Projekt: Unge på tværs,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt: Unge på tværs, 2013-2014"

Transkript

1 Projekt: Unge på tværs, Projektnr. og titel Projektejer 11-UUDK-UPT: At træde i de bedste fodspor fra Produktionsskole til Erhvervsuddannelse Favrskov Produktionsskole Søren Wistrup Samarbejdspartner(e) - Dato 19/

2 1. Baggrund og formål med projektet Projektets resultater Favrskov Produktionsskole har været ejer af et projekt, hvis formål var at skabe en bedre overgang fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. Den bedre overgang skulle skabes gennem viden fra de unge, der er i overgangen, gennem afprøvning af et vejledningsforløb med de unge, og gennem videndeling mellem de professionelle, der er omkring de unge i overgangen. Baggrund for dette fokus lå i en erkendelse af, at der var brug for viden om konkrete forhold, som spiller ind i unges oplevelser af bevægelsen fra produktionsskole til erhvervsuddannelse herunder særligt oplevelser med betydning for, hvorvidt den unge kan se sig selv som en elev, der gennemfører erhvervsuddannelsen. Der var desuden brug for viden om betydningen af et vejledningsforløb for udsatte og marginaliserede produktionsskoleelever i forhold til at skabe en bedre overgang fra produktionsskoleskole til erhvervsuddannelse. Der var slutteligt brug for at videndele, generere viden og nye kompetencer i professionelle netværk i forhold til at skabe en bedre overgang og efterfølgende fastholdelse for de unge. Målet med projektet var at: Evt. bemærkning er Lave en kortlægning af muligheder og begrænsninger - set fra elevernes perspektiv - i overgangen fra produktionsskole til erhvervsuddannelse inden for et fokus på fastholdelse - herunder at komme med konkrete bud på nye samarbejdsformer i forhold til en vellykket overgang. Udbyde og evaluere et nyt vejledningsforløb for produktionsskoleelever, der skal udvide elevernes personlige og sociale kompetencer inden for et perspektiv af karrierevalg, således en bedre overgang til erhvervsuddannelse skabes. Klæde professionelle bedre på til at skabe en god overgang fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. 2. Oprindeligt planlagte målgrupper & reelt involverede målgrupper Den planlagte men også reelle målgruppe for projektet var: Udsatte unge og professionelle. Der blev iværksat følgende aktiviteter omkring målgruppen: 2

3 Individuelle semi-strukturerede interviews af unge mennesker med overgang til eller frafald fra erhvervsuddannelse. Disse interview skulle levere data til kortlægningen af muligheder og begrænsninger i overgangen fra produktionsskole til erhvervsuddannelse Et fællesskabsskabende og gruppebaseret vejledningsforløb for udsatte unge produktionsskoleelever. Målgruppen var kendetegnet ved lavt selvværd og lav selvtillid, stor usikkerhed, indadvendthed, at være stille, ensomhed og isolation, oplevelse af social marginalisering, negative skoleerfaringer og faglig utilstrækkelighedsfølelse. 3 temadag for forskellige professionelle fra produktionsskoler, erhvervsskoler og UU-centre. 3. Tilsigtede & reelt udviklede produkter 4. Hvordan foregik afprøvning i løbet af projektet (forsøgsforløb) De tilsigtede og reelt udviklede produkter i projektet er: 1. En rapport indeholdende kortlægning af muligheder og begrænsninger ved overgangen fra produktionsskole til erhvervsskole inden for et fokus på fastholdelse. Link til kortlægning: ninger.pdf 2. En evaluering af vejledningsforløbet for udsatte unge. Link til den kvalitative evaluering: Link til den kvantitative evaluering: t.pdf 3. Et hæfte indeholdende anbefalinger til hvorledes vi skaber en bedre overgang fra produktionsskole til erhvervsskole. Link til hæftet: De tre aktiviteter i projektet foregik således: Interview af 15 unge med overgang til eller frafald fra erhvervsuddannelse. Der er i løbet af projektet interviewet 15 unge mennesker. Interviewene er foretaget af projektets tilknyttede vejledningskonsulent Trine Harck. De unge mennesker er blevet udvalg af Favrskov Produktionsskoles vejledere på baggrund af følgende kriterier: 3

