DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
|
|
- Hanna Christina Lindholm
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 02. februar 2012 Direkte tlf.: Susanne.Elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: Side 1/2 I forbindelse med en kommende revision og forenkling af efterafgrøde reglerne er der brug for en række beregninger, så det bliver nemmere at vælge imellem forskellige løsningsmuligheder. NaturErhvervstyrelsen (NEST) har til brug herfor bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug besvare følgende tre spørgsmål: 1. Som reglerne er nu kan man udlægge ekstra efterafgrøder for at opnå en forøgelse af ens samlede kvælstofkvote, denne forøgelse er beregnet således at der ikke er medregnet nogen eftervirkning på efterafgrøderne. NEST ønsker at ensrette de forskellige efterafgrødetyper hvilket betyder at der skal være den samme eftervirkning (17/25 kg N/ha) for alle efterafgrøder. Hvor mange kg vil man kunne hæve den samlede kvælstofnorm med for hver udlagt ha efterafgrøder, hvis der er eftervirkning på efterafgrøderne? 2. Hvis alle efterafgrøder får en eftervirkning på 25 kg N/ha hvorledes vil det så påvirke efterafgrødekravet for bedrifter der udbringer under 0,8 DE/ha (nuværende krav 10 %)? 3. Hvis eftervirkningen fjernes på alle efterafgrøder, hvor mange % flere efterafgrøder vil det så være nødvendigt at udlægge opgjort ift. 10 og 14%-kravet? for at opnå samme effekt? Besvarelsen er udarbejdet af seniorforsker og temakoordinator for miljø og energi Finn Pilgaard Vinther, seniorforsker Elly Møller Hansen og seniorforsker Ingrid K. Thomsen, alle Institut for Agroøkologi. Selv om besvarelsens beregninger udmønter sig i konkrete værdier, vil vi gerne understrege, at der er stor usikkerhed om efterafgrøders effekt og deres eftervirkning. Dertil kommer en endnu større usikkerhed omkring, hvordan effekten påvirkes af ændret praksis mht. jordbearbejdning om efteråret. Disse store usikkerheder gør det vanskeligt og uhensigtsmæssigt yderligere at bygge videre på de usikre skøn som grundlag for eventuel ny forenklet regulering på området. Vi mener, at der forud for dette er behov for en grundig drøftelse DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax: djf@agrsci.dk
2 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Side 2/2 med involverede parter af efterafgrødernes effekt og eftervirkning, og hvordan det påvirkes af den øvrige regulering. Med venlig hilsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
3 1 Notat vedrørende revision og forenkling af reglerne om efterafgrøders eftervirkning Finn Pilgaard Vinther, Elly Møller Hansen og Ingrid Kaag Thomsen, Institut for Agroøkologi I forbindelse med en kommende revision og forenkling af efterafgrøde reglerne er der brug for en række beregninger således at det bliver nemmere at vælge imellem forskellige løsningsmuligheder, og NaturErhvervstyrelsen (NEST) har brug for svar på følgende: 1. Som reglerne er nu kan man udlægge ekstra efterafgrøder for at opnå en forøgelse af ens samlede kvælstofkvote, denne forøgelse er beregnet således at der ikke er medregnet nogen eftervirkning på efterafgrøderne. NEST ønsker at ensrette de forskellige efterafgrødetyper hvilket betyder at der skal være den samme eftervirkning (17/25 kg N/ha) for alle efterafgrøder. Hvor mange kg vil man kunne hæve den samlede kvælstofnorm med for hver udlagt ha efterafgrøder, hvis der er eftervirkning på efterafgrøderne? 2. Hvis alle efterafgrøder får en eftervirkning på 25 kg N/ha hvorledes vil det så påvirke efterafgrødekravet for bedrifter der udbringer under 0,8 DE/ha (nuværende krav 10 %)? 3. Hvis eftervirkningen fjernes på alle efterafgrøder, hvor mange % flere efterafgrøder vil det så være nødvendigt at udlægge opgjort ift. 10 og 14%-kravet? for at opnå samme effekt? Baggrund Overordnet er vi enige i, at det vil være hensigtsmæssigt med en forenkling af reglerne, hvor man gennem en årrække har lavet så mange justeringer og udbygninger, at det samlede regelgrundlag på gødningsområdet, herunder efterafgrødeområdet, i dag er meget indviklet og vanskeligt gennemskueligt. Effekten af efterafgrøder er anslået på basis af nogle få forsøg, som blev gennemført i løbet af 80 erne og 90 erne, og er i høj grad baseret på skøn og dermed behæftet med en betydelig usikkerhed. Effekten af efterafgrøder blev anslået til at være 25 kg N/ha som gennemsnit af jordtyper, og 16 kg N/ha på lerjord og 34 kg N/ha på sandjord, plus et tillæg i den udvaskningsreducerende effekt på 12 kg N/ha på brug over 0,8 DE/ha. Forudsætningerne dengang var især på to punkter anderledes end de er i dag: For det første betyder indførelsen af det generelle virkemiddel Ingen jordbearbejdning efterår, at referencen til efterafgrøder ikke længere er bar jord, men ubearbejdet jord bevokset med ukrudt og spildfrø. Denne jordbearbejdningseffekt er i Noget for noget (Anonym, 2008) skønnet til at reducere udvaskningen med 18 kg N/ha på sandjord og 10 kg N/ha på lerjord (i det efterfølgende kaldet oprindelig jordbearbejdningseffekt). Da det imidlertid er tilladt at nedvisne ukrudt og spildfrø fra 1. oktober har vi efterfølgende vurderet (DJF, 2009), at effekten af virkemidlet Ingen jordbearbejdning efterår skal reduceres med 3 kg N/ha, og er dermed 15 kg N/ha på sandjord og 7 kg N/ha på lerjord (i det efterfølgende kaldet opdateret jordbearbejdningseffekt). Skal der tages højde for jordbearbejdningseffekten i beregningerne betyder det, at effekten af efterafgrøder etableret efter 2010, hvor reglen blev indført, skal reduceres til ca. det halve. For det andet er der tidligere regnet med en gennemsnitlig marginaludvaskning på 0,33 kg N per kg handelsgødnings-n (0,38 for sand og 0,28 for ler). Men et reduceret gødningsforbrug og den generelle normreduktion på 15-16% betyder, at dyrkningen i dag foregår ved et lavere gødskningsniveau end tidligere, hvorved marginaludvaskningen også vurderes at være lavere end tidligere; 0,35 for sand og 0,25 for ler, og 0,30 i gennemsnit (Andersen et al., 2012). For
4 2 nemmere at kunne sammenligne med tidligere beregninger, er der imidlertid i alle beregninger i nærværende notat anvendt den oprindelige marginaludvaskning på i gennemsnit 0,33. I besvarelsen af spørgsmålene har vi anvendt forskellige forudsætninger mht. jordbearbejdningseffekt og marginaludvaskning. Forudsætningerne vil fremgå af de enkelte besvarelser. Vi gør opmærksom på, at et evt. valg af virkemiddel med tilhørende forudsætninger kan divergere fra, hvordan effekten af virkemidlet bliver vurderet i opgørelser under Vandplanerne og Grøn Vækst.
5 3 Spørgsmål 1: Hvor mange kg vil man kunne hæve den samlede kvælstofnorm med for hver udlagt ha efterafgrøder, hvis der er eftervirkning på efterafgrøderne? Besvarelse: Ifølge Vejledningen 2011/12 (Plantedirektoratet, 2011) kan jordbruger øge kvoten med 15 eller 41 kg N/ha udlagt med efterafgrøder. erne er foretaget som vist i tabel 1, hvor der er taget udgangspunkt i tabel 12 i Noget for noget (Anonym, 2008) med inddragelse af oprindelig jordbearbejdningseffekt. Tabel 1. er som ligger til grund for øget N kvote for frivilligt udlagte efterafgrøder (Plantedirektoratet, 2011). Der er taget udgangspunkt i Noget for noget (Anonym, 2008), tabel 12, hvor der er korrigeret for oprindelig jordbearbejdningseffekt på 18 kg N/ha på sandjord og 10 kg N/ha på lerjord. A. Udvaskningsreduktion uden B. Oprindelig C. Udvaskningsreduktion korrigeret for A - B * D. Marginaludvaskning, kg N/kg N E. Udvaskningsreduktion omregnet til handelsgødningsækvivalenter, kg N/ha C/D F. Eftervirkning/kvotereduktion, kg N/ha Frivillige efterafgrøder for at øge kvoten: Tilladt stigning uden eftervirkning, kg N/ha E - F * *Omregningsfaktorerne for tilladt stigning i N-kvote er i Vejledningen 2011/12 angivet til 15 og 41 kg N/ha, men skulle rettelig have været 15 og 44 kg N/ha, idet der er en fejl i tabel 12 i Noget for noget, hvorfra værdierne formodes at stamme. Værdien markeret med * (28 kg N/ha) fremkommer som = 28. I Noget for noget er dette ved en fejl angivet til 26 kg N/ha. Nuværende beregning: uden eftervirkning; med oprindelig jordbearbejdningseffekt(tabel 1): Udlæg af frivillige efterafgrøder kan finde sted i sædskifter med vårsæd, hvor jordbearbejdning om efteråret i princippet kan foretages. Jordbearbejdning om efteråret før vårsåede afgrøder er imidlertid ikke længere muligt pga. reglen om Ingen jordbearbejdning efterår, hvorfor efterafgrødeeffekten (A) skal reduceres med jordbearbejdningseffekten (B). Marginaludvaskningen er som gennemsnit af jordtyper sat til 0.33 (D); dvs. for hver kg tilført N antages 33% at blive udvasket. Derudfra kan det beregnes, hvor meget efterafgrødernes udvaskningsreduktion svarer til i handelsgødningsækvivalenter (E). Med de nuværende regler regnes der ikke med eftervirkning for frivillige efterafgrøder, dvs. ved udlæg af frivillige efterafgrøder bliver kvoten ikke reduceret med hhv. 17 eller 25 kg N/ha efterafgrøder på brug henholdsvis under eller over 0,8 DE/ha. Derfor får jordbruger ikke disse 17 eller 25 kg N/ha tilbage, hvis han udlægger frivillige efterafgrøder, så eftervirkningen (F) skal trækkes fra. Det skal bemærkes, at den samlede effekt af disse efterafgrøder bliver lavere. Ny beregning: med eftervirkning; med oprindelig jordbearbejdningseffekt (tabel 2). Hvis der skal være den samme eftervirkning (17/25 kg N/ha) for alle efterafgrøder, bliver kvoten pr. hektar frivillige efterafgrøder reduceret med hhv. 17 eller 25 kg N/ha. Disse kvælstofmængder skal derfor lægges til de oprindelige kvoter, som jordbruger får, hvis han dyrker frivillige efterafgrøder. Dvs.,
6 4 at jordbruger kan øge kvoten med 15 eller 44 kg N/ha, plus de 17 og 25 kg N/ha i eftervirkning, eller i alt 32 kg N/ha under 0,8 DE/ha og 69 kg N/ha over 0,8 DE/ha (tabel 2). E. Udvaskningsreduktion omregnet til handelsgødningsækvivalenter, kg N/ha C/D F. Eftervirkning/kvotereduktion, kg N/ha Frivillige efterafgrøder for at øge kvoten: Tilladt stigning med eftervirkning, kg N/ha E Ny beregning: med eftervirkning; med opdateret jordbearbejdningseffekt (tabel 3). Foretages beregningerne på samme måde som i tabel 2, men med opdaterede værdier for jordbearbejdningseffekt svarende til 15 kg N/ha på sandjord og 7 kg N/ha på lerjord, samt en eftervirkning på 17 og 25 kg N/ha fås omregningsfaktorerne i tabel 3. Tabel 2. af øget N kvote for frivilligt udlagte efterafgrøder hvis der indføres eftervirkning på 17/25 kg N/ha. Der er i beregningerne korrigeret for oprindelig jordbearbejdningseffekt, dvs. 18 og 10 kg N/ha på hhv. sand- og lerjord. A. Udvaskningsreduktion uden B. Oprindelig C. Udvaskningsreduktion korrigeret for A - B D. Marginaludvaskning, kg N/kg N Tabel 3. af øget N kvote for frivilligt udlagte efterafgrøder hvis der indføres eftervirkning på 17/25 kg N/ha. Der er i beregningerne korrigeret med opdaterede værdier for jordbearbejdningseffekt. A. Udvaskningsreduktion uden B. Opdateret C. Udvaskningsreduktion korrigeret for A - B D. Marginaludvaskning, kg N/kg N E. Udvaskningsreduktion omregnet til handelsgødningsækvivalenter, kg N/ha C/D F. Eftervirkning/kvotereduktion, kg N/ha Frivillige efterafgrøder for at øge kvoten: Tilladt stigning med eftervirkning, kg N/ha E Ny beregning: med eftervirkning; uden jordbearbejdningseffekt (tabel 4). I den nuværende regulering er det muligt at anvende en række alternative virkemidler i stedet for efterafgrøder, såsom mellemafgrøder, reduceret kvote eller energiafgrøder. Ved beregning af omregningsfaktorer for disse alternative virkemidler er ikke taget hensyn til jordbearbejdnings-
7 5 effekten, og kun i beregningen af omregningsfaktoren for hvor meget kvælstof landmanden kan øge kvoten med, hvis han vælger at udlægge frivillige efterafgrøder, tages der hensyn til jordbearbejdningseffekten. Tabel 4 viser, hvad den øgede kvote vil være for frivillige efterafgrøder, hvis der heller ikke i denne beregning tages hensyn til jordbearbejdningseffekten. Tabel 4. af øget N kvote for frivilligt udlagte efterafgrøder hvis der indføres eftervirkning på 17/25 kg N/ha og hvis der ikke tages hensyn til jordbearbejdningseffekten, svarende til tabel 11 i Noget for noget (Anonym, 2008). A. Udvaskningsreduktion uden B. Jordbearbejdningseffekt, kg N/ha C. Udvaskningsreduktion korrigeret for A - B D. Marginaludvaskning, kg N/kg N E. Udvaskningsreduktion omregnet til handelsgødningsækvivalenter, kg N/ha C/D F. Eftervirkning/kvotereduktion, kg N/ha Frivillige efterafgrøder for at øge kvoten: Tilladt stigning med eftervirkning, kg N/ha E Opsamling vedr. besvarelsen af spørgsmål 1 Tabel 5 giver en opsummering af omregningsfaktorerne beregnet ud fra de forskellige forudsætninger og med en marginaludvaskning på 0,33 som gennemsnit af jordtyper. Tabel 5. Opsummering af de forskellige beregningsmetoder ved udlægning af frivillige efterafgrøder. Omregningsfaktor for øget Forudsætninger kvote (kg N/ha) pr. ha udlagt Metode nr. med frivillige efterafgrøder: Eftervirkning Jordbearbejdningseffekt Under 0,8 DE/ha Over 0,8 DE/ha 1 +(oprindelig effekt) (oprindelig effekt) (opdateret effekt) Det skal nævnes, at metode 4 i tabel 5 svarer til metoden anvendt ved beregning af omregningsfaktorerne mellem efterafgrøder og alternativer, såsom mellemafgrøder, reduceret kvote eller energiafgrøder.
8 6 Spørgsmål 2: Hvis alle efterafgrøder får en eftervirkning på 25 kg N/ha, hvorledes vil det så påvirke efterafgrødekravet for bedrifter der udbringer under 0,8 DE/ha (nuværende krav 10 %)? Besvarelse: Udgangspunktet er, at der på brug under 0,8 DE/ha skal udlægges pligtige efterafgrøder på 10% af efterafgrødegrundarealet, og at kvoten samtidig reduceres med 17 kg N/ha med efterafgrøder. Hvis kvoten i stedet reduceres med 25 kg N/ha, dvs. med 8 kg N/ha mere end tidligere, vil udvaskningsreduktionen blive øget, og spørgsmålet er, hvor mange procent efterafgrøder man kan nøjes med, for at opnå samme effekt, som hvis kvoten kun blev reduceret med 17 kg N/ha. af dette er vist i tabel 6. Tabel 6. Krav til areal med efterafgrøder hvis alle efterafgrøder får en eftervirkning på 25 kg N/ha. Der er taget udgangspunkt i den oprindelige effekt af efterafgrøder uden jordbearbejdningseffekt og med oprindelig marginaludvaskning som i Noget for noget (Anonym, 2008). Sand Ler Gens A. Øget eftervirkning fra 17 til 25 kg N/ha B. Marginaludvaskning, kg N/kg N C. Handelsgødningsækv., kg N/ha A x B D. Effekt af efterafgrøder, kg N/ha E. Effekt af øget eftervirkning, kg N/ha C F. Effekt i alt af 10% efterafgrøder, kg N/ha D + E Efterafgrødekrav for at opnå oprindelig effekt ( D), % 10/(F x D) Hvis eftervirkningen øges fra 17 til 25 kg N/ha (tabel 6), dvs., hvis kvoten reduceres med yderligere 8 kg N/ha (A), betyder det med en marginaludvaskning på i gennemsnit 0,33 kg N/kg N (B), at reduktionen i udvaskningen som gennemsnit af jordtyper øges med 2,8 kg N/ha (C). Idet det som gennemsnit af jordtyper antages, at 1 ha efterafgrøder reducerer udvaskningen med 25 kg N/ha (D), og at ændringen af eftervirkning reducerer udvaskningen med yderligere 2,8 kg N/ha (E) hvorved den samlede udvaskningsreduktion af de 10% efterafgrøder bliver 27,8 kg N/ha (F), betyder det, at det kun er nødvendigt med 9% efterafgrøder på brug under 0,8 DE/ha for at opnå en reduktion i udvaskningen på 25 kg N/ha. med opdateret jordbearbejdningseffekt: I beregningerne i Tabel 6 er der ikke taget hensyn til jordbearbejdningseffekten. Foretages beregningerne på samme måde som i tabel 6, men hvor efterafgrødeeffekten er reduceret svarende til opdaterede værdier for jordbearbejdningseffekt, dvs. reduceret med 15 kg N/ha på sandjord og 7 kg N/ha på lerjord, fås værdierne i tabel 7 for brug under 0,8 DE/ha.
9 7 Tabel 7. Krav til areal med efterafgrøder hvis alle efterafgrøder får en eftervirkning på 25 kg N/ha. Der er taget udgangspunkt i opdaterede værdier for. jordbearbejdningseffekt. D. Effekt af efterafgrøder, kg N/ha E. Effekt af øget eftervirkning, kg N/ha C F. Effekt i alt af 10% efterafgrøder, kg N/ha D + E Efterafgrødekrav for at opnå oprindelig effekt ( D), % 10/(F x D) Spørgsmål 3: Hvis eftervirkningen fjernes på alle efterafgrøder, hvor mange % flere efterafgrøder vil det så være nødvendigt at udlægge opgjort ift. 10 og 14%-kravet for at opnå samme effekt? Besvarelse: Udgangspunktet er, at hvis kvoten ikke skal reduceres for eftervirkning (17/25 kg N/ha), vil udvaskningen stige og udvaskningsreduktionen blive mindre. Hvor mange ekstra efterafgrøder, der skal udlægges for at opnå samme effekt, som hvis kvoten reduceres med hhv. 17 og 25 kg N/ha fremgår af Tabel 8. Tabel 8. Krav til areal med efterafgrøder hvis eftervirkningen fjernes for alle efterafgrøder. Der er taget udgangspunkt i den oprindelige effekt af efterafgrøder uden korrektion for jordbearbejdningseffekt og med oprindelig marginaludvaskning som i Noget for noget (Anonym, 2008). Sand Ler Gens A. Øget eftervirkning fra 17 til 25 kg N/ha B. Marginaludvaskning, kg N/kg N C. Handelsgødningsækv., kg N/ha A x B A. Kvote øges med, kg N/ha B. Marginaludvaskning, kg N/kg N C. Stigning i udvaskning, kg N/ha A x B D. Effekt af efterafgrøder, kg N/ha E. Effekt reduceres til, kg N/ha D - C F. Nuværende efterafgrødekrav, % Efterafgrødekrav for at opnå oprindelig effekt (D), % F/(E x D) Hvis reguleringen af den gødningsmæssige eftervirkning fjernes (tabel 8), betyder det, at kvoten øges med 17 eller 25 kg N/ha efterafgrøder på brug med hhv. under og over 0,8 DE/ha (A). Det medfører, at udvaskningen øges med hhv. 5,9 eller 8,6 kg N/ha (C), hvorved den udvaskningsreducerende effekt reduceres til hhv. 19,1 eller 28,5 (E). For at opnå den oprindelige effekt af efterafgrøderne (D) er det derfor nødvendigt at øge efterafgrødekravet fra 10% til 13% på brug under 0,8 DE/ha og fra 14% til 18% på brug over 0,8 DE/ha. med opdateret jordbearbejdningseffekt: I beregningerne i tabel 8 er der ikke taget hensyn til den opdaterede jordbearbejdningseffekt. Foretages beregningerne på samme måde som i tabel 8, men hvor efterafgrødeeffekten er
10 8 reduceret svarende til opdaterede værdier for jordbearbejdningseffekt, dvs. reduceret med 15 kg N/ha på sandjord og 7 kg N/ha på lerjord, fås værdierne i tabel 9. Tabel 9. Krav til areal med efterafgrøder hvis eftervirkningen fjernes for alle efterafgrøder. Der er taget udgangspunkt i opdaterede værdier for jordbearbejdningseffekt. A. Kvote øges med, kg N/ha B. Marginaludvaskning, kg N/kg N C. Stigning i udvaskning, kg N/ha A x B D. Effekt af efterafgrøder, kg N/ha E. Effekt reduceres til, kg N/ha D - C F. Nuværende efterafgrødekrav, % Efterafgrødekrav for at opnå oprindelig effekt (D), % F/(E x D) Afsluttende bemærkninger Selv om beregningerne ovenfor udmønter sig i konkrete værdier, vil vi gerne understrege, at der er stor usikkerhed om efterafgrøders effekt og deres eftervirkning. Dertil kommer en endnu større usikkerhed omkring, hvordan effekten påvirkes af ændret praksis mht. jordbearbejdning om efteråret. Disse store usikkerheder gør det vanskeligt og uhensigtsmæssigt yderligere at bygge videre på de usikre skøn som grundlag for eventuel ny forenklet regulering på området. Vi mener, at der forud for dette er behov for en grundig drøftelse med involverede parter af efterafgrødernes effekt og eftervirkning, og hvordan det påvirkes af den øvrige regulering. Referencer Andersen, H.E., Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.N., Vinther, F.P., Sørensen, P., Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Jørgensen, U. & Jacobsen, B. (2011) Virkemidler til N-reduktion potentialer og effekter. Institut for Bioscience, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 12. december Anonym (2008) Afrapportering fra arbejdsgruppen om udredning af mulighederne for justering af afgrødenormsystemet med henblik på optimering af gødsknings- og miljøeffekt noget for noget. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet, pp DJF (2009) Kommentarer vedr. landbrugets høringssvar på gødskningsloven. Svar til Plantedirektoratet af 22. september og 13. oktober Plantedirektoratet (2011) Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2011 til 31. juli Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereSom svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer
RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereVirkemidler og omkostninger for landbruget?
Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereNotat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereIndberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012
Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder er i to situationer anderledes end sidste år. Det skyldes, at der er ændret på, hvilken planperiode
Læs mereMålrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Læs mereLevering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereNotat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder
Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereKøbenhavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereSamarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning
Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center
Læs merePlandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning
Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereVedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr
Dato 4. juli 2017 Side 1 af 5 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V miljobio@lfst.dk cc: MABINI@lfst.dk) Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereVedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder
Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 November 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Denne
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereVurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag
university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mere