Studieordning - Journalistik

Transkript

1 Bacheloruddannelsen i Journalistik, BA TI/Afdeling for Journalistik Ilisimatusarfik 1

2 Forord Denne studieordning er justering af studieordning fra juni Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i landstinglov nr.19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik, samt landstingslov nr. 17 af 20. november 2006 om ændring af landstingslov om Ilisimatusarfik. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegyndte professionsrettet bacheloruddannelse i journalistik den 1. september Studerende, der er startet på journalistuddannelsen i september 2008 færdiggør uddannelsens efter den reviderede studieordnings krav. Studieordningen er godkendt den26. juni 2012 af Akademisk Råd i Ilisimatusarfik. 2

3 Indholdsfortegnelse Side 1. Uddannelsens overordnede formål Specifikt om bacheloruddannelsen Faglige og erhvervsrelevante kompetencer 5 2. Tilrettelæggelse m.v Uddannelsens opbygning Tidsfrist for studiet Skematisk oversigt over fagets fordeling Tidsmæssig placering og antal timer pr. semester ECTS-værdi og bedømmelse Adgangskrav m.v Adgangskrav Optagelsesprøve Øvrige adgangsbetingelser Uddannelsens betegnelse m.v Betegnelse Normering Uddannelsens sammensætning Prøver og beståelseskrav Bedømmelse Minimumskarakter Omprøve Antal forsøg Skriftlige prøver Bunden / fri prøve Prøveformer Ordinær eksamen Reeksamen Sygeeksamen Eksamenstilmelding Censur Klage årsprøven. 13 3

4 årsprøvens indhold Andre bestemmelser Regler om merit Hjælpemidler Mødepligt Faglig profil Uddannelsens titel på dansk og engelsk Praktikordning Praktikkens formål og formidling Semesterophold i udlandet Bachelorprojekt Bachelorprojekt Bachelorprojektet elementer Behandling Regler om bachelorprojekt Fagudbud Journalistisk håndværk Journalistisk håndværk Journalistisk håndværk Journalistisk håndværk Journalistisk håndværk Journalistisk værktøj Mediejura og retssystemet Mediesociologi 1 og Journalistisk sprog og formidling Pressens historik, værdigrundlag og etik Samfund 1- det politiske system Samfund 2 forvaltning Samfund 3 økonomi Medie- og kommunikationsteori Internationale relationer Valgfri International Politik

5 1. Uddannelsens overordnede formål Bacheloruddannelsen er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for fagområdet journalistik. Formålet med bacheloruddannelsen er, at 1) indføre den studerende i et fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen. 2) give den studerende den faglige viden, samt de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele. 3) give den studerende forståelse for journalistikkens rolle i den demokratiske proces i samfundet. 4) give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere den studerende til optagelse på en kandidatuddannelse Specifikt om bacheloruddannelsen formål Det overordnede formål med uddannelsen er at give de studerende journalistiske færdigheder inden for journalistikkens kerneområder, samt indsigt i et bredt udvalg af relevante fagområder og kendskab til fagets funktion og tradition, herunder journalistikkens samfundsmæssige betydning. Afdeling for Journalistik skal i samarbejde med andre relevante afdelinger under Ilisimatusarfik samt relevante samarbejdspartnere udefra, kombinere teoretiske og praktiske elementer i journalistuddannelsen med et professionsorienteret sigte på disse områder: At den studerende får basale færdigheder til at løse journalistiske opgaver på de trykte medier, tv, radio og web samt grundlag for at erhverve sig teoretiske og praktiske færdigheder i sprog, kommunikation og formidling. At den studerende får indsigt og kendskab til pressens historie, den journalistiske tradition og journalistikkens sociologi samt praksis viden om informationssøgning, dokumentation og kildekritiske metoder. At den studerende opnår grundlæggende indsigt i hovedtrækkene i moderne grønlandske samfundsforhold. At den studerende opnår grundlæggende forståelse for det grønlandske samfunds systemer, strukturer, den institutionelle opbygning og udvikling samt indsigt i Grønlands placering i internationalt samarbejde. At den studerende oparbejder en forståelse af samspillet mellem lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau Faglige og erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse Efter afsluttet uddannelse har den studerende forståelse for medierne, samt indsigt i og erfaring med journalistisk metode og formidling, så han/hun besidder kompetence til umiddelbart at kunne søge ansættelse i brede dele af mediebranchen eller arbejde som freelancejournalist. Uddannelsen giver også adgangskrav til et efterfølgende kandidatstudium. 5