4 Den unge har en eller flere af følgende udfordringer: Lavt selvværd og lav selvtillid, stor usikkerhed, indadvendthed, at være stille, ensomhed og isolation, oplevelse af social marginalisering, negative skoleerfaringer og faglig utilstrækkelighedsfølelse. Den unge er påbegyndt et forløb på produktionsskolen efter frafald fra EUD. Den unge er stoppet på produktionsskolen for at være startet på EUD. Hver af de unge har deltaget i et interview af 1 times varighed med følgende emner som omdrejningspunkt: Erfaring med folkeskolen, vejledning, produktionsskole og erhvervsuddannelse. Synspunkter på hvad der er vigtigt, for at unge får lyst til at fortsætte i uddannelse. Håb og drømme for fremtiden. Der er interviewet 13 drenge og 2 piger. Der er interviewet 11 med frafald fra EUD og 4 med overgang til EUD. De fortællinger, som de unge er kommet med, indgår dels i rapporten indeholdende kortlægning af muligheder og begrænsninger ved overgangen fra produktionsskole til erhvervsskole inden for et fokus på fastholdelse. Fortællingerne er desuden blevet anvendt til at planlægge de 3 temadage for professionelle. Vejledningsforløbet for udsatte unge Der har i løbet af projektet været indsluset 16 unge mennesker til den ekstraordinære vejledningsindsats Støttehjulet ved Favrskov Produktionsskole (3 af disse unge har imidlertid haft en relativ kort deltagelse i forløbet grundet private årsager, så de er udgået af evalueringen). De unge mennesker, der har fået vejledningstilbuddet, skulle leve op til følgende kriterier: Vurderes til at være på vej mod en erhvervsuddannelse. Har en eller flere af disse forhold inde på livet: Lavt selvværd og lav selvtillid, stor usikkerhed, indadvendthed, at være stille, ensomhed og isolation, oplevelse af social marginalisering, negative skoleerfaringer og faglig utilstrækkelighedsfølelse. Produktionsskolens vejledere og undervisere har sammen med projektlederen fundet egnede kandidater til Støttehjulet men unge har også selv henvendt sig som interesserede, da kendskabet til tilbuddet efterhånden blev udbredt på skolen. Kendskabet til tilbuddet er skabt gennem en folder til uddeling blandt elever på skolen (ses her: ). Projektleder Charlotte Have har 4

5 desuden holdt informerende oplæg om tilbuddet for skolens elever og haft samtaler med egnede kandidater, som havde behov for en uddybning af tilbuddet. Hør nærmere herom her: Støttehjulet har siden november 2013 været et ugentligt vejledningstilbud for de unge. Der har over hele forløbsperioden været fast tilknyttet 5 piger og 8 drenge. Tilbuddet har været planlagt og gennemført af de to projektmedarbejdere Pia Korning (undervisere ved Produktionsskolen) og Birte Brogaard (UU Vejleder). Tilbuddets indhold beskrives kort her: og mere uddybende i den kvalitative evaluering af vejledningsforløbet. Se her: 3 temadage for professionelle Der har i løbet af projektet været afviklet tre temadage for professionelle. Temadagene har været annonceret gennem følgende invitation: som er formidlet pr. mail og gennem nyhedsbrev f.eks. gennem Produktionsskoleforeningen og Der var været 43 deltagere fra henholdsvis: Aarhus Tech, Silkeborg Produktionshøjskole, UU Silkeborg, Randers Produktionshøjskole, Favrskov Produktionsskole, Den Jydske Haandværkerskole, Mercantec, Produktionsskolen Mimers Brønd, Jobcenter Viborg, Tradium, UU Favrskov, UU Vejle og UU Aalborg. Temadagene har været planlagt ud fra princippet om aktionslæring, hvilket har betydet, at temadage har været afviklet med høj grad af involvering af deltagerne dels i form af, at de har skullet bidrage med egne praksiseksempler, at de har været involveret i gruppearbejde og formidling i plenum samt i form af, at de er blevet opfordret til at være undersøgende og afprøvende på egen praksis efter deltagelsen i temadagene. Temadagenes indhold er struktureret ud fra de 15 individuelle interviews, som vejledningskonsulent Trine Harck har gennemført. De temaer, som er gået igen i interviewene, er blevet retningsanvisende for temadagene. Programmet for de forskellige temadage kan hentes her: 1. Temadag 2. Temadag 3. Temadag 5

