Lis Horstmann Nøddeskou

Transkript

1 Masterprojekt Traditionelt versus engangssengebad - et klinisk kontrolleret studie. af Lis Horstmann Nøddeskou Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet nr. 44/2010

2 MASTERUDDANNELSEN I KLINISK SYGEPLEJE Navn: Lis Horstmann Nøddeskou Modul nr.: Masterprojekt Måned og år: Maj 2010 Vejleder: Britta Hørdam Anslag Traditionelt versus engangssengebad - et klinisk kontrolleret studie. af Lis Horstmann Nøddeskou Afdeling for Sygeplejevidenskab Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Høegh-Guldbergs Gade 6A Bygning Århus C Copyright Lis Horstmann Nøddeskou og Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Elektronisk udgivelse på ISSN ISBN Dette masterprojekt har i 2010 udgjort grundlaget for tildeling af mastergraden i klinisk sygepleje (MKS) ved Aarhus Universitet

3 Indholdsfortegnelse. 1. Dansk resumé Résumé in English Indledning Begrundelse for valg af emne Litteratursøgning Figur 1 Søgehieraki Tabel 1 Søgestrategi Resultater af søgningen Tabel 2. Cinahl Tabel 3. PubMed Figur 2. Skematisk søgningsoversigt Litteraturfund Tabel 3. Litteratur - alfabetisk efter første forfatter Evidensvurdering af den fremsøgte litteratur Analyse af litteraturfund i årstalskronologisk orden Skewes, Susan Carruth, A Sheppard, CM Collins, F Larson, E Johnson, D Analyse og konklusion af litteratursøgning Formål og afgrænsning Teoriramme Evidensbaseret sygepleje Baggrund Indledning Modellen Figur 3. Model for sygeplejefaglig evidens Forskningsevidens Figur 4. Forskellen mellem evidensbaseret og forskningsbaseret sygepleje Patientens præferencer

4 Ressourcer Forholdene omkring patienten Sygeplejerskens kliniske erfaring Processen Figur 5. Eksempel på kombination af model og proces Overvejelser om kvantitativ forskning Generelle forhold Crossover design Bias Confoundere Replikationsstudier Nulhypotese Metodeovervejelser og materiale Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Randomisering og grunddata for patientpopulationen Etiske overvejelser Beskrivelse af interventionen Observatørernes uddannelse Sygeplejerskernes vurdering Patientens vurdering Økonomiberegninger Resultater og analyse heraf Tabel 6. Basisoplysninger for inkluderede patienter Figur 6. Aldersfordeling kvinder Figur 7. Aldersfordeling mænd Tabel 7. Fordelinger af typer bad på de 6 interventionssygeplejersker Tabel 8. Resultater af økonomien til remedier Tabel 9. Tidsforbruget til de to typer bad Tabel 10. Sygeplejerskernes vurdering i den konkrete badesituation Tabel 11. Samlet sygeplejerskevurdering af de to typer bad Figur 8. Sygeplejerskernes vurdering af vaskefad versus engangsbad Tabel 12. Sygeplejerskers præference efter begge sengebad er udført Tabel 13. Svar på spørgeskema til plejepersonale ultimo november

5 Tabel 14. Patienternes mening om de to typer bad. Opgjort efter hvert bad Tabel 15. Patienternes sammenfattende præferencer Tabel 16. Præferencer efter begge bad var udført Analyse af litteratursøgning sammenholdt med studiets resultater Sygeplejefaglig evidens - modellens elementer Forholdene omkring patienten Patienterne præferencer Ressourcer Sygeplejerskernes kliniske erfaring Forskningsresultater om sengebad Processen Diskussion Metodekritik Konklusion Perspektivering Anvendte internetsider Litteraturliste Bilagsfortegnelse

6 1. Dansk resumé Baggrund. I Center for Kliniske Retningslinjer i Danmark findes endnu ingen klinisk retningslinje om sengebad. Der findes to typer sengebad, traditionelt med vandfade, vand, sæbe, vaskeklude og håndklæde eller et fabrikeret produkt med engangsvaskeklude, der opvarmes i mikrobølgeovn. Formål. At gennemføre et randomiseret kontrolleret crossover designet forsøg, som kan styrke dokumentationen for en evidensbaseret retningslinje for sengebad. Retningslinjen skal efterfølgende kunne godkendes via AGREE instrumentet. Metode. 58 medicinske patienter blev sengebadet på to de forskellige metoder i to på hinanden følgende dage. Der blev foretaget observation af tid, forbrug og kvalitet. Interview af sygeplejersker og patienter om deres præference i forhold til valg af sengebadstype. Resultater. Der var en ligelig fordeling af mænd og kvinder i undersøgelsen. Gennemsnitsalderen var 72 år for mænd og 74 år for kvinder. Patienterne blev vasket af den samme sygeplejerske til de to sengebade. Der fandtes ingen forskel i udgifterne til forbrug af utensilier ved de to typer sengebad. Der blev brugt signifikant mindre tid til engangssengebadet (7 min). Den samlede udgift var 20 % lavere ved brug af engangssengebadet, signifikant. Kvaliteten af sengebadene var helt i top, scoren var 8 ud af 8 i 98 % af alle udførte sengebad. Sygeplejerskerne vurderer engangssengebadet bedre end brug af vaskefade i de konkrete patientsituationer. Ved 87 % af sengebadene foretrækker sygeplejerskerne engangssengebadet i den sammenlignende måling af de to badformer. De fleste patienter foretrækker engangssengebad, men resultatet er ikke signifikant. Der er dog 70 % overensstemmelse mellem patienternes og sygeplejerskernes valg af sengebadstype. Konklusion. Engangssengebadet bør anvendes til sengeliggende patienter. 5

7 2. Résumé in English. Traditional versus Disposable Bed Baths - A Randomized Controlled Trial Study. Background. Appraised guidelines for bed baths does not yet exist in the Danish Clearing House. There are two types of bed baths, the traditional basin used with water, soap and washcloths or disposable baths which are prepackaged single-use units to heat in microwave oven. Objective. To perform a Randomized Controlled Trial Study, that can strengthen the documentation of an evidence-based guideline for bed baths. The guideline should later be appraised through the AGREE instrument. Methods. Fifty-eight patients from medical units received two types of bed baths on two consecutive days. Baths were observed with regard to time, use of supplies and quality. Nurses and patients were in a questionnaire interviewed about their preferences. Results. There was an equal distribution of men and women in the study. Average age was 72 years for men and 74 years for women. The patients were washed by the same nurse both days. There was no difference in cost for supplies for the two types of bath. Significantly less time (7 min.) was used with the disposable baths, and because of the nurses salaries it was 20 % cheaper than the traditional bath. Quality score of the baths were very high, 8 out of 8 in 98 % of the baths. The nurses appraised the disposable bath higher in clinical settings. In 87 % of the baths disposable are preferred. Most of the patients prefer the disposable baths, but it is not significant. In 70 % of the baths patients and nurses agree on type of bath. Conclusion. Disposable baths are preferable for bedridden patients. 6

8 3. Indledning. Every time you make a clinical decision or undertake a procedure, your action is based on something- perhaps what you learned in school, what you read in a book or journal, what you were told to do by a supervisor, or what your intuition tells you is appropriate. It is a professional responsibility to ask: How do I know this is really the most effective decision or action? Some practices that are based on tradition rather than on research are simply not the best way to do things (Polit, Beck 2006) Den grundlæggende sygepleje ydes oftest til den mest syge patient 1, der har problemer med selv at udføre basale funktioner. Det kan ikke overlades til tilfældighederne og den enkeltes forgodtbefindende, hvilken sygepleje denne patient tilbydes (Hørdam, Pedersen & Overgaard 2008). Behovet for og ønsket om et godt videnskabeligt fundament i den grundlæggende sygepleje har mange belæg. Forskning i grundlæggende sygepleje bør styrkes, fordi der er for få undersøgelser, der underbygger de sygeplejeprocedurer, der dagligt udføres på hospitaler og i hjemmeplejen(willman, Stoltz & Spliid Ludvigsen 2004). Der udføres tusindvis af handlinger i fht. de grundlæggende sygeplejeopgaver uden egentlig evidens. På mange danske hospitaler er der udarbejdet kliniske retningslinjer, men de er endnu ikke validerede efter en gældende standard. I Danmark er der etableret Center for Kliniske Retningslinjer, der validerer indsendte kliniske retningslinjer ved hjælp af AGREE instrumentet 2 ((Overgaard 2009). Kravet om evidens i sygepleje er generelt gældende i hele den vestlige verden. Det hænger sammen med ønsket om større patientsikkerhed og større ensretning af sygeplejehandlinger. I Den Danske Kvalitetsmodel, der indføres i årene , er der flere standarder, som bygges på evidens i behandlinger og observationer, fx ernæringsstandarden ( ). Der er forskere, som har analyseret, vurderet og fundet at evidensbaserede handlinger opfylder kravene fra patienter, ledere og politikere i sundhedsvæsenet(bahtsevani 2008). Oprindeligt startede kravet om evidens i den lægevidenskabelige verden, men gennem de sidste ti år er der også i sygeplejen krav om evidens(willman, Stoltz & Spliid Ludvigsen 2004, Sackett 2000). I 2005 udkommer bogen Evidence-Based Nursing af professor i 1 Fx den alvorligt syge cancerpatient, KOL patienten, den svært handicappede eller den døende. 2 Ramme for bedømmelse af kvaliteten af kliniske retningslinjer i praksis. 7

