettelser i den kommunale administration af jobrotationsordingen I 2012 har beskæftigelsesregionen gjort en række tiltag målrettet øvrige relevante erhvervsog arbejdsmarkedspolitiske aktører. De konkrete aktiviteter, der har været tale om, er: Oplæg for og møder med ledere af og medarbejdere i konkrete faglige organisationer Kontakter og samarbejde med regionale konsulenter fra henholdsvis DA/DI og LO Samarbejde med med VEU-centrene og VIA om mulighed for fælles indsatser. Etablering af netværk i samarbejde med LO, FTF og AC i forhold til jobrotation. Deltagelse i erhvervskonference Veje til Vækst i Herning og efterfølgende formidling af kontakt til knap 25 konkrete virksomheder fra relevante jobcentre og VEU-centre. Besøg på virksomhederne sammen med jobcentrene Sparring med flere faglige organisationer om muligheder og vilkår ved etablering af konkrete jobrotationsprojekter Dialog med Væksthus Midtjylland om muligheden for at deltage med workshop på Erhvervsudviklingsdøgn BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

80 Møde med Region Midtjylland og LVU repræsentant med henblik på at drøfte jobrotationsprojekt for psykologer og andre projekter målrettet det administrative område og sundhedsområdet Samarbejde med landsdækkende koncern om etablering af jobrotation. Der er etableret pilotprojekt i Aarhus med deltagelse af Jobcenter Aarhus Etablering af trainee-forløb for ledige dimittender Trainee-forløb er målrettet ledige dimittender tilknyttet a-kasser under de to hovedorganisationer, AC og FTF. Et trainee-forløb ligger ud over den ordinære aktivering. Det kan bestå af kursusaktivitet, virksomhedspraktik og løntilskud enten alene eller i kombination. Desuden kan opkvalificering ved ansættelse af akademikere (AMS-pulje) og jobrotation indgå. Der blev på finansloven for 2012 afsat midler til at etablere trainee-forløb til fordeling mellem AC og FTF med 10 mio. kr. til hver for indsatsen i 2012 og Målet er, at de to organisationer på landsplan hver skal opnå trainee-forløb i perioden. I 2012 har de to organisationer grebet kampagnen for at få kontakt til virksomheder om etablering af trainee-forløb forskelligt an, og resultaterne har også været forskellige: AC har tilrettelagt en kampagne så, phonere kontakter ca små og mellemstore virksomheder på landsplan. Det forventes at resultere i aftaler om besøg, heraf besøg i Midtjylland står (22%). AC står for 20% af besøgene, mens jobcentrene og andre aktører gennemfører resten. Virksomhederne i Midtjylland har vist interesse for kontakt om trainee-forløbene. Phonere kontaktede virksomhederne i henholdsvis maj-juni og i oktober-december I den først bølge af kampagnen ønskede hver 5. virksomhed og i den anden bølge næste hver 4. virksomhed i Midtjylland besøg om ansættelse af dimittender. Der er pr. 1. november 2012 på landsplan registreret 110 trainee-forløb på AC-området. Heraf er kun 4 i Midtjylland. Beskæftigelsesregionen vurderer, at antallet er højere og har mindet jobcentrene om, hvordan forløbene registreres. På landsplan har AC opgjort, at 10% af besøgene har ført til ordinære jobs, ligesom der er etableret andre forløb end trainee-forløb. FTF s kampagne varetages af 10 underorganisationer. Den faglige underorganisation står generelt for det virksomhedsopsøgende arbejde, mens det overlades til a-kassen at finde en ledig kandidat til trainee-forløbet. A-kassen laver udkast til jobplan, som sendes videre til jobcentret. Til forskel fra AC s kampagne betaler FTF for den opkvalificering, der aftales i forbindelse med trainee-forløb. 9 af de 10 underorganisationer i FTF har i forskelligt omfang aktiviteter i Midtjylland. Nogle har foreløbig kun holdt informationsmøder for ledige medlemmer, mens andre, f.eks. lærerne og pædagogerne, er i gang med større jobrotationsprojekter. FTF har opfordret til at tænke mere i enkeltpersons-forløb, da større projekter kræver relativt mange ressourcer i forhold til, hvor lidt de bidrager til at nå måltallet. De foreløbige resultater af FTF s kampagne er, at der pr 1. november 2012 er der registreret 158 trainee-forløb inden for FTF-organisationerne. 61 af trainee-forløbene er oprettet i Midtjylland. Beskæftigelsesregionens tiltag har først og fremmest været at formidle dialogen mellem de involverede parter og bistå organisationerne som bindeled til jobcentre og andre aktører og understøtte disse i deres aktiviteter. Der er afholdt en række møder og oprettet en ofte stillede spørgsmål på regionens hjemmeside. Voksenlærlingekampagnen Regeringens ungespil i forbindelse med finansloven indebar en aftale om, at der i perioden juni 2012 til og med september 2013 skal etableres yderligere et antal voksenlærlingepladser målrettet ufaglærte dagpengemodtagere. A-kasserne 3F, HK, Dansk Metal og DANA er de udførende aktører i kampagnen. beskæftigelsesregionen bidrager især som sekretariat for en regional arbejdsgruppe og har som de øvrige beskæftigelsesregioner en koordinerende rolle i den landsdækkende voksenlærlingekampagne. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

81 RESULTATER AF VOKSENLÆRLINGEKAMPAGNEN JUNI 2012 TIL UGE HELE LANDET A-kasse Måltal Resultat Procent af måltal 3F ,0% HK ,7% Dansk Metal ,0% DANA ,3% Øvrige ,0% I alt ,2% I Midtjylland er der indgået 47 aftaler som led i kampagnen, og hertil kommer et antal som ikke er regionalt placerbare. Selvom resultatet i Midtjylland ligger højere end i de øvrige regioner afhænger indfrielse af måltallet i resten af kampagneperioden af: Mere fokus på kampagnen ud i de yderste led og på at få registreret alle aftaler. Effekten og synliggørelsen af kampagnen bør intensiveret via f.eks. best practice, events og ved at inddrage arbejdsgiverorganisationer m.fl. i aktiviteterne. INDSATSEN FOR UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE Udviklingen i antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i det seneste år viser: De to største grupper er unge dagpengemodtagere over 25 år (23%) og unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) under 25 år (24%). De unge i de to grupper er meget forskelligt sammensat. Begge disse grupper er blevet større, men gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere er steget mere (9,7%) end gruppen af unge dagpengemodtagere (4,3%). Samlet set er gruppen af unge dagpengemodtagere (53%) og gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere (47%) stort set lige store. Men udviklingen det seneste år viser, at antallet af unge kontanthjælpsmodtagere vokser hurtigere end gruppen af unge dagpengemodtagere. Det er primært antallet af ikke-jobklare unge (matchgrupperne 2 og 3), der er steget. Gruppen af jobklare unge på kontanthjælp (match 1), som udgør knap 16%, er næsten uændret. Dog er gruppen under 25 år faldet lidt (-1,8%), mens gruppen over 25 år er steget svagt (1,5%). Samlet set er unge midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) - uanset om de er under eller over 25 år - den gruppe, der er steget mest (hhv. 14,3 og 16,6%). Den samlede gruppe udgør ca. 11% af det samlede antal unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere. Antallet af årige indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er også steget markant (12,5%) 3kv2011-2kv2012 Udviklingen i antal ledige fra Dagpenge år (13,1 pct) 3,0% år (23,4 pct) 4,3% Kontanthjælp Match år (10,1 pct) -1,8% år 943 (5,5 pct) 1,5% Match år (23,8 pct) 9,7% år (13,2 pct) 12,5% Match år (5,9 pct.) 14,3% år 833 (4,9 pct) 16,6% Total (100 pct) 6,7% Kilde: jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm: Antallet af ledige unge er opgjort som fuldtidspersoner Om de nyuddannede unge I Midtjylland er risikoen for ledighed for de nyuddannede fortsat høj i Adgangen til et arbejdsmarked i lavkonjunktur er vanskelig for unge med uddannelse. Det skyldes bl.a. begrænset erhvervserfaring, og at de nyuddannede ledige mister markedsværdi i takt med, at andre nyuddannede kommer til. Det er en udvikling, som på sigt kan bety- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

82 de, at de kvalifikationer, der repræsenteres af ældre på arbejdsmarkedet, ikke erstattes, når de ældre årgange går på pension. Det kan medføre rekrutteringsproblemer for virksomhederne fremover. Udviklingen i ledigheden for dimittender Der er forskel på udfordringen med dimittendledighed på tværs af uddannelser: Mere end hver 4. ung, som har afsluttet en lang videregående uddannelse, er ledig seks måneder efter endt uddannelse (27 %). Dermed er unge, som afslutter en lang videregående uddannelse, mest udsat i forhold til ledighed. Og risikoen for ledighed er dobbelt så stor, hvis uddannelsen er lang frem for mellemlang. Unge, der har afsluttet en mellemlang uddannelse, har en lavere risiko for ledighed (13%) på tværs af andre uddannelsesgrupper, men risikoen er steget det seneste år. Unge, der har afsluttet en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse, har stort set samme risiko for ledighed (hhv. 18 og 17% ), men for de s nyuddannede er risikoen for ledighed blevet lidt større for unge med erhvervsuddannelse end for unge med korte videregående uddannelser. FIGUR 12: LEDIGHDEN FOR UNGE I MIDTJYLLAND, DER AFSLUTTEDE UDDANNELSE I HHV OG 2011, SOM 6 MÅNEDER EFTER AFSLUTNINGEN AF UDDANNELSEN Procent Erhvervsudd. KVU MVU LVU Kilde: Danmarks statistik, Danmarks statistiks forskningsservice, DREAM og egne beregninger Anm.: Data for færdiggørelse af uddannelsen er opgjort på forskudte år fraseptember til september. Ledighedsprocenten er målt som den andel af de nyuddannede ledige, der et halvt år efter afslutningen af deres uddannelse er ledige. Procentsatsen er således ikke direkte sammenlignelig med de almindelige ledighedstal, hvor ledighedsprocenten måles som en andel af arbejdsstyrken. Midtjylland Hele landet Jobcentrenes indsats Den høje ledighed for nyuddannede viser, at det er nødvendigt med en tidlig og intensiv indsats for at støtte de unge, der bliver ledige efter færdiggjort uddannelse, til at komme i beskæftigelse. I de midtjyske kommuner er der stor forskel på, hvor intensiv en indsats de nyuddannede unge på dagpenge og kontanthjælp har modtaget de første seks måneder efter færdiggjort uddannelse. Sammenhængen mellem samtaleintensitet og aktiveringsgrad i kommunerne viser følgende: En gruppe kommuner har både høj samtaleintensitet og aktiveringsgrad. Det vil sige en aktiveringsgrad over 40% og mindst 2 samtaler pr. kvartal. Det gælder Skive, Horsens, Ringkøbing-Skjern og Hedensted. En anden gruppe kommuner har både lav samtaleintensitet og aktiveringsgrad. Det vil sige en aktiveringsgrad under 30% og højest 1,5 samtale pr. kvartal. Det er især Syddjurs, Odder, Silkeborg og Favrskov. Et par kommuner Skanderborg og Ikast-Brande har en lavere samtaleintensitet (højest 1,7 samtale pr. kvartal) men en højere aktiveringsgrad (mindst 37%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

83 FIGUR 13: SAMTALEINTENSITET OG AKTIVERINGSGRAD FOR NYUDDANNEDE UNGE, DER ER LEDIGE 6 MÅNEDER EFTER FÆRDIGGJORT UDDANNELSE 2,8 Skive Samtaler per kvartal 2,3 1,8 1,3 Odder Randers Herning Holstebro Silkeborg Struer Lemvig Favrskov Horsens Viborg Norddjurs Hedensted Ringkøbing-Skjern Gns Aarhus Skanderborg Ikast-Brande Syddjurs 0, Aktiveringsgrad Kilde: Danmarks statistik, Danmarks Statistisk forskningsservice og egne beregninger Anm.: Gennemsnitligt antal samtaler per ledighedskvartal. Aktiveringsgraden er beregnet på baggrund af berørte uger med hhv. passiv forsørgelse eller aktivering De målte årsperioder er forskudte. I denne opgørelse går året 2011 således fra oktober 2010 til september Det bemærkes, at ledighedsopgørelsen for nyledige ikke er direkte sammenlignelig med de almindelige ledighedsopgørelser. Samsø er udeladt af diskretionshensyn Om de unge uden uddannelse Den overordnede udfordring i forhold til unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse er at understøtte, at de unge erhverver sig en kompetencegivende uddannelse, som på sigt giver den enkelte mulighed for et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er målet ikke kun, at flest mulige begynder, men at flest mulig gennemfører en uddannelse. Udviklingen i u-uddannede unge, som påbegynder en uddannelse En opgørelse af u-uddannede unge på dagpenge- og kontanthjælp fra 2010 viser: Kun omkring hver femte i målgruppen starter på en uddannelse. I 2010 påbegyndte 19% af de unge u-uddannede ledige en uddannelse dette niveau er uændret i Hver tredje i målgruppen, der påbegynder en uddannelse, er faldet fra igen året efter En større andel af de unge under 25 år end unge over 25 år påbegynder en uddannelse. 22% af de unge under 25 år er påbegyndt en uddannelse, mens kun 14% af de unge over 25 år er påbegyndt uddannelse. Der er lige stor risiko for frafald for unge over og under 25 år. 33% af de unge under 25 år falder fra igen og tilsvarende 32% for unge over 25. Der er stor forskel på andelen, der påbegynder uddannelser og som frafalder uddannelser på tværs af de midtjyske kommuner. Sammenhængen mellem start og frafald fra uddannelser i kommunerne viser følgende: For den gruppe af kommuner, hvor den største andel af de unge er påbegyndt uddannelse, er der en tendens til, at frafaldet fra uddannelse er forholdsvist mindre. Det har især gjort sig gældende for Viborg og Holstebro. Samtidig er der en gruppe kommuner, der har en lavere andel af unge, der er påbegyndt en uddannelse, og en højere frafaldsandel blandt disse unge. Det gælder primært Lemvig, Skanderborg, Ikast-Brande, Syddjurs og Ringkøbing-Skjern. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

84 FIGUR 14: PÅBEGYNDTE UDDANNELSER I 2010 OG FRAFALD FRA UDDANNELSER I 2011 BLANDT UNGE PÅ KONTANTHJÆLP OG DAGPENGE UDEN UDDANNELSE I MIIDTJYLLAND Andel påbegyndt udd. i 2010 (pct.) Viborg Holstebro Struer Silkeborg Skive Gns Hedensted Aarhus Horsens Favrskov Herning Skanderborg Lemvig Norddjurs Randers Ikast-Brande Syddjurs Ringkøbing-Skjern Andel der er frafaldet uddannelse inden for et år (pct) Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger. Anm.: Andelen af ufaglærte unge, der har været ledig i minimum 1 uge i september Y-aksen viser andelen af disse unge, som inden for et år er påbegyndt en uddannelse. X-aksen viser andelen af disse unge, der siden er frafaldet det påbegyndte uddannelsesforløb. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. Odder og Samsø er udeladt af diskretionshensyn Årsagerne til frafaldet er mange og individuelle. Det kan eks. handle om, at den unge fortryder valget af uddannelse, har svært ved at leve op til de faglige krav, opgiver uddannelsen på grund af manglende praktik- eller læreplads eller ikke trives med uddannelsen. Det høje frafald betyder, at der er behov for at styrke fastholdelsesindsatsen for de unge, der pålægges eller på eget initiativ går ind i ordinære uddannelser. Desuden viser analyser, at der er et potentiale for at mindske det samlede frafald, hvis der arbejdes med fastholdelse i flere faser af processen, og hvis det lykkes at styrke samarbejdet mellem en række aktører på ungeområdet herunder eks. Ungdommens Uddannelsesvejledning. Derudover er der brug for, at en større andel af de unge - både over og under 25 år starter på en uddannelse. Målet om flere unge i uddannelse kræver både fokus på at bremse tilgangen af helt unge til kontanthjælp og fokus på at yde en tilstrækkelig vejledende og forberedende indsats, som gør de unge, der ikke allerede er det, i stand til at tage uddannelse. Jobcentrenes indsats En del af løsningen på at mindske frafaldet og øge antallet, der påbegynder, er gennem den forberedende indsats og de samtaler i jobcentre, der går forud for start af uddannelse. Både uddannelsesvejledende samtaler og en forberedende indsats eks. i form af praktikforløb understøtter unge i at påbegynde uddannelse. I de midtjyske kommuner er der stor forskel på, hvor høj samtaleintensiteten og aktiveringsgraden har været. Sammenhængen mellem samtaleintensitet og aktiveringsgrad i kommunerne viser følgende: En gruppe kommuner har både høj samtaleintensitet og aktiveringsgrad. Det vil sige en aktiveringsgrad over 63% og mindst 1,5 samtale pr. kvartal. Det gælder Skive, Hedensted og Skanderborg. Andre kommuner har en lavere samtaleintensitet (mindre end 1,3 samtale pr. kvartal), men en aktiveringsgrad over gennemsnittet (mindst 52%). Det gælder Syddjurs og Ringkøbing-Skjern. En tredje gruppe af kommuner har samtaleintensitet, som er højere eller på niveau med gennemsnittet (mindst 1,4 samtale pr. kvartal), men en aktiveringsgrad som er lavere end gennemsnittet (mindre end 50%). Det er Struer, Norddjurs, Aarhus og Herning. Variationen i samtaleintensitet og aktiveringsgrad på tværs af de midtjyske kommuner vidner om, at der for mange kommuner er rum til at opprioritere den forberedende indsats for unge uden uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

85 FIGUR 15: SAMTALEINTENSITET OG AKTIVERINGSGRAD FOR UNGE PÅ KONTANTHJÆLP OG DAGPENGE UDEN UDDANNELSE I MIDTJYLLAND 1,9 1,8 Skive 1,7 Samtaler per kvartal 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 Samsø Struer Hedensted Skanderborg Norddjurs Herning Randers Silkeborg Holstebro Aarhus Gns Ikast-Brande Viborg Ringkøbing-Skjern Favrskov Lemvig Horsens Odder Syddjurs Aktiveringsgrad Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.:Gennemsnitligt antal samtaler per ledighedskvartal det seneste år. Aktiveringsgraden er beregnet på baggrund af berørte uger med hhv. passiv forsørgelse eller aktivering inden for det seneste halve år. Antallet af ufaglærte unge, der har været ledig som dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager i minimum 1 uge i løbet af september For unge, som er klar til uddannelse, kan kommunerne fokusere på øget brug af uddannelsespålæg for at støtte de unge i at træffe det rigtige uddannelsesvalg. Uddannelsespålægget kan evt. kombineres med samtaler og andre aktiviteter, eks. praktikker, der motiverer og afklarer den unge i uddannelsesvalg og uddannelsesstart. Desuden viser en analyse af brugen af uddannelsespålægget, at der kan være perspektiver i at anvende uddannelsespålæg aktivt som redskab til at fastholde de unge, der påbegynder uddannelse. For unge, som skal forberedes til uddannelse, kan der via en tværgående og mere håndholdt indsats sættes fokus på at udvikle den unges ressourcer. Den tværfaglige indsats kan kombineres med beskæftigelses- eller uddannelsesrettede tilbud med støtteforanstaltninger, eks. ved brug af mentor eller behandlingstilbud. INDSATSEN FOR AT FOREBYGGE FØRTIDSPENSION En stor udfordring for kommunerne er at forebygge, at personer overgår til førtidspension. Jobcentrene har arbejdet målrettet med den forebyggende indsats på området i en årrække, og fra 2012 viser tallene positive resultater. Kendetegn ved de nye førtidspensionister Selvom tilgangen til førtidspension er faldende i Midtjylland, er gruppen af førtidspensionister i Midtjylland kendetegnet ved både at være flere og yngre sammenlignet med gruppen af førtidspensionister i andre regioner og på landsplan. Det betyder, at - på trods af en lavere tilgang så vokser gruppen af førtidspensionister. Opgørelser viser, at afgangen fra førtidspension stort set kun sker, hvis førtidspensionisterne overgår til folkepension eller afgår ved døden. Kun en meget lille andel overgår til at være aktiv på arbejdsmarkedet igen. Det betyder, at jobcentrene skal fokusere på tilgangen, hvis antallet af førtidspensionister skal begrænses. Alderssammensætningen for de nye førtidspensionister I løbet af det seneste år har der været en tilgangen til førtidspension på personer, og tendensen er, at nye førtidspensionister bliver yngre. Alderssammensætningen så sådan ud: 43% er over 50 år 29% er mellem 40 og 49 år 25% er mellem år 3% er mellem 18 og 19 år BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

86 En sammenligning af tilgangen i 2012 og 2000 fordelt på aldersgrupper understøtter, at der er sket en ændring i tilgangsmønsteret over tid, og at de yngre aldersgrupper nu fylder mere. Aldersgruppen fra 50 år og op fylder nu mindre i tilgangen end de gjorde i 2000, jf. figuren her under. FIGUR 16: TILGANG TIL FØRTIDSPENSION I FORDELT I ALDER I 2000 OG 2012 Personer år år år Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.:Tilgangen er beregnet på forskudte år. Der ses på tilgangen fra 3. kvartal 2011 til 2. kvartal år år 7 Alderssammensætningen af de nye førtidspensionister i kommunerne Det er ikke kun udviklingen i tilgangen til førtidspension, der varierer mellem kommunerne. Det gælder også udviklingen i alderssammensætningen for de nye førtidspensionister. I nogle kommuner udgør andelen af nye førtidspensionister mellem år mindre end halvdelen af, hvad den gør i de kommuner, hvor andelen er højest. Der kan være flere årsager til, at de nye førtidspensionister er yngre i nogle kommuner end i andre. Der er på den ene side strukturelle faktorer såsom befolkningens alder, branchesammensætningen på det lokale arbejdsmarked og uddannelsesniveauet. Derudover har de lokale indsatser i sundheds-, social- og beskæftigelsessystemerne ligeledes betydning for tilgangen til førtidspension. Endelig har de enkelte kommuners praksis på førtidspensionsområdet også betydning. Den seneste udvikling i den aldersmæssige sammensætning i de enkelte kommuner er kendetegnet ved følgende: En gruppe af kommuner har i forhold til sidste år oplevet en forholdsvis lavere tilgang både for personer over 40 år og under 40 år. Det gælder Hedensted, Holstebro, Silkeborg og Aarhus. En anden gruppe af kommuner har haft en forholdsvis lavere tilgang for personer over 40 år, men større for personer under 40 år. Det gælder Favrskov, Lemvig, Struer og Syddjurs. En tredje gruppe af kommuner har haft en forholdsvis større tilgang for personer over 40 år, men lavere for personer under 40 år. Det er primært, Skive, Skanderborg og Ringkøbing-Skjern. Enkelte kommuner har både haft en forholdsvis større tilgang for personer over 40 år og under 40 år. Det gælder især Ikast-Brande og Viborg. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

87 FIGUR 17: UDVIKLING I TILGANG TIL FORDELT PÅ PERSONER I ALDEREN ÅR OG ÅR Udviklingen i tilgangen til førtidspension for de årige (pct.) Holstebro Hedensted Favrskov Struer Lemvig Syddjurs Norddjurs Silkeborg Aarhus Gns. Skive Horsens Ikast-Brande Randers Herning Skanderborg Viborg Odder Ringkøbing-Skjern Udviklingen i tilgangen til førtidspension for de årige Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Samsø er udeladt pga. diskretionshensyn Den varierende alderssammensætning blandt de nye førtidspensionister tegner et billede af, at kommunerne har et forskelligt tilkendelsesmønster og står overfor forskellige udfordringer i forhold til at nå yderligere resultater på førtidspensionsområdet. Kendetegn i øvrigt ved de nye førtidspensionister Udover alderssammensætningen er der en række karakteristika i forhold til køn, herkomst og uddannelse, som kendetegner gruppen af de nye førtidspensionister i Midtjylland: Der er fortsat flere kvinder end mænd. Kvinderne udgør 53% af tilgangen. Personer med ikke-vestlig baggrund er fortsat overrepræsenteret. Gruppen udgør ca. 10% af befolkningen mellem 18 og 64 år i Midtjylland, men 21% af de nye modtagere af førtidspension. Uddannelsesniveauet er lavere end det generelle uddannelsesniveau i befolkningen. For 41% af de nye førtidspensionister er den højest gennemførte uddannelse grundskolen, mens det er 28% for befolkningen som helhed. Knap 2% af de nye førtidspensionister har en lang videregående uddannelse mod 6% for befolkningen. Tilgangen til førtidspension og diagnoser Der er ofte en eller flere diagnoser tilknyttet de personer, der tilkendes førtidspensionen. Hovedparten af de lidelser, der har ledsaget førtidspensioneringerne i Midtjylland, er psykiske lidelser og bevægeapparatsygdomme. Blandt de nye førtidspensionister, som er tilgået førtidspension i det seneste år (3.kvt kvt. 2012), ses der følgende diagnosebillede: Godt halvdelen har en sammenhæng til psykiske diagnoser, og ca. hver femte til bevægeapparatsygdomme. Jo yngre de nye førtidspensionister er, jo oftere vil årsagen være psykisk betinget. Eks. kan psykiske diagnoser knyttes til 85% af de årige, mens samme diagnosetyper udgør 26% for de årige. Diagnoser, som vedrører bevægeapparatet eller andre fysiske årsager, udgør en stigende andel, jo ældre de nye førtidspensionister er, fra 7% for de årige til 62% for de årige. Den løbende indfasning af fysiske diagnoser for den ældre gruppe af nye førtidspensionister skal ses i sammenhæng med, at disse sygdomme generelt er aldersbetingede. Diagnosetyperne fylder forskelligt i kommunerne: I de kommuner, hvor de psykiske diagnosetyper udgør forholdsmæssigt mest for de nye førtidspensionister, fylder de mellem 57%. og 63%. Det gælder eks.viborg, Aarhus og BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

88 Horsens, og her udgør diagnosetyper i forhold til bevægeapparatet og andre fysiske årsager en mindre andel (31-32%). Der er forholdsmæssigt færre med psykiske diagnosetyper i Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Struer og på Samsø (10-33%), mens diagnosetyper i forhold til bevægeapparatet og andre fysiske årsager udgør en større andel (53-71%). Variationen i de dominerende diagnosetyper på tværs af kommuner og på tværs af alder understøtter, at det er relevant for kommunerne at inddrage diagnosetypernes omfang på tværs af alder, når den forebyggende og rehabiliterende indsats tilrettelægges. Tilgangen til førtidspension og tidligere offentlig forsørgelse Vejen til førtidspension går stort set altid via forløb på andre offentlige forsørgelsesydelser. Derfor er størstedelen af de nye førtidspensionister kendte i kommunerne og i jobcentrene, og jobcentrene kan have forsøgt at iværksætte indsatser for at forhindre førtidspension. Kontanthjælp og sygedagdagpenge er de helt afgørende fødekanaler. Mere end halvdelen (54%) af de nye førtidspensionister i det seneste år modtog offentlig forsørgelse fire år før tilkendelsen af førtidspension, og 34% modtog enten kontanthjælp eller sygedagpenge. Umiddelbart op til overgangen til førtidspension kommer mere end 90% fra en anden offentlig forsørgelsesydelse. Og 70% af de personer, der tilgår førtidspension kommer enten direkte fra kontanthjælp eller sygedagpenge. De resterende personer kommer fra ledighedsydelse (17%) og fleksjob eller anden offentlig ydelse (4%). Blandt de, der kommer fra kontanthjælp, kommer 21% fra match 2 og 79% fra match 3. I de fleste midtjyske kommuner kommer den største andel af nye førtidspensionister fra sygedagpenge, men i tre store kommuner kommer en betydelig større andel fra kontanthjælp, og det trækker det regionale gennemsnit op. FIGUR 18: ANDELEN AF NYE FØRTIDSPENSIONISTER DER KOMMER FRA HENHOLDSVIS KONTANTHJÆLP OG SYGEDAGPENGE I DET SENESTE ÅR Andel førtidspensionister der kommer fra kontanthjælp Århus Silkeborg Horsens Viborg Favrskov Gns. Randers Holstebro Odder Ikast-Brande Struer Herning Norddjurs Ringkøbing-Skjern Syddjurs Skanderborg Skive 20 Hedensted Lemvig Andel førtidspensionister der kommer fra sygedagpenge (pct.) Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Samsø er udeladt pga. diskretionshensyn. Det seneste år er fra 3. kvt til 2. kvt Selvom de nye førtidspensionister i størst omfang kommer fra sygedagpenge i de fleste midtjyske kommuner, er der forskel på hvor mange flere, der kommer fra sygedagpenge end fra kontanthjælp. F.eks. kommer 35% af nye førtidspensionister fra sygedagpenge i både Favrskov og Randers og hhv. 25 og 31% fra kontanthjælp, mens hele 51% kommer fra sygedagpenge og kun 16% fra kontanthjælp i Hedensted. I Holstebro kommer der næsten lige mange fra kontanthjælp og sygedagpenge. Førtidspensionisterne og tidligere beskæftigelsesindsats I Midtjylland modtager førtidspensionisterne op til bevillingen mere aktivering end i landet som helhed og aktiveringen består primært af vejledning- og opkvalificering: BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

