20. møde. Onsdag den 30. november 2011 (D) 1

Transkript

1 Onsdag den 30. november 2011 (D) møde Onsdag den 30. november 2011 kl Dagsorden 1) Spørgsmål til ministrene til umiddelbar besvarelse (spørgetime). 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). 1) Til finansministeren af: Martin Geertsen (V): Vil ministeren redegøre for sin holdning til, at den nuværende regering bruger flere offentlige midler på særlige rådgivere end den tidligere VK-regering? (Spm. nr. S 1020). 2) Til finansministeren af: Jacob Jensen (V): Mener ministeren, at det skaber flere eller færre job i Danmark, når regeringen med finansloven øger skatter og afgifter for mindst 5 mia. kr.? (Spm. nr. S 1032). 3) Til finansministeren af: Jacob Jensen (V): Mener ministeren, at der er et loft for, hvor store omkostninger der kan pålægges erhvervslivet, uden at det får konsekvenser for investeringslysten i Danmark og dermed den finanspolitiske holdbarhed? (Spm. nr. S 1034). 4) Til finansministeren af: Joachim B. Olsen (LA): Mener ministeren, i lyset af besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 34 af 1. november 2011, at investeringerne i regeringens såkaldte kickstart af dansk økonomi står i rimeligt forhold til udbyttet, når planen først og fremmest vil have en negativ effekt på beskæftigelsen frem mod 2020? (Spm. nr. S 1045). 5) Til finansministeren af: Peter Christensen (V): Mener ministeren, at regeringen med sine foreløbige udspil har levet op til sin målsætning fra regeringsgrundlaget om at styrke den danske konkurrenceevne? (Spm. nr. S 1046). 6) Til finansministeren af: Kristian Thulesen Dahl (DF): Har regeringen i forbindelse med finanslovforliget med Enhedslisten aftalt en såkaldt musefældeklausul, eller står Enhedslisten frit i forhold til at kunne indgå i et flertal uden om regeringen, som kan medføre stigende offentlige udgifter? (Spm. nr. S 1039). 7) Til finansministeren af: Kristian Thulesen Dahl (DF): Er det ministerens vurdering, at ganske almindelige danskere vil opleve stigende skatter og afgifter de kommende år som følge af aftalen om næste års finanslov? (Spm. nr. S 1042). 8) Til justitsministeren af: Michael Aastrup Jensen (V): Mener ministeren, at borgerne i Randers og resten af Danmark overreagerer, hvis de er bekymrede for at blive overfaldet af en eller flere kriminelle 14-årige, som kan begå voldelige overfald, uden at de behøver at frygte for retsvæsenets sanktioner? (Spm. nr. S 935). 9) Til justitsministeren af: Michael Aastrup Jensen (V): Finder ministeren det rimeligt, at kriminelle på 14 år fremover kan begå grove forbrydelser, uden at det får konsekvenser for dem? (Spm. nr. S 936). 10) Til justitsministeren af: Peter Skaarup (DF): Hvordan vil ministeren sikre, at ingen mordere går fri, set i lyset af dagbladet B.T.s artikelserie, som beskriver hvordan sager på et spinkelt grundlag er blevet henlagt som selvmord, selv om spor tyder på, at der i virkeligheden kan være tale om drab? (Spm. nr. S 1048). 11) Til justitsministeren af: Peter Skaarup (DF): Hvad er ministerens reaktion på sociolog Michael Hviid Jacobsens udmelding om, at højere afgifter på øl vil styrke den organiserede kriminalitet i Danmark, og hvilke tiltag agter ministeren at tage for at undgå, at kriminaliteten stiger som følge af indførelsen af forhøjede afgifter fra 2012, jf. Ekstra Bladet den 25. november 2011? (Spm. nr. S 1049). 12) Til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser af: Alex Ahrendtsen (DF): Hvad vil ministeren foretage sig over for Aarhus Universitet, der lader ph.d.-studerende Kasper Mathiesen, som ifølge pressen har forsvaret og hyldet Osama bin Laden, undervise studerende i islam, og

2 2 Onsdag den 30. november 2011 (D) mener ministeren, at man som studerende kan forvente uhildet undervisning fra en sådan? (Spm. nr. S 367). 13) Til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser af: Esben Lunde Larsen (V): Hvad er ministerens holdning til, at universiteterne ifølge Danske Universiteter samlet set har 600 mio. kr. mindre i 2012 end i 2011 til undervisning og forskning? (Spm. nr. S 1017). 14) Til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser af: Esben Lunde Larsen (V): Forventer ministeren, at det får konsekvenser for danske studerendes uddannelse, at universiteterne får næsten kr. mindre pr. studerende fra 2012? (Spm. nr. S 1018). 15) Til skatteministeren af: Mette Hjermind Dencker (DF): Hvad er ministerens holdning til en kommende reklameafgift set i forhold til de mindre erhvervsdrivende, og vil regeringen gøre en indsats for at forebygge, at reklameafgiften rammer mindre erhvervsdrivende i Udkantsdanmark, der med en reklameafgift må antages at få sværere ved at komme ud med deres budskab/produkter? (Spm. nr. S 1005). 16) Til transportministeren af: Kim Christiansen (DF): Mener ministeren, at beslutningen om en eventuel betalingsring bør indgå som et element i den strategiske analyse af udbygningsmulighederne i hovedstadsområdet, som er en del af aftalen om en grøn transportpolitik fra 2009? (Spm. nr. S 1006). 17) Til erhvervs- og vækstministeren af: Anni Matthiesen (V): Vil ministeren, da mange af vore små og mellemstore virksomheder har det rigtigt svært i denne tid, oplyse, om ministeren har planer om at gøre en ekstra indsats eller lave nye tiltag for at hjælpe væksten i gang hos de små og mellemstore virksomheder? (Spm. nr. S 1002). 18) Til erhvervs- og vækstministeren af: Anni Matthiesen (V): Hvad er ministerens holdning til, at der bør tænkes nye tanker omkring bedre lånemuligheder til de små og mellemstore virksomheder for at skubbe gang i væksten? (Spm. nr. S 1003, skr. begr.). 19) Til erhvervs- og vækstministeren af: Flemming Damgaard Larsen (V): Hvorledes vil ministeren sikre, at de danske småøer forsynes med en hurtig, stabil og tidssvarende bredbåndsdækning, der er en af de væsentlige faktorer, for at den negative udvikling i bosætning og erhverv på de danske småøer kan vendes og det igen bliver attraktivt at etablere virksomhed på småøerne til gavn for vækst og bosætning? (Spm. nr. S 1019). 20) Til erhvervs- og vækstministeren af: Hans Kristian Skibby (DF): Hvad er ministerens holdning til, at omkring 340 mennesker risikerer at miste deres arbejde, hvis cementproducenten Aalborg Portland lukker i Danmark som følge af den i finansloven foreslåede stigning i afgiften på luftforurening fra NO x, samtidig med at virksomhedens bundfradrag for afgiften halveres? (Spm. nr. S 1036). 21) Til erhvervs- og vækstministeren af: Hans Kristian Skibby (DF): Anser ministeren det ikke for overvejende sandsynligt, at det reelt vil medføre tab af konkurrenceevne på eksportmarkederne og dermed også tab af danske arbejdspladser, når man med finansloven for 2012 forøger virksomhedernes afgifter med 5 mia. kr.? (Spm. nr. S 1040). 22) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af: Inger Støjberg (V): Hvorfor er ministeren ikke længere enig i de udtalelser, som han i sin egenskab af formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe gav til Jyllands-Posten den 29. april 2010, hvor der står, at»socialdemokraterne er også optaget af at flytte statslige arbejdspladser mod yderområderne, fastslår gruppeformand Carsten Hansen (S). Men det kan ikke stå alene, for der skal samtidig flyttes penge til kommuner, uddannelser og den kollektive trafik«? (Spm. nr. S 1035). 23) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af: Inger Støjberg (V): Vil ministeren redegøre for status på den udkantskommission, som S-SF varslede i udspillet»aktiv hjælp til yderområderne«, herunder hvordan ministeren konkret vil indfri løftet fra udspillet om at»sikre flere statslige arbejdspladser udenfor de store byer«? (Spm. nr. S 1038). 24) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af: Hans Christian Schmidt (V): Er ministeren enig i, at regeringen har begået endnu et løftebrud ved ikke at afsætte 500 mio. kr. til yderområderne, og kan ministeren oplyse, om den lovede fond til omstilling af virksomheder i yderområderne heller ikke bliver til noget, og at det derfor kan betegnes som endnu et løftebrud? (Spm. nr. S 1037, skr. begr.). 25) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af: Hans Christian Schmidt (V): Er ministeren enig i, at regeringen har begået endnu et løftebrud ved ikke at nedsætte den lovede udkantskommission? (Spm. nr. S 1041, skr. begr.). 26) Til børne- og undervisningsministeren af: Tina Nedergaard (V): Vil ministeren redegøre for, hvorledes børne- og undervisningsområdet styrkes med 5,8 mia. kr. fra 2011 til 2012, som det fremgår af ministeriets hjemmeside? (Spm. nr. S 983). 27) Til børne- og undervisningsministeren af: Tina Nedergaard (V): Hvornår vil ministeren indføre tolærerordning og loft på 24 elever i klasserne i folkeskolen, og hvorledes agter ministeren at finansiere disse tiltag? (Spm. nr. S 984). 28) Til fødevareministeren af: Erling Bonnesen (V): Er ministeren enig i, at den nye NO x -afgift vil belaste og forringe gartneriernes rammevilkår og konkurrenceevne?

3 Onsdag den 30. november 2011 (FM ) 3 (Spm. nr. S 967). 29) Til fødevareministeren af: Erling Bonnesen (V): Er ministeren enig i, at Dansk Gartneri er i en presset økonomisk situation, og at der er behov for, at konkurrenceevnen styrkes, og hvilke nye initiativer kan ministeren foreslå? (Spm. nr. S 968). 30) Til klima-, energi- og bygningsministeren af: Mike Legarth (KF): Mener ministeren fortsat, at man ikke bør ændre eller ophæve Nordsøaftalen, som indgået mellem staten og Dansk Undergrunds Consortium (DUC) i 2003, en aftale, som Det Radikale Venstre dengang vedtog sammen med V, K og DF eller har ministeren skiftet holdning? (Spm. nr. S 828). 31) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af: Liselott Blixt (DF): Hvad er ministerens holdning til, at ministerens regeringspartner tidligere har udtalt, at Socialdemokratiet arbejdede for, at der maksimalt måtte gå 15 minutter, inden en ambulance nåede frem til patienten, og maksimalt måtte være 30 minutters transport til et hospital, og til, at det er på grund af SF, at regeringen ikke fortsat arbejder for dette? (Spm. nr. S 998). 32) Til kulturministeren af: Martin Henriksen (DF): Bakker ministeren op om, at 3F vil sidestille dansk kultur med andre kulturer, når 3F arbejder på, at overenskomsterne bliver mindre afhængige af kristne helligdage, med det formål at give plads til muslimske helligdage, og at dette skrives ind i overenskomsterne? (Spm. nr. S 1028). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. I dag er der følgende anmeldelser: Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag): Kl. 13:00 Lovforslag nr. L 43 (Forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer. (Gruppevise forbud mod euforiserende stoffer). Skatteministeren (Thor Möger Pedersen): Lovforslag nr. L 44 (Forslag til lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet). Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Lovforslag nr. L 45 (Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. (Forlængelse af suspensionsperioden for refusionsbestemmelse efter sygedagpengeloven)), og Lovforslag nr. L 46 (Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Ophævelse af ret og pligt til tilbud af mindst 6 måneders varighed for unge under 30 år og ophævelse af ret og pligt for dagpengemodtagere til fuldtidsaktivering efter 123 ugers ledighed m.v.). Transportministeren (Henrik Dam Kristensen): Lovforslag nr. L 47 (Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel. (Bødeforhøjelser og arbejdstid for selvstændige vognmænd)). Europaministeren (Nicolai Wammen): Beslutningsforslag nr. B 17 (Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Det Europæiske Råds afgørelse 25. marts 2011 om ændring af artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta). Titlerne på de anmeldte sager fremgå af (jf. ovenfor). Det første punkt på dagsordenen er: 1) Spørgsmål til ministrene til umiddelbar besvarelse (spørgetime). Kl. 13:00 Det er statsministeren, der besvarer spørgsmål i spørgetimen i dag, og jeg giver ordet til statsministeren for en indledende redegørelse. Kl. 13:00 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Tak for det. Jeg vil gerne... [Lydudfald]. Så er den der. Jeg vil som sagt gerne indlede spørgetimen i dag med nogle ord om den økonomiske situation. OECD kom her for et par dage siden med en ny prognose for den internationale økonomi og den danske økonomi. Det er ganske dyster læsning. OECD ser væsentlig mere dystert på udviklingen end EU's prognose, som blev fremlagt for bare 2½ uge siden, og det giver mig anledning til at drage tre konklusioner. For det første skal vi være forsigtige med at aflyse krisen. De økonomiske problemer, vi har nu, har dybe rødder i den europæiske økonomi og selvfølgelig også i verdensøkonomien. For det andet understreger de her tal, hvor centralt det er, at regeringen fører en troværdig og ansvarlig økonomisk politik. Det skal være en politik, så vi efterlever EU's henstilling om en strukturel forbedring af den offentlige saldo i 2013, og så vi har et klart forsigtighedsprincip, der sikrer, at vi ikke bruger en eneste krone, uden at vi er helt sikre på, at vi kan skaffe pengene. Den tredje konklusion er, at den her økonomiske situation også understreger, at regeringens kickstart af dansk økonomi både er rigtig og nødvendig. Regeringens kickstart vil sikre job til næste år og året efter. En ansvarlig økonomisk politik står allerøverst på regeringens dagsorden. Det her handler jo ikke om nogle tal i et regneark, nej, det handler om almindelige menneskers tryghed og muligheder, og vi må ikke bringe de kommende generationers tryghed i fare. Det andet emne, jeg gerne vil berøre i min indledning, handler egentlig også om de kommende generationer. I sidste uge fremlagde regeringen et ambitiøst klimaudspil, der hedder»vores energi«. Udspillet lægger op til en markant udbygning af den vedvarende energi.

