centre vedr. indsats for kronisk sygdom sundhedshuse KOL type 2 diabetes hjerte-kar sygdomme muskel-skelet lidelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "centre vedr. indsats for kronisk sygdom sundhedshuse KOL type 2 diabetes hjerte-kar sygdomme muskel-skelet lidelser"

Transkript

1 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Bilag 1A projektbeskrivelse Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 10. februar 2012 Sagsnr Dokumentnr ANSØGNING TIL PULJE VEDR. FORLØBSPROGRAMMER Københavns Kommune har modtaget indkaldelse af ansøgninger om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i Det kommunale sundhedsvæsen Københavns Kommune ser indsatsen for patienter med kronisk sygdom, som en af kerneopgaverne i det kommunale sundhedsvæsen. Opgaverne i det kommunale sundhedsvæsen placerer sig i krydsfeltet mellem det behandlende sundhedsvæsen og den plejeindsats som traditionelt har kendetegnet den kommunale opgaveløsning, jf. figur 1. Figur 1. Det kommunale sundhedsvæsen Det er på denne baggrund, at Københavns Kommune søger at løse opgaven med at sikre en sammenhængende indsats af høj kvalitet til borgere med kronisk sygdom. Indsats for patienter med kronisk sygdom i København I Københavns Kommune tager indsatsen for patienter med kronisk sygdom udgangspunkt i en gennemgående forløbstænkning. Både i udviklingen og implementeringen af regionale forløbsprogrammer og i udviklingen af sammenhængende borgerforløb internt i kommunen. Forløbstænkningen danner samtidig grundlag for udviklingen af den

2 samlede kommunale indsats fra tidlig opsporing til opfølgning efter en eventuel indlæggelse. Den fokuserede udvikling af indsatsen til borgere med kronisk sygdom og udgangspunktet for nærværende ansøgning er de 3 mørkegrå kasser i nedenstående figur. Figur 2: Sammenhængende indsats til borgere med kronisk sygdom KOORDINEREDE FORLØB Borgerrettet forebyggelse Tidlig opsporing Patientrettet forebyggelse Opfølgning efter udskrivning Palliativ indsats Primær sektors rolle i indsatsen for patienter med kronisk sygdom En grundpræmis i udviklingen af Københavns Kommunes indsats for kronisk sygdom er et udgangspunkt i primær sektors særlige generalistrolle. I modsætning til det behandlende sundhedsvæsens specialeopdeling er det en forudsætning for den kommunale opgaveløsning, at den rummer alle borgere - med de diagnoser, sociale omstændigheder og øvrige forhold, der måtte kendetegne borgerens situation. Ifølge Region Hovedstadens sundhedsprofil var der i Københavns Kommune i 2008 ca borgere med hjertesygdomme, ca borgere med diabetes og ca borgere med kroniske lungesygdomme. Endvidere har 8 % af befolkningen I Københavns Kommune, svarende til knap borgere, tre eller flere samtidige kroniske sygdomme 1. Udviklingen af den kommunale indsats forudsætter derfor, at der udvikles tilbud, der kan rumme meget brede grupper af kroniske sygdomme samtidig med at kommunen er i stand til at indgå som en professionel partner i samarbejdet med hospitalerne. Ikke mindst i forhold til de årligt ca udskrivninger af + 65 årige borgere. 1 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Sundhedsprofil for region og kommuner (2008) 2

3 Den kommunale infrastruktur Kernen i Københavns Kommunes indsats for kronisk sygdom har siden udviklingen af Sundhedscenter Østerbro i 2005 været forankret i kommunens centre vedr. indsats for kronisk sygdom. Målsætningen er at Københavns Kommune med åbningen af et 5. center vil kunne dække alle kommunens borgere. Udgangspunktet for arbejdet i centrene vedr. indsats for kronisk sygdom er de synergier og fordele, der kan skabes ved en samling af rehabiliteringstilbud på tværs af diagnoser. Samtidig vil centrene vedr. indsats for kronisk sygdom fremadrettet indgå som en vigtig kommunal aktør i de sundhedshuse, der fremover skal danne centrum for udviklingen af det samlede borgernære sundhedsvæsen i Københavns Kommune. De to første regionale forløbsprogrammer for henholdsvis KOL og type 2 diabetes er under implementering og karakteren af centrene vedr. indsats for kronisk sygdoms indsats betyder, at rehabiliteringstilbuddene løbende kan udvides til at omfatte andre patientgrupper. Indsatsen til borgere med hjerte-kar sygdomme rummes allerede i centrene vedr. indsats for kronisk sygdom og vil i nødvendigt omfang blive tilpasset når det regionale forløbsprogram på området foreligger. Forløbsprogrammet for muskel-skelet lidelser er endnu på tegnebrættet, men der forudses ikke problemer med at integrere forløbsprogrammet i de kommunale træningscentre og Rygog Genoptræningscenter København, der i dag yder behandling på et højt fagligt niveau med fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i sammenhængende behandlingsforløb. Grundstrukturen for kommunale tilbud om rehabilitering til mennesker med kronisk sygdom er således på plads. Den videre udvikling af indsatsen til borgere med kronisk sygdom Den videre udvikling af indsatserne til Københavns Kommunes borgere vil fokusere på den løbende koordinering og udvikling af patientforløbene mellem centrene vedr. indsats for kronisk sygdom, de 4 hospitaler og de ca. 330 praktiserende læger i kommunen. Samtidig mangler Københavns Kommune at udvikle tilbuddene til de borgere med kronisk sygdom, der modtager hjælp i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, således at indsatsen her på systematisk vis kan understøtte sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet. Det gælder i forhold til at sikre borgerne bedre tilbud før og efter en indlæggelse, herunder i forhold til det behov for forløbskoordination, som kommunen oplever hos en mindre men meget ressourcetung gruppe af borgere. På den baggrund har Københavns Kommune, som grundlag for sin ansøgning opstillet 5 delprojekter. 3

4 Målgrupper Målgruppen i de enkelte delprojekter er beskrevet med udgangspunkt i den stratificeringspyramide, der traditionelt anvendes i arbejdet med kronisk sygdom. Pyramiden illustrerer fordelingen i patientpopulationen ud fra sygdommens sværhedsgrad. Det betyder at der almindeligvis er tale om, at en meget stor del af en patientgruppe har sygdommen i let eller middelsvær grad, mens kun en lille andel af patienterne har sygdommen på et meget fremskredet stadie. Samtidig er der i forhold til den øverste gruppe af patienter et særligt stort behov for koordination. Figur 3: Stratificering af målgrupper - forløbskoordniation Målet med stratificeringspyramiden er, at den kan bruges som grundlag for en arbejdsdeling mellem sektorerne, eksempelvis i forhold til rehabilitering. Også internt i kommunen kan indsatserne målrettes ud fra denne stratificering. Eksempelvis retter et tilbud om forløbskoordination, jf. Sundhedsstyrelsens definitioner, sig mod den mest komplekse gruppe af borgere. Dette er illustreret i figur 3. ANSØGNINGENS ØKONOMI Københavns Kommune har som grundlag for sin ansøgning opstillet 5 delprojekter, der uddybes i bilag: Koordination af kommunal implementering af de regionale forløbsprogrammer med fokus på rehabilitering. Tidlig opsporing - forebyggelse af uhensigtsmæssige og forebyggelige indlæggelser. Forløbskoordination - for ældre borgere med komplekse sundhedsproblemer. Opfølgning efter udskrivning analyse og udvikling af sammenhængende kommunal indsats Brug af telemedicin i hjemmeplejen for KOL patienter Udover delprojekterne søges der midler til: Vikardækning v. kompetenceudvikling ifbm.: - Tværsektoriel kompetenceudvikling - Tidlig opsporing - Forløbskoordination Evaluering og opfølgning - eksklusiv monitoreringen af forløbsprogrammer. 4

5 Ansøgningen af midler fordeler sig som følger: ANSØGTE BELØB (2010 pl.) Samlet DELPROJEKTER 1. Koordination Tidlig opsporing Forløbskoordination Opfølgning efter udskrivning Brug af telemedicin i hjemmeplejen TVÆRGÅENDE INDSATSER Vikardækning v.kompetenceudvikling Evaluering og opfølgning I alt SAMARBEJDE MED REGION HOVEDSTADEN Nærværende ansøgning er udarbejdet på baggrund af tæt dialog og gensidig koordinering med Region Hovedstaden. Ansøgningen er drøftet i de fora, der danner udgangspunkt for samarbejde om forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Den gensidige koordinering af ansøgninger er således drøftet i: Sundhedskoordinationsudvalget Den administrative styregruppe Udviklingsforum Samordningsudvalget for Københavns Kommune Samordningsudvalgene for Amager, Bispebjerg, Frederiksberg og Hvidovre Hospital. På baggrund af disse drøftelser har Region Hovedstaden påtaget sig ansvaret for det videre arbejde med en række områder af gensidig interesse for kommuner og region. København Kommune søger derfor ikke midler til: Monitorering af fælles forløbsprogrammer Udvikling af tværsektorielle it-værktøjer Tværsektoriel kompetenceudvikling, undtaget udgifter til vikardækning Med venlig hilsen Lene Sillasen Adm. direktør 5