6 Den studerende skal have erhvervet tilstrækkelige kompetencer til umiddelbart at kunne fungere som journalist indenfor bl.a.: De trykte medier Tv-stationer Radiostationer Webmedier Flermediale arbejdspladser Informations- og kommunikationsafdelinger 6

7 2. Tilrettelæggelse m.v. 2.1 Uddannelsens opbygning Bacheloruddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point (European Credit Transfer System), og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Bacheloruddannelsen i journalistik varer 3 ½ år og er delt op i: 1.del: 1.-3.semester Praktik 4.-5.semester 2. del: 6.-7.semester 60 ECTS svarer til 1 års heltidsstudier. Undervisningssprogene er i udgangspunktet grønlandsk eller dansk samt engelsk i enkelte fag. 2.2 Tidsfrist for studiet Den studerende skal være færdig med uddannelsens 1. del, før han/hun kommer i praktik. Praktikperioden er fastlagt til 4.- og 5. semester Skematisk oversigt over fagenes fordeling Journalist 1.semester FAG ETCS TIMER CENSUR KARAKTER EKSAMEN PENSUM Journalistisk Intern B-IB Fri hj.opg 600 Håndværk 1 Journalistisk 5 32 Intern B-IB Skriftlig 300 sprog & kom 1 prøve Pressens 5 32 Ekstern GGS-skala Hj. Opg historik, værdigrundlag & etik Journalistisk 5 32 Ekstern GGS-skala Skriftligt 600 værktøj kildekritik& metode Samfund Intern GGS-skala Mundtlig 400 Politik1 I alt

8 Journalist 2.semester FAG ETCS TIMER CENSUR KARAKTER EKSAMEN PENSUM Journalistisk Intern GGS-skala Fri hj.opg. 600 Håndværk 2 Journalistisk 5 32 Intern B-IB sprog & kom 2 Mediesociologi 5 32 Ekstern GGS-skala Hj. Opg Internationale 5 32 Ekstern GGS-skala Mundtlig 500 relationer Samfund Intern GGS-skala Skriftlig 600 I alt Journalist 3.semester FAG ETCS TIMER CENSUR KARAKTER EKSAMEN PENSUM Journalistisk Intern GGS-skala Prøve 600 Håndværk 3 Journalistisk 5 32 Intern B-IB Skriftlig 600 sprog & kom 3 Mediesociologi 5 32 Ekstern B-IB Hj. opg Samfund Ekstern GGS-skala Mundtlig 600 Politik & økonomi Mediejura & 5 32 Ekstern GGS-skala Skriftlig 350 retssystemet I alt Journalist 4.semester & 5. semester PRAKTIK 60 B/IB Journalist 6.semester FAG ETCS TIMER CENSUR KARAKTER EKSAMEN PENSUM Journalistisk Intern B-IB Bunden opgave 600 Håndværk 4 Journalistisk 5 32 Intern B-IB Gruppeopgave 300 sprog & kom 4 International 5 32 Ekstern GGS-skala Mundtlig Politik Medieteori og 2,5 16 Ekstern GGS-skala Skriftlig 300 metode Journalistisk 7,5 48 Intern B-IB Bunden opgave håndværk 5 I alt

9 Journalist 7.semester FAG ETCS TIMER CENSUR KARAKTER EKSAMEN PENSUM Tilvalg Ekstern GGS-skala Skriftlig Bachelorprojekt 20 Se regler Ekstern GGS-skala Kombination Eget I alt Tidsmæssig placering og antal timer pr. semester Semester Antal undervisningstimer Det journalistiske håndværk Praktik 112 Journalistisk sprog & kommunikation Pressens historik, værdier & 32 etik Journalistisk værktøj 32 Samfund & Politik Internationale relationer 32 Mediesociologi 1 & International politik 32 Medieteori 16 Mediejura og retssystemet 32 Valgfag 64 Bachelorprojekt 9 uger 9

10 ECTS-værdi og bedømmelse Titel ECTS Bedømmelse Det journalistiske håndværk Journalistisk håndværk årsprøven, GGS-skala (trykte medier og web) Journalistiske håndværk 2 (radio + web) 10 Radio/ ekstern, GGSskala Journalistiske håndværk 3 (TV + web) 10 Intern/B-IB Journalistisk håndværk 4 (Avanceret) 10 Internt, B-IB Journalistiske håndværk 5 7,5 Internt, B-IB Journalistisk sprog og kommunikation Journalistiske sprog & kommunikation 1 5 Intern, B-IB Journalistisk sprog & kommunikation 2 5 Intern, B-IB, jf. 1årsprøven Journalistisk sprog & kommunikation 3 5 Intern, B-IB Journalistisk sprog & kommunikation 4 5 Ekstern/GGS-skala.Pressens historik, værdigrundlag & etik 5 Skriftlig, B-IB, jf.1.årsprøven Mediesociologi 1 5 Internt, B- IB,1.årsprøven Mediesociologi 2 5 Skriftlig./Intern/ B-IB Journalistisk Værktøj 5 Skriftlig/ekstern, GGSskala Medieteori & metode 2,5 Skriftlig/ekstern/GGSskala Valgfri 10 Ekstern/GGS-skala Vidensfag Mediejura & retssystemet 5 Skriftlig/ekstern, GGSskala... Internationale relationer 5 Mundtlig/Ekstern/GGSskala Samfundsfag 1 - politik 5 Mundtlig./Intern/ GGSskala Samfundsfag 2 offentlig forvaltning 5 Skr../Intern/ GGS-skala Samfundsfag 3 Økonomi & politik 5 Mundtlig/ Intern/GGSskala International Politik 5 Mundtlig/ Ekstern/GGS-skala Praktik 60 Intern/B-IB Bachelorprojekt 20 Ekstern/GGS-skala 3. Adgangskrav m.v. 3.1 Adgangskrav Adgang til bacheloruddannelsen i journalistik forudsætter en gymnasial uddannelse, samt opfyldelse af specifikke adgangskrav, jf. landstingslov om professionsrettede bacheloruddannelser ved Ilisimatusarfik. 10

11 Afdeling for Journalistik kan optage ansøgere med en anden uddannelse, hvis indhold institutråd vurderer som studiekvalificerende, og med resultater, som institutrådet anser for tilfredsstillende. 3.2 Optagelsesprøve Adgangskrav til professionsbacheloruddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Optagelsesprøven udformes således, at den afdækker de optagelsessøgendes sans for journalistisk tænkning, almen viden om aktuelle samfundsforhold samt sproglige færdigheder. 3.3 Øvrige adgangsbetingelser Under forudsætning af, at der er plads i undervisningslokalet, og at de sprogligt kan følge med i den udbudte undervisning i faget/fagene, stilles der ingen yderligere adgangskrav til studerende, som er indskrevet som studerende ved andre afdelinger/institutter, og som ønsker at tage dele af bacheloruddannelsen ved Afdeling for Journalistik. I tilfælde af, at de ikke behersker det/de sprog, der undervises på i de respektive fag, og under forudsætning af, at de behersker engelsk på et niveau, der sætter dem i stand til at modtage vejledning fra afdelingens lærere, samt kommer fra fagligt beslægtede institutter, kan studerende fra andre institutter, som ønsker at tage dele af bacheloruddannelsen ved Afdeling for Journalistik, få behandlet en ansøgning herom af institutrådet. 11