4 4 Onsdag den 30. november 2011 (US 38) Ideen er, at vi i Danmark i 2050 skal være helt uafhængige af fossile brændstoffer. Det er vigtigt, fordi de fossile brændstoffer ventes at blive dyrere og dyrere i de kommende år, og derfor er det godt at arbejde hen imod en situation, hvor vi er uafhængige af fossile brændstoffer. Den omstilling vil selvfølgelig også betyde, at vi samtidig nedbringer udledningen af drivhusgasser og sparer på energien. Hvis vi gør alt det, placerer vi os også i verdens superliga, når det handler om det grønne. Det er mit håb, at en bred kreds af Folketingets partier vil være med til at tage de her vigtige beslutninger på energiområdet. Det er jo, som jeg også siger her, beslutninger, som rækker rigtig langt ud i fremtiden, og alle befolkningen, husholdningerne, landbruget, virksomhederne er bedst tjent med, at de kender rammebetingelserne, og at de rammebetingelser er nogle, vi har besluttet i et bredt fællesskab her i Folketinget. Det sidste, jeg vil gøre her i dag, er at knytte et par bemærkninger til udviklingen i Nordafrika og Mellemøsten. Situationen er jo noget broget, når vi ser ud over landene. Vi ser nogle fremskridt, som er helt fantastiske, men vi ser desværre også nogle tilbageskridt. I forgårs indledte Egypten deres valgproces. Det er et land, som er helt uden demokratiske traditioner og institutioner, og der er ingen tvivl om, at valgprocessen er meget vanskelig at håndtere. Vi er fra dansk side, det siger sig selv, klar til at hjælpe. Men den situation, der bekymrer os allermest lige nu, er selvfølgelig situationen i Syrien. Regimet fortsætter sine voldsomme nedslag på demonstranterne, og det er helt, helt uacceptabelt. Jeg tillægger det meget stor betydning, at Den Arabiske Liga så resolut har vedtaget sanktioner imod Syrien, og andre lande har også sanktioner på vej nu, og det gælder også EU. Det bakker vi selvfølgelig op om. Vi er inde i en meget turbulent periode. Det arabiske forår er langtfra slut. Vi er vidne til en periode, som forandrer Mellemøsten, Nordafrika formentlig for evigt, og vi har en pligt til at støtte og en stærk, stærk dansk interesse og europæisk interesse i, at demokratiet for alvor slår rødder i den her del af verden. Så det er også noget, regeringen er meget optaget af. Kl. 13:05 Tak til statsministeren for den indledende redegørelse. Der er selvfølgelig stor spørgelyst. Jeg kan sige, at vi har en liste på 25 navne, som vi har prøvet at ordne, så partierne kommer til orde. Det er selvfølgelig muligt for partierne i forhold til den liste, jeg nu læser op, at bytte folk ud, hvis det er ønsket. Men på den liste, jeg har, står: Kristian Jensen, Pia Kjærsgaard, Per Clausen, Anders Samuelsen, Mike Legarth, Ellen Trane Nørby, Kristian Thulesen Dahl, Inger Støjberg, Peter Christensen, Frank Aaen, Jachim B. Olsen, Peter Skaarup, Jacob Jensen, Martin Geertsen, Søren Pind, Bent Bøgsted, Hans Kristian Skibby, Mikkel Dencker, Torsten Schack Pedersen, Mads Rørvig, Ulla Tørnæs, Michael Aastrup Jensen, Karsten Lauritzen, Kim Christiansen, Kristian Pihl Lorentzen. Og det vil være syv-otte stykker, der når at få ordet. Først er det hr. Kristian Jensen. Kl. 13:06 Spm. nr. US 38 Kristian Jensen (V): Statsministeren starter med at nævne OECD's dystre udsigt for den økonomiske vækst i hele Europa. Man kan også referere til, at Danmarks Statistik i dag er kommet frem med tal, der viser, at der har været negativ vækst. Derfor er det dybt bekymrende, at regeringen har lagt op til en finanslov og en politik generelt set, der koster arbejdspladser for Danmark. For det, som statsministeren nævner her bliver skabt, er jo midlertidige job på grund af en fremrykket byggeaktivitet. Det, der sker med regeringens politik, er, at de permanente job forsvinder. De midlertidige job skabes, men de permanente tabes. Det gælder f.eks., når man kigger på regeringens forslag om en NO x -afgift, der godt nok nu er blevet midlertidigt udsat, men som stadig væk vil få stor betydning, f.eks. på Gartneriet Rosborg, og jeg ved, at deres direktør er taget til København i dag netop for at tale sin sag på det her område. Det er et gartneri med 109 ansatte, og det vil opleve, at dets konkurrencevne forværres dybt. Det er en virksomhed, som Saint-Gobain Weber, der ligger i Randers, og som måske ikke er højteknologisk, for de producerer lecasten, men trods alt er en god virksomhed for 100 mennesker. De har deres arbejdsplads der, og de bliver også berørt af det. Så vil regeringen ikke gentænke sin politik? Vil regeringen ikke gentænke, ikke bare en udskydelse, men hele sin afgiftspolitik på området, således at vi ikke ser, at mens regeringen bryster sig af at skabe nogle midlertidige arbejdspladser, taber vi de permanente i en konkurrencesituation, hvor både OECD og Danmarks Statistik lægger vægt på, at det ser sort ud for arbejdspladserne? Kl. 13:08 Statsministeren. Kl. 13:08 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Det er fuldstændig rigtigt, at vi med vores finanslov lægger op til, at der skal ske flere ting på en gang. Det ene er, at vi er nødt til at tage vare på fremtidige generationer og sikre, at der er en tilskyndelse til, at man på en fornuftig og rolig måde kommer hen mod et energisystem, hvor vi ikke forurener så meget, og hvor vi bruger mindre energi. Det vil vi gerne skubbe på i forhold til. Vi vil gøre det på en så lempelig måde, at det ikke kommer til at skade virksomhederne. Samtidig har vi også vores kickstart, for vi er helt overbeviste om, at vi i en situation, hvor tallene bare bliver mere og mere dystre, og hvor vi i øvrigt har arvet et stort underskud fra den tidligere regering, bliver nødt til at sætte gang i jobbene og væksten her og nu. Jeg synes, at det, vi gør, understreger rigtigheden i det. Vi skal tænke på det grønne, på miljøet. Vi skal tænke på, at vi skal være fuldt ansvarlige i forhold til økonomien. Og vi skal samtidig kickstarte dansk økonomi. Kl. 13:09 Hr. Kristian Jensen. Kl. 13:09 Kristian Jensen (V): De arbejdspladser, som statsministeren igen nævnte der skabes, er midlertidige, og det betyder, at der godt nok vil være flere bygningshåndværkere i gang i 2011, 2012 og 2013, men der vil være færre i 2014, 2015, 2016 og fremadrettet, sådan at der totalt set i perioden frem mod 2020 ikke er en nettovækst. Til gengæld ved vi, at der er et nettotab. Det er bl.a. de 109 fra Gartneriet Rosborg. Hvad skal de gøre anderledes? Hvad er det, der gør, at regeringen tror, at de tomater og den persille, som vi skal spise og have på vores borde, bliver bedre af at være produceret i Polen end at være produceret på Fyn? Hvorfor har regeringen ikke nogen tanke for de arbejdspladser, der tabes ved den politik, regeringen vil føre? Kl. 13:10 Statsministeren.

5 Onsdag den 30. november 2011 (US 39) 5 Kl. 13:10 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Jeg synes, det er rigtigt og relevant at være bekymret for arbejdspladser i Danmark. Det tror jeg, vi er rigtig mange her i Folketinget, der er. Det er også netop derfor, vi har sagt, at vores finanslov skal ses som et samlet hele, hvor ja, der er nogle flere afgifter, og det har én betydning, men samtidig har vi også vores kickstart. Det er også vigtigt at huske på, at en kickstart ikke er noget, som bare vedrører lige præcis de mennesker, som får et job. En kickstart er jo netop noget, der skal forsøge at sætte lidt mere optimisme ind i dansk økonomi og sikre, at det ikke bare handler om de 9.000, der får job i det første år, men altså også om at skabe lidt optimisme i dansk økonomi. Det synes jeg er den helt rigtige løsning i forhold til den situation, vi står i nu. Vi er alle sammen bekymrede for arbejdspladser. Det har vi været i rigtig lang tid, og det er netop derfor, vi har foreslået kickstarten. Kl. 13:11 Hr. Kristian Jensen for det sidste spørgsmål. Kl. 13:11 Kristian Jensen (V): Jeg bliver så glad. Jeg bliver så glad, når statsministeren snakker om, at hun også er bekymret for arbejdspladserne. Og så bliver jeg så skuffet, når hun bagefter slår fast, at regeringen derfor vil føre en politik, der jager danske arbejdspladser ud af landet, en politik, der med sin afgiftsstruktur og sin byrdepålægning på danske virksomheder betyder, at miljøet ikke bliver vinderen, men at det danske samfund bliver taberen. Det gælder både samfundet som helhed og de konkrete mennesker, der har en arbejdsdag, en hverdag og et livsudkomme af deres arbejde i f.eks. de to virksomheder Gartneriet Rosbog og Saint-Gobain Weber. Jeg synes, det er en arrogant holdning at have over for de mennesker ikke at have et bedre svar til dem end: Bare rolig, vi skaber nogle midlertidige bygningsarbejdspladser. Hvad har regeringen tænkt sig at gøre for at sikre, at der bliver vedvarende, forbedrede rammer for industriarbejdspladserne i Danmark? Der er intet af det, ministeren har sagt indtil nu, der kan svare på det spørgsmål. Kl. 13:12 Statsministeren. Kl. 13:12 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Noget af det, jeg med stor glæde bemærkede forleden dag, da vi fremlagde vores energiudspil, var, at Dansk Industri reagerede positivt. De kvitterede simpelt hen og sagde, at det var den rigtige retning. Det syntes jeg var rigtig, rigtig fint, for det betyder jo, at man i Dansk Industri, altså hos dem, som virkelig er tæt på virksomhederne, har en fornemmelse af, at man godt kan stille rimelige krav til virksomhederne, hvis det bærer i en retning, hvor man samtidig får mindre belastning, fordi vi også har etableret en situation, hvor man i hvert fald i starten ikke har så hård belastning på virksomhederne. Så jeg synes, at det er rigtig positivt, at virksomhederne har kvitteret positivt for vores energiudspil, for der er mange, der er klar over, at hvis vi f.eks. ikke gør noget for at få større overgang til vedvarende energi, vil det være sådan i de kommende år, at fossile brændstoffer bare vil blive dyrere og dyrere. Derfor synes jeg, at vi skal se de investeringer, vi har i f.eks. grønnere energi som netop investeringer, der gør, at vi ikke på et senere tidspunkt kommer til at betale en endnu dyrere elregning. Kl. 13:13 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål til statsministeren er fra fru Pia Kjærsgaard. Værsgo. Kl. 13:13 Spm. nr. US 39 Pia Kjærsgaard (DF): Jeg har et spørgsmål om noget andet, men jeg vil alligevel fortsætte i det spor, som hr. Kristian Jensen sluttede i, nemlig tab af arbejdspladser. Det er jo desværre en kendsgerning, at det er det, der foregår i Danmark. Der er rigtig mange virksomheder, som er meget, meget bekymrede for regeringens stigende skatter og afgifter, og det har jo en sammenhæng med den debat om fattigdom i Danmark, vi har lige nu, og som fru Özlem Sara Cekic og hr. Joachim B. Olsen egentlig har indledt. For der er næppe tvivl om, at tab af arbejdspladser som vi desværre har, og som vi får er en kendsgerning og også betyder, at det her problem virkelig må drøftes og debatteres. Og der synes jeg jo, at det indtil nu har været en meget, meget elendig debat fra regeringens side. Man er som i så mange andre sager kommet meget skidt fra start i forhold til den her debat det har været noget af et selvmål. Men det er jo meget væsentligt, og landets socialminister tager så op i dag, at vi er nødt til at tage den her debat. Gør din pligt, og kræv din ret. Det er ganske vise ord, og jeg har ofte brugt dem selv i eksempelvis årsmødetaler. Det der med at gøre sin pligt og kræve sin ret er noget, der ligger mig meget nær. Det er faktisk det, jeg er vokset op med. Det var noget, min mor lærte mig, og hun sagde, at det skal være i den rigtige rækkefølge, ikke omvendt. Det skal være: Gør din pligt, og kræv din ret. Så det er jeg meget enig i. Så kan jeg bare ikke få det til at harmonere med, at regeringen har fjernet en lang række ydelser, som netop motiverer folk til at komme ud på arbejdsmarkedet, altså også i det arbejde, som måske ikke er så morsomt: stå tidligt op om morgenen, måske arbejde om natten, måske sidde ved kassen i et supermarked. Altså, hvad angår alt det, der hedder lavtlønsjob, synes jeg jo, at regeringen har fjernet motiveringen, incitamentet til at tage de job. Jeg kan ikke rigtig få den debat til at harmonere jeg synes, at den flagrer noget, og jeg vil gerne have den på det rene, og det er derfor, jeg spørger statsministeren nu. Kl. 13:15 Statsministeren. Kl. 13:15 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Det er jo rigtigt, som fru Pia Kjærsgaard siger, at der er alt, alt for mange mennesker, der er på passiv forsørgelse. Det er en alvorlig udfordring, og det er også et af de problemer, vi arver fra den tidligere regering. Man kan jo godt undre sig over, at det efter i hvert fald nogle gode år det var der i starten så ikke er lykkedes at sikre, at flere mennesker bliver en del af samfundet og har et arbejde. Det er rigtig, rigtig trist, at det er sådan. Det ændrer ikke ved, at vi sådan set er enige i, at det, der skal være bærende for vores samfund, er, at mennesker ikke skal regne med, at samfundet forsørger dem, hvis de ellers på nogen mulig måde kan forsørge sig selv. Det har egentlig altid været den tankegang, jeg er gået ind for, og det betyder netop, at jeg er helt enig med fru Pia Kjærsgaard i, at man først og fremmest skal gøre sin pligt for sig selv, sin familie og samfundet, og derefter kan man så kræve sin ret.

