Virksomhedsplan 2010 Jebjerg Børnehus

Transkript

1 Virksomhedsplan 2010 Jebjerg Børnehus asærlige kendetegn astatus på institutionens egne indsatsområder apolitik for dagtilbud aindsatsområder 2010 institutionens egne valg aorientering om økonomisk decentralisering. PÆDAGOGIK, MÅL OG PROCESSER.

2 Indholdsfortegnelse: Særlige kendetegn.side 3 Institutionens kendetegn Institutionens rammefaktorer Værdigrundlag for Jebjerg Børnehus Børnenes forudsætninger Personalets forudsætninger Status på institutionens egne indsatsområder side 9 Overordnet årsberetning Indsatsområde 1 ICDP og Marte Meo Indsatsområde 2 pædagogiske læreplaner Indsatsområde 3- Børnemiljøvurdering 2 udvalgte indsatsområder i henhold til politik for dagtilbud side15 Politik for dagtilbud side 17 Læring Medinddragelse personlige alsidige kompetencer Lige udviklingsmuligheder sociale kompetencer Sundhed krop, kost og bevægelse Et bredt kultur- og fritidstilbud naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier Sproglig opmærksomhed Den røde tråd børns overgange Indsatsområder 2010 institutionens egne valg.side 37 Indsatsområde 1 Så tæt på det usædvanlige som muligt Indsatsområde 2- ICDP Indsatsområde 3- pædagogisk læreplan Indsatsområde 4 IT strategien Orientering om økonomisk decentralisering.. side 39 Forord. I vores pædagogiske arbejde er det vores erfaring, at billedet viser og dokumenterer langt mere end ord kan fortælle at vi bevæger os op på et højere erkendelsesniveau. Vi har derfor i flere år haft en drøm om at aflevere vores virksomhedsplan i form at en film vise vores pædagogiske arbejde i billeder frem for ord blev så året hvor det blev muligt!! hvor vi medvirkede i en film og fik sat billeder på vores pædagogiske grundlag ICDP metoden. Virksomhedsplan 2010 kan man derfor læse i denne virksomhedsplan men nu kombineret med, at man også har mulighed for at købe filmen og se hvordan det praktiseres i hverdagen. (mere information på 2

3 Virksomhedsplan for Jebjerg Børnehus Data: Antal børn 0-2 år: Vuggestue / Dagpleje 3-6 år: Børnehave Normering i 2010: 70 Ledelse Institutionsleder Souschef Afdelingsledere Specialgrupper Specialgrupper Specialgrupper Specialgrupper Personale 1 1 Pædagoger Pædagogmedhjælpere Skåne-/fleksjob Andet (studerende, jobtræning, sprogpraktik m.m.) Fysiske rammer Institutionens areal Udearealer Andet pedel Hvad Hovedbygningens areal Villaens areal Børnehaven er omkranset af en stor dejlig legeplads m2 857 m m m2 Særlige kendetegn Institutionens kendetegn: Børnehavens personalegruppe har siden 2001 været meget optaget af, og arbejdet ud fra, det anerkendende / relations- og ressourceorienterede menneskesyn med fokus på voksen-barn relationen. Dette menneskesyn danner grundlag for børnehavens værdigrundlag, samt den pædagogiske læreplan, og er forudsætning for ethvert indholdstema, enhver aktivitet osv. 3