9 sygeplejevidenskab Alba DiCenso. Det inspirerer andre forfattere og der udgives derefter en del litteratur om evidensbaseret sygepleje(dicenso, Guyatt & Ciliska 2005). I Danmark udføres mange sengebade hver dag. Det er dog ikke officielt opgjort antalsmæssigt. Sengebadene udføres i hjemmeplejen, på handicapinstitutioner og på hospitaler. På Køge sygehus er der i 2008 udført en stikprøve over 5 dage. Sygehuset har 106 medicinske senge, som i optællingsperioden havde 549 sengedage, heraf blev 83 patienter sengebadet svarende til 15 %. Dvs. at der på en stor medicinsk afdeling sengebades ca. 16 patienter dagligt. Hvis det ganges op med alle landets hospitaler inkl. alle specialer, bliver det tal minimum 1000 sengebade om dagen og altså sengebade om året, alene på hospitalerne. I alt personer var i 2007 indlagt en eller flere gange på et sygehus. Det svarer til 11,4 pct. af befolkningen. Der var i alt indlæggelser på sygehusene i 2007 og det samlede antal sengedage var på ( Mange af disse patienter er alvorligt syge, og en del (måske op mod 15 %) vil have behov for hjælp til udførelse af personlig hygiejne, hvilket godtgør at emnet må have interesse for mange patienter og de sygeplejersker, der er ansvarlig for deres pleje. Endnu findes kun 4 godkendte retningslinjer i den danske database, der er vurderet ved hjælp af AGREE instrumentet. Flere er undervejs, men der findes ikke én, hverken nationalt eller internationalt, om hvordan sygeplejen skal forholde sig til patienternes personlige hygiejne( I dag findes der to typer sengebad, den traditionelle metode med vandfade, vand og sæbe og den nyere med 8 engangsrenseservietter pakket til opvarmning i mikrobølgeovn. Et amerikansk studie har i en sammenlignende undersøgelse fundet evidens for, at engangssengebad skal foretrækkes frem for traditionelt sengebad til intensive patienter (Larson et al. 2004). Vurderingen byggede på tid, kvalitet, mikrobiologi og økonomi. Det har givet anledning til følgende overvejelser: Gælder det også for den mindre intensive patient? Hvad synes patienterne om de to forskellige typer sengebad? Gælder de samme forhold i Danmark som i USA hvad angår ressourceforbrug og holdning? 8

10 Det findes interessant og nødvendigt at udføre en dansk undersøgelse, der kan give svar på disse spørgsmål og samtidig være med til at afklare de manglende videnskabelige aspekter, som kræves for at kunne udarbejde en klinisk retningslinje for sengebad, der kan godkendes via AGREE instrumentet. Et replikationsstudie kan medvirke til højere evidens for anbefalingerne til sengebad (Polit, Beck 2006). 4. Begrundelse for valg af emne. Siden 1994, hvor det første engangsprodukt for sengebad kom frem, har det været interessant at følge den udvikling, der er sket på mange af landets sengeafdelinger i forhold til brug af dette nye produkt (Skewes 1994). Der har været en vis dårlig samvittighed over at bruge produktet, og det er blevet kaldt hurtigvask, citronklude, 2. rangs vask og weekendvask, men trods dette og trods den dyre pris ca. 30 kr. pr pakke har det været anvendt på de fleste sengeafdelinger i Danmark. Det er blevet indført lige så stille uden store implementeringsprojekter eller -planer og uden spørgsmål om, hvorvidt det var godt nok, bedre eller dårligere end vandfade, vand og sæbe. Larsons undersøgelse fra 2004 viste, at der var evidens for at bruge engangsproduktet til intensive patienter. Enkelte andre artikler har påpeget nedsættelse af smitterisiko ved engangsproduktet frem for brug af vandfade (Larson et al. 2004, Skewes 1994, Johnson, Lineweaver & Maze 2009). Disse undersøgelser er ikke oversat til dansk, og det er ikke indtrykket at mange er bekendte med dem. Ud over dette findes der kun lærebogslitteratur om emnet. Derfor findes det interessant med denne Masterafhandling at bygge et begyndende fundament for anbefalingerne til en kommende klinisk retningslinje. Der er i foråret 2009 udarbejdet en forskningsprotokol til undersøgelse af, hvorvidt sengebad med engangsproduktet er bedre end den traditionelle metode med vand, vandfade og sæbe. Protokollen blev brugt i ansøgninger af penge til udførelse af studiet, og Trygfonden har støttet studiet med kr. Selve studiet beskrives nærmere under metode og materialeafsnittet. Denne Masterafhandling vil derfor søge at give svar på følgende spørgsmål: Kan der ved hjælp af et replikationsstudie i et setup af randomiseret kontrolleret crossover design skaffes yderligere afklaring af hvilken type sengebad, der skal foretrækkes, således at klinisk retningslinje kan udarbejdes? 9

11 5. Litteratursøgning. Formålet med litteratursøgning er at belyse problemstillingen evidensbaseret. Litteratursøgningen skal sikre, at forskningsprojektet bygger på et solidt fagligt og velundersøgt grundlag, så projektet giver mening og ikke allerede er udført andre steder. Derfor søges præcist efter litteratur der kan belyse traditionelt sengebad versus engangssengebad. Den sproglige begrænsning er engelsk og de nordiske sprog. Litteraturen vil blive evidensvurderet med ønsket om bevidst at vurdere på hvilket niveau, litteraturen befinder sig og derved validere artiklerne med henblik på anvendelse til en klinisk retningslinje. Fokuseret søgespørgsmål: Hvilken viden findes der om traditionelt sengebad versus engangssengebad. Figur 1 Søgehieraki. Der søges efter hierarkisk metode anbefalet i teorien om evidensbaseret sygepleje, fig 1(DiCenso, Guyatt & Ciliska 2005). DiCenso anbefaler hierarkiet for at sikre bedste evidens (og spare tid), da single artikler bliver opfanget i guidelines, review osv. Denne hierarkiske metode stemmer godt overens med den typologi, der bruges, når artikler skal evidensvurderes. 10

12 Beskrivelse af evidensniveauer tabel 5. I den hierarkiske metode søges først efter guidelines, derefter større synteser om emner i evidensbaserede tidsskrifter fx Journal of Evidence Based Nursing. Så søges efter synteser i reviews, derefter synopser, der omhandler flere enkeltstudier og endelig søgning efter enkelt studier. Dvs. hvis der findes opdaterede guidelines kan disse omfatte alt nedenunder. Men hvis der ikke findes guidelines må man gå videre ned i søgehierakiet. Tabel 1 Søgestrategi Søgeord / MESH termer Søgesteder Afgrænsninger Bath Bed bath, Bagbath, Evidence based nursing, Disposable, Guidelines Cinahl PubMed SveMed+ Sygeplejersken Voksne patienter Engelsk og nordiske sprog År Resultater af søgningen. Der var ingen relevante hits på de tre hjemmesider for kliniske retningslinjer og SveMed+. Resultaterne fra Sygeplejersken var hverken forsknings- eller evidensbaserede og fandtes ikke anvendelige. Derfor fremstilles kun resultaterne fra Cinahl og PubMed. Tabel 2. Cinahl. Søgeord og kombination Cinahl. Resultat Evidensstyrke Bed bath AND nursing 33 hits 5 (6 )anvendt Nøddeskou, 2009 Larsson, 2004 Collins- product focus, 2003 Collins- cost-effectiveness, 2003 Carruth, 1995 Skewes, 1994 egen artikel, medtages ikke. II III.3 III.3 IV IV 11

13 Bag bath AND nursing Bath AND guidelines 6 hits 2 anvendt Carruth Skewes, hits 0 anvendt IV IV Ingen omhandlende sengebad eller andre badformer Bed bath AND guidelines 0 5hits 3 Bath AND disposable Larsson, 2004 Johnson, 2004 Sheppard, 2000 II III.1 III.1 søgning udført 1. april 2010 Tabel 3. PubMed. Søgeord og kombination Pub Med Bed bath AND nursing Resultat 20 hits 1 Larsson, 2004 Evidensstyrke/ kasseret pga emnet II Bag bath AND nursing 2 0 Artikel brusebad. Artikel om hudproblemer Hudproblemer Bath AND guidelines 3 reviews 0 Drikkevand Hjertesygdom Bed bath AND guidelines 0 6hits 2 Bath AND disposable Larsson, 2004 Brown, 2004 II Medtages ikke, da artiklen handler om engangskludenes bortskaffelse. søgning udført 1. april

14 Resultaterne af søgningerne vises i oversigt i figur 2, hvorefter de syv artikler først gennemgås skematisk, derefter analytisk. Figur 2. Skematisk søgningsoversigt. Søgeord: Bath, bed bath, Bag bath, disposable, nursing, guidelines Limits: Engelsk, nordiske sprog, voksne, Cinahl 61 hits PubMed 70 hits Kasseret 50 Resultat: 11 fra Cinahl og 2 fra PubMed søgning, men heraf 4 sammenfald af Larssons og 2 af Carruth og Skewes artikler., 1 kasseres. Dvs. 7 artikler evidensvurderes Kasseret 68 13

15 6. Litteraturfund. Tabel 3. Litteratur - alfabetisk efter første forfatter. Forfatter/ titel /år /land/ Publiceret Design Instruments Data-mængde Sygepleje-interventioner Resultat konklusion Evidensvurdering Carruth, A /RN,assistant professor/bag Baths. An alternative to the Bed Bath/1995/USA/ J. Nursing Management Pilotprojekt Ikke randomiseret. Første generation af engangssengebad, hvor personalet selv forbereder kludene. Særligt fokus på udgifterne til bad. Ikke angivet Tidsmåling af sengebadene. Opgørelser af omkostningerne. Patienter spørges om de kan lide engangs-sengebad. Fordele ved engangssengebad: 10 min hurtigere Ca. ½ pris. Observeret færre hudproblemer Nemt at implementere. Patienterne er lige glade for begge typer bad. Engangsproduktet bør implementeres. IV Collins, F & Litteraturstudie 31 referencer er Det angives, at det er på tide at ændre Såvel i hjemmeplejen III.3 Hampton/RN, systematisk proceduren omkring sengebad. som på hospitaler bør sårspecialister/ gennemlæst og Engangssengebad er kosteffektivt, skåner sengebad udføres med BagBath; the value of highlights patienternes hud og afbryder smitteveje for engangsprodukter. simplistic care in the trukket ud. mikroorganismer. community/ 2003/ England/Br. J Community Nursing 14

16 Collins, F & Litteraturstudie Store dele er 25 referencer For engangssengebad gælder det: Engangssengebad III.3 Hampton/RN, sårspecialister/ The identiske med den anden artikel af Rensevæsken er fri for sæbe. opfylder alle sengebadets krav om cost-effective use of samme forfattere De bløde klude reducerer hudlæsioner. rensning af huden, BagBath: a new concept in patient Tørrer af sig selv. fjerner sved, bakterier og døde hudceller, hygiene/ 2003/ England/Br. J Nursing Forebygger krydsinfektioner ved at være engangsmateriale. minimerer irritation af huden. Sænker omkostningerne til bad Er nemt at anvende, Mindsker tiden, spl bruger på sengebad. kost-effektivt og tidsbesparende. Johnson, D/ RN, BSN, Multicenter I et prospektivt 92 vandfade Prøverne fra fadene blev taget Dyrkninger fra vandfade viste, at der var Vandfade er en III.1 OCN, CIC/Patients undersøgelse. studie på 3 akut blev undersøgt. med sterile podepinde, som blev bakterier i 98 % af dem. Bakterierne fordelte risikofaktor i Bath Basins as hospitaler sendt til uvildige laboratorier for sig med 54 % enterokokker, 32 % gram forbindelse med Potential Sources of mikrobiologiske tests. negative organismer, 23 % staf. aureus, 13 % smittespredning på Infection/2009/A. J vancomycin resistente enterokokker og 8 % hospitaler. Øget Crit. Care/ methicillin resistente Staf. aureus. opmærksomhed på USA ændrede arbejdsgange anbefales, specielt for højrisiko-patienter. 15

17 Larson, E/ RN,PhD/ Randomiseret Badene var 47 patienter Mikrobiologiske test før og efter Hverken kvaltitetsscore eller de Engangsproduktet bør II Comparison of traditional and disposable bed baths in critically ill patients/ 2004/ USA. /J. Critical care Kontrolleret Intervention. 40 patienter på kirurgisk, medicinsk og hjertelungekirur giske intensive afdelinger modtog begge typer bad på to observeret for tid, og scoret for kvalitet. 7 frafald pga. udskrivning eller død. hvert bad i navlen og ingven. Efter sengebadene blev sygeplejerskerne interviewet om deres foretrukne valg. mikrobiologiske tællinger viste forskel mellem de to typer bad. Der var signifikant forskel på brug af utensilier (P<.001), der blev brugt mindre tid og omkostningerne var mindre ved engangssengebad. Sygeplejerskernes udsagn var signifikant til engangssengebadets fordel være det foretrukne valg til intensive og geriatriske patienter, der ikke selv er i stand til at varetage den personlige hygiejne. Det samme gør sig sandsynligvis gældende for andre indlagte patienter. forskellige dage. Sheppard, CM & En interven- Observation af 30 voksne med Interventionsgruppen blev vasket Der var ingen signifikant forskel mellem Engangssengebad har III.1 Brenner, PS/ begge: tionsundersø- hudens tørhed og kronisk sygdom med engangssengebad i 6 uger. interventions og kontrolgruppen mht. alder, en dramatisk RN, MSN, Professors/ gelse med sygeplejerske og eller handicap Der blev foretaget vurdering med race, hudproblemer, badevaner og diagnoser evidensbaseret positiv The effect of Bathing kontrolgruppe. patient- over 65 år fire definerede karakteristika: ved undersøgelsens start. effekt på ældre and Skin Care Practices/2000/USA/J. Gerontological Nursing Randomiseringe n til forsøget blev afgjort af patientens stuenr. tilfredshed. indlagt på langtidsmedicinsk afdeling. Gruppen blev delt i en intervensionsgruppe, n= 16 og en kontrolgruppe, rødme, hudens tykkelse, skæl og revner før interventionen, og efter 2, 4 og 6 ugers brug. I interventionsgruppen var der gennem samtlige 6 uger signifikant forbedring af hudens tilstand på alle parametre. Af de 7 patienter der kunne svare syntes 100% at engangsbad var nemt at bruge, 86% følte sig rene og havde blødere hud og 71 % synes det var et værdifuldt alternativ til andre former for bad. patienter mht. at forebygge og behandle tør hud og har særdeles positiv effekt på rødme i genitalområdet. Engangssengebad er nemt at anvende for såvel sygeplejerske Fortsættes næste side 16

18 n =14 11 ud af 14 ansatte svarede, både ssa er og som patient. sygeplejersker. 91 % syntes det var nemt at arbejde med., 73 % at patienterne var meget rene og 73 % at engangssengebad var bedre for patienternes hud. 73 % syntes det var et værdigt alternativ. Skewes, S /RN/No Observations- Fokus på 4 30 patienter og Sygeplejerskerne målte selv tiden 81 % af sygeplejerskerne mente at Engangsproduktet er IV more bed baths! Bag studie. områder: 21 sygeplejer- for sengebadet. engangsproduktet sparede tid Alle mente det mere skånsomt mod bath a technique that lessens the risk of skin impairment/ 1994/USA/ j RN tidtagning på sengebad. Patient og sygeplejersketilfredshed og patientens hudtilstand. sker deltog Patienter og sygeplejersker blev spurgt om deres mening ud fra Likert skala. Huden blev vurderet efter en hud tilstands data formular var nemt at anvende. 90 % mente at patienterne var rene efter badet og samme 90 % mente at patienterne var tilfredse. 80 % af patienterne var meget tilfredse med produktet og17 ud af 18 patienter med hudproblemer havde oplevet en forbedring. patienternes hud end traditionelt sengebad. Engangsproduktet er nemt at anvende og sparer tid. Patienterne er tilfredse med vaskemetoden. 17

19 6.1 Evidensvurdering af den fremsøgte litteratur. Evidensvurderingen er foretaget ud fra beskrivelsen af evidensniveauer fra Joanne Briggs Instituttet i Australien - egen oversættelse( Tabel 5. Niveauer af evidensbaseret sygeplejevidenskab. Trin I II Beskrivelse Evidens indsamlet fra et systematisk review af alle relevante randomiserede kontrollerede forsøg. Evidens indsamlet fra mindst et vel randomiseret kontrolleret forsøg. 1 Evidens indsamlet fra vel designet kontrollerede forsøg, men uden randomisering. III 2 Evidens indsamlet fra vel designede kohorte studier eller case-kontrol studier, det foretrækkes at data kommer fra mere end et center eller en undersøgelsesgruppe. 3 Evidens indsamlet fra adskillige tidsserier med eller uden intervention. Fund af dramatiske resultater i ukontrollerede eksperimenter. IV Udsagn fra respekterede eksperter, baseret på klinisk ekspertise, deskriptive studier eller rapporter fra ekspertkomiteer. Evidensvurderingen er specifikt beskrevet for evidensbaserede sygeplejestudier og findes dækkende for litteraturen her. Tabellen stemmer i hovedtræk overens med den evidenstabel Center for Kliniske Retningslinjer anbefaler. 7. Analyse af litteraturfund i årstalskronologisk orden. Søgningen gav ingen resultater i hierarkiets øverste niveauer. Det var ikke muligt at finde retningslinjer, reviews eller synopser, kun enkelt artikler blev fundet. De vil i de næste afsnit blive analyseret. Dette vil give et billede af forudsætningerne for denne danske undersøgelse, og dermed vise styrker og svagheder i den allerede eksisterende viden på området. 7.1 Skewes, Susan Den første artikel, der er skrevet om engangssengebad (af opfinderen). I artiklen beskrives et observationsstudie, hvori 30 patienter og 21 sygeplejersker indgår. Fokus var parametrene tid, hudobservationer og sygeplejerske- og patienttilfredshed. Der var ingen randomisering og den korte artikel bærer præg af et ønske om at promovere den nye idé. Studiet kan ikke kaldes veldesignet, men var primært en 1. generations måling på et nyt produkt. Der er ingen detaljerede statistiske test beskrevet, men det angives, at 81 % af sygeplejerskerne mente, at 18

20 engangssengebadet var tidsbesparende og 90 % mente, at patienterne var tilfredse og rene. 80 % af patienterne var rent faktisk tilfredse og af de 18, der havde hudproblemer fik 17 det bedre. Det angives ikke, hvor lang tid de har været vasket med engangsproduktet.(skewes 1994) Evidensniveau IV. 7.2 Carruth, A I denne artikel er engangssengebadene stadig ikke fabriksfremstillet, men fremstilles lokalt i plastikposer med 10 vaskeklude, der præpareres med rensecreme og varmes i mikrobølgeovn inden brug. Der er særligt fokus på udgifterne og artiklen har flere skemaer, hvor traditionelt og engangssengebad stilles op overfor hinanden økonomisk. Data er ikke angivet, men der er taget tid på sengebadene og det angives at engangssengebad er 10 min hurtigere end traditionelt sengebad. Der er observeret færre hudproblemer, men ikke noget om hvor mange eller på hvilke parametre. Det angives at patienterne er glade for det nye produkt( Carruth, Ricks & Pullen 1995). Evidensniveau IV. 7.3 Sheppard, CM Har udført en undersøgelse i et qvasi-eksperimentelt design, hvilket betyder, at data er indsamlet over en periode. Dataindsamlingen i denne undersøgelse er udført før interventionens start, samt 2, 4 og 6 uger efter. Patienterne er randomiseret til intervention(engangssengebad) ( n=16) og kontrol(traditionel vask) (n=14). Der var overensstemmelse mht. demografiske forhold for de to grupper. Undersøgelsesparameteren var patienternes hudtilstand. Denne vurderedes på 4 forhold: rødme, tykkelse, skæl og revner. Resultatet viste, at patienternes hud forbedres signifikant uge for uge i undersøgelsesperioden. I undersøgelsen blev patienter og plejepersonale spurgt om, hvad de syntes om engangsproduktet. Af de 16 patienter, der deltog i interventionsgruppen, var kun 7 i stand til at svare relevant på spørgsmål, dvs. 44 %. 100 % af disse 7 fandt at engangsbadet var nemt at anvende, 86 % følte sig rene og havde blødere hud. Svarprocenten var lille og man kan være i tvivl om, hvorvidt svarene er repræsentative. Forfatterne forholder sig ikke til dette.11 ud af 14 mulige fra plejegruppen svarede på spørgsmålene, dvs.79 %. Her svarede 91 % at engangsproduktet var nemt at arbejde med og 73% fandt at patienterne var rene og huden havde gavn af produktet(sheppard, Brenner 2000). Evidensniveau III.1. 19

21 7.4 Collins, F Deres to artikler vil blive behandlet under et, da de på mange felter er identiske. De har dog forskellige titler og er publiceret i to forskellige tidsskrifter. Artiklerne bygger på litteraturstudier, der er refereret til hhv. 31 og 25 kilder. Det kan dog ikke rubriceres som review, da der mangler systematik og kritisk vurdering. Konklusionerne er, at engangssengebadet opfylder de krav, man kan stille til et sengebad, det vil sige renser huden for sved, snavs, døde, afstødte hudceller og minimere irritation af huden. Samtidigt viser kosteffektivitetsanalyser, at produktet er billigere end traditionelt sengebad. De andre fordele, der fremhæves, er afbrydelse af smitteveje specielt fra vandfadene, der aldrig er helt rene, trods vask. Endelig tidsfaktoren, tiden til udførelse af engangssengebad findes kortere og dermed billigere(collins, Hampton 2003a, Collins, Hampton 2003b). Artiklerne er svære at evidensvurdere, pga. de manglende statistiske analyser, og vurderes derfor til III Larson, E Dette studie er systematisk og kontrolleret. Designet er crossover, hvilket vil sige at patienterne er udsat for først én og så en anden behandling. Behandlingen er to typer sengebad. 47 patienter blev inkluderet i studiet. Der var et frafald på 7 pga. udskrivning eller død. Patienterne var indlagt på 3 forskellige intensive afdelinger. Der var fokus på variablerne mikrobiologi, tid, kvalitet og sygeplejersketilfredshed med engangsproduktet. Studiet var velplanlagt, og der er grundige statistiske tests for de enkelte parametre. De mikrobiologiske analyser viste ingen signifikant forskel på de to typer bad. Der var ved begge badtyper højere bakterie- og kimtal efter badet end inden, hvilket forklares med, at der pga. friktion med vaskekludene frigøres partikler fra huden. Der var signifikant mindre forbrug af utensilier til engangssengebadet og tiden var også kortere. Der var signifikant udsving til engangssengebadets fordel, hvad angår sygeplejerskernes vurdering af de to typer bad. En svaghed, der kunne give anledning til confounding var, at badene blev udført af det personale, der nu var til stede og ikke af den samme person begge dage. Konklusionen var at engangsproduktet bør anvendes til intensive patienter, der ikke selv kan klare den personlige hygiejne.(larson et al. 2004). Evidensniveauet II. 7.6 Johnson, D 2009 Dette studie koncentrerede sig om afbrydelse af smitteveje og var udført som et multicenter studie. 3 hospitaler deltog og fokus var mikrobiologi fra vandfade. 92 vandfade blev 20

22 analyseret i uvildige laboratorier. Resultaterne var tankevækkende, da der var bakterier i 98 % af vaskefadene. Der var flest med enterokokker 54 %, men de resistente stammer var også repræsenteret med 13% vancomycin resistente enterokokker og 8% MRSA. Disse fund har stor betydning for problemerne med resistente bakterier på verdensplan. Konklusionen på studiet var, at der var behov for skærpet opmærksomhed omkring smittespredning via vandfade. Især til patienter i høj risiko for infektioner anbefales engangssengebad.(johnson, Lineweaver & Maze 2009). Evidensniveauet III.1 8. Analyse og konklusion af litteratursøgning. Den systematiske litteratursøgning og analyse har været meget interessant. Der fandtes ikke noget sammenfattende om sengebad i denne søgning, men de enkeltstående artikler giver et godt indblik i problemstillingerne ved sengebad. Der findes således veldokumenteret viden om hudplejen, da 4 af undersøgelserne finder, at patienternes hud får en forbedret tilstand ved brug af engangssengebad. Der findes veldokumenteret viden om mikrobiologien, hvor 2 undersøgelser påviser, at afbrydelse af smitteveje er muligt med engangsproduktet, men ikke ved brug af vandfade, hvor 98 % af fadene er inficeret med bakterier. Endvidere vides det, at engangsproduktet efterlader patienterne lige så rene som ved traditionelt sengebad, om end begge løsner flere bakterier fra huden, så der efter badene kan dyrkes flere bakterier fra patienterne end før badene. Der findes viden om økonomien, idet de undersøgelser, der har kigget på de økonomiske faktorer finder, at engangssengebadene er billigst, både hvad angår brug af utensilier og brug af tid og dermed personaleressourcer. Disse undersøgelser er imidlertid amerikanske og engelske, og det vides ikke om de samme økonomiske forhold er gældende i Danmark. Der er god evidens for, at sygeplejerskerne foretrækker engangssengebadene. Der er kun ringe evidens for, hvad patienterne egentlig synes, da det kun har været få, der har kunnet svare. Svarene fra de deltagende patienter viste imidlertid tilfredshed med engangsproduktet. Sammenfattende kan det siges, at for at kunne udarbejde en klinisk retningslinje, der gælder for størsteparten af patienter, der har brug for sengebad, ville det være nødvendigt med endnu et studie, der sammenligner de to typer sengebad på en population, der kan svare for sig og hvor dansk økonomi og forhold indgår. Det er en styrke ved studier, hvis de samme resultater kan genfindes flere gange og i flere lande, og det kan være med til at hæve evidensstyrken fra trin II til trin I (Polit, Beck 2006). 21

23 9. Formål og afgrænsning. Formålet er at gennemføre et forskningsprojekt, som kan styrke dokumentationen for en evidensbaseret retningslinje for sengebad, som efterfølgende kan godkendes via AGREE instrumentet. Der vil således ikke blive set på andre former for hjælp til personlig hygiejne end den, hvor patienten er sengeliggende og ikke i stand til at varetage sit behov for renligholdelse. På baggrund af den viden, der allerede findes og som er fremstillet i afsnittene om litteratursøgning og analyse, altså den evidens vi har på nuværende tidspunkt, fører det frem til det projekt, der nu udføres i Danmark. I dette studie beskrives sygeplejerskers holdning til de to badeformer, for at få den fagprofessionelles vinkel på evidensbaseret sygepleje i forhold til sengebad. Sygeplejerskernes holdning bliver undersøgt fra to vinkler, et spørgeskema til alle ansatte i plejen på medicinske afdelinger, Køge sygehus, og spørgsmål til de sygeplejersker, der udfører de konkrete sengebade i studiet. Det ønskes at undersøge variablerne tid, økonomi og kvalitet af de to typer sengebad, for at få den ressourcemæssige vinkel yderligere belyst, og sidst men ikke mindst spørges patienterne om, hvad de synes om de to metoder, og hvad de vil foretrække i fremtiden. Efterfølgende kan det undersøges, om der er overensstemmelse mellem det sygeplejersken og det patienten mener om sengebadene. Der vil ikke blive set på andre badformer end sengebad, og det vil ikke blive drøftet, hvornår og om patienten skal motiveres til andre mere mobiliserende badtyper. Den mikrobiologiske vinkel er tydelig beskrevet i såvel Larssons som Johnsons arbejder, og efter konference med mikrobiologiske eksperter 3 findes det ikke interessant at undersøge dette yderligere, da patienterne ikke desinficeres men primært ved bad får fjernet synligt snavs, sved og efterfølgende forhåbentlig føler sig godt tilpas og rene(johnson, Lineweaver & Maze 2009). Denne undersøgelse lægger sig tæt op af Larssons studie, altså et replikationsstudie, men det forsøges at forbedre de områder, der var svage i den amerikanske undersøgelse, nemlig confounderen, der kunne opstå ved, at det var tilfældige sygeplejersker, der vaskede de to dage. Patienterne kunne derved være påvirket af, 3 Bl.a. overlæge Henrik Friis, Mikrobiologisk afdeling, Slagelse Sygehus 22

24 om de bedre kunne lide den ene sygeplejerske frem for den anden. Desuden vil patienterne blive randomiseret til enten engangssengebad eller traditionelt sengebad den første dag og omvendt den anden dag. Se den detaljerede beskrivelse afsnit 12, side 35 ff. 10. Teoriramme. Teoriafsnittet vil omhandle 2 hovedemner. Det findes det vigtigt at beskrive, hvad der forstås ved sygeplejeevidens, da begrebet bruges som ramme for studiet og de efterfølgende fortolkninger af resultaterne. Desuden vil overvejelser om kvantitativ forskning i relation til studiet vil blive beskrevet. Afhandlingen kommer derved til at bygge på to hovedteorier, `teori om evidensbaseret sygepleje og overvejelser om kvantitativ forskning Evidensbaseret sygepleje Baggrund. Som der blev skrevet i indledningen, står det ikke til den enkelte, at give sin egen version af sygeplejen alene. Der er i dag behov for at styrke sygeplejen i en mere stringent retning, specielt skal patienten være sikker på at modtage den bedste behandling og pleje og dermed ikke en pleje, der er uddateret eller bygget på sygeplejerskens forgodtbefindende eller afdelingens vi plejer. Patienten skal kunne regne med, at sygeplejersken er professionel og opdateret med den nyeste viden, så han får en pleje, der støtter helbredelsen og lindrer den eventuelle smerte. Sygeplejersken udøver omsorgen i den ramme, hvor hans ønsker medinddrages i den kliniske beslutning(hørdam, Pedersen & Overgaard 2008). Definition: Evidensbaseret 4 sygepleje er integration af bedste forskningsevidens, klinisk ekspertise og patientens værdier som grundlæggende for den kliniske beslutning. (DiCenso, Guyatt & Ciliska 2005). Forskere ved Malmø universitet har undersøgt 305 artikler for at få belæg for, at behandling og pleje altid skal baseres på evidens. Imidlertid var deres fund for heterogene til, at de turde påstå, at det var videnskabeligt velfunderet, hvorfor de foreslog yderligere forskning. I 4 Evidens betyder klarhed, tydelighed eller vished. 23