89 1 år før bevillingen er aktiveringsgraden for de nye førtidspensionister i Midtjylland 28%. På landsplan er den 22%. 4 år inden førtidspensionen blev bevilliget, var aktiveringsgraden i Midtjylland 35%. En faldende aktiveringsintensitet hen over den 4 årige periode skyldes primært, at midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere aktiveres i mindre omfang hen mod bevillingen, medens den for de øvrige grupper er stort set uændret. Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere har den højeste aktiveringsgrad (48 %) og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere den laveste (6%). Jobklare kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere har haft stort set den samme aktiveringsgrad, nemlig henholdsvis 30% og 29%. Opdeling af aktiveringsgraden på redskaber i året frem til overgangen til førtidspensioner viser, at kun mellem 5 og 8%-point af aktiveringsgraden består af virksomhedsrettede indsatser, medens den øvrige tid del består af vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Der kan derfor være et rum for at indtænke en øget grad af virksomhedspraktik i indsatsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet fremover. DEN STRUKTURELLE UDVIKLING PÅ DET MIDTJYSKE ARBEJDS- MARKED Ledigheden er samlet set stort set uændret i Men udviklingen har været forskellig for mænd og kvinder. For mændene er ledigheden faldet, mens det omvendte gør sig gældende for kvinder. Denne udvikling afspejler bl.a. de ressourcemæssige tilpasninger, som foregår mange steder i den offentlige sektor lige nu. Forventningerne til 2013 og 2014 indebærer, at ledigheden vil falde i sidste halvår af 2013 og fremefter. Udviklingen i beskæftigelsen i Midtjylland afspejler fortsat relativt svage konjunkturer samtidig med, at der sker en udfasning af de ældre årgange på arbejdsmarkedet. Begge dele er med til at påvirke beskæftigelsen i en svagt nedadgående retning. Frem mod 2014 forventer Beskæftigelsesregionen, at udviklingen i beskæftigelsen vil være stabil. Den svagt negative udvikling forventes således at nå sin afslutning i 2013, men der forventes ikke stigende beskæftigelse i den kommende periode. Ledigheden er stort set på samme niveau nu som året før - men forventes at falde i sidste halvår af 2013 Antallet af ledige i Midtjylland udgør aktuelt ca personer. Det svarer til en ledighedsprocent på 5,5 pct., hvilket er lavere end på landsplan (6,2 pct.). Der er en betragtelig spredning i ledighedsniveauet på tværs af de midtjyske kommuner fra 3,7 pct. i Skanderborg til 6,6 pct. i Norddjurs Kommune. Ledigheden i Midtjylland er stort set på samme niveau som sidste år på samme tid (0,3 pct.), og der er følgende kendetegn for det seneste års udvikling (fra sept sept. 2012) i ledigheden: I det seneste år er antallet af ledige mænd faldet (-1,8 pct.), men antallet af ledige kvinder er steget (2,9 pct.). Denne udvikling skal bl.a. ses i lyset af de ressourcemæssige tilpasninger, som er foregået mange steder i den offentlige sektor i Antallet af ledige er i løbet af det seneste år primært steget for de unge under 30 år (5,6 pct.). Dermed er ledighedsprocenten højest for gruppen af unge mellem år, nemlig 8,9 pct. Antallet af ledige er omvendt faldet for personer mellem (-1,9 pct.). Ledigheden er også steget for personer over 60 år, men ledigheden er fortsat lavest for denne aldersgruppe og udgør nu 3 pct. Antallet af ledige er faldet mest inden for a-kasser, som både har mange faglærte og ufaglærte medlemmer. Det drejer sig især om Metal (-12,9 pct.) og 3F (-8,7 pct.). Dette skal bl.a. både ses i lyset af, at der er øget aktivitet som følge af større bygge- og anlægsprojekter i regionen, og at den aldersbetingede afgang er større for medlemmer i disse a-kasser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

90 Omvendt er ledigheden steget mest både for højtuddannede fx akademikere (13,5 pct.) og økonomer (25 pct.), og inden for a-kasser, som FOA (9,2 pct.) og BUPL (6,4 pct.), som har højere repræsentation af offentligt ansatte medlemmer og kvinder. Også uddannelsesniveauet har en betydning for ledighedsudviklingen. I forhold til sidste år er ledigheden faldet for uddannede på alle niveauer, mens den er steget blandt ufaglærte. I dag er ledigheden højest blandt ufaglærte (6,0 pct.) og blandt personer med korte uddannelser (KVU: 5,3 pct.) og lavest blandt personer med mellem og lange uddannelser (MVU: 4,4 pct. og LVU: 4,6 pct.). Derudover er der væsentlige udsving i de midtjyske kommuner. Ledigheden er således faldet i 12 midtjyske kommuner i løbet af det seneste år, mens den er steget i 7 kommuner. I de 3 kommuner Ikast-Brande, Syddjurs og Holstebro er ledigheden faldet med mere end 10 pct. I 9 kommuner er ledigheden også faldet, men det er sket mindre grad (fra -8 til -1 pct.). Det drejer sig om Skive, Lemvig, Hedensted, Skanderborg, Horsens, Ringkøbing-Skjern, Odder, Viborg og Samsø. I 7 kommuner er ledigheden steget (fra 2 til 8 pct.). Det er i Randers, Silkeborg, Norddjurs, Herning, Aarhus, Favrskov og Struer Den forskelligartede udvikling i kommunerne viser, at de positive tegn på forbedrede konjunkturer ikke er slået lige meget igennem i alle de midtjyske kommuner. Det skyldes bl.a. kommunernes forskellige strukturelle vilkår, herunder fx sammenhængen mellem stigende ledighed i det seneste år og andelen af offentlige arbejdspladser. Ledigheden forventes at falde fra 2. halvår 2013 Forventninger til den danske ledighed indebærer, at ledigheden forventes at falde i løbet af andet halvår af Samlet set ventes det ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse fra december 2012, at ledigheden er ca personer lavere ved udgangen af 2013 end ved udgangen af Som følge af en forventet stigende beskæftigelse og indfasning af dagpengereformen, forventes ledigheden at falde med ca personer i løbet af FIGUR 19: LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND FREM TIL 4. KVT OG FREMSKREVET TIL 4. KVT Personer kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Antal bruttoledige Sæsonkorrigeret bruttoledighed Fremskrivning Kilde: Finansministeriet, Danmarks statistik, jobindsats.dk, DREAM og andre beregninger Anm.: Fuldtidsbruttoledige. Ledighedstallene er kvartalvise. Definitionen tager udgangspunkt i nyeste ledighedsopgørelse og tidligere data er interpoleret i henhold til den nye opgørelse. Beskæftigelsesregionens forventninger til udviklingen i ledigheden i Midtjylland tager udgangspunkt i ledighedsprognosen fra Økonomisk Redegørelse fra december På den baggrund forventer Beskæftigelsesregionen, at den samlede ledighed vil stige svagt i 1. halvår BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

91 af 2013 og derefter falde i 2. halvår af I 2014 forventes et svagt fald i ledigheden igennem hele året, jf. figur 19. Ledigheden forventes således, at udgøre ca. 5,2 pct. af arbejdsstyrken i slutningen af Fremskrivningen for udviklingen i ledigheden indeholder følgende: I det seneste år er ledigheden faldet for mænd, men ikke for kvinder. I 2013 og 2014 forventes ledigheden at falde for både mænd og kvinder - der forventes dog lidt højere ledighedsfald for mænd end kvinder. I 2013 og 2014 forventes ledigheden at falde for alle aldersgrupper. Dog forventes et lidt større fald i ungegruppen end i de øvrige grupper. I 2013 og 2014 forventes ledigheden at falde mest for de a-kassegrupper, som har mange faglærte inden for industrien og byggeriet. Dette skyldes både aldersbetinget afgang fra arbejdsstyrken, men også positive forventninger til øget aktivitet inden for bygge- anlægog industrien inden for det næste år. Beskæftigelsen i Midtjylland er faldet svagt I løbet af det seneste år er beskæftigelsen faldet i Midtjylland, og det samme gælder for hele landet. Der er to primære årsager til, at beskæftigelsen er faldet i Den ene årsag er de svækkede konjunkturer i 2012, som afspejler en svag økonomiske udvikling i store dele af Europa. Den anden årsag er den demografiske udvikling, som betyder, at flere forlader arbejdsmarkedet. I august 2012 er beskæftigelsen i Midtjylland reduceret med ca fuldtidspersoner sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, svarende til et fald på -0,7 pct. Dermed udgør antallet af fuldtidspersoner i beskæftigelse (lønmodtagere) ca fultidspersoner. Udviklingen i beskæftigelsen i det seneste år er kendetegnet ved følgende: Beskæftigelsen er faldet for kvinder (-1,8 pct.), men steget for mænd (0,2 pct.). Beskæftigelsen er samtidig faldet for personer under 50 år, men primært for de årige (-3,7 pct.) og i mindre grad for de årige (-0,5 pct.) og de under 30 årige (-0,9 pct.), men er steget i forskellig grad for personer over 50 år (4,7 pct. for de årige og 0,4 pct. for de årige). Beskæftigelsen er steget for personer med ikke-vestlig baggrund (1,2 pct.), men faldet for personer med dansk herkomst (-0,9 pct.). Den forskelligartede udvikling i beskæftigelsen på tværs af persongrupper i Midtjylland afspejler bl.a. udviklingen inden for de brancher, hvor persongrupperne er i beskæftigelse. I Midtjylland er antallet af lønmodtagere i offentlige brancher faldet med 6 pct. fra januar 2010 til august Modsat den offentlige sektor er der sket en større stigning i beskæftigelsen inden for den private servicesektor (5 pct.). Inden for handel og transport har der i løbet af perioden været en begrænset vækst på under 1 pct. Derudover har to af de brancheområder, som var hårdest ramt under krisen i 2008 og 2009, byggeriet og industrien, haft en næsten uændret udvikling siden starten af 2010 til starten af 2012, men i første halvår af 2012 er der set et svagt fald inden for disse brancher igen. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt samlet set er et fald i beskæftigelsen inden for byggeriet på ca. 2 pct. (siden starten af 2010), mens udviklingen indenfor industrien har resulteret i et begrænset fald (under 1 pct.). Tendensen til faldende beskæftigelse gælder stort set for alle de midtjyske kommuner, men der er forskel på, hvor kraftig faldet i beskæftigelsen har været. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

92 På Samsø, i Struer og Lemvig Kommuner, hvor faldet har været størst, er beskæftigelsen faldet mellem -5 pct. og -2 pct. I 14 kommuner er beskæftigelsen faldet mellem -1,7 pct. og -0,4 pct., og kun to kommuner - Silkeborg og Horsens har oplevet en vækst i beskæftigelsen i løbet af det seneste år (hhv. 0,4 og 0,8 pct.). Det faldende antal fuldtidsbeskæftigede dækker over et stort antal bevægelser på arbejdsmarkedet, som samlet set betyder, at beskæftigelsen i august 2012 er ca personer lavere end i august Forskellen på beskæftigelsen i august 2012 og august 2011 ses ved følgende nettobevægelser: Ca har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet til efterløn, folkepension eller er afgået ved døden. Ca personer er tilgået midlertidig offentlig forsørgelse, heraf ca til ledighed Ca. 600 personer er tilgået førtidspension Ca. 400 personer er tilgået uddannelse Ca. 300 er gået på barsel, fraflyttet eller er af andre årsager ikke i job. Det vil sige, at samlet set har der været en nettoafgang på personer i det seneste år. Når antallet af beskæftigede ikke er faldet kraftigere skyldes det, at der har været en nettotilgang til job for ca unge. Den branchebestemte beskæftigelsesudvikling sammenholdt med nettobevægelserne understøtter, at udviklingen på det midtjyske arbejdsmarked både er præget af konjunkturer og den demografiske udvikling generelt. Beskæftigelsen forventes at fortsætte den stabile udvikling ind i 2013 Den årlige opgørelse af tal på beskæftigelsesområdet viser, at der ved indgangen til 2012 var ca beskæftigede i Midtjylland. Dermed har beskæftigelsen både i Midtjylland og på landsplan udviklet sig ret stabilt men med små udsving siden Beskæftigelsesregionens forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i 2013 og 2014 i Midtjylland tager udgangspunkt i beskæftigelsesprognosen fra Økonomisk Redegørelse i december Fremskrivningen af beskæftigelsen i Midtjylland viser, at der i 2013 forventes et lille fald i beskæftigelsen på ca. 700 personer (-0,1 pct.), mens der i 2014 forventes en mindre stigning på ca beskæftigede (+0,4 pct.) jf. figuren herunder. FIGUR 20: BESKÆFTIGELSEN I MIDTJYLLAND FREM TIL 4. KVARTAL 2010 OG FREMSKRIVNING FOR BESKÆFTIGELSEN FREM TIL 4. KVARTAL 2014 Personer Fremskrivning kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kilde: Danmarks statistik, Finansministeriet og egne beregninger Anm.: Der er i 2009 et databrud i Danmarks Statistiks opgørelse af beskæftigede i størrelsesordenen personer på landsplan. Databruddet skyldes ifølge Danmarks Statistik overgangen til en mere præcis datakilde (eindkomst). I denne analyse er beskæftigelsen fra før 2009 derfor tilpasset, således at data er sammenlignelige i hele perioden. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

93 Der er dog fortsat væsentlige forhold, der kan påvirke den fremtidige udvikling i beskæftigelsen. Det handler både om udviklingen i mulighederne på eksportmarkederne, rente- og valutakursudviklingen, udviklingen i forbrugernes forventninger og i den økonomiske situation i særlige dele af Europa. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

94 Bilag: 1.4. Brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. udarbejdelsen af resultatrevisionen for 2012 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53200/13

95

96 Bilag: 1.5. Udkast_Årshjul for 2013 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40234/13

97 Senest 31. oktober sendes beskæftigelsesplan 2014 med LBR s bemærkninger til RBR Senest 15. oktober godkender kommunen på møde i kommunalbestyrelsen bes November December August Januar I januar: Beskæftigelsesregionernes/ RBR s analyserapporter foreligger Jul i Februar Ju ni Marts Primo marts: Ministeren udmelder beskæftigelsespolitiske mål for 2014 Jobcentre skal senest ved udgangen af 1. kvt trække data til resultatrevisionen for 2012 på jobindsats.dk April Resultatrevisionen 2012 behandles i Oktober kommunen og drøftes med Created -kæftigelsesplanen with for Aspose.Slides for.net 3.5 Client beskæftigelsesregionen Profile (incl. LBR s og Maj April/maj: beskæftigelses-regionens Copyright September Aspose Pty Ltd. Beskæftigelsesregionerne bemærkninger) Senest 31. august: Kommunen modtager LBR s og beskæftigelsesregionens bemærkninger til beskæftigelsesplanen 2014 Senest 1. juli sendes beskæftigelsespl an 2014 til høring i LBR Endelig beskæftigelsesplan inkl. endelige kvantitative niveau mål offentliggøres senest den 31. januar 2014 Årshjulet for 2013 Evaluation only. Senest 1. juli offentliggøres den godkendte resultatrevision 2012 (incl. LBR s bemærkninger) og sendes til RBR Senest 1. maj sendes resultatrevisionen 2012 til høring i LBR Senest 21. maj: Jobcenteret modtager LBR s og beskæftigelsesregionens bemærkninger til resultatrevisionen 2012 Senest 30. juni godkender kommunen afholder konferencer vedr. analyserapporterne, de beskæftigelsespolitiske mål for 2014 med deltagelse af jobcentre, kommuner, RBR og LBR. Primo april juli: Kommunerne arbejder på udformning af beskæftigelsesplanen 2014 med inddragelse af LBR. på møde i Beskæftigelsesregionerne kommunalbestyrelsen afholder møder med resultatrevisionenen kommunerne om 2012 (incl. LBR s og beskæftigelsesplanen 2014 beskæftigelsesregionen Beskæftigelsesplanen 2014 s bemærkninger) behandles på evt. udvalgsmøde i kommunen

98 Bilag: 1.6. Resultatrevision udkast 24. april 2013 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54667/13

99 Resultatrevision 2012 UDKAST 24. april 2013 Norddjurs

100 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Resultatoversigten Besparelsespotentiale Scorecard ministermål Resultatoversigten Ministermålene Forsørgelsesgrupper Indsatsen Besparelsespotentialet Scorecard ministerens mål Jobcentrets udfordringer... 17

101 1. Indledning Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen er tænkt som et styringsredskab, der skal medvirke til at give jobcentret et overblik over den samlede beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser udviklingen i en række nøgletal i 2012, og er udarbejdet med udgangspunkt i et fast statistikgrundlag fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der skal anvendes af alle landets jobcentre. Resultatrevisionen viser, om Jobcenter Norddjurs har gennemført de nødvendige indsatser, og derved har opnået de ønskede resultater i forhold til beskæftigelsesmål for Udover at give et overblik over jobcentrets beskæftigelsesindsats, giver resultatrevisionen også jobcentret mulighed for at sammenligne sig med en klynge af kommuner 1, der grundlæggende har samme rammevilkår som Norddjurs Kommune. De aktuelle målinger, som danner grundlag for resultatrevisionen, er forelagt Det Lokale Beskæftigelsesråd og arbejdsmarkedsudvalget i april måned Resultatrevisionen for 2012 indeholder tre delafsnit: Resultatoversigt der viser indsatser og resultater i jobcentret samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Besparelsespotentiale som baseres på andelen af befolkningen i jobcentret på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til andre jobcentre i klyngen. Scorecard med resultater for ministermålene sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Tabellerne er trukket på Arbejdsmarkedsstyrelsens Jobindsats.dk. I gennemgangen af resultaterne er tabellerne opsplittet i relevante mindre tabeller for at gøre dem mere overskuelige. 1 Jobcenter Norddjurs er indplaceret i en klynge, der består af følgende andre kommuner: Bornholm, Frederikshavn-Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Langeland, Lolland, Nyborg, Randers, Samsø, Slagelse og Vordingborg. 1

102 2. Sammenfatning Som omtalt i indledningen bygger Resultatrevision 2012 på følgende 3 skemaer/tabeller: Resultatoversigten Besparelsespotentiale Scorecard-ministermål Sammenligningen med klyngen tager udgangspunkt de opnåede resultater i Norddjurs Kommune sat overfor de gennemsnitlige resultater i klyngen. Oversigt over udvikling i målgrupperne Udvikling i målgrupper fuldtidpersoner jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep nov Forsikrede ledige Kontanthj og revalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Udviklingen på arbejdsmarkedet har i Norddjurs Kommune i 2012 været mindre positivt end det var forudsat ved udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan I april 2011 var ledighedsprocenten i Norddjurs Kommune på 5,8 % og ledighedsprocenten lå på niveau med ledighedsprocenten i Beskæftigelsesregion Midtjylland. Ved udgangen af 2012 var ledighedsprocenten steget til 6,3 % og i beskæftigelsesregionen var den faldet til 5,2 %. Norddjurs Kommune havde ved udgangen af

103 den højeste ledighed i beskæftigelsesregionen. Derudover har Norddjurs Kommune i perioden mistet omkring 200 arbejdspladser primært inden for produktion. Etablering af Anholt Vindmøllepark har ikke kunnet kompensere for dette, idet ledige fra produktionsvirksomhederne umiddelbart ikke har kunnet matche de kompetencer, som kræves ved ansættelse i vindmølleindustrien. De ovennævnte udfordringer på arbejdsmarkedet har der ikke kunnet tages højde for i udarbejdelsen af de fastlagte måltal i Beskæftigelsesplan 2012 og i Beskæftigelsesregion Midtjyllands forslag til ministermålene i 2012, idet disse har vist sig at være for ambitiøse i forhold til udfordringerne i Norddjurs Kommune. 2.1 Resultatoversigten I resultatoversigten vises resultater og indsatser i Jobcenter Norddjurs samt udviklingen den seneste måned og det seneste år fordelt på ministermål og forsørgelsesgrupper, som er fordelt på jobklare (matchgruppe 1), indsatsklare (matchgruppe 2) og midlertidige passive ledige (matchgruppe 3). Desuden sammenlignes udviklingen med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. I forhold til arbejdskraftreserven og ungeområdet har der været et fald i antallet af ledige på trods af den negative udvikling på arbejdsmarkedet, men de opstillede ministermål ikke er blevet opfyldt. Klyngen har haft en bedre gennemsnitlig udvikling på de to ministermål. Endvidere har nettotilgangen til de permanente forsørgelsesordninger været lille. Den forventede reduktion i forhold til de opstillede mål er ikke opfyldt. I klyngen har udviklingen været lidt bedre end i Norddjurs Kommune. For ikke-vestlige indvandrere og efterkommere gælder, at der i perioden kom nye kvoter ud til kommunerne med fordeling af et større antal flygtninge til den enkelte kommune. Endvidere at restkvoten for 2011 først blev endelig udmøntet i Dette har medført, at den forventede reduktion i antallet ikke har kunnet efterleves. Tilgangen modsvares næsten af tilgangen i den større kvote. Sammenlignet med klyngen har tilgangen været lidt større i Norddjurs Kommune end den gennemsnitlige tilgang i klyngen Ses alle forsørgelsesgrupper under ét har Jobcenter Norddjurs haft et fald på 26 i perioden april 2011 til udgangen af december Resultatet af indsatserne i 2012 er tilfredsstillende, idet der 3

104 ikke samlet set er sket en stigning i antallet af målgrupperne i Jobcenter Norddjurs på trods af de store udfordringer, den negative udvikling på arbejdsmarkedet har medført. 2.2 Besparelsespotentiale Besparelsespotentialet for Norddjurs Kommune er udregnet som det beløb, der kunne spares, hvis kommunens udgifter til de forskellige ydelsesområder lå på gennemsnittet for klyngen. Ifølge denne udregning kunne Norddjurs Kommune have indhentet en større besparelse på sygedagpenge, ledighedsydelse og på A-dagpenge. Imidlertid har Norddjurs Kommune indhentet større besparelser på førtidspension og kontanthjælp, hvorfor der samlet set er indhentet besparelser på 22,7 mio. kr. 2.3 Scorecard ministermål Scorecardet med resultaterne for ministermålene viser, at Jobcenter Norddjurs ud af de tolv i klyngen ligger på en elvte plads. Tidligere har Norddjurs Kommune ligget i den øverste tredje del, idet der har været muligt at reducere antallet i de enkelte forsørgelsesgrupper. Dette har som nævnt ikke været muligt i det omfang, som var forventet. Udviklingen har i perioden på grund af den negative udvikling på arbejdsmarkedet ikke kunnet forbedres væsentligt. Det har dog været muligt med baggrund i indsatserne, at undgå væsentlige stigninger i indenfor målgrupperne. 3. Resultatoversigten 3.1 Ministermålene Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. samme Bedste udvikling Gnsn. udvikling i Ift. måneden Antal måned året i klyngen ift. året klyngen ift. året før, før, pct. før, pct. før, pct. pct. Arbejdskraftreserven Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec Unge under 30 år Dec Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 12 måneder (inkl. den anførte måned). Hvis den anførte måned f.eks. er januar 2011, viser målingen tilgangen i perioden februar januar

105 Jobcentrets kommentarer til målopfyldelsen Arbejdskraftsreserven Antallet af personer i arbejdskraftreserven var i april 2011 på 842. Med baggrund i analyser og Beskæftigelsesregion Midtjyllands kommunebeskrivelse samt forslag til måltal havde Jobcenter Norddjurs en forventning om, at kunne reducere antallet til 686 ved udgangen af december Dette mål blev ikke opfyldt i 2012, hvilket primært skyldes den høje ledighed i Norddjurs Kommune og den negative udvikling på arbejdsmarkedet generelt. Det kan på trods heraf konstateres, at der fra april 2011 og til udgangen af december 2012 har været en reduktion i målgruppen på 40 personer. Dette er en positiv udvikling, som må tilskrives prioriteringen af tidlig indsats, virksomhedsrettet indsats og målrettet kompetenceudvikling for målgruppen. Til sammenligning med klyngen har Norddjurs Kommune haft en stigning fra året før på 3 procent, mens klyngen i gennemsnit har haft en reduktion på 4 procent. Resultatet vurderes på ovennævnte baggrund, som tilfredsstillende. Nedenfor ses udviklingen i de forskellige ydelseskategorier Udvikling i arbejdskraftreserven i Norddjurs opdelt på ydelseskategorier Antal dec-10 feb-11 apr-11 jun-11 aug-11 okt-11 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 dec-12 Dagpengmodtagere Kontanthjælp Reserven i alt Mål for 2012 ( 686) 5

106 Neden for ses udviklingen i arbejdskraftreserven sammenligt med klyngen. Indeks Udvikling i arbejdskraftreserven - indekseret dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Norddjurs Klyngen Permanente forsørgelsesordninger I april 2011 var der personer, som var omfattet af permanente forsørgelsesordninger. Målet for Jobcentret var i 2012 at reducere antallet med 77. Resultatet i 2012 blev, at der har været en samlet netto tilgang i forhold til april 2011 på 6 personer. Tilgangen i 2012 skyldes, at der har været en ophobning af sager, som skulle udredes til førtidspension og som blev klargjort og færdigbehandlet i I forhold til udviklingen i klyngen har Norddjurs Kommune haft en reduktion på 12 procent og gennemsnitlige reduktion i klyngen er på 23 procent. Jobcenter Norddjurs har siden 2009 arbejdet målrettet på at nedbringe antallet af førtidspensioner, især for unge. På den baggrund ligger hovedmålgruppen for førtidspensioner i aldersgruppen fra 55 år og opefter. Grundlaget for bevillingerne er fysisk nedslidning, psykiske diagnoser eller livstruende sygdom. Med baggrund heri har Jobcenter Norddjurs allerede iværksat arbejdet med at reducere førtidspensioner for unge. Den nye fleksjob- og førtidspensionsreform vil derfor ligge i forlængelse heraf. Det forventes derfor, at resultaterne med at reducere antallet af førtidspensioner efter ophobningen i 2012 vil kunne forbedres i

107 Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelser Udvikling i tilgang til permanent offentlig forsørgelse dec-10 feb-11 apr-11 jun-11 aug-11 okt-11 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 Antal dec-12 Norddjurs Måltal for 2012 ( 77 ) Udviklingen på permanente forsørgelser i Norddjurs Kommune sammenlignet med klyngen. 110 Udvikling i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse - indekseret indeks ,9 50 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Norddjurs Klyngen Unge under 30 år Antallet af unge på kontanthjælp og på dagpenge har været stigende i perioden. Efter et fald i målgruppen hen over sommeren 2012 har der været en markant stigning i efteråret I april 2011 var der 748 personer i målgruppen og ved udgangen af december 2012 var der 730 personer. En reduktion på i alt 18 unge. Målet i Beskæftigelsesplan 2012 var, at der ved udgangen af

108 skulle være 656 unge tilbage i målgruppen. Til sammenligning med klyngen har der i Norddjurs Kommune været en tilgang på 1 procent, hvor der i klyngen har været en nedgang på 1 procent. Tilgangen af unge ledige har i perioden været stigende på landsplan, set i det lys er en tilgang på 1 procent i Norddjurs Kommune et tilfredsstillende resultat af indsatsen. Det vurderes, at indsatsen med at motivere flere unge til uddannelse gennem samarbejdet med UU og de lokale uddannelsesinstitutioner ved hjælp af Uddannelseshjulet har medvirket til resultatet. Udvikling i tilgangen af unge i Norddjurs Kommune. Ungemålet Antal jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 Norddjurs Mål for 2012 = (656 ) Udviklingen af tilgangen af unge sammenlignet med klyngen. 110 Udvikling i ungegruppen - indekseret Indeks jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 Norddjurs Klyngen 8