4 Institutionens kendetegn (fortsat): Der er sammenhæng mellem anerkendende relationserfaringer og læring, og der sættes derfor fokus på kvaliteten i samspillet mellem barn og voksen. Der arbejdes ud fra ressourcer frem for fejl. Der tages udgangspunkt i "gyldne øjeblikke". Forandring hos et barn starter med forandring hos den voksne. Der arbejdes ud fra ICDP metoden ( der har 8 samspilstemaer / "læringsrum": Følelsesmæssig dialog, meningsskabende dialog og guidende dialog. Personalet bruger video som et redskab til at sætte "billede" på "hverdagslivets selvfølgeligheder". Institutionen er optaget af inklusionsperspektivet Jebjerg Børnehus har en årsplan, der prioriterer højtider og egne dejlige traditioner. Her kan nævnes årlig sportsdag, ugeforløb til Brokholm Naturcenter, fællesdag for dagplejen og børnehaven, forårsfest, lejr, bedsteforældredag, motionsløb, cafe dage, maddage, afskedsfest for skolebørn m.m. Institutionens rammefaktorer: Jebjerg Børnehus er fra Bygningerne består af en stor hovedbygning på 857 m2, der er tidligere alderdomshjem, samt en villa på 140 m2. Vi har fine fysiske rammer inde og ude. Vi ligger centralt i Jebjerg by. Stuerne er fordelt med 3 stuer i hovedbygningen, kaldet Rød stue, Blå stue og Lilla stue. Den sidste stue kaldet Grønærten er i villaen Udover ca. 3 m2 pr. barn i deciderede grupperum på institutionens 4 stuer, har vi garderober, toiletter, køkkener, brede gangarealer, personalerum m.v. Ydermere har vi motorikrum og 2 store grupperum til bl.a. sproglige aktiviteter. Vi prioriterer at indrette efter børnenes behov og omrokerer jævnligt. Vi prioterer plads til fordybelse, bevægelse, rollelege, kreative udfoldelsesmuligheder m.v. Vi giver plads til den enkeltes stues særkende og til at børnene kan udsmykke stuen. Vi har gode parkeringsforhold Børnehaven er omkranset af en 8264 m2 stor dejlig legeplads der indeholder frugttræer, et stort kastanjetræ, "skov", cykelbane, gynger, rutchebaner, graveland, stor sandkasse, bærhave, bålplads, kravle-klatrehuse, legehuse m.v. Vi har mange cykler og børnene må gerne medbringe egne cykler. Legepladsen er kendetegnet ved god plads, lys og luft i rig mængde. Vi har kort afstand til bypark, natursti, skole, multibane. Vi benytter busforbindelser til Glyngøre skov, Lyby strand m.v. Vi benytter jævnligt Jebjerg-Lyby Hallen, samt hallen på Salling Ungdomsskole. Værdigrundlag for Jebjerg Børnehus: Overordnet etik: Grundlæggende antagelse om menneskets natur Menneskesyn Vi antager at. Mennesket er unikt og kompetent Mennesket er socialt og al udvikling, samt hensigter, er meningsfyldte Alle mennesker rummer potentiale for udvikling Mennesket lever op til andres forventning. Al udvikling foregår i relationer, hvorved kompetencer folder sig ud og bliver til viden og livsfærdighed. Anerkendelse medfører erkendelse om eget værd, hvilket medfører selvværd Der er sammenhæng mellem anerkendende relationserfaringer og læring 4

5 Det pædagogiske arbejde: Værdi det er værdifuldt at Barnet er i trivsel, er trygt, er anerkendt, støttes i sin udvikling og udvikler et positivt selvværd samt selvtillid. Barnet udvikler sig på alle udviklingsområder: motorisk, følelsesmæssigt, intellektuelt, sprogligt og socialt. Barnet indgår i betydningsfulde relationer, hvorved det udvikler empati, omsorg, respekt. Barnet har en hverdag med nærvær, samhørighed og ligeværd Voksne er ansvarlige for relationen med barnet. Voksne og børn er ligeværdige ikke ligestillede. Barnet indgår i betydningsfulde relationer, idet barnet motiveres bedst til nytænkning og forandring/udvikling, når det mødes af anerkendelse og påskønnelse Tage udgangspunkt i barnets ønsker, behov, ressourcer og initiativer Have et helhedssyn på barnet (forudsætninger, baggrund, kompetencer) Der i barn-voksen relationen opleves gensidig glæde Norm derfor vil vi Ud fra børnegruppen skabe muligheder og danne rammerne for leg, fordybelse, undren, nysgerrighed, kreativitet og oplevelser Være tydelige voksne, som viser vores personlighed. Være rollemodeller for børnene. Være kulturbærende vedr. omgangsformer, normer, traditioner og kulturarv Give barnet mulighed for at udforske sig selv, give barnet udfordringer og lade barnet afprøve grænser Arbejde med video som et værktøj, til at sætte fokus på relationen mellem voksen og barn Arbejde ud fra Marte Meo metodens 5 principper: Udvikle empati og lydhørhed hos den voksne via de 8 samspilstemaer i ICDP (International Child Development Program) - kvaliteter i samspil, der understøtter den følelsesmæssige kommunikation, samt kvaliteter i samspil, der har betydning for formidling af læring Personalesamarbejde: Værdi - det er værdifuldt at Personalet arbejder som et fagligt TEAM - på stuen samt i den samlede personalegruppe Personalegruppen har pædagogisk fælles fodslaw, der indebærer en forpligtende praksis. Der er respekt, værdsættelse, anerkendelse og brug af hinandens forskelligheder, ressourcer og kompetencer Der er mulighed for kompetenceudvikling for den enkelte - personligt samt fagligt. Der er et fagligt miljø - udvikling af personalegruppen Alle føler et fælles ansvar for hinanden og huset At tage samt få ansvar. Være omstillingsparat og fleksibel. Norm derfor vil vi.. Skabe et samarbejde der består af åbenhed, ærlighed og loyalitet Være åbne overfor nye ideer / tiltag forandring & udvikling Skabe et godt psykisk arbejdsmiljø Arbejde for, at den enkelte ser egne ressourcer, som en nødvendighed for vores fælles arbejdsplads. Arbejde for tryghed og tillid, og give frihed til at handle indenfor institutionens fælles mål. 5