25 konklusionen anføres det, at antal undersøgte studier var for få, men at de alligevel tør påstå, at der er en tendens til at patienter, personale og organisation får udbytte af evidensbaseret praksis, specielt hvis man bruger evidens i kliniske retningslinjer (Bahtsevani, Khalaf & Willman 2005). Den systematiske oversigt indikerer evidensniveau I. Sygeplejerskers opmærksomhed på evidens er blevet undersøgt i Sverige. I artiklen 'Evaluating Psychiatric Nurses Awareness of Evidence-Based Nursing Publications' finder man, at der stadig er et stykke at gå i forhold til sygeplejerskers anvendelse af evidensbaseret viden (Bahtsevani 2008). Kohorteundersøgelsen indikerer evidensniveau III.2. En dansk tværsnitsundersøgelse af kardiologiske sygeplejerskers holdning til evidensbaseret praksis forefindes. Konklusionerne viser, at sygeplejerskerne er for mangelfuldt uddannede forskningsmæssigt, at de er for lidt trænede i litteratursøgning på engelsk, og at de er ansat i basisstillinger, hvilket gør det vanskeligt indføre evidensbaseret sygepleje (Egerod, Hansen 2005). På baggrund af foranstående findes der grund til at fortsætte arbejdet med at evidensbasere den danske sygepleje Indledning. Teorien om evidens i sygeplejen fokuserer på den enkelte klinikers problemstillinger og ikke så meget på generelle, sygdomsspecifikke forhold. Det er mere både en holdning og en proces til udøvelse af sygepleje(willman, Stoltz & Spliid Ludvigsen 2004). I denne afhandling beskrives og uddybes den fremstilling DiCenso har udarbejdet(dicenso, Guyatt & Ciliska 2005). De fleste andre sygeplejeevidensforfattere har taget udgangspunkt i DiCensos arbejde og bygget videre herpå. Derfor er det ønsket at gå til såvel primærkilden, samt de kilder, der yderligere kan belyse evidensbaseret sygepleje. Teorien kan beskrives i en model, der består af 5 store hovedområder og sammenfattes i den kliniske beslutning. Men samtidig er der også en proces, der kan beskrives i 5 trin. Der vil i de følgende afsnit blive redegjort for såvel model/ holdning som proces. 24

26 Modellen. Modellen vil først kort blive beskrevet, derefter grundigere belyst. Det samme gør sig gældende for processen. Dette hovedafsnit afsluttes med en konklusion på sammenhængen af sygeplejeevidens og afhandlingens spørgsmål. Figur 3. Model for sygeplejefaglig evidens. Figur 3 illustrerer modellen for den evidensbaserede kliniske beslutning, og viser derved de enkelte elementer og deres indbyrdes overlap. Figuren består af 5 hovedområder, der skal være belyst før den kliniske beslutning om sygeplejehandlingen kan tages. Man kan starte hvor som helst i modellen, fx kan patienten være den, der først rejser en problemstilling, eller sygeplejersken kan være stødt på et problem hos flere patienter, og er begyndt at undre sig, søger ny viden og så er processen i gang. De fem hovedelementer er: 1. Forskningsevidens indenfor sygepleje. Der bygges på tilgængelige studier, måske udmøntet i klinisk retningslinje eller viden fra selvstændige undersøgelser. 2. Patientens præferencer, patientens ønsker og forventninger, som inddrages, for at han oplever følelsen af sammenhæng og egenkontrol. 3. De tilgængelige ressourcer, som det er nødvendigt at tage hensyn til i forbindelse med valg af handling. Ressourcer vedrører både kompetencer og økonomi. 25

27 4. De fysiske forhold, der er omkring patienten, patientens kliniske tilstand og sundhedsmuligheder, omhandler en række forhold, som har betydning i forhold til hvilket behandlings- og plejeniveau, der kan og skal lægges. 5. Den kliniske erfaring sygeplejersken har, den inddrages og er med til at sikre den rigtige beslutning i netop denne situation. Samtidig bruges den kliniske erfaring i prioriteringen af de enkelte sygeplejehandlinger og evt. nødvendig prioritering af den samlede pleje i en afdeling. Disse 5 hovedelementer danner grundlag for den kliniske beslutning, og dermed den sygepleje, patienten modtager, og vil nu hver især blive beskrevet mere detaljer, før der ses på processen(dicenso, Guyatt & Ciliska 2005) Forskningsevidens. Forskningsresultater kan enten bruges meget stringent eller på en mere indirekte måde, således at de understøtter en sammenfattende opmærksomhed, forståelse og oplysning, altså en slags opfattelsesudvikling. Eksempel: En sygeplejerske har læst et forskningsstudie, der viser at mod hos patienter med helbredsproblemer giver bedre overlevelse og livsindhold. Sygeplejersken drøfter ikke mod direkte med patienten, men har det i baghovedet, som et opmærksomhedsfelt hun fremover medinddrager i sin sygepleje generelt. Denne forståelse refererer til situationer, hvor sygeplejersker er påvirket i deres tænkemåde om emnet, men ikke nødvendigvis anvender det specifikt dokumenteret. På engelsk kaldes dette knowledge creep, på dansk kunne det kaldes viden der kryber ind under huden uden man næsten bemærker det. (Polit, Beck 2006). Der findes 3 former for forskningsanvendelse hos sygeplejersker: Indirekte forskningsanvendelse, hvilket betyder, at der sker et skift i sygeplejerskens tænkemåde og derfor et skift i opfattelsen af situationen/ sygeplejen. 26

28 Direkte forskningsanvendelse, betyder direkte overførsel af forskningsfund til patientplejen. Overtalelsesbrug, sygeplejersken bruger forskningsresultatet til at overbevise andre i deres beslutningsprocesser om sygeplejen.(polit, Beck 2006). De tre former indikerer i hvilken sammenhæng og på hvilken måde sygeplejersken bruger den tilgængelige viden. I den forbindelse kan det være vigtigt at forstå forskellen på forskningsbaseret og evidensbaseret sygepleje, da begreberne nogle gange bliver betragtet som det samme. Der er vigtige forskelle, som vil hjælpe en til en større forståelse, hvis disse bliver klarlagt(polit, Beck 2006). Figur 4. Forskellen mellem evidensbaseret og forskningsbaseret sygepleje. De to tankerækker viser at spørgsmålet om sygeplejen starter to forskellige steder. I den forskningsbaserede starter det med et fund, som så integreres i praksis. I den evidensbaserede tankegang tages der udgangspunkt i et klinisk problem, som udforskes nærmere fx efter det søgehieraki, der er angivet i figur 1. 27

29 Disse former for forskningsanvendelse ses både i kvalitativ og kvantitativ forskning. Fund fra højt validerede forskningsprojekter er vurderet som den bedste kilde af information, men evidensbaseret sygepleje drager også andre kilder ind. Formålet er at finde de bedste forskningsfund og integrere det med klinisk ekspertise, patientens ønsker og de eksisterende ressourcer(polit, Beck 2006). I den evidensbaserede sygepleje er der ingen fast regel om, hvilken type forskning, der skal bygges på. Men man skal være opmærksom på den tidligere praksis, hvor der har været fokus på, at viden skulle komme fra randomiserede kontrollerede studier. Det gav en vis modstand i sygeplejekredse, da mange følte at deres kvalitative forskning og ikke randomiserede arbejder blev underkendt(polit, Beck 2006). Nu er holdningen og derved kravene til forskningsmetoder blødt op. Derfor ses alle forskningsmetoder nu repræsenteret ved vurdering af evidens. Evidenshierakiet bruges til vurdering af forskningsresultater for den evidensbaserede sygepleje (Fig.1). Holdningen er derfor, at evidensbaseret sygepleje finder evidensbaserede forskningsresultater, evaluere disse, integrerer dem med klinisk erfaring og praksis OG patientens præferencer, før de beslutter sig for den klinisk mest effektive løsning på sundhedsproblemet. Man skal være opmærksom på at den bedste evidens kan være med til at bekræfte, at den hidtidige praksis har været både klinisk- og udgiftseffektiv, og derfor ikke altid ændres pga. ny viden, men nu er bygget på et evidenbaseret grundlag og ikke vi plejer (Polit, Beck 2006) Patientens præferencer. Selvom sygeplejeevidens bygger på viden fra forskning, inddrages patienten også. Patienten kommer med sine erfaringer og forhistorie, og det er vigtigt at inddrage disse forhold. Patienten har ofte en holdning til såvel behandling som pleje, og det bedste resultat opnås, når der er dialog og samarbejde mellem sygeplejerske og patient(dicenso, Guyatt & Ciliska 2005). Dette stemmer godt overens med trenden i Danmark, hvor patienten søges medinddraget i egen behandling. Dette giver sig til udtryk i Landspatientundersøgelser LUP, Den Danske Kvalitetsmodel og de mange patientforeninger, der er med til at sætte den politiske dagsorden, fx Kræftens bekæmpelse, Hjerteforeningen osv. Kvalitetsarbejdet i Danmark er højt prioriteret, patientforløbsprogrammer vinder frem, fx Nationale Indikator Projekter, NIP, men samarbejdet i den konkrete situation må ikke forsvinde i fastlagte programmer, da patienten ofte har behov for at behandling og pleje tilpasset den aktuelle 28