6 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen DELPROJEKT 1 KOORDINEREDE FORLØB Borgerrettet forebyggelse Tidlig opsporing Patientrettet forebyggelse Opfølgning efter udskrivning Palliativ indsats TITEL Koordination af kommunal implementering af de regionale forløbsprogrammer med fokus på rehabilitering. FORMÅL Formålet er at implementere den del af de regionale forløbsprogrammer, som omhandler rehabilitering til borgere med kronisk sygdom startende med KOL og type 2 diabetes. Københavns Kommune har allerede udviklet et evidensbaseret rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, type 2 diabetes eller hjertesygdom 2. Rehabiliteringsforløbet tilbydes i centre vedr. indsats for kronisk sygdom, og er beskrevet i diagnosespecifikke, tværsektorielle forløbsbeskrivelser 3. Rehabiliteringsforløbet skal med åbningen af flere centre vedr. indsats for kronisk sygdom udbredes til hele byen. En systematisk implementering af forløbet vil betyde, at kommunen har implementeret rehabiliteringsdelen i forløbsprogrammerne. Hidtil har kommunen skullet samarbejde med ét hospital og ca Rehabiliteringsforløbet er udviklet i samarbejde med Bispebjerg Hospital i projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge ( ). 3 Forløbsbeskrivelserne for rehabilitering er udviklet før forløbsprogrammerne, men kan alligevel betragtes som en lokal udmøntning af den del af de regionale forløbsprogrammer, der omhandler rehabilitering, idet der er næsten fuldstændig overensstemmelse mellem de indsatser der beskrives i forløbsbeskrivelsen og den indsats, der beskrives i forløbsprogrammet.

7 praktiserende læger omkring udvikling og implementering af rehabiliteringsforløb. Ved en bydækkende indsats skal kommunen samarbejde med 4 hospitaler og ca. 330 praktiserende læger. Implementeringen af forløbsbeskrivelserne for rehabilitering i hele Københavns Kommune bliver således en meget kompleks opgave, som kræver central koordination og forankring. Formålet med projektet er: at koordinere samarbejdet med hospitaler og praktiserende læger på tværs af kommunens lokalområder at sikre koordination af udviklingen af forløbsbeskrivelser for rehabilitering på tværs af kommunens lokalområder at sikre ensartet implementering af rehabiliteringsforløbet på tværs af kommunens centre vedr. indsats for kronisk sygdom Målgruppe Rehabiliteringsforløbet i centrene er et tilbud til de patienter med kronisk sygdom, der ikke er så syge, at de har behov for en specialiseret rehabiliteringsindsats på hospitalet. Målgruppen befinder sig således i midten af stratificeringspyramiden. INDHOLD Projektet omfatter udvikling og afprøvning af model for etablering af koordinator funktion, som på tværs af byens lokalområder har ansvar for: at understøtte, koordinere og udvikle det tværgående samarbejde vedrørende rehabilitering mellem centrene vedr. indsats for kronisk sygdom, de relevante hospitalsafdelinger og de praktiserende læger i lokalområderne at sikre at forløbsbeskrivelserne for rehabilitering ved KOL, type 2 diabetes og hjertesygdom følges i centrene vedr. indsats for kronisk sygdom at sikre den løbende implementering af den del af forløbsprogrammerne, der omhandler rehabilitering. Samtidig med afprøvning af koordinatorfunktionen, afprøves en model for samarbejde mellem kommune og almen praksis, hvor der ansættes praktiserende læger som konsulenter i alle lokalområder. De indgår i arbejdet med at sikre tværsektoriel koordination gennem dialog og videndeling med personalet i centrene vedr. indsats for kronisk sygdom og relevant hospitalspersonale. I hvert center frikøbes 7

8 en medarbejder til at indgå i det videre arbejde med udarbejdelse og implementering af forløbsbeskrivelser for rehabilitering, bl.a. ved deltagelse i arbejdsgrupper og planlægning af videndeling med almen praksis og hospitalspersonale. SUCCESKRITERIER 1. At den regionale monitorering af forløbsprogrammerne påviser en effekt af kommunal rehabilitering i forhold til: Klinisk kvalitet - f.eks. gennem måling af forbedringerne i sygdomsspecifikke tests Organisatorisk kvalitet f.eks. gennem måling af graden af koordinering med almen praksis Patientoplevet kvalitet f.eks. gennem måling af patienternes oplevelse af sammenhæng i rehabiliteringsforløbet Metode: Målingerne vil bl.a. blive foretaget vha. de værktøjer, der på nuværende tidspunkt anvendes til evaluering og monitorering af kommunale rehabiliteringsforløb, og som vil blive udbredt til de kommende centre i kommunen. Der er tale om værktøjer til registrering af bl.a.: Basisdata vedrørende f.eks. KRAM-faktorerne Sygdomsspecifikke tests Fysiske funktionstests Livskvalitet TIDSPLAN 2010 Jan. Jul. Aug. Dec Jan. Dec. Udvikling af model for koordinatorfunktion Udvikling af model for samarbejde mellem kommune og almen praksis Etablering af samarbejde med de relevante hospitaler Afprøvning af model for koordinatorfunktion Afprøvning af model for samarbejde mellem kommune og almen praksis Dataindsamling til evaluering og løbende monitorering Afprøvning af model for koordinatorfunktion Afprøvning af model for samarbejde mellem kommune og almen praksis Dataindsamling til evaluering og løbende 8

9 monitorering 2012 Videre udvikling af model for koordinatorfunktion Evaluering ØKONOMI Udgifterne til projektet består primært i fuldtidsansættelse af en koordinator. Hertil kommer et vist antal timer til praktiserende læger, som skal indgå i den tværsektorielle koordinering samt frikøb af medarbejdere i centrene vedr. indsats for kronisk sygdom I alt Fuldtidsansat koordinator Praksiskonsulenter Frikøb af medarbejdere i centrene I alt

10 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. DELPROJEKT 2 KOORDINEREDE FORLØB Borgerrettet forebyggelse Tidlig opsporing Patientrettet forebyggelse Opfølgning efter udskrivning Palliativ indsats 1. TITEL Tidlig opsporing - forebyggelse af uhensigtsmæssige og forebyggelige indlæggelser 2. FORMÅL Mange korte indlæggelser er en belastning, især for de svageste ældre. De bliver konfuse og forvirrede, og det kan i sig selv medføre en yderligere svækkelse med risiko for flere indlæggelser. 4 For at kunne styrke livskvaliteten gennem færre indlæggelser, er det vigtigt at forebygge en negativ udvikling af sundhedstilstanden i de uger, der går forud for indlæggelsen.5 Projektets formål er at udvikle en model for nedbringelse af antallet af indlæggelser. Gennem en ændret og fokuseret indsats skal sammenhængende borgerforløb i hjemmeplejen fremmes for at forebygge to typer af indlæggelser: 1. Indlæggelser som kan forebygges i kommunalt regi inddragelse af flere sundhedsfaglige ressourcer.2 2. Uhensigtsmæssige indlæggelser, som er defineret indlæggelser, hvor den ældre enten ikke er udredningsbehandlingskrævende, men i stedet er indlagt af sociale plejemæssige årsager.2 4 Videnscenter på Ældreområdet, Vinge S og Buch M S. Uhensigtsmæssige indlæggelser muligheder og perspektiver for kommunerne. DSI, ved ved eller eller

11 Målgruppe Projektets målgruppe er ældre, som modtager ydelser fra hjemmeplejen/sygeplejen. Ældre som ofte har en kronisk baggrundssygdom kombineret med plejemæssige og sociale problemstillinger, som gør dem mere udsatte, og hvor indlæggelsen fx skyldes faldende funktionsevne, dårlig ernæringstilstand eller faldtendens 2. Analyser i Københavns Kommune har vist, at de kommunale indsatser særligt vil kunne påvirke indlæggelsesmønstret for nedenstående 8 diagnoser, der dækker ca. 14 % af samtlige indlæggelser på hospitalerne for ældre over tryksår 2. blodmangel 3. brud 4. mave-tarm betændelse 5. blærebetændelse, 6. lungebetændelse 7. forstoppelse 8. dehydrering Samtidig kan en tidlig kommunal indsats hindre eller udskyde progressionen i sygdomsudviklingen for fx KOL og diabetes patienter, med en reduktion i behovet for behandling til følge. I stratificeringspyramiden er de at finde både i den øverste og midterste kategori. 3. INDHOLD Projektet betyder, at Københavns Kommune implementerer en strukturel og faglig metodeudvikling med henblik på at sikre tidlig opsporing af forandringer i den ældres sundhedstilstand og hverdagssituation for derigennem at forebygge indlæggelser. Projektet bidrager til, at Københavns Kommune udvikler en model for at forebygge indlæggelser samt tidlig udredning af årsager til svækkelse jf. Sundhedsaftalen med Region Hovedstaden. 6 Projektet er en videreudvikling af resultater fra et pilotprojekt i Valby hjemmepleje under Lokalområdekontor Vesterbro/Kgs.Enghave /Valby. Kort om interventionen Projektet omfatter udviklingen af en model for tidlig opsporing af ændringer i borgernes funktionsnivaeu. Der er fokus på den brede 6 Allonge til sundhedsaftalen for Region Hovedstaden aftalt mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden, 7. feb

12 medarbejdergruppe i forvaltningen, nemlig sosu-hjælperne, som skal identificere hverdagsindikatorer, som peger i retning af, at den ældre borger kan være på vej mod en indlæggelse. Der er udviklet et evidensbaseret fokusskema over hverdagsindikatorer indenfor kost/ernæring, fysisk aktivitet, demens og fald til brug for sosu-hjælperne i deres møde med de ældre. Skemaet skal bidrage til en systematisk opsporing af forandringer i den ældres sundhedstilstand og hverdag. Dette kræver kompetenceudvikling af sosu-medarbejderne i hjemmeplejen til observation af forandringer i den ældres hverdag og sundhedstilstand. Sygeplejen inddrages og foretager på baggrund af sosu-hjælpernes "fokusskema" en tidlig udredning og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger. Dette skal sikre en kontinuerlig faglig kvalitet i form af ledelse af og forebyggende foranstaltninger i plejen især hos ældre med komplekse sundhedsproblemer, fx flere kroniske diagnoser og en udefinerbar svækkelse/forandring. Sygeplejen skal sikre, at der inddrages de nødvendige faglige kompetencer i primærsektor, der kan være med til at forebygge en indlæggelse, fx praktiserende læger, geriatriske ambulatorier eller diverse kommunale sundhedstilbud. Strategien er udviklet på baggrund af et igangværende forskningssamarbejde med Hvidovre Hospital omhandlende test af to parametre - BMI og Chair/stand - som let anvendelige indikatorer på forandringer i den ældres funktionsevne. Tests som sygeplejen vil kunne gennemføre ved udredningsbesøget i hjemmet. I projektet vil de to parametre indgå i modellen for tidlig opsporing. Alt i alt skal der sikres kontinuitet og sammenhæng i plejen og på tværs af det sundhedsfaglige personale i lokalområdet. Som del af projektet udarbejdes nye arbejdsgange fra hjemmeplejegrupperne til sygeplejegruppen og gennem tilknytning til andre sundhedstilbud i lokalområdet. Også dialogen med hospitalet inddrages i projektet. Bl.a. ved at implementere brugen af indlæggelsesrapporter fra hjemmeplejen til hospitalet i forbindelse med indlæggelsen. 4. SUCCESKRITERIER 1. At antallet af korte indlæggelse (1-2 døgn) af + 65 årige, som modtager hjemmepleje er faldet. Metode: Opgørelse af indlæggelsesdata. 2. At medarbejdere med ansvar for tidlig opsporing oplever, at de kender deres opgave, og har de nødvendige forudsætninger for at løse den. 12

13 Metode: Interwievs m. medarbejdere / spørgeskemaundersøgelser 5. TIDSPLAN 2010 Aug. Dec. Udvikling af model for tidlig opsporing Udarbejdelse af modeller for dataindsamling Udvikling af uddannelsesforløb 2011 Videreudvikling af model for tidlig opsporing Tilrettelæggelse af uddannelsesforløb Uddannelse af sosu-assistenter Dataindsamling 2012 Færdiggørelseaf model for tidlig opsporing Uddannelse af sosu-assistenter Dataindsamling 6. ØKONOMI I alt Projektleder/koordinator Kompetenceudvikling I alt

14 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. DELPROJEKT 3 KOORDINEREDE FORLØB Borgerrettet forebyggelse Tidlig opsporing Patientrettet forebyggelse Opfølgning efter udskrivning Palliativ indsats TITEL Forløbskoordination for ældre borgere med komplekse sundhedsproblemer FORMÅL Baggrund Ældre borgere med komplekse sundhedsproblemer udgør en væsentlig del af målgruppen for Københavns Kommunes ydelser. Borgerne modtager almindeligvis kommunale pleje- og sundhedsydelser, herunder sygepleje, hjemmepleje og evt. en målrettet rehabiliterende indsats. Endvidere indgår borgere med komplekse sundhedsproblemer hyppigt i behandlingsforløb på hospital eller hos praktiserende læger. Det stiller både krav til den faglige koordination mellem områderne og til kontinuiteten i borgerens forløb. I de regionale forløbsprogrammer anbefales det, at der indhøstes erfaringer med forløbskoordination. Borgerne i målgruppen har ofte kontinuerlig kontakt til det kommunale sundhedsvæsen. Det er derfor naturligt, at kommunen har ansvaret for forløbskoordination. Formål Formålet med projektet er at understøtte effektive forløb for borgere med komplekse sundhedsproblemer, bl.a. mhp. at reducere senkomplikationer samt forebygge unødige indlæggelser. Forløbskoordination skal bidrage til: at sikre faglig sammenhæng i ydelser og aktiviteter på tværs af sektorer og aktiviteter

15 at støtte og vejlede borgeren i kontakter til kommunale og regionale aktører at fastholde borgeren i forløbet og styrke motivation og egenomsorg at sikre systematisk opsamling og formidling af observationer vedr. borgernes sundhedstilstand. Målgruppe Den del af de ældre borgere med komplekse sundhedsproblemer, som har behov for en særlig koordinerende indsats, er placeret øverst i stratificeringstrekanten. De er karakteriseret ved: at de har én eller flere sygdomme, som ofte er kroniske at de har nedsat funktionsevne at de har svage sociale netværk. at de har en sundhedstilstand, som er præget af ustabilitet at de har mange indlæggelser at de har ofte kontakt til mange sundhedsaktører at de har vanskeligt ved at indgå i behandlingsforløb at de har en lav egenomsorgskapacitet INDHOLD I projektet forankres forløbskoordinationen i hjemmesygeplejen, idet hjemmesygeplejen i kraft af sit gode kendskab til borgerens sundhedssituation har mulighed for løbende at observere og agere på ændringer i borgens sundhedstilstand. Projektets formål opnås via udvikling og implementering af forløbskoordination som en ydelse i hjemmeplejen. Det indebærer: 1. Udvikling af standarder for forløbskoordination i form af forløbsbeskrivelser og procedurer for forløbskoordination, herunder: Opstilling af kriterier for tildeling af forløbskoordination (beskrivelse af målgruppen) Beskrivelse af opgaver og ansvar Udvikling af procedurer for kommunikation med andre parter Udvikling af modeller for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, via f.eks. koordinationsmøder og tværfaglige teams. 2. Uddannelse af sygeplejersker i forløbskoordination 3. Afprøvning af model forforløbskoordination Forløbskoordination tilbydes til ca. 250 borgere i projektperioden. 4. Udarbejdelse af monitoreringsplan samt løbende monitering, herunder monitering af: 15

16 Opfyldelse af faglige standarder og procedurer for ydelsen Økonomi og ressourcer SUCCESKRITERIER 1. At 250 borgere inden for målgruppen har modtaget ydelsen forløbskoordination i perioden Metode: Dataindsamling 2. At borgere der modtager ydelsen forløbskoordination, kender forløbskoordinatorens rolle og oplever tryghed og kontinuitet i deres samlede behandlings- og plejeforløb Metode: Interwievs m. et repræsentativt antal borgere. 3. At medarbejdere med ansvar for forløbskoordination oplever, at de kender deres opgave, og har de nødvendige forudsætninger og vilkår for levering af ydelsen. Metode: Interwievs m. medarbejdere / spørgeskemaundersøgelser 4. At samarbejdspartnerne kender forløbskoordinatorens rolle og oplever at forløbskoordinationen er med til at skabe sammenhæng i indsatsen. Metode: Interviews med samarbejdspartnere / spørgeskemaundersøgelser 5. At forløbskoordinationen bidrager til at skabe faglig sammenhæng i ydelser og aktiviteter på tværs af sektorer og aktiviteter Metode: Journalaudit og gennemgang af et antal forløb. Der kan evt. udtages kontrolgruppe for mere systematisk effektmåling. TIDSPLAN 2010 Jan. Jul. Aug. Dec Jan. Dec. Udvikling af standarder for forløbskoordination Uddannelse af sygeplejersker m. ansvar for forløbskoordination 50 koordinationsforløb iværksættes 100 koordinationsforløb iværksættes koordinationsforløb iværksættes 16

17 ØKONOMI Udgifterne til projektet består i køb af sygeplejersketimer til forløbskoordination samt projektledelse I alt Køb af sygeplejersketime r Projektledelse Kompetenceudvi kling I alt

18 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. DELPROJEKT 4 KOORDINEREDE FORLØB Borgerrettet forebyggelse Tidlig opsporing Patientrettet forebyggelse Opfølgning efter udskrivning Palliativ indsats TITEL Opfølgning efter udskrivning - analyse og udvikling af sammenhængende kommunal indsats FORMÅL Baggrund En væsentlig del af kommunens rolle i et sammenhængende forløb er, at sikre den rette opfølgning i perioden efter at en borger har været indlagt. Både med henblik på at sikre borgeren den rette hjælp, i en situation hvor funktionsniveauet måske er ændret og for at forebygge at der sker en hurtig genindlæggelse af borgeren. I forhold til den gruppe af borgere med kronisk sygdom, der hører til inden for centrene vedr. kronisk sygdoms målgruppe sker opfølgningen og rehabiliteringsindsatsen her. En hurtig og korrekt opfølgning er også vigtig for de borgere, der falder uden for centrenes målgruppe. Særlig i forhold til den gruppe af borgere, der samtidig kan betegnes som ældre medicinske patienter. I forhold til de konkrete indsatser er der her en nær sammenhæng til delprojekt 2 og 3. Formål Formålet med projektet er: at udvikle kommunens analysemuligheder i forhold til at sikre en målrettet opfølgning efter udskrivning. at udvikle og tilpasse kommunale værktøjer som fx forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg til indsatsen efter en indlæggelse.

19 Målgruppe Det der særligt kendetegner den kommunale indsats efter en indlæggelse er, at kendskabet til målgruppen øges markant, i det øjeblik der knyttes en diagnose til borgeren. Det betyder at opfølgningen kan tilrettelægges mere systematisk og fokuseret. F.eks. viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen at 29 % af de patienter, der udskrives med aktionsdiagnosen KOL genindlægges inden for 30 dage efter udskrivelse fra hospital 7. Med den rette adgang til data betyder det, at kommunen har mulighed for at tilrettelægge særligt fokuserede opfølgningsforløb for bestemte grupper af borgere. INDHOLD Øget viden fokuseret indsats I praksis er de ældre medicinske patienter blandt den gruppe af borgere, hvor kommunen har flest tilbud, som potentielt kan påvirke frekvensen af genindlæggelser. Det gælder i forhold til hjemmepleje, ældreboliger, hjælpemidler, genoptræning m.v. Analyser i Københavns Kommune har vist, at de kommunale indsatser vil kunne påvirke indlæggelsesmønstret for diagnoser som: 1. tryksår 5. blærebetændelse, 2. blodmangel 6. lungebetændelse 3. brud 7. forstoppelse 4. mave-tarm betændelse 8. dehydrering Der er samtidig et betydeligt potentiale for en offensiv kommunal indsats i forhold til at forebygge genindlæggelser på de store grupper af kronisk sygdomme. Projektet skal i første omgang sikre: at Københavns Kommune får adgang til de rette data og at dataanalysen udvikles med henblik på at fokusere de kommunale indsatser. Fx udvikle metoder, der kobler data på institutionsniveau med indlæggelser. Eksempelvis med henblik på løbende at følge fordelingen af borgere fra kommunens plejehjem, der indlægges pga. akutte exacerbationer i KOL. I næste fase skal projektet arbejde med: udvikling af model for en løbende kvalitetssikring og udvikling af 7 Sundhedsstyrelsen, Genindlæggelser af ældre i Danmark 2008 (september 2009) 19

20 de kommunale tilbud, der gives til borgerne efter en udskrivning. Fx sikre at tilgængelige data og analyser indgår i tilrettelæggelse af indsatser som eksempelvis forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg. Både i modeludviklingen og i den konkrete tilrettelæggelse af indsatserne. SUCCESKRITERIER 1. At sammenkoblede data fra Københavns Kommunes omsorgsdata, hospitalerne og almen praksis øger effekten af de kommunale indsatser efter en udskrivning, således at der sker en reduktion i andelen af genindlæggelser. Metode: Opgørelse af indlæggelsesdata. 2. At data anvendes som input i tilrettelæggelsen af fokuserede indsatser til den enkelte borger. Metode: Audit. TIDSPLAN 2010 Juli - dec Udvikling af model for en løbende kvalitetssikring og udvikling af de kommunale tilbud Udvikling af tilgængelige data og analysemetoder 2011 Videreudvikling af de kommunale tilbud og indsatser efter en udskrivning. Dataindsamling 2012 Udvikling af model hvor data anvendes som input i tilrettelæggelsen af fokuserede indsatser til den enkelte borger. Dataindsamling ØKONOMI Udgifterne til projektet er knyttet til udviklingen og planlægning af kommunal opfølgning efter udskrivning I alt Projektleder/koordinator I alt

21 21

22 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. DELPROJEKT 5 KOORDINEREDE FORLØB Borgerrettet forebyggelse Tidlig opsporing Patientrettet forebyggelse Opfølgning efter udskrivning Palliativ indsats 1. TITEL Brug af telemedicin i hjemmeplejen for KOL patienter 2. FORMÅL Projektet har til formål at undersøge potentialet ved anvendelse af telemedicin i hjemmeplejen med fokus på KOL-patienter. Projektet fokuserer på opfølgning efter udskrivelse ved at: Sikre hurtig udskrivning og undgå genindlæggelser Sikre adgang til hurtig klinisk vejledning Sikre videndeling mellem hospital og kommunal sygepleje Patienten er tryg i eget hjem efter udskrivning Sikre patientens kommunikation med hjemmepleje og hospital Målgruppe Målgruppen er KOL patienter, der modtager hjælp fra den kommunale hjemmesygepleje. For den gruppe af patienter, der ligger i midten af pyramiden, er teknologier, der understøtter patientens egenomsorg i fokus. For den mest syge gruppe af patienter er det primært teknologier, der kan sikre det faglige niveau i den kommunale indsats, der er i højsædet. 3. INDHOLD

23 Der er i Københavns Kommune borgere med kroniske lungesygdomme 8. Samtidig viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen at 29 % af de patienter, der udskrives med aktionsdiagnosen KOL genindlægges inden for 30 dage efter udskrivelse fra hospital 9. Med hyppige kontakter til mange dele af sundhedsvæsnet, et højt niveau af genindlæggelser og et stort plejebehov udgør KOLpatienterne derfor en særlig udfordring og et særligt potentiale i forhold til både koordination og sikring af videndeling på tværs af sektorer. Nærværende projekt bygger videre på erfaringer med telemedicin fra bla. Odense Universitetshospital, Ålborg Universitet og Frederiksberg Hospital. Projektet spiller med sit fokus på ny teknologi og nye løsninger ind i den fremadrettede strategi på innovations- og udviklingsområdet i Københavns Kommune. Projektet lægger sig desuden naturligt op ad den igangværende digitaliseringsindsats på arbejdsområdet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens decentrale enheder. Fx overgangen til Håndholdt 2 samt forsøg med On-line Hjemmesygepleje i ABT-fonds regi. Københavns Kommune har sammen med Frederiksberg Hospital, Frederiksberg Kommune og Bispebjerg Hospital en prioriteret indsats på KOL-området. Derudover påregnes det, at telemedicin også vil kunne anvendes med succes på en række andre patientgrupper fx på sår-området samt generelt for indlagte i eget hjem. Konkret skal der i projektet udvikles og afprøves teknologi, der kan anvendes til KOL-patienter i eget hjem. Der skal hos ca borgere med KOL afprøves teknologi, der muliggør kontakt med og undersøgelse af læge i eget hjem uden lægens tilstedeværelse. Teknologien skal både kunne benyttes af den ældre selv samt af plejepersonalet. Der indledes med en forsøgsgruppe på udvalgte personer, der får udleveret udvalgt teknologi hver - fx KOL-kuffert eller tilsvarende. Der skal desuden uddannes personale i anvendelse af teknologien og udvikles en model for indarbejdelse af teknologien i det daglige arbejde. Det forventes at omkostninger til afprøvning og evaluering er indeholdt i projektbudgettet. 8 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Sundhedsprofil for region og kommuner (2008) 9 Sundhedsstyrelsen, Genindlæggelser af ældre i Danmark 2008 (september 2009) 23

24 4. SUCCESKRITERIER 1. At patienten udskrives hurtigt og undgår unødvendig genindlæggelse. Metode: Måles på udtræk fra KOS. 2. At patienten er tryg i hjemmet efter udskrivning. Metode: Kvalitative interviews. 3. At kommunikationen mellem hospital og kommune er forbedret. Metode: Kvalitative interviews samt estimeret tidsforbrug på kommunikation. 4. At patienten kommunikerer nemt og hurtigt med relevant plejepersonale og læge. Metode: Kvantitativt ved estimeret tidsforbrug og kvalitativt ved interviews. 5. At både patient og læge/hospital oplever teknologien/løsningen som velfungerende måles k Metode: Kvantitativt ved træk fra KOS og kvalitativt ved interview med ældre og plejepersonale TIDSPLAN 2010 Indledende fase med krav.spec, udbud og kontraktindgåelse Kompetenceopbygning hos medarbejdere Første forsøgsfase med opstilling af devices i borgeres hjem, indkøring af model for anvendelse af teknologien og begyndende effektmåling 2011 Anden forsøgsfase med konsolidering af anvendelsen af teknologien for både ældre og plejepersonale med løbende effektmåling Afslutning, opsamling og evt. implementering ØKONOMI I alt Projektleder/koordinator Teknologi Uddannelse

25 I alt

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Kombinationsstillinger

Kombinationsstillinger Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Herlev Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

Business case model. for. Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune

Business case model. for. Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune Dato: Maj 2014 1/8 Business case model for Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune Projektets navn: Akutfunktion Projektets ejer: Projektleder: Afdelingsleder Mariann Mikkelsen

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Resumé af Sundhedsaftalerne

Resumé af Sundhedsaftalerne Resumé af Sundhedsaftalerne Følgende resumé er et sammendrag af regionernes sundhedsaftaler med kommunerne med henblik på at skabe et overblik over, hvorvidt og hvordan Sundhedsplanerne inkluderer palliation.

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser I notatet beskrives nuværende og foreslåede indsatser i forhold til bevilligede beløb til den patientrettede forebyggelsesindsats: I 2013 er

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Høring over evalueringen af kommunalreformen

Høring over evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede

Læs mere

Arbejdet med ny sundhedsaftale i den nordjyske optik

Arbejdet med ny sundhedsaftale i den nordjyske optik Arbejdet med ny sundhedsaftale i den nordjyske optik 6. Februar 2014 Direktør Bente Graversen, Aalborg Kommune Sundhedsdirektørernes Forretningsudvalg Den fælleskommunale struktur på sundhedsområdet, KKR

Læs mere

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014 Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Gladsaxe Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring) Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere

Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd

Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt 1. Fælles audit af fase

Læs mere

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN LYNGBY-TRBÆK KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer

Læs mere

Igangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland

Igangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland Strategisk sundhedsledelsesforum Regionshuset Viborg Regionalt sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Igangsætning af kronikerprogrammer

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger

Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i Region Hovedstaden om indlæggelser og udskrivninger September 2012 31. august 2012 Aftale om tværsektoriel kommunikation

Læs mere

Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik

Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017 Implementeringsplan - En vigtig brik Rikke Bagge Skou, Cand.scient.san.publ. Godkendt i december 2014 Forord I november 2014 påbegyndte arbejdet med at

Læs mere

Tværsektoriel forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord

Tværsektoriel forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord Tværsektoriel forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord Halsnæs, Frederikssund, Allerød, Hillerød og Gribskov Kommuner Hillerød og Frederikssund Hospitaler c Hvorfor? Hvorfor?

Læs mere

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012 Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Trin 1 - et pilotprojekt vedr. metode til systematisk dataindsamling for sundhedsmæssige effekter af rehabilitering af kronisk

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk Det tværsektorielle samarbejde Koncerndirektør Anne Jastrup, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk Det tværsektorielle

Læs mere