12 4. Uddannelsens betegnelse m.v. 4.1 Betegnelse Bacheloruddannelsen i journalistik giver ret til betegnelsen BA i Journalistik. 4.2 Normering Bacheloruddannelsen i journalistik er normeret til 210 ECTS, inkl. lønnet praktik svarende til 60 ECTS. 4.3 Uddannelsens sammensætning Bacheloruddannelsen er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. Bacheloruddannelsen, der består af 3,5 årsværk, er sammensat således: Det journalistiske håndværk, sprog og værktøjer (87,5ETCS) Samfundsvidenskabelige fag (42,5 ETCS) Praktik (60 ETCS) Bacheloropgave (20 ETCS) Sammensætningen af uddannelsen er nærmere beskrevet i oversigtsform under pkt. 11. Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens sidste halve år og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Universitetet godkender emneafgrænsninger og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet. (Se tillige pkt ) 5. Prøver og beståelseskrav 5.1 Bedømmelse Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver, der bedømmes efter GGSskalaen. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojektet. Højst 1/3 af uddannelsen må dokumenteres ved prøver, der bedømmes bestået/ikke bestået. 5.2 Minimumskarakter Hvert fag inkl. bachelorprojektet skal bestås med karakteren E eller derover eller med bedømmelsen bestået. 5.3 Omprøve Forskellige prøver og omprøver tages efter studieadministrationens gældende regler for eksamen. 5.4 Antal forsøg En studerende kan højst 3 gange indstille sig til den samme prøve. Rektor kan tillade indstilling en fjerde gang, såfremt det findes begrundet i usædvanlige forhold. 12

13 5.5 Skriftlige prøver Bedømmelsen af skriftlige prøver ved sommer- og vintereksamener skal, om muligt, foreligge senest en måned efter eksamens afholdelse. 5.6 Bunden/fri prøve Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål er fastlagt af eksaminator(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 5.7 Prøveformer Følgende prøveformer er mulige: individuel prøve eller gruppeprøve. Gruppeprøveformen kan kun anvendes ved frie og/eller bundne hjemmeopgaver. En gruppeprøve kan højst omfatte tre personer, og hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. 5.8 Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinær eksamen i januar og juni måned. Institutrådet kan når særlige hensyn taler herfor bestemme, at eksamen holdes udenfor de ordinære eksamensterminer. 5.9 Reeksamen Fornyet eksamen i tilknytning til journalistfagene (jf. punkt 12.1 og 12.2) afholdes i januar og juni. For fag, der udbydes af de øvrige afdelinger eller institutter under Ilisimatusarfik, henvises til gældende regler for disse Sygeeksamen Der henvises til Hjemmestyrets nyeste bekendtgørelse om uddannelse og eksaminer ved Ilisimatusarfik Eksamenstilmelding Eksamenstilmelding til skriftlige og mundtlige prøver skal foretages inden den 30. april og 30. november hvert år Eksamensframelding Skriftlig afmelding fra eksamen skal finde sted senest 14 dage før eksamens afholdelse. Hvis afmeldingen finder sted senere, eller hvis eksaminanden udebliver fra eksamen, bedømmes eksamen som ikke-bestået hhv. med karakteren F Censur Prøverne kan være enten interne eller eksterne bedømte. Interne prøver bedømmes af eksaminator sammen med censor, der er beskikket af institutleder blandt lærerne ved institutionen. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og censor(er), der er beskikket af Departementet. Institutrådet kan godkende, at en given eksamen afholdes med flere eksaminatorer eller flere censorer, hvor faglige hensyn taler for det Klage Klage over en eksamination eller over en vurdering af en eksamenspræstation kan indbringes for rektor senest 2 uger efter, at resultatet af prøven/eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet årsprøve 13