30 situation(kjærgaard 2008). I forhold til problemstillingen i denne afhandling er det vigtigt at samstemme sin egen sygeplejerskeholdning om hygiejne med patientens. Sygeplejersken har en faglige viden om hudpleje, hygiejne, tryksår osv., som skal formidles til patienten. Patienten gives dermed kvalificerede forudsætninger for at kunne være med til at træffe den bedste beslutning for ham (Polit, Beck 2006, DiCenso, Guyatt & Ciliska 2005) Ressourcer. De ansattes muligheder for at udføre pleje, rehabilitering, behandling og forebyggelse afhænger af de økonomiske rammer (Møller Pedersen 2005) Disse økonomiske rammer finansieres i det danske sundhedsvæsen af ressourcer inddrevet gennem skat. Efter Regionernes dannelse i 2006 tildeles hver Region bloktilskud fra Staten til sundhedsområdet, dvs. at der ikke længere er decentral skatteindkrævning. Siden 2006 har kommunerne haft en medfinansiering af egne borgere svarende til % af udgifterne ( Aftalerne mellem Regionerne og de enkelte sygehuse bygger primært på DRG 5 - takst afregning, hvor de enkelte afdelinger i sygehusene typisk har en basis, en ramme og et loft at handle indenfor. Dvs. at sygeplejen ofte på forhånd bemandes ud fra en ramme i afdelingen af især lønressourcer. Den enkelte afdeling kan indtjene ekstra DRG (i loftet) ved fx merproduktivitet i forhold til driftsaftalen. Merproduktivitet kan være mere komplekse patienter, der giver højere DRG indtjening eller det kan være et højere antal patienter, der hver bidrager med ekstra DRG værdi. Denne indtjening udmøntes dog normalt i forudsætningerne for et oprindeligt basisbudget og giver derfor ikke ekstra ressourcer den enkelte dag. Hvis en afdeling gennem længere tid har en høj DRG indtjening er der skabt forudsætning for mulighed for øgede ressourcer til pleje og behandling(alban 2006). På afdelingsniveau kan ressourcer deles op i økonomi og faglig arbejdskraft forstået som personalets kompetencer. En afdeling har økonomi til utensilier, medicin, hjælpemidler, mad 5 Diagnose Relaterede Grupper 29

31 osv. Økonomien til den faglige arbejdskraft er fordelt på de forskellige faggrupper. Der vil ske aflønning efter uddannelse, anciennitet og kompetence. Når udvikling af sygepleje skal ske i en evidensbaseret retning, vil begge ressource-elementer være i spil, idet de to typer ressourcer har stor betydning for organiseringen af plejen. De er desuden ofte afhængige af hinanden, fx kan et dyrere produkt måske spare arbejdstid og omvendt (Larson et al. 2004, Alban 2006). I modellen om evidensbaseret sygepleje indgår ressourcer også i begge betydninger. Dels den faglige arbejdskraft med de ressourcer der er tilgængelige i fht viden og erfaring = kompetence, dels de økonomiske forhold som kan vedrøre afdelingens indretning, hjælpemidler og normering(dicenso, Guyatt & Ciliska 2005) Forholdene omkring patienten. Hvilket sundhedsvæsen findes der for patienten? Er det offentligt eller privat finansieret? Hvordan er infrastrukturen i forhold til at nå frem til et hospital? Disse forhold spiller en stor rolle alle samfund. I Danmark har vi forholdsvis ens vilkår pga. den offentlige sektor, og afstandene til hospitaler er nogle af verdens korteste. Trods det kan der være omstændigheder, der påvirker beslutningerne om patientens pleje. Forholdene omkring patienten dækker også hans sociale netværk, arbejdsforhold, boligforhold og om han har pårørende, der har mulighed for at støtte såvel fysisk som psykisk. Hvor ofte er patienter ikke indlagt efter færdigbehandling fordi deres boligforhold og familiære netværk er af en sådan karakter, at der er behov for yderligere hjælp fra kommunalt regi. Hvordan kommunens økonomi og opbygning er, har betydning for, hvilken hjælp patienten kan få efter udskrivelse. I denne del af tankesættet i modellen overvejes også patientens kliniske tilstand, hvad vil han være i stand til at medvirke til, hvor alvorlig er hans tilstand? De beskrevne forhold har indflydelse på, hvordan sygeplejen skal tilrettelægges evidensbaseret (DiCenso, Guyatt & Ciliska 2005) Sygeplejerskens kliniske erfaring. Denne dimension dækker primært sygeplejerskens egen erfaring indenfor faget. Heri forstås hendes evne til empati, de etiske holdninger og den behandlingsideologi, hun har. Begrebet kan gøres større og dække den pågældende afdelings holdning og etik(willman, Stoltz & Spliid Ludvigsen 2004). 30

32 Udover sygeplejerskens kliniske erfaring dækker dette område i evidensbaseret sygepleje den kreativitet og opfindsomhed, hun måtte have i den enkelte sygeplejesituation. Sygeplejersken kan måske begynde at synge med en apopleksipatient for at få patienten med på et bad eller på lignende måde udnytte denne særlige situation til at løse problemet på sin egen måde. Eksempel: En sygeplejerske, der synes at eftermiddagskaffens muligheder ikke blev fagligt prioriteret, gjorde noget uventet. Hun havde en viden om, at småtspisende patienter havde behov for at indhente det manglende kalorieindtag ved mellemmåltiderne. Hun greb situationen an på en ny og kreativ måde. Sygeplejersken tog en stor rød paryk på, før hun fyldte kaffevognen med tallerkner med lækkerier, som banan med is og chokolade, æblebåde og appelsiner lagt som ansigter osv. Den røde paryk fik patienterne til at grine, serveringen var indbydende, der blev skabt en hyggelig stemning, og flere kalorier end vanligt blev spist. Det er et eksempel på, at såvel klinisk erfaring, kreativitet og faglig viden kan være med til at danne grundlag for en god klinisk beslutningstagen, og dermed var den sygeplejefaglige evidens højnet Processen. Processen for planlægning af den evidensbaserede sygepleje kan beskrives i 5 trin. 1. Informationer fra klinisk praksis omdannes til fokuserede, strukturerede spørgsmål. 2. De fokuserede spørgsmål bruges som basis for litteratursøgning for at fremskaffe ekstern evidens fra forskningsresultater. 3. Den fremskaffede forskningsevidens skal kritisk vurderes for validitet og generaliserbarhed. 4. Den bedste tilgængelige evidens bruges sammen med den kliniske ekspertise og patientens egne ønsker som grundlag for plejeplanen. 5. Gennemførelsen evalueres gennem selvreflektion, audit eller kollegial vurdering(flemming 1998). 31

33 Figur 5. Eksempel på kombination af model og proces. Trin 5 Refleksion og evaluering Patientens præferencer Trin 1 Spl stiller spørgsmål til praktikken Ressourcer Sygeplejerskens kliniske erfaring Forholdene omkring patienten Trin 2 Trin 3 Spl arbejder med fokuseret spørgsmål, som danner baggrund for litteratursøgning Den fremskaffede forskningsevidens skal kritisk vurderes for validitet og generaliserbarhed. Forskningsmæssig viden Trin 4 Evidensen, der findes ved litteratursøgningen påvirker den viden der findes her i forvejen og danner ny viden.te evidens bruges sammen med den klin Den bedste tilgængelige Ania Willman siger, at evidensbaseret sygepleje både er en holdning og en proces. Det viser denne teoretiske gennemgang, at hun har ret i(willman, Stoltz & Spliid Ludvigsen 2004). Der er visse forhold, der skal tages højde for, ressourcer, patientens præferencer osv. og holdninger, der skal klarlægges før man kan stille de konkrete spørgsmål til praktikken, for så at undersøge spørgsmålet videnskabeligt. Refleksion og evaluering er vigtige forhold i sygeplejen. De danner baggrund for en nødvendig kvalitetsudvikling og arbejdet hen imod mere evidens og dermed bedre udvikling af faget til gavn for patienterne(polit, Beck 2006, Willman, Stoltz & Spliid Ludvigsen 2004, DiCenso, Guyatt & Ciliska 2005). Trin i processen og forståelse af modellen skaber sammen det konkrete billede af hvilke elementer, der indgår i begrebet sygeplejefaglig evidens. Det skal bruges i forhold til problemstillingen, hvilken type bad, skal foretrækkes til sengeliggende patienter, ved at såvel alle elementer og alle processens trin gennemarbejdes til et samlet billede af hvilken anbefaling, der skal nyde fremme. 11. Overvejelser om kvantitativ forskning. Spørgsmålet bestemmer metoden(lorensen 1998). Spørgsmålet var: Kan et randomiseret kontrolleret replikationsstudie være medvirkende til yderligere evidens for, om der i forhold til sengebad kan udarbejdes en klinisk retningslinje? Her vil blive givet svar på, hvad 32

34 metoden indebærer og hvilken teori, der ligger til grund for et randomiseret kontrolleret replikationsstudie. Desuden belyses hvilke faldgruber, der kan være, og om det randomiserede replikationsstudie kan styrke evidensen i forhold til udarbejdelse af en klinisk retningslinje Generelle forhold. Kvantitativ forskning i sygeplejen knytter sig primært til den naturvidenskabelige tænkning(polit). Der knytter sig krav om systematik til forskningen, og den kvantitative forskning i sygeplejen er karakteriseret ved, at forskningsresultaterne kan udtrykkes i tal. Forskningen benytter sig af interventioner, der kan påvirke de mennesker, som udsættes for disse, og afprøvningerne kan kontrolleres indenfor visse rammer. De kvantitative forskere samler empirisk evidens, som er grundfæstet i objektivitet og indsamlet gennem forskerens sanser enten direkte eller indirekte. Der bruges indsamlingsmetoder, som er defineret i forvejen, og disse er systematiske. Indsamlingsmetoderne afhænger af det spørgsmål, der har startet hele processen. Ud fra spørgsmålet besluttes hvilket faktorer, der kan sige noget om problemstillingen og give svar på spørgsmålet. Resultaterne er for det meste målinger, sammenligninger og observationer indsamlet systematisk(polit, Beck 2006). Kvantitativ forskning har ligesom andre forskningsretninger fordele og ulemper. Blandt fordelene er, at metoden kan give viden om styrken i årsagssammenhænge og derved kvantificere et fænomen (fx sengebad). Blandt ulemperne er, at metoden ikke er eksplorende eller spontan, og derfor ikke medtager den enkelte patients eventuelle særlige forhold. Metoden er hypotesetestende og kan derved af- eller bekræfte årsagssammenhænge og vise hyppigheden af et fænomen og sammenhængen med de variable, der søges belyst. Den kvantitative metode er egnet til at beskrive større populationer, og hvis patientperspektivet ønskes belyst, kan spørgeskemaer være et redskab(kjærgaard 2008). For at verificere eller falsificere hypoteser er det passende at undersøge forholdene kvantitativt. For at undersøge et forhold i eksperimentelt kvantitativt design skal 3 krav opfyldes: Manipulation Kontrol Randomisering(Polit, Beck 2006) 33

35 Kravene opfyldes ved, at patienterne udsættes for to typer sengebad (manipulationen). Hvis man kun skulle teste én type sengebad, var det bedst at have en kontrolgruppe, der ikke fik sengebad, men idet der udføres et sammenlignende studie, er den uafhængige variabel patienterne i forhold til den afhængige variabel, nemlig de to forskellige typer sengebad. Der er således tale om et crossover design, hvor patienterne udsættes for mere end én manipulation. Belysning af patientperspektivet kan have flere vinkler og afhænger jo som bekendt af spørgsmålet. Der findes 3 typer af patientundersøgelser: Patientprioriteringsundersøgelser Patientevalueringsundersøgelser Informatundersøgelser Her er der tale om en patientevalueringsundersøgelse, idet patienterne vil blive spurgt om deres mening om kvaliteten af de to vaskemetoder(kjærgaard 2008). I kvantitative studier bør man overveje følgende 5 dimensioner: 1. Vil der være en intervention? Ja, patienterne vil blive vasket. Det er interventionen. 2. Hvilke slags sammenligninger vil blive udført? Der vil blive sammenlignet tidsmålinger, kvalitet af badene, sygeplejerskernes og patienterne vil udtale sig om begge badtyper. 3. Hvordan kontrolleres de uafhængige variabler? Her bl.a. ved at patienterne er deres egne kontroller. Derfor er de uafhængige variabler reduceret til fx patienternes tilstand og humør, der kan variere fra dag til dag, rum temperaturen osv. 4. Hvornår og hvor mange gange vil data blive indsamlet? To på hinanden følgende dage vil data blive indsamlet i forbindelse med patienternes bad. 5. I hvilken sammenhæng vil data blive indsamlet? På Køge Sygehus, de medicinske afdelinger, af sygeplejersker, der er uddannet til observationer i forhold til studiets fokus. Således er de 5 dimensioner gennemtænkt inden studiets start. 34

36 11.2 Crossover design. Definition: Forsøgspersoner er udsat for mere end ét eksperiment og tjener som deres egne kontroller(polit, Beck 2006). Denne type undersøgelse udsætter patienten for to eller flere forskellige interventioner. Det kan være forskellig medicin eller som her to forskellige behandlinger, to typer sengebad. Altså udsættes den samme person for flere variabler. Der er krav om randomisering, og det har større styrke hvis de to typer behandling begge kan gives som 1. behandling. Dvs. halvdelen af interventionsgruppen starter med intervention type A og den anden halvdel med type B. Efter en vis periode krydses behandlingerne over således at den gruppe, der fik type A behandling, nu får type B og omvendt. Studier i cross over design lever altså op til randomisering, manipulation og kontrol indenfor samme patientgruppe, hvilket giver en helt speciel styrke, da patientgruppen er deres egen kontrol. Der er derfor ikke som i designs med interventions- og kontrolgruppe er tale om forskellige mennesker. Problemer med homogenitet og matching (ligheder) udelukkes herved(polit, Beck 2006) Bias. Definition: Systematisk skævhed. Materialet er ikke hvad det giver sig ud for at være. Bias deles ofte op i to hovedkategorier: 1. Selektionsbias, hvis der optræder systematisk fejl ved udvælgelsen af interventionsgruppen, altså fx at mænd var udelukket. 2. Informationsbias, hvis de involverede i undersøgelsen er påvirkede i en bestemt retning. Fx hvis sygeplejerskerne der vaskede patienter alle kom fra ét bestemt afsnit og ønskede, at deres afsnit skulle få de bedste resultater og gennem deres information til patienterne påvirkede resultatet. Dette kunne ikke ske i denne undersøgelse, idet 2 af sygeplejerskerne slet ikke var tilknyttet et bestemt afsnit og sengebadene foregik på alle 6 medicinske afsnit(lund, Røgind 2004) Confoundere. Definition: Faktorer, der påvirker de afhængige variabler samtidig med interventionen. Fx hvis det er to forskellige sygeplejersker der vasker patienten de to dage. Det er derfor et krav i studiet, at det er samme sygeplejerske, der vasker patienten de to dage.(lund, Røgind 2004). 35

37 11.5 Replikationsstudier. Definition: Velovervejet gentagelse af et studie, evt. med ændring af enkelte variabler.(polit, Beck 2006) Evidensen for en anbefaling styrkes, hvis flere studier viser samme resultat. Da Larsons studie vurderedes til evidensstyrke II, skulle der mindst ét lignende studie til at hæve evidensstyrken. Da studiet samtidigt var veldesignet og kunne overføres til danske forhold, var valget at udføre et replikationsstudie Nulhypotese. Definition: At der ikke er forskel på to typer behandling(lund, Røgind 2004). Det er næsten umuligt at bevise at en hypotese er sand, det kræver uendelig mange målinger. Det er derimod muligt at afkræfte (falsificere) en hypotese, derfor er det almindeligt, at vende sig oprindelige hypotese om til en nulhypotese. Hvis denne falsificeres er den oprindelige hypotese sand. Ovenstående er en beskrivelse af de overvejelser, der er fortaget i forhold til studiet Projekt Bad. 12. Metodeovervejelser og materiale. Materialet i denne afhandling består af systematisk litteratursøgning, beskrivelse af teoriramme og et randomiseret, kontrolleret cross over designet studie om to typer sengebad. Der er tidligere redegjort for litteratursøgningen og teoriramme afsnit 5 og 10. De følgende afsnit vil omhandle det gennemførte studie Projekt Bad. Formål for studiet At sammenligne traditionelt sengebad med engangssengebad til 50 sengeliggende medicinske patienter i forhold til faktorerne tid, kvalitet, økonomi, sygeplejetilfredshed og patienttilfredshed. Metode Replikeret randomiseret kontrolleret undersøgelse i crossover design 36

38 Projekt Bad består af 3 dele: 1. En forundersøgelse, der består af en spørgeskemaundersøgelse 6 af forholdene omkring valg af sengebad til plejepersonalet på alle afsnit. 2. Selve interventionsstudiet med inklusion af patienter og udførelse af sengebadene. Herunder observationer af kvalitet og tid og beregning af udgifter. 3. Spørgeskemaer 7 til patienter og sygeplejersker efter sengebadene. Spørgsmålene blev stillet ved hjælp af et spørgeskema med en Likert skala, da patienterne ikke skulle trættes unødigt med mange åbne spørgsmål(polit, Beck 2006). Patientperspektivet er en vigtig parameter, når evidensen i en bestemt sygeplejehandling skal vurderes((willman, Stoltz & Spliid Ludvigsen 2004). Dette studies formål var styrket evidensen for anbefalinger for sengebad, ved bl.a. at få patienternes holdning med ind i vurderingen af de to vaskemetoder. Hypotese Engangssengebad har højere evidens, hvad angår patienttilfredshed, tid, sygeplejersketilfredshed og økonomi, end traditionelt sengebad. Nulhypotese Der er ingen forskel i evidensen for engangssengebad og traditionelt sengebad, hvad angår patienttilfredshed, tid, sygeplejersketilfredshed og økonomi. Nulhypotesen hjælper med til at teste de to typer bad i forhold til hinanden. (Lund, Røgind 2004). Hvis nulhypotesen er falsificeret er hypotesen sand Inklusionskriterier. Sengeliggende patienter med behov for daglig hjælp til sengebad. Dansktalende hospitalsindlagte voksne +19 årige patienter, der var i stand til at tage stilling til, om de ville medvirke til undersøgelsen. Konsekutiv inkludering i perioden 30. november Bilag 1 7 Bilag 6 og 7 37

39 februar 2010 (eksklusiv perioden 12. december til 3. januar) på medicinske afdelinger, Køge sygehus Eksklusionskriterier. Patienter med demens, kroniske hudsygdomme eller som var døende blev ekskluderet Randomisering og grunddata for patientpopulationen. Randomiseringen foregik ved lodtrækning. Der var gjort 80 kuverter klar, med det materiale, som skulle bruges til observationer og spørgsmål (Bilag 1-9). Grunddata indsamles af observatøren fra patientens journal Patientens alder og køn. Diagnose. Diagnosen vil ikke i dette studie have nogen betydning, men indsamles for evt. senere at kunne udføre flere analyser på data Etiske overvejelser. Studiet er anmeldt til afdelingsledelsen, hvor investigator selv er den ene part. Det er desuden anmeldt til sygehusledelsen og sygehusets forskningsledere. Der er ikke fundet belæg for at anmelde til datatilsyn og etisk komité( ). Studiet udsætter ikke patienterne for afprøvninger af særlig karakter, men handler om de forhold, de under alle omstændigheder ville være udsat for, nemlig personlig pleje. Der er heller ikke indsamlet andre oplysninger, der ville kræve indberetning til Datatilsynet ( ). Data opbevares efter forskrifterne, og patienter og plejepersonale er anonymiseret i tolkningen af data. Forsøgspersoners rettigheder 8 udarbejdet af den Centrale videnskabs Etiske Komité er fulgt Beskrivelse af interventionen. Patienterne blev orienteret mundtligt og skriftlig om deltagelse og rettigheder og gav deres samtykke Bilag 2 og 3 38

40 Traditionelt sengebad udføres efter procedure beskrevet i grundbog for sygepleje(wederkinck Andersen et al. 2009) og engangssengebad udføres efter samme procedure og kludene blev brugt som beskrevet af producenten 10. Observatøren startede sine optegnelser og tidsmålinger, så snart sygeplejersken fortalte patienten, at hun nu var klar til at hjælpe ham med den personlige hygiejne. Tidsmålingen blev delt op i 3 intervaller, forberedelse, selve sengebadet, oprydning. Der observeres 8 kvalitetspunkter: 1. Samler nødvendigt materiale før sengebadets start 2. Bærer handsker under badet 3. Informerer patienten om proceduren 4. Checker patientens velbefindende gennem hele badet 5. Tager hensyn til patientens blufærdighed 6. Undgår rekontaminering af huden 7. Vasker patienten overalt (fx axillen, tæer, ingve osv.) 8. Skaffer sig af med affaldet uden at kontaminere omgivelserne Der gives 0 eller 1 point for hvert kvalitetspunkt 11 (Larson et al. 2004) Observatørernes uddannelse. I alt deltog 6 sygeplejersker i udførelsen af studiet, skiftevis som sygeplejersken, der vaskede patienten begge dage og andre dage som observatør. Sygeplejerskerne blev uddannet til dette studie via 2 dages fokuseret undervisning og havde i forvejen stor erfaring i observation og pleje. Gruppen på de 6 sygeplejersker havde i forvejen drøftet sengebadenes udførelse og var enige om teori og hygiejniske principper Sygeplejerskernes vurdering. Undersøgelsen af sygeplejerskernes mening og holdning foregik i som beskrevet på to måder. Dels et spørgeskema 12 før studiet startede til alt ansatte plejepersonale i medicinsk afdeling, Køge, november Dernæst som et led i selve undersøgelsen, hvor sygeplejerskerne blev 10 Bilag 9.1, 9.2 og Bilag 5 12 Bilag 1 39

41 spurgt i den konkrete patientsituation 13 om håndteringen af sengebadet. Efter 2. dag desuden, hvilken type bad de ville fortrække til denne patient fremover. Svarene skulle afgives umiddelbart efter sengebadets afslutning. Spørgeskemaet til plejegruppen dækker de følgende variabler. o Tidsbehovet, opdelt i 3 undergrupper o Hvilken type bad de tror, patienterne foretrækker o Hvilket type bad, sygeplejersken mener renser og fugter huden bedst 12.8 Patientens vurdering. Det nye, hvor der ikke længere var tale om et replikationsstudie, var spørgsmålene til patienterne. Spørgeskemaet 14 var ikke valideret, som fx SF 36, da der ikke eksisterede validerede spørgsmål indenfor emnet, men anbefalinger til spørgeskemaer var fulgt (Kjærgaard 2008). Spørgeskemaet blev udleveret til patienten lige efter sengebadene og indsamlet samme dag af observationssygeplejersken. Skemaerne var kodet med numre, og patienten var anonym i behandlingen af data. Der var samme nr. på observatørens optegnelser og på patientens og sygeplejerskens spørgeskema, for at der kunne analyseres fx i 2x2 tabeller, mhp at se en sammenhæng mellem to variabler. På dag to blev patienten bedt om at svare på hvilken type sengebad, han foretrak Økonomiberegninger. Ved opgørelsen af økonomien til de to sengebadstyper blev det forsøgt at få alle udgifter direkte relateret til sengebadet med, for at få et så reelt billede som muligt. Det drejer sig fx om håndklæder, vaskeklude, sæbe, creme, engangsengebads-produktet osv. Som angivet i tidsplanen blev der udført stikprøver af dette, inden selve undersøgelsen gik i gang. På den baggrund blev der udformet en tjekliste 15, som observatørerne krydsede af på under selve sengebadet i fht antal forbrugte remedier. Sygeplejerskeomkostningerne blev beregnet på baggrund af den opgjorte tid omregnet til lønkroner. 13 Bilag 6 14 Bilag 7 15 Bilag 5 40

42 13. Resultater og analyse heraf. Resultaterne fra studiet præsenteres og analyseres successivt. Derefter vil der i de efterfølgende afsnit blive diskuteret, konkluderet og perspektiveret. Tabel 6. Basisoplysninger for inkluderede patienter. Patienter Antal (n) Alder mean (interval) Mænd (40-99) Kvinder (45 95) 65 patienter er oprindeligt inkluderet, frafaldet var 7 efter 1. bad, pga. overflytninger, død eller så dårlig tilstand, at andre behandlinger og pleje gik forud for sengebad. Figur 6. Aldersfordeling kvinder. 41

43 Figur 7. Aldersfordeling mænd. Resultat: Der fandtes ingen forskel på aldersfordeling for mænd og kvinder (Mann-Whittney test: p > 0.05) Tabel 7. Fordelinger af typer bad på de 6 interventionssygeplejersker. Sygeplejerske nr. Engangsbad Vaskefad Engangsbad Vaskefad Dag 1 (n) Dag 1 (n) Dag 2 (n) Dag2 (n) I alt

44 Kravet til at samme sygeplejerske vaskede patienten begge dage blev opfyldt i alle tilfælde på nær tre. Resultat: Confounding blev derved udelukket. Resultater af kvaliteten. I observationerne af de 116 sengebade, der blev udført, var kvalitetsscoren 8 (højeste) i 114 og ved 2 af badene var den 7. I Larsons undersøgelse var kvalitetsscoren 5,51. Den lavere score hos Larson kunne skyldes, at deres sengebade blev udført af mange forskellige plejepersoner. I den danske undersøgelse var sygeplejerskerne trænet til særlig opmærksomhed på kvalitetspunkterne, hvilket vises i den højeste kvalitetsscore. Resultat: Kvaliteten af alle sengebadene var helt i top. Tabel 8. Resultater af økonomien til remedier. Omkostninger Engangsbad Mean (interval) Kr Vaskefad Mean (interval) Kr Wilcoxon Signed Ranks Test (p-værdi) 11,84 (5,83-17,84) 11,87 (6,72-18,47) P > 0.05 Som det fremgår af Tabel 8, er udgifterne til engangssengebad og traditionelt sengebad lige store. Engangssengebadet har været i udbud, og prisen er sænket fra 30 kr. til 5 kr. pr bad. Fra at have troet at man helt kunne undvære håndklæde til engangssengebadet, betød de etiske overvejelser med afdækning af patienten, at 1 håndklæde blev brugt. Det påvirkede den samlede pris med ca. 5 kr. for engangssengebadet. Resultat: Der er ingen forskel i udgifterne til remedier, der bruges til de to typer bad. 43

45 Tabel 9. Tidsforbruget til de to typer bad. Tidsforbrug Engangsbad (n= 58) Vaskefad (n=58) Wilcoxon Signed Ranks Test 16 Minutter (interval) Minutter (interval) (p-værdi) Forberedelse 4 (2-5) 5 (3-10) < Sengebad 21 (8-35) 26 (13-42) < Oprydning 4 (1-6) 5 (2-8) < Total 29(14 44) 36 (22 54) < Tabel 9 viser, at der i gennemsnit blev brugt 29 min til engangssengebadet og 36 min til traditionelt sengebad, inklusiv forberedelse og oprydning. Omregnet giver det udgifter til en sygeplejerske indplaceret på løntrin (uden personlige eller andre funktionstillæg) på 83,07 kr. på hverdage/ 116,30 kr. i weekenden for engangssengebad og 103,12 kr. på hverdage/ 144,37 kr. i weekenden for traditionelle sengebad. Dvs. at engangssengebad var 20 kr. billigere på hverdage og 30 kr. billigere i weekenden. Forskellen er, som det ses ovenfor, signifikant. Resultat: Det er billigere at vaske patienterne med engangsproduktet, hvad angår sygeplejerskeressourcer. 16 Statistisk test til sammenligning af medianen for 2 parrede grupper. 17 DSRs takster forår Hverdagstimeløn 171,87 kr. Weekendtimeløn 240,62 kr 44

46 Tabel 10. Sygeplejerskernes vurdering i den konkrete badesituation. Sygeplejerske Vurdering Engangsbad Score (1-10) Vaskefad Score (1-10) Sygeplejerske nr. 1 9 (7-10) 8 (7-8) <.05 Sygeplejerskerne brugte scoreskalaen i hele dens udstrækning Der var signifikant forskel i det foretrukne bad til engangssengebadets fordel hos 5 ud af 6 sygeplejersker, Hos sygeplejerske nr. 2 var der også et udsving til fordel for engangssengebadet, men det var ikke signifikant. Dette skyldes et lille antal observationer og en stor spredning. Wilcoxon Signed Ranks Test (p-værdi) 2 9 (3-10) 7 (3-10) > (1-10) 5 (1-9) < (5-10) 6 (2-10) < (5-10) 4 (2-7) < (5-10) 6 (4-8) <.05 Tabel 11. Samlet sygeplejerskevurdering af de to typer bad. Samlet sygeplejerskevurdering Engangsbad (n= 57) Vaskefad (n=56) Wilcoxon Signed Ranks Test (p-værdi) mean (interval) mean (interval) Score (1-10) 9 (1-10) 5 (1-10) < Gennemsnitscoren er 9 for engangssengebad mod 5 for traditionelt sengebad, hvilket er signifikant. Resultat: Sygeplejersker vurderer engangssengebad bedre end brug af vaskefade i de konkrete patientsituationer. 45

47 Figur 8. Sygeplejerskernes vurdering af vaskefad versus engangsbad. Figur 8 viser hvilken type sengebad, sygeplejerskerne foretrækker, når de har en konkret patient at forholde sig til, og som de har vasket. Markeringen viser forholdet mellem traditionelt bad og engangsbad for hver patient. Sygeplejerskevurderingen for vaskefad har en stor spredning(1-9) og for engangssengebad en lille spredning (8-10).- dette gælder for mere end 80 % af vurderingerne. Det tyder på, at sygeplejerskerne er mere sikre i deres vurdering af engangssengebadet end ved det traditionelle sengebad. Det er tydeligt, at engangsbadet foretrækkes til langt de fleste patienter af sygeplejerskerne. 46