6 5. Opnåede effekter Støttehjulet Målsætning for vejledningsforløbet for de udsatte unge var: Styrkelse af: Den enkeltes selvværdsfølelse og selvtillid (personlige kompetencer) Den enkeltes evne til at tage ansvar for eget liv og foretage selvvurdering, evne til forstå og indgå i normer og regler, evne til at samarbejde med forskellige mennesker, evne til indlevelse i andre (empati), evne til konfliktløsning og at indgå i en dialog (sociale kompetencer) At 100% af deltagerne få afklaret uddannelsesvalg og 80% fastholdes i uddannelse. De 13 unge har udfyldt et før-deltagelse og efter-deltagelse skema, som er anvendt til at vurdere dels udviklingen af de personlige og sociale kompetencer samt graden af uddannelsesafklaring. Der er desuden indhentet data på de unge, der er udsluset fra produktionsskolen med henblik på at vurdere fastholdelsesprocenten. Effekterne ser således ud: Konklusion vedrørende styrkelse af personlige og sociale kompetencer Det er lykkes at opnå en gennemsnitlig styrkelse af de unge personlige og sociale kompetencer. Særligt i forbindelse med personlige kompetencer har næsten alle unge (92,31 %) opnået en styrkelse. I forbindelse med de sociale kompetencer har lidt færre unge (61,54 %) opnået en styrkelse. Konklusion vedrørende afklaring af uddannelsesvalg Det er lykkes at opnå en gennemsnitlig øgning af de unges afklaring om valg af uddannelse. Det er imidlertid ikke lykkes, at alle unge (100 %) er blevet afklaret. 53,85 % har opnået fuld afklaring, mens 38,46 % har opnået næsten fuld afklaring. Konklusion vedrørende fastholdelse i uddannelse Det er næsten lykkes at opnå succeskriteriet på 80 % fastholdelse, eftersom 5 ud af de 7 unge (71,43 %), som blev udsluset til uddannelse, er fastholdt i uddannelse. På tværs af målsætning og succeskriterier for projektet kan det således siges, at Støttehjulet har styrket de unges personlige og sociale kompetencer. Støttehjulet har bidraget til uddannelsesafklaring og fastholdelse i uddannelse - om end ikke i sådan grad, at succeskriteriet blev nået. 6

7 For en uddybning af de kvantitative tal, læs den kvalitative evaluering af Støttehjulet: Temadag Succeskriteriet for temadagene var, at 70% af deltagerne ville opleve at få kvalificeret deres arbejde. Efter 3. og sidste temadag blev der sendt et link til et elektronisk spørgeskemaundersøgelse til de 43 deltagere på temadagene. 21 deltagere svarede på undersøgelsen, hvilket giver en besvarelsesprocent på 49%. Følgende angivelse vedrørende oplevelse af kvalifikation af sit arbejde qua deltagelse i temadagene skal således fortolkes varsomt: 95,24% af deltagerne oplevede at få kvalificeret sit arbejde gennem deltagelse i temadagene (f.eks. i form af øget viden, nye kompetencer mv.). Evalueringen af temadagene og anbefalinger fra deltagerne angående praksis, som kan give bedre overgang for udsatte elever til EUD kan hentes her: Statistisk opgave Der har i projektperioden være fokus på følge den kvartalsmæssige udvikling på: Antal samlede frafaldne elever blandt samlede udskrevne elever (med bopæl i Favrskov Kommune) til EUD Antal samlede udskrevne elever (med bopæl i Favrskov Kommune) til EUD Der er ført registrering fra 2. kvartal 2013 til 2. kvartal 2014 på elever ved Favrskov Produktionsskole herunder elever med bopæl i Favrskov Kommune. Årsagen til, at registreringen ikke går ind i 4. kvartal 2014, bunder i, at informationer om elevers frafald/fastholdelse i uddannelse altid kommer minimum 4 måneder efter, at de har forladt produktionsskolen. Skolen har således ikke adgang til disse data endnu. Den statistiske oversigt ser således ud: 7

8 Da opgørelsen er baseret på meget få unge mennesker, skal man være varsom med at udlede en konklusion på tallene omkring, hvorvidt vejledningsindsatsen har en generel effekt på elevers fastholdelse i uddannelse. 8