6 6 Onsdag den 30. november 2011 (US 40) Jeg tror, at der er sket et normskred i hele den her forbindelse, og jeg tror, det er vigtigt, at vi diskuterer de her ting, hvad social- og integrationsministeren så også startede på at gøre i dag. Det er rigtig, rigtig vigtigt, for ingen mennesker, som overhovedet kan tage et lønnet arbejde, skal på passiv forsørgelse, på kontanthjælp, og det er meget vigtigt at præcisere det. Kl. 13:16 Fru Pia Kjærsgaard. Kl. 13:16 Pia Kjærsgaard (DF): Jeg vil gerne spørge statsministeren, om det så ikke var noget af et selvmål, Socialistisk Folkeparti udførte? Nu skal man jo ikke glemme, at Socialistisk Folkeparti er en del af regeringen. Altså, at tage en person frem, som får kr. om måneden hvor der er protester i dag fra folk, der har et lavtlønsarbejde og får langt mindre ud af det var da noget af et selvmål og en helt forkvaklet debat. Jeg vil godt have en indrømmelse af, en konkret indrømmelse fra statsministeren af, at der har regeringen for Socialistisk Folkeparti er jo regeringsparti simpelt hen gjort i nælderne, og at den her debat er startet på et helt forkert grundlag. Statsministeren kan så bruge sin taletid på at forklare, at man er enig med mig, men der, hvor jeg mangler nogle svar, er, med hensyn til hvorfor man fjerner starthjælpen, hvorfor man fjerner kontanthjælpsloftet, altså de incitamenter, som faktisk gør, at folk tager de job, som statsministeren selv fremhæver. Jeg kan altså overhovedet ikke få tingene til at hænge sammen, og jeg synes, at regeringen på det her punkt er noget på gal kurs. Kl. 13:17 Kl. 13:18 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Jeg vil godt sige det klart og tydeligt. Jeg mener fuldstændig det samme som min social- og integrationsminister, som var ude at sige, at hun ikke kunne se, at det her var en person, som var egentlig fattig. Det kan jeg heller ikke, og jeg synes, det er vigtigt at tage den diskussion. I forhold til at vi har fjernet fattigdomsydelserne, vil jeg sige, at det er jeg meget tilfreds med. Vi har desværre en situation i Danmark, hvor der er mennesker, der er fattige, og diskussionen i går afsporede jo så i virkeligheden den diskussion, som er langt, langt vigtigere. Vi har fattige mennesker i Danmark, og det, vi bare må spørge os selv om, er: Tror vi på, at jo fattigere folk bliver, jo mere vil de være i stand til at blive en del af samfundet? Der har vi så den holdning og den tror jeg så ikke at jeg deler med fru Pia Kjærsgaard at man også kan blive så fattig, at man bliver skubbet væk fra samfundet, frem for at man får en hånd og bliver trukket tilbage i samfundet. Det er vores holdning i de her spørgsmål, og der har vi formentlig en politisk, ja, måske oven i købet en ideologisk forskel. Men det er altså grunden til, at vi er meget tilfredse med, at vi har afskaffet fattigdomsydelserne. Kl. 13:19 Fru Pia Kjærsgaard. Kl. 13:19 Pia Kjærsgaard (DF): Jeg kan stadig væk ikke få tingene til at hænge sammen. Nu taler man om et forsigtighedsprincip, og det gjorde man sådan lige i den allerallersidste del af valgkampen, men ellers brugte man jo valgkampen til at love og love. Og der, hvor jeg synes at regeringen og statsministeren går galt i byen, er, når man siger, at der er nogle, der godt kunne have behov for noget mere i det her samfund. Der er jeg til gengæld ganske enig, for hvad med de kr., som regeringen det var både Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti lovede folkepensionisterne i valgkampen? Der kunne man måske sætte ind, for det er jo en prioritering af indtægter og udgifter i det her samfund. Så kan jeg bare konstatere, at den her tiltrængte debat er Det Radikale Venstre ikke enig i. Altså, det kører lidt skævt i den her regering. Det Radikale Venstre synes, at det var dårlig timing, et rigtig dårligt tidspunkt at indlede den her debat på. Jeg vil da godt erklære mig enig i, at jeg synes, at det var et rigtig godt tidspunkt. Det var dårligt begyndt, men det kan da være, at det ender nogenlunde fornuftigt. Men det, jeg bare vil tilbage til, er, hvorfor i alverden man ikke gør det på den ordentlige måde, hvor man virkelig motiverer folk, så René, der i dagens aviser fortæller om de kr., han mangler ved at være i arbejde i forhold til en kontanthjælpsmodtager, får det noget bedre og får mere ret? Kl. 13:20 Det er statsministeren, der skal svare. Værsgo. Kl. 13:20 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Først skal jeg lige sige, at det ikke er helt korrekt, at det var i sidste del af valgkampen, at vi introducerede forsigtighedsprincippet. Der blev faktisk i første del af valgkampen afholdt et pressemøde med S og SF, hvor vi gjorde det til en del af vores valggrundlag, at vi ville have et forsigtighedsprincip. Så det er ikke helt korrekt, og det håber jeg så også, at fru Pia Kjærsgaard ikke vil gentage. For det er simpelt hen ikke rigtigt. I forhold til det her med fattigdomsydelserne vil jeg sige to ting. For det første vil jeg sige, at det ikke er sådan, at vi tror, at bare man gør mennesker fattigere, så har de en nemmere vej tilbage til arbejdsmarkedet. Det har vi ikke troet på før, og det gør vi heller ikke nu, og det er årsagen til, at vi har afskaffet fattigdomsydelserne. For det andet vil jeg, når man så har hele diskussionen om, hvorvidt det skal kunne betale sig at arbejde, og alle de her ting, godt sige, at det selvfølgelig skal være sådan, at man tjener mere ved at gå på arbejde end ved at være på en ydelse, men det er også grundlaget her. Grundlaget skal være sådan, at det jo ikke er et valg, den enkelte har. Kontanthjælpsmodtageren kan jo ikke sidde og vælge: Næh, jeg ønsker egentlig ikke at gå på arbejde. Hele pointen med kontanthjælp er jo netop, at hvis man på nogen mulig måde kan påtage sig et arbejde, skal man søreme gøre det. Kl. 13:21 Tak. Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål til statsministeren er fra hr. Frank Aaen. Værsgo. Kl. 13:22 Spm. nr. US 40 Frank Aaen (EL): I dag er der jo kommet nye tal for udviklingen i dansk økonomi, som viser, at økonomien er i tilbagegang, at vi med stor sandsynlighed er på vej ind i en ny recession, og at den økonomiske krise ser ud til at strække sig ikke bare over 2012 og 2013, men også over 2014 og 2015; det er i hvert fald flere økonomers skøn. Det er altså en ganske

7 Onsdag den 30. november 2011 (US 40) 7 alvorlig situation, som jo i høj grad er baseret på den økonomiske arv, der er kommet fra den gamle regering, som jo ikke gjorde noget i tide, som bare lod stå til og mente, at nu var krisen overstået, da vi andre sagde, at det var den nok ikke. Det er også derfor, det er godt, at vi har fået en ny regering og et nyt flertal, som nu er ved at blive enige om, at der skal igangsættes en kickstart og andre initiativer, der forbedrer beskæftigelsen. Det er alt sammen ganske fint. Jeg vil også sige, at det jo stiller alle bankøkonomerne i et meget dårligt lys. Det er jo bankøkonomerne, der har advaret imod, at man gjorde noget, og har sagt, at vi nu bare skulle vente og se, at der kunne komme værre tider, og jeg ved ikke, hvad der har været af undskyldninger for at lade beskæftigelsen være og arbejdsløsheden stige. Men når alt det er sagt, og det er vi glade for at vi er med til, er det alligevel mit spørgsmål til statsministeren, om ikke vi allerede nu aktuelt kan se det tegne sig, at der nu og i fremtiden er brug for at tage nogle flere initiativer end dem, vi er blevet enige om, altså med kickstarten og finansloven, at vi allerede nu begynder at tænke over, hvordan vi tager initiativer, der styrker beskæftigelsen og dermed dansk økonomi. Man skal jo huske, at når man styrker beskæftigelsen, får man også bedre økonomi i det offentlige, fordi man sparer dagpenge, og man får skatter. Vi må få sat gang i sådan en udvikling, som jo ikke starter fra dag til dag, men som kræver forberedelse. Er det ikke på tide, at vi, der bekymrer os om økonomien, i højere grad begynder at tænke over, hvordan vi kan sætte nye initiativer i gang? Kl. 13:24 Statsministeren. Kl. 13:24 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Det er fuldstændig rigtigt, som hr. Frank Aaen siger, at der hos den tidligere regering var meget stor forvirring om, hvordan man egentlig skulle beskrive krisen i forhold til borgerne. Den ene dag var den slut, den anden dag var den meget slem, den tredje dag var det så en ny situation. Det er også rigtigt, at der var meget stor debat om, hvorvidt der var behov for en kickstart. Der har været nogle, der var meget imod, og det, jeg så kan glæde mig over, er, at der nu er blevet flere, der er for, og at vi nu også er ved at etablere et flertal, der skal sikre, at vi nu får den kickstart, som både ordføreren og jeg selv har talt om i rigtig lang tid. Og det er en god ting for Danmark. Så blev der spurgt om, hvorvidt vi har behov for en yderligere kickstart. Jeg synes, vi skal koncentrere os om den kickstart, vi nu har sat i gang. Det er jo noget, der gælder både for 2012 og Man kan sagtens diskutere, om den skulle have været større og have haft større volumen, men det er nu engang det, der er plads til inden for den ramme, vi har, for vi vil også gerne samtidig leve op til de henstillinger, vi skal leve op til ifølge EU. Kl. 13:25 Hr. Frank Aaen. Kl. 13:25 Frank Aaen (EL): Jeg er helt med på, at regeringen har den opfattelse, at vi skal gøre, som de siger i Bruxelles, og det er nok lidt for stor en opgave at få regeringen væk fra det synspunkt sådan lige med det første. Vi arbejder på det. Men jeg mener også, at man inden for de rammer, der trods alt er for at sætte gang i investeringer, skal gøre noget, herunder f.eks. i højere grad mobilisere investeringer fra pensionskasserne og gøre det inden for fremtidsrettede ting, som der er meget brug for, altså inden for klima, som statsministeren også var inde på, inden for energi og renoveringer, altså opgaver, som vi ved skal løses på et tidspunkt. Jo tidligere vi løser f.eks. klima- og miljøproblemer, jo bedre er det for samfundet og hele verden i virkeligheden. Er det ikke på tide nu at sige, at det ikke er nok med 2012 og Vi kan jo på de ting der ligger, se, at i 2013 reduceres indsatsen allerede. I 2014 går den nærmest baglæns og i 2015 endnu mere baglæns, fordi der er tale om fremrykninger, som så forsvinder senere. Er der ikke på baggrund af det allerede nu brug for at tænke på, hvad næste skridt skal være? Kl. 13:26 Statsministeren. Kl. 13:26 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Jeg vil gerne sige, at når vi gerne vil leve op til henstillingen, er det ikke, fordi de siger, vi skal, i Bruxelles. Så er det, fordi vi opfatter det sådan, at det er en del af det at beskytte Danmark og Danmarks økonomi og velfærd, at vi har en høj grad af disciplin i vores egen økonomi. Det er derfor, vi gerne vil gøre to ting nu. Vi vil gerne konsolidere vores økonomi, og så vil vi også gerne kickstarte økonomien. Vi har fundet det rigtige miks nu, hvor vi kan gøre begge dele. Vi er meget stolte af, at vi har fundet lige præcis det felt. Det er rigtig fornuftigt. I forhold til pensionskasserne er det jo pensionskassernes penge, vi taler om her, men jeg kunne da også godt tænke mig, at man fremover fik etableret nogle projekter, måske nogle rigtig store projekter, som kunne give et fornuftigt afkast for pensionskasserne at være en del af, at man kunne etablere nogle offentlig-private partnerskaber, hvor det ville være fornuftigt at få aktiveret de her penge i Danmark og få gjort dem til en del af den udvikling, vi også skal have i Danmark. Kl. 13:27 Hr. Frank Aaen. Kl. 13:27 Frank Aaen (EL): Det sidste er jeg meget enig i. Det svarer meget til de tanker, jeg selv har arbejdet med i nogle år i virkeligheden. Jeg er lidt nervøs for, hvor meget pensionskasserne skal have i forrentning af deres indskud, men det bliver jo en diskussion mellem dem og staten. Så har jeg et afsluttende spørgsmål. Hvad vil statsministeren gøre, for at vi får gang i den proces? For i dag er det jo lagt meget op til den enkelte pensionskasse, og så er det en motorvej her, og så er det en bro der, altså nogle infrastrukturprojekter. Muligvis var der brug for i fællesskab både regeringen og det parlamentariske grundlag, altså Enhedslisten, og pensionskasserne at få diskuteret, hvordan vi kan lave et langsigtet træk, som er til gavn for pensionskassernes medlemmer. Vi skal huske, at i det omfang vi kan skabe beskæftigelse for metalarbejderne, for 3F'erne og de andre grupper, så får vi jo både sat dem i gang og får sat gang i Udkantsdanmark, og vi får samtidig også skabt en bedre økonomi til bedre velfærd, som giver nogle andre grupper mulighed for beskæftigelse. Altså, en samordnet langsigtet indsats er i virkeligheden det, jeg beder om og håber på at vi kan få en nærmere dialog med regeringen om. Kl. 13:29 Statsministeren.

8 8 Onsdag den 30. november 2011 (US 41) Kl. 13:29 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Den dialog tager vi naturligvis meget gerne. Jeg tror ikke, der er nogen nemme løsninger foran os. Jeg tror ikke, at der sådan er én løsning, vi kan tage, som så løser en hel masse problemer på én gang. Men vi vil meget gerne tage en dialog om, hvorvidt man kan finde nye måder at organisere tingene på, når man har nogle af de store arbejder, vi skal have gjort som, ja, f.eks. anlæg af nye broer eller veje, eller hvad det kunne være, altså hvorvidt der er nye måder at organisere sig på, nye måder i forbindelse med offentlig-privat partnerskab. Det er vi optaget af, og det vil vi gerne have en øget dialog om. Kl. 13:29 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål til statsministeren er fra hr. Anders Samuelsen. Kl. 13:29 Spm. nr. US 41 Anders Samuelsen (LA): Fattigdomsdiskussionen fylder rigtig meget, og i den forbindelse må man jo undre sig over, at regeringen ifølge dens egne tal fremlægger en kickstartplan, som netto kommer til at koste os et sted mellem og job, altså yderligere danskere, som bliver skubbet ud i arbejdsløshed, fordi man har haft behov for at give danskerne et billede af, at man nu gør noget for at løse krisen for at kunne vinde en valgkamp. Men sagen er, at regeringen selv har svaret, at de skaber yderligere et sted mellem og arbejdsløse, mennesker, der bliver skubbet ud i arbejdsløsheden. Vi har haft en lang diskussion i nogle dage og især inden for det sidste døgn om fattigdomsydelser. Mit enkle spørgsmål til statsministeren er: Er statsministerens holdning, at man er fattig, når man får en af de såkaldte fattigdomsydelser ja eller nej? Kl. 13:30 Statsministeren. Kl. 13:30 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Først og fremmest skal jeg sige, at det, vi har udtalt os om også i det svar, som jeg går ud fra at hr. Anders Samuelsen har fået, jo er den strukturelle beskæftigelse. Jeg tror bare lige, at det er vigtigt at holde fast i, at vi har sagt, at den strukturelle beskæftigelse bliver reduceret med mellem og fuldtidspersoner, og det er ikke helt det samme, som ordføreren nævnte. Det er vigtigt, at man ikke blander de to ting. Det er jo rigtigt, at det har nogle konsekvenser at ændre på fattigdomsydelserne, men vi mener, og det har jeg sagt før, at det kan være meget vanskeligt, hvis man er en fattig familie, at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Vi mener også, at der skal være en vis værdighed omkring, hvordan danske familier lever og måske i særdeleshed, hvordan deres børn lever. Jeg medgiver, at den familie, der blev debatteret i går, opfatter jeg egentlig heller ikke som værende under fattigdomsgrænsen sådan en har vi jo ikke og det er også det, social- og integrationsministeren har sagt. Derfor var diskussionen i går lidt afsporet, og vi har sådan set fattige i Danmark. Derfor handler spørgsmålet stadig om, hvorvidt vi ønsker at have fattige i Danmark, og om hvorvidt vi mener, at det at være fattig bringer folk hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, og det gør vi ikke. Hr. Anders Samuelsen. Kl. 13:32 Kl. 13:32 Anders Samuelsen (LA): Det var jo lidt svært at få et klart svar på, om statsministeren mente, at man er fattig, hvis man er på en af de såkaldte fattigdomsydelser. Det blev der ikke svaret klart på, og det er måske kan man sige begrundet i, at hvis svaret havde været ja, havde statsministeren været uenig med sin egen socialminister, som jo har udtalt det samme, som statsministeren lige har stået her og sagt, at den meget omtalte anonyme Carina ikke er fattig, på trods af at hun er på en fattigdomsydelse. Omvendt, hvis der blev svaret nej til spørgsmålet, kan man spørge sig selv, hvorfor det så er, at man skal afskaffe fattigdomsydelserne. Sandheden er jo, at det reelt set bliver en endnu dårligere situation for Carina, når man nu afskaffer fattigdomsydelserne i hvert fald i forhold til motivation til at tage et arbejde. Altså, giver det mening at gøre sin pligt i stedet for kun at kræve sin ret? Så jeg kunne stadig væk godt tænke mig at vide, om der er et klart svar på, om man er fattig, når man er på fattigdomsydelser ja eller nej. Som opfølgning på det spørgsmål vil jeg spørge: Når nu der hele tiden bliver sagt også fra statsministerens side, at det her er et meget dårligt eksempel, har statsministeren så selv medbragt nogle konkrete eksempler på fattige? Kl. 13:33 Statsministeren. Kl. 13:33 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Jeg er ked af at måtte sige det, men hr. Anders Samuelsen roder lidt rundt i det, tror jeg, for jeg ved ikke noget om, hvorvidt den pågældende person, som blev omtalt i går, var på fattigdomsydelse. Vi ved, at hun var på kontanthjælp, men jeg vil sige, at det er meget sjældent, at enlige forsørgere er på fattigdomsydelse. I 2008 var der personer, der var omfattet af loftet, og kun 650 af dem var enlige, og de havde næsten alle sammen børn. Så vi ved jo reelt ikke, om personen jeg ved det i hvert fald ikke var på kontanthjælp eller var på en lavere ydelse, altså på fattigdomsydelse. Det ved jeg ikke om hun var, og det ved jeg ikke om ordføreren er klar over. Men i forhold til det generelle her vil jeg sige, at det, der er vigtigt, er, at vi har fattige i Danmark, og det vil vi gerne gøre noget ved, fordi vi ikke mener, at det bidrager til, at man kommer tilbage på arbejdsmarkedet, hvis man lever i en fattig situation. Det bidrager tværtimod til, at man kommer længere væk fra arbejdsfællesskabet, og det er derfor, vi har afskaffet fattigdomsydelserne. Kl. 13:34 Hr. Anders Samuelsen. Kl. 13:34 Anders Samuelsen (LA): Jeg tror, at statsministeren i høj grad selv er med til at forvirre begreberne ganske voldsomt. Vi har haft en valgkamp, hvor S og SF er gået til valg på, at nu skulle man afskaffe fattigdomsydelserne, og nu bliver det meget uklart, hvem det egentlig er, der er på fattigdomsydelse, og hvem der ikke er. Her er tale om en kvinde, som er på kontanthjælp. Det er det konkrete eksempel, som der er blevet taget udgangspunkt i, og som i hvert fald får økonomiske fordele af, at man nu afskaffer de såkaldte fattigdomsydelser, fordi man nu ikke

9 Onsdag den 30. november 2011 (US 42) 9 bliver ramt af kontanthjælpsloftet, og dermed får man mere til sig selv hver måned. Men lad det nu ligge. Jeg har et opfølgende spørgsmål, og det er: Nu har den her debat raset så ganske voldsomt, og jeg ville egentlig have forventet, at statsministeren stillede sig herop, når det nu ligesom blev antydet, at problemet for fru Özlem Cekic var, at det var et dårligt eksempel, man kunne jo nemt have fundet et bedre eksempel. Det er bare eksemplet, der er dårligt. Det er jo bare ikke sagen, for uanset hvem man er, hvis man er enlig mor, er ydelserne de samme. Der er ikke forskel på, om det er i København eller ej. Derfor havde jeg forventet, at statsministeren havde stillet med en række, 4-5, helt konkrete eksempler, som ligesom fuldstændig kunne tage luften ud af den her debat. Har statsministeren nogle konkrete eksempler med på fattige? Kl. 13:35 Statsministeren. Kl. 13:35 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Når jeg gik lidt op i det der med fattigdomsydelser, var det, fordi ordføreren kom til at sige det forkert. Jeg synes bare, at det er vigtigt, fordi det jo afsporer diskussionen en lille smule. Jeg ved reelt ikke, om den enlige kvinde, vi taler om her, var på fattigdomsydelse. Jeg ved ikke, om ordføreren ved det, og vi har ikke fået det opklaret. Det, der er mest sandsynligt, er, at hun ikke er det, fordi man sjældent har enlige forsørgere på fattigdomsydelse, men jeg ved det jo reelt ikke. Når det er vigtigt, er det jo, fordi det kan betyde, at man diskuterer tingene på en lidt forkert måde, hvis man tror, at hun var på fattigdomsydelse, hvis hun i virkeligheden ikke var det. Jeg synes jo ikke, at man skal drive politik ud fra enkeltstående eksempler. Jeg synes, at vi skal have en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere fattigdom i Danmark, og jeg synes også, at vi skal diskutere, hvad fattigdom i Danmark egentlig er for en størrelse. Det er derfor, at vi i vores regeringsgrundlag har sagt tydeligt, at det vil vi nu til at diskutere. Vi vil have en fattigdomsgrænse, for vi vil kunne diskutere, hvad det egentlig betyder at være fattig i dagens Danmark, og jeg synes, at diskussionen, som vi nu har haft over 2 dage, er en meget vigtig diskussion, fordi det bringer os tættere på at diskutere med hinanden, hvad det er at være fattig i Danmark, hvordan livsvilkårene er, når man er fattig i Danmark, hvad vi i givet fald kan gøre ved det, og om det at være fattig bringer en tættere eller længere væk fra det arbejdsfællesskab, som vi ønsker at de allerallerfleste skal deltage i. Kl. 13:37 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål til statsministeren er fra hr. Mike Legarth, værsgo. Kl. 13:37 Spm. nr. US 42 Mike Legarth (KF): Tak. Det har i nogen tid stået klart, at vækst via nye job i Danmark har været udfordret af en afmatning i konjunkturerne på markederne. Derfor undrer det mig, at den nye regering så har søsat en ny rød finanslov med nye skatter og afgifter, at den har fremsat et særskilt skatteforslag, som hæver NO x -afgiften, som vi kalder den, så den får en meget høj pris for virksomhederne. Vi har tidligere hørt om den katastrofale konsekvens, det kan have for gartnerierne, drivehusgartnerierne, men i min hjemby, Vamdrup, har Rockwool en virksomhed med op mod 500 arbejdspladser i en lille by med indbyggere. Direktøren har i dag været i deputation i udvalget og har tilkendegivet, hvilke meget negative konsekvenser det forslag vil have, og at risikoen er, at virksomheden i Vamdrup må lukke inden for en kort tidshorisont. Mit spørgsmål til statsministeren er: Når vi tænker på udkantspolitik, vækstpolitik og erhvervspolitik, er det her så ikke en helt forkert vej at gå? Og er det ikke for lidt at udsætte NO x -afgiften i 6 måneder? Ville det ikke være meget bedre helt at afskaffe den? Kl. 13:38 Statsministeren. Kl. 13:38 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Jeg tror, at det er rigtig vigtigt at finde en balance imellem at skabe ny vækst, nye arbejdspladser i Danmark og tage hensyn til den økonomiske situation og så også være opmærksom på at begrænse nogle af de stoffer, som forurener. Og NO x forurener; de skader mennesker, og de skader naturen. Det tror jeg egentlig at der er ganske stor enighed om. Derfor vil vi sætte handling bag ordene. Det er derfor, at vi har en NO x -afgift, og nu har vi så også efter høringsrunden om den her afgift besluttet, at den først iværksættes om ½ år. Det skulle give virksomhederne noget tid til at vænne sig til, at vi nu har den her afgift. Det, der egentlig er forskellen på den tidligere regering og den her regering, er, at vi prøver at finde en balance mellem vækst og beskæftigelse og så hensynet til den natur, som jeg går ud fra at vi alle sammen gerne vil passe på. Kl. 13:39 Hr. Mike Legarth. Kl. 13:39 Mike Legarth (KF): Naturligvis skal vi passe på naturen og tage de hensyn, der er nødvendige. Men det er jo ikke nødvendigt at være overambitiøs og dræbe virksomheders mulighed for at skabe nye job ved at skabe et afgiftsniveau, der gør, at virksomhederne flager ud og forlader vores land. Hvis vi kigger på et andet element i finansloven, nemlig skatter og afgifter, appellerer den nye regering til, at det kan betale sig at tage over grænsen og f.eks. handle i Tyskland, fordi varerne er meget billigere der. Her betyder regeringens politik, at mange små selvstændige i min landsdel, som er Syd- og Sønderjylland, må lukke, fordi de små købmænd og de små selvstændige ikke længere kan konkurrere med det tyske marked. Det betyder så, at vi må lukke butikker og virksomheder i Danmark. Jobbene er der ikke, for de flyttes over grænsen til Tyskland, som så får aktiviteten. Og når varerne bliver købt i Tyskland, går skatteprovenuet til den tyske statskasse i stedet for til den danske. Er det ikke bare en pivhamrende forkert kurs? Og skulle man ikke i stedet for arbejde på at harmonisere, så der ikke er den risiko for at miste job og danske virksomheder, der jo skal holde hjulene i gang og være med til at finansiere det velfærdssamfund, vi så gerne vil have? Kl. 13:40 Statsministeren.

10 10 Onsdag den 30. november 2011 (US 43) Kl. 13:41 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Jeg kan godt høre, når vi har den her diskussion, at der i hvert fald nogle steder i den borgerlige lejr er sådan en fornemmelse af, at det eneste, der afgør, om virksomhederne trives, er, hvilke skatter de skal betale. Måske er det egentlig årsagen til, at det ikke gik så godt i de sidste 10 år, fordi man fokuserede på, at bare de fik lavere skatter, og det var, uanset om det var virksomhederne, bankerne eller landbruget, så skulle det nok gå alt sammen. Det, vi ser nu, er, at det ikke var den bedste kur, for det Danmark, som vi har overtaget, er desværre et Danmark med et alt for stort underskud, en produktivitet, der ikke er tilstrækkelig høj, et uddannelsesniveau, der ikke er højt nok, og vi er ikke kommet langt nok med det grønne til også at gøre det til noget, vi kan leve af i fremtiden. Så jeg tror egentlig, at diskussionen afspejler, at den eneste rammebetingelse, man har været optaget af i de borgerlige partier, er skatten. Vi er helt overbeviste om, at en lang række andre rammebetingelser er det, der afgør, om virksomhederne trives og skaber ny vækst og beskæftigelse. Kl. 13:42 Hr. Mike Legarth for det sidste spørgsmål. Kl. 13:42 Mike Legarth (KF): Jeg mener nu, at sandheden er, at skattepolitik er den vigtigste faktor i konkurrenceevnen og muligheden for at skabe nye job. Og det mener jeg jo sådan set også at den nye regering har dokumenteret ved at sætte en ny skattereform højest på dagsordenen. Så der har jeg jo sådan set fået medhold i det synspunkt. Men er det ikke også rigtigt nu skifter jeg så til en tredje dagsorden her i mit afsluttende spørgsmål at man i dag ser fra Socialdemokratiets side, den samlede regering, må jeg gå ud fra, en debat om rettigheder, altså, at nu skal det også være fulgt af pligter? Det er en rigtig god og sund dagsorden; den kan vi kun bakke op om, for det har været konservativ kernepolitik, ligesom skattepolitikken har været det i lang tid, og vi er ikke kede af at blive kopieret i den sammenhæng. Men er det ikke også rigtigt, at Socialdemokratiet jo selv har været med til at skabe forventningen om nye rettigheder, eksempelvis med udspillet fra 2007 med nye velfærdsrettigheder til borgerne? Er det ikke også rigtigt, at vi lige har været igennem en valgkamp, der har handlet om, at Socialdemokratiet har siddet 4 år i opposition, hvor man ikke har villet medvirke til noget som helst, tage noget fra nogen, gøre noget, der koster nogen noget, men alene har villet være politiske julemænd og dele gaver ud? Kl. 13:43 Tak. Statsministeren. Kl. 13:43 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Jeg tror, det er rigtig vigtigt at huske på, at det kun er 3 måneder siden, man selv sad med ansvaret, og det er jo sådan set den arv, vi bærer videre, altså at vi har en situation, hvor man ikke har magtet at sikre, at flere mennesker kom fra passiv forsørgelse til at få et arbejde. På trods af at vi har haft højkonjunktur i ganske mange år, i de sidste 10 år, så lykkedes det faktisk ikke at få tilstrækkelig mange over i aktiv beskæftigelse, og det er et enormt problem. Og jeg synes egentlig også, at ordføreren gør det meget tydeligt, hvad der egentlig har været prioriteten i de sidste 10 år, det er nemlig, at bare man diskuterer skattepolitik og sænker skatterne, så skal det nok gå alt sammen. Jeg er enig i, at skat kan være en konkurrenceparameter, det er jeg egentlig meget enig i, men der er jo også så mange andre konkurrenceparametre: Der er investeringer i uddannelse, i forskning, i infrastruktur, i vores produktivitet alt det, vi også skal være dygtige til i Danmark. Og måske er det i virkeligheden det, der sådan summer det hele op, altså at det har man forsømt, fordi man har været opmærksom på én ting, og det er også det, som spørgeren giver udtryk for i dag. Kl. 13:44 Tak. Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål til statsministeren er fra fru Ellen Trane Nørby, værsgo. Kl. 13:44 Spm. nr. US 43 Ellen Trane Nørby (V): Tak. Jeg er egentlig ked af, at statsministeren sådan let og elegant og i nogle bløde overskrifter bare fuldstændig afværgede de spørgsmål, som hr. Kristian Jensen tidligere stillede. Det drejer sig om helt konkrete danske virksomheder, som bliver enormt presset af de øgede afgifter og skatter, ikke mindst NO x -afgiften, som den røde regering sætter op. Jeg syntes jo egentlig, det var utroligt at se, at statsministeren nærmest bare fejede det af bordet og sagde: Uha, fremtidige generationer behøver vi slet ikke at forholde os til. Så sagde statsministeren, at vi skulle være tæt på virksomhederne, det er vi sådan set i dag, for oppe på tilhørerpladserne sidder lederne for tre danske virksomheder. Det gælder Damolin på Fur, hvor 110 ansatte hver dag knokler med at have et konkurrencedygtigt erhverv. Det gælder Rosborg Gartneri, et af de mange gartnerier på Fyn, som er i risikozonen for at lukke og sende arbejdspladser massivt ud af landet på grund af den politik, statsministeren og statsministerens regering fører, og det gælder Weber Saint-Gobain fra Randers, som har mere end 100 ansatte, og som hver dag eksporterer lecasten og er en del af et internationalt konkurrencemarked. Derfor vil jeg blot spørge statsministeren, når statsministeren taler så meget om vækst, og at man skal skabe vækst og beskæftigelse i Danmark: Rører det så ikke statsministeren, når en lang række danske virksomheder helt konkret bl.a. de her tre virksomheder vi kunne også nævne Aalborg Portland, vi kunne nævne Toms, vi kunne nævne Carlsberg, vi kunne nævne en lang række virksomheder går ud og siger, at hvis statsministeren gennemfører den politik, der er på bordet nu, flytter arbejdspladserne ud af landet? Kl. 13:46 Statsministeren. Kl. 13:46 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Jeg er meget optaget af, at vi også fremover har industriproduktion i Danmark, har produktionsarbejdspladser. Jeg synes, det er vigtigt at forstå, at Danmark også skal producere ting, som man slår sig på, hvis de falder over ens tæer. Jeg synes, at det er rigtig, rigtig vigtigt. Det er også derfor, vi skal skabe gode rammebetingelser for virksomhederne. Det, der så på en måde er sagens kerne, er, om gode rammebetingelser er skattelettelser i et væk. Det var det, den tidligere regering gjorde meget ud af, at det altså ligesom var det, der skulle føre os fremover, det er jeg ikke så sikker på. Jeg tror, at vi skal have en fornuftig skattestruktur, det siger sig selv. Men der er også andre ting, der gør en forskel for virksomhederne. Der er en række danske virksomheder, som egentlig har nydt godt af over årene, at der også blev

11 Onsdag den 30. november 2011 (US 43) 11 stillet krav til de virksomheder om energieffektivitet og andre ting. Det har så betydet, at de blev førende på det felt, og at vi også kunne gøre de krav, der blevet stillet, til en regulær konkurrencefaktor, fordi vi så var nogle af dem, som vidste, hvordan man skulle konkurrere med skærpede krav. Så jeg tror ikke, man kun skal se det som en negativ ting. Vi har forsøgt at finde en balance. Vi har taget meget store hensyn til virksomhederne. Det var også derfor, vi efter høringssvarene i går ændrede indfasningen af NO x -afgiften, netop fordi vi har taget hensyn til virksomhederne, og det skal man selvfølgelig også. Kl. 13:47 Fru Ellen Trane Nørby. Kl. 13:47 Ellen Trane Nørby (V): Jeg kan jo forstå på statsministerens svar, at gode rammebetingelser i statsministerens øjne er at sætte afgifter op, hæve NO x -afgiften, pålægge danske virksomheder nogle afgifter og skatter, som man ikke har i andre lande, for at gøre det svært for dem at konkurrere på lige vilkår. Dansk Metals formand siger i Børsen i dag, at den politik, som regeringen fører på det her område, decideret er hul i hovedet, altså at indføre en NO x -afgift for at fremme miljø og sundhed, som slet ikke virker, samtidig med at den vil gøre mindst hårdtarbejdende danskere arbejdsløse. Jeg går ud fra, at statsministeren er enig i den analyse, der ligger fra Dansk Metal, for statsministeren fremhævede jo tidligere, at det var vigtigt, at vi lyttede til dem, der var tæt på arbejdspladserne. Derfor vil jeg egentlig blot spørge statsministeren: Når man nu som statsminister har den holdning, at gode rammebetingelser er højere skatter og afgifter, påvirker det så ikke statsministeren, når finansdirektøren på Aalborg Portland i går på baggrund af udskydelsen udtaler, at det her jo ikke viser andet, end at dette intet har at gøre med miljø; det er bare en ekstra skat, som skal lægges på virksomhederne, og som vil flytte arbejdspladser ud af landet. Kl. 13:48 Statsministeren. Kl. 13:48 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Det påvirker os rigtig meget, hvad virksomhederne siger. Det er også derfor, vi har taget nogle af de ideer, der var i høringssvarene, ind og ændret vores politik i forhold til indfasning af NO x -afgiften, fordi vi skal have produktion i Danmark, og også gerne meget forskelligartet produktion. Det er også derfor, at vi har forsøgt at hjælpe særlig cementproduktion i Danmark ved at give et højere bundfradrag. Det tror jeg egentlig at man er glad for. Men jeg også nødt til igen at sige, at jeg er helt klar over, at skatter og afgifter selvfølgelig er en del af de rammebetingelser, som virksomhederne lægger vægt på. Men i modsætning til, hvad Venstre mener, er det ikke den eneste rammebetingelse, der betyder noget. Det er det indtryk, man får, nemlig at det ligesom er det eneste, der betyder noget, altså skatterne. Når vi f.eks. hæver nogle skatter og afgifter, er det netop for at investere i noget af det, som vi også mener virksomhederne har behov for: Uddannelse, f.eks. uddannelse til de unge, forskning, som vi også mener at vi har behov for. Så har vi også kickstartet dansk økonomi, det vil gøre noget for infrastrukturen, så vi har nok en bredere forståelse af, hvad det er, der giver gode rammebetingelser. Et af elementerne er selvfølgelig skatter og afgifter, men det er ikke det eneste element. Jeg tror, det er det, der er forskellen i vores diskussion her i dag, at Venstre er meget fokuseret på ét punkt, vi har en bredere forståelse for, hvad der egentlig skaber gode rammebetingelser, og det vil vi selvfølgelig handle ud fra. Kl. 13:50 Fru Ellen Trane Nørby. Kl. 13:50 Ellen Trane Nørby (V): I Venstre har vi heldigvis en tilgang til rammevilkår, som er bredere, end at det kun handler om skatter og afgifter, men vi ved også, at vi lever i en global verden, og det synes at være i strid modsætning til det synspunkt, som statsministeren fremfører i dag. Danske virksomheder konkurrerer med virksomheder i udlandet, og det betyder også, at der er grænser for, hvor meget man kan hæve skatter og afgifter i Danmark, uden at det gør, at arbejdspladser flytter til udlandet. Det er jo derfor, det er så sørgeligt, at statsministeren ikke vil forholde sig, bl.a. til de tre helt konkrete virksomheder, hvis ledelser vi har siddende på tilhørerpladserne i dag: Damolin på Fur, hvor man jo i høj grad har behov for arbejdspladser, og Damolin er en meget stor virksomhed, som betyder meget på området; Gartneriet Rosborg på Fyn, som bare er et af de mange gartnerier, som er i risikozonen for at lukke, og hvis arbejdspladser flytter til udlandet; Saint-Gobain Weber i Randers, som også har mere end 100 ansatte, og som også må se arbejdspladserne flytte til udlandet. Jeg synes egentlig, det er ærgerligt, at vi har en statsminister, som i dag bare forsøger at tale udenom i stedet for at svare helt konkret på, hvorfor statsministeren ikke vil sikre, at der bliver lavet ordentlige rammevilkår for danskerne og danske virksomheder på det her område, i stedet for at vi eksporterer virksomheder og arbejdspladser til udlandet. Det var klogt, at statsministeren udskød NO x -afgiften med et halvt år, men det ville være endnu klogere, hvis statsministeren helt afskaffede den. Kl. 13:51 Statsministeren. Kl. 13:51 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Jeg er helt overbevist om, at vi skal sikre, at vi har gode rammebetingelser for vores virksomheder i Danmark, og det skal vi gøre ud fra en række balancer. Noget af det, vi har forsøgt i de beslutninger, vi er ved at træffe, er netop at ramme den balance, at vi gerne vil have nedbragt NO x 'erne, som jo er meget skadelige for mennesker og natur, og at vi gerne vil have et fornuftigt dansk erhvervsliv. Det er en balance, som man hele tiden skal finde, balancen mellem naturen og mennesket på den ene side og vores industriproduktion på den anden side. Det er ikke nogen ny balance, det er noget, man hele tiden skal finde. Det, der nok er sket de sidste 10 år, er, at man ikke har fundet den balance. Man har jo ikke prioriteret miljøet, man har ment, at det at sætte skatten ned var det eneste rigtige at gøre, men nu er vi tilbage ved, at vi vil finde en balance. Fru Ellen Trane Nørby har fuldstændig ret i, at man ikke bare kan lægge flere skatter og afgifter på virksomhederne, for det kommer de til at lide under, man skal finde en fornuftig balance. Det synes vi også at vi har gjort nu, og vi synes, den er blevet endnu bedre, efter at vi nu har lyttet til de høringssvar, der er kommet ind.

12 12 Onsdag den 30. november 2011 (US 44) Kl. 13:52 Spørgsmålet er sluttet. Det sidste spørgsmål, vi nok når i denne spørgetime, er til statsministeren af hr. Kristian Thulesen Dahl, værsgo. Kl. 13:52 Spm. nr. US 44 Kristian Thulesen Dahl (DF): Tak for det. Jeg har et spørgsmål, som i virkeligheden lægger sig lidt i halen på det, der har været kendetegnende for denne spørgetime, nemlig det her med arbejdspladser og skabelsen af arbejdspladser. Jeg synes jo, at statsministeren gør sig skyldig i at tale i overskrifter og være meget lidt konkret. Statsministeren taler f.eks. om en kickstart, en kickstart, der jo bl.a. indeholder en betalingsring omkring København. Jeg tror, der er mange danskere, der har svært ved at se den større visdom i at kalde det en kickstart, at man vil lave en sådan jernring omkring København, hvor man besværliggør mobiliteten. Der, hvor man måske skal give statsministeren ret i forhold til det med kickstart, er, at der måske er et enkelt område, hvor det er rigtigt at tale om en kickstart, og det er i forhold til Sydslesvig. Det er klart, at når man hæver afgifterne på alle de varer, som folk målbevidst kører til Tyskland for at købe, er det jo rigtigt, at man laver en kickstart for butikkerne syd for grænsen. Det er jo ikke noget, der kommer den danske statskasse til gavn, og det er ikke noget, der kommer arbejdspladser i Danmark til gavn. Det, regeringen her foretager sig, er tværtimod en ret målbevidst måde at prøve at flytte arbejdspladser ud af landet på. Som sagt mener jeg, at der er tale om mange overskrifter, mange floskler i det, statsministeren kommer med, og derfor vil jeg prøve at få bare en enkelt bekræftelse fra statsministeren, for at dem, der hører det her, måske også får noget konkret med her fra spørgetimen i dag. Derfor er mit spørgsmål til statsministeren alene det ene, om statsministeren kan bekræfte, at den varige virkning af regeringens politik indtil nu, den varige virkning i forhold til arbejdspladser, er et tab på arbejdspladser. Når man renser for den midlertidighed, som en kickstart er udtryk for, kan statsministeren så bekræfte, at den varige virkning af regeringens politik, som vi har set den indtil nu, er et tab på arbejdspladser. Kl. 13:54 Statsministeren. Kl. 13:54 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Som spørgeren også siger, skal vores økonomiske politik ses i en helhed, og det er derfor, at vi har nogle forslag, som vil sænke den strukturelle beskæftigelse, og så har vi nogle, som kickstarter beskæftigelsen. Det, vi gerne vil her og nu med vores kickstart og det har vi jo også diskuteret rigtig mange gange er, at vi vil sikre, at vi ikke går helt i stå. Særlig med de nye tal, der er kommet ind, og som vi også startede spørgetimen med at drøfte, er det så helt afgørende, at vi får kickstartet dansk økonomi. Det er meget afgørende for os alle sammen, ikke kun for de 9.000, der så får job til næste år, og de året efter, men også, fordi vi har brug for at skabe ny optimisme i dansk økonomi, og det er det, vi gerne vil bruge vores kickstart til. Jeg vil gerne sige noget om balancen i de her sundhedsafgifter, vi nu har lagt på nogle af de usunde fødevarer. Det er igen en balance imellem de handlende, ja, men også den sundhedstilstand, vi gerne vil fremme hos danskerne. Pengene skal jo så også bruges til noget fornuftigt, og vi har et hul i kassen, som vi er nødt til at dække ind, fordi der ikke har været tilstrækkelig styr på økonomien. Kl. 13:56 Hr. Kristian Thulesen Dahl. Kl. 13:56 Kristian Thulesen Dahl (DF): Jeg forstår altså godt, at statsministeren gerne vil tale udenom og sige, at jeg skulle have talt noget om at se økonomien i en helhed osv., og så tale om alt muligt andet med hensyn til midlertidighed og sådan noget. Men jeg vil sige til statsministeren, at jeg sådan set ikke sagde noget om det. Jeg stillede ganske, ganske enkelt statsministeren et eneste, et eneste spørgsmål, som statsministeren overhovedet ikke kom ind på, nemlig: Hvad er den varige virkning af den politik, som regeringen indtil nu har vist Folketinget? Er den varige virkning et tab på job ja eller nej? Det er jo et meget enkelt spørgsmål. Så kan man selvfølgelig diskutere sundhed, ud fra om folk bliver meget sundere af at købe varerne syd for grænsen frem for at købe dem i de danske købmandsbutikker, hvor det skaber arbejdspladser. Man kan også vurdere, om folk, når de så er nede over grænsen, køber meget mere ind og derfor får et større forbrug osv. Det kan man have alle mulige diskussioner om, og dem tager jeg meget gerne med statsministeren. Men jeg ønsker at få en besvarelse af et enkelt spørgsmål her i spørgetimen, nemlig: Hvad er den varige virkning af den politik, regeringen har lagt frem indtil nu? Er det rigtigt forstået, at det er et tab på job? Kl. 13:57 Statsministeren. Kl. 13:57 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Noget, vi bl.a. slet ikke har nået at diskutere, når vi diskuterer kickstart og alle de her ting, er, at regeringen jo også har en stærk ambition om, at vi skal øge arbejdsudbuddet i Danmark med personer. Det kræver en enormt stor reformvilje af os alle sammen. Det kræver, at vi er parate til at tage nogle meget svære beslutninger, for det er det, vi har brug for. Alt det kommer vi også til at diskutere i lyset af den 2020-plan, som vi lægger frem på et tidspunkt. Så vi har kæmpe ambitioner for at få udvidet arbejdsudbuddet i Danmark, og det er også det, vi lægger op til med den meget målrettede, langsigtede reformplan i regeringsgrundlaget. Kl. 13:57 Hr. Kristian Thulesen Dahl. Kl. 13:57 Kristian Thulesen Dahl (DF): Jeg tror, at den skarpe iagttager i denne spørgetime her fik et strålende bevis på, at man kan stå som folketingsmedlem og stille et enkelt spørgsmål til statsministeren og så få en snak om noget helt andet. Her fik vi altså en snak om, at regeringen har en plan om på et tidspunkt at forelægge nogle initiativer for at øge arbejdsudbuddet. Den diskussion vil man komme til at tage, også i forhold til at regeringen på et eller andet tidspunkt kommer med en 2020-plan. Det er jo alt sammen meget interessant, og det er alt sammen noget, som jeg i hvert fald meget gerne vil diskutere med regeringen ork, det skal jeg love statsministeren og jeg vil garanteret også stå hernede i

