Pixelmasse, udskriftstørrelse og opløsning

Transkript

1 Pixelmasse, udskriftstørrelse og opløsning Som jeg har gennemgået i arbejdspapiret Dimensionering af billeder er der en logisk sammenhæng mellem et billedes opløsning, dets pixelmasse og den størrelse billedet får, når det udskrives på en printer. I øvelsen her skal vi tilpasse et billede i størrelse og opløsning, så det kan udskrives på en fotoprinter i den bedst tænkelige kvalitet. Kvaliteten af en udprintning afhænger naturligvis af mange forhold, først og fremmest af printerens kvalitet, farveindstillinger og det anvendte papir. Lige så vigtigt er det imidlertid, at billedet har den rette opløsning. Et billede i lav opløsning vil forekomme uskarpt og stramajagtigt, når det udprintes. Opløsning er et mål for, hvor mange pixels et billede består af pr. længdeenhed. En pixel er den mindste enhed i et billede. Der kan knyttes én og kun én farve til en pixel. Da skærmen har en meget lav opløsning, vil de fleste billeder tage sig rigtig godt ud i elektronisk form. En tommelfingerregel siger, at en opløsning på 72 dpi er tilstrækkelig. Det er standardopløsningen for de fleste skærme. Vi kan altså ikke, ud fra skærmbilledet, vurdere om et billede egner sig til udprintning. Konklusionen er, at et billede til udskrift skal have langt højere opløsning end et billede, som blot skal vises på en skærm. Et fornuftigt udgangspunkt for udprintning eller evt. fremkaldelse af digitale billeder ligger omkring 200 dpi. dpi betyder dots per inch prikker pr. tomme. Bemærk at der ikke er noget problem i at øge et billedes opløsning; men da billedopløsning og printstørrelse påvirker hinanden, vil en forøget opløsning betyde, at printstørrelsen bliver tilsvarende mindre. Lad os komme i gang med øvelsen. 1. Åbn billedet tryllestav.jpg fra siden Fra hovedsiden skal du klikke på linket Materiale. Gem billedet på Skrivebord. 2. Åbn programmet The Gimp. I øvelsen får du kun brug for programvinduet Gimp en, som du kan se her til venstre. Du kan derfor roligt lukke alle andre vinduer ned. Det øger overblikket. Værktøjet Tilskær.. 3. Åbn menuen Fil. Se cirkelmarkeringen. Vælg menupunktet Åbn. Dobbeltklik på Skrivebord i venstre side af dialogen. Find og åbn filen tryllestav.jpg. Du får nu følgende skærmbillede: 4. Bemærk at programmets mange menuer er indlejret i det vindue, som billedet åbnes i det er et noget usædvanligt design, som jeg ikke kender fra andre Windows-programmer. Måske du synes, at forgrunden i billedet virker lidt mørk. Det retter vi op på senere. I første omgang vil vi klargøre billedet til udskrift. Umiddelbart ser billedet jo fint ud, men skærmen snyder. Opløsningen er helt utilstrækkelig til at give en tilfredsstillende udprintning. Vi vil derfor starte med at finde det bedst mulige forhold mellem opløsning og ud- skriftstørrelse. 5. Åbn menuen Billede i billedvinduet se cirkelmarkeringen på illustrationen. Vælg menupunktet Udskriftstørrelse. Følgende dialog vil nu åbnes: 1