9 6. Evt. justeringer i projektet undervejs 7. Gode erfaringer i projektet samt resultater ud over det forventede 8. Projektets kommunikation s-aktiviteter Projektet kom senere i gang i 2013 end oprindeligt planlagt, og grunden hertil lå hovedsageligt i, at satspuljeprogrammet startede senere end forventet. Dette fik betydning for budget Med godkendelse af UU Danmark blev uforbrugte midler til temadage i 2013 forskudt til Det blev i den forbindelse også godkendt, at udgifter til temadage blev rykket fra at være et anliggende hos Favrskov Produktionsskole til at være dækket af deltagerbetaling fra de institutioner, som meldte sig til temadagene. Nogle af 2013 projektmidler til projektmedarbejdere blev også flyttet ind i 2014 budget. - Projektet er formidlet i en række forskellige sammenhænge: Flash arrangement under UU Danmark i København marts I fagbladet Liv i skolen i forbindelse med temaet Vejledning og ungdomsuddannelse maj Trine Harck leverede artiklen Et fællesskabsbaseret vejledningsforløb i produktionsskolen. Se her: Projektet er i perioden indgået i Trine Harcks kursusmateriale ved: Aarhus Tech kursus for vejledere Basiskursus for efterskolevejledere Produktionsskoleforeningens grundkurser: Vejledning i værkstedet Pædagogisk diplom i Vejledning i efterskolen Diplomuddannelsen i Uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning - modul Vejledning og vejleder Kursus for vejledere i følgende sammenhænge UU Centre, produktionsskoler, folkeskoler og ungdomsuddannelser Kursus for mentorer i projektet Transitmentor på Sydfyn. 9

10 9. Forankring efter projektets ophør: Implementering s-plan Det er besluttet, at der er følgende ramme for lokal forankring efter : Forstander på Favrskov Produktionsskole har ansvar for den videre drift af projektets produkter. Projektets hæfte med anbefalinger til, hvordan professionel kan hjælpe unge i deres vej over i uddannelse, vil blive brugt på personalemøder. Hæftets refleksionsspørgsmål vil danne baggrund for debat blandt skolens personale og kan i den forbindelse resultere i udviklingstiltag på skolen. Kortlægningen af de muligheder og begrænsninger, som de unge kan se, at der er i forhold til fastholdelse i uddannelse, vil desuden blive præsenteret på en pædagogisk dag og blive behandlet af ledelse og personale med henblik på at revurdere skolens praksis. Dette gøres inden for gældende budgetramme ved skolen. Vejledningsforløbet herunder dens evaluering vil blive præsenteret på et personalemøde. Ledelsen ved skolen vil desuden lave en cost-benefit analyse på forløbet og i den forbindelse vurdere, hvorvidt det kan svare sig at fortsætte forløbet. Såfremt det viser sig at svare sig, foretager ledelsen tillige en vurdering af, om skolen selv har økonomisk råderum til aktiviteten eller om der måske skal eksterne midler til f.eks. beskeden brugerbetaling eller anden økonomisk støtte. Den fremtidige vedligeholdelse / nødvendige videreudvikling af projektets produkter sikres ved, at Favrskov Produktionsskole indgår en samarbejdsaftale med Haderslev Produktionsskole. Aftalen indebærer, at Favrskov Produktionsskole formidler projektets produkter til Haderslev Produktionsskole herunder at skolernes ledelse minimum en gang årligt drøfter produkterne og deres udviklingspotentiale i relation til skolernes arbejde med at hjælpe udsatte unge over i erhvervsuddannelse. 10. Væsentlige overordnede konklusioner til formidling over for UVM, Kommunernes Landsforening og andre beslutningstage re Til rette vedkommende ved UU Danmark og UVM: Projektet har leveret de lovede produkter: En rapport indeholdende kortlægning af muligheder og begrænsninger ved overgangen fra produktionsskole til erhvervsskole inden for et fokus på fastholdelse. En evaluering af vejledningsforløbet for udsatte unge. Et hæfte indeholdende anbefalinger til hvorledes vi skaber en bedre overgang fra produktionsskole til erhvervsskole. 10