13 Onsdag den 30. november 2011 (S 1020) 13 spørgetimen, hvis statsministeren kan ulejlige sig herned en anden gang, hvad jeg håber, og tage diskussionen med statsministeren om de emner. Det havde bare ikke noget at gøre med det, jeg spurgte om. Statsministeren bliver da nødt til en gang imellem også at forholde sig til det, hun bliver spurgt om, og ikke kun det, hun selv vil tale om. Jeg forstår godt, at det er irriterende for statsministeren at få det enkelte spørgsmål: Er det korrekt, at den varige virkning af den politik, regeringen indtil nu har vist Folketinget og lagt frem for den danske befolkning, er et tab på job ja eller nej? Kl. 13:59 Statsministeren. Kl. 13:59 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Når jeg svarer sådan, er det, fordi jeg mener, at der er to ting, der er vigtige i forhold til det. Det ene er, at vores finanslov består af en kickstart. Den kan man være for eller man kan være imod. Vi mener, det er det helt rigtige, særligt med de meget dystre tal, vi lige har fået. Jeg ved godt, at hr. Kristian Thulesen Dahl er imod det. Vi synes, det er godt. Den anden del af vores ambition er at øge arbejdsudbuddet ganske markant personer er altså ganske markant, og det er en stor ambition, hvor jeg selvfølgelig håber, at jeg kan tage hr. Kristian Thulesen Dahl på ordet og sikre, at han også vil være med til at sikre, at vi kommer i gang med de reformer. Kl. 13:59 Spørgsmålet er sluttet, og det er spørgetimen også. Det sidste punkt på dagsordenen er: 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). Kl. 13:59 Det første spørgsmål er til finansministeren af hr. Martin Geertsen. Kl. 14:00 Spm. nr. S ) Til finansministeren af: Martin Geertsen (V): Vil ministeren redegøre for sin holdning til, at den nuværende regering bruger flere offentlige midler på særlige rådgivere end den tidligere VK-regering? Værsgo for at oplæse spørgsmålet. Kl. 14:00 Martin Geertsen (V): Tak for det, og spørgsmålet lyder: Vil ministeren redegøre for sin holdning til, at den nuværende regering bruger flere offentlige midler på særlige rådgivere end den tidligere VK-regering? Kl. 14:00 Finansministeren. Kl. 14:00 Finansministeren (Bjarne Corydon): Den nuværende regerings brug af særlige rådgivere ligger inden for et sæt retningslinjer, der blev fastlagt ved regeringsdannelsen, et relativt stramt sæt af retningslinjer, som giver mulighed for, at medlemmerne af økonomiudvalget og koordinationsudvalget har to særlige rådgivere, og at den øvrige regering har adgang til én særlig rådgiver. Så blev der derudover lagt et loft over lønningerne til de særlige rådgivere, og det har ifølge det for mig oplyste ført til, at hvor den faktiske lønudgift pr. særlig rådgiver for den tidligere regering beløb sig til kr. i 2011, er den budgetterede gennemsnitlige lønudgift pr. særlig rådgiver i 2012 for den nye regering kr. Det vil sige, at for mig at se foregår brugen af særlige rådgivere inden for et sæt af stramme og fornuftige retningslinjer, hvor de gennemsnitligt set er blevet billigere, end de hidtil har været, og det synes jeg er tilfredsstillende. Kl. 14:01 Hr. Martin Geertsen. Kl. 14:01 Martin Geertsen (V): Grunden til, at det her optager os en lille smule, og det går jeg ud fra heller ikke er en hemmelighed for ministeren eller overrasker ministeren, er selvfølgelig, at under den tidligere regering havde også fremtrædende socialdemokratiske politikere jo en stærkt kritisk holdning til det her spørgsmål og til den forrige regerings brug af særlige rådgivere. Og derfor er det selvfølgelig interessant for os at få boret ud, hvordan det egentlig er, den nuværende regering håndterer spørgsmålet om særlige rådgivere. Så det er den ene del. Men den anden del synes jeg sådan set også er principielt vigtig, nemlig hvor det er, det her fører vores folkestyre hen. Hvad er det, der har ændret sig siden VK-regeringens tid? For det er jo rigtigt, som finansministeren siger, at der kan være noget med de gennemsnitlige lønninger, men rent faktisk er der jo ministre nu, som har to rådgivere. Og der kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad det er, der har ændret sig siden VK-regeringens tid, siden en del af ministrene nu skal have to særlige rådgivere. Er det et eller andet ude i samfundet, der har gjort, at man er nødsaget til at have to rådgivere? Er vi på vej hen imod de facto en statssekretærmodel, eller hvad er det for nogle udviklingstræk, som finansministeren ser der gør, at man har været nødsaget til at opnormere i forhold til ansættelse af særlige rådgivere? Kl. 14:03 Finansministeren. Kl. 14:03 Finansministeren (Bjarne Corydon): Jamen jeg vil gerne gøre meget klart, at jeg ikke ser en udvikling hen imod en statssekretærmodel eller lignende tanker, som har været gjort gældende i den offentlige debat om hele det her spørgsmål på baggrund af de beslutninger, der er truffet i regeringen. Altså, den praksis, der her udfolder sig, ligger fuldstændig inden for rammerne af den betænkning, som satte betingelserne for brugen af særlige rådgivere, og som blev udarbejdet under den tidligere regering. Man har så i tilgift til den måde, den tidligere regering håndterede sagerne på, gjort gældende, at der er en forskel på ministre, der løfter en opgave i forbindelse med koordinationudvalget og økonomiudvalget, og ministre, der alene har ansvaret for deres ressortområde. Og så har man lagt et loft over, hvor høje lønningerne må være,

14 14 Onsdag den 30. november 2011 (S 1032) hvilket jeg synes er fremragende, og hvilket også ser ud til at have haft en effekt. Kl. 14:03 med op imod 50 pct.? Der må være noget her, der ikke hænger sammen for finansministeren, eller hvad? Kl. 14:06 Hr. Martin Geertsen. Kl. 14:03 Finansministeren. Kl. 14:06 Martin Geertsen (V): Så vil jeg godt prøve at spørge en lille smule mere specifikt ind til sagen: Hvad er det, der gør, at den her regerings udgifter til særlige rådgivere er op imod 50 pct. højere end den forrige regerings, altså VK-regeringens? Hvad er det, der er årsagen til, at det er nødvendigt? Så vil jeg også godt spørge finansministeren, om han, bare for at tage et eksempel, er enig med beskæftigelsesministeren, som i 2002 udtalte, at det var velkendt, at Anders Fogh var inspireret af Englands premierministers, Tony Blairs, udstrakte brug af spindoktorer, som ikke blot var dyre i drift, men som også var med til at undergrave demokratiet. Kan finansministeren prøve at tolke den melding og det udsagn ind i realiteternes verden, som jo nu er, at regeringen bruger 50 pct. flere offentlige midler, end den forrige regering gjorde? Kl. 14:04 Finansministeren. Kl. 14:04 Finansministeren (Bjarne Corydon): Jeg tror ikke, det er mig, og jeg tror ikke, det er i dag, at jeg skal stå og kommentere den tidligere regerings spindoktorers virke i forhold til demokratiet og eventuelt undergravende aktivitet i den sammenhæng, det tilkommer ikke mig overhovedet. Jeg kan bare sige, at den praksis, vi betjener os af i den nuværende regering, ligger inden for rammerne af den betænkning, der regulerer forholdet, at vi har interesseret os for lønniveauet, som vi anså det for nødvendigt at lægge et loft over, og som vi altså også ser ud til rent faktisk at have sænket, og at udgangspunktet for finansieringen af de her forhold jo er de gældende budgetter for ministerierne. Så jeg synes, det foregår inden for en fuldstændig ansvarlig ramme. Vi har så haft den saglige vurdering, at der var særlige behov i forhold til ministre, der løftede et tværgående ansvar ved deres deltagelse i økonomiudvalget og koordinationsudvalget, det har vi tillagt en særlig betydning, og derfor har vi handlet, som vi har gjort. Kl. 14:05 Finansministeren (Bjarne Corydon): Nej, det er der sådan set ikke på nogen måde, og jeg synes ikke, dagen i dag egner sig til, at jeg kommer tilbage til debatten om skiftende borgerlige regeringers brug af særlige rådgivere og spindoktorer. Vi ved begge to, spørgeren og jeg, at der har været vanskeligheder undervejs, som bl.a. har ført til, at man i hvert fald fra den nuværende regerings side indskærper værdier som sandhedspligt og andet for nyansatte særlige rådgivere. Jeg har ikke lyst til at genåbne de debatter i dag, de kører jo derude i samfundet, jeg er sikker på, at de er spørgeren bekendt, og de har i hvert fald ført til, at den nuværende regering lægger sig meget på sinde, at der er grænser for, hvad særlige rådgivere skal beskæftige sig med, og at særlige rådgivere skal overholde meget faste regler i forhold til deres virke for regeringen. Kl. 14:07 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål er også til finansministeren af hr. Jacob Jensen. Kl. 14:07 Spm. nr. S ) Til finansministeren af: Jacob Jensen (V): Mener ministeren, at det skaber flere eller færre job i Danmark, når regeringen med finansloven øger skatter og afgifter for mindst 5 mia. kr.? Værsgo. Kl. 14:07 Jacob Jensen (V): Ja tak. Mener ministeren, at det skaber flere eller færre job i Danmark, når regeringen med finansloven øger skatter og afgifter for mindst 5 mia. kr.? Kl. 14:08 Hr. Martin Geertsen for det sidste spørgsmål. Kl. 14:05 Finansministeren. Kl. 14:08 Martin Geertsen (V): Men finansministeren har jo sådan set stadig væk ikke svaret på, hvad det er, der gør, at det har været nødvendigt for den her regering at lade udgifterne til særlige rådgivere stige med op imod 50 pct., når man ihukommer, hvor aggressiv den forrige opposition var i forhold til VK-regeringen, og jeg citerer bare en enkelt gang til, nemlig hr. Rasmus Prehn:»Ud fra en demokratisk betragtning, kan det aldrig være rimeligt, at Anders Fogh og regeringen bruger skatteydernes penge til at tviste pressen... Det er udemokratisk, og det bør stoppes!«jeg vil godt bede finansministeren endnu en gang prøve at tolke sådan et udsagn ind i, at den her regering har ladet udgifterne til særlige rådgivere stige med 50 pct. Hvor efterlader det sådan et udsagn, som hr. Rasmus Prehn kommer med her, eller hvor efterlader det den nuværende regerings stigning i udgifter til særlige rådgivere Finansministeren (Bjarne Corydon): Jeg mener, at effekterne af regeringens finanslov samlet set sikrer et løft i beskæftigelsen i 2012, hvilket også er dokumenteret af mit ministerium efter gængse regneregler. Og så har jeg den opfattelse, at det, når vi hæver skatter og afgifter med 5,5 mia. kr., naturligvis har en sammensat virkning. Det påvirker arbejdsudbuddet svagt negativt, hvilket er klart tilkendegivet også her i Folketingssalen og i de svar, jeg har sendt over til Folketinget, og det giver så mulighed for at investere i nogle ting, som for mig at se har en ubetinget positiv virkning på beskæftigelsen set fremadrettet: praktikpladser, uddannelse, forskning, udvikling i miljøteknologi og andre initiativer. Så det er et sammensat spørgsmål, og sådan er det jo med økonomi i almindelighed.

15 Onsdag den 30. november 2011 (S 1032) 15 Kl. 14:08 Kl. 14:11 Hr. Jacob Jensen. Kl. 14:08 Finansministeren. Kl. 14:11 Jacob Jensen (V): Spørgsmålet ligger jo meget godt i forlængelse af den diskussion, i hvert fald en del af diskussionen, som der var her i spørgetimen med statsministeren for et øjeblik siden, hvor der var en del af spørgerne, som bragte helt konkrete eksempler frem med virksomheder, som på baggrund af den politik, der nu bliver ført fra regeringens side i forhold til primært afgiftsdelen, nu siger: Vi kan ikke længere investere i Danmark, vi bliver nødt til at flage ud, vi kan forudse, at vores virksomhed må skrumpe, måske oven i købet flytte fuldstændig på grund af den regering, vi har nu, på grund af den politik, som regeringen fører. Derfor lyder mit spørgsmål i forhold til det specifikke: Afgiftsniveauet i Danmark er blandt verdens højeste, hvis ikke det er verdens højeste, gør det så ikke indtryk på finansministeren, at de virksomheder, der jo ikke bare kommer for sjov skyld, men for at sige, det her er alvor de har også deputationer i udvalgene siger: Det her koster arbejdspladser, det giver ikke arbejdspladser? Kl. 14:09 Finansministeren. Kl. 14:09 Finansministeren (Bjarne Corydon): Jo, det gør indtryk sammen med en masse andre forhold, bl.a. det forhold, at spørgeren er medlem af et parti, der har haft regeringsansvaret i 10 år, hvor man entydigt har sænket skatter og afgifter og ikke investeret i nogen af de ting, der har gjort Danmark til et rigt og stærkt samfund, og på den baggrund har haft ansvar for en udvikling, hvor vores konkurrenceevne er blevet massivt svækket, hvor ledigheden er steget, hvor vi sakker bagud i forhold til nogle af de nye ting, man kan konkurrere om globalt, bl.a. når det gælder miljø og energi. Så tingene skal ses i en sammenhæng, når det handler om økonomi, det vil jeg gerne holde fast i, og det tror jeg også spørgeren bliver nødt til over tid. Kl. 14:10 Hr. Jacob Jensen. Kl. 14:10 Jacob Jensen (V): Men jeg er glad for, at finansministeren så det gik jeg også ud fra var tilfældet inden mit spørgsmål er af den opfattelse, at man selvfølgelig konkurrerer i Danmark, og at man konkurrerer i forhold til, hvordan omkostningsniveauet er i andre lande. Det er jo helt afgørende, når man som virksomhed skal vurdere, hvordan man skal planlægge sine fremtidige investeringer, hvor man skal investere, i hvad man skal investere, om der er mulighed for at investere. Så er det rigtigt, der er forskellige elementer, men det afgørende er selvfølgelig, om det rent økonomisk giver mening. Det er derfor, jeg godt vil holde fast i mit spørgsmål i forhold til den politik, som regeringen og finansministeren fører, nemlig om det vil give flere job, når man nu pålægger virksomheder og andre for mindst 5 mia. kr. ekstra afgifter alene med finansloven. Og så har vi slet ikke talt om energiafgifterne, som også kommer. Vil de 5 mia. kr. ekstra afgifter alene med finansloven give flere job i Danmark, eller vil det give færre job i Danmark? Jeg tror det sidste, men jeg vil godt høre finansministerens bud. Finansministeren (Bjarne Corydon): Jeg føler mig faktisk fuldstændig i stand til at tage en respektfuld debat med spørgeren om det her, og jeg er enig i, at omkostningerne spiller en rolle for private virksomheder naturligvis gør de det. Det er bare fuldstændig umuligt at forklare for spørgeren, hvordan det kan være, at Danmark befinder sig i gruppen af verdens rigeste lande, når vi har så relativt høje skatter, så relativt høje afgifter og så relativt høje lønninger, som vi har, hvis vi sammenligner med mange andre lande. Det kan kun lade sig gøre at forklare det forhold ud fra et noget bredere perspektiv på økonomi og økonomisk politik, end spørgeren lægger for dagen. Jeg er jo bekendt med forhistorien, den intellektuelle historie, der ligger i spørgerens parti, hvor man også tidligere har haft meget mere indsigtsfulde refleksioner over det her forhold, bl.a. fra den tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen. Nu er man så åbenbart i en fase af Venstres historie, hvor man fokuserer fuldstændig entydigt på skatterne igen og går stærkt ind for lavere skatter finansieret med hvad ved jeg. Jeg tror bare, det er sådan, at hvis man vil føre effektiv økonomisk politik i Danmark, bliver man nødt til at have et bredere perspektiv. Det har regeringen, og det tror jeg også spørgeren ved nærmere eftertanke på et tidspunkt vil vende tilbage til. Kl. 14:12 Hr. Jacob Jensen. Kl. 14:12 Jacob Jensen (V): Jo, men vi lytter jo i særdeleshed til, hvad virksomhederne siger. Vi kan godt have nogle teoretiske betragtninger og vurderinger herinde på Christiansborg, men det, der er det afgørende, er jo, hvad dem, for hvem det virkelig betyder noget, og det er virksomhederne, for det er jo dem, som skal investere, dem, der skal skabe job, mener. I sidste ende er det de mennesker, der skal tage de job og dermed tjene penge til dagen og vejen i familierne, hvis mening betyder noget. Det er dem, vi i Venstre lytter til, men det er ikke helt mit indtryk, at det er dem, regeringen lytter til, når man siger, at det ikke rigtig betyder noget med 5-10 mia. kr. ekstra her og der i afgifter; først lidt på finansloven, så lidt på nogle energiafgifter, det kommer nok tilbage igen, og vi kan skabe nogle nye, spændende, interessante job på et eller andet tidspunkt ude i fremtiden. Vi lytter til dem, som virkelig ved, hvad det her drejer sig om, og det er selvfølgelig dem, for hvem det er afgørende, hvordan omkostningsniveauet, herunder skatte- og afgiftsniveauet, er i Danmark, og de siger, det er for højt, og det bliver ikke bedre med den regering, som vi har nu, der pålægger os ekstra afgifter og skatter. Kl. 14:13 Finansministeren. Kl. 14:13 Finansministeren (Bjarne Corydon): Der er jo ikke nogen grund til at karikere hinandens synspunkter. Jeg er enig med spørgeren i, at omkostninger spiller en rolle, men det er bare ikke det eneste parameter, der afgør, om det er attraktivt at drive virksomhed i Danmark eller ej. For havde det været det, ville der ikke være en eneste virksomhed i Danmark, hvis man sammenligner med løn- og skatteniveauet i f.eks. Østeuropa eller Asien. Der er hel-