109 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere var i april 2011 på 263 personer. Der var en forventning om, at tallet kunne reduceres til 254 ved udgangen af Dette mål er ikke opfyldt, hvilket skyldes, at der i 2012 blev udmeldt en større flygtningekvote til Norddjurs Kommune end forventet. I 2011 var kvoten på 23 og i 2012 på 36 personer. Dertil kommer, at kvoten for 2011 først blev endelig udmøntet i Resultatet er efter forholdene tilfredsstillende. Samlet set har Norddjurs Kommune haft en tilgang på 8 procent, svarende til 17 personer og klyngen har haft en tilgang på 6 procent. Udvikling i tilgangen af ikke-vestlige borgere Antal Udvikling i antal Ikkevestlige på offentlig forsørgelse dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Norddjurs Mål for 2012 = ( 254 ) 9

110 Udviklingen i tilgangen af ikke-vestlige borgere sammenlignet med klyngen 120 Udvikling i antallet ikke-vestlige på off. forsørgelse - indekseret Indeks , dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Norddjurs Klyngen 3.2 Forsørgelsesgrupper Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. Jobklare ledige Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. samme Bedste udvikling Gnsn. udvikling i Ift. måneden Antal måned året i klyngen ift. året klyngen ift. året før, før, pct. før, pct. før, pct. pct. Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Kilde: Jobindsats.dk Jobcentrets kommentarer til udviklingen af jobklare ledige De jobklare ledige (matchgruppe 1) udgjorde i alt fuldtidspersoner ved udgangen af december Hovedmålgruppen er forsikrede ledige, som udgør 961 fuldtidspersoner. Ved sammenligning med klyngen kan konstateres, at udviklingen for hele målgruppen i Norddjurs Kommune er forbedret 10

111 med 8 % fra december 2011 til december 2012 mod 7 % i klyngen. I Norddjurs Kommune har den største udvikling været på revalidering med et fald på 60 % og på sygedagpenge med et fald på 35 % i antallet af fuldtidspersoner. I klyngen har det gennemsnitlige fald været på henholdsvis 34 % og 18 % for de to målgrupper. Vedrørende A-dagpenge har klyngen haft et større fald på 5 % end Norddjurs Kommune på 2 %. Endvidere har Norddjurs Kommune haft en stigning på 24 % for kontanthjælpsmodtagere mod klyngens stigning på 2 %. I Norddjurs Kommune har der været en stigning på 12 % af fuldtidspersoner på ledighedsydelse mod et fald i klyngen på 9 %. Indsatsklare og midlertidige passive ledige Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. samme Bedste udvikling Gnsn. udvikling i Ift. måneden Antal måned året i klyngen ift. året klyngen ift. året før, før, pct. før, pct. før, pct. pct. Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Kilde: Jobindsats.dk Jobcentrets kommentarer til udviklingen af indsatsklare og midlertidige passive ledige Antallet af indsatsklare fuldtidspersoner udgør ved udgangen af december fuldtidspersoner. Der har samlet set været en stigning på 33 %. Dette modsvares af et tilsvarende fald i antallet af midlertidige passive på 33 %. Baggrunden herfor er bl.a., at Jobcenter Norddjurs i 2012 har iværksat en særlig indsats overfor målgruppen af kontanthjælpsmodtagere ved deltagelse i KVIK-projektet og senere i projekt Brug for alle. I disse projekter er der arbejdet målrettet på at gennemgå alle sager i målgruppen midlertidigt passive med henblik på at revurdere matchningen. Dette har bevirket, at et stort antal i målgruppen af midlertidigt passive har kunnet ommatches til indsatsklare jævnfør stigningen på 35 %. Initiativet har været yderst positivt, idet det har betydet en større motivation i målgruppen for at komme i gang med uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Til sammenligning har den gennemsnitlige stigning i klyngen for målgruppen af indsatsklare været på 14 % og for kontanthjælpsmodtagere været på 24 %. 11

112 I målgruppen af indsatsklare sygedagpengemodtagere har der i Norddjurs Kommune været en stigning på 60 % som modsvares af et fald på 47 % af midlertidigt passive sygedagpengemodtagere. Baggrunden herfor er, at der arbejdes målrettet på at fastholde en større andel af de sygemeldte på arbejdsmarkedet bl.a. gennem delvise raskmeldinger. I klyngen har der i perioden været et gennemsnitligt fald på indsatsklare sygedagpengemodtagere på 4 % og for målgruppen af midlertidigt passive på 19 %. På revalideringsområdet har der været et fald på 7 % i Norddjurs Kommune og et næsten tilsvarende fald i klyngen på 6 % i gennemsnit. I antallet af indsatsklare fuldtidspersoner på ledighedsydelse har der i Norddjurs Kommune været et fald på 24 % mod et gennemsnitligt fald i klyngen på 5 %. Midlertidigt passive på ledighedsydelse er faldet med 15 % mod en stigning i klyngen på 21 %. Den positive udvikling i Norddjurs Kommune skyldes bl.a. en særlig virksomhedsrettet indsats over for personer på ledighedsydelse for at de kunne komme i fleksjob. Der har været en stigning af fleksjob på 6 %. Denne udvikling har været positiv selvom udviklingen på arbejdsmarkedet ellers har været negativ. Øvrige forsørgelsesgrupper Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. samme Bedste udvikling Gnsn. udvikling i Ift. måneden Antal måned året i klyngen ift. året klyngen ift. året før, før, pct. før, pct. før, pct. pct. Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Ukendt match fuldtidspersoner Kilde: Jobindsats.dk 2: Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. Jobcentrets kommentarer til øvrige forsørgelsesgrupper Antallet af fuldtidspersoner på forrevalidering har været stigende i perioden med en stigning på 29 %, mens klyngen har haft et fald på 45 %. Baggrunden for stigningen skal ses som en forlængelse af indsatserne for at motivere og understøtte de personer, som tidligere har været midlertidigt passive og nu er ommatchet til at være indsatsklare og dermed fastholde dem tættere på arbejdsmarkedet end tidligere. 12

113 Der har været en stigning i antallet af fuldtidspersoner i fleksjob på 6 % og i klyngen har stigningen været på 3 %. Stigningens skyldes som før omtalt en målrettet indsats for at få flere i fleksjob. På førtidspensionsområdet har der været status quo i forhold til december I klyngen har der været et mindre fald på 1 %. Udviklingen på førtidspensionsområdet er beskrevet under afsnittet om målopfyldelse på permanente forsørgelsesordninger. 3.3 Indsatsen Aktiveringsgrad Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. samme Høj./laveste Ift. måneden Gnsn. niveau i måned året niveau i klyngen Procent før, pct. klyngen i samme før, pct. i samme måned, point måned, pct. point pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontanthjælp, jobklar Dec Kontanthjælp, indsatsklar Dec Kilde: Jobindsats.dk Jobcentrets kommentarer til aktiveringsgrad Den samlede aktiveringsgrad har været på 32 % for Norddjurs Kommune. I klyngen af den gennemsnitlige aktiveringsgrad været mindre nemlig på 27 %. Norddjurs Kommune har på trods af de negative konjunkturer på arbejdsmarkedet forsøgt at opretholde en aktiv arbejdsmarkedspolitik gennem en tidlig og virksomhedsrettet indsats for alle målgrupper. Indsatsen er blevet understøttet med målrettet kompetenceudviklingsforløb med henblik på job. Rettidighed Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Opfyldelse af minimumskrav Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Jun Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk 13

114 Jobcentrets kommentarer til rettidighed Jobcenter Norddjurs har tilrettelagt indsatsen således, at rettidigheden som udgangspunkt for jobsamtaler skal ligge på 95 % og for aktive tilbud på 90 % for alle målgrupper. I 2012 har der for alle målgrupper været en manglende rettighed på jobsamtaler på 3 %, hvilket vurderes til at være tilfredsstillende, idet det ligger højere end målet. Manglende rettidighed på aktive tilbud ligger for a-dagpenge i juni 2012 på 3 % og for kontakthjælpsmodtagere i december 2012 på 11 %. Norddjurs Kommune ønsker at forbedret rettidigheden på aktive tilbud for kontanthjælpsmodtagere i 2013, Til sammenligning ligger den manglende rettidighed på jobsamtaler i klyngen på henholdsvis 3 og 5% og for manglende aktive tilbud på 4% og 12%. Norddjurs kommune ligger således højere en gennemsnittet i klyngen på rettidigheden, hvilket er tilfredsstillende. 4. Besparelsespotentialet Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2012 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,99 3, ,9 Kontanthjælp 3,54 4, ,5 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,28 0,27 4 0,3 Sygedagpenge 2,81 2, ,4 Ledighedsydelse 0,84 0, ,1 Fleksjob 1,65 1, ,5 Førtidspension 7,56 9, ,4 I alt 20,66 22, ,7 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. Jobcentrets kommentarer til besparelsespotentialet På trods af den negative udvikling på arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune og den deraf stigende ledighed er det lykkedes Jobcenter Norddjurs, at dæmpe udviklingen i antallet af borgere på offentlig forsørgelse. Selvom der i 2012 ikke har været vækst inden for en række brancher har virksomhederne i Norddjurs Kommune stillet sig til rådighed for at få ledige i praktik, løntilskud og 14

115 ud som voksenlærling. Dette har været meget positivt og har betydet, at flere har kunnet være i ordinært job i perioder. Jobcenter Norddjurs vurderer derfor løbende om indsatsen kan forstærkes på de områder, hvor der er mulighed for at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse og derved opnå en økonomisk gevinst for kommune. Med baggrund i skemaet er der større besparelsespotentialer på sygedagpenge og ledighedsydelse. jobcenter Norddjurs har i 2012 sammen med Jobcenter Syddjurs samarbejdet om et projekt for at forbedre mulighederne for at få fleksjob og dermed reducere udgifterne til ledighedsydelse. Der har været iværksat en særlig virksomhedsrettet indsats fra jobkonsulent. Resultatet af indsatsen har medvirket til, at der på ledighedsydelse fra december 2011 til december 2012 er sket en reduktion på henholdsvis 24 % og 15 % i de forskellige målgrupper af indsatsklare og midlertidigt passive. På sygedagpengeområdet har indsatser haft fokus på en tidlig indsats med henblik på fastholdelse af sygemeldte på arbejdspladsen ved aftaler om delvis raskmelding. Derudover har der været en særlig indsats for at nedbringe antallet af sygemeldte over 52 uger. Indsatserne vil løbende blive justeret, således, at der kan indhentes flere besparelser. Der vil fortsat være fokus på at udvikle og målrette aktiviteter for gruppen af kontanthjælpsmodtagere i målgruppen af indsatsklare, idet det er vigtigt at fortsætte den aktive linje som er påbegynd i projekterne i 2012 og som fortsættes i projektet Brug for alle indtil sommeren Jobcenter Norddjurs har stor opmærksomhed på sammenhængen mellem de forskellige offentlige ydelser. I 2012 har det bl.a. kunnet iagttages at på grund af at et større antal ledige ville falde ud af dagpenge er der sket en markant stigning i sygemeldte ledige. Fra at udgøre under en femte del af de sygemeldte til at udgøre over en fjerde del. Disse sygemeldte kan det være vanskeligt at få ud på arbejdsmarkedet. Det skal endvidere bemærkes, at der er hentet store besparelser på førtidspension og kontanthjælp. Norddjurs Kommune prioriterer fortsat at begrænse antallet af borgere på førtidspension også med fokus på fleksjob- og førtidspensionsreformen. På den baggrund kan 15

116 forventes, at der i 2013 vil være flere personer i aktivering på kontanthjælp, sygedagpenge og på ledighedsydelse, idet alle muligheder for selvforsørgelse skal afprøves. Samlet set har Norddjurs Kommune opnået en besparelse svarende til i alt 22,7 mio.kr. 5. Scorecard ministerens mål Ministerens Arbejdskraftreserven Tilgang til permanente Unge under 30 år på Ikke- mål forsørgelsesordninger offentlig forsørgelse vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Dec Dec Dec Dec Udvikling ift. Udvikling ift. Udvikling ift. Udvikling ift. samme samme Antal samme Antal samme Antal måned Antal måned fuldtids- måned fuldtids- måned Jobcenter personer året før, pct. personer året før, pct. personer året før, pct. personer året før, pct. Placering Langeland 291-3, , ,9 79-6,6 1 Nyborg , , , ,6 2 Haderslev , , , ,8 3 Frederikshavn/ Læsø , , , ,6 4 Vordingborg 853-4, , , ,6 5 Guldborgsund , , , ,8 6 Lolland , , , ,9 7 Samsø 48-27, ,2 31-7,3 9 12,5 7 Slagelse , , , ,2 8 Randers , , , ,1 9 Bornholm 999 9, , , ,1 10 Norddjurs 802 3, , , ,3 11 Kalundborg , , , ,9 12 Hele klyngen , , , ,0. Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Jobcenterets bemærkninger til Scorecard Jobcenter Norddjurs har indtil 2011 haft en god udvikling i de udmeldte ministermål og haft en god placering i klyngen. I 2012 har det med baggrund i den negative udvikling på det lokale arbejdsmarked ikke været muligt. På trods heraf har Jobcenter Norddjurs dog samlet set med de 16

117 iværksatte indsatser opnået, at udviklingen ikke har været negativ, men at det har været muligt at opretholde status quo i forhold til udgangen af Jobcentrets udfordringer I det første kvartal af 2013 har der ikke kunnet spores en positiv udvikling på det lokale arbejdsmarked. Ledigheden har været stigende op til 7,0 %. Dette giver Jobcenter Norddjurs en række udfordringer for at gennemføre en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Jobcenter Norddjurs vil i 2013 fortsætte den tidlige indsats, den virksomhedsrettede indsats og den målrettede kompetenceudvikling. Nedenstående fokusområde prioriteres derfor i 2013: Målrettede uddannelsesforløb for unge gennem projekt Brobygning Udvikling og styrkelse af den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper Nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse via jobrotationsprojekter Medvirke til at skabe vækst i private virksomheder i et samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse I forbindelse med gennemførelsen af aktiveringsindsatsen for indarbejdes fokusområderne. 17

118 Bilag: 1.7. Oplæg Palle Christiansen Forkus i beskæftigelsesindsatsen Norddjurs Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56929/13

119 Fokus i beskæftigelsesindsatsen Palle Christiansen Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

120 Ledigheden ligger generelt højere i Norddjurs end i regionen og landet som helhed (Sæsonkorrigeret ledighed i pct af arbejdsstyrken) 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M01 Hele landet Region Midtjylland Norddjurs Ledige i pct. af arbejdsstyrken

121 Antallet af ledighedsberørte er faldet 13,9% i Norddjurs i det seneste år men antallet af langtidsledige er steget 6,7% 5% 0% Berørte + LL - Ringkøbing- Skjern Berørte + LL + Ændring i berørte -5% -10% -15% -20% -25% Ikast-Brande Skive Berørte - LL - Horsens Lemvig Randers Holstebro Struer Samsø Viborg Syddjurs Midtjylland Aarhus Herning Hele landet Hedensted Favrskov Silkeborg Odder Skanderborg Norddjurs -40% -30% -20% -10% 0% 10% Ændring i langtidsledigheden Berørte - LL + 3

122 Fald i antallet af arbejdspladser og beskæftigede fra 2011 til

123 Jobomsætning i de midtjyske kommuner (2010) 5

124 Der er jobåbninger i de midtjyske kommuner (2010) 6

125 Øget fokus på geografisk mobilitet i kontakten med de ledige Lønmodtagernes pendlingsafstand i

126 Jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne og andel i virksomhedsrettet aktivering (2012) 8

127 Ministermål i 2012 status i Norddjurs Mål Dec Udv. seneste år Gns. i klyngen Arbejdskraftreserven % -4% Tilgangen til POF % -23% Unge % -1% F/I % 6% 9

128 Ministermål i 2014 fokusområder 1. Flere unge skal i uddannelse eller job - Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden kompetencegivende uddannelse får en uddannelse med jobperspektiv. Kontanthjælpsreform 2. Færre personer skal på førtidspension - Jobcentrene skal forebygge, at så mange førtidspensioneres og sikre, at så mange som muligt fastholdes i arbejde. Tværfaglighed og helhedsorienteret indsats 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes ledige skal hurtigt tilbage i job - Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt. Tæt og tidlig kontakt med fokus på mobilitet 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne - Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelses- og arbejdsmarkedsindsatsen Virksomhedssamarbejdet kan fortsat udbygges der er jobåbninger 10

129 Langtidsledighed 11

130 Hvad skal vi have fokus på fremadrettet? De ledige skal i job hurtigst muligt - og det har de/vi max 2 år til Nyledig Job/uddannelse 0 år ½ år 1 år 1½ år 2 år 12

131 Særlig udfordring i Norddjurs ift. langtidsledigheden februar 2013 Langtidsledige i alt Dagpenge Kontant hjælp Udvikling seneste år Favrskov ,2% Hedensted ,3% Herning ,8% Holstebro ,1% Horsens ,0% Ikast-Brande ,0% Lemvig ,2% Norddjurs ,7% Odder ,0% Randers ,8% Samsø ,7% Ringkøbing-Skjern ,2% Silkeborg ,2% Skanderborg ,7% Skive ,4% Struer ,3% Syddjurs ,3% Viborg ,7% Aarhus ,4% Midtjylland ,1% 13

132 Norddjurs: 1176 ledige dagpengemodtagere i dec har 0-½ års uafbrudt ledighed (40%) 261 har ½-1 års uafbrudt ledighed (22%) 185 har 1-1½ års uafbrudt ledighed (16%) 135 har 1½-2 års uafbrudt ledighed (12%) 125 har over 2 års uafbrudt ledighed (11%) 14

133 - Hvem er de langtidsledige i Norddjurs (venstre akse)? - Hvor høj er langtidsledighedsprocenten for de forskellige grupper (højre akse)? 15

134 Langtidslediges samtaleintensitet og aktiveringsgrad 16

135 Hvordan undgår vi, at ledige bliver langtidsledige? Tidlig screening af risikogrupper Tilpasse indsatsen efter at dagpengeperioden er 2 år regne baglæns En målrettet virksomhedsindsats Fokus på synliggørelse af jobåbninger De unge skal i ordinær uddannelse/brobygning Lave konkret jobplan sammen med den ledige, herunder afstemme forventninger til job Hurtig beslutning om omskoling/ opkvalificering Strategisk tilgang til 6-ugers selvvalgt uddannelse 17

136 Har vi nok at gøre med? Samtaler Vejledning Opkvalificering Brobygning Jobsøgning Formidling 6 ugers selvvalgt uddannelse Mentor/coach mv. FVU Ordinær uddannelse Uddannelsespålæg Virksomhedspraktik Trainee-ordningen Opkvalificeringsjob Løntilskud Jobrotation Voksenlærling 18

137 Kontanthjælpsreform Unge skal i uddannelse Kontanthjælp må aldrig blive et livsvilkår Vi opgiver ingen De, der ikke er helt klar, skal have hjælp 19

138 Kontanthjælpsreform - nye elementer De, der kan, skal arbejde for deres ydelse nyttejob Tværgående og helhedsorienteret indsats Styrket virksomhedssamarbejde Nye organisatoriske rammer for ungeindsatsen Sammenlevende stilles som ægtefæller Særlig støtte til enlige forsørgere og unge mødre Væk fra matchgruppesystem 20

139 Opbygningen i kontanthjælpsreformen Unge under 30 år (uden uddannelse) Personer over 30 år + unge med uddannelse Uddannelsesparat Aktivitetsparat Jobparat Aktivitetsparat Ret og pligt til uddannelse (udd.pålæg) Uddannelsesafklarende og motiverende indsats Nyttejob Pulje til etablering af indsats og opfølgning i uddannelsesmiljø Ydelse: Uddannelseshjælp Helhedsorienteret og uddannelsesrettet indsats Ret og pligt til uddannelse (udd.pålæg) Uddannelsesafklarende og motiverende indsats Mentorstøtte som krav hvis andre tilbud ikke er mulige Klare krav til jobsøgning Skærpede sanktioner ved manglende jobsøgning Krav om at arbejde for kontanthjælpen Indsats og opfølgning i jobcenter Ydelse: Kontanthjælp Tværfaglig vurdering af indsats Helhedsorienteret og tværfaglig indsats og opfølgning Ret til koordinerende sagsbehandler Mentorstøtte som krav hvis andre tilbud ikke er mulige 21

140 Bilag: 4.1. AU budgetopfølgning marts - bilag Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53860/13

141 Bilag til budgetopfølgningen pr. marts 2013 for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Opr. budget Overført fra tidl. år Tillægsbevillinger Korr. Budget Afvigelse* Forventet regnskab Forventet bevillingsbe hov (1.000) kr. Drift * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Drift: I budgetopfølgningen pr. ultimo marts forventes en afvigelse på i alt 4,826 mio. kr. Områder indenfor servicerammen: (1.000 kr.) Opr. vedt. budget 2013 Korr. vedt. budget 2013 Forbrug ult. marts 2013 Afvigelse* Forventet regnskab 2013 Jobcenter: Heraf servicejob 739 Heraf lønreduktion -60 UU-Djursland: Heraf lønreduktion -81 Heraf reduktion af tilskud fra Syddjurs 40 I alt * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Effekten på kommunens serviceramme er: (1.000 kr.) 2013 Korrektioner på arbejdsmarkedsudvalgets område (omplacering og tillægsbevilling pr okt. 2012) Afvigelse indenfor servicerammen vedr. servicejob 638 I alt Afvigelser indenfor servicerammen (1.000 kr.) Jobcenter UU-Djursland Afdeling/område i alt Jobcenter: Området dækker udgifter til grundtilskud til produktionsskoler, refusion vedr. servicejob samt nettolønudgift (efter løntilskud) til forsikrede ledige med løntilskud i kommunen. 1

142 I 2013 og overslagsårene forventes en mindreindtægt til servicejob på 0,384 mio. kr. Mindreindtægten er teknisk begrundet med, at der i årenes løb er sket en årlig prisfremskrivning af det budgetterede statstilskud til servicejob, mens det faktiske årlige tilskud har været uforandret kr. pr. helårsperson i samme periode. Fremskrivningen betyder, at indtægtsbudgettet er 0,384 mio. kr. større end det maksimale tilskud for de tilbageværende 4 servicejobpersoner. Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte i opfølgningen for oktober 2012 økonomidirektørens indstilling om at give en tillægsbevilling vedr. servicejob. Der blev imidlertid ikke givet en tillægsbevilling, da indstillingen ved en fejl ikke blev videresendt til behandling i økonomiudvalget. På den baggrund forventes mindreindtægter på 0,355 mio. kr. overført fra 2012 til Den samlede mindreindtægt i 2013 vil herefter udgøre (0, ,384) 0,739 mio. kr. Kommunens lønbudgetter er i 2013 fremskrevet med 1,44 %. I KTO-forlig fra dette forår er skønnet for lønudviklingen dog kun 0,54 %. Lønbudgetterne er således fremskrevet med 0,9 % mere end der faktisk skal anvendes på løn i For jobcentret inden for servicerammen svarer dette til en reduktion på 0,060 mio. kr. UU-Djursland: UU-Djursland vedrører ungdommens uddannelsesvejledning, som omfatter børn og unge mellem 15 og 25 år. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for administrationen er placeret i Norddjurs Kommune. Budgettet vedrører alene Norddjurs Kommune, mens forbruget indeholder udgifter fra begge kommuner samt kvartalsvise a conto indbetalinger fra Syddjurs Kommune. UU-Djursland er endvidere ansvarlig for udmøntning af en del af Ungepakke II. Som følge af KTO-forlig skal UU-Djurslands reduceres med 0,9 pct. svarende til 0,081 mio. kr. Heraf vedrører 0,040 mio. kr. af reduktionen Syddjurs Kommunes budgetandel af UU-Djursland. Det forventes efter dialog med Syddjurs Kommune, at kommunen vil nedsætte betalingen i 2013 til UU-Djursland med 0,040 mio. kr., hvilket indebærer en reduktion af UU-Djurslands indtægtsbudget. Den samlede nettoreduktion af budgetrammen bliver dermed (0,081-0,040) 0,041 mio. kr. Områder udenfor servicerammen: (1.000 kr.) Opr. vedt. budget 2013 Korr. vedt. budget 2013 Forbrug ult. feb 2013 Afvigelse* Forventet regnskab 2013 Jobcenter Socialchefområdet - Montagen Sundhed og omsorgsområdet - Hjælpemiddelcenter EGU HR-området - seniorjob I alt * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 2

143 Afvigelser udenfor servicerammen (1.000 kr.) Socialområdet - Montagen Plejeområdet - Hjælpemiddelcenter HR-området - seniorjob Afdeling/område i alt På arbejdsmarkedsområdet er hovedparten af udgifterne udenfor servicerammen svarende til mio. kr. af det oprindelige budget. Størstedelen af udgifterne er dækket af budgetgarantien og af beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige). Jobcenter Området omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob samt driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats. I 2013 er modellen for kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpengene fuldt indfaset. Det betyder, at der fra 2013 og frem ikke er kommunal medfinansiering af dagpenge i de første 4 uger af et ledighedsforløb (karensperiode). Karensperioden udgjorde 8 uger i EGU Erhvervsgrunduddannelse (EGU) er en individuel tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse, eller som ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. UU Djursland samarbejder med Grenaa Produktionsskole om tilrettelæggelse af EGU-forløb. HR området (seniorjob): Seniorjobordningen er administrativt placeret under HR-området. Seniorjob er job til ældre ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som maksimalt har 5 år tilbage, før de når efterlønsalderen, og som ikke længere har dagpengeret. Ansættelse i seniorjob skal ske på samme vilkår som andre ansatte med tilsvarende arbejde, og aflønnes med overenskomstmæssig løn. Den årlige refusion er kr. pr. fuldtidsansat og den kommunale nettoudgift er skønnet til ca kr. pr. fuldtidsperson. Seneste opgørelse af personer i seniorjob samt ansøgere til seniorjob i Norddjurs Kommune viser en markant tilgang til ordningen primo Tilgangen skyldes en kombination af afkortning af dagpengeperioden samt ny lovgivning. Fra og med 2013 er dagpengeperioden blevet halveret til 2 år, hvilket betyder at forholdsvis flere end hidtil er berettiget til et seniorjob. Endvidere er der som led i finanslovsaftalerne for 2013 gennemført en udvidelse af seniorjobordningen, som giver ret seniorjob til personer, der er født i perioden fra 2. halvår 1955 til og med 2. halvår Disse personer ville under de hidtidige regler ikke være berettigede til seniorjob, da tilbagetrækningsreformen, gradvist øger efterløns- og pensionsalderen. 3

144 Ved årsskiftet var der 7 personer ansat i seniorjob i Norddjurs Kommune. Fra januar til marts er der ansat yderligere 17 nye i seniorjob. Der er primo marts i alt 24 personer ansat i seniorjob. Derudover har 15 personer med ret til seniorjob ansøgt. Tabellen nedenfor viser ansatte i seniorjob samt den forventede tilgang resten af Forventede antal personer i seniorjob i 2013: Ansatte i seniorjob: primo tilgang januar 9 tilgang februar 4 tilgang marts 4 24 Forventet tilgang resten af året: ansøgere pr primo marts 15 skønnet yderligere nettotilgang Antal person i seniorjob (skøn) 69 Antal helårspersoner (skøn) 40,5 På baggrund af den kendte tilgang samt skøn for resten af året vurderes det, at der i 2013 vil være ca. 69 personer på ordningen svarende til i alt 40,5 helårspersoner. I 2013 er der budgetteret med 13 helårspersoner og en nettoudgift på 2,021 mio. kr. Det nye skøn giver en forventet kommunal nettoudgift på 6,271 mio. kr. og dermed merudgifter for 4,250 mio. kr. Seniorjob - forventet afvigelse pr primo marts Antal helårspersoner Nettoudgift (mio. kr.) Nyt skøn pr. primo marts 40,5 6,271 Budgetteret 13,0 2,021 Forventet mertilgang/merforbrug 27,5 4,250 Iflg. oplysninger fra KL vil kommunerne blive DUT-kompenseret for merudgifter som følge af lovændringer i Derudover vil merudgifter som følge af øget tilgang til ordningen i 2013 indgå i KL's økonomi forhandling med staten om kompensation for "øvrige overførselsudgifter". En kompensation vil i givet fald kunne indgå i en midtvejsregulering af bloktilskuddet for En revidering af skønnet for antal personer i seniorjobordningen for 2014 og overslagsårene forventes at indgå i budgetlægningen for Budgetflytninger mellem udvalg: Servicejob-ordningen blev oprettet i 2000 og indebar et tilskud til kommuner, amter og statslige institutioner, der oprettede varige stillinger på fuld tid eller deltid - på ordinære løn- og 4