6 Skabe et miljø der er åben for: tryghed til at give ris/ros, anerkendelse, ærlighed, åbenhed, god information og kommunikation, at kunne handle og spørge ind til hinandens praksis, at man kan være en tydelig kollega Være opmærksomme på om alle er med i fællesskabet og dialogen Have respekt for fælles mål, men ikke nødvendigvis i samme udviklingstempo. Arbejde ud fra Marte Meo og ICDP - Støtte og vejlede hinanden i personalegruppen Forældresamarbejde: Værdi det er værdifuldt at Forældrene har hovedansvaret for deres barns udvikling Samarbejdet mellem personale og forældre består af tryghed, åbenhed, tillid, ærlighed og gensidig respekt. Institutionen har et ligeværdigt samarbejde med hjemmet Institutionen er anerkendende og ressourceorienteret overfor hjemmet. Skabe helhed i barnets liv mellem hjem og institution Forældre oplever, at personalet kan lide at være på arbejde og være sammen med deres barn. Personale og forældre møder hinanden med tillid Norm derfor vil vi Sikre et gensidigt højt informationsniveau Arbejde med Marte Meo og ICDP i forhold til vores relation til forældrene. Ved behov, bruge videoklip til forældresamtaler, hvor vi viser klip med egen relation til barnet, som et visuelt supplement til samtalen. Skabe ringe i vandet hos forældrene, ved at vise egne klip. Arbejde for fælles indsats i at støtte barnet i dets udvikling (f.eks. handleplaner og arbejdspunkter) Støtte og vejlede forældre tage ledelsen ved behov herfor. Holde samtaler når behovet opstår Forældrebestyrelsen: Værdi det er værdifuldt at Have indsigt, indflydelse og medbestemmelse på institutionens hverdag Have mulighed for at engagere sig i husets sociale liv (tilrettelægge arrangementer) Forældrebestyrelsen er en ligeværdig samarbejdspartner til institution og forvaltning Forældrebestyrelsen holder forældreperspektivet og mødes med respekt Norm derfor vil vi Være talerør for forældregruppen Deltage konstruktivt og aktivt samt tage initiativer Fastsætte principper samt tage emner op til debat Være åbne overfor nye tiltag Repræsentere institutionen Sikre en god personalegruppe Deltage i udarbejdelsen af institutionens virksomhedsplan Arbejde med / ud fra Marte Meo og ICDP Ledelse: Værdi det er værdifuldt at ledelsen. Arbejder ud fra Skive Kommunes fælles værdigrundlag for ledelsen 6