16 16 Onsdag den 30. november 2011 (S 1034) digvis en lang række andre forhold, der gør sig gældende, bl.a. vores uddannelsesniveau, vores fleksibilitet, vores evne til at innovere og skabe nye løsninger og bruge ny teknologi. Det har der tidligere i Venstre været udmærkede refleksioner omkring, i hvert fald i momenter. At man så ikke rigtig har fået gjort så meget ved det rent politisk, er måske en af årsagerne til, at vi nu efter 10 år, hvor man har taget Venstres medicin, står i en dyb økonomisk krise med store offentlige underskud, pres på konkurrenceevnen og udsigt til, at vi har svært ved at klare os i forhold til udlandet. Kl. 14:14 Dette spørgsmål er sluttet. Men der er et nyt spørgsmål til finansministeren af hr. Jacob Jensen. Kl. 14:14 Spm. nr. S ) Til finansministeren af: Jacob Jensen (V): Mener ministeren, at der er et loft for, hvor store omkostninger der kan pålægges erhvervslivet, uden at det får konsekvenser for investeringslysten i Danmark og dermed den finanspolitiske holdbarhed? Værsgo. Kl. 14:14 Jacob Jensen (V): Tak. Mener ministeren, at der er et loft for, hvor store omkostninger der kan pålægges erhvervslivet, uden at det får konsekvenser for investeringslysten i Danmark og dermed den finanspolitiske holdbarhed? Kl. 14:14 Finansministeren. Finansministeren (Bjarne Corydon): Ja. Hr. Jacob Jensen. Kl. 14:14 Kl. 14:14 Kl. 14:14 Jacob Jensen (V): Tak for det meget præcise svar, men jeg havde håbet på en uddybning. For når man ser på regeringens politik det, som der er lagt frem i finanslovforslaget, og det, som der nu er varslet med energiudspillet er det jo ikke sådan, at man kan forstå, at det så faktisk vurderes, at man er i nærheden af det loft. Så mit spørgsmål kan måske formuleres lidt anderledes: Når finansministeren mener, at der er et loft, hvor er det loft så? Hvor meget ekstra kan man ifølge regeringen pålægge af skatter og afgifter og andre omkostninger på erhvervslivet, uden at det får en betydning for investeringslysten og dermed for den finanspolitiske holdbarhed i Danmark? Kl. 14:15 Finansministeren. Kl. 14:15 Finansministeren (Bjarne Corydon): Jamen mit korte svar indikerer sådan set blot en opfølgning på den diskussion, vi lige har haft, nemlig at regeringen og jeg naturligvis også er opmærksomme på, at omkostningerne spiller en rolle. Det er klart. Det er bare ikke det eneste parameter, når vi snakker om konkurrenceevne, vækst og udvikling, og derfor er tingene jo mere sammensatte, end spørgeren umiddelbart giver udtryk for. Det afgørende er jo ikke alene, hvor mange penge man kræver ind, og hvor man kræver dem ind henne, det er også, hvad man bruger dem på. Der er forskellige elementer heldigvis i regeringens finanslovforslag, som giver mulighed for at øge væksten og beskæftigelsen, bl.a. et forslag om skattekreditter til innovative vækstvirksomheder, som jeg tror vil være spørgeren bekendt, eftersom også den tidligere regering støttede det forslag, og det skal jo finansieres. Så det er en diskussion, der er mere sammensat, end at man blot kan sige, at man, hvis man sænker skatter og afgifter, får mere konkurrenceevne, og at man, hvis man hæver skatter og afgifter, så får mindre konkurrenceevne. Det er mere sammensat end det, og det er i hvert fald efter min opfattelse helt sikkert, at det på det niveau, som regeringen her opererer på, er lykkedes at sammensætte en pakke, som giver mulighed for at investere i noget, der er fremtid i, uden at vi lægger en urimelig belastning på de virksomheder, det rammer. Kl. 14:16 Hr. Jacob Jensen. Kl. 14:16 Jacob Jensen (V): Jo, men det er jo selvfølgelig interessant nok, at finansministeren ikke vil forholde sig til, hvor der er et loft. Jeg er glad for, at finansministeren mener, at der er et loft, altså et maksimum for, hvor mange skatter og afgifter man kan pålægge virksomhederne, uden at det får en betydning for den finanspolitiske holdbarhed i Danmark. Jeg savner så bare svaret på, hvad finansministeren mener om det, og om han kan komme det lidt tættere, hvorhenne vi er i forhold til det loft. For vi har jo i forvejen et af verdens højeste skattetryk, hvis ikke det højeste, og så er det bare, det undrer mig, at regeringen så mener, at når vi i forvejen har verdens højeste skattetryk, er løsningen at gøre det endnu større, ikke mindst taget i betragtning af, at virksomhederne derude netop siger: Vi skal den anden vej for at gøre os konkurrencedygtige. Det er bare det forhold, jeg gerne vil have finansministeren til at forholde sig til. Kl. 14:17 Finansministeren. Kl. 14:17 Finansministeren (Bjarne Corydon): Jamen det synes jeg da helt sikkert også at finansministeren løbende forholder sig til i sin besvarelse af spørgsmålene. Jeg prøver jo så blot pædagogisk, som jeg er, at formidle en refleksion hos spørgeren, der går i retning af, at problemstillingen måske er lidt mere sammensat, end man i Venstre lige i øjeblikket har besluttet sig for at den er, nu, hvor man er i opposition og har den luksus at kunne stille kritiske spørgsmål uden at rigtig selv at fremlægge forslag. Altså, giver det f.eks. ikke anledning til refleksion hos spørgeren, når det energiudspil, der er fremlagt af regeringen, og som har mødt kritik, bl.a. fra Venstre, bliver rost af Dansk Industri, som peger på, at det rigtigt skruet sammen kan give anledning til en positiv udvikling for dansk erhvervsliv?

17 Onsdag den 30. november 2011 (S 1045) 17 Giver det ikke anledning til refleksion hos spørgeren, at man ved at handle offensivt, når det gælder grøn energi og vedvarende energi, kan komme foran med nye løsninger, og at man også i forhold til en fremtid med stigende energipriser kan positionere Danmark stærkt ved at tænke langt? Kl. 14:18 Hr. Jacob Jensen for det sidste spørgsmål. Kl. 14:18 Jacob Jensen (V): Det giver anledning til refleksioner hos mig og hos Venstre. Vi lytter selvfølgelig til de virksomheder, for hvem det er helt afgørende, at omkostningsniveauet ikke bliver skruet i vejret. Det er derfor, det undrer mig. Jeg er enig med finansministeren i, at det her er en sammensat diskussion af flere ting. Skat er selvfølgelig ikke det eneste, men det er et vigtigt parameter. Omkostningsniveauet, herunder skatter og afgifter, er et vigtig parameter. Det er måske nogle gange afgørende for, om man ønsker at kunne investere i Danmark, eller om man lægger sine investeringer i udlandet eller slet ikke investerer. Det kan jo også være en mulighed. Det er derfor, jeg undrer mig over, at finansministeren bare siger, at jamen vi har godt nok verdens højeste skattetryk, men lad os nu gøre det endnu højere. Vi tager det lige nøk for nøk, og så går det nok alt sammen alligevel. Mit spørgsmål skal bare igen lyde: Hvornår er nok nok, når vi taler om skatter og afgifter? Har regeringen ikke en limit, en grænse for, hvor meget de ønsker at beskatte virksomhederne og i øvrigt også danskere i al almindelighed? Kl. 14:19 Finansministeren. Kl. 14:19 Finansministeren (Bjarne Corydon): Jeg vil i mit stille sind betragte det som en af dagens store gevinster, at jeg har udløst en refleksion hos spørgeren og dermed hos et medlem af Venstre. Det placerer spørgeren som en af mine ynglingsvenstremænd i hvert fald for i dag. Og jeg håber også, at det er en stemning, man vil tage med sig ind i de energiforhandlinger, der pågår. For jeg synes, at det er modent og ansvarlig, når man hører en stærk erhvervsorganisation som Dansk Industri reagere på det udspil, regeringen kommer med, og som medfører visse omkostninger for visse virksomheder på den lange bane, men som også sikrer os nogle nye muligheder industripolitisk og i forhold til, at vi kan have rimelige energiomkostninger på lang sigt, hvor vi har udsigt til, at der bliver mangel på fossile brændsler. Man reagerer altså med at sige, at det er et skridt i den rigtige retning, og det vil vi godt tage medansvar for. Gid den refleksion, der nu breder sig i brystkassen på spørgeren, også breder sig til resten af Venstre i løbet af resten af dagen og resten af året. Kl. 14:20 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål til finansministeren er fra hr. Joachim B. Olsen. Kl. 14:20 Spm. nr. S ) Til finansministeren af: Joachim B. Olsen (LA): Mener ministeren, i lyset af besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 34 af 1. november 2011, at investeringerne i regeringens såkaldte kickstart af dansk økonomi står i rimeligt forhold til udbyttet, når planen først og fremmest vil have en negativ effekt på beskæftigelsen frem mod 2020? Værsgo. Kl. 14:20 Joachim B. Olsen (LA): Mener ministeren, i lyset af besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 34 af 1. november 2011, at investeringerne i regeringens såkaldte kickstart af dansk økonomi står i rimeligt forhold til udbyttet, når planen først og fremmest vil have en negativ effekt på beskæftigelsen frem mod 2020? Kl. 14:20 Finansministeren. Kl. 14:20 Finansministeren (Bjarne Corydon): Det mener jeg naturligvis. En kickstart har jo til formål at fremrykke offentlige investeringer, så man sikrer, at man holder hånden under beskæftigelsen i en situation, hvor man er ramt af en efterspørgselskrise, der gør, at beskæftigelsen dybest set er lavere, end den burde være, hvis man ser på, hvor mange mennesker der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er jo et meget velkendt økonomisk redskab, som tidligere i danmarkshistorien har været anvendt med stor succes, senest da Folketingets formand havde ansvaret for den økonomiske politik i starten af 1990'erne. Jeg tror, det er meget bredt anerkendt, at det er fornuftigt at agere sådan. Det er så klart, at når man fremrykker investeringerne, skal man senere investere mindre, end man ellers ville have gjort. Det skulle jo så gerne være i en situation, hvor man er kommet over en periode med krise og manglende efterspørgsel. Det er jo sådan, man justerer den økonomiske politik. Det tror jeg at langt de fleste partier anerkender, muligvis ikke spørgerens parti, men det gør mit parti og regeringen i hvert fald. Kl. 14:21 Hr. Joachim B. Olsen. Kl. 14:21 Joachim B. Olsen (LA): Det er jo klart, og det er rigtigt, at det er en meget anerkendt politik, for politikere kan godt lide den, fordi politikerne kan gå ud og sige, at man bruger en masse penge for lige nu at sætte gang i beskæftigelse, og så virker det, som om man er meget handlekraftig. Det kan folk godt lide, fordi folk kan se, at der bliver skabt nogle job. Men man kan jo ikke se de job, der går tabt, og finansministerens svar er, at det her giver et nettotab. Man putter en masse penge ind i en sektor, en byggesektor, som i forvejen har haft et kæmpestort boom der har været en helt unaturlig aktivitet inden for den her sektor, og nu putter man nogle flere penge ind i den sektor men det giver på sigt et nettotab, så hvorfor er det så en god idé? Kl. 14:22 Finansministeren.

18 18 Onsdag den 30. november 2011 (S 1046) Kl. 14:22 Finansministeren (Bjarne Corydon): Det der med et nettotab må stå for spørgerens egen regning. Vi står i øjeblikket i en alvorlig økonomisk krise, hvor vi har det problem, at der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel i økonomien, til at de mennesker, der gerne vil have arbejde, kan få et arbejde. Det koster os penge i arbejdsløshedsunderstøttelse og i manglende skatteindtægter. Der siger vi så, at de investeringer, som vi under alle omstændigheder skal have foretaget i det her samfund, bør vi foretage nu, hvor der er ledige hænder, frem for senere, hvor vi gerne skulle være inde i en mere normal stabil situation og i et opsving, der kan trække sig selv. Det er ikke noget, man siger for at blive populær; det er noget, man siger, fordi man har den opfattelse, at ledighed er roden til alt ondt, både i den enkeltes tilværelse og for økonomien. Det, der står tilbage på baggrund af et spørgsmål som det, spørgeren stiller, er jo en politik, hvor man jo simpelt hen agter at lade stå fuldstændig til i forhold til den krise, vi har i øjeblikket, og se på, at arbejdsløsheden stiger, uden at foretage sig noget som helst for at bremse den udvikling. Det synes jeg er direkte uansvarligt. Kl. 14:23 Hr. Joachim B. Olsen for det sidste spørgsmål. Kl. 14:26 Kl. 14:26 Joachim B. Olsen (LA): I sidste uge stod vi her. Vi diskuterede den plan, som Liberal Alliance havde lagt frem, som er gennemregnet af uafhængige økonomer. Finansministeren refererede til, at økonomerne sagde, at det selvfølgelig alt andet lige var en forudsætning, at man var kommet ud af krisen. Men under de forudsætninger kunne de stå ved, at vores plan skaffede arbejdspladser, hvis man lavede de reformer, som også går ud på at øge arbejdsudbuddet meget mere markant, end regeringen ønsker, og på, at man sænker skattetrykket i Danmark. Alt andet lige ville det give arbejdspladser. Hvorfor er forudsætningerne for regeringens plan anderledes? Hvis den her kickstart ikke skal give et nettotab af arbejdspladser, kræver det, at der kommer gang i væksten. Det er jo fuldstændig identiske forudsætninger. Vil finansministeren ikke erkende det? Kl. 14:27 Hr. Joachim B. Olsen. Kl. 14:24 Finansministeren. Kl. 14:27 Joachim B. Olsen (LA): Der er bestemt ikke tale om nogen politik, hvor man agter at lade stå til. Det er i hvert fald ikke noget, der er repræsentativt for den politik, vi står for. Det svar synes jeg var lidt interessant, for finansministeren siger, at nu laver man den her kickstart, og så håber man på, at der kommer gang i økonomien senere. I sidste uge stillede finansministeren et spørgsmål vedrørende den reformplan, vi har lagt frem, og finansministeren sagde, at det er rigtigt nok, at det kan give de her job, hvis vi er ude af krisen til den tid. Så det vil sige, at det er fuldstændig samme forudsætninger, vi står og taler ud fra her. Det her giver et nettotab, medmindre krisen er overstået frem mod Er vi enige om, at det er fuldstændig samme forudsætninger, der er lagt ind i begge planer? Kl. 14:24 Finansministeren. Kl. 14:24 Finansministeren (Bjarne Corydon): Nej, jeg tror, at der er brug for lige at få lidt styr på de grundlæggende begreber her. Jeg står for en økonomisk politik, som kommer hele vejen rundt, hvor man anerkender, at økonomien og udviklingen af væksten påvirkes både af efterspørgslen og af udbuddet af arbejdskraft. Derfor prøver jeg at påvirke begge parametre. Jeg prøver at sørge for, at i en situation, hvor vi er ramt af en voldsom efterspørgselskrise, som kommer i kraft af de begivenheder, der har fundet sted globalt og i Europa, fremmer vi investeringer for at skaffe job og beskæftigelse i den nuværende situation. Jeg prøver samtidig at føre en politik, der sikrer, at vi øger arbejdsudbuddet, sådan at vi på sigt bliver flere, der arbejder mere, betaler mere i skat og styrker de offentlige finanser ad den vej. Det er en, hvis jeg selv skal sige det, relativt nuanceret og relativt avanceret form for økonomisk politik, som sidst blev bragt virkelig aktivt i anvendelse i 1990'erne, hvor man reddede landet op af det morads, den borgerlige regering havde skabt i løbet af 1980'erne. Spørgeren står så for en politik, hvor man udelukkende ser på ét parameter. Det tror jeg ikke er klogt. Finansministeren (Bjarne Corydon): Nej, det vil finansministeren absolut ikke på nogen måde, for pointen er jo netop, at man her har en regering, som gør noget for at sætte gang i væksten, hvorimod spørgeren står for en økonomisk plan, der netop bygger på, at man intet gør for at sætte gang i væksten ikke det mindste. Man lukker øjnene og håber, at det går. Kl. 14:27 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål til finansministeren er af hr. Peter Christensen. Kl. 14:27 Spm. nr. S ) Til finansministeren af: Peter Christensen (V): Mener ministeren, at regeringen med sine foreløbige udspil har levet op til sin målsætning fra regeringsgrundlaget om at styrke den danske konkurrenceevne? Værsgo. Kl. 14:27 Peter Christensen (V): Tak for det. Mener ministeren, at regeringen med sit foreløbige udspil har levet op til målsætningen fra regeringsgrundlaget om at styrke den danske konkurrenceevne? Kl. 14:27 Finansministeren. Kl. 14:27 Finansministeren (Bjarne Corydon): Det er min opfattelse, at det er et meget langt og sejt træk at styrke den danske konkurrenceevne. Før vi er nået i mål med det, må vi gennemføre hele det regeringsprogram, vi har lagt op til.