145 ansættelsesvilkår til visse grupper af ledige over 48 år og modtagere af overgangsydelse. Ordningen blev senere i 2002 ophævet, mens de jobs der blev oprettet før ophævelsen, kunne fortsætte. Ultimo 2012 er der stoppet yderligere en servicejobbere i Norddjurs Kommune. Der er således pt. 4 tilbageværende personer på ordningen. På arbejdsmarkedsudvalgets område budgetteres og registreres statstilskud til personer i servicejob, mens lønudgiften budgetteres på det sted pågældende servicejobber er ansat. I henhold til kommunalbestyrelsesbeslutning af 3. februar 2009 skal der ved servicejobpersoners fratrædelse ske nedjustering af såvel lønudgiftsbudgettet som tilskudsbudgettet. På baggrund af afgangen af en servicejobpersoner ultimo 2012 skal der derfor ske reducering af lønbudgettet med 0,100 mio. kr. under økonomiudvalget. Samtidig skal der ske en modsvarende regulering af indtægtsbudgettet til statstilskuddet på 0,100 mio. kr. under arbejdsmarkedsudvalget. Opmærksomhedspunkt: Den overordnede konjunkturudvikling påvirker kommunernes overførselsudgifter. Beskæftigelsesministeriet forventer mere afdæmpede vækstudsigter for 2013 end ved budgetlægningen medio Oprindeligt var skønnet for bruttoledigheden på landsplan ca bruttoledige i 2013 (Økonomisk Redegørelse, maj 2012). Skønnet i seneste Økonomiske Redegørelse fra december 2012 er, at bruttoledigheden vil være på fuldtidspersoner. En bedring af ledigheden og beskæftigelsen ventes nu fra medio På nuværende tidspunkt giver det ændrede ledighedsskøn på landsplan ikke anledning til justering af det oprindelige budget. Ledighedsudviklingen i Norddjurs Kommune vil dog løbende blive overvåget ved kommende budgetopfølgninger samt via ledighedstal til udvalget. 5

146 Bilag: 7.1. Ny handicappolitik - visioner, strategier og målgruppeafgrænsninger Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38905/13

147 Norddjurs Kommune 14. marts 2013 Ny handicappolitik i Norddjurs Kommune I arbejdet med udformningen af Norddjurs Kommunes nye handicappolitik tages der udgangspunkt i følgende visioner, strategier og målgruppeafgrænsninger: Vision og strategi Det er Norddjurs Kommunes vision, at handicappede borgere får mulighed for at tage ansvar for eget liv, og får mulighed for og ret til at leve et liv som alle andre. Det betyder, at Norddjurs Kommune vil sikre: At handicappede borgere inddrages i beslutninger, der påvirker deres eget liv At handicappede borgere får indflydelse på udformningen af den tilbudte hjælp og støtte At handicappede borgere modtager støtte, der er tilpasset den enkeltes behov og forudsætninger, med henblik på at fremme udvikling, sundhed, trivsel og selvstændighed At der er egnede boligtilbud i kommunen til handicappede borgere At handicappede borgere modtager en sammenhængende, helhedsorienteret og tværgående indsats og sagsbehandling At handicappede borgere oplever en let og koordineret overgang mellem forskellige typer af tilbud og serviceydelser At alle handicappede borgere får mulighed for at tage en uddannelse og få et arbejde, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger At handicappede børn og unge i videst muligt omfang inkluderes i almindelige institutions- og uddannelsestilbud 1

148 At handicappede borgere får mulighed for at deltage i et rigt og varieret udbud af kultur- sports- og fritidsaktiviteter, hvor de enten kan deltage på lige fod med andre eller i særlige tilbud At bygninger, veje, pladser, byinventar, grønne områder og offentlige transportmidler er tilgængelige for alle handicappede borgere At kendskabet til handicappede borgeres særlige behov og forudsætninger udbredes til borgere, virksomheder og kommunale medarbejdere, så alle kan blive behandlet ligeværdigt og med forståelse og respekt. Målgruppe Der findes i Danmark ingen entydig og formelt vedtaget definition af begrebet handicap. I daglig praksis og forståelse hersker der dog en forholdsvis præcis opfattelse af hvilke grupper, begrebet dækker over, nemlig bevægelseshandicappede, sansehandicappede samt intellektuelt og psykisk handicappede. I FN s standardregler om lige muligheder for handicappede anvendes begrebet handicap om tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre. Handicapbegrebet er her et dynamisk begreb, der betegner relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Funktionsnedsættelsen er det givne, mens handicappet er situationsafhængigt. I takt med at samfundet udvikles teknologisk såvel som kognitivt, udvides muligheden for at leve et normalt liv integreret i samfundet. En operationel definition er, at et handicap er en konstateret fysik, psykisk eller intellektuel kronisk funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation. 2

149 Bilag: 8.1. Forslag til sundhedspolitik Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23788/13

150 2013 Forslag til politisk behandling Redigeret Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

151 I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende år. Politikken beskriver Norddjurs Kommunes syn på sundhed og indeholder bl.a. en vision for indsatsen og en målgruppebeskrivelse, som medvirker til at prioritere den kommunale indsats. Desuden indeholder politikken en række strategiområder, der beskriver, hvad Norddjurs Kommune vil sætte fokus på. Sundhedsloven 119: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Norddjurs Kommunes syn på sundhed Norddjurs Kommunes sundhedspolitik tager udgangspunkt i det brede og positive sundhedsbegreb, hvor sundhed er meget mere end fravær af sygdom. Sundhed handler om at have det godt fysisk, psykisk og socialt, at have både evne til og mulighed for at udnytte sine ressourcer og at leve et meningsfyldt liv med høj livskvalitet. Gode sundhedsvaner grundlægges fra fødslen og skal bevares hele livet. De gode sundhedsvaner er vigtige for børn, unge, voksne og ældres fysiske, psykiske og sociale trivsel samt læring. Derfor skal sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind i alle aspekter af borgernes hverdag. Det betyder også, at sundhedsfremme og forebyggelse skal være en integreret del af alle tilbud i Norddjurs Kommune. Der skal samarbejdes om sundhed internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere. Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser kan i den forbindelse både være et mål i sig selv og et middel eller en løftestang til at løse andre opgaver i andre dele af den kommunale organisation. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 2

152 Målgruppe I Norddjurs Kommune antages det, at den enkelte borger i videst mulig udstrækning ønsker at kunne klare sig selv. Det betyder, at den enkelte borger ønsker at tage ansvar for eget liv og for handlinger, der bidrager til sundhed og trivsel for en selv og ens nærmeste. Borgerne har imidlertid forskellige vilkår og forudsætninger for at tage hånd om egen sundhed. Derfor tilbydes borgerne individuelle indsatser, der medvirker til at mobilisere deres ressourcer og styrke deres handleevne, så de støttes til at forblive eller blive sunde. I den forbindelse opdeles kommunens sundhedsindsatser på følgende måde: Forebyggende tiltag: Til de borgere, der kan selv Foregribende tiltag: Til de borgere, der har brug for hjælp Indgribende tiltag: Til de borgere, der har brug for en særlig indsats Målgrupperne i sundhedspolitikken kan illustreres på følgende måde: Målgrupper g Indgribende / individ / særlig indsats Foregribende / gruppe / de der har brug for hjælp Forebyggende / generelt / de der kan selv SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 3

153 De, der kan selv, udgør den største del af borgerne. Til denne målgruppe skal der fortsat udvikles sunde rammer samt generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Målgruppen, der har brug for hjælp, omfatter borgere, som ikke selv kan tage vare på egen sundhed eller opsøge sundhedstilbud. I forhold til denne målgruppe, som f.eks. kan være borgere med kronisk sygdom, etablerer Norddjurs Kommune sundhedsfremmende og forebyggende tilbud samt koordinerer indsatser i samarbejde med praktiserende læger og Region Midtjylland via sundhedsaftalerne 1. Målgruppen, som har brug for en særlig indsats, omfatter udsatte grupper. I forhold til denne målgruppe etablerer og koordinerer Norddjurs Kommune sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, som tilpasses den enkeltes behov. Vision Visionen for sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune er: Det Norddjurs vil sige, at Kommunes sundhedspolitiske vision er, at alle borgere har et sundt, meningsfyldt og aktivt liv. Kommunen og borgerne arbejder i fællesskab for, at sundhed bliver en naturlig del af alle borgeres hverdag. Det betyder, at Norddjurs Kommune vil sætte ind på forskellige niveauer, som omfatter rammer, generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser samt udvalgte strategiområder. 1 Sundhedsaftalerne indgås hvert fjerde år mellem region og kommuner for at sikre en klar ansvarsfordeling, koordination og sammenhæng på tværs af sygehus, almen praksis og kommune. I Sundhedsaftalerne er udvikling af det nære sundhedsvæsen, forløbsprogrammer og indsatser til borgere med kroniske sygdomme centrale omdrejningspunkter. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 4

154 Den sundhedspolitiske vision indeholder flere centrale perspektiver Udvikling af den tværgående sundhedsindsats: Sundhed er en fælles opgave for hele kommunen Sundhed tænkes ind i alle ydelser og kontakter med borgerne Sundhed anvendes som en løftestang til løsning af andre kommunale opgaver Sundhed relaterer sig til alle livets faser fra fødsel til død Udvikling og fastholdelse af sunde vaner: Sikre let tilgængelighed til sundhedstilbud i borgernes nærmiljø Fremme netværksdannelse og sunde relationer Styrke borgernes evne til at tage ansvar om egen sundhed Styrke opfølgningsindsatsen Løfte flere komplekse opgaver: Øget og stor fokus på tidlig opsporing Sikre at færrest mulige borgere får behov for det specialiserede sundhedsvæsen Fremme lighed i sundhed Tilbud af høj kvalitet til kronisk syge Rammer, generelle indsatser og strategiområder Norddjurs Kommunes sundhedspolitik sætter fokus på to områder, som retter sig mod alle borgere i kommunen: Sunde rammer for alle Generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Derudover har Norddjurs Kommune valgt otte strategiområder, som skal understøtte den sundhedspolitiske vision. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 5

155 Seks af strategiområderne er valgt ud fra en vurdering af kommunens største sundhedsmæssige udfordringer. Indsatser inden for disse strategiområder er især målrettet borgere, der har behov for hjælp og udsatte borgere. Disse strategiområder er: sundhedsfremme og forebyggelse hele livet øget lighed i sundhed fremme mental sundhed/trivsel udbygge det nære sundhedsvæsen og reducere behovet for det specialiserede sundhedsvæsen videreudvikling af patientuddannelse ved kronisk sygdom fremme det gode arbejdsliv To strategiområder er tværgående og en forudsætning for arbejdet med de øvrige strategiområder: styrke samarbejde og koordination på tværs fokus på kvalitet og dokumentation Sunde rammer for alle Norddjurs Kommune vil bevare og udbygge sunde rammer for alle. Det betyder, at kommunen vil fortsætte det systematiske arbejde med at skabe et sundt og aktivt bymiljø, samt arbejde for tilgængelighed og mulighed for en aktiv udnyttelse af Norddjurs Kommunes rige natur. Derfor spiller infrastruktur og byplanlægning en afgørende rolle. Der skal også fortsat arbejdes med at skabe sunde rammer i alle kommunale institutioner for at fremme et sundt hverdags-, arbejds- og fritidsliv. De sunde rammer består både af inde- og uderum, cykelstier, rekreative områder samt retningslinjer, der fremmer sunde omgivelser. Det kan f.eks. vedrøre rygning, kost, motion, leg mv. De øvrige politikker i Norddjurs Kommune inddrages også i denne sammenhæng. Rammerne skal endvidere fremme inklusion, netværksdannelse og sociale relationer. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 6

156 Tilgængelighed er et nøgleord i forhold til kommunens sundhedsindsatser. Indsatserne skal være synlige og foregå i områder, hvor flest mulige borgere med behov kan drage nytte af dem. Sundhedsfremme og forebyggelse inddrages i alle kontakter med borgerne. Kommunen, de enkelte medarbejdere, frivillige og foreninger har en vigtig funktion som rollemodel og i at informere om sundhedstilbud og udbrede de gode eksempler/historier. Forventninger til den enkelte borger skal tydeliggøres og afstemmes. Det betyder, at de borgere, som kan selv, skal selv. Det betyder også, at de borgere, som ikke kan selv, skal støttes og motiveres til at bryde usunde vaner og tage hånd om egen livsstil. Generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser De generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser skal forankres og videreudvikles. Disse indsatser bidrager til, at borgerne får mulighed for at træffe sunde valg. Der er især tale om information, rådgivning, undervisning og åbne tilbud om kost, rygning, alkohol, motion og seksualrådgivning. De generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser foregår i sundhedsplejen, skoler og dagtilbud, i hjemmene hos borgerne, i botilbud, i ungdomsskoler, i kulturinstitutioner, på plejecentre, i foreningslivet, i sygeplejeklinikker, på arbejdspladser mv. Som konkrete eksempler kan nævnes hverdagsrehabilitering, motionsvenner, sund mad i idrætshaller og kantiner, integrering af kost og fysisk aktivitet i undervisningen på skolerne og sundhedsnøglepersoner på arbejdspladser. Samtidig kan der foretages tidlig opsporing af borgere, som får brug for hjælp eller en særlig indsats. Der skal sikres disse borgere mulighed for nem og uhindret adgang til information, råd og vejledning. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 7

157 Sundhedsfremme og forebyggelse hele livet Gode sundhedsvaner hele livet er bl.a. forbundet med KRAMfaktorerne kost, rygning, alkohol, motion. Desuden er seksuel sundhed, mental sundhed/trivsel, søvn, sociale forhold og relationer samt fysiske rammer afgørende for sundhedstilstanden. Børn, unge, voksne og ældre, der trives og er sunde, har gode muligheder for at forblive sunde. Omvendt kan usunde vaner medføre forringet livskvalitet, kronisk sygdom, mange hospitalsindlæggelser og kontakter til almen praktiserende læge, fravær fra arbejde, førtidspension og tidlig død. Derfor er sunde vaner et vedvarende opmærksomhedsområde, hvor tidlig opsporing gør en forskel. 45 % af voksne (25-79 år) i Norddjurs Kommune er moderat overvægtige, og 21 % er svært overvægtige. 26 % af voksne i Norddjurs Kommune er dagligrygere. 15 % af unge (16-24 år) i Norddjurs Kommune er moderat overvægtige, og 9 % er svært overvægtige. 22 % af unge i Norddjurs Kommune er dagligrygere. Kilde: Hvordan har du det? (2010) Indsatser Norddjurs Kommune vil bruge de anbefalinger, der ligger i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i forhold til KRAM-faktorerne. Sundhedsstyrelsen opdeler indsatser i et grund- og udviklingsniveau. Der skal løbende foretages en prioritering og tilpasning af de anbefalede indsatser på de to niveauer. Nogle af disse indsatser vil foregå i Sundhedshuset. Sundhedsplejen har en særlig rolle i forhold til den tidlige og vedvarende indsats i børnefamilierne. De, der har brug for hjælp: Medarbejdere med borgerkontakt foretager tidlig opsporing af borgere med risikoadfærd eller miljøpåvirkning i forhold til kost, rygning, alkohol og motion Der tilbydes indsatser i forhold til rygestop, kost, alkohol og motion. Ved overvægtige børn og unge er det især vigtigt at inddrage familien og det sociale netværk i en langvarig og systematisk indsats SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 8

158 De, der har brug for en særlig indsats: Handicappede, gravide, ledige, psykisk syge eller andre med behov for en særlig indsats f.eks. på grund af begrænsede bevægelsesmuligheder, medicin eller motivation tilbydes en koordineret og langvarig indsats, der tager hensyn til deres særlige situation Øge ligheden i sundhed Borgere med gode sociale forhold, højt uddannelsesniveau, høj indkomst og et godt socialt netværk har en bedre sundhedstilstand og længere levetid end den øvrige del af befolkningen. Omvendt har socialt udsatte ofte en dårligere sundhedstilstand, som alt andet lige medfører et større behov for det specialiserede sundhedsvæsen. Ulighed i sundhed er derfor en stor udfordring. Sporene for den sociale ulighed lægges tidligt i livet, og det er særligt vigtigt at have fokus på børn og unge samt muligheden for at bryde den sociale arv. Indsatser De, der har brug for hjælp: Øget fokus på tidlig opsporing af socialt udsatte borgere. Det indebærer udarbejdelse af kriterier, der sikrer, at de rette borgere får de rette tilbud Sikre at systemet er overskueligt for borgeren. Borgeren skal forholde sig til så få personer som muligt Sikre fastholdelse i forløbet. Fokus på fastholdelse af sunde vaner Indsatserne skal fremme inklusion og modvirke social afvigelse. I forhold til ensomme er indsatserne rettet mod deltagelse i fællesskaber og netværksdannelse Støtte indsatser der medvirker til at bryde den sociale arv og en tidlig usund livsstil SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 9

159 De, der har brug for særlig indsats: Borgere med multisygdomme, psykisk sygdom og fysiske handicap samt børn og unge i svært belastede miljøer med behov for en særlig indsats får mulighed for en sammenhængende indsats og opfølgning, som tager hensyn til deres særlige livssituation Fremme mental sundhed/trivsel En god mental sundhed/trivsel giver den enkelte mulighed for at udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber. Det gælder uanset, om man er nyfødt, voksen eller gammel. God mental sundhed hænger sammen med et godt selvvurderet helbred, der også indebærer en positiv følelse af velbefindende og tilstrækkelige ressourcer til at håndtere hverdagen. Konkret gør god mental sundhed en person robust i forhold til alle livets udfordringer. Personer med dårligt selvvurderet helbred har en øget risiko for bl.a. sygdom, sygefravær, forringet funktionsevne, førtidspension, brug af sundhedsvæsenet mv.. Selvvurderet helbred er således en selvstændig faktor til forudsigelse af lægebesøg, hospitalsindlæggelser mv. Det betyder, at selvvurderet helbred kan anvendes aktivt som et led i tidlig opsporing. 7 % af unge i Norddjurs Kommune mellem år har et dårligt selvvurderet helbred, 33 % har et højt stressniveau, 11 % er meget generet af nedtrykthed og ængstelse og 16 % har en forbigående psykisk lidelse (fx depression). 15 % af voksne i Norddjurs Kommune har et dårligt selvvurderet helbred og 21 % har et højt stressniveau. Kilde: Hvordan har du det? (2010) Indsatser Norddjurs Kommune vil anvende anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for mental sundhed. De, der har brug for hjælp: Medarbejdere med borgerkontakt foretager tidlig opsporing af borgere med tegn på mistrivsel f.eks. via screeninger og selvvurderet helbred. Borgerne tilbydes indsatser, der kan højne den mentale sundhed og reducere angst, stress, depression SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 10

160 mv. Indsatserne skal være mangeartede. Motion og kulturen kan være sundhedsfremmende i forhold til borgerens mentale velbefindende De, der har brug for en særlig indsats: Borgere, der er svært belastede på grund af samtidig fysisk og psykisk sygdom eller handicap tilbydes en sammenhængende indsats målrettet deres særlige situation Udbygge det nære sundhedsvæsen og reducere behovet for det specialiserede sundhedsvæsen Flere ældre borgere og flere kortere og intensive patientforløb medfører, at borgere med mere komplekse behov skal kunne rummes i det nære sundhedsvæsen. Det betyder, at Norddjurs Kommune i de kommende år skal rustes til at løse mere komplekse sundhedsopgaver. Derudover er udbygning af det nære sundhedsvæsen en forudsætning for at forebygge sygehusindlæggelser og genindlæggelser. En del sygehusindlæggelser hos både børn og voksne er unødvendigt belastende for den enkelte. I 2011 havde Norddjurs Kommune indlæggelser (2012 tallet når det er endeligt). Nogle af disse er forebyggelige indlæggelser ved børn, voksne og psykiatriske borgere, som kan forebygges. Indsatser Der etableres et sundhedshus i Grenaa, hvor en række private og offentlige sundhedsaktører samles, således at borgerne oplever en helhedsorienteret og effektiv indsats/behandling Udvikling af telesundhed og velfærdsteknologi Der gøres en særlig indsats for at sikre en smidig kommunikation og mulighed for vidensdeling mellem sektorer På tværs af kommuner og region arbejdes der med fælles forpligtende mål, der skal forbedre vilkårene for kommunens borgere Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 11

161 Den vedtagne politik om forebyggelse af sygehusindlæggelser skal gennemføres. Der skal foretages kompetenceudvikling af medarbejdere med borgerkontakt Udbygning af midlertidige døgnpladser for at have et kvalificeret alternativ til indlæggelse Samarbejdet med de praktiserende læger og hospitaler styrkes blandt andet i forhold til sammenhængende forløb og opfølgende hjemmebesøg Der er særligt fokus på en indsats, der retter sig mod borgere med sygdomme, der er kategoriseret som forebyggelige diagnoser. Medarbejdere med borgerkontakt sikrer, at disse borgere forbliver i en stabil tilstand Der foretages tidlig opsporing af tegn på ubalance og igangsættes indsatser til at genoprette stabilitet og forebygge indlæggelse. Det kan f.eks. være i borgerens eget hjem, på akutpladser mv. og omfatter inddragelse af velfærdsteknologi Borgere med behov tilbydes en sammenhængende og differentieret indsats efter udskrivelse I forhold til børn med forebyggelige diagnoser igangsættes specifikke indsatser for at forebygge infektioner I forhold til borgere med psykisk sygdom foretages udredning med henblik på etablering af tiltag, som kan minimere antallet af især genindlæggelser Der påbegyndes en særlig indsats i forhold til faldforebyggelse Der gøres en særlig indsats for at styrke indsatsen hos svært syge borgere i livsafslutningen Hjerneskaderehabilitering Der foregår en særlig indsat til styrkelse af indsatsen for borgere med en hjerneskade Der etableres kvalitetssikrede tilbud, som sikrer den individuelle rehabilitering Der etableres arbejdsgange, som sikrer et koordineret forløb for den enkelte borger og pårørende Der sker kompetenceudvikling af medarbejdere Der etableres arbejdsgange som sikrer tidlig opsporing af komplikationer SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 12

162 Videreudvikling af patientuddannelse ved kronisk sygdom Flere og flere mennesker lever en dagligdag med en eller flere kroniske sygdomme. Det skyldes i høj grad en kombination af usund livsstil, dårlige levevilkår og en større andel af ældre i befolkningen. Nogle lever et godt og aktivt liv trods sygdom, andre har en dagligdag præget af dårlig livskvalitet og ringe mulighed for at klare sig selv. Fælles for borgere med kronisk sygdom er, at de har brug for et livslangt behandlingsforløb. Rehabilitering og tidlig opsporing er væsentlige dele af kronikerindsatsen i Norddjurs Kommune. Den koordinerede og sammenhængende indsats mellem praktiserende læge, sygehus og kommune er af væsentlig betydning for borgerens sundhedstilstand. En stor del af den tværgående indsats reguleres via fagligt og politisk godkendte forløbsprogrammer. På Sundhedsskolen er foreløbig tre forløbsprogrammer for borgere med kronisk sygdom implementeret. Det drejer sig om hjertekar sygdomme, rygerlunge(kol) og diabetes. Der udarbejdes og besluttes løbende nye forløbsprogrammer. Indsatsen består af patientuddannelse med henblik på at styrke borgernes handlekompetence og livskvalitet samt at gøre dem i stand til på bedst mulig måde at tage hånd om og leve livet med en kronisk sygdom. Det forudsætter, at borgeren er aktør i eget liv. Udfordringen er især knyttet til den langsigtede fastholdelse af sunde vaner. Disse indsatser skal fortsat udvikles of styrkes. Sundhedsprofilen viser, at forekomsten af kronisk sygdom i Norddjurs Kommune er forholdsvis høj. Det gennemsnitlige antal kroniske sygdomme pr. indbygger i Norddjurs er 1,71. Det betyder, at en del borgere har mere end én kronisk sygdom. Kilde: Hvordan har du det? (2010) SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 13

163 Indsatser De, der har brug for hjælp: Der skal implementeres nye forløbsprogrammer for borgere med lænderygsmerter, depression og kræft Der skal udvikles en kronikerstrategi, herunder for rekruttering, opfølgning og fastholdelse. Det omfatter inddragelse af velfærdsteknologi, en helhedsorienteret og sammenhængende rehabiliteringsindsats med et tæt tværfagligt samarbejde og koordination mellem kommune, almen praksis og Region Midtjylland Der udvikles kvalitetsmål for kronikerområdet i samarbejde med andre kommuner Den langsigtede fastholdelse af sunde vaner og mestring af en kronisk sygdom sikres ved anvendelses- og deltagerorienteret undervisning, samarbejde på tværs af forvaltninger og brobygning til øvrige kommunale tilbud, foreninger mv. De, der har brug for en særlig indsats: Der skal udvikles en særlig rehabiliteringsindsats til handicappede og psykisk syge borgere med kroniske sygdomme Derudover skal den eksisterende indsats til socialt udsatte borgere med kroniske sygdomme videreudvikles Fremme det gode arbejdsliv Norddjurs Kommune er kommunens største arbejdsplads og vil gå forrest for at fremme det gode arbejdsliv. Arbejdspladsen optager mange timer af den enkelte borgers liv. Derfor er den et velegnet sted til at fremme sundheden. Det drejer sig f.eks. om arbejdsstillinger, miljøpåvirkninger, bevægelse, kost og uddannelse. Derudover er der mange vigtige sociale relationer, som via fællesskabet, normer og kollegial opbakning kan understøtte sundhed. En usund arbejdsplads kan være årsag til mobning, stress, udbrændthed, sygefravær mv. Det at være i beskæftigelse er af væsentlig betydning for den enkelte persons selvværd, trivsel og muligheder generelt. Ledighed kan i sig selv påvirke en borgeres SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 14

164 sundhedsadfærd, lige som et dårligt helbred både fysisk og psykisk kan være en barriere for at opnå beskæftigelse. Indsatser På den enkelte arbejdsplads arbejdes der systematisk med at forbedre og udvikle et sundt arbejdsmiljø, hvor det er muligt at adskille arbejdsliv og fritidsliv. De, der har brug for hjælp: Ledere og arbejdsmiljørepræsentanter i Norddjurs Kommune foretager tidlig opsporing af medarbejdere med tegn på stress, sygefravær mv. Jobcenteret og arbejdspladsen samarbejder om etablering af tiltag, som støtter stressramte og/eller sygemeldte med behov for at restituere sig og bevare tilknytning til arbejdspladsen Der skal sikres et godt fysisk, psykisk og socialt arbejdsmiljø for at undgå tilbagefald. Endvidere skal arbejdspladsen være rummelig for at undgå social udskillelse og eksklusion fra arbejdsmarkedet Jobcentret og velfærdsområdet samarbejder om indsatser til ledige borgere, der kan understøtte deres sundhed og mulighed for at komme i arbejde Styrke samarbejde og koordination på tværs Et styrket samarbejde og koordination på tværs er en gennemgående forudsætning for arbejdet med sundhedspolitikkens strategiområder. Det er med til at sikre koordinerede indsatser og ydelser samt den nødvendige innovation. Det ledelsesmæssige fokus og forankring er særligt vigtigt for en vellykket implementering af sundhedspolitikken. Styrket samarbejde og koordination på tværs forudsætter endvidere inddragelse af borgere, frivillige m.fl. som ressourcepersoner. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 15