11 Det skal særligt fremhæves, at projektets evaluering af vejledningsforløbet for udsatte unge viser, at indsatsen har styrket de unges personlige og sociale kompetencer. Støttehjulet har bidraget til uddannelsesafklaring og fastholdelse i uddannelse - om end ikke i sådan grad, at succeskriteriet blev nået. I den kvalitative evaluering af vejledningsforløbet udtrykker følgende citater indsatsens effekt: Så jeg har egentlig taget det der kæmpe skridt ved at starte her og lære så meget om mig selv og er blevet mere åben. Det har hjulpet mig rigtig meget til at kunne fortsætte. Jeg tror, hvis jeg ikke var startet på Støttehjulet, så var jeg nok ikke kommet på skole. Min selvtillid og mit selvværd er kommet helt i top. Jeg er blevet en pige med mere indhold. Jeg er blevet meget mere selvsikker og ved, hvad jeg vil med mit liv. Jeg er blevet mere selvstændig. Jeg stoler mere på mig selv. Min mor kan også se det,.min familie kan også, de har også sagt det. Man får en forståelse for sig selv, og når man har lært noget om sig selv, så kan man lige pludselig gøre noget ved det. Øvrigt 11

Som ringe i vandet. En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning

Som ringe i vandet. En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning Som ringe i vandet En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning Tine Curtis og Andreas Lindemann, november 2011 Indhold Forord... 3 Resumé... 4 Kapitel 1 Introduktion...

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

MERE END BARE ET FRITIDSJOB

MERE END BARE ET FRITIDSJOB MERE END BARE ET FRITIDSJOB Evaluering af Projekt Fritidsjob i Viby Syd 1 Det Boligsociale Fællessekretariat 2 Det Boligsociale Fællessekretariat blev etableret af de aarhusianske bolig organisationer

Læs mere

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG Læring fra udviklingsprojekter om BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Design og layout: Wanek & Myrner December

Læs mere

Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Mette Pless og Noemi Katznelson

Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Mette Pless og Noemi Katznelson Mette Pless og Noemi Katznelson Unges veje mod ungdomsuddannelserne Tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2007

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom Indhold 1 INTRODUKTION... 2 2 MATERIALE OG METODER... 4 2.1 SPØRGESKEMABESVARELSER... 5 2.2 INTERVIEWS MED INSTRUKTØRER... 6 3 UNDERSØGELSENS RESULTATER...

Læs mere

Selv- og medbestemmelse

Selv- og medbestemmelse Et udviklingsprojekt i SpecialUndervisningsNetværket 2013 Afsluttende rapport 1 1. Resumé Medborgerskab og selv- og medbestemmelse handler om at være en del af samfundet. For at kunne udøve medborgerskab

Læs mere

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning Identifikation af unge med særlige behov for vejledning Indledning Nærværende mappe rummer en rapport. Den er et resultat af et projektarbejde om Identifikation af unge med særlige behov for vejledning.

Læs mere

Hvem er de unge ledige?

Hvem er de unge ledige? Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Pia Olsen Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Hvem

Læs mere

BEDRE KVALITET I ARBEJDET MED HJEMLØSE

BEDRE KVALITET I ARBEJDET MED HJEMLØSE EVALUERINGSRAPPORT Jeg Jeg er kommet rigtig langt. Jeg havde ingenting for et år siden (deltager) Vi lærer at håndtere denne gruppe borgere på en helt anden måde (sagsbehandler) Jeg ser virkelig en lettelse

Læs mere

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING GØR EN GØR FORSKEL EN FORSKEL MED DIT MED PROJEKT DIT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD PROJEKT STYRING 3 FORORD 4 INDLEDNING 6 DEL 1: KØBENHAVN KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK 8 DEL 2: FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN

Læs mere

Mere end en stofmisbruger

Mere end en stofmisbruger Mere end en stofmisbruger - ekstern evaluering af et tilbud til stofbrugere med børn udarbejdet af Kathrine Louise Bro Ludvigsen Behandlingscenter for Stofbrugere Københavns Amt 2003 FORORD Dette forord

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

(0) Udret mere bliv ikke kun flere. Header. Sideheader. En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv. Header. Rubrik. Rubrik.

(0) Udret mere bliv ikke kun flere. Header. Sideheader. En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv. Header. Rubrik. Rubrik. Header Udret mere bliv ikke kun flere En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv Rubrik Header (0) Rubrik Citat Reference Sideheader Udret mere - bliv ikke kun flere En guide til et styrket

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER

HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER FORORD Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce og Danmarks Radio ønsker med kampagnen To sprog én udfordring at sætte fokus på undervisningen

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Ungdom på erhvervsuddannelserne Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Rikke Brown Arnt Louw Vestergaard Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Erhvervsskolernes

Læs mere

Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse FoU projekt nr. 129940 Afsluttende rapport Susanne Kaatmann, UCL og Marianne Søgaard Sørensen,

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere