Kurt Houlberg & Ole Helby Petersen. Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kurt Houlberg & Ole Helby Petersen. Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige"

Transkript

1 Kurt Houlberg & Ole Helby Petersen Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige

2 Publikationen Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: akf@akf.dk 2012 AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: i:\..\forlaget\ohp\5169\5169_notat_udliceringsindikatorer_danmark_sverige.docx April 2012 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Kurt Houlberg & Ole Helby Petersen Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige AKF, Anvendt KommunalForskning 2012

4 Forord Der har gennem de seneste år været stigende fokus på konkurrence om offentlige opgaver i de danske og svenske kommuner. Udgangspunktet for denne diskussion har været en grundlæggende antagelse om, at der kan sammenlignes og læres på tværs af de to lande, hvor kommunerne varetager mange af de borgernære serviceydelser som for eksempel drift af folkeskoler, ældrepleje, daginstitutioner, vejområdet, byudvikling mv. Hidtil har mulighederne for en sammenligning af kommunernes konkurrenceudsættelse på tværs af Danmark og Sverige imidlertid været begrænset af, at der ikke har fandtes sammenlignelige indikatorer for kommunernes køb af varer og tjenesteydelser hos private aktører. I dette notat beskriver og sammenligner vi metoder og data til opgørelse af graden af konkurrenceudsættelse om offentlige opgaver i de danske og svenske kommuner. Notatet tager udgangspunkt i danske og svenske kommunale nøgletal, som de opgøres af de centrale myndigheder på grundlag af de kommunale økonomisystemer i de to lande. Sammenligningen omfatter, ud over den samlede kommunale driftsvirksomhed, også driften på en række centrale serviceområder som for eksempel dagtilbud, folkeskole, ældre/handicappede og infrastruktur, idet den specifikke inddeling og afgrænsning af områderne er foretaget under hensyntagen til forskelle i regnskabssystemerne i Danmark og Sverige. Notatet er bestilt og finansieret af Udbudsrådet som led i en større analyse af konkurrencen om offentlige opgaver i Danmark og Sverige. Notatet er udarbejdet af programchef Kurt Houlberg og seniorforsker Ole Helby Petersen. Kurt Houlberg & Ole Helby Petersen December 2011

5 Indhold 1 Indledning og formål med notatet Eksisterende nationale indikatorer for udlicitering og disses sammenlignelighed Udfordringer ved sammenligninger af indikatorerne Nyudvikling af en sammenlignelig indikator for privatleverandørgrad Budget- og regnskabssystemer i Danmark og Sverige Danmark Sverige Nøgletal om udlicitering i Danmark og Sverige Danske indikatorer Svenske indikatorer Operationaliseringer af sammenlignelige indikatorer for køb af tjenester hos private Dagtilbud Folkeskole Ældre- og handicapområdet Udsatte børn og voksne Veje og parker Byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling Servicevirksomhed i alt Ikke inkluderede udgiftsområder Tabelbilag Dagtilbud Folkeskole Ældre- og handicapområdet Udsatte børn og voksne Veje og parker Byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling Servicevirksomhed i alt Litteratur Appendiks: Bruttodriftsudgifter svenske kommuner Appendiks: Virksomhedsinddeling for Sveriges landsting... 71

6

7 1 Indledning og formål med notatet Formålet med dette notat er at beskrive og sammenligne metoder og data til opgørelse af graden af konkurrenceudsættelse i danske og svenske kommuner. Sammenligningen tager udgangspunkt i danske og svenske kommunale nøgletal, som de opgøres af de centrale myndigheder på grundlag af de kommunale økonomisystemer i de to lande. For Danmark med fokus på Udliciteringsindikator, Privatleverandørindikator (PLI) og Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU). For Sverige med fokus på indikator for Kommunens köp av verksamhet som andel av kommunens kostnad för verksamhet 1. I det omfang særligt relevante danske kommunale opgaver løses på regionalt niveau i Sverige, inddrager analysen så vidt muligt også nøgletal for disse opgaver på regionalt niveau i Sverige. En overordnet beskrivelse af konteringsprincipper i de to landes kommunale regnskabssystemer danner grundlag for en vurdering af sammenligneligheden af de respektive indikatorer for graden af udlicitering/konkurrenceudsættelse, og der opstilles på basis heraf deskriptive tabeller med sammenlignende nøgletal for såvel det landsgennemsnitlige niveau (vægtet og uvægtet) som mellemkommunale variationer (spredning) i de to lande. Hovedvægten i analysen ligger på perioden og har fokus på tekniske og sociale opgaver på det skattefinansierede område. Sammenligningen omfatter, ud over den samlede kommunale servicevirksomhed, også driften på seks centrale serviceområder: dagtilbud, folkeskole, ældre/handicappede, udsatte børn/voksne, veje/parker og byudvikling, redningsberedskab mv. Den specifikke inddeling og afgrænsning af områderne er sket under hensyntagen til forskelle i regnskabssystemerne i Danmark og Sverige. Analysen bygger primært på regnskabsdata fra danske og svenske kommuner, som de indberettes til og publiceres af henholdsvis Danmarks Statistik (DST) og Statistiska Centralbyrån (SCB). Det drejer sig for Danmark om driftsregnskaber i henhold til Budget- og regnskabssystem for kommuner og for Sverige om driftsregnskaber og modpartsregnskaber i henhold til Kommun-Bas Hertil kommer viderebearbejdede data og rapporter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (IM), Kommunernes Landsforening (KL) i Danmark og Sveriges Kommuner og Landsting (SKL) samt særkørsler af svenske regnskabsdata rekvireret hos SCB. I notatets kapitel 2 præsenteres de eksisterende nationale indikatorer for brug af eksterne leverandører samt de udfordringer, der er knyttet til sammenligning af disse på tværs af de to lande. Herefter følger i kapitel 3 og 4 mere tekniske beskrivelser af regnskabssystemerne i Danmark og Sverige samt af grundlaget for de to landes eksisterende indikatorer. Endelig operationaliseres og præsenteres de udviklede indikatorer og disses empiriske udvikling i notatets kapitel 5 og 6. Figur 1.1 opsummerer på basis af kapitel 6 den beregnede privatleverandørgrad i regnskab 2010 i Danmark og Sverige, dels for servicevirksomhed i alt og dels for de seks udgiftsområder, der operationaliseres i notatet. 1 Indikatoren viser køb hos eksterne leverandører i procent af de samlede omkostninger. 7

8 Figur 1.1 Privatleverandørgrad for seks serviceområder og for servicevirksomhed i alt 2010 Dagtilbud 10,7 16,7 Folkeskole 11,3 13,5 Ældre og handicappede 16,8 14,9 Udsatte børn og voksne 26,9 31,4 Danmark Sverige Vej- og parkområdet 15,0 35,3 Byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling 4,4 37,1 Servicevirksomhed i alt 14,0 19,3 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 Folkeskoleområdet i Danmark adskiller sig fra den danske PLI, ved at udgifter til lønninger på folkeskoler indgår, samt ved at betalinger til staten (art 4.6) er medregnet på bidrag til statslige og private skoler. 8

9 2 Eksisterende nationale indikatorer for udlicitering 2 og disses sammenlignelighed I både Danmark og Sverige har der i en årrække været interesse for at opgøre graden af konkurrenceudsættelse i den kommunale sektor og/eller graden af anvendelse af eksterne leverandører. I Danmark er dette bl.a. kommet til udtryk ved, at der fra 1993 i Indenrigs- og Sundhedsministeriets (ISM) kommunale nøgletal årligt er blevet opgjort en udliciteringsindikator (Houlberg & Dahl 2010). Fra 2007 er udliciteringsindikatoren blevet erstattet af Privatleverandørindikatoren (PLI), der videre fra og med 2009 er suppleret med Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU). I Sverige er der tilsvarende blevet udviklet en indikator for køb hos eksterne producenter, der opgøres af Statistiska centralbyrån (SCB) som Kommunens köp av verksamhet som andel av kommunens kostnad för verksamhet. Denne er aktuelt opgjort for perioden Hvor fokus i de danske indikatorer har været på brugen af private leverandører, har fokus i Sverige været på kommunernes marknadsanvänding (SKL 2005) eller Köp av verksamhet (SKL2011) i bredere forstand, hvilket også omfatter køb af varer eller tjenesteydelser hos andre offentlige leverandører. I begge lande opgøres indikatorerne af centrale myndigheder på baggrund af regnskabsdata fra de kommunale økonomisystemer. I Danmark opgøres og publiceres de nationale indikatorer af Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011b) i samarbejde med KL, mens det i Sverige er SCB, der står for opgørelse og publicering på nettet (2011a) og i bogform i samarbejde med Sveriges Kommuner och Landsting (SKL) (SKL & SCB 2011: 106). I Danmark opgøres de nationale indikatorer for de enkelte kommuner som aggregerede indikatorer for kommunens samlede virksomhed (ISM 2011b), mens der i Sverige ud over en indikator for den samlede virksomhed også opgøres indikatorer for seks udvalgte udgiftsområder (SCB 2011a). I Danmark suppleres de aggregerede nationale indikatorer af KL s IKU-værktøj, der opgør IKU på hovedfunktionerne i det danske kommunale budget- og regnskabssystem (KL 2011). Figur 2.1 illustrerer det operationelle definitionsområde for de eksisterende nationale indikatorer. 2 I dette notat bruges fællesbetegnelsen udliciteringsindikator for indikatorer, der har til formål at måle graden af udlicitering, brug af private leverandører og konkurrenceudsættelse. 9

10 Figur 2.1 Typologisering af eksisterende indikatorer i Danmark og Sverige Leverandør Kommunen Privat virksomhed eller forening Andre offentlige leverandører Udbudsafholdelse Ja Nej IKU (DK) PLI (DK) Ekstern købsindikator (SV) Den danske udliciteringsindikator er ikke medtaget, da den ikke længere benyttes. I typologiseringen vil udliciteringsindikatoren være sammenfaldende med PLI. Heraf ses det, at den danske PLI-indikator udelukkende medtager opgaver, som løses af private virksomheder eller foreninger, hvorimod opgaver købt hos andre offentlige myndigheder (fx nabokommuner) ikke indgår i opgørelsen af PLI. Der skelnes i opgørelsen af PLI ikke mellem, om opgaverne har været i udbud eller løses af private uden afholdelse af udbud. Det betyder, at såvel fritvalgsordninger (fx på ældreområdet) som aftaler om køb af varer og tjenesteydelser, som beløbsmæssigt ligger under udbudsreglernes tærskelværdier 3, alt sammen medregnes i opgørelsen af PLI. IKU-indikatoren, der som nævnt ovenfor blev introduceret i 2009, kan betegnes som en videreudbygning af PLI-indikatoren, idet den væsentligste forskel er, at IKU også medregner opgaver, som har været sendt i udbud, men som kommunen selv har vundet efter afgivelse af eget bud (såkaldt kontrolbud). Der er derfor den principielle forskel på de to indikatorer, at mens PLI opgør andelen af kommunale opgaver, som efter gældende lovgivning må løses af private, og faktisk løses af private, så opgør IKU en andelen af opgaver, som har været konkurrenceudsat (uanset om de vindes af en privat aktør eller af kommunen selv). De første år, hvor både PLI og IKU har været opgjort, har de to indikatorer dog vist sig at være næsten sammenfaldende, idet IKU en har været mindre end 0,5 procentpoint højere end PLI en. Dette sammenfald mellem de to indikatorer skyldes først og fremmest, at en stor del af de opga- 3 Tærskelværdierne er en betegnelse for beløbsgrænserne i EU s udbudsdirektiv. Udbudsdirektivet stiller krav om, at offentlige opgaver, som størrelsesmæssigt ligger over tærskelværdierne, sendes i offentligt udbud, hvis en offentlig myndighed beslutter at lægge opgaven ud til private aktører. Opgaver under tærskelværdierne skal derimod ikke sendes i udbud. 10

11 ver, som medregnes i både PLI og IKU, ikke har været sendt i udbud, og at der er tale om eksempelvis løbende køb, fritvalgsordninger eller aftaler under tærskelværdierne. Den svenske Eksternkøbsindikator er principielt forskellig fra de danske PLI- og IKUindikatorer, idet der i den svenske indikator medregnes både opgaver, som en kommune køber hos private virksomheder og foreninger, og opgaver, som kommunen køber hos andre offentlige leverandører. Det betyder for eksempel, at hvis en svensk kommune sender en ældre borger på plejehjem i nabokommunen eller benytter et botilbud til handicappede i en anden kommune, så regnes det også med i eksternkøbsindikatoren, uanset at købet er foretaget hos en anden offentlig myndighed. Denne principielle forskel på de danske PLI- og IKUindikatorer og den svenske eksternkøbsindikator betyder naturligvis, at indikatorerne ikke er umiddelbart sammenlignelige. Det er derfor et centralt formål med dette notat at foretage justeringer og korrektioner, som gør indikatorerne mere sammenlignelige på tværs af de danske og svenske kommunale nøgletal. De beregnede værdier for de tre danske og den svenske indikator er for vist i Figur 2.2 nedenfor som et vægtet landsgennemsnit for kommunerne i de to lande. De konteringsmæssige og beregningstekniske grundlag for de respektive indikatorer gennemgås mere systematisk i kapitel 3, side 2. I indeværende afsnit danner Figur 2.2 primært grundlag for at illustrere en række overordnede analytiske begrundelser for, at de fire indikatorer i figuren ikke er sammenlignelige, som også diskuteret ovenfor. I oversigtsform måler de fire officielle indikatorer i Figur 2.2 følgende: Udliciteringsindikator: Kommunens køb af (momsbelagte) fremmede tjenesteydelser i forhold til de samlede kommunale bruttodriftsudgifter PLI: Kommunens køb af fremmede tjenesteydelser i forhold til de samlede kommunale bruttodriftsudgifter til opgaver, der juridisk set må varetages af private leverandører IKU: Kommunens køb af fremmede tjenesteydelser i forhold til de samlede kommunale bruttodriftsudgifter til opgaver, der juridisk set må varetages af private leverandører, tillagt kommunens egne vundne udbud Eksternkøbsindikator: Viser, hvor stor en andel af de kommunale bruttoomkostninger, der købes eksternt, dvs. hos private leverandører, foreninger, andre kommuner, stat, landsting mv. Betegnelsen Eksternkøbsindikator benyttes i dette notat. Den svenske betegnelse er Kommunens köp av verksamhet som andel av kommunens kostnad för verksamhet. Alle fire indikatorer fokuserer på løbende driftsudgifter. Anlægsudgifter, der kan svinge meget fra år til år, indgår ikke i specifikationerne. Den konkrete operationalisering af de enkelte indikatorer fremgår af kapitel 4, idet det dog allerede her skal påpeges, at der i alle fire indikatorer indgår køb hos private/eksterne leverandører, uafhængigt af om der har været afholdt udbud eller ej. 11

12 Figur 2.2 Nationale indikatorer for eksternt køb 30,0 25,0 20,0 15,0 23,7 20,2 23,6 19,8 20,1 14,8 15,4 15,8 24, ,7 24,8 16,7 18,1 25,7 25,5 19,1 Udliciteringsindikator, DK Privatleverandørindikator, DK Indikator for konkurrenceudsættelse, DK 10,0 12,0 12,1 Eksternkøbsindikator, SV 8,6 8,6 8,3 8,0 5,0 0,0 Kilde: ISM 2011b; SCB 2011a. IKU og PLI er korrigeret for selskabsgørelse 2010 (ISM 2010; ISM 2011c). Udliciteringsindikatoren er ikke korrigeret. Udliciteringsindikatoren opgøres kun frem til 2006 af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. For de efterfølgende år er der tale om egne beregninger på grundlag af den gældende definition i 2006 og data fra Danmarks Statistikbank (2011). Der er ikke korrigeret for betydning af kommunalreformen i Danmark i Udfordringer ved sammenligninger af indikatorerne Ved sammenlignende analyser af indikatorer for graden af udlicitering og konkurrenceudsættelse på tværs af tid, lande og kommuner er en række forhold med betydning for sammenligneligheden væsentlige at iagttage. I fremstillingen nedenfor lægges vægten på landekomparationer, men for flere af forholdene gør logikken sig principielt også gældende ved komparationer af kommuner over tid inden for samme land. Graden af sammenlignelighed over tid og mellem lande påvirkes af en række overordnede forhold. De væsentligste af disse gennemgås nedenfor og knytter sig til forskelle i: 1 den offentlige sektors opgaver og opgavefordeling 2 selskabsgørelse (fx på forsyningsområdet) 3 eventuel korrektion for udgifter, der ikke kan eller må løses af private 4 håndtering af udbud, hvor kommunen selv vinder udbuddet 5 regnskabssystemer og konteringsmæssig håndtering af køb hos private leverandører og moms Den offentlige sektors opgaver og opgavefordeling Hvilke opgaver, der opfattes som offentlige opgaver, er kulturelt og historisk bestemt. Om det for eksempel er en offentlig opgave at drive mejerier, lufthavne og elforsyning, behandle barnløshed og hjemløshed eller give støtte til politiske partier er ikke naturgivet, og da 12

13 forskelle i organisering mellem private og offentlige leverandører kan variere fra det ene opgavefelt til det andet, vil forskellige nationale afgrænsninger af de offentlige opgavers sfære påvirke graden af sammenlignelighed i udliciteringsindikatoren i landekomparationer eller over længere tidsperioder i samme land. Følgelig er det i landekomparationer som udgangspunkt mere meningsfuldt at sammenligne udliciteringsgrader på specifikke udgiftsområder end for den samlede offentlige virksomhed. Ved sammenligninger på kommuneniveau gælder dette ikke mindst, hvis multi-purpose -kommuner som de danske og svenske med en bred opgaveportefølje sammenlignes med single-purpose -kommuner som de amerikanske, hvor eksempelvis skoleopgaven er den eneste opgave i de lokale school districts. Da forståelsen af den offentlige sektor i Danmark og Sverige historisk og kulturelt er knyttet til den skandinaviske velfærdsmodel, er problemstillingen omkring afgrænsningen af den samlede offentlige opgaveportefølje i øvrigt mindre betydningsfuld ved sammenligning af Danmark og Sverige end ved sammenligning mellem eksempelvis Danmark og angelsaksiske lande 4. En væsentligere sammenligningsudfordring knytter sig til opgavefordelingen i den offentlige sektor, dvs. hvilke opgaver der befinder sig på hvilket forvaltningsniveau. For eksempel er gymnasier og voksenundervisning i Sverige en kommunal opgave og i Danmark en statslig opgave. Omvendt er tandpleje en kommunal opgave i Danmark, mens det er en landstingsopgave (regional) i Sverige. Tilsvarende har de danske kommuner efter kommunalreformen på sundhedsområdet fået medfinansieringsansvar samt genoptræningsopgaver og forebyggelsesopgaver, der i Sverige er en landstingsopgave 5. Efter kommunalreformen i 2007 er der derimod blevet større sammenfald mellem opgavefordelingen for specialiserede tilbud på det sociale område, idet myndigheds- og finansieringsansvaret på det specialiserede socialområde efter 2007 ligger på kommunalt niveau i både Danmark og Sverige. Selskabsgørelse Sammenligningsproblemer skabt af selskabsgørelse kan betragtes som en delmængde af problemstillingen vedrørende grænsedragning mellem offentlige og private opgaver, idet selskabsgørelse er udtryk for, at opgaver, der tidligere blev udført i offentligt regi, ved lovændring overføres til et privat eller (fælles-)kommunalt selskab. Det gælder for eksempel i Danmark, at vand- og spildevandsforsyningsområdet ved lov skulle være udskilt fra den kommunale forvaltning senest pr. 1. januar 2010, hvorefter en kommune kun kan deltage i vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter, hvis disse udøves i aktie- eller anpartsselskaber (ISM 2010). Tilsvarende ændringer har ifølge tilgængelige oplysninger ikke fundet sted i Sverige i perioden , men selskabsgørelsen skaber sammenlignelighedsproblemer over tid i Danmark. Da anvendelsen af private leverandører typisk er relativt høj på forsyningsområderne, og udgifter til vandforsyningsområdet som følge af selskabsgørelsen 4 5 På trods af store ligheder mellem Danmark og Sverige spiller eksempelvis fly- og søtrafik en større rolle i svenske kommuners udgiftsprofil end i danske, ligesom svenske kommuner i modsætning til danske kan give støtte til politiske partier. I Sverige er dele af den primære sundhedstjeneste desuden omfattet af obligatoriske forsikringsordninger, hvor forsikringskassen betaler det offentliges andel af udgifterne til læge, tandlæge og medicin. 13

14 ikke længere figurerer i de kommunale regnskaber, vil øget selskabsgørelse betyde, at PLI og IKU falder. Det er en kompleks opgave at korrigere for selskabsgørelsen (ISM 2010; ISM 2011c), og selskabsgørelsen gør det under alle omstændigheder vanskeligt at lave valide landesammenligninger på forsyningsområdet. Korrektion for udgifter, der ikke kan eller må privatiseres I Danmark er PLI en videreudvikling af udliciteringsindikatoren. For det første inddrager PLI i modsætning til udliciteringsindikatoren også køb af ydelser hos private ikkemomsregistrerede leverandører, fx private leverandører af hjemmehjælp. For det andet ses der i PLI bort fra opgaver, som ikke lovligt kan udliciteres til private, for eksempel undervisning i folkeskolen, bidrag til regionale udviklingsopgaver på undervisningsområdet, kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, honorarer til kommunalbestyrelsesmedlemmer og afholdelse af valg. I den svenske kontekst er der ikke foretaget en tilsvarende indikatorkorrektion for opgaver, der ikke må udliciteres. Den danske PLI er dermed ikke direkte sammenlignelig med de svenske økonominøgletal, og den mest sammenlignelige indikator opnås, hvis de danske data ikke korrigeres for opgaver, der ikke må udliciteres. Det bemærkes dog også, at problemet i praksis alene vedrører undervisningsområdet, idet svenske kommuner ikke medfinansierer regionale sundheds- og undervisningsopgaver, og fællesudgifter til politisk og administrativ organisation ikke er en del af den egentlige virksomhed i Sverige (jf. nedenfor). Håndtering af udbud, hvor kommunen selv vinder udbuddet I Danmark er IKU som nævnt ovenfor en videreudvikling af PLI, idet der i IKU også indgår opgaver, der har været konkurrenceudsat, men hvor kommunen selv har vundet opgaven. Oplysninger om kommunens egne vundne opgaver kan ikke hentes fra de kommunale økonomisystemer, men indberettes manuelt af de enkelte kommuner til Indenrigs- og Sundhedsministeriet én gang årligt. Et tilsvarende tiltag kendes ikke i Sverige, og det er derfor ikke muligt på grundlag af svenske data at beregne en indikator, der svarer til den danske IKU. Regnskabssystemer og konteringsmæssig håndtering af køb hos private leverandører og moms Forskelle i regnskabssystemer og konteringsmæssig håndtering af køb hos private leverandører og moms udgør en central udfordring i forhold til at skabe sammenlignelige indikatorer for udlicitering. De to landes regnskabssystemer beskrives nærmere i kapitel 3. Her fremhæves i første omgang de mest betydningsfulde forskelle. For det første er principperne for afgrænsning af den kommunale virksomhed og inddeling i udgiftsområder forskellige i de to lande. I det svenske regnskabssystem omfatter kommunal virksomhed for eksempel ikke fællesudgifter til central kommunal administration, som i Danmark konteres i driftsregnskabet på hovedkonto 6. For det andet påvirkes sammenligneligheden mellem Danmark og Sverige af den grundlæggende typologisering af udgifter. I dansk kommunaløkonomi sondres overordnet mellem 14

15 på den ene side det brugerfinansierede område (på hovedkonto 1), hvor udgifterne over en årrække skal hvile i sig selv, og på den anden side det skattefinansierede område. De skattefinansierede udgifter opdeles videre i overførsler og serviceudgifter. I Sverige går den overordnede sondring mellem forretningsvirksomhed (affärsverksamhet) og egentlig virksomhed, og mens overførsler søges holdt ude af de danske indikatorer for udlicitering 6, indgår overførsler af socialhjælp til enkeltpersoner i den svenske eksternkøbsindikator på lige fod med køb af serviceydelser hos private virksomheder. Sidstnævnte betyder, at på områder, hvor indkomstoverførsler/transfereringer udgør en del af de samlede bruttoomkostninger, vil den svenske eksternkøbsindikator blive lavere, end hvis transfereringerne var holdt ude af beregningen. Der er endvidere ikke fuld parallelitet mellem det brugerfinansierede område i Danmark og forretningsvirksomhed i det svenske regnskabssystem, idet eksempelvis udgifter til byudvikling og vejvedligeholdelse i Sverige betragtes som forretningsvirksomhed, mens det i Danmark betragtes som en del af det skattefinansierede område og konteres på henholdsvis hovedkonto 0 og 2. Hertil kommer som tidligere nævnt, at fællesudgifter til administration mv. ikke indgår i egentlig virksomhed i Sverige, mens de i Danmark medregnes som en del af den skattefinansierede udgiftsopgørelse. I Figur 2.3 præsenteres nøgletal for graden af eksternt køb i Danmark og Sverige opdelt på forskellige grupper af kommunal virksomhed på grundlag af de eksisterende nationale indikatorer. Igen med den tilføjelse, at der er tale om illustrative indikatorer med foreløbig status, idet der netop ikke er taget højde for sammenlignelighedsproblemerne påpeget i dette afsnit. 6 Håndteres ved artsinddelingen i det kommunale budget- og regnskabssystem, hvor overførsler holdes ude af de forskellige udliciteringsindikatorer ved at ekskludere hovedart 5, der blandt andet omfatter 5.2 overførsler til personer. 15

16 Figur 2.3 Nationale indikatorer for eksternt køb i Danmark og Sverige , opdelt på hovedgrupper af virksomhed 45,0 40,8 41,7 40,0 37,8 35,0 30,0 26,5 26,3 27,7 Udliciteringsindikator DK, forsyningsvirksomheder 25,0 20,0 17,1 19,6 20,5 22,2 22,9 Udliciteringsindikator DK, Skattefinansieret Eksternkøbsindikator SV, affärsverksamhet 15,0 14,6 14,6 15,3 15,8 16,7 18,1 19,0 Eksternkøbsindikator SV, egentlig virksomhed 10,0 10,3 9,7 5,0 7,0 7,2 7,0 6,6 0,0 Kilde: ISM 2011b; dataleverance fra SCB og egne beregninger. Udliciteringsindikatoren er ikke korrigeret for selskabsgørelse. Udliciteringsindikatoren opgøres kun frem til 2006 af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. For de efterfølgende år er der tale om egne beregninger på grundlag af den gældende definition i 2006 og data fra Danmarks Statistikbank (2011). Der er ikke korrigeret for betydning af kommunalreformen i Danmark i For det tredje håndteres betalinger til andre kommuner, private leverandører mv. i Danmark gennem driftsregnskabets artsinddeling, mens de i Sverige registreres i det modpartsregnskab, der som en del af specificeringen af driftsregnskab føres i tillæg til selve driftsregnskabet (jf. SCB 2011b). Ud over at kategorierne for køb hos eksterne leverandører varierer på tværs af de to lande 7, er der her den grundlæggende forskel, at den svenske eksternkøbsindikator også omfatter køb hos andre kommuner, landsting og stat, mens de danske indikatorer har som formål at måle graden af køb hos private leverandører (PLI) samt opgaver, der vindes af kommunen efter konkurrence med private leverandører (IKU). Mens den svenske indikator altså måler eksternt køb (hvor stor en andel af virksomhedens produktion, der ikke er egenproduceret), måler de danske indikatorer på forskellig vis graden af køb hos private leverandører. I tillæg til den samlede eksternkøbsindikator opgøres i Sverige også en delindikator for därav föreninger och övrige företag (SKL & SCB 2011: 106). Da denne delindikator ser bort fra køb hos kommunale selskaber, andre kommuner, stat og landsting, matcher den i højere grad intentionerne om måling af anvendelse af det private marked i de danske indikatorer. Denne indikator ( därav föreninger och övrige företag ) kaldes i det følgende for privatleverandørgrad ekskl. privatpersoner. Indikatoren er imidlertid ikke offentlig tilgængelig for den samlede kommunale virksomhed, men publiceres alene for seks udvalgte udgiftsområder (SKL & SCB 2011: 106). 7 I Sverige findes for eksempel en modpartskategori for foreninger og stiftelser, der ikke indgår som selvstændig leverandørkategori i den danske artsinddeling. 16

17 I Figur 2.4 er til illustration vist den samlede eksternkøbsindikator for forretningsvirksomhed i Sverige sammen med den tilsvarende delmængdeindikator for køb hos private leverandører (ekskl. privatpersoner). Til sammenligning er vist den danske udliciteringsindikator for forsyningsvirksomheder (hovedkonto 1), idet det igen skal understreges, at der ikke er korrigeret for kommunalreformen og selskabsgørelsen af forsyningsvirksomheder, ligesom der ikke er taget højde for, at den svenske afgrænsning af forretningsvirksomhed også omfatter dele af de opgaver, der i Danmark konteres på hovedkonto 0 og 2. Figur 2.4 Nationale indikatorer for eksternt køb i Danmark og Sverige , opdelt på hovedgrupper af virksomhed 45,0 40,0 40,8 41,7 37,8 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 17,1 11,9 14,6 9,5 27,7 26,5 26,3 22,9 22,2 20,5 19,6 11,7 12,2 12,2 12,3 Udliciteringsindikator DK, forsyningsvirksomheder Eksternkøbsindikator SV, affärsverksamhet Privatleverandørgrad ekskl. privatpersoner SV, affärsverksamhet 5,0 0,0 Kilde: ISM 2011b; dataleverance fra SCB og egne beregninger. Udliciteringsindikatoren er ikke korrigeret for selskabsgørelse. Udliciteringsindikatoren opgøres kun frem til 2006 af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. For de efterfølgende år er der tale om egne beregninger på grundlag af den gældende definition i 2006 og data fra Danmarks Statistikbank (2011). Der er ikke korrigeret for betydning af kommunalreformen i Danmark i For det fjerde påvirkes indikatorernes sammenlignelighed af regler for refusion og kontering af moms. En svaghed ved den danske udliciteringsindikator er, at momsfritagne ydelser ikke medtages i beregningen, da kun de momsbelagte ydelser på art 4.5 og 4.9 indgår. Køb af fremmede tjenesteydelser på eksempelvis social- og sundhedsområdet indgår med andre ord ikke i udliciteringsindikatoren og er en forklaring på, at denne efter 2006 er erstattet af PLI. For at sikre konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners egenproduktion og køb af varer og ydelser hos private leverandører eksisterer der i Danmark en momsrefusionsordning, hvorigennem momsudgifter ved køb hos private leverandører refunderes (ISM 2011d). Udgifter omfattet af momsrefusionsordningen fremgår af positivlisten (ISM 2011d), der løbende opdateres i takt med ændringer i lov, organisering og registreringsmæssige hensyn. For eksempel blev funktion Idrætsfaciliteter for børn og unge optaget på positivlisten i 2009 (ISM 2011d), mens omvendt tilskud til trafikselskaber samme år udgik af positivlisten (ISM 2010). 17

18 Bruttodriftsudgifter på art 5.9 (øvrige tilskud og overførsler) på positivlistens funktioner indgår i beregningen af PLI, men positivlistens dynamiske karakter giver i sagens natur anledning til forskydninger i opgørelsesgrundlaget fra år til år. I Sverige er alle registreringer i kommunernes driftsregnskaber eksklusive moms, og kommunerne får godtgjort indgående moms i al kommunal virksomhed, der ikke er momspligtig (Skatteverket 2011). Dette gælder således for al virksomhed kategoriseret som egentlig virksomhed. 2.2 Nyudvikling af en sammenlignelig indikator for privatleverandørgrad Med det mål at opnå en mere sammenlignelig indikator for graden af udlicitering kan ovenstående opsummeres i en række kardinalindsigter: Hverken den svenske eller de danske indikatorer tager højde for, om der har været afholdt udbud eller ej, men måler alene, om der sker køb hos private/eksterne leverandører med eller uden udbud. De eksisterende indikatorer er dermed ikke valide indikatorer for anvendelsen af konkurrenceudsættelse. I Sverige indgår ikke data om egne vundne opgaver, og det er derfor ikke muligt på grundlag af svenske data at opgøre en indikator for graden af konkurrenceudsættelse. I Sverige korrigeres ikke for opgaver, der ikke må varetages af private. Den største grad af sammenlignelighed opnås dermed ved, at der heller ikke i den danske indikator korrigeres for opgaver, der ikke må varetages af private. Den svenske indikator for eksternkøb overvurderer privatleverandørgraden, da køb hos andre kommuner mv. er med. Den svenske indikator, der er mest sammenlignelig med de danske, er den delindikator for eksternkøb, hvor der ses bort fra køb hos kommunale selskaber, andre kommuner, stat og landsting mv. Større sammenlignelighed kræver større parallelitet mellem strukturen i den danske funktionsinddeling og den svenske virksomhedsinddeling. Større sammenlignelighed kan i princippet opnås ved at tilnærme den svenske kontoplansinddeling til den danske eller omvendt. Da grunddata er offentligt tilgængelige for de danske kommuner, men ikke for de svenske, er det inden for rammerne af det foreliggende projekt mest hensigtsmæssigt at skære funktionsinddelingen i den danske kontoplan til, så den minder mest muligt om den svenske. Opsummerende er hensigten at udvikle en ny og mere sammenlignelig indikator for privatleverandørgrad. Ud fra en samlet vurdering vil den mest sammenlignelige indikator være en indikator for privatleverandørgrad med afsæt i den danske PLI (uden korrektion for opgaver, der ikke må udliciteres) og den delmængde af den svenske 18

19 eksternkøbsindikator, hvor der er set bort fra køb hos kommunale selskaber, andre kommuner, stat og landsting mv. Denne indikator betegnes i Sverige därav föreninger och övrige företag (Svenske Kommuner och Landsting & Statistiska centralbyrån 2011). Brug af plejefamilier og personlige hjælpere indregnes som hovedregel i brugen af private leverandører i den danske PLI. Køb hos enkeltpersoner indgår imidlertid ikke i den svenske indikator for därav föreninger och övrige företag, og for at sikre størst mulig sammenlignelighed tillægges den svenske indikator værdien af køb hos privatpersoner ( enskilda ). Afgrænsningen af leverandører i den svenske indikator for privatleverandørgrad svarer dermed til den definition på private leverandører, som SKL anvender i sin seneste publikation (SKL 2011:8). I det omfang det svenske regnskabssystem tillader det, holdes svenske virksomheds-arter med en høj andel af overførselsudgifter ude af indikatoren, da overførselsudgifter vil føre til underestimering af det reelle køb hos eksterne leverandører. De udviklede indikatorer præsenteres i kapitel 5. Forud for dette er der i kapitel 3 og 4 en summarisk fremstilling af de dele af budget- og regnskabssystemerne i de to lande, der har særlig relevans for beregningen af en privatleverandørgrad. 19

20 3 Budget- og regnskabssystemer i Danmark og Sverige I dette kapitel beskrives de overordnede principper i de kommunale budget- og regnskabssystemer i de to lande med hovedvægt på de dele, der relaterer sig til opgørelse af udliciteringsgraden. 3.1 Danmark Hjørnestenen i danske kommuners budgetlægning og regnskabsaflæggelse findes i Budgetog regnskabssystem for kommuner (ISM 2011a). På grundlag heraf indberettes som udgangspunkt alle registreringer af udgifter og indtægter mv. i de enkelte kommuners budgetter og regnskaber til Danmarks Statistik. Grundstrukturen i Budget- og regnskabssystemet er en inddeling, hvor de kommunale udgifter og indtægter specificeres efter formål. Til brug for dette opereres med en række autoriserede hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner. Den kommunale kontoplan er baseret på et kontonummersystem med 16-cifrede kontonumre. Det første ciffer i kontonummeret fastlægger hovedkontoen. Tabel 3.1 Hovedkonti i det danske Budget- og regnskabssystem 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 1 Forsyningsvirksomheder mv. 2 Transport og infrastruktur 3 Undervisning og kultur 4 Sundhedsområdet 5 Sociale opgaver og beskæftigelse mv. 6 Fællesudgifter og administration mv. 7 Renter, tilskud, udligning og skatter 8 Balanceforskydninger 9 Balance Hovedkonto 0-6 opdeler den kommunale drifts- og anlægsvirksomhed på i alt syv hovedområder, mens hovedkonto 7 og 8 dækker finansielle poster og forskydninger på balancen. Endelig er hovedkonto 9 balancen. Under hver hovedkonto er et antal hovedfunktioner (andet og tredje ciffer i kontonummeret) og funktioner, der nærmere specificerer formålet med den enkelte udgift og indtægt. For eksempel dækker hovedfunktion 3.22 Folkeskolen m.m., mens én af funktionerne herunder er Skolefritidsordninger. Det sjette ciffer i kontonummeret dækker det kunstige begreb DRANST 8. Centralt i forhold til indikatorer for udlicitering af driftsopgaver er DRANST 1, Drift. I denne sammen- 8 DR for drift, AN for anlæg og ST for status. 20

Svar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse. Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen følgende spørgsmål:

Svar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse. Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen følgende spørgsmål: KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard (V) Svar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 2.6 - side 1

Budget- og regnskabssystem 2.6 - side 1 Budget- og regnskabssystem 2.6 - side 1 Dato: 1. april 2005 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2005 2.6 Moms Det er hovedreglen i det kommunale budget- og regnskabssystem, at udgifter og indtægter på såvel drifts-

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 2.6 - side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 2.6 Moms Det er hovedreglen i det regionale budget- og regnskabssystem, at udgifter og indtægter

Læs mere

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører.

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. N O T A T Regionernes anvendelse af private leverandører En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. 30-04-2009 Denne analyse præsenterer omfanget

Læs mere

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune [Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer

Læs mere

9.1 Momsrefusionsordning for kommuner og regioner

9.1 Momsrefusionsordning for kommuner og regioner Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.1 - side 1 9.1 Momsrefusionsordning for kommuner og regioner 9.1.1 Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner (Økonomi- og Indenrigsministeriets

Læs mere

STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER

STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2019:7 26. april 2019 Kommunale regnskaber 2018 Resumé: Kommunernes nettodrifts- og -anlægsudgifter var på 384,8 mia. kr. i 2018. Det er en stigning på 8,2

Læs mere

Budget Bind 2

Budget Bind 2 Budget 2017-2020 Bind 2 Budget 2017-2020 Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Hovedoversigt til budget... 4 Tværgående artsoversigt... 6 Bevillingsoversigt... 8 Budget 2017-2020 Aalborg Kommune 3 Hovedoversigt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE Detailbudget 2016

INDHOLDSFORTEGNELSE Detailbudget 2016 DETAILBUDGET 216 Udarbejdet af Holstebro Kommune Økonomi Budget og regnskab November 215 INDHOLDSFORTEGNELSE Detailbudget 216 Hovedoversigt til budget 3 Sammendrag af budget 7 Tværgående artsoversigt 15

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE DETAILBUDGET 2017

HOLSTEBRO KOMMUNE DETAILBUDGET 2017 HOLSTEBRO KOMMUNE DETAILBUDGET 2017 Udarbejdet af Holstebro Kommune Økonomi Budget og regnskab November 2016 Forsidelayout: GRAFIK & TRYK, Holstebro Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Detailbudget 2017 Hovedoversigt

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Hvilke kommunale opgaver kan konkurrenceudsættes?

Hvilke kommunale opgaver kan konkurrenceudsættes? Hvilke kommunale kan konkurrenceudsættes? 1 FORMÅL I DI s årlige faktaark om kommunernes konkurrenceudsættelse foretages der en kortlægning af kommunernes konkurrenceudsættelse i det senest afsluttede

Læs mere

Sammendrag. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto. I hele kr. A. Driftsvirksomhed (incl. refusion)

Sammendrag. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto. I hele kr. A. Driftsvirksomhed (incl. refusion) Sammendrag I hele 1.000 kr. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto A. Driftsvirksomhed (incl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger Jordforsyning -11-299 -310 Faste ejendomme 6.637-5.474

Læs mere

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015 Opgørelser af driftsoverførsler til 13-04- Oprindeligt til Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 283.088 293.701 261.072 32.629 18.025 0 18.025 Udvalget for Læring 804.555 826.049 812.262 13.787

Læs mere

Budgetsammendrag

Budgetsammendrag 2018-21 Budgetsammendrag 0022 Jordforsyning 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 0025 Faste ejendomme 20.240-27.862 20.240-27.871 20.240-27.871 20.240-27.871 0028 Fritidsområder 5.503-912 5.503-912

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning -29-29 -29-29 25 Faste ejendomme 1.856-307 1.856-307 1.856-307 1.856-307 28 Fritidsområder 3.324-26 3.324-26

Læs mere

STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER

STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2019:8 26. april 2019 Offentliggørelse af regnskab for regionerne Regionernes regnskaber 2018 Resumé: Regionerne regnskaber for 2018 viser driftsudgifter

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 198-29 198-29 198-29 198-29 25 Faste ejendomme 2.307-267 2.555-267 2.159-267 2.159-267 28 Fritidsområder

Læs mere

9.1 Momsrefusionsordning for kommuner og regioner

9.1 Momsrefusionsordning for kommuner og regioner Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.1 - side 1 9.1 Momsrefusionsordning for kommuner og regioner 9.1.1 Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner (Økonomi- og Indenrigsministeriets

Læs mere

STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER

STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2018:8 26. april 2018 Kommunale regnskaber 2017 Resumé: Kommunernes drifts- og anlægsudgifter var på 447,4 mia. kr. i 2017. Drifts- og anlægsindtægterne var

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 2-29 2-29 2-29 2-29 25 Faste ejendomme 6.473-4.661 6.072-4.661 6.072-4.661 6.072-4.661 28 Fritidsområder

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) overslag Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 205-30 205-30 205-30 205-30 25 Faste ejendomme 6.742-7.084 6.742-7.084 6.742-7.084 6.742-7.084

Læs mere

Bilag 3 Oversigt over driftsoverførsler 2017 til 2018 pr. udvalg

Bilag 3 Oversigt over driftsoverførsler 2017 til 2018 pr. udvalg Bilag 3 Oversigt over driftsoverførsler til 2018 pr. udvalg 06-04-2018 Sammendrag budget Regnskab Mindreforbrug (+ til 2018 Bemærkninger Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 301.967 306.119 283.135

Læs mere

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Bilag 2-1 Hovedoversigt Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et

Læs mere

Budget- og regnskabssystem for regioner side 1. Dato: Juni 2018 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2018

Budget- og regnskabssystem for regioner side 1. Dato: Juni 2018 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2018 Budget- og regnskabssystem for regioner 2.6 - side 1 2.6 Moms Det er hovedreglen i det regionale budget- og regnskabssystem, at udgifter og indtægter på såvel drifts- som anlægskonto skal registreres eksklusive

Læs mere

Budgetsammendrag

Budgetsammendrag Budgetsammendrag 2015-18 Budgetsammendrag 2015 2016 2017 2018 0022 Jordforsyning 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 0025 Faste ejendomme 15.388-10.911 16.138-10.911 16.147-10.911 16.147-10.911

Læs mere

Heraf refusion

Heraf refusion Hovedoversigt Tabel 12.1. Hovedoversigt Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 95.872-22.618 96.258-22.793

Læs mere

C. RENTER ( )

C. RENTER ( ) Hovedoversigt Hele 1.000 kr. Budget 2007 Udgifter Indtægter Netto A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger 45.074-8.964 36.110 Heraf refusion -211-211 1. Forsyningsvirksomheder

Læs mere

Bilag 3 Opgørelser af driftsoverførsler 2015 til 2016 pr. udvalg

Bilag 3 Opgørelser af driftsoverførsler 2015 til 2016 pr. udvalg Bilag 3 Opgørelser af driftsoverførsler til 2016 pr. udvalg 08-04-2016 budget Regnskab Mindreforbrug (+ til 2016 Bemærkninger Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 300.374 311.156 275.864 35.292

Læs mere

Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner

Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner BEK nr 54 af 23/01/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 30. august 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2012-01894 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Baggrund Københavns Kommune har besluttet at opdele kommunens budget i fire styringsområder:

Baggrund Københavns Kommune har besluttet at opdele kommunens budget i fire styringsområder: KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget 27. september 2018 Definition af kommunens styringsområder Ved 2. behandlingen af budgetforslag 2019 og overslagsårene

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2019:2 23. januar Regionernes budgetter for regnskabsåret 2019.

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2019:2 23. januar Regionernes budgetter for regnskabsåret 2019. STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2019:2 23. januar 2019 Offentliggørelse af budget 2019 for kommunerne Regionernes budgetter for regnskabsåret 2019 Resumé: Regionerne har budgetteret med

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 69 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 28.702-11.832 28.479-11.832 27.929-11.832 26.679-11.832 Heraf refusion -63-63 -63-63 Jordforsyning 0022 271-1.018-179 -1.018-629 -1.018-1.779-1.018

Læs mere

Budgetsammendrag

Budgetsammendrag $''$,5 Budgetsammendrag 2019-22 0022 Jordforsyning 4.408-2.506 4.408-2.506 4.408-2.506 4.408-2.506 0025 Faste ejendomme 18.360-25.834 18.062-25.829 18.062-25.829 18.062-25.829 0028 Fritidsområder 7.036

Læs mere

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22)

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

Bilag 3 Oversigt over driftsoverførsler 2018 til 2019 pr. udvalg

Bilag 3 Oversigt over driftsoverførsler 2018 til 2019 pr. udvalg Sammendrag til 2019 Bemærkninger Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 308.098 303.387 283.953 19.434 9.389 Bufferpuljen på 9,188 mio. kr. er omplaceret til Social Omsorg, som forudsat i Genopretningsplanen.

Læs mere

Udvalg/Bevillingsgruppe/Funktion TOTAL KR Miljø- og teknikudvalget

Udvalg/Bevillingsgruppe/Funktion TOTAL KR Miljø- og teknikudvalget TOTAL Miljø- og teknikudvalget 3.364.236-811.545 2.552.691 212.494-110.573 101.920 Jordforsyning og ejendomme 21.660-13.106 8.554 002201 Fælles formål 348-2.111-1.763 002202 Boligformål 14-38 -24 002203

Læs mere

A B.

A B. 64 A. Driftsvirkomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 30.986-18.554 30.193-18.554 30.093-18.554 29.770-18.554 Heraf refusion -64-64 -64-64 Jordforsyning 0022 276-594 276-594 276-594 276-594

Læs mere

Bevillingsspecifikation

Bevillingsspecifikation Bevillingsspecifikation Drift 10 Teknik og Miljøudvalg 117.749.585 116.652.172 116.154.936 114.559.044 1 Skattefinansieret 117.749.585 116.652.172 116.154.936 114.559.044 01 Park og Vej 70.768.550 71.158.863

Læs mere

Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov

Læs mere

År Fødte Døde Tilflyttede Fraflyttede Indvandrede Udvandrede Øvrige *

År Fødte Døde Tilflyttede Fraflyttede Indvandrede Udvandrede Øvrige * 1. Udvikling i nettotilgang de seneste 5 år + indeværende år Nettotilgang er defineret som antal fødte - døde + tilflyttere - fraflyttere + indrejste + genindrejste - udrejste + genfundne - forsvundne

Læs mere

Budget- og regnskabssystem side 1

Budget- og regnskabssystem side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.0 - side 1 Hovedkonto 5 Social- og sundhedsvæsen Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter på social- og sundhedsområdet. Hovedkontoen er opbygget således, at ydelser,

Læs mere

Her er potentialerne for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne

Her er potentialerne for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne Peter Beyer Østergaard pebo@di.dk, 613478 MARTS 19 Her er potentialerne for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne Der er i kommunerne et stort potentiale for at sende flere opgaver i udbud. Det gælder

Læs mere

Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner

Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner I medfør af 1, stk. 2 og 3, og 3 i lov nr. 497

Læs mere

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5012 Fax +45 8888 5501 Dato: 21. januar 2011 Sagsnr.: 201000628-5 Anne.HammershojBeck@middelfart.dk

Læs mere

Budget- og regnskabssystem for kommuner side 1. Dato: Juni 2018 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2018

Budget- og regnskabssystem for kommuner side 1. Dato: Juni 2018 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2018 Budget- og regnskabssystem for kommuner 2.6 - side 1 2.6 Moms Det er hovedreglen i det kommunale budget- og regnskabssystem, at udgifter og indtægter på såvel drifts- som anlægskonto skal registreres eksklusive

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE BUDGET

HVIDOVRE KOMMUNE BUDGET Økonomiudvalget 002205 Ubestemte formål 249-1.580 299-1.662 306-1.695 306-1.695 306-1.695 306-1.695 002510 Fælles formål 9.577-584 10.174 0 9.800 0 9.803 0 9.806 0 9.806 0 002511 Beboelse 1.020-513 718-410

Læs mere

Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner

Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner Enhed Administrationspolitisk kontor Sagsbehandler HVJ/NPA Koordineret med Sagsnr. 2014-18563 Doknr. 169124 Dato 31-10-2014 Udkast Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner I medfør

Læs mere

ersonaleoversigt 2016

ersonaleoversigt 2016 P ersonaleoversigt Antal stillinger - sammendrag 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 85,69 73,50 2 Vejvæsen 37,04 41,58 3 Undervisning og kultur 858,34 841,42 4 Sundhedsområdet 71,55 70,08 5

Læs mere

Rekordmange private leverer offentlig service

Rekordmange private leverer offentlig service Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 398 APRIL 219 Rekordmange private leverer offentlig service Antallet af ansatte i private erhverv, der leverer offentlig service, sætter ny rekord. Siden

Læs mere

Dato: December 2014 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014

Dato: December 2014 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014 Budget- og regnskabssystem for kommuner 2.6 - side 1 Dato: December 2014 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014 2.6 Moms Det er hovedreglen i det kommunale budget- og regnskabssystem, at udgifter og indtægter

Læs mere

Resultatopgørelse 2012 BUDGETOPFØLGNING PR ALLE UDVALG

Resultatopgørelse 2012 BUDGETOPFØLGNING PR ALLE UDVALG Resultatopgørelse BUDGETOPFØLGNING PR. 31.03. - ALLE UDVALG Nettotal i -priser ompl. pr. 31-3- budget pr. 31-3- Forbrug pr. 31-3- regnskab DRIFTSUDGIFTER: Økonomi- og Erhvervsudvalget 510.795-3.931 506.864

Læs mere

Dato: 1. april 1990 Ikrafttrædelsesår: Budget 1991. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1

Dato: 1. april 1990 Ikrafttrædelsesår: Budget 1991. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 Budget- og regnskabssystem Dato: 1. april 1990 Ikrafttrædelsesår: Budget 1991 1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning

Læs mere

Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner

Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner 1 2 3 4 5 6 Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner I medfør af 1, stk. 2 og 3, og 3 i lov nr. 497 af 7. juni 2006 om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22)

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning,

Læs mere

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2016

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2016 soversigt til halvårsregnskab Drift 2.045.695 6.995 2.052.690 976.038 2.022.849 01 Teknik- og Miljøudvalget 140.701 1.745 142.445 58.914 140.567 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 17.983 776

Læs mere

Effekter ved konkurrenceudsættelse

Effekter ved konkurrenceudsættelse Kurt Houlberg & Ole Helby Petersen Effekter ved konkurrenceudsættelse Pilotundersøgelse af brugen af private leverandører og udgiftsniveau på udvalgte kommunale udgiftsområder Publikationen Effekter ved

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 I efteråret 2007 vedtog de fem regioner deres andet årsbudget budgetterne for 2008. Alle budgetter blev vedtaget med meget brede flertal i regionsrådene. Og budgetterne

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2017

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2017 Hele 1.000 kr. Oprindeligt Budget 2017 Tilliægsbevilling 2017 Korrigeret Budget 2017 Regnskab 1. halvår 2017 Forventet Regnskab 2017 Drift 01 Teknik- og Miljøudvalget 135.666 7.045 142.712 67.874 139.999

Læs mere

Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen

Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Økonomiudvalget 002205 Ubestemte formål 381-1.593 292-1.634 299-1.662 299-1.662 299-1.662 299-1.662 002510 Fælles formål 2.723 0 9.980 0 10.154 0 10.154 0 10.154 0 10.154 0 002511 Beboelse 1.483-935 701-403

Læs mere

Resultatopgørelse 2013 BUDGETOPFØLGNING PR ALLE UDVALG

Resultatopgørelse 2013 BUDGETOPFØLGNING PR ALLE UDVALG Resultatopgørelse BUDGETOPFØLGNING PR. 31.03. - ALLE UDVALG Nettotal i 2012-priser ompl. budget regnskab DRIFTSUDGIFTER: Økonomi- og Erhvervsudvalget 0 559.576 0 559.576 0 559.576 Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Ad 1. Optagelse af funktion 5.34 Plejehjem og beskyttede boliger på positivlisten

Ad 1. Optagelse af funktion 5.34 Plejehjem og beskyttede boliger på positivlisten Samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 10. januar 2006 Kontor: 1.ø.kt. J.nr.: 2004-2481-5 Sagsbeh.: PDP Fil-navn: Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner,

Læs mere

Budget Bind 2

Budget Bind 2 Budget 2018-2021 Bind 2 Budget 2018-2021 Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Hovedoversigt til budget... 4 Tværgående artsoversigt... 6 Bevillingsoversigt... 8 Budget 2018-2021 Aalborg Kommune 3 Hovedoversigt

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. BEK nr 326 af 07/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-900 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner

Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner BEK nr 1593 af 17/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2018 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2017-3538 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 Budget- og regnskabssystem for kommuner 8.1 - side 1 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 8.1 Generelle regler for registrering af aktiver Kommunerne skal indregne og måle materielle

Læs mere

UDKAST Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner

UDKAST Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner Enhed Udgifter Sagsbehandler NPA Koordineret med Sagsnr. 2015-8216 Doknr. 281504 Dato 09-11-2015 UDKAST Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner I medfør af 1, stk. 2 og 3, og 3

Læs mere

Orientering om 32. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem

Orientering om 32. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem Samtlige kommuner Orientering om 32. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Sagsnr. 2014-16090 Doknr. Dato 6. juni 2014 Hermed orienteres om ændringer og præciseringer m.v.

Læs mere

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk

Læs mere

Bilag 1 Identificering af direkte og indirekte omkostninger

Bilag 1 Identificering af direkte og indirekte omkostninger INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Bilag 1 Identificering af direkte og indirekte omkostninger Januar 2015 WWW.BDO.DK Indhold 1 2 2.1 2.2 DIREKTE OMKOSTNINGER... 3 INDIREKTE OMKOSTNINGER... 4 Analysedel 1...4

Læs mere

Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring

Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring Budget- og regnskabssystem 4.4 - side 1 Dato: 1. september 1999 Ikrafttrædelsesår: Budget 2000 Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende amtskommunernes

Læs mere

Budget- og regnskabssystem for kommuner 1.0 - side 1. Dato: Januar 2012 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2012

Budget- og regnskabssystem for kommuner 1.0 - side 1. Dato: Januar 2012 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2012 Budget- og regnskabssystem for kommuner 1.0 - side 1 Dato: Januar 2012 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2012 1 INDLEDNING 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt Det kommunale budget- og regnskabssystem

Læs mere

HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET

HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET 0240 EGEDAL HOVEDOVERSIGT TIL Hovedoversigt til budget, der er flerårig, har til formål på den ene side at give politikerne et summarisk overblik over den aktivitetsmæssige og finansielle udvikling i de

Læs mere

Store besparelser og fuldtidsstillinger

Store besparelser og fuldtidsstillinger Store besparelser og 18.000 fuldtidsstillinger på spil frem mod 2019 Udgiftslofterne, der er vedtaget ved lov, betyder besparelser på 7 mia. kr. i kommunerne frem mod 2019. Det er meldt ud, at besparelserne

Læs mere

5.2 Formkrav til budgettet

5.2 Formkrav til budgettet Budget- og regnskabssystem for kommuner 5.2 - side 1 Dato: Oktober 2008 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2008 5.2 Formkrav til budgettet Der er fastsat en række bestemmelser om, hvordan de kommunale budgetter

Læs mere

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Udgifterne til kommunernes sociale indsatser til socialt udsatte efter serviceloven har de seneste år ligget på omkring ca. 6,8

Læs mere

Forslag. Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2009

Forslag. Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2009 2007/2 LSF 174 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-2400-54 Fremsat den 28. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)

Læs mere

Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingsti

Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingsti Økonomiudvalget 002205 Ubestemte formål 463-1.610 339-1.653 292-1.634 292-1.634 292-1.634 292-1.634 002510 Fælles formål 3.116 0 3.165 0 3.860 0 3.860 0 3.860 0 3.860 0 002511 Beboelse 897-426 193-395

Læs mere

FLIS VEJLEDNING TIL ØKONOMI. Version

FLIS VEJLEDNING TIL ØKONOMI. Version FLIS VEJLEDNING TIL ØKONOMI Version 1.00 2018-07-02 Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 3 2 DATAKVALITET... 3 3 TIDSSERIE... 3 4 SYSTEMER PÅ SKOLEOMRÅDET... 3 5 OPDATERING AF DATA... 5 6 BEGREBER... 5 7 SYSTEMSKIFTE...

Læs mere

Budgetaftale Bevillingsoversigt 2. behandling Budget

Budgetaftale Bevillingsoversigt 2. behandling Budget Miljø- og Planlægningsudvalget, skattefinansieret drift BEV 56.918 56.809 56.786 56.960 10 Byudvikling 269 269 269 269 Byfornyelse 247 247 247 247 Fælles formål 2 2 2 2 Kommissioner, råd og nævn 20 20

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Arbejdsnotat: Udkast til Orienterende Notat vedr.: konkurrenceudsættelse

Arbejdsnotat: Udkast til Orienterende Notat vedr.: konkurrenceudsættelse Arbejdsnotat: Udkast til Orienterende Notat vedr.: konkurrenceudsættelse Udarbejdet af: EPO ANBAS/FGJ Dato: 05-03-2009 Sagsid.: Version nr.: v. 3.0 1.0 Indledning Regeringen og KL indgik i forbindelse

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune Udgifter, brugere, enhedsudgifter, køb og salg

Camilla T. Dalsgaard. Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune Udgifter, brugere, enhedsudgifter, køb og salg Camilla T. Dalsgaard Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune 2010-2014 Udgifter, brugere, enhedsudgifter, køb og salg Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune 2010-2014 Udgifter,

Læs mere

Økonomiudvalget DRIFT

Økonomiudvalget DRIFT (Samtlige beløb er i 1.000 kr.) 101 Økonomiudvalg Samlet bevilling 280.226 10 Boligpolitik 1.963 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 1.963 25 Faste ejendomme 1.963 17 Anvisningsret 18 Driftssikring

Læs mere

Nøgletal på økonomiområdet

Nøgletal på økonomiområdet 1-2 3-4 5 6 7-8 9-10 11-12 13-14 15 16 17 18 Bruttoanlægsudgifter på det skattefinansierede område pr. indbygger (opgøres både inkl. og ekskl. jordforsyning) Gns. Skattefinansieret bruttoanlægsniveau over

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Bevillingsoversigt til Budget 2017

Bevillingsoversigt til Budget 2017 Funktion Bevillingsoversigt til Budget 2017 I 1.000 kr. Økonomi- og Erhvervsudvalget Kommunalbestyrelse og Administration 156.413 131.286 B 128.129 002513 Andre faste ejendomme 1.224 053230 Ældreboliger

Læs mere