165 Indsatser Samarbejdet inden for og på tværs af forvaltningsområder skal styrkes Det skal sikres, at sundhedstilbud er synlige og tilgængelige for borgere, virksomheder, foreninger og eksterne samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet. Kommunens medarbejdere skal være opdaterede om tilbud og formidle disse til borgere med behov Medarbejderne er servicemindede og viser både vej ind i og rundt i kommunen. Medarbejderne sikrer overlevering af information mellem forvaltningsområder og sektorer med henblik på at skabe sammenhængende forløb for borgere med behov for hjælp og for særligt udsatte borgere Samarbejdet med frivillige skal udvikles og borgerne skal i højere grad inddrages for at kunne tage hånd om egen sundhed Fokus på kvalitet og dokumentation Kvalitet og dokumentation i sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatserne er en gennemgående forudsætning for arbejdet med sundhedspolitikkens strategiområder: Indsatserne skal så vidt muligt være baserede på viden og bidrage til at forbedre sundheden for borgerne. Der tages afsæt i en bred forståelse af viden, hvor der også er plads til prøvehandlinger og nytænkning I forhold til arbejdet med KRAM-faktorerne anvendes Sundhedsstyrelsens vidensbaserede forebyggelsespakker Der anvendes screeningsredskaber og etableres standarder for it-baseret dokumentation, således at effekten kan måles og evalueres Der sættes øget fokus på sammenhængen mellem ressourcer, organisering, ydelser og effekt Fortløbende opfølgning og evaluering skal afdække, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder. Indsatser udvikles og kvalitetssikres løbende. Indsatser uden effekt afvikles Der etableres videnscentre for at sikre vidensopsamling og vidensdeling SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 16

166 Medarbejdere og ledere er forpligtede til at holde sig orienterede om ny viden for at sikre kvalitet og effekt Implementering, monitorering og evaluering af sundhedspolitikken Sundhedspolitikken er en overordnet politik, som afspejler sig i de øvrige politikker, planer og kvalitetsstandarder. Der skal udarbejdes handleplaner på udvalgte områder. Der nedsættes en tværorganisatorisk følgegruppe, som fremadrettet skal sikre et tværgående fokus på sundhed. SUNDHEDSPOLITIK I NORDDJURS KOMMUNE 17

167 Bilag: 9.1. Resume af sundhedsaftalen Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53192/13

168 Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale til den generelle sundhedsaftale. Den del af forløbsprogrammet, som vedrører palliation, er omfattet af sundhedsaftalen for personer med behov for palliativ indsats. Sundhedsaftalen er opdelt i en politisk, administrativ og sundhedsfaglig del. 1. Den politiske del Målsætninger Formålet med sundhedsaftalen er at sikre: et tidligt og sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorerne at borgerne tilbydes en rehabiliterende indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov én indgang til behandling, rehabiliteringstilbud og information at overgange fungerer optimalt en tydelig ansvars- og opgavefordeling mellem sektorerne høj kvalitet i rehabiliteringstilbuddene på tværs af kommunegrænser en hensigtsmæssig kobling mellem rehabilitering og arbejdsmarkedet. Indsatsområder I sundhedsaftalen er der særlig opmærksomhed på følgende indsatser: samarbejde og overgange mellem sektorer skal være aftalt og beskrevet. Kommunikation og henvisninger mellem sektorer skal være enkel og enslydende i Region Midtjylland. Der skal være en god forløbskoordination, én indgang til sektorerne, løbende inddragelse af almen praksis og informationsdeling mellem sektorerne borgerens behov for rehabilitering skal opspores så tidligt som muligt i behandlingsforløbet borgere med særlige behov, f.eks. socialt udsatte, ældre, etniske minoriteter og borgere med psykisk sygdom, skal vejledes efter deres behov 1

169 børn og unges skal habiliteres frem for rehabiliteres, og denne proces strækker sig langt op i voksenalderen ved borgere med flere sygdomme (komorbiditet) spiller egen læge en stor rolle i diagnosticering og behandling af disse. 2. Den administrative del Målgruppen Målgruppe er borgere, der har fået diagnosticeret en kræftsygdom i hospitalsregi og pårørende til borgere med kræft. Graduering af indsats 7000 borgere i Region Midtjylland får hvert år diagnosticeret kræft. Omkring 3000 borgere dør som fælge af deres kræftsygdom. Derudover lever borgere i Region Midtjylland med kræft. Det anslås, at 70 % af borgere med kræft selv vil kunne håndtere problemer sammen med pårørende og med støtte fra fagprofessionelle. 25 % af borgere med kræft vil have behov for en fagprofessionel ledet indsats. 5 % af borgere med kræft vil have behov for en særlig tværfaglig indsats. Almen praksis ansvar og opgaver Almen praksis er ansvarlig for generelle opgaver indenfor det alment medicinske område og for at sikre overblik samt kontinuitet i borgerens samlede sygdomsforløb og behandling. Den praktiserende læge er i samarbejde med hospitalet ansvarlig for behandling af borgerens øvrige sygdomme (komorbiditet). Den praktiserende læge er også ansvarlig for at tage sig af senfølger af kræftsygdommen efter endt behandling og yderligere behov for rehabilitering. Den praktiserende læge kan informere borgeren om kommunale rehabiliteringstilbud ( og tilbud i frivillige organisationer samt henvise til fysioterapi og psykolog. 2

170 Hospitalernes ansvar og opgaver Hospitalerne har ansvaret for den sygdomsspecifikke rehabilitering i hospitalsregi. Umiddelbart efter at diagnosen er stillet, skal alle borgere (ikke børn og unge) have vurderet deres rehabiliteringsbehov ud fra et behovsvurderingsskema. Dette kan eventuelt gentages flere gange i forløbet. Borgeren opfordres til at bringe skemaet videre til kommunen og praktiserende læge. Hospitalet skal informere kommunen, når borgeren er klar til rehabilitering. Det anbefales endvidere, at konklusionen på behovsvurderingen videresendes til kommunen. Hospitalet har pligt til at udarbejde en genoptræningsplan for borgere, som har et lægefagligt begrundet behov for almindelig eller specialiseret genoptræning. Genoptræningsplanen er en del af den samlede rehabiliteringsindsats og sendes til praktiserende læge og kommune. Kommunernes ansvar og opgaver Kommunerne har hovedopgaven og ansvaret for det generelle rehabiliteringsforløb. Det kan ske, mens borgeren modtager ambulant behandling for kræftsygdommen eller efter endt behandling. Opgaverne fordeler sig over en bred vifte af forvaltningsområder; sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet. Kommunerne har ansvar for at koordinere den kommunale rehabiliterende indsats, f.eks. via tværfaglige teams, og for at sikre én let og overskuelig indgang for borgerne, de pårørende og samarbejdspartnere: senest 3 hverdage efter at hospitalet har informeret kommunen om borgeren, kontakter kommunen borgeren for at aftale det videre forløb kommunen udarbejder en plan for rehabilitering sammen med borgeren på baggrund af hospitalets behovsvurdering, samtale med borgeren og eventuel genoptræningsplan. Rehabilitering kan bestå af fysisk træning, støttende samtaler, gruppeforløb eller støtte til tilbagevenden til arbejdsmarkedet borgere med en ambulant genoptræningsplan tilbydes genoptræning kommunen udarbejder nye behovsvurderinger sammen med borgeren, når det er relevant kommunen informerer den praktiserende læge om igangsættelse af rehabiliteringstiltag og efter endt forløb sendes en status. 3

171 Arbejdsmarkedsområdet Jobcenteret har ansvar for at hjælpe borgeren med at genvinde sin arbejdsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet. Borgeren kan få behov for sociale ydelser i rehabiliteringsforløbet. Ydelserne kan være beskæftigelsesrettede initiativer, sygedagpenge, pension eller uddannelse. Børn og unge Kræftsygdomme hos børn og unge er sjældne og meget forskelligartede. Behandlingerne og habiliteringstiltagene er derfor ofte komplicerede og højtspecialiserede. Almen praksis ansvar og opgaver er som hos voksne, men derudover er støtte til forældre og søskende en vigtig opgave. Hospitalet har hovedansvaret for habilitering af børn og unge med kræft. Hospitalet har ansvar for at indkalde relevante kommunale og regionale aktører til netværksmøder kort efter behandlingsstart og ved afslutningen af behandlingen. Hospitalet har også ansvar for at tage kontakt til kommunen, når der skal iværksættes neuropsykologiske tests og genoptræningsforløb. Kommunen, herunder PPR har ansvar for udførelse af neuropsykologiske tests, genoptræningsforløb, støtte til re-socialisering og erhvervsvejledning. Frivillige organisationer Praktiserende læger, hospitaler og kommuner kan informere borgeren om tilbud i frivillige organisationer, herunder Kræftens Bekæmpelse. Organisering af samarbejdet Samarbejdet organiseres i klyngestyregrupperne, og der kan etableres netværksmøder for aktørerne i kræftrehabiliteringsindsatsen. 4

172 Evaluering af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen skal evalueres og revideres primo Sundhedsaftalens målsætninger evalueres hvert år: at borgere med kræft får vurderet deres behov for rehabilitering på hospitalet at kommunale rehabiliteringsbehov benyttes af alle borgere med kræft, der har behov herfor at borgere med kræft oplever den rehabiliterende indsats som sammenhængende på tværs af sektorerne. 3. Den sundhedsfaglige del Den sundhedsfaglige del indeholder et skema over den konkrete ansvars- og opgavefordeling mellem almen praksis, hospitalet og kommunen. Endvidere en oplistning af aktiviteter i forhold til børn og unge. 5

173 Bilag: 9.2. Sundhedsaftale.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53209/13

174 Udkast 10. januar 2013 Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Politisk sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft 1. Indledning I januar 2012 udkom Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland har besluttet, at regionen og kommunerne udarbejder en sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft, som afklarer samarbejdet og ansvars- og opgavefordelingen mellem sektorerne. Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogrammet, idet der i sundhedsaftalen hovedsageligt fokuseres på samarbejde og overgange mellem sektorerne indenfor sundheds-, arbejdsmarkeds- og socialområdet. Den del af forløbsprogrammet, som vedrører palliation, er omfattet af Sundhedsaftalen for personer med behov for palliativ indsats. Rehabilitering og palliation skal ikke nødvendigvis ses som to adskilte indsatser, men kan i den konkrete sygdomssituation være overlappende. Borgeren kan således indgå i et rehabiliteringsforløb, selvom vedkommende er i et palliativt forløb. Sundhedsaftalen er en tillægsaftale til den generelle sundhedsaftale gældende for perioden Den udfolder det tværsektorielle samarbejde for kræftrehabilitering i Region Midtjylland. 2. Værdier for samarbejdet Følgende værdier ligger til grund for samarbejdet om kræftrehabilitering i Region Midtjylland: Respekt for borgerens ønsker og behov, når den rehabiliterende indsats planlægges Fokus på borger og pårørendes empowerment 1 /mestring. Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde baseret på dialog, tillid og anerkendelse af faggruppernes faglige viden Let adgang for samarbejdspartnerne til at kontakte hinanden En rehabiliterende indsats på rette tid, sted og faglige niveau 1 En proces, hvorved mennesket opnår herredømme og kontrol over eget liv. Empowering er en gensidig proces, hvor ressourcer udvides snarere end at blive brugt op i et samarbejde mellem hjælper og klient. Mulighederne ligger i, at den professionelle forstår, hvordan mennesket oplever sig selv i konkrete fællesskaber. (Rappaport, J 1987, Terms of Empowerment / Exemplars of prevention. Toward a theory for community psychology. American Journal of community Psychology, vol. 15, No 2, 1987, s ) Side 1

175 Udkast 10. januar Målsætninger Det overordnede formål med sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft er at sikre sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorerne og ikke mindst sikre, at borgerne tilbydes en rehabiliterende indsats, der tager udgangspunkt i de behov, den enkelte borger har. Sundhedsaftalen skal være med til at sikre, at der er én indgang til behandling, rehabiliteringstilbud og information, at overgangene fungerer optimalt, og at der er en tydelig ansvars- og opgavefordeling mellem sektorerne. Samtidig er det vigtigt, at kommunerne, hospitalerne og almen praksis med denne sundhedsaftale får adgang til at benytte fælles kommunikationsredskaber, såsom skemaet til behovsvurdering. Det er centralt for sundhedsaftalen, at hele sundhedsvæsenet samarbejder med borgeren om dennes rehabiliteringsbehov, når borgeren får stillet diagnosen kræft, for derved at sikre en tidlig rehabiliteringsindsats. Endeligt er det et vigtigt formål med sundhedsaftalen, at den skal være med til at sikre en høj og ensartet kvalitet i rehabiliteringstilbuddene på tværs af kommunegrænser samt sikre en hensigtsmæssig kobling mellem rehabilitering og arbejdsmarkedet for borgere med kræft i de tilfælde, hvor det er relevant. 4. Indsatsområder I sundhedsaftalen er der sat fokus på en række områder i rehabiliteringsforløbet, som er genstand for en særlig opmærksomhed og indsats: 4.1 Samarbejde mellem sektorer I et kræftrehabiliteringsforløb involveres ofte både hospital, kommune og praktiserende læge. For at sikre borgeren et sammenhængende forløb er det vigtigt, at overgange og samarbejde mellem disse sektorer er aftalt og beskrevet. I sundhedsaftalen sættes der derfor fokus på at gøre kommunikationen og henvisningerne mellem sektorerne mere enkel og enslydende i alle dele af Region Midtjylland. Dette betyder bl.a., at der i sundhedsaftalen arbejdes på at skabe en god forløbskoordination, én indgang til sektorerne, en løbende inddragelse af almen praksis og et højt niveau af informationsdeling mellem sektorerne. 4.2 Tidlig opsporing Behovet for rehabilitering for en borger med kræft opstår ikke først, når borgeren har afsluttet sit behandlingsforløb, men er et behov, der for mange kan opstå i det øjeblik, diagnosen stilles. For at sikre, at borgeren i hele forløbet er i stand til at klare sin egen hverdag på et så højt fysisk, psykisk og socialt funktionsniveau som muligt, er der derfor i sundhedsaftalen sat fokus på, at borgerens behov for rehabilitering identificeres så tidligt i behandlingsforløbet som muligt. 4.3 Borgere med særlige behov Specielt i forbindelse med borgere med særlige behov som eksempelvis socialt udsatte grupper, ældre, etniske minoriteter og borgere med psykisk sygdom, er det vigtigt, at det sundheds- og socialfaglige personale er opmærksomme på at vejlede borgeren i rehabiliteringsforløbet. Hospital, kommune og almen praksis har en udfordring i at sikre, at disse borgere tilbydes et overskueligt og sammenhængende rehabiliteringsforløb. Side 2

176 Udkast 10. januar Børn og unge Børn og unge udgør et særligt indsatsområde i forbindelse med kræft-habilitering. I forbindelse med børn og unge anvendes begrebet habilitering og ikke rehabilitering, fordi børnene og de unge ikke blot skal bringes tilbage til deres funktionsniveau før sygdommen ramte, men også skal sikres en så normal fysisk, psykisk, social og intellektuel udvikling som muligt. Habiliteringsperiodens varighed kan derfor ikke afgrænses, men strækker sig langt op i voksenalderen. Hvor rehabiliteringen af voksne i erhverv har som et delmål at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet, er et væsentligt mål for børn og unges habilitering at tilpasse indsatsen til personens uddannelsesevner og uddannelsesbehov. 4.5 Komorbiditet Borgere med kræft kan have andre behandlingskrævende sygdomme end kræft. De praktiserende læger spiller en stor rolle i diagnosticering og eventuel behandling af borgernes komorbiditet, og det er derfor vigtigt, at almen praksis løbende informeres om borgerens behandlings- og rehabiliteringsforløb. Komorbiditet er derfor endnu et indsatsområde i sundhedsaftalen. Side 3

177 Udkast 10. januar 2013 Administrativ sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft 1. Målgruppe for aftalen Sundhedsaftalen omfatter følgende borgere: Borgere, der i hospitalsregi har fået diagnosticeret en kræftsygdom Pårørende til borgere med kræft Sundhedsaftalen omfatter fagpersoner ansat i følgende organisationer: Hospitaler Kommuner Almen praksis 1.1. Graduering af indsatsen Hvert år bliver omkring 7000 borgere i Region Midtjylland diagnosticeret med kræft, og omkring 3300 dør som følge af deres kræftsygdom. Derudover lever omkring borgere i Regionen med kræft. 2 Det er dog langt fra alle borgere med kræft, der har behov for kræftrehabilitering, og borgernes behov varierer typisk meget. Hovedparten af borgere, der har et rehabiliteringsbehov, rehabiliteres i kommunalt regi, og kun en mindre del vil have behov for rehabilitering på hospitalet. Engelske estimater anslår, at indsatsen vedrørende rehabilitering af borgere med kræft kan differentieres som nedenfor. Disse estimater er omregnet til danske forhold: - 70 % af borgere med kræft vil have problemer, som de og deres pårørende selv kan håndtere med støtte fra fagprofessionelle, hvilket svarer til borgere ud af i alt , der lever med kræft i Danmark % af borgere med kræft vil have problemer, der kræver en fagprofessionelt ledet indsats. Det svarer til borgere i dansk sammenhæng. - Ca. 5 % vil have komplekse behov og dermed behov for en særlig tværfaglig indsats. Det svarer til patienter i dansk sammenhæng Definitioner 2.1. Rehabilitering I sundhedsaftalen anvendes WHO s definition på rehabilitering: Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. I Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft benyttes desuden Hvidbogens definition af rehabilitering 4. Denne definition understreger i tillæg til ovenstående 2 Nøgletal, Kræftens Bekæmpelse, Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Sundhedsstyrelsen, 2012, s. 7 Side 4

178 Udkast 10. januar 2013 definition, at formålet med rehabilitering er at bidrage til, at borgeren opnår et meningsfuldt liv, at indsatsen er målrettet og tidsafgrænset, samt at rehabilitering er baseret på en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Disse aspekter er også en del af definitionen på rehabilitering i denne sundhedsaftale Genoptræningsplan og plan for rehabilitering Hospitalet skal tilbyde en genoptræningsplan til borgere, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning. Kommunen tilbyder herefter vederlagsfri genoptræning til borgerne. Genoptræningsplanen indeholder en beskrivelse af borgerens tidligere funktionsevne, en beskrivelse af borgerens funktionsevne på udskrivningstidspunktet samt en beskrivelse af borgerens genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet. Det angives desuden, hvornår borgeren senest skal kontaktes af bopælskommune eller hospital angående tilrettelæggelse af genoptræning. Lovgivning vedrørende genoptræningsplan er beskrevet i Sundhedslovens 84 og 140. Kommunerne skal jf. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft og denne sundhedsaftale udarbejde en plan for rehabilitering til de borgere med kræft, der har behov for rehabilitering. Plan for rehabilitering er ikke reguleret i lovgivningen, dvs. borgerne har ikke et retsligt krav på at få udarbejdet planen, som det er tilfældet med genoptræningsplanen. Borgerne kan få udarbejdet en plan for rehabilitering uanset, om de har fået en genoptræningsplan eller ej. Planen udformes skriftligt eller mundtligt. 3. Økonomi Ifølge Kræftplan III er der afsat følgende midler til implementering af forløbsprogrammet: Forligsparterne er enige om på nationalt plan at afsætte 30 mio. kr. i 2012 og 40 mio. kr. årligt fra 2013 og frem til at understøtte implementeringen af forløbsprogrammet for kræftramtes rehabilitering og palliation i kommunerne og regionerne. De afsatte midler fordeles med 80 % til kommunerne og 20 % til regionerne efter bloktilskudsnøglen. Dette svarer til, at kommunerne tildeles 24 mio. kr. i 2012 og 32 mio. kr. i 2013 og frem, mens regionerne tildeles 6 mio. kr. i 2012 og 8 mio. kr. i 2013 og frem. 4. Lovgivning Indsatser til rehabilitering af borgere med kræft er reguleret i forskellige lovgivninger. Det er primært sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningslovgivningen, som anvendes i forbindelse med kræftrehabilitering. I bilag 1 er det fremhævet hvilke paragraffer fra Sundhedsloven og Lov om Social Service, den rehabiliterende indsats tager udgangspunkt i, samt hvilke områder indenfor beskæftigelses- og undervisningslovgivningen, der kan anvendes. 5. Ansvars- og opgavefordeling 4 Udfordringer i rehabilitering i Danmark, rehabiliteringsforum Danmark, Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Sundhedsstyrelsen, 2012, s. 11. Side 5

179 Udkast 10. januar 2013 Der er aftalt følgende ansvars- og opgavefordeling mellem almen praksis, hospitalerne og kommunerne. Ansvars- og opgavefordelingen tager afsæt i Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Almen praksis ansvar og opgaver Almen praksis opgaver og ansvar i forbindelse med kræftrehabilitering er at varetage generelle opgaver, der ligger indenfor det alment medicinske område. Almen praksis er ansvarlig for at sikre overblik og kontinuitet i borgerens samlede sygdomsforløb og behandling. Den praktiserende læge er i samarbejde med hospitalet, ansvarlig for behandlingen af borgernes øvrige sygdomme - komorbiditet. Borgerne henvender sig til den praktiserende læge, hvis de har helbredsmæssige problemer, der ikke er direkte relateret til kræftdiagnosen, hvis de oplever senfølger af kræftsygdommen efter endt behandling, eller hvis de har yderligere behov for rehabilitering. Hvis den praktiserende læge vurderer, det er relevant, informerer denne kommunen og eventuelt hospitalet om igangsatte tiltag. Derudover kan den praktiserende læge informere borgeren om kommunale rehabiliteringstilbud og tilbud i frivillige organisationer samt henvise til psykolog og fysioterapi, hvis det vurderes, at borgeren har behov for dette. Kommunens rehabiliteringstilbud er beskrevet på Det er ikke nødvendigvis en forudsætning, at borgeren får en henvisning fra den praktiserende læge for at kunne deltage i kommunens rehabiliteringstilbud. Det fremgår af hvorvidt en henvisning nødvendig Hospitalernes ansvar og opgaver Hospitalerne har ansvaret for den sygdomsspecifikke rehabilitering i hospitalsregi. Derudover skal den behandlende afdeling tilbyde at afdække borgerens rehabiliteringsbehov eventuelt via et behovsvurderingsskema (se bilag 2). Dette sker i samarbejde med borgeren i forbindelse med initialbehandling. Ved behov udarbejdes en genoptræningsplan. Kræftrehabilitering er ligesom andre former for rehabilitering beskrevet i Den Danske Kvalitetsmodel (Standard Rehabilitering (1/2)) Sygdomsspecifik rehabilitering Under indlæggelse er hospitalet ansvarlig for at tilbyde borgere den nødvendige sygdomsspecifikke rehabilitering, dvs. rehabilitering, der er relateret til den specifikke kræftdiagnose og behandling deraf. Det kan eksempelvis være taletræning, lymfødembehandling eller oplæring i brug af stomi Behovsvurdering I forbindelse med opstart af behandlingsforløbet skal den behandlingsansvarlige afdeling foretage en vurdering af, hvorvidt borgeren har behov for rehabilitering. Dette skal ske umiddelbart efter, at diagnosen er stillet. Det skal registreres i EPJ, hvorvidt borgeren indledningsvist vurderes til at have et behov for rehabilitering eller ej (afkrydsningsfelt). Alle borgere skal have vurderet deres behov for rehabilitering, og det foreslås, at dette gøres vha. et behovsvurderingsskema. Denne behovsvurdering afdækker systematisk borgerens behov for rehabilitering. Pårørende kan opfordres til at deltage i afdækningen. Behovsvurderingen er et øjebliksbillede og kan derfor gentages flere gange i et rehabiliteringsforløb. Ved afslutning af hospitalsbehandling kan borgerens behov for rehabilitering vurderes igen, for at give et så aktuelt billede af borgerens behov som muligt. Hvis en borger genindlægges, udføres en ny behovsvurdering, hvis det skønnes nødvendigt. Side 6

180 Udkast 10. januar 2013 Hospitalerne og kommunerne 6 opfordres til at foretage deres behovsvurdering på baggrund af vedlagte behovsvurderingsskema (Bilag 2) 7. Behovsvurderingsskemaet består af en forside og en bagside. Forsiden er et afkrydsningsskema, som udfyldes af borgeren. Der er mulighed for at krydse af inden for en række hovedområder. For hvert emne kan der krydses af i Brug for støtte?. Når borgeren har udfyldt forsiden, tager en sundhedsfaglig person en dialog med borgeren og gerne pårørende om de afdækkede behov. I dialogen bringer fagpersonen sine relevante observationer i spil. Personalet skal understrege overfor borgeren, at det er kommunen, der vurderer hvilke rehabiliteringsindsatser, borgeren i sidste ende kan tilbydes. Hvis borger og fagperson vurderer, at der er behov for en indsats, udfyldes bagsiden af skemaet. I rubrikken Hvilke områder er afdækket, som du ønsker støtte til? beskrives de behov for rehabilitering, som borgeren ønsker hjælp til. I rubrikken Handlinger beskrives hvilke aktiviteter, det sundhedsfaglige personale sætter i gang på baggrund af behovsvurderingen, og hvilke aktiviteter, de vurderer, kan sættes i gang samt hvem, der kan være ansvarlig herfor. Hospitalet henviser til den koordinerende instans i kommunen. Skemaet udleveres til borgeren, som opfordres til at bringe skemaet med videre til kommune og praktiserende læge. Fagpersonen dokumenterer afdækning af behov (afkrydsningsfelt) og eventuelle handlinger i EPJ. Hos borgere med fortrinsvist palliative behov, anvender hospitaler og kommuner EORTC QLQ PAL 15-skemaet til afdækning af behov. (jf. sundhedsaftalen om palliation) Genoptræning Hospitalet har pligt til at udarbejde en genoptræningsplan for borgere, som har et lægefagligt begrundet behov for almindelig eller specialiseret ambulant genoptræning jf. Sundhedslovens 84. Genoptræningsplanen sendes til praktiserende læge og kommunen. En genoptræningsplan er en del af den samlede rehabiliteringsindsats. Hospitalet er ansvarlig for at tilbyde specialiseret ambulant genoptræning. Borgerne modtager specialiseret ambulant genoptræning indtil den tidligere funktionsevne eller bedst mulige funktionsevne er opnået. Ergo- og fysioterapeuter sender ved behov status for genoptræning til egen læge og kommune Videreformidling af information om borgeren til kommunen Når borgeren er klar til rehabilitering i kommunalt regi, skal hospitalet informere kommunen herom. Her skal hospitalet oplyse borgerens navn og telefonnummer samt kontaktoplysningerne på en sundhedsfaglig kontaktperson på afdelingen. Det anbefales endvidere, at hospitalet videresender konklusionerne på deres behovsvurdering af borgeren. På sigt vil overlevering af information omkring borgere fra hospital til kommune ske via EPJ. Indtil dette bliver muligt, sendes information via sikker , advis eller fax til én given adresse i kommunen. (se Kommunernes ansvar og opgaver Kommunerne har hovedopgaven og ansvaret for det generelle rehabiliteringsforløb 8. Det kan ske, mens borgerne modtager ambulant behandling for deres kræftsygdom eller, når de har afsluttet deres behandlingsforløb. 6 Se beskrivelse af kommunernes anvendelse af behovsvurderingsskemaet i afsnit Behovsvurderingsskemaet tager udgangspunkt i Dallundskalaen, som igen er inspireret af Memorial Sloan-Kettering Distress Thermometer. Side 7

181 Udkast 10. januar 2013 Kommunernes opgaver og ansvar i forbindelse med kræftrehabilitering fordeler sig på en bred vifte af forvaltningsområder. Det er primært inden for sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet, at kommunen har ansvar for at tilbyde borgeren rehabilitering Koordinering af forløbet Kommunerne har ansvaret for at sikre, at den kommunale rehabiliterende indsats koordineres. Det kan eksempelvis ske via tværfaglige teams. Kommunen sørger således for at samordne de sundhedstilbud, sociale tilbud, arbejdsmarkeds- og uddannelsestilbud, borgerne får i forbindelse med deres kræftrehabilitering. Kommunen skal sikre én let og overskuelig indgang for borgerne, de pårørende og samarbejdsparterne Plan for rehabilitering Senest 3 hverdage efter at hospitalet har informeret kommunen om borgeren, kontakter kommunen borgeren for at aftale det videre forløb. Når borgeren begynder sin kommunale rehabilitering, udarbejdes en plan for rehabilitering sammen med borgeren. Dette sker på baggrund af den behovsvurdering, der er foretaget på hospitalet, samtale med borgerne og eventuelt en genoptræningsplan. Planen kan indeholde tilbud om såvel fysiske, psykiske samt sociale tiltag. Det kan eksempelvis være fysisk træning, støttende samtaler til borger/pårørende- inkl. børn, gruppeforløb for borgere med kræft eller støtte til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. De kommunale tilbud kan ses på Det forudsætter ikke nødvendigvis en henvisning fra egen læge for at kunne deltage i kræftrehabiliteringstilbuddene. Det fremgår af hvilke tilbud, der kræver henvisning. Borgerne tilbydes de rehabiliterende ydelser, indtil den tidligere funktionsevne eller bedst mulige funktionsevne er opnået. Borgerne kan endvidere tilbydes almindelig ambulant genoptræning på baggrund af en genoptræningsplan (Sundhedslovens 140). Fysioterapeuter og ergoterapeuter sender ved behov status for genoptræning til praktiserende læge og hospitalet. Kommunen orienterer den praktiserende læge om igangsættelse af rehabiliteringstiltag og ved afslutning gives en kort status. Begge sker via korrespondancemodulet i med.com. Kommunen har ansvaret for løbende at udarbejde nye behovsvurderinger sammen med borgeren, hvis det fagligt skønnes nødvendigt. Kommunerne bruger vedlagte behovsvurderingsskema (se beskrivelsen i afsnit 5.2.3). Se bilag Arbejdsmarkedsområdet Borgerne kan som led i deres rehabiliteringsforløb få behov for forskellige sociale ydelser. Det er kommunen, der har ansvaret for at levere disse ydelser. Ydelserne kan relatere sig til arbejde - eksempelvis beskæftigelsesrettede initiativer, sygedagpenge, pension eller uddannelse. 8 Den generelle indsats retter sig imod borgerens og pårørendes mangeartede behov, der skyldes forekomsten af kræft generelt og tager således ikke afsæt i en specifik diagnose eller behandling. Indsatsen kan fx bestå i støtte til hverdagslivet under sygdomsforløbet, til daglig livsførelse og orlov samt vejledning og støtte til fysisk træning. - Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Sundhedsstyrelsen, 2012, s. 16 Side 8

182 Udkast 10. januar 2013 En stor del af de voksne, som rammes af kræft, og som på den baggrund i en periode ikke er i stand til at varetage et arbejde, vil som udgangspunkt være berettiget til sygedagpenge. Sygedagpengeloven sikrer dem en forsørgelse så længe, de er uarbejdsdygtige på grund af sygdom i op til 1 år. Herefter vil de som udgangspunkt ikke være berettiget til sygedagpenge, selvom de fortsat er syge, medmindre de opfylder en af lovens meget snævert formulerede undtagelsesbestemmelser, som tillader forlængelse af sygedagpengene i et kortere tidsrum. For de borgere, som ikke opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge, vil deres forsørgelse i nogle tilfælde være dækket af reglerne om kontanthjælp. Borgerne har mulighed for at blive omfattet af standby-ordningen, hvor Jobcentrets opfølgning vil ske uden kontakt til borgerne. Standby-ordningen bliver først aktiveret i det øjeblik, borgerne selv beder om det. 9 Uanset forsørgelsen har Jobcentret ansvaret for at hjælpe borgeren med at genvinde sin arbejdsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dette vil ske med udgangspunkt i en konkret vurdering af den pågældende borgers situation og behov. Indsatsen kan have karakter af tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. For borgere på sygedagpenge vil der også være mulighed for gradvis tilbagevenden i form af delvis raskmelding Cases med eksempler på rehabiliteringsforløb Bilag 3 indeholder 2 cases, som beskriver eksempler på rehabiliteringsforløb. Der er i casene lagt vægt på at beskrive hvilke aktører, der har været inde over forløbet samt samarbejdet mellem sektorerne. Formålet er at beskrive, hvor forskelligt et rehabiliteringsforløb kan tage sig ud og hvordan, sundhedsaftalen anvendes Habiliteringsforløb for børn og unge med kræft Kræftsygdomme hos børn og unge er sjældne og meget forskelligartede. Behandlingerne såvel som habiliteringstiltagene er derfor ofte komplicerede og højtspecialiserede Almen praksis ansvar og opgaver ift. børn og unge Almen praksis ansvar og opgaver i forbindelse med børn og unge svarer til beskrivelsen i afsnit 5.1. Støtte til forældre og søskende til børn med kræft er ligeledes en opgave for almen praksis Hospitalernes ansvar og opgaver ift. børn og unge Hospitalet har hovedansvaret for habilitering af børn og unge med kræft. Hospitalerne er desuden ansvarlige for det medicinske forløb, herunder som tovholder i forhold til forskellige medicinske specialer, sygdomsspecifik habilitering samt ambulant opfølgning. Hospitalerne har ansvar for at afholde netværksmøder, som er informerende møder med deltagelse af relevante aktører i forløbene. Dette kan eksempelvis være: Barnet/ den unge med kræft, dennes nærmeste familie og evt. venner, egen læge, familiens sagsbehandler i kommunen, repræsentanter fra daginstitutionen, eller skolen/sfo, sygeplejerske fra behandlende hospitalsafdeling og behandlende læge på hospitalet. Der afholdes netværksmøder kort efter behandlingsstart og ved afslutningen af behandlingen. Det er ligeledes hospitalernes ansvar at tage kontakt til kommunerne i de tilfælde, hvor kommunerne bør iværksætte neuropsykologiske tests og genoptræningsforløb. 9 Borgere med hudkræft eller forstadier til kræft er ikke automatisk berettiget til standby-ordningen. Standbyordningen vil da blive aktiveret på baggrund af en socialfaglig vurdering i Jobcenteret. Side 9

183 Udkast 10. januar 2013 Hospitalet benytter ikke behovsvurderingsskemaet til at vurdere barnets/den unges behov for habilitering. Hospitalet er i kontakt med barnet/den unge over en meget lang periode og har derfor gode forudsætninger for løbende at vurdere habiliteringsbehovene. Behovsvurderingen sker som en tværfaglig indsats mellem plejepersonale, læger, skolelærere, psykologer, fysioog ergoterapeuter samt eventuelle andre fagprofessionelle Kommunernes ansvar og opgaver ift. børn og unge Kommunerne herunder PPR har ansvaret for udførelse af neuropsykologiske tests på de børn og unge, som har neuropsykologiske problemer eller har haft et forløb, som indebærer stor risiko for udvikling af sådanne problemer. Neuropsykologiske tests er vigtige for at afklare den enkeltes evner og mangler mhp. at tilbyde den optimale skolegang, uddannelsesplan og videreuddannelse, arbejdstræning og ungdoms-botilbud som socialiseringstræning. Kommunerne har endvidere ansvaret for genoptræningsforløb og støtte til re-socialisering efter isolation under behandlingsforløbet. Kommunerne har til opgave at have skærpet opmærksomhed på at tilbyde erhvervsvejledning og evt. arbejdsprøvning til de unge, der er droppet ud af en ungdomsuddannelse eller studie som følge af kræftsygdommen Case med eksempel på habiliteringsforløb for børn og unge Bilag 4 indeholder en case, som beskriver et eksempel på et habiliteringsforløb for et barn med kræft. Der er i casen lagt vægt på at beskrive hvilke aktører, der har været inde over forløbet samt samarbejdet mellem sektorerne. Formålet er at beskrive, hvordan et rehabiliteringsforløb kan tage sig ud og hvordan, sundhedsaftalen anvendes Hospicernes ansvar og opgaver Hospices opgaver og ansvar er beskrevet i sundhedsaftalen for personer med behov for palliativ indsats. 6. Frivillige organisationer Praktiserende læger, hospitaler og kommuner kan informere borgerne om tilbud i frivillige organisationer. Eksempelvis dækker tilbuddene i Kræftens Bekæmpelse over: Åben rådgivning, hvor alle kan få professionel rådgivning og samvær med ligestillede i rådgivningscentrene Kurser og aktivitetstilbud Netværk og grupper Åben café Frivillige på hospitalerne Kræftlinjen landsdækkende telefonisk rådgivning Tilbuddene er yderligt beskrevet i bilag 5 samt på 7. Organisering af samarbejdet Samarbejdet organiseres som udgangspunkt i klyngestyregrupperne. Såfremt den enkelte klyngestyregruppe finder det nødvendigt, kan der etableres netværksmøder for aktørerne i kræftrehabiliteringsindsatsen. Side 10

184 Udkast 10. januar 2013 Formålet kan som udgangspunkt være: Erfaringsudveksling, forbedring af aktuelle rehabiliteringstilbud eller udvikling af nye samt etablering af fælles rehabiliteringstilbud. 8. Plan for implementering af aftalen Sundhedsaftalen implementeres hovedsageligt via de lokale klyngestyregrupper. Arbejdsgruppen bag udarbejdelsen af sundhedsaftalen vil indledningsvist præsentere sundhedsaftalen for klyngestyregrupperne, som derefter vil være ansvarlige for den kommunale og regionale implementering. Klyngestyregrupperne vurderer, om det er relevant at præsentere sundhedsaftale for andre lokale samarbejdsfora som eksempelvis Kommunale Lægelige Udvalg og hvorvidt fælles undervisningsinitiativer som ex. Fælles Skolebænk skal iværksættes. Derudover gøres sundhedsaftalen tilgængelig for sundhedspersonalet på hospitaler, i kommunerne og almen praksis ved at lægge aftalen i hhv. e-dok og på I tillæg til disse initiativer, afholdes der et temamøde i efteråret 2013 for relevant sundhedsfagligt og socialfagligt personale samt på arbejdsmarkedsområdet. Formålet med temamødet vil være drøftelse af implementeringen af aftalen. Side 11

185 Udkast 10. januar Plan for evaluering af aftalen Ifølge Den Danske Kvalitetsmodel skal forløbsprogrammer revideres hvert tredje år. Sundhedsaftalen er udfærdiget på baggrund af Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft og skal derfor evalueres og revideres primo Derudover skal der hvert år foretages en evaluering af sundhedsaftalens målsætninger vha. monitorering på følgende udvalgte indikatorer: De overordnede formål med sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft er: - At sikre sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorerne - At sikre at rehabiliteringsindsatsen tager udgangspunkt i borgernes behov Det er disse formål, sundhedsaftalen helt overordnet skal opfylde. Med udgangspunkt i de to formål er der i nedenstående skema formuleret følgende tre målsætninger, som aftalen evalueres på baggrund af: Målsætning Succeskriterium Målemetode og tidspunkt Ansvarlig Borgere med kræft får vurderet deres behov for rehabilitering på hospitalet 90 % af patienter diagnosticeret med kræft, får vurderet deres behov for rehabilitering inden afslutning af deres behandlingsforløb I EPJ afkrydses, om borgeren har fået tilbudt behovsafdækning, og hvorvidt borgerne har behov for rehabilitering eller ej. Udtræk fra EPJ i 2015 Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning 10 Kommunale rehabiliteringstilbud benyttes af alle borgere med kræft, der har behov herfor 11 Borgere med kræft oplever den rehabiliterende indsats som sammenhængende på tværs af sektorerne Antallet af patienter, der benytter sig af rehabiliteringstilbud i kommunerne stiger. Dvs. at der registreres en stigning i antal opstartede forløb i perioden 1/ til 31/ og frem. Hovedparten af de interviewede borgere oplever sammenhæng i den rehabiliterende indsats. Registrering af hvor mange borgere med kræft, der opstarter et rehabiliteringsforløb i kommunen. Registrering af hvorvidt disse borgere er henvist fra hospital eller egen læge eller selv har henvendt sig. Udtræk fra kommunale omsorgssystemer i 2015 Fokusgruppeinterview med borgere med kræft i 2015 Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning 10 Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning er ansvarlig for udarbejdelsen af den generelle sundhedsaftale om indlæggelse og udskrivning samt opfølgning på aftalen. Kommunerne, hospitalerne og praktiserende læger er repræsenteret i temagruppen. Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning er ansvarlig for opfølgningen på målsætningerne i denne aftale, men den kan inddrage arbejdsgruppen vedr. sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft i arbejdet med opfølgning på målsætningerne. 11 Antallet af borgere, der på hospitalet vurderes til at have behov for rehabilitering, og antallet af borgere, der opstarter et rehabiliteringsforløb i kommunerne, er ikke umiddelbart sammenlignelige, da nogle borgere med kræft vælger ikke at benytte sig af tilbuddene i kommunerne, samt at hospitalet også henviser til andre rehabiliteringstilbud end kommunernes. Side 12

186 Almen praksis Almen praksis Udkast 10. januar 2013 Sundhedsfaglig sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft 1. Konkret ansvars- og opgavefordeling hvem gør hvad, hvornår og hvordan Nedenstående skema viser de aftaler, der er indgået mellem kommuner, hospitaler og almen praksis på kræftrehabiliteringsområdet. Det er en beskrivelse af de aktiviteter, der sker i forløbet, hvem der er ansvarlig for den enkelte aktivitet samt hvordan der kommunikeres mellem parterne i forløbet. Aktivitet Ansvarlig instans Kommunikation til eksterne samarbejdspartnere, hvem informerer om hvad til hvem Komorbiditet Praktiserende læge Henvisning til hospital ved behov Information om kommunale rehabiliteringstilbud, samt tilbud fra frivillige organisationer Praktiserende læge Ingen kommunikation Henvisning til psykolog, fysioterapi og kommunal rehabilitering, hvis kommunen kræver dette. Praktiserende læge Psykolog Henvisning Fysioterapi Henvisning Rehabilitering Eventuel henvisning Særlige aktiviteter ift, børn og unge Støtte til forældre og søskende Praktiserende læge Ingen kommunikation Side 13

187 Hospitalet Hospitalet Udkast 10. januar 2013 Aktivitet Ansvarlig instans Kommunikation til eksterne samarbejdspartnere, hvem informerer om hvad til hvem Sygdomsspecifik rehabilitering Relevant afdeling Ingen kommunikation Vurdering af, hvorvidt der er et rehabiliteringsbehov evt. vha. behovsvurderingsskema Relevant afdeling Dokumenteres i EPJ samt udleveres til borgeren, som medbringer dette ved konktakt med kommunen og praktiserende læge. Videreformidling af information om borgeren til kommunen når borgeren er klar til rehabilitering i kommunalt regi Relevant afdeling Her oplyses borgerens navn og telefonnummer, samt kontaktoplysningerne på en sundhedsfaglig kontaktperson på afdelingen. Det anbefales endvidere at hospitalet konklusioner på behovsvurderingen medsendes. Kommunikation sker via SFI i EPJ. Indtil implementering benyttes sikker , advis eller fax. Kontaktliste over kommunerne kan findes i E-Doc og på Udarbejdelse af genoptræningsplan til specialiseret eller almindelig ambulant genoptræning, hvis der er et lægefagligt begrundet behov herfor Relevant afdeling Genoptræningsplan sendes til kommune og praktiserende læge Specialiseret ambulant genoptræning Fysioterapeut/ergoterapeut Fysioterapeuter og ergoterapeuter sender ved behov status for genoptræning til praktiserende læge og kommune. Særligt i forhold til børn og unge Netværksmøder Aarhus Universitetshospital - Børneafdelingen Indkaldelse af relevante aktører i forløbet til møde Anmodning om neuropsykologiske tests Aarhus Universitetshospital Børneafdelingen Anmodning sendes til kommunen Side 14

188 Kommunen Kommunen Udkast 10. januar 2013 Aktivitet Ansvarlig instans Kommunikation til eksterne samarbejdspartnere, hvem informerer om hvad til hvem Koordinering af forløbet Koordinerende instans på kræftområdet Ingen kommunikation Kontakt til borgeren senest tre hverdage efter henvendelse fra hospitalet Udarbejde plan for rehabilitering Koordinerende instans på kræftområdet Koordinerende instans på kræftområdet Ingen kommunikation Praktiserende læge orienteres om igangsættelse og afslutning af rehabiliteringstiltag Behovsvurdering evt. ved hjælp af behovsvurderingsskemaet Koordinerende instans på kræftområdet Ingen kommunikation Almindelig ambulant genoptræning Fysioterapeut/ergoterapeut Fysioterapeuter og ergoterapeuter sender ved behov status for genoptræning til praktiserende læge og hospitalet Særlige kræftrehabiliteringstilbud Ansvarlig for det konkrete rehabiliteringstilbud Praktiserende læge orienteres om igangsættelse og afslutning af rehabiliteringstiltag Sociale ydelser (sygedagpenge, førtidspension) Jobcenter Praktiserende læge anmodes om lægeerklæring Tilbagevenden til arbejdsmarkedet Jobcenter Samarbejde med arbejdspladsen Særligt ift. Børn og unge Neuropsykologiske tests Neuropsykolog Hospitalet og almen praksis orienteres om resultater af testen Resocialisering efter isolation Børne/unge afdeling eller Ingen kommunikation familieafdelingen Erhvervsvejledning og uddannelsesvejledning UU vejledningen Ingen kommunikation Side 15

189 Bilag: 9.3. Bilag 1 Lovgivning om rehabilitering.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53193/13

190 Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering 1. Sundhedsloven Behandling 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. 57. Regionsrådet har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner efter afsnit V. 79. Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse. Bestemmelserne om sygehusbehandling i afsnit VI omfatter også diagnostiske undersøgelser til brug for alment praktiserende læger, jf. 60, og praktiserende speciallæger, jf. 64. Stk. 2. Regionsrådet yder endvidere sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, RCT i København og RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosecenter Haslev, Sclerosecenter Ry, PTU s RehabiliteringsCenter, Center for sundhed og træning i Middelfart, Center for sundhed og træning i Århus, Center for sundhed og træning i Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord og Center for Hjerneskade. Genoptræning 84. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud. 140 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 2 og om patientens mulighed for at vælge mellem fysioterapitilbud. 140 b. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen tilbyder anden behandling end nævnt i 140 a. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1. 1

191 Tilskud til fysioterapi hos terapeut i praksissektoren 67. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning. 72. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for tilskud efter Tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper 69. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos psykolog efter lægehenvisning. 72. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for tilskud efter Forebyggelse og sundhedsfremme: 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Hjemmesygepleje 138. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning. 2. Lov om social service: Personlig og praktisk hjælp 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter 79. Stk. 4. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). 96 a. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance, herunder om dækning af udgifter til hjælpernes løn, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiveropgaver og 2

192 administrative opgaver m.v. samt andre udgifter for borgeren, der er forbundet med den modtagne hjælp. Stk. 2. Tilskud til borgerstyret personlig assistance efter 95 og 96 udbetales månedsvis forud. Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling og regulering af tilskud, regnskabsaflæggelse og tilbagebetaling af tilskud. 96 b. Flytter en person fra en kommune, der udbetaler tilskud efter 95 eller 96, skal den hidtidige opholdskommune, uanset reglerne i 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fortsætte udbetalingen af tilskud, indtil den nye opholdskommune har truffet afgørelse om tilskud efter 95 eller 96. Stk. 2. Har en kommune udbetalt tilskud efter stk. 1, har kommunen krav på refusion herfor fra den nye opholdskommune. Refusionskravet omfatter tilskud, som den hidtidige opholdskommune har betalt efter borgerens flytning fra den tidligere opholdskommune og frem til datoen for den nye opholdskommunes afgørelse. 96 c. Hvis en borger, der modtager tilskud efter 95 og 96, dør, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen dækker dog eventuelle udgifter til hjælpere i minimum en måned efter udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket. Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling. Socialpædagogisk bistand 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Genoptræning og vedligeholdelsestræning 86. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Hjælpemidler og forbrugsgoder 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge 3

193 leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Stk. 5. Når en ansøger, der er fyldt 18 år, vælger en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen anviser, ydes et tilskud på indtil kr pr. høreapparat, hvis ansøgeren er henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme. Tilskuddet omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti og er inkl. moms. Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske udgifter og kan alene ydes til høreapparater, der udleveres fra en godkendt leverandør. Stk. 6. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter i en bekendtgørelse regler om sikring af kvaliteten af ydelserne hos private høreapparatleverandører, herunder regler om godkendelse af private leverandører og opkrævning af betaling for omkostninger ved udstedelse og vedligeholdelse af godkendelse. Stk. 7. Social- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse, 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel, 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse, 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter. Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån. Stk. 6. Social- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om 1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og 2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode. Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom 118. En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når 1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, 2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet og 4

194 3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående. Stk. 2. Personen skal ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør kr. om måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen. Stk. 3. Personen kan ansættes i indtil 6 måneder med henblik på at passe den nærtstående. Pasningsperioden kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor. Pasningen kan opdeles i perioder af hele måneder. Efter aftale med den arbejdsgiver, som har givet orlov til pasning af en nærtstående, kan pasningen opdeles i kortere perioder. Pasningen kan deles af flere personer, hvis de alle opfylder betingelserne for ansættelse efter stk. 1. Stk. 4. Hvis to eller flere personer deles om pasningsordningen, kan den samlede aflønning ikke overstige den aflønning, der nævnes i stk. 2. Lønnen udbetales forholdsmæssigt i forhold til delingen af pasningsordningen. Stk. 5. Der kan ydes én pasningsordning til ét sammenhængende sygdomsforløb eller handicap. Samme nærtstående kan dog blive omfattet af pasningsordningen igen, hvis der tilstøder den pågældende en anden lidelse eller funktionsevnenedsættelse som anført i stk. 1, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Stk. 6. Der indgås en ansættelsesaftale mellem personen og kommunalbestyrelsen, hvor de nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af, hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i 1 måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse. Pasning af døende 119. Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet. Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter 120, stk. 1. Handleplaner til voksne under 65 år 141. Når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Stk. 3. Handleplanen skal angive 1) formålet med indsatsen, 2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, 3) den forventede varighed af indsatsen og 5

195 4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. 6

196 3. Beskæftigelseslovgivning 1 Følgende tiltag kan være relevante for patienter, der i en kortere eller længerevarende periode har brug for at vende gradvist tilbage til arbejdsmarkedet, eller har brug for at nyorientere sig: Lov om sygedagpenge Opfølgning sygedagpengelovens 13. Jobcentret følger løbende op i sygedagpengesager 56/ 58a aftale efter sygedagpengelovens 56/ 58a Lov om aktiv socialpolitik Revalidering (kap. 9) Kontanthjælp Hjælp i særlige tilfælde Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Tilbud Fleksjob Lov om kompensation til handicappede i erhverv personlig assistance Lov om social pension førtidspension Lov om folkepension 4. Undervisningslovgivning 2 Kommunerne skal sørge for, at patienter med medfødte eller erhvervede behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan få tilbud herom. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan som led i et rehabiliteringsforløb indeholde tilbud, der afhjælper eller begrænser virkningerne af en funktionsnedsættelse. Der kan være tale om undervisning, rådgivning samt anvendelse af IT hjælpemidler. 1 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Sundhedsstyrelsen, 2012, s Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Sundhedsstyrelsen, 2012, s. 67 7

197 Bilag: 9.4. Bilag 2 Behovsvurderingsskema.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53194/13

198 Bilag 2: Behovsvurderingsskema Vurder dine behov lige nu: Udfyldes af patienten Borgerens navn og CPR-nr: Navn CPR nr: Dato: Sundhedsfaglig person navn og tlf. nr: Navn Tlf.nr: Sæt så mange kryds som nødvendigt: Hvis du har brug for støtte, så kryds af hvilke områder der er tale om. Personalet kan hjælpe, vejlede og evt. henvise til støtte udenfor afdelingen. Hvis dine behov ændrer sig, vil du få mulighed for at udfylde skemaet igen. Praktiske områder Brug for Fysiske områder Brug for Psykiske områder støtte? Bolig støtte? Kvalme støtte? Bekymret Kost Svimmelhed / balance Bedrøvet Fritid Træthed Uden håb Transport Søvn Alene / ensom med problemer Børnepasning Hukommelse / koncentration Deprimeret Offentlige myndigheder Nedsat bevægelighed Nervøs Økonomi Nedsat muskelkraft Stresset Andre praktiske problemer Smerter Angst Vægttab eller vægtøgning Skyldfølelse Tænder Andre følelsesmæssige problemer Spise / drikke Arbejds- / skole områder Brug for Forstoppelse/ diaré støtte? Arbejdsopgaver Problemer med syn/ hørelse Arbejdstid Problemer med hjertet Åndelige / religiøse bekymringer Brug for Arbejdsmængde Problemer med vejrtrækning støtte? I forhold til tro Ledelse Problemer vandladning I forhold til moral Kolleger Problemer med huden I forhold til eksistens Egne forventninger Stikken og prikken i fingre/ tæer Andre bekymringer Pension Hævede arme / ben Lymfødem Feber Hedeture Familie områder Brug for Tørre slimhinder støtte? Samlever Seksuelle problemer Børn Nedsat sexlyst Andre familieproblemer Andre fysiske problemer Brug for Inspireret af Dallund skalaen, Rehabliteringscenteret Dallund og Kræftens Bekæmpelse

199 Bilag 2: Behovsvurderingsskema Dine afdækkede rehabiliteringsbehov: Udfyldes af patient, pårørende i samarbejde med plejepersonale Hvilke områder er afdækket, som du ønsker støtte til: Handlinger: (evt. henvisning til andre faggrupper på eller udenfor afdelingen) Andre tanker, du har gjort dig: Inspireret af Dallund skalaen, Rehabliteringscenteret Dallund og Kræftens Bekæmpelse

200 Bilag: 9.5. Bilag 3 Cases med eksempler på rehabiliteringsforløb for voksne.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53195/13

201 Bilag 3: Cases med eksempler på rehabiliteringsforløb Case 1: Rehabilitering af sygdomsfri kræftpatient En 32-årig kvinde diagnosticeret med brystkræft. Aleneboende med datter på fem år, har sparsom støtte fra netværk og føler sig alene, Har et hårdt fysisk arbejdsliv. Cykler til og fra arbejde, i alt halvanden time/dag. BMI: 24,9 kg/m 2. Hverken ryger eller drikker. Henvises i august 2011 til kommunal rehabilitering efter mastektomi og primær rekonstruktion. Er i pågående kemoterapi med efterfølgende antihormon og herceptinbehandling. Er meget træt og bekymret for sin datter, som er begyndt at tage for meget ansvar. Har mange fysiske bivirkninger til behandlingen og synes, at det er svært både fysisk og psykisk at være alene med datteren. Den kommunale rehabiliteringsindsats forløber over fem måneder og omhandler deltagelse i fysisk aktivitet, i naturaktiviteter og madoplevelser sammen med datteren samt Kræftens Bekæmpelses netværksgruppe for unge kvinder med brystkræft. Har flere samtaler med kontaktperson, rådgiver og socialrådgiver, bl.a. om tilrettelæggelsen af hverdagen med barnet. Får hjælp af børnehaven, som afhenter pigen, når moderen har det skidt. Påbegynder efter sidste kemoterapi opstart på arbejde på deltid. Har det godt og ønsker sig afsluttet fra centeret 1. Ifølge sundhedsaftalen er det i denne case vigtigt, at: - Kvinden allerede på hospitalet får vurderet sine behov for rehabilitering evt. vha. behovsvurderingsskemaet. - Hospitalet er opmærksom på kvindens behov for en genoptræningsplan, idet hun har mange fysiske bivirkninger. - Hospitalet, som det også er tilfældet i denne case, kontakter kommunen mhp. rehabilitering, når hun er klar til rehabilitering. - Kommunen kontakter kvinden senest 3 hverdage efter henvendelse fra hospitalet - Kvindens mange rehabiliteringsindsatser koordineres af kommunen, der er ansvarlig for udarbejdelse af en plan for kvindens rehabiliteringsforløb. - Kommunen informerer praktiserende læge ved igangsættelse og afslutning af rehabiliteringstiltag. Case 2: Rehabilitering af kronisk/uhelbredelig syg kræftpatient En 49-årig kvinde diagnosticeret med tarmkræft. Aleneboende, uden børn, i længerevarende forhold og med stort netværk. Har en lang videregående uddannelse og arbejder timer om ugen. Livsstilen præget af lavt aktivitetsniveau, overvægt (BMI: 34,8 kg/m 2 ) og et alkoholindtag på 15 genstande ugentligt. Lider desuden af type-2 diabetes, hypertension og dyslipidæmi. Henvises i oktober 2007 til kommunal rehabilitering efter hemikolektomi. Modtager adjuverende kemoterapi og deltager samtidig i rehabiliteringsforløb bestående af fysisk aktivitet, individuel diætistvejledning med henblik på vægttab samt patientundervisning. Har fuldtidsarbejde, men voldsomme bivirkninger medfører sygemelding og ændret behandling. Rehabiliteringsforløbet afsluttes efter ni måneder med tilbagegang til fuldtidsarbejde. 1 Center for Kræft og Sundhed, København. Casematerialet stammer herfra.

202 Genhenvises efter eget ønske i februar 2009 pga. recidiv i form af lungemetastaser. Blev ved tilbagevenden til arbejdet fyret grundet sygdom og er nu ansat i vikarstilling i andet firma. Opretholder trods pågående kemoterapi kontakt til arbejdsmarked med deltidssygemelding. Er bekymret for manglende behandlingseffekt og for ikke at blive fastansat og dermed ryge ud af arbejdsmarkedet. Benytter centeret til fysisk aktivitet og samtaler med kontaktperson om behandlings- og arbejdssituation. Efter fem måneders rehabiliteringsforløb konstateres yderligere spredning af sygdom, og der gives anden onkologisk behandling. Behandlingseffekten udebliver, og der findes metastaser i lunge, bughule og bækken, hvorfor der påbegyndes eksperimentel behandling med mange bivirkninger. Er blevet fastansat og arbejder to timer tre dage om ugen og træner i centeret de øvrige to hverdage. Er overbevist om, at den fysiske træning og samtalerne med kontaktpersonen har medført en bevaret funktionsevne, som har været afgørende for lægernes behandlingsstrategi og arbejdspladsens samarbejdsvillighed. Dør af sin sygdom efter at have benyttet centret igennem tre år, heraf kontinuerligt halvandet år frem til få dage før sin død 2. Ifølge sundhedsaftalen er det i denne case vigtigt, at: - Kvinden allerede på hospitalet får vurderet sine behov for rehabilitering evt. vha. behovsvurderingsskemaet. - Hospitalet kontakter kommunen mhp. rehabilitering, når hun er klar til rehabilitering. - Kommunen kontakter kvinden senest 3 hverdage efter henvendelse fra hospitalet - Kvindens mange rehabiliteringsindsatser koordineres af kommunen, der er ansvarlig for udarbejdelse af en plan for kvindens rehabiliteringsforløb. Herunder indsatser fra jobcenteret i forbindelse med hendes fyring og deltidssygemelding. - Kommunen informerer praktiserende læge ved igangsættelse og afslutning af rehabiliteringstiltag. - Kvindens egen læge varetager behandlingen af hendes øvrige sygdomme 2 Kilde for begge cases: Jette Vibe-Petersen og Karen Trier, Kommunal rehabilitering af kræftpatienter, Månedsskrift for almen praksis, september 2012.

203 Bilag: 9.6. Bilag 4 Cases med eksempler på rehabilitering for børn og unge.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53196/13

204 Bilag 4: Case med eksempel på habilitering af børn og unge Casen omhandler en nu 23 år gammel pige, der blev ærdigbehandlet som 6½-årig for Multifokal Histiocytose (primært behandlet 1 år gammel, senere tilbagefald som 5-årig). Sygdommen er ikke ondartet, men potentiel dødelig. Behandlingen er mild kemoterapi. I dette tilfælde fandt man sygdom i ansigtsskelettet og andre organsystemer. Hun bor i en velfungerende kernefamilie. Hun får 8½ år gammel konstateret let hørenedsættelse på venstre øre, og som 9½-årig konstateres væksthæmning, og der startes behandling med væksthormon. Hun har følger efter sin sygdom og behandling med væksthæmning i kranieskelettet og tænderne. Hun er blevet drillet i skolen på grund af dette. Hun får foretaget rekonstruktion af ansigtet som 10-årig. Hendes vækstforstyrrelse skyldes en nedsat produktion af hormoner, som produceres i hjernen. En nedsættelse er karakteristisk for visse former for hjerneskade. Hendes skolegang præges af manglende overblik, koncentrations- og indlæringsbesvær, samt træthed. Hun oplever mange nederlag såvel fagligt som socialt. PPR i kommunalt regi burde her være inddraget for at afklare hendes problemer. Hvis PPR havde været inddraget, ville der formentlig være opstået et samarbejde mellem skole og børneneurolog med en forbedret skolegang til følge. Efter folkeskolen påbegynder hun uddannelse til social- og sundhedshjælper, som hun må afbryde pga. de ovenfor nævnte vanskeligheder. Hun møder gang på gang modstand og manglende forståelse for sin situation i kommunen. Pigen og familien manglede hjælp og vejledning fra kommunen. 22 år gammel henvises pigen fra børneonkologisk afdeling til et hjerneskadecenter til vurdering. Det konstateres af børneneurologen, at pigen har en erhvervet hjerneskade udløst af behandlingen, hun modtog som lille. Pigen sættes i medicinsk behandling med opmærksomhedsbedrende og træthedsnedsættende medicin, som bevirker, at hun får mere energi, større overskud og mere overblik. Medicinen vil ikke have nogen virkning, hvis ikke man har neuropsykologiske vanskeligheder, som er karakteristisk for organisk hjerneskade. Børneneurologen opfordrer pigens sagsbehandler og familien til afprøvning i et STU-forløb (Særligt Tilrettelagt Undervisning), hvor der dels er noget praktisk arbejdsafprøvning og mulighed for et undervisningsforløb. Pigen undersøges hos klinisk psykolog, der konkluderer, at pigen har en reduceret arbejdshukommelseskapacitet og har problemer med at skaffe sig overblik i sociale sammenhænge. Psykologen udtrykker bekymring mht. hendes tilknytning til arbejdsmarkedet, og at en eventuel tilknytning kun kan lade sig gøre på stærkt nedsat tid og i et meget struktureret miljø. Hun tilbydes flere former for jobtræning. De neuropsykologiske fund er karakteristiske for erhvervet hjerneskade. Som 23-årig har pigen stadig ikke fået anerkendt sin hjerneskade. Hun følges fortsat regelmæssigt hos børneneurolog og hos børneonkolog. Kommunen har modtaget oplysninger fra diverse eksperter om, at pigen har en erhvervet hjerneskade, men vil fortsat ikke anerkende hendes handicap.

205 Ifølge sundhedsaftalen er det i denne case vigtigt, at: - Egen læge er opmærksom på forældres og søskendes behov støtte - Hospitalet varetager koordineringen af pigens behandlings- såvel som habiliteringsforløb bl.a. vha. netværksmøder med relevante aktører i forløbet. Netværksmøderne kan bidrage til at eliminere faglige uoverensstemmelser, som dem, der er opstået i denne case, mellem hospital og kommune - Hospitalet anmoder om neuropsykologisk test af pigen, som det også er sket i denne case. - Kommunen tager ansvar for at sikre resocialisering af pigen efter endt behandling. Dette kan evt. skal igennem PPR i samarbejde med pigen skole - Kommunen allerede tidligt i forløbet er opmærksom på pigens behov for erhvervsog uddannelsesvejledning. Denne vejledning ydes i denne case for sent med afbrudt uddannelse til følge.

206 Bilag: 9.7. Bilag 5 Kræftens Bekæmpelses tilbud til kræftramte og pårørende i Region Midtjylland 2.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53197/13

207 Bilag 5: Kræftens Bekæmpelses tilbud til kræftramte og pårørende i Region Midtjylland Kræftrådgivning Kræftens Bekæmpelse råder over tre rådgivninger i Region Midtjylland: Viborg, Herning og Århus. Samlet er kræftrådgivningerne bemandet med 12 rådgivere svarende til 11 fuldtidsstillinger. Samtidig er der et antal frivillige tilknyttet rådgivningsopgaverne. Alle frivillige, som varetager patientstøtteopgaver, er kvalificerede til opgaven og får løbende supervision/vejledning af ansatte rådgivere. Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud bygger på to strategier: Rådgivning tæt ved hospitalernes store kræftcentre og rådgivning tæt på patienternes levede liv og lokalområde. Den lokale struktur betyder, at vi har etableret et tæt samarbejde med udvalgte kommuner i regionen, hvor borgere ramt af kræft og pårørende kan modtage rådgivning på et givet tidspunkt. Tilbuddet er i de fleste tilfælde koblet på det kommunale rehabiliteringstilbud eller en sundhedscafe, der drives af frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Rådgivning er etableret i flg kommuner: 1. Randers Sundhedscenter: en dag ugentlig 2. Skanderborg Sundhedscenter: to dage mdl 3. Norddjurs Kommune, Grenå Sundhedscenter: efter aftale indgår i kommunens rehabiliteringsprojekt 4. Silkeborg Kommune, Sundhedscenter: to dage mdl 5. Holstebro Kommune, Kulturhuset: en dag ugentlig 6. Ringkøbing-Skjern Kommunes Sundhedscenter i Tarm: to dage mdl. 7. Skive Sundhedscenter: 8. Horsens Kommune; Sund By: to dage mdl Åben rådgivning/tilgængelighed Rådgivningerne i Århus og Herning, som ligger tæt på hospitalerne har åben rådgivning alle ugens dage, hvilket betyder, at man som borger uden tidsbestilling, kan få professionel rådgivning og samvær med ligestillede. Den tætte placering ved hospitalerne giver en særlig mulighed for at de kræftramte og familier tidligt i deres sygdomsforløb, ligesom man lettere kommer i kontakt med brugere, som normalt ikke vil benytte sig af tilbuddet. Rådgivningerne har opholdsrum, som man frit kan benytte, ligesom man kan få orientering af husets medarbejdere om tilbud, der findes i rådgivningen og lokalområdet. Viborgrådgivningen har åben rådgivning hver torsdag. De øvrige dage kan der laves aftaler inden for åbningstiden. Rådgivningskoncept 1. Individuel rådgivning af den kræftramte såvel som pårørende 2. Hjemmebesøg af rådgiver i en vis udstrækning, særlig mhp afklaring af de nye vilkår og ændrede roller i parforhold/familieroller, som sygdommen har medført 3. Hjem i hjemmet besøgstjeneste af frivillige med hjælp til praktiske opgaver, som ikke er indbefattet af kommunens tilbud. Findes indtil videre i to kommuner (Ikast-Brande og Syddjurs) 4. Familierådgivning (Kræftens Bekæmpelse afholder alle udgifter, der er forbundet med rådgivning i og udenfor rådgivningscentrene).

208 Kursus/aktivitetstilbud i rådgivningscentrene: Rådgivningerne tilbyder forskellige former for fysisk aktiviteter som deltagelse i en gå-gruppe, gymnastik, yoga eller kinesisk Qigong. Desuden er der tilbud omkring visualisering og mindfulness meditation. Et særligt tilbud i Århus er et male- og kunstterapihold. Tilbuddene varierer fra rådgivning til rådgivning. Yderligere oplysninger om tilbud kan findes i kalenderen på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. DIT LIV Ditliv er et nyt kursustilbud i Herning og Århus rådgivningerne med fokus på de fire områder: kost, bevægelse, søvn og mentale ressourcer. Målet er at ruste kræftpatienter og deres pårørende til større handlekompetence. Netværk og grupper Rådgivere og fagprofessionelle frivillige er tovholdere på grupper for patienter, pårørende og efterladte. Endvidere er der enkelte steder tilbud til børn og unge, hvis forældre er kritisk syge. Nogle grupper er tilknyttet rådgivningscentrene, mens andre grupper foregår i lokalområdet. Det fremgår ligeledes af kalenderen på foreningens hjemmeside, jvf ovenstående. Særligt for børn og unge oversigt over sorggrupper: Åben cafe I flere kommuner etableres åbne cafeer af frivillige, ofte i tilslutning til et kommunalt rehabiliteringstilbud, hvis formål er at give mulighed for en uformel snak om hverdagslivet erfaringsudveksle med andre kræftramte eller opbygge netværk med andre i samme situation. Nogle cafeer retter sig også mod specifikke kræftdiagnoser såsom brystkræftcafeen i Horsens. Frivillige på hospitaler På flere onkologiske afdelinger og ambulatorier har man frivillige til at hjælpe med praktiske opgaver omkring patienten, ligesom der også visse steder er frivillige, der yder patient til patient rådgivning. Alle opgaver, der udføres af frivillige på hospitaler, sker i tæt samarbejde med personalet. Mødested for kræftpatienter og pårørende Tage Hansens Gade Et nyt mødested for kræftpatienter og pårørende er etableret på Århus Universitetshospital - Tage Hansens gade. Mødestedet betjenes udelukkende af frivillige, som er tidligere kræftramte eller pårørende. Landsdækkende tilbud Kræftlinjen landsdækkende telefonisk kræftrådgivning Telefonisk rådgivning på alle hverdage og weekender vedr. symptomer, kræftsygdomme, behandlinger, bivirkninger, fysioterapi, kost, alternativ behandling og sociale rettigheder. Telefonerne er udelukkende bemandet med fagprofessionelle. Kræftens Bekæmpelses hjemmeside Kræftens Bekæmpelse råder over en meget omfattende hjemmeside, som ud over faktuelle oplysninger om kræft til patienter og pårørende, også indeholder råd og vejledning og mulighed for at være online med andre patienter og pårørende. Debatten er overvåget af Kræftens Bekæmpelse.

209 Online giver samtidig mulighed for at deltage/oprette grupper med samme problemområde eller lign. Brevkassen på giver svar på almene spørgsmål om kræft. Spørgsmålene behandles i samarbejde med relevante eksperter i Kræftens Bekæmpelse.

210 Bilag: Kort over nye erhvervsområder nord for Grenaa KUU1303.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47642/13

211 Udvidelse af industriområdet Grenaa NØ og ændring af rekreativt område øst for Åstrup. DDO COWI Målforhold 1:12000 Dato 5/4-2013

212 Bilag: Ændringer fra kp09 til kp13 - KUU1303 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47168/13

213 Skema til ændringer vedr. kommuneplan 2013 i forhold til kommuneplan 2009 Byer og landsbyer Emne Ændring i KP13 i forhold til KP09 Bemærkninger Byer og landsbyer Faktuelle og redaktionelle ændringer Afsnittet om, at der skal udarbejdes arkitekturpolitik i planperioden udgår. Generelle retningslinjer for byer Generelle rammer Hovedbyer Grenaa Auning Centerbyer Allingåbro Ganske få redaktionelle ændringer Det nordlige industriområde udvides betydeligt som foreslået i udviklings- og masterplanen for Grenaa Havn. Der indføres en rækkefølgebestemmelse for Papgrunden og GD-grunden Linjeføringen for den nord-sydgående fordelingsvej mellem Østerbrogade og Mellemstrupvej ændres. Afgrænsningen af bymidten (centerområdets butiksområde) ændres, så bymidtens udstrækning bliver mindre. Det tidligere centerområde udlægges til boligformål. Den sydlige linjeføring for omfartsvejen udtages af planen. Centerbyer ændres til Lokalcenterby Skal fastholde sin position som lokalcenterby Miljøet omkring Alling Å synliggøres Initiativet om udarbejdelse af helhedsplan for byen udgår. Udvidelsen er foreslået i udviklings og masterplanen for Grenaa Havn og begrundet i, at udvidelsen vil gøre havnen mere konkurrencedygtig. Rækkefølgebestemmelsen indføres for at give kommunen mulighed for at kontrollere sit anlægsbudget. Ændringen foretages, fordi det har vist sig, at den hidtidige linjeføring over slagterigrunden ikke kan gennemføres. Ændringen foretages som følge af udviklingen inden for detailhandelen, som består i at antallet af butikker bliver mindre. Ændringen skal medvirke til at skabe et bedre handelsmiljø. Industrivej markeres som planlagt omfartsvej med nye tilslutninger. Del af området ved Allingå forsøges ændret til rekreativt område i planperioden I stedet for udarbejdelse af helhedsplan følges op på konkrete initiativer

214 Glesborg Trustrup Vivild Ørsted Herudover redaktionelle ændringer Skal fastholde sin position som lokalcenterby. Initiativer i planperioden er trafikplan for Glesborg Midtby samt perspektivplan for reetablering af råstofområdet syd for byen. Initiativet om udarbejdelse af helhedsplan for byen udgår. Her ud over enkelte redaktionelle ændringer Skal fastholde sin position som lokalcenterby. Initiativet om udarbejdelse af helhedsplan for byen udgår Her ud over enkelte redaktionelle ændringer Skal fastholde sin position som lokalcenterby. Initiativ om udarbejdelse af helhedsplan for byen udgår. Nyt initiativ om at udarbejde lokalplan der overfører eksisterende erhvervsområde til boligområde foreslås udarbejdet. Her ud over enkelte redaktionelle ændringer Skal fastholde sin position som lokalcenterby. Initiativ om udarbejdelsen af helhedsplan for byen udgår. De nye muligheder med den ledige silogrund er beskrevet, lige som initiativerne med etablering af aktivitetsmuligheder i Bakkerne er beskrevet. Her ud over enkelte redaktionelle ændringer Glesborg er omfattet af drikkevandsinteresser, der endnu ikke er kortlagt I stedet for udarbejdelse af helhedsplan følges op på konkrete initiativer Målet om omlægning af Hovedvej 15 syd om byen er fastholdt. I stedet for udarbejdelse af helhedsplan følges op på konkrete initiativer I stedet for udarbejdelse af helhedsplan følges op på konkrete initiativer I stedet for udarbejdelse af helhedsplan følges op på konkrete initiativer Ørum Skal fastholde sin position som lokalcenterby. Initiativ om udarbejdelse af helhedsplan for byen udgår. Muligheden for at benytte arealet syd for Skolebakken til butiksformål er beskrevet. Her u d over enkelte redaktionelle ændringer I stedet for udarbejdelse af helhedsplan følges op på konkrete initiativer

215 Øvrige byer med byzone Bønnerup Strand Enslev Fjellerup Gjerrild Gjesing Glatved Hammelev Lyngby Nørager Voldby Ålsrode Ålsø Redaktionelle ændringer Redaktionelle ændringer. Slettet, at det sydvestlige område tilbageføres til landzone Redaktionelle ændringer. Slettet, at Fjellerup overføres til byzone ved lokalplan. Redaktionelle ændringer. Initiativ i planperioden om at der skal udarbejdes lokalplan i planperioden er rettet til fremtidig initiativ. Redaktionelle ændringer Initiativ i planperioden om udarbejdelse af lokalplan og overførsel af areal fra byzone til landzone i byens sydlige del er slettet. Indføjet at det skal sikres, at byen afgrænses i forhold til de fremtidige erhvervsområder nord for Grenaa. Initiativ i planperioden om udarbejdelse af bevarende lokalplan er slettet. Redaktionelle ændringer Redaktionelle ændringer Redaktionelle ændringer + flytning af fremtidig byudviklingsområde fra nord for Voldby til syd for Voldby Redaktionelle ændringer + beskrivelse af muligheden for at ændre eksisterende maskinfabriks areal til boligområde Det sydvestlige byzoneområde har en god beliggenhed i forhold til Kolindsund Er unødvendigt, da udvikling kan ske via landzoneadministrationen Der kan Med afsæt i de fremtidige rekreative muligheder for tidligere udnyttede råstofgraveområder kan Glatved blive et attraktiv bosætningssted. Derfor foreslås området i den sydlige del af byen ikke taget ud af byzone på nuværende tidspunkt. Ålsrode ligger i et hul. Der er stadig ledige byggegrunde i byen, men hvis der opstår yderligere behov, vil det være en mulighed at vurdere arealer inden for bygrænsen.

216 Afgrænsede landsbyer Albøge Allelev Bode Fannerup Fausing Ginnerup Hemmed Hevring Holbæk Hollandsbjerg Homå Ingerslev Kare Lystrup Redaktionelle ændringer. Der er foretaget afgrænsning af yderligere 12 landsbyer. Redaktionelle ændringer i tekst. Desuden udvides og ændres landsbyafgræsningen Redaktionelle ændringer i tekst. Desuden udvides og ændres landsbyafgrænsningen Ingen ændringer Afgrænsningen ændres og udvides Afgrænsningen ændres og udvides Ingen ændringer Afgrænsningen ændres og udvides Afgrænsning ændres og udvides. Redaktionel ændring af tekst Afgrænsning ændret og udvidet Der er foretaget redaktionelle ændringer i teksten. Initiativerne i planperioden er sløjfet. Afgrænsningen ændres og udvides. Redaktionelle ændringer Afgrænsningen ændres og udvides Redaktionelle ændringer Afgrænsningen ændres og udvides Redaktionelle ændringer Redaktionelle ændringer Afgrænsningen ændres. Redaktionel ændring af tekst Initiativ i planperioden om, at der udarbejdes lokalplan slettes. Initiativ i planperioden om, at der udarbejdes lokalplan slettes. Landsbyafgrænsningen af Hevring udvides med et område mod syd Landsbyafgræsningen udvides mod vest. Selv om initiativerne i planperioden er sløjfet er det stadig muligt at udarbejde bevarende lokalplan for bymidten og foretage trafiksanering. Det har bare ikke været muligt i planperioden. Initiativet om udarbejdelse af lokalplan i planperioden er fjernet Der inddrages nyt areal mod nord og øst. Arealet langs Nordkystkystvejen udtages af

217 landsbyafgrænsningen, da det ikke er hensigtsmæssigt at bygge så tæt på Nordkystvejen. Ramten Afgrænsningen ændres og udvides Redaktionelle ændringer Revn Afgrænsningen ændres og udvides. Initiativet om udarbejdelse af lokalplan i planperioden er fjernet Rimsø Ingen ændringer St. Sjørup Afgrænsningen ændres og udvides Redaktionelle ændringer foretaget Stenvad Afgrænsningen ændres og udvides Initiativet om at undersøge behovet for mere areal til Stenvad Mosebrugscenter i planperioden er slettet Tustrup Afgrænsningen ændres og udvides Redaktionel ændring af tekst Landsbyafgrænsningen i Tustrup udvides med området mod nord. Tørslev Udby Afgrænsningen ændres og udvides Redaktionel ændring af tekst Afgrænsningen ændres og udvides Redaktionel ændring af tekst Landsbyafgrænsningen i Tørslev udvides dels med et område mod øst og et område mod sydvest. Udbyhøj Veggerslev Vejlby Vester Alling Voer Øster Alling Anholt Redaktionelle ændringer foretaget Redaktionel ændring af tekst foretaget Ingen ændringer Redaktionelle ændringer foretaget Afgrænsningen ændres og udvides Redaktionelle ændringer foretaget Redaktionelle ændringer foretaget Afsnittet om at gøre Anholt til vedvarende

218 energiø er slettet, idet tilslutningen til elnettet betyder, at Anholt forsynes med strøm herfra Høbjerg Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset Grund Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset Kastbjerg Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset Bønnerup By Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset Selkær Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset Hoed Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset Tårup Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset Ring Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset Sangstrup Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset Thorsø Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset Karlby Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset Villersø Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset Fremtidige Byudviklingsområder Nyt erhvervsområde nord for Grenaa

219 Skema til ændringer vedr. kommuneplan 2013 i forhold til kommuneplan 2009 Land og vand Emne Ændring i KP13 i forhold til KP09 Bemærkninger Grundvand Vedtaget Vandforsyningsplan Overfladevand Søer, vandløb og kystvande Spildevand Natur Naturkvalitet og Naturkvalitetsplan 2009 Naturområder og mulige naturområder Spredningskorridorer og spærringer Internationale beskyttelsesområde og arter Tilføjet hensigt om udpegning af boringsnære beskyttelsesområder, BNBO i Tilføjet hensigt om at udarbejde opgørelse over disponible og udnyttede grundvandsmængder fordelt på vandløbenes oplande. Kun sproglige rettelser samt opdatering på baggrund af seneste udvikling Kun sproglige rettelser samt opdatering på baggrund af seneste udvikling Kun sproglige rettelser samt opdatering på baggrund af seneste udvikling, bl.a. navnet ændret til Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder Tekst opdateret. Navngivning for spredningskorridorer ændret til økologiske forbindelser. afsnit om spærringer udeladt Kun sproglige rettelser samt opdatering på Planen er vedtaget af KB i aug og udlægger rammerne for den fremtidige struktur af vandforsyningen samt målsætninger og retningslinjer der udgør forvaltningens administrationsgrundlag. Naturstyrelsen gav ultimo 2012 tilsagn om tilskud til projekt om beregning og udpegning af BNBO og udarbejdelse af beslutningsgrundlag for eventuelle påbud. Det er hensigten på længere sigt at udarbejde en egentlig plan for indvinding af grundvand under hensyntagen til mål og retningslinjer i Vandplan, Kommuneplan og Vandforsyningsplan.

220 Lavbundsarealer Kolindsund Jordbrug baggrund af seneste udvikling Gammel udpegning af VMP II områder ophæves generelt. Erstattes af ny klassificering af lavbundsområder der kan genoprettes til vådområder. Areal: Betegnelse for områder ændret fra landbrugsområder til særligt værdifulde landbrugsområder. Tema blev underkendt af Miljøcenter i KP09, så der er tale om et nyt tema. Inden for de eksisterende lavbundsområder er større sammenhængende områder udpeget til områder, hvor det er muligt at genoprette vådområder. Udpegningen tager ikke stilling til om det er ønskeligt at genoprette vådområder, men forventes at kunne sikre tilskud til lodsejere hvis der er ønske om at etablere vådområder. Alle arealer, hvor der ikke er andre udpegninger som strider mod landbrugsdrift er udpeget. (By, byudvidelse, beskyttet natur, mv.) Bygninger: Nyt tema i KP13 Angiver et område hvor det er muligt at placere store husdyrbrugs bygninger og hvor nærhed til kommende biogasanlæg kan udnyttes. Udpegning påvirker ikke muligheder for placering af bygninger uden for det udpegede område. Skovrejsning Temaet er udpeget til revision Områder til ønsket og uønsket skovrejsning er væsentligt ændrede Landskab Temaet er udpeget til revision Århus Amts udpegning: Områder af særlig landskabelig interesse er nu ændret til Bevaringsværdige Landskaber. De udpegede, bevaringsværdige landskaber er 422 km 2 mod tidligere 303 km 2. Dette skyldes, at det nye tema tager afsæt i en grundig landskabskortlægning. Da vores landskab er i konstant udvikling, er der områder, der vokset ud af en status som landskab af særlig interesse, og de er reduceret i forbindelse med revisionen. Til gengæld er der også

221 lanmdskaber, der er vokset ind i en status som Bevaringsværdigt landskab. Der er her tale om mange mindre justeringer og tilretninger af grænser, men størstedelen af det udvidede areal for landskabstemaet e følgende områder: Ørsted Kær omfatter en del af et større, fladt landskabsstrøg (fra Grund Fjord i vest til Kattegat i nordøst). Området er bl.a. kendetegnet ved, at der ikke findes byggeri i dette område og ved vidtrækkende udsigter over det store flade område, der giver oplevelsen af at være i et storskala-landskab. Ørum Ådal omfatter Ørum Ådal samt et større lavbundsareal nord for ådalen. Ådalen udgør sammen med de tilgrænsende dalskråninger et smukt, varieret og oplevelsesrigt ådalslandskab med fine landskabsrum og skovbryn. Det store lavbundsareal mod nord danner sammen med de tilgrænsende engarealer i ådalen et ret enestående og karakteristisk moselandskab. Udskiftningslandskabet syd for Homå består af 3 mindre delområder med kulturhistorisk værdifulde elementer. Mange læhegn og diger tilfører landskabet en tydelig og karakteristisk struktur, der kan føres tilbage til udskiftningstiden. Omkring hovedgården Lyngdal tilfører kulturmiljøet landskabet en kulturhistorisk oplevelse. Både læhegnsstruktur og kulturmiljø omkring hovedgården er værdifulde landskabselementer i kraft af deres historie.