2 Her kan man ændre enheden fra tommer til mm 6. Dialogen er opbygget i to dele. Øverst vises billedets udskriftsstørrelse, nederst billedets opløsning. Lad os prøve at ændre billedets opløsning fra 72 dpi til 144 dpi altså en fordobling. Du behøver kun at indtaste værdien i et af felterne. Tryk herefter på TABtasten. Hvad skete der? Udskriftstørrelsen blev naturligvis halveret. Billedets pixeldimensioner skal jo hele tiden være konstant! Prøv selv med andre værdier. Husk at trykke på TAB-tasten mellem hver indtastning, ellers lukker du dialogen. Klik på rullepilen ved enheden tommer. Her er det muligt at indstille enheden for udskriftsstørrelse til mm. Ganske praktisk, da vi nu skal finde den højest mulige opløsning af billedet ved en udskriftsstørrelse på 150 X 100 mm en standardstørrelse for fotopapir. Tryk nu på en af rullepilene for at ændre opløsningen. 217 dpi ligger meget tæt på. Udskriftsstørrelsen bliver 149,82 X 112,37 meget tæt på de ønskede dimensioner. Billedet har nu den rette opløsning, men vi vil gerne justere udskriftsstørrelsen helt præcist. Til det formål skal vi bruge værktøjet Tilskær.. i programvinduet. Se illustrationen på forrige side. 7. Klik på værktøjet Tilskær. Klik herefter i øverste venstre hjørne af billedet. Dialogen herover dukker nu op. Indstil nulpunkt for x=0 og y=54. Indstil herefter enheden for bredde og højde til mm. Indtast til slut værdierne 150 X 100 mm for henholdsvis bredde og højde. Tast ENTER. Tallene ændres nu en smule. Det skyldes omregningen fra tommer til mm. Følgende billede dukker op: Bemærk den hvide ramme rundt om billedet. Den markerer den beskæring vi er nødt til at foretage, da billedet er en anelse for højt nemlig 112,37 mm. Vi ønsker, at billedet skal være 100 mm. Området for oven, som ligger uden for rammen viser de 54 pixels, som vi indtastede i feltet Nulpunkt y:. Dette område bliver altså fjernet når vi beskærer billedet. Bemærk i øvrigt at x-værdien angiver beskæringsrammens vandrette position og y-værdien dens lodrette position. Tryk på knappen Beskær. Billedets opløsning er nu ændret til den højest mulige: 217 dpi med en udskriftstørrelse på 150 X 100 mm. Gem billedet som tryllestav1510.jpg. 2

3 Billedoptimering En af de helt store fordele ved digitale billeder ligger i den efterbehandling, man kan foretage i et billedbehandlingsprogram. Vi skal her se på nogle teknikker til forbedring (optimering) af billeder. Et meget omfattende emne, som vi slet ikke kan behandle tilbundsgående i nogle få øvelser. Men forhåbentlig vil de eksempler jeg har udvalgt give inspiration til videre udforskning af programmet på egen hånd. Eksempel I I den første øvelse skal vi justere et billede som er underbelyst. Men samtidig skal billedet tjene som eksempel på, hvordan vi kan bruger et af de mest grundlæggende diagnosticeringsværktøjer som støtte i en optimeringsproces, nemlig histogrammet. Indlæs billedfilen darkdims.jpg fra Gem filen på Skrivebord. Åbn herefter filen i The Gimp Er du i tvivl om, hvordan man åbner et billede i The Gimp kan du genopfriske processen i arbejdspapiret Pixelmasse, udskriftstørrelse og opløsning. Når du har indlæst billedet se illustrationen herunder skal du åbne menuen Vindue og klikke på menupunktet Histogram. Viser de meget ensartede toner i papiret, som danner baggrund for figuren. Som tidligere nævnt er histogrammet et diagnoseværktøj, vi kan bruge til at undersøge tilstanden af et billede. For den forudsætningsløse bruger kan histogrambilledet måske virke lidt teknisk, men efter et par øvelser fanger man hurtigt ideen. Histogrammet er nemlig blot et søjlediagram, som viser fordelingen af de forskellige toner fra lys til mørke. Denne tonefordeling er interessant, fordi den giver os en objektivt, statistisk beskrivelse af et billedes dynamik. I de fleste billedformater omfatter toneskalaen 256 trin, hvor 0 repræsenterer den mørkeste tone og 255 den lyseste. Alle toner herimellem repræsenterer forskellige gradueringer som i histogrammet er omsat til nuancer af grå. Af histogrammet som er vist her på siden kan vi aflæse følgende. Puklen i højre side indikerer et meget stort antal næsten ens toner. Hvis ikke vi havde billedet at sammenligne med, kunne man godt få det indtryk, at der er gået nogle nuancer tabt i billedet. Dette er naturligvis ikke tilfældet. Puklen skyldes jo blot den ensartede baggrund - papiret - som proptrækkeren er placeret på. De øvrige pukler skyldes selve proptrækkeren og de forskellige gradueringer i skyggeområderne. Mere problematisk er, at der mangler en masse toner i både det mørke, men i særlig grad i det lyse område. Den sidste femtedel af det lyse område er helt tom. Der er altså hverken rigtig mørke eller rigtig lyse klange i billedet, men en hel masse midt imellem. Disse manglende toneområder manifesterer sig da også tydeligt i billedet, som virker fladt og klangløst. 3