14 Inden udgangen af 1. studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen deltage i alle de prøver, der ifølge studieordningen er den del af 1. årsprøven (se tillige pkt.5.16) Prøverne efter 1. studieår skal være bestået senest inden udgangen af 3. semester for, at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Har den studerende inden for dette tidsrum ikke bestået 1. årsprøven, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. Ilisimatusarfik kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at indstille sig til og/eller bestå 1. årsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold årsprøvens indhold 1. årsprøven består i sin helhed af følgende fag, som skal bestås: Journalistisk håndværk trykte medier og web1(fælles prøve, særskilte karakterer) Journalistisk sprog og kommunikation 1 & 2 (fælles prøve, særskilte bedømmelser) Journalistiske værktøjer 1 indledende IT, kildekritik & samfundsvidenskabelig metode Pressens historik, værdigrundlag og etik Mediesociologi 1 medier og samfund Journalistisk håndværk 2 Radio og lyd på web Samfund & Politik 1 & 2 Det politiske system & den offentlige forvaltning 1.årsprøven er bestået, når den studerende har bestået alle fag ved at opnå beståelseskravene efter GGSskalaen, bestået og godkendt. 6. Andre bestemmelser 6.1 Regler om merit Ilisimatusarfik kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter uddannelsesbekendtgørelsen træder ind i stedet for uddannelseselementer fra en anden uddannelse på samme niveau efter samme bekendtgørelse (merit). Ilisimatusarfik kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder ind i stedet for uddannelseselementer efter uddannelsesbekendtgørelsen Hjælpemidler Hvis hjælpemidler er tilladt ved eksamen, betyder det, at bøger, noter, papirer og lignende, som faget tillader som hjælpemidler må bruges under eksamen. Andre hjælpemidler, som adgang til internettet, mobiltelefoner og lignende må ikke medbringes, medmindre andet er anført i fagbeskrivelsen. 7. Mødepligt Den studerende har mødepligt til de fag Afdeling for Journalistik udbyder, herunder pligt til at aflevere de stillede opgaver. Mødepligten kræver, at den studerende er forpligtet til at deltage i mindst 75 procent af alle undervisningsforløb, som Afdelingen udbyder. 14

15 8. Faglig profil 8.1. Uddannelsens titel på grønlandsk, dansk og engelsk Bacheloruddannelsen i journalistik giver ret til betegnelsen BA (Tusagassiortoq BA/BA i Journalistik/Bachelor of Journalism). 9. Fag- og målbeskrivelser samt prøveformer Fag- og målbeskrivelser og prøveformer opdateres én gang årligt. Fagbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fag. Fagbeskrivelserne indeholder oplysning om: 1) Fagets titel og ECTS-værdi 2) Ansvarlig afdeling eller institut 3) Fagets formål 4) Fagets indhold 5) Undervisningens mål 5) Adgangsforudsætninger 6) Eksamensbetingelser 7) Undervisningstidspunkt 8) Undervisningsform og -varighed 10) Eksamensfordringer 11) Eksamensform 12) Eksamenstidspunkt Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, medmindre faget genudbydes. Eksamensform og pensum er altid det aktuelt gældende. 10. Praktikordning Forudsætningen for ansøgning om deltagelse i praktik er, at 1. årsprøve er bestået. Adgang til praktik forudsætter, at 3. semesterprøven er bestået. Praktikperioden er på 12 måneder og er placeret på uddannelsens 4. og 5. semester. Praktikken skal videreudvikle den studerendes forståelse af, indsigt i og evne til at udøve journalistikkens professionelle rutiner. Gennem praktikken opnår den studerende praktiske erfaringer med redaktionelle og organisatoriske processer inden for massemedierne. Praktikperioden skal betragtes som et vigtigt led i den studerendes samlede uddannelse. I mange tilfælde vil praktikken finde sted på samme arbejdsplads, men i en række tilfælde vil der blive tale om en kombination med seks måneder på én arbejdsplads og seks andre måneder på en anden Praktikkens formål og formidling Formålet er, at den studerende lærer at arbejde som journalist i praksis under kyndig vejledning fra de uddannede på arbejdspladsen. Formidling og administration af praktikpladsordningen varetages af Afdeling for Journalistik i samarbejde med studieadministrationen på Ilisimatusarfik. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder praktikanten og arbejdspladsen en uddannelsesplan og praktikaftalen i henhold til Journalistforbundets overenskomst med Naalakkersuisut. Plan og kontrakt sendes til Afdeling Journalistik senest 1 uge før praktikkens start den 1. februar hvert år. Når den studerende skifter til et andet praktiksted efter aftale med det kommende praktiksted og Afdeling for Journalistik gælder samme krav om at tilvejebringe praktikplan og kontrakt. Der tilvejebringes forudsætninger for en løbende kontakt mellem praktikanten og uddannelsesstedet under praktikforløbet. 15

16 10.2. Semesterophold i udlandet Det er muligt at tage på semesterophold i andre universiteter i norden og i udlandet. Dette kræver dog godkendelse af opholdsstedet fra Afdeling for Journalistik, og at der optjenes samme antal ECTS-point i opholdsstedet, som kan meritoverføres til uddannelsens indhold. 11. Bachelorprojekt De studerende udarbejder en synopsis, der skal danne grundlag for deres bachelorprojekt. De studerende vælger selv emnet for deres bachelorprojekt og det overordnede vinkel på dette. Den studerende skal gennem synopsis vise, hvordan planen for at udarbejde projektet tager form, hvor indsamling, analyse og formidling er sat i storyboard eller på arbejdsplanen. Synopsis skal godkendes af Afdeling for Journalistik og vejleder, før den studerende går i gang med sit projekt. Bacheloruddannelsen i journalistik afsluttes med et bachelorprojekt, der har til formål at dokumentere den studerendes kvalifikationer inden for journalistik Bachelorprojektets elementer Bachelorprojektet har to elementer: For det første skal den studerende fremstille et journalistisk produkt med en form, et indhold og en kvalitet, som gør, at produktet kan publiceres i et trykt eller elektronisk medium. Produktet fremstilles i samspil med en journalistisk arbejdsplads (typisk det sted, hvor den studerende har været i praktik). For det andet skal den studerende udarbejde en projektrapport Behandling Bachelorprojektets to dele afleveres samlet i fire eksemplarer til Studieadministrationen. I forbindelse med afleveringen er det den enkelte studerendes pligt selv at meddele, hvis han/hun i perioden inden for de førstkommende tre måneder er forhindret i at forsvare bachelorprojektet. Ved behandlingen af projektet fremlægges dette af den studerende. På grundlag heraf kan lærer og censor foretage en overhøring og sikre sig en uddybning inden for projektets område. Eksamen: skriftlig/mundtlig Censur: intern/ekstern Karakter: GGS-skala ECTS: Regler for bachelorprojekt Regler for bachelorprojekt opdateres hvert år af Afdeling for Journalistik og udleveres til de studerende, når tilmelding til bacheloreksamen har fundet sted, senest semesterstart. 16

17 12. Fagudbud Fagudbud /TI-Bachelorfag (E2012) Journalistisk håndværk 1 1. semester Fagets formål: Faget skal give de studerende indsigt i journalistikkens arbejdsbetingelser og arbejdsform. Formålet med undervisningen er at give studerende en forståelse for, hvordan journalister finder, researcher og formidler nyheder, baggrundsartikler, faktaboks, cases og interviews i de trykte medier og web/online, ligesom de studerende skal få indblik i at overskrifter, underrubrikker, billeder, billedtekster, layout, redigering og øv rige ingredienser er en stor del af nyhedsproduktionen. Indhold: Med udgangspunkt i konstateringen, at nysgerrighed, åbenhed, stædighed og ydmyghed er væsentlige for journalistisk udgangspunkt, introduceres de studerende til: at undre sig at ideudvikle at vinkle At researche At interviewe At skrive Derudover skal de studerende få indsigt i: Nyhedskriterier Etik i journalistik Journalistikkens genre Feedback, samarbejde og coaching Billedbrug og billedforståelse Analyse og efterkritik af egne og andres historier Mål: - At de studerende bliver i stand til at bearbejde journalistiske artikler fra ide til færdigt produkt ud fra den journalistiske nyhedsværdi - At de studerende bliver i stand til at bruge redskaber i research gennem mundtlige, skriftlige og elektroniske kilder - At de studerende bliver i stand til at vinkle og fortælle nyheder og baggrund - At de studerende bliver i stand til at give og modtage konstruktiv kritik og feedback - At de studerende bliver i stand til at analysere egne og andres tekster og billeder Form: Undervisning: to gange om ugen á 3 timer, plus øvelsestimer og hjemmeopgaver i hele semestret.(-42) Undervisningsform: Kombination af oplæg med eksempler, diskussion, gruppearbejde, analyse og øvelser med vejledning samt feedback. En del af opgaverne løses som gruppeprojekter, hvor der er krav om teambuilding. Der skal afsættes tid til projektarbejde (avisproduktion) i samarbejde med branchen. (to uger) Undervisningen foregår i samarbejde med fagene journalistisk sprog og kommunikation 1, journalistiske Værktøjeri 1 og samfundsfag 1. Prøveform: Der skal afleveres to opgaver i løbet af semestret, der indgår i fagene journalistiske værktøjer 1 og samfundsfag 1. 17

18 Eksamensform: En fri skriftlig hjemmeopgave, som de studerende løser individuelt i slutningen af 2. semester. Varighed: 8 dage. Denne hjemmeopgave skal løses i samarbejde med faget journalistisk sprog og kommunikation. Opgaven bedømmes for journalistisk indhold og sproglig behandling for sig. Faget indgår i 1. årsprøven. Pensum: Se læseplan og pensumbeskrivelserne til fagene, der indgår i 1. årsprøven. 18

19 TI-Bachelorfag (F2013) Journalistisk håndværk 2 2. semester Fagets formål: Faget skal give de studerende indsigt i journalistikkens arbejdsbetingelser og arbejdsform i radiojournalistik. Formålet med undervisningen er at give studerende en forståelse for, hvordan journalister arbejder med radioproduktioner fra ide til det færdige produkt samt at de får forståelse for og indsigt i genrer inden for radioproduktion, samt kritisk bearbejdelse og arbejdsproces. Derudover skal de studerende lære at arbejde med stemme- og oplæsningstræning, lydfiler, optagelse, redigering og aflytning med særlig fokus på nyheder i radioen, reportage, feature og webjournalistik. Indhold: Med udgangspunkt i radio- og web-journalistikkens discipliner og arbejdsmetoder skal de studerende arbejde med lyd, produktionsformer og arbejdsform i nyhedsredaktioner. Der stilles krav om teamarbejde samt krav om at sætte fokus på produktkvalitet. Følgende discipliner skal indgå i undervisningen: radioteknik, inkl. cleansounds, location, fading, optagelse og redigering læren om stemmebrug og retorik redaktionel ideudvikling, samarbejde og efterkritik nyhedsproduktion telegrammer, nyhedsindslag og baggrund den direkte reportage nyhedsinterview det kritiske interview konsekvensinterview genre i radioproduktionen Mål: - At de studerende lærer radio og webjournalistikkens forskellige discipliner - At de studerende lærer arbejdet med lyd, effekt, rum, tempo og stemmens kraft - At de studerende lærer at producere nyheder og baggrund i radio og web - At de studerende lærer fortælleteknik i radio - At de studerende lærer at interviewe i radio - At de studerende lærer at analysere egne og andres nyhedsindslag og give feedback. På webdelen skal de studerende arbejde med redigering og produktion af korte nyhedsindslag til websites. Form: Undervisning: to gange om ugen á 3 timer, plus øvelsestimer og gruppeopgaver i hele semestret. Undervisningsform: Kombination af oplæg med eksempler, diskussion, gruppearbejde, analyse og øvelser med vejledning samt feedback. En del af opgaverne løses som gruppeprojekter, hvor der er krav om teambuilding. Der skal afsættes tid til projektarbejde (radioproduktion) i samarbejde med branchen. (to uger) Undervisningen foregår i samarbejde med fagene journalistisk sprog og kommunikation 2, journalistiske Værktøjeri 2 og samfundsfag2. Prøveform: Der skal afleveres to opgaver i løbet af semestret, der indgår i fagene journalistiske værktøjer 1 og samfundsfag 1. 19