19 Onsdag den 30. november 2011 (S 1046) 19 Kl. 14:27 Kl. 14:30 Hr. Peter Christensen. Kl. 14:27 Finansministeren. Kl. 14:30 Peter Christensen (V): Det undrer mig jo ikke, at finansministeren siger, at det er et langt, sejt træk, når man ser på, hvad der er gjort indtil nu. Altså, når den samlede effekt af finansloven er, at man varigt taber job, må jeg sige, at man starter med at bakke, før man går fremad. Men det kunne være interessant at høre om finansministeren mener, at der er noget af det, man har aftalt, der strukturelt forbedrer vores konkurrenceevne. Måske bare et enkelt eksempel? Kl. 14:28 Finansministeren. Kl. 14:28 Finansministeren (Bjarne Corydon): Jamen der er da masser af eksempler, men når jeg mener, at der er tale om et langt, sejt træk, er det først og fremmest på baggrund af, at vores konkurrenceevne er blevet kraftigt svækket over de sidste 10 år af spørgerens parti. Spørgeren har også selv som minister haft ansvaret for dansk økonomi. Jeg troede sådan set, at det var den anden Venstremand i dag, der var gået hen til pulten med en eller anden refleksion over egne gerninger og den udvikling, man selv har haft ansvaret for. Man kunne så have lagt til grund for sit spørgsmål, at man har bragt Danmark i en meget, meget svær situation, som danskerne så har valgt en ny regering til at rette op på. Det, vi så bl.a. har lagt op til at gøre med en række initiativer, er, at der med det finanslovforslag, vi har lagt frem, investeres mere i forskning, end den tidligere regering havde lagt op til, mere i uddannelse, mere i praktikpladser. Der etableres et udviklingsprogram for miljøteknologi, der, håber jeg, kan give anledning til, at de på det felt i forvejen stærke danske virksomheder kommer til at stå endnu stærkere. Der er en lang række initiativer, der peger i den rigtige retning. Kl. 14:29 Hr. Peter Christensen. Kl. 14:29 Peter Christensen (V): Dem, der lyttede med, kunne jo så høre, at der blev nævnt en række områder, hvor man bruger nogle flere penge, og hvor der er mere offentligt forbrug, men ingen eksempler på noget, der øger konkurrenceevnen for den enkelte virksomhed. Og det overrasker mig egentlig ikke, for når man går ind og kigger på finanslovaftalen, kan man se, at det er den ene regning efter den anden, man giver virksomhederne. Senest har vi den her NO x -afgift, og hvad siger formanden for Dansk Metal til den i dag i Børsen? Han siger: Det vil gøre mindst hårdtarbejdende danskere arbejdsløse. Hvad er det, som Dansk Metals formand, Thorkild E. Jensen, ikke har forstået? Det kunne jeg godt tænke mig at høre finansministerens holdning til, for det, fagforeningsformanden siger, er, at det ingen effekt har på miljøet, og at det sender gode danske arbejdspladser ud af landet. Det er hans medlemmer, og derfor er det ikke så unaturligt, at han er dybt bekymret. Og så får man fornemmelsen af, at samlet set så gør regeringen nogle andre ting, der så gavner konkurrenceevnen. Men det gør regeringen ikke. Summen af finansloven er job lige ud af landet. Så meget for den kickstart. Finansministeren (Bjarne Corydon): Det var jo så ikke den anden reflekterende Venstremand i dag, der gik op til pulten, for det, der bliver gjort gældende, er jo simpelt hen ikke korrekt. Altså, det undrer mig, hvis det, der ligger i spørgsmålet, skulle være, at Venstre nu, her i november 2011, er nået frem til den opfattelse, at forskning ikke har nogen betydning for konkurrenceevnen, at uddannelse ikke har nogen betydning for konkurrenceevnen, at praktikpladser ikke har nogen betydning for konkurrenceevnen. Det undrer mig. Det er da et helt nyt og, må man mildest talt sige, stærkt forenklet syn på økonomien. Jeg må bare henvise til, som i min debat med spørgerens partifælle, den reaktion, der kommer fra Dansk Industri, når det gælder det energiudspil, der er lagt frem fra regeringen, hvor man godt kan se, at vi står i en meget mere kompleks økonomisk situation, end spørgeren giver udtryk for, og at det at handle offensivt på et område som energiområdet kan give mening, også set ud fra et privat erhvervspolitisk synspunkt, og også selv om det medfører nogle omkostninger, som det kræves at man afholder for at investere i en fremtid, som ligger længere fremme. Kl. 14:31 Hr. Peter Christensen. Kl. 14:31 Peter Christensen (V): Så lad os tage det helt konkret: NO x -afgiften. Dansk Metals formand siger: job forsvinder. Det rammer f.eks. Aalborg Portland. Mener finansministeren, at man med en dansk NO x -afgift vil bruge mindre cement i Danmark, og at man dermed måske vil gavne miljøet? Eller mener finansministeren, at der er en risiko med den cement, som bliver købt f.eks. i Tyrkiet, hvor man har nogle slappere regler for, hvor meget man må udlede? Så mit spørgsmål er: Hvad er det, Danmark vinder ved NO x -afgiften? Altså, Dansk Metal slår fast, at det er job. Det kunne man jo så også gå i rette med fra regeringens side, hvis man mente, det var forkert. Vi kunne også tage miljøargumentet. Vi hørte tidligere statsministeren sige, at det var for miljøets skyld. Der siger Dansk Metal, at det jo ikke har nogen miljøeffekt, for hvis man lukker ned for produktionen af f.eks. cement i Danmark, kommer den fra et andet land. Eller mener finansministeren, at det har en miljøeffekt, for så bruger vi mindre cement i Danmark ved at lave sådan en NO x -afgift? Det står fuldstændig uklart for mig, hvad det egentlig er, regeringen mener der er det gode ved NO x -afgiften, andet end at man vil have nogle penge i kassen. Kl. 14:33 Kl. 14:33 Finansministeren (Bjarne Corydon): Det er jo en debat, som spørgerens parti selv har været engageret i, da man indførte en NO x -afgift i sin tid og blev mødt med præcis den samme kritik. Det er jo et mere generelt forhold, der handler om miljøregulering i Danmark, og det, der følger logisk at spørgerens indstilling og attitude er jo, at vi i Danmark ikke skal have en højere miljøregulering på noget punkt end de dårligste lande i Europa, og det skulle så være vejen til en stærk konkurrenceevne, flere job, vel-

20 20 Onsdag den 30. november 2011 (S 1039) stand, lavere offentlige underskud. Og der hæfter jeg mig bare ved, at Venstre har haft et, man kan sige mildest talt svingende forhold til lige præcis det forhold over de seneste 10 år. Altså, der var en periode, hvor man efter sidste regeringsskifte gav udtryk for de samme synspunkter, som spørgeren nu giver udtryk for. Det virkede så ikke så godt, hverken for miljøet eller for vækst og konkurrenceevne, så ændrede man holdning i hvert fald angiveligt og nu er man så tilbage igen. Så zigzag er vel den mest rammende betegnelse for den udvikling. Kl. 14:34 Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet. Det næste spørgsmål er stillet til finansministeren af hr. Kristian Thulesen Dahl. Kl. 14:34 Spm. nr. S ) Til finansministeren af: Kristian Thulesen Dahl (DF): Har regeringen i forbindelse med finanslovforliget med Enhedslisten aftalt en såkaldt musefældeklausul, eller står Enhedslisten frit i forhold til at kunne indgå i et flertal uden om regeringen, som kan medføre stigende offentlige udgifter? Hr. Kristian Thulesen Dahl. Kl. 14:34 Kristian Thulesen Dahl (DF): Tak, formand. Spørgsmålet, jeg her har stillet, lyder: Har regeringen i forbindelse med finanslovforliget med Enhedslisten aftalt en såkaldt musefældeklausul, eller står Enhedslisten frit i forhold til at kunne indgå i et flertal uden om regeringen, som kan medføre stigende offentlige udgifter? Kl. 14:34 Finansministeren. Kl. 14:34 Finansministeren (Bjarne Corydon): Det spørgsmål kan besvares kort: Der er ikke nogen musefældeklausul, som man kalder det her i Folketinget, eller nogen musefælder i øvrigt. Nu kan jeg ikke finde rundt i mine papirer, men som det er mig oplyst, så ligger aftalen i øvrigt i forlængelse af de finanslovaftaler, spørgeren selv kompetent har indgået med den tidligere regering gennem en lang årrække; der har ikke været sådan nogle formuleringer. At der så muligvis har været en forståelse mellem spørgeren og spørgerens daværende samarbejdspartnere om at føre en konsistent blokpolitik igennem alle folketingsårene, er jeg ikke det mindste i tvivl om. Men der er ikke nogen musefælder, og der er ikke nogen musefældeklausul i den aftale, jeg har lavet. Kl. 14:35 Hr. Kristian Thulesen Dahl. Kl. 14:35 Kristian Thulesen Dahl (DF): Jeg synes, det er en meget nyttig afklaring, tak til finansministeren for et meget klart svar. For det er jo rigtigt nok, at når hr. Per Clausen, en af Enhedslistens finanslovforhandlere, selv kalder situationen, og jeg citerer, en lille smule usædvanlig i forhold til finanslovaftaler, citat slut altså en lille smule usædvanlig så relaterer det sig jo til det faktum, at det i hvert fald i en årrække har været sådan, at når man indgik finanslovaftaler, bandt man også hinanden for det følgende år, altså for finansåret, så regeringen havde sikkerhed for, at der ikke pludselig opstod flertal i Folketinget uden om regeringen, der drev udgifterne op, uden at regeringen var sikker på, at der også var en holdbar finansiering i forhold til det. Det har jo lidt at gøre med finansministerens mulighed for at kunne virke troværdig, når han udadtil siger, at han har styr på finanspolitikken. Skal jeg tolke finansministerens svar derhen, at det, der i virkeligheden er gældende nu og det er så rigtigt, at det så er i modstrid med den måde, vi har gjort det på de sidste 10 år, som finansministeren lige nævnte lidt om altså er, at hvis nu der kommer forslag frem i salen, som kan finde et flertal uden om regeringen, og som driver udgifterne op, så er der ikke noget i finanslovaftalen, der forhindrer det flertal i at manifestere sig i at gennemføre et sådant forslag? Om man så ville gøre det, om Enhedslisten ville gøre det, står dem jo frit for. Det kunne også være, at de havde nogle overvejelser om finansieringen, det vil jeg jo synes var fornuftigt hvis de havde, og det synes jeg selv er fornuftigt, hvis man har, men det, finansministeren siger, er, at der ikke er nogen aftale, at der ikke er nogle konkrete ting, der forpligter Enhedslisten til at være enig med regeringen i forhold til områder og forslag, som vil øge udgifterne, at der ikke er noget aftalemæssigt, der forhindrer dem i, hvis de ønsker det, at indgå i sådan et flertal uden om regeringen. Er det rigtigt forstået? Kl. 14:37 Finansministeren. Kl. 14:37 Finansministeren (Bjarne Corydon): Nu fandt jeg faktisk mine papirer, og det er jo en fordel for både spørgeren og mig. Som det er oplyst for mig, forekommer der ikke klausuler af den type, spørgeren sigter til, i finanslovaftalen for 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010 og Det må spørgeren jo kunne bekræfte, for som jeg husker forløbet, så havde spørgeren en central rolle i lige præcis de forhandlingsforløb. Det kan man jo så mene om, hvad man vil, men central var den i hvert fald. Og det er korrekt, at Enhedslisten ikke har indgået i nogen musefældeklausul i den aftale, vi har lavet her. Det har regeringen heller ikke gjort i forhold til Enhedslisten. Jeg skal ikke fortolke hr. Per Clausens udtalelser i forhold til den praksis, jeg kan bare konstatere, at det stiller regeringen frit i forhold til et bredt samarbejde i Folketinget i resten af folketingssamlingen, og det er jeg godt tilfreds med. Kl. 14:38 Hr. Kristian Thulesen Dahl. Kl. 14:38 Kristian Thulesen Dahl (DF): Fordelen ved sådan en seance her er jo netop det der med, at man også kan udveksle erfaringer, og jeg kan jo så bibringe finansministeren den oplysning, at i de 10 år, hvor vi har lavet finanslovaftaler, har det i forbindelse med det været indforstået, at vi selvfølgelig så ikke, når vi havde indgået aftale med regeringen, efterfølgende gik ud og lavede udgiftsstigende forslag sammen med andre uden om regeringen, lige så vel som vi havde den forståelse med regeringen, at de selvfølgelig heller ikke gjorde det. Så var der troværdighed omkring finanspolitikken, og så kunne man jo som regering også udadtil sige, at man vidste, at der ikke pludselig kom stigende offentlige udgifter, uden at der var sikker finansiering af det.