4 Optimering af billedet består altså i at tilføre mere dynamik i både de mørke og de lyse områder. Denne justering udfører man med et værktøj kaldet Niveauer, ( Levels i de engelsksprogede programversioner) som er så grundlæggende, at det findes i næsten alle billedbehandlingsprogrammer. Vi åbner værktøjet Niveauer fra billedvinduets menulinie. Åbn menuen Lag, åbn herfra undermenuen Farver. Fra undermenuen Farver vælges menupunktet Niveauer. Se illustrationen. Princippet i værktøjet Niveauer bygger på det indlejrede histogram. Bemærk de tre skydere i venstre og højre side og i midten her markeret med tre cirkler. Det er de skydere vi bruger til at tilføre toner til billedet. Vi starter i højre side med den hvide skyder, som skal flyttes til venstre. Pilen markerer hvor langt skyderen skal flyttes altså omtrent til det punkt, hvor histogrammet slutter. Det kan synes ulogisk, at billedet bliver lysere, når skyderen flyttes i retning af det mørke område, men forklaringen er, at skyderens nye position bestemmer den tone, som nu skal være hvid. I eksemplet her tildeles alle pixels med værdien 200 og derover altså værdien 255. Dette be- skadiger ikke billedet, da der i forvejen ikke findes pixels i dette interval. Resultatet er, at vi øger dynamikken i den lyse del af billedet. Træk nu den sorte skyder hen til den anden pilemarkering værdien bør ligge i området 30-32, hvilket betyder, at alle toner med værdien 32 og derunder tildeles værdien 0. Billedet bliver nu lidt for kontrastrigt. Men det kan vi råde bod på ved at flytte toner fra det mørke område til medianen (middelområdet) altså værdien 128. Indstil værdien af den midterste skyder til 1,30. Når du har foretaget de beskrevne indstillinger, skal du lukke dialogen Niveauer ved tryk på ok. Se i øvrigt illustrationerne herunder. Histogrammet før og efter justeringen. Bemærk at histogrammet til højre indeholder toner i hele spektret fra det mørkeste til det lyseste område netop som vi ønskede det. Men processen har ikke været uden omkostninger. De hvide linier i histogrammet afslører de toneområder, som nødvendigvis mangler, når histogrammet strækkes over et større toneområde end det oprindelige billede indeholdte. 4

5 Eksempel II I det næste eksempel skal vi arbejde med tryllestav1510.jpg det billede vi gjorde klar til udskrivning i den første øvelse. Karakteristisk for dette billede er, at det kun er murværket i forgrunden, der er underbelyst. Den øvrige del - landskabet med floden og vinmarkerne - er i perfekt balance. Vi kunne her bruge værktøjet Niveauer til at skabe mere lys i billedet. Dette vil fremhæve en masse detaljer i forgrunden, men desværre vil justeringen også påvirke baggrunden. Den vil få tilført alt for meget lys visse områder i den øverste del af billedet vil brænde ud og blive helt hvide. Heldigvis har vi en meget enkel løsning på dette problem. Teknikken vi skal bruge bygger på at markere Regulerer værktøjets følsomhed. Jo højere værdien er, jo flere områder af billedet inddrages i markeringen netop den del af billedet, som vi ønsker værktøjet Niveauer skal virke på - her det underbelyste murværk. Det svarer fuldstændigt til, at markere en tekst, før man kan ændre på tekstens udseende: skrifttype, stør- relse, farve m.m. Men arbejdet med markeringer i billeder er naturligvis mere komplicerede en simple tekstmarkeringer. Billedbehandlingsprogrammerne tilbyder da også en lang række forskellige markerings- værktøjer. Det værktøj vi skal bruge her kaldes i de fleste programmer Tryllestav eller Magic Wand deraf navnet på billedfilen. I The Gimp hedder værk- tøjet Marker sammenhængende områder. Se illustra- tionen. Indlæs billedet tryllestav1510.jpg i The Gimp. Klik herefter på værktøjet Marker sammenhængende om- råder. Vinduet Værktøjsindstillinger skifter nu udseende. Hvis ikke du kan se dette vindue, kan du åbne det fra menuen Vindue i billedvinduet. Indstil værdien Tærskel til 24. Tærskel regulerer værktøjets følsom altså de billedområder, som inddrages i markeringen. Når du har oprettet markeringen, skal du aktivere værktøjet Niveauer. Se forrige øvelse. Inden man begynder på selve justeringen er det en god idé at gøre sig klart, hvad det er for ændringer man ønsker at udføre. I billedet her handler det om at flytte toneområder fra den mørke del af skalaen ind mod midten, altså det område af billedet som hver- Det gør vi ved at trække den midterste skyder til venstre i ret- ning af det mørke. En værdi på ca. 3,0 er ken er specielt lyst eller specielt mørkt. ideel. Der dukker nu en masse detaljer op i murværket, som vi ikke kunne se i det oprindelige billede og samtidig er forgrunden, som vi ønskede det, ikke blevet påvirket af justeringen. Alt i alt kan vi være tilfredse med resultatet. Dog er der opstået et nyt lille problem i forbindelse med justeringen. Der er nemlig fremkommet nogle kedelige grønne skjolder i murværket, som vi gerne ville have været foruden. Disse misfarvninger opstår tit, når man lysner underbelyste billedområder. De skyldes typisk elektronisk støj. I tilfældet her er de ganske nemme at fjerne. Vi kan ganske enkelt skrue ned for farvemætning en. Det vil ikke kunne ses, da murværket jo i forvejen er domineret af gråtoner. Mens du stadig har markeringen aktiv skal du fra billedvinduet åbne menuen Lag, vælge undermenuen Farver og punktet Farvetone/mætning. Indstil skyderen Mætning til værdien -70. Klik herefter ok for at lukke dialogen. Du fjerner markeringen ved at højreklikke i billedet. Fra genvejsmenuen skal du vælge undermenuen Markering og punktet Intet. 5

6 Klik her for at duplikere baggrundslaget Den hvide firkant markerer, at der er tilføjet en lagmaske. Når masken er hvid er den lukket. Dette betyder at underliggende lag ikke er synlige Eksempel III I det næste eksempel skal vi også arbejde med et billede, som er delvis underbelyst, men vi vil nu gå en lidt anden vej, hvor vi skal arbejde med lag og lagmasker. Åbn billedet Solnedgang.jpg. Billedet er stemningsfyldt. Der er drama i den flotte himmel, men vi vil gerne have lidt flere detaljer frem i forgrunden uden at påvirke himlen. I forrige øvelse brugte vi en markering til at løse dette pro- blem. Nu skal vi prøve en anden metode. Start med at åbne vinduet Lag. Programvinduer åbnes fra menuen Vindue i billedvinduet. Se side 2. I The Gimp kan man have flere billeder i det samme dokument. Når man tilføjer et nyt billede til et dokument, siger man, at man opretter et lag. I vinduet lag (se illustrationen herover) er der i øjeblikket kun et lag, nemlig laget Baggrund. Vi vil nu oprette en kopi af dette lag, så vi har to ens billeder der ligger ovenpå hinanden. Klik på knappen du- pliker lag. Det nye lag kommer automatisk til at hedde Baggrund-kopi. Det navn kan vi ændre ved at dobbeltklikke på laget. Omdøb det til Lagmaske. Højreklik herefter på det nye lag Lagmaske. Der dukker nu en genvejsmenu op, hvor du skal vælge punktet Tilføj lagmaske. I dialogen, der nu åbnes skal du vælge Hvidt (helt ugennemsigtigt) er sandsyn- har vi oprettet en lagmaske i dette lag den hvide firkant. Men hvad ligvis allerede valgt. Klik ok. Lad os gøre status. Vi har indlæst billedet solnedgang.jpg. Vi har lavet en kopi af baggrundslaget, omdøbt laget til Lagmaske. Desuden er en lagmaske egentlig? Den er ganske enkelt et gråtonebillede, som kan indeholde 256 forskellige nuancer fra hvid til sort. Hver af disse nuancer skaber en grad af gennemsigtighed til det billedlag, der ligger nedenunder. Masken vi netop har oprettet indeholder kun hvidt. Det betyder, at masken skjuler alt fra laget Baggrund, som ligger nedenunder. Sort åbner masken. Hvis jeg maler med sort, svarer det til at slå hul i masken, så laget Baggrund bliver synligt. Ideen med masken er altså, at vi kan vise/skjule områder i de to lag. Det vil vi gøre brug af nu, hvor vi vil fortage en justering af det første billedlag ved hjælp af niveauer. Sørg for at billedlaget Lagmaske er aktivt klik i miniaturebilledet. Åbn herefter værktøjet Niveauer. Tildel den midterste skyder værdien 1,9. Luk herefter dialogen ved at klikke på ok. Forgrunden er nu lysnet betydeligt og en masse detaljer i engdraget er blevet synlige, men desværre har himlen helt mistet drama og dynamik. Men det kan vi råde bod på ved at erstatte den justerede himmel med den oprindelige himmel, som findes i laget Baggrund. Det gør vi ved at male med sort i hele området hvor der er himmel, så åbner vi masken så himlen og kun himlen fra baggrundslaget bliver synlig. Inden vi kan male i masken skal vi aktivere den. Det gør du ved at klikke på masken (den hvide firkant) med venstre museknap. Vælg herefter værktøjet Mal med udflydende penselstrøg. Se næste side. 6