222 Læhegnsstruktur ved Rimsø omfatter et tidligere hedeområde, der er kendetegnet ved mange tætliggende og enkeltrækkede læhegn. Læhegnene er karakteristiske og tilfører landskabet en høj grad af struktur. Udover at tilføre landskabet en oplevelsesmæssig værdi har læhegnsstrukturen også stor kulturhistorisk værdi. Georgsminde Issø er kendetegnet ved en skarp markstruktur og parallelle afvandingsgrøfter, som stammer tilbage til husmandskoloniens etablering. Områdets flade og langstrakte vidder står skarpt i kontrast til Løvenholmskovens skovbryn og området opleves som et karakteristisk og værdifuldt storskalalandskab. Laen og Glatved Grusgrave bærer præg af den råstofindvinding der har foregået og fortsat foregår. De forladte felter fremstår idag som unikke overdrevsarealer, der rummer store naturværdier. De områder, der fortsat graves på, kan med tiden nyskabes til spændende og værdifulde landskaber, som vidner om, at vores kulturlandskab er under stadig forandring. Kolindsund Højderyg er en kontrastfuld og visuelt sammenhængende del af Kolindsund. Selve Kolindsund er ikke en ny udpegning. Det rumlige og visuelle samspil mellem den brede, flade og slyngende sundbund og de stejle skråninger på højderyggen udgør et oplevelsesrigt og karakteristisk område med

223 markante udsigtspunkter. Mange fortidsminder på skråningerne gør, at Kolindsund Højderyg også har stor kulturhistorisk værdi. Områder af særlig geologisk interesse Ingen ændringer Kystnærhedszonen Ingen ændringer Råstof Kun redaktionelle og faktuelle ændringer Ny råstofplan og nye vejledende retningslinjer vedtaget af MTU Friluftsliv Ingen ændringer Adgang til naturen Ingen ændringer Badestrande Ingen ændringer Sommerhusområder Generel ændring i rammerne for sommerhusområder: Bebyggelsesprocent på Herved bliver der overensstemmelse mellem bygningsreglement og kommuneplan. 15, max 1 etage og max 5 m bygningshøje 08-1-O (Bønnerup Strand) Sammenlægges med 08-1-S med bestemmelser som denne. 804 (Skovgårde Strand) Plannummer: 804 Plannavn: Sommerhusbebyggelse Skovgårde Anvendelse generelt: Sommerhusområde Fremtidig zonestatus: sommerhusområde Zonestatus: landzone Plandistrikt: Skovgårde Bebyggelsesprocent: 15 Max. antal etager: 1,5 Max. bygningshøjde: 6,5 m Anvendelse: Sommerhusområde. Derudover kun kiosk, toiletter, feriekoloni og lignende. Særlige bestemmelser: Offentlig adgang til og ophold ved stranden bør bevares og forbedres. Bebyggelsens omfang: Max. 31 sommerhusgrunde. Ny ramme jf. landsplandirektiv okt. 2010

224 Camping Lystbådehavne Kulturmiljø Byggeri og anlæg i det åbne land Landzoneadministration Arealkrævende fritidsanlæg Ingen ændringer Ingen ændringer Ganske få redaktionelle ændringer Ingen ændringer Ingen ændringer Ingen Ændringer

225 Skema til ændringer vedr. kommuneplan 2013 i forhold til kommuneplan 2009 Service for borgere Emne Ændring i KP13 i forhold til KP09 Bemærkninger Børn og unge Redaktionelle ændringer Voksne med handicap og ældre Redaktionelle ændringer Kultur og fritid Redaktionelle ændringer Sundhed Redaktionelle ændringer Ny sundhedspolitik på vej Arbejdsmarked Redaktionelle ændringer

226 Skema til ændringer vedr. kommuneplan 2013 i forhold til kommuneplan 2009 Erhverv og infrastruktur Emne Ændring i KP13 i forhold til KP09 Bemærkninger Erhvervsudvikling Ingen ændringer Erhvervsområder Ingen ændringer Detailhandel Afgrænsningen af bymidten (centerområdets butiksområde) ændres, så bymidtens udstrækning bliver mindre. Virksomheder og miljø Miljøklasser Industri Det nordlige industriområde i Grenaa udvides betydeligt som foreslået i udviklings- og masterplanen for Grenaa Havn. Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko Afstand til forurenende virksomheder og risikovirksomheder Særlig energiproducerende og forbrugende virksomheder Støj VVM Veje Linjeføringen for den nord-sydgående fordelingsvej mellem Østerbrogade og Mellemstrupvej i Grenaa ændres. Den sydlige linjeføring for omfartsvejen ved Auning udtages af planen. Trafiksikkerhed Transport Kollektiv trafik Øvrige tekniske anlæg Strækningsanlæg Antennemaster Redaktionelle ændringer Vejledning for opstilling af master under

227 Højspændingsmaster Deponeringsanlæg Forbrændingsanlæg Deponeringsanlæg Biogasanlæg Vindmøller Afsnittet vil blive ændret, så der udpeges et område i øst og et i vest, hvor det er muligt at opføre biogasanlæg. Samtidig vil der blive redegjort for planerne i erhvervsområdet i Grenaa Ingen ændringer udarbejdelse

228 Bilag: Notat - økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49559/13

229 Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar De nye regler betyder, at ledige højst kan få dagpenge i sammenlagt 2 år (104 uger). Ledige, som ved årsskiftet har modtaget dagpenge i 2 år eller mere, mister dermed retten til dagpenge. Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet har i januar 2013 revurderet deres skøn over hvor mange, der forventes at opbruge dagpengene. Det nye skøn er, at mellem og ledige på landsplan mister dagpengene i første halvår af Reglerne for genoptjening af dagpengeretten er endvidere blevet ændret. Retten til dagpenge opnås efter de nye regler ved mindst 1 års ustøttet beskæftigelse (1.924 løntimer) indenfor en periode på tre år. For at begrænse antallet af ledige, som i 2013 mister dagpengeretten er det undersøgt om der kan etableres et antal ekstraordinære stillinger ved Norddjurs Kommune. Stillingerne skal besættes af udfaldstruede dagpengemodtagere i en tidsbegrænset periode svarende til det antal timer den pågældende ledige mangler for at have genoptjent dagpengeretten. Der er således tale om ordinære tidsbegrænsede stillinger med en arbejdstid på 37 timer om ugen og til 150 kr. i timen. Forslaget har således til formål, at sikre en gruppe ledige et fortsat forsørgelsesgrundlag ved genoptjening af retten til dagpenge de næste 2 år. Ordningen indeholder således ikke umiddelbart noget beskæftigelsesfremmende element. I det følgende beregnes de økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere i Norddjurs Kommunen. Forudsætninger Det er a-kasserne, der har data i forhold til beregninger af det antal timer den enkelte ledige mangler for at genoptjene dagpengeretten. 3F Djursland har i marts opgjort antal ledige, som dels mangler under 500 timer i at genoptjene dagpengeretten, og som dels står for at miste dagpengene. Ifølge 3F s opgørelse så mangler 11 af deres medlemmer med bopæl i Norddjurs Kommune i alt timers beskæftigelse for at genoptjene dagpengeretten. Dette svarer til gennemsnitlig 333 timer pr. person. Det vurderes, at 3F s medlemmer udgør ca. halvdelen af de udfaldstruede dagpengemodtagere i Norddjurs Kommune, som mangler under 500 timers beskæftigelse. Endvidere vurderes det, at ingen af personerne har ret til ansættelse i seniorjob ved dagpengeperiodens ophør. 1

230 Beregningsforudsætninger: 22 personer ansættes ordinært i kommunen i en tidsbegrænset periode. Den samledes ansættelsesperiode udgør timer svarende til det antal arbejdstimer, som personerne mangler for at genoptjene dagpengeretten. Gennemsnit pr person ca. 318 timer eller 43 dage Timelønnen fastsættes til 150 kr., hvilket berettiger til fuld dagpengesats efterfølgende. Udgifter ved ansættelse Med udgangspunkt i beregningsforudsætningerne viser tabellen nedenfor de kommunale udgifter forbundet med ansættelse af 22 personer i sammenlagt timer. Udgifter ved ansættelse Udgifter ved ansættelse (indenfor servicerammen): Nettolønudgift til ansættelse* 150 kr./t x timer Udgifter efter ansættelse: Afledte udgifter til dagpenge efter personerne har genoptjent dagpengeretten** antal år på forsørgelse efter endt dagpengeperiode 1 år 2 år Dagpenge Y år x 22 pers. X kr. netto pr år I alt udgifter til ansættelse + efterfølgende dagpenge *) derudover vil der være øvrige personaleudgifter samt udgifter til administration og ledelse **) det forudsættes at alle personer der ansættes efterfølgende er ledige på dagpenge i hhv. 1 eller 2 år. De kommunale udgifter består af to dele. Dels af de direkte lønudgifter forbundet med ansættelsen svarende til 1,050 mio. kr. Disse udgifter afholdes indenfor servicerammen og vil derfor belaste den kommunale serviceramme. Derudover vil der være øvrige udgifter til administration og ledelse mv., som er ikke medtaget. Dels vil der være afledte merudgifter til dagpenge efter ansættelsesperiodens ophør. Merudgifterne til dagpenge vil afhænge af dels længden på den efterfølgende dagpengeperiode og dels af hvor stor en andel, der vurderes at været på dagpenge. De afledte merudgifter til dagpenge er vanskelig at beregne, da det ikke vides, hvor længe personerne efterfølgende vil være på dagpenge. Da der er tale om en gruppe personer, som har været ledige i 2 år eller 2

231 derover forudsættes i beregningen at alle 22 personer efterfølgende er på dagpenge. Den fremtidige dagpengeperiode fastsættes til hhv.1 eller 2 år. Afhængigt af længden på den efterfølgende dagpengeperiode vil den samlede kommunale udgift til ansættelsen være mellem 4,1 og 7,1 mio. kr. Alternative udgifter til forsørgelse De kommunale udgifter ved ansættelse af 22 personer ekstraordinært skal ses i forhold til, hvilke udgifter kommunen alternativt vil have til forsørgelse, såfremt personerne mister dagpegene og ikke tilbydes ansættelse. De alternative udgifter til forsørgelse fremgår af udregningen nedenfor. Alternative udgifter til forsørgelse Alternativudgifter i ansættelsesperioden (7.000 timer): Alternativudgift til dagpenge i ansættelsesperioden* kr. netto pr år / 1924 t. pr år x t *) forudsat at personerne alternativt er berettigede til dagpenge i ansættelsesperioden Alternativudgifter efter ansættelsesperioden: Alternativudgifter til forsørgelse efter ansættelsesperioden**: antal år på forsørgelse efter endt dagpengeperiode 1 år 2 år Selvforsørgende - 7 personer Y år x 7 pers x 0 kr. pr år 0 0 Dagpenge (efter genoptjening) - 7 personer Y år x 7 pers x kr. netto pr år Kontanthjælp - 8 personer Y år x 8 pers x kr. netto pr år Kommunal forsørgelsesudgift i alt I alt alternative udgifter til forsørgelse **) forudsat at personerne efter udløb af dagpengeperioden fordeler sig således; 7 selvforsørgende, 7 genoptjener selv dagpengeretten og bliver efterfølgende ledige på dagpenge og 8 personer er berettiget til kontanthjælp. Det forudsættes i beregningen, at personerne i den foreslåede ansættelsesperiode alternativt fortsat har ret til dagpenge. Udgiften for Jobcentret udgør dermed 0,5 mio. kr. for en periode på timer. Der er tale om kommunale nettoudgifter. 3

232 Efterfølgende antages, at personerne mister dagpengene, hvorved 7 personer bliver selvforsørgende, 7 personer finder beskæftigelse og genoptjener dagpengeretten, hvorefter de bliver ledige på dagpenge. Endelig forudsættes, at 8 personer er berettiget til kontanthjælp. Heraf er alle fyldt 25 år og fordeler sig 50/50 mellem forsørgere og ikke-forsørgere. På baggrund af antagelserne vurderes de kommunale nettoudgifter til forsørgelse efter udløb af dagpengeperioden at være mellem 1,8 og 3,5 mio. kr. Igen vil udgifterne til forsørgelse i den efterfølgende periode være afhængig af, dels hvilke antagelser der gøres mht. hvor mange der er berettiget til offentlig forsørgelse og/eller bliver selvforsørgende. Dels længden på den efterfølgende forsørgelsesperiode. Samlet vil alternativudgifterne beløbe sig til mellem 2,3 mio. kr. og 4,0 mio. kr. Samlede kommunale merudgifter ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere For at få et udtryk for de kommunale merudgift forbundet med forslagets udmøntning skal udgifterne til den ekstraordinære ansættelse af 22 personer sammenholdes med, hvilke alternative udgifter til forsørgelse kommunen måtte have, såfremt personerne mister dagpengene. Samlet kommunal merudgift ved ansættelse antal år på forsørgelse efter endt dagpengeperiode 1 år 2 år Udgifter til ansættelse + efterfølgende dagpenge Alternativudgift til forsørgelse = kommunale merudgifter i alt ved ansættelse På baggrund af de tidligere beregninger og forudsætninger skønnes de samlede kommunale merudgifter at udgøre hhv. 1,8 mio. kr. og 3,1 mio. kr. afhængigt af længden af den efterfølgende forsørgelsesperiode. 4

233 Bemærkninger Beregningsgrundlag Udgiften til forsørgelse vil i høj grad afhænge af forventningerne til, dels hvor mange personer der efterfølgende vil være på offentlig forsørgelse, dels hvor lang den efterfølgende forsørgelsesperiode vil være. Derfor er beregningen behæftet med en vis usikkerhed. Eksempelvis er alternative udgifter baseret på, at personerne fordeler sig med ca. 1/3 på hhv. selvforsørgelse, kontanthjælp og dagpenge. Hvis beregningsgrundlaget i stedet er, at ingen af personerne er berettiget til andre former for forsørgelse, så ville de kommunale merudgifter være hhv. 4,1 mio. kr. for en etårig dagpengeperiode og 7,1 mio. kr. for en toårig periode. Udgiftsneutral Kommunens nettoudgift til forsikrede ledige er dækket af et beskæftigelsestilskud. I fordelingen af beskæftigelsestilskuddet er indbygget et incitament for den enkelte kommune til at have en lavere ledighedsudvikling end de øvrige kommuner i landsdelen. Ekstraordinær ansættelse kan, som beregningen viser, alt andet lige betyde at relativt flere forsikrede ledige vil være berettigede til dagpenge. Isoleret set vil forslaget derfor betyde en merudgift til dagpenge, som afhængigt af ledighedsudviklingen i de øvrige kommuner i Østjylland ikke bliver kompenseret ved en forøgelse af Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud. Med andre ord så er det ikke givet, at ordningen er udgiftsneutral, da det er usikkert hvorvidt Norddjurs Kommune vil blive kompenseret via beskæftigelsestilskuddet for de forventede merudgifter til dagpenge. Andre tilbudsmuligheder Forslaget om ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere skal endvidere ses i forhold til de andre muligheder, som Lov om aktiv beskæftigelsesindsats giver. Loven giver mulighed for tilbud både før og efter, at den ledige har mistet retten til dagpenge. For det første er dagpengemodtagere, der står til at miste dagpengene inden for de næste seks måneder, omfattet af akutpakken. Det indebærer: Jobhjælp hos et særligt jobberedskab i a-kasserne og jobcentrene Ret til et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler Ret til opkvalificeringsjob Ret til hurtigt at få bevilget virksomhedspraktik eller job med løntilskud Bedre mulighed for at få et vikarjob via jobrotationsordningen Mulighed for at søge akutjob. For det andet har dagpengemodtagere, der har opbrugt deres ret til dagpenge og som er overgået til at være selvforsørgende en række rettigheder og muligheder for indsats efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. 5

234 Selvforsørgende kan til enhver tid henvende sig i jobcentret og få information og vejledning om muligheder for beskæftigelse og uddannelse. Endvidere kan selvforsørgende få tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik samt ansættelse i løntilskud i privat eller offentlig virksomhed. Under vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik har selvforsørgende ikke ret til forsørgelsesydelse. Ved løntilskudsansættelse udbetales løn svarende til mindst 82 pct. af højeste dagpengesats ved offentlig ansættelse og overenskomstmæssig løn ved privat ansættelse. Problemstillinger i forslaget Lovmedholdelighed Akut-jobordningen giver mulighed for at tilgodese personer, der står til at falde ud af dagpengesystemet. Det er dog usikkert, hvorvidt kommunen kan etablere ekstraordinære stillinger og øremærke disse til udfaldstruede ledige, som mangler færrest timer for at genoptjene dagpengeretten. Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune har i et politikersvar af 15. oktober 2012 vurderet lovligheden i en lignende ordingen. Deres vurdering er, at modellen er i strid med kravet om saglig forvaltningsvirksomhed, da formålet med at ansætte de forsikrede ledige ikke er at dække et kommunalt behov for flere medarbejdere men at sikre, at disse kan genoptjene dagpengeretten. Det er ikke et formål, som kommunen sagligt kan varetage, medmindre der er direkte hjemmel hertil i arbejdsmarkedslovgivningen.. Beskæftigelsesankenævnet i Nordjylland undersøger pt. lovligheden vedrørende ansættelse af udfaldstruede i kommunerne. Andre kommunale opgaver vedr. oprettelse af beskæftigelsesrettede tilbud mv. Etablering af ekstraordinære stillinger skal ses i sammenhæng med øvrige kommunale opgaver, hvor Jobcenter Norddjurs skal finde jobs eller beskæftigelsesrettede tilbud inden for den kommunale organisation. Det drejer som om Ledig i løntilskud (kvote i 2013 på 136 helårspersoner) Seniorjobbere (forventet personer i 2013 og stigende fremover) Praktikstillinger Jobrotation (20 fuldtidsstillinger) Fastholdelse af sygedagpengemodtagere i beskæftigelse Nyttejobs til kontanthjælpsmodtagere (en del af kommende kontanthjælpsreform) Opgaverne indebærer udfordringer i forhold til at finde egnede jobs/beskæftigelsestilbud og sikre en balance ift. ordinært ansatte medarbejdere og beskæftigelsesrettede skal-opgaver. Det vurderes, at MED-systemet skal inddrages i forbindelse med ansættelsen af udfaldstruede for at sikre balancen i forhold til de ordinært ansatte medarbejdere. 6

235 Fremtidig praksis for de personer, som løbende falder ud Der skal tages stilling til omfanget af ordningen. Skal det være ledige, der mangler at optjene 500 timer og derunder? Eller skal kriteriet være 400 timer? Skal det udelukkende være de ledige, som mister forsørgelsesgrundlaget? Eller er alle ledige omfattet uanset, at de fx er berettiget til kontanthjælp eller seniorjob efterfølgende? Skal ordningen kun gælde de ledige der pt. risikerer at miste dagpengeretten? Eller skal ordningen udstrækkes til også at gælde de ledige, der fremover falder for den nye toårige dagpengeperiode? 7

236 Bilag: Notat om statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42195/13

237 Økonomi- og indkøb Marts 2013 Statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Den aktive beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering sker dels i form af direkte refusion af udgifter og dels i form af bloktilskud og budgetgarantier (herunder beskæftigelsestilskuddet), hvor kommunerne under ét kompenseres for udgifter til forsørgelse og den aktive indsats. På arbejdsmarkedsudvalgets område afholdes udgifter til forsørgelse og aktivering, ligesom den direkte statsrefusion hjemtages her. Bevillingen til arbejdsmarkedsområdet er givet som en nettobevilling, og i budgetopfølgningen til AU sker der opfølgning på de kommunale nettoudgifter. Derudover modtager kommunen en række generelle tilskud fra staten. Heraf har den kommunale budgetgaranti, beskæftigelsestilskuddet til de forsikrede ledige samt den årlige DUT-regulering af øvrige overførsler størst betydning for finansieringen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet. Statstilskud budgetteres og indtægtsføres under økonomiudvalget. Regnestykket kan opstilles på følgende måde: Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud, Økonomiudvalget DUT øvrige overførsler) = Netto-nettoudgift Den kommunale netto-nettoudgift udgøres primært af udgifter indenfor servicerammen fx løn til forsikrede ledige ansat i kommunen, servicejob mv. Kommunen kompenseres herfor via det øvrige bloktilskud herunder den kommunale udligningsordning. 1

238 Statsrefusion Kommunerne modtager direkte refusion af udgifter afholdt til forsørgelse og den aktive indsats. I opgørelsen nedenfor er de kommunale ydelser fordelt efter den statslige refusionsprocent. Oversigt over refusionsregler Refusion Forsørgelsesydelser og udgifter til aktiv indsats Sygedagpenge t.o.m. uge 4 100% A-dagpenge t.o.m. uge 4 (2012 uge 8)* Voksenlærlinge, jobrotationsydelse Virksomhedsrevalidering 65% Løntilskud fleksjob Løntilskud i øvrigt Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats** Forsørgelsesydelse ved virksomhedspraktik og ordinær uddannelse: A-dagpenge efter 4 uger ( uger)* 50% Kontanthjælp Sygedagpenge (uge 9-52) Ledighedsydelse Revalidering i ordinær uddannelse Sygedagpenge ved delvis raskmelding Sygedagpenge uge 5-8 (uanset indsats) Enkeltydelser mm. 50% Løntilskud "skånejob" Førtidspension (gammel ordning) 35% Førtidspension (ny ordning) Passive ydelser Forsørgelsesydelse ved øvrig aktivering / revalidering: A-dagpenge efter 4 uger ( uger)* 30% Kontanthjælp Sygedagpenge (uge 9-52) Ledighedsydelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Sygedagpenge efter 52 uger Ledighedsydelse efter 18 mdr. 0% Kontanthjælp og a-dagpenge ved mgl. rettidighed (midlertidig suspenderet) Administration *) teknisk set IKKE refusion, men medfinansiering **) omfattet af fælles driftsloft 2

239 Refusionssatsen varierer med målgruppe og indsats. Refusion af forsørgelsesydelsen er dermed bestemt af, hvorvidt ydelsesmodtageren er aktiveret eller ej samt typen af aktivering. Ved aktivering vha. ordinær uddannelse eller løntilskud modtages 50 pct. statsrefusion af forsørgelsesydelsen, mens refusionen udgør 30 pct. ved øvrig vejledning og opkvalificering eller ved passiv forsørgelse. Med virkning fra 2011 blev refusionen omlagt. Det betød, at refusionen på forsørgelsesydelserne generelt blev reduceret og at der skete en harmonisering af refusionen på tværs af målgrupper. I 2010 udgjorde refusionen 75 pct./65 pct. i aktive perioder og 50 pct./35 pct. i passive perioder. Norddjurs Kommune modtog i forbindelse med omlægningen en foreløbig forhøjelse af de statslige tilskud på 62,9 mio. kr. svarende til Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn for omfordelingen mellem direkte refusion og indirekte statstilskud. Driftsudgifterne til den kommunale beskæftigelsesindsats er endvidere omfattet af ét fælles driftsloft. I 2012 udgjorde driftsloftet kr. pr. helårsperson i målgruppen og er en øvre ramme for, hvor store driftsudgifter (rådighedsbeløb), kommunen kan hjemtage refusion af. Ud fra antallet af helårspersoner beregnes kommunens rådighedsbeløb. Kommunen får 50 pct. refusion af driftsudgifterne op til rådighedsbeløbet. Overskrides kommunens rådighedsbeløb afholder kommunen selv 100 pct. af udgifter, der ligger udover loftet. I 2013 er driftsloftet blevet sænket til kr. pr. helårsperson. Sammenfattende så bliver den enkelte kommune direkte kompenseret for udgifter til forsørgelse og aktivering via statsrefusionen. Refusionssatserne er dog forskellige og kommunens samlede refusion vil afhænge af målgrupper samt af beskæftigelsesindsats (virksomhedsrettet aktivering mv.). Tabellen nedenfor viser en opgørelse af Norddjurs Kommunes udgifter og statsrefusion på arbejdsmarkedsområdet. Udgifter og statsrefusion under arbejdsmarkedsudvalget* t.kr. andel t.kr. andel t.kr. andel Bruttoudgifter Statsrefusion Nettoudgifter *) excl. UU-Djursland, STU og EGU, som i 2011 blev overflyttet til arbejdsmarkedsudvalget I 2012 er der i gennemsnit hjemtaget 35 pct. refusion af de samlede udgifter til forsørgelse og aktivering. Den kommunale andel af de samlede udgifter i 2012 udgør dermed 65 pct. Den kommunale andel ville være mindre, såfremt udgiften til a-dagpenge var omfattet af refusion og ikke som nu kommunal medfinansiering. Fra 2010 til 2011/12 er der sket en stigning i den kommunale andel af udgifterne. Dette skyldes primært refusionsomlægningen, som har virkning fra

240 Statstilskud budgetgaranti, beskæftigelsestilskud og DUT Størstedelen af kommunernes nettoudgifter på arbejdsmarkedsområdet dækkes af en budgetgaranti, som sikrer kommunerne under ét for stigninger og fald i det budgetgaranterede udgifter. Der eksisterer to separate budgetgarantiordninger: Den kommunale budgetgaranti, som omfatter de traditionelle kommunale forsørgelsesudgifter m.m. og det særlige beskæftigelsestilskud på området for de forsikrede ledige. Derudover indgår øvrige overførselsudgifter i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. På baggrund af forhandlingerne og økonomiaftalen kan der således ske en DUT-regulering af kommunernes bloktilskud for det kommende år. Oversigten nedenfor viser fordelingen af de kommunale udgifter under de forskellige tilskudsordninger. Oversigt over kommunale udgifter omfattet af forskellige tilskudsordninger Tilskud Budgetgaranti Beskæftigelsestilskud DUT (øvrige overførselsudgifter) Kommunale forsørgelses- og aktiveringsudgifter Traditionelle kommunale overførselsudgifter: Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Introduktionsprogram Introduktionsydelse Førtidspension Kontanthjælp (passiv) Kontanthjælp (aktiv) Revalidering Ledighedsydelse Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesordninger Udgifter til forsikrede ledige: Dagpenge til forsikrede ledige Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Øvrige overførselsudgifter Sygedagpenge Løntilskud til personer i fleksjob Seniorjob til personer over 55 år Budgetgaranti Kommunernes kompensation via budgetgarantien sker ved at det kommunale bloktilskud årligt reguleres i forhold til ændringer i udgifterne på landsplan. Ved et eventuelt fald i udgifterne nedsættes tilskuddet tilsvarende. Garantien sikrer således, at ændringer i kommunernes udgifter til konjunkturafhængige forsørgelsesydelser modsvares krone for krone af ændringer i det statslige bloktilskud. 4

241 Der sker en foreløbig regulering af bloktilskuddet som følge af budgetgarantien forud for selve tilskudsåret. Budgetgarantien efterreguleres, når de faktiske kommunale nettoudgifter i tilskudsåret er opgjort. Da kompensationen sker via bloktilskuddet og dermed fordeles på baggrund af befolkningsnøglen, strukturelle forhold mv. er der ikke tale om en decideret kompensation for den enkelte kommunes faktiske udgiftsstigninger. Dermed fastholdes den enkelte kommunes økonomiske tilskyndelse til at begrænse udgifterne på trods af, at området er budgetgaranteret. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet virker som en budgetgaranti på området for de forsikrede ledige. Tilskuddet sikrer, at kommunerne under ét kompenseres krone for krone for nettoudgifterne til de forsikrede ledige. Samtidig sikrer beskæftigelsestilskuddet den enkelt kommune en økonomisk tilskyndelse til at nedbringe sine udgifter. Fordelingen af beskæftigelsestilskuddet til den enkelte kommune er dog forskellig fra bloktilskuddet. Beskæftigelsestilskuddet består af to elementer, som fordeles efter hver deres metode. Dels et grundtilskud, som svarer til kommunens beskæftigelsestilskud 2 år før tilskudsåret, dels et merudgiftsbehov. For Norddjurs Kommune opgøres merudgiftsbehovet endeligt som forskellen mellem de samlede kommunale nettoudgifter i Østjylland minus det samlede grundtilskud. Merudgiftsbehovet fordeles derefter til de enkelte kommuner i Østjylland på baggrund af den enkelte kommunes ledighedsandel 2 år tidligere. Figuren nedenfor viser elementer i beskæftigelsestilskuddet, samt den tredelte reguleringsmekanisme. Figuren er et tænkt eksempel på reguleringen af beskæftigelsestilskuddet for Reguleringerne kan også være negative (figur fra KL budgetvejledning 2014) På samme måde som ved budgetgarantien har den enkelte kommune en økonomisk tilskyndelse til dels at nedbringe andelen af ledige i forhold til landsdelen dels at nedbringe udgifterne til de forsikrede ledige. 5