20 Eksamensform: En hjemmeopgave, som bedømmes eksternt. Varighed: 10 dage. Opgaven løses som gruppeopgave på to medlemmer pr. gruppe. Denne hjemmeopgave skal løses i samarbejde med faget journalistisk sprog og kommunikation2. Opgaven bedømmes for journalistisk indhold og sproglig behandling for sig. Krav til opgaven skal fremgå i opgaveformuleringen, der udleveres ved opgavens start. Faget indgår i 1. årsprøven. Pensum: Se læseplan og pensumbeskrivelserne til fagene, der indgår i 1. årsprøven. Antal ects-værdi: undervisningstimer, inkl. Vejledning og evaluering. Antal øvelsestimer: 160 timer, inkl. Individuel vejledning. 20

21 Journalistisk håndværk 3 tv TI-Bachelorfag (E-2013) 3. semester Fagets formål: Faget skal give de studerende de nødvendige teoritiske og praktiske redskaber i tv-produktion. journalistikkens arbejdsbetingelser og arbejdsform i radiojournalistik. Formålet med undervisningen er at give studerende en forståelse for, hvordan journalister arbejder med tv-produktioner fra ide til det færdige produkt samt at de får forståelse for og indsigt i genrer inden for tv-mediet, samt kritisk bearbejdelse og arbejdsproces. Derudover skal de studerende lære at arbejde med værtsrollen, oplæsningstræning, billedforståelseog behandling, optagelse, redigering og gennemsyn med særlig fokus på nyheder i tv, reportage, feature og webjournalistik kombineret med tv. Indhold: Med udgangspunkt i tv - og web-mediernes discipliner og arbejdsmetoder skal de studerende arbejde med tv-produktion og redaktionelt arbejde i tv-avis. Der stilles krav om teamarbejde samt krav om at sætte fokus på produktkvalitet. Følgende discipliner skal indgå i undervisningen: teknik, inkl. udstyr, kamerabehandling, location, studiefaciliteter, optagelse og redigering læren om værtsrollen redaktionel ideudvikling, samarbejde og efterkritik nyhedsproduktion telegrammer, nyhedsindslag og baggrund billedbehandling- og billedforståelse tempo og flow i tekst og billeder fortælleteknik og tilrettelæggelse breaking news den direkte reportage interviewformer i tv genre i tv-mediet Mål: - At de studerende lærer tv-mediets særlige krav og discipliner - At de studerende lærer arbejdet med billeder, lys, lyd, effekt, rum, tempo og sprogbrug - At de studerende lærer at producere nyheder og baggrund i tv og web - At de studerende lærer fortælleteknik og tilrettelæggelse i tv - At de studerende lærer interviewformer i tv - At de studerende lærer at analysere egne og andres nyhedsindslag og give feedback På webdelen skal de studerende arbejde med redigering og produktion af korte nyhedsindslag til websites. Form: Undervisning: ugentlige undervisningsdage á 6 timer i 5-6 uger plus øvelsestimer og projektarbejde i to andre uger i semestret i samarbejde med branchen. Undervisningen skal være en kombination af oplæg med eksempler, diskussion, gruppearbejde, billede og fortælleteknisk analyse og øvelser med vejledning samt feedback. En del af opgaverne løses som gruppeopgaver, hvor der er krav om teambuilding. Gruppen skal have to medlemmer. 21