7 Her indstilles baggrundsfarven. Dobbeltklik på firkanten. Farven skal være sort. Ved at klikke på øjet, kan man henholdsvis vise og skjule det justerede billedlag. Bemærk det sorte område i lagmasken. Det funge- rer nu som et hul, hvorigennem vi ser den oprindelige himmel fra det nederste lag. Inden vi kan bruge dette værktøj er vi dog nødt til at oprette en ny penselindstilling. Åbn vinduet Pensler fra menuen Vindue i doku- Se cirkelmarkeringen herover. Nu åbnes vinduet Penselredigering. mentvinduet. Klik herefter på knappen Ny pensel i vinduet Pensler. Du skal her kun indstille egenskaben Radius. Indstil til værdien 150. Bemærk, at der skal males med sort er sikkert allerede valgt. Vi er nu klar til at male i masken. Hold venstre museknap nede samtidig med, at du trækker hen over himmelområdet. Pas på, at du ikke maler ind i forgrunden. Det er en god idé at formindske penslen, så er det lettere at komme til i området omkring træerne. Når du er tilfreds med masken, kan du hurtigt sammenligne billedet før og efter justeringen du skal blot klikke på øjet i venstre side af laget Lagmaske. Hver anden gang vises laget, hver anden gang skjules det. 7

8 Eksempel IV I den sidste øvelse vil jeg vise hvordan man fjerner røde øjne. Det er et klassisk problem som i særlig grad opstår, når man bruger flash på de små kompakte kameraer. Problemet opstår fordi, at afstanden mellem linse og blitz på netop disse kameraer er alt for lille. I mange billedbehandlingsprogrammer er der udviklet helt specielle værktøjer, som udelukkende har til formål at løse dette problem. Jeg synes disse værktøjer er for omstændelige, så her følger en mere enkel metode, som kan bruges, ikke blot i The Gimp, men i et hvert billedbehandlingsprogram. Du skal starte med at hente billedet Victoria.jpg fra siden Fra hovedsiden skal du klikke på linket Materialer. Gem billedet på skrivebordet. Åbn det herefter i The Gimp. Vi får brug for to værktøjer fra værktøjskassen i The Gimp. Se illustrationen herunder. Værktøjet Marker elliptiske områder Forstørrelsesglas Aktiver (venstreklik på værktøjet) Forstørrelsesglas. Musemarkøren forestiller nu en lup med et lille plustegn, som markerer, at vi nu kan zoome ind på billedet. Klik på det venstre øje fire gange, så har vi en tilpas forstørrelse til den lille operation. Hvis du synes forstørrelsen er for stor, kan du blot klikke på øjet endnu engang samtidig med, at du holder CTRL-tasten nede. Klik nu på værktøjet Marker elliptiske områder. Klik herefter i kanten af det røde område, mens du holder museknappen nede, skal du nu trækker nu cirkulær markering hen over området. Er du ikke tilfreds med markeringen, kan du slette den igen ved at højreklikke i billedet. Fra genvejsmenuen skal du vælge undermenuen Markering og herfra menupunktet Intet. Når du er tilfreds med markeringen skal du åbne menuen Lag i billedvinduet. Herfra skal du vælge undermenuen Farver og menupunktet Farvetone/mætning. I dialogen der nu fremkommer skal du foretage følgende indstillinger: Lystyrke: -92 Mætning: -100 Se illustrationen. Det står dig naturligvis frit for at eksperimentere med andre værdier. Justeringen af højre øje foregår naturligvis på samme måde. 8