7 Arbejder for at styrke småbørnsområdets vilkår i kommunen Samarbejder ligeværdigt i ledelsesteamet Besidder personlige kompetencer som åbenhed, ærlighed, fortrolighed, tillid, evnen til at lytte. Er tydelig og klar og ikke konfliktsky. Er synlig såvel fysisk som pædagogisk og ledelsesmæssigt. I sin ledelsesstil arbejder ud fra menneskesynet bag Marte Meo og ICDP Er sparringspartner for personalet, er støttende og værdsætter en indsats. Styrker og fremmer den enkeltes kompetenceudvikling Skaber pædagogisk udvikling og er aktiv og tydelig i forandringsprocesser. Sætter pejlemærker for institutionens udvikling samt har fingeren på pulsen Udviser åbenhed overfor nye initiativer Norm derfor vil vi.. Have overblik og være ansvarlige for personalets og husets udvikling Være ansvarlige for et godt personalesamarbejde Sikre tydelighed og forudsigelighed i det pædagogiske arbejde. skabe overblik/indsigt via videregivelse af informationer, daglig dialog, personalesamtaler, betydningsfulde dagsordner, referater. Børnenes forudsætninger: Vi har børn fra Jebjerg by og opland dejlige børn, der afspejler samfundets almindelige forskellighed. Det enkelte barn mødes som beskrevet i værdigrundlaget for Jebjerg Børnehus. Vi er optaget af, at der er plads til de enkelte børns forskellighed personlighed, forudsætninger, måder at lære på. Med inspiration fra Susan Tetler og Bent Madsen har vi opstillet flg. tabel, der beskriver den måde vi ønsker at møde et barn på - vores fokus og bestræbelser på at skifte perspektiv fra integration til inklusion: Fra Integration: Et barn med problemer Afvigelse individuelt defineret Intervention i forhold til barnet Ressourcer tilføres barnet Forskellighed som problem Udvikling gennem identitetsdannelse Fejl Kompenserende Lighed betragtes som ligesomhed. Et integreret barn skal gøre sig af med sin forskellighed for at blive ligesom de andre Til Inklusion: Et barn i problemer Afvigelse relationelt defineret Intervention i forhold til det sociale miljø Ressourcer tilføres fællesskabet. Ressourcer skal komme til barnet ikke omvendt. Daginstitutioner skal afspejle samfundets diversitet. Forskellighed som ressource Udvikling gennem social deltagelse Ressourcer Innovativ Lighed betragtes som lige muligheder for at være forskellig. Forandringer skal ikke kun finde sted i det barn der søges integreret, men i lige så høj grad i den integrerende enhed. 7

8 Personalets forudsætninger: Børnehuset vægter efteruddannelse højt og i december 2006 blev alle ansatte certificerede på niveau 1+2 i relations- og ressourceorienteret pædagogik. ( ) Børnehuset arbejder sideløbende med Marte Meo metoden. Souschef er uddannet Marte Meo terapeut og varetager specielt introduktion af nyt personale og akutte problemstillinger. Vi har en struktur med uddelegerede ansvarsområder og udvalg i henhold til virksomhedsplanen. Vi har ligeledes ressourcepersoner indenfor centrale pædagogiske felter. Vi har et sprogværksted, der er et forebyggende tilbud om sprogstimulering. Personalet bruger video som et værktøj i det daglige pædagogiske arbejde. Alle forældre får information og samtykkeerklæring udleveret ved barnets start i børnehaven. Til 3-måneders samtalen med forældrene vises der et kort videoklip med fokus på relationen imellem barn og voksen. 8

9 Status på institutionens egne indsatsområder Overordnet årsberetning Der er blevet arbejdet med indsatsområderne 1-3, hvilket uddybes enkeltvis i efterfølgende afsnit. Der er blevet arbejdet med to udvalgte indsatsområder i henhold til Politik for dagtilbud , hvilket uddybes i efterfølgende afsnit. Der er blevet arbejdet med mål i den pædagogiske læreplan, hvilket afspejles i vores Årsplan, samt i vores indsatsområder. Perioden bar i overordnede træk præg af at: Vi afsluttede udarbejdelsen af vores Børnemiljøvurdering i 2008 Vi afsluttede vores proces med at udarbejde en sundhedspolitik i 2008 Vi deltog alle i KID projektet Så tæt på det usædvanlige som muligt i perioden oktober 2007 til november Vi medvirkede i sommeren 2009 i filmen Gyldne øjeblikke i børnehaven om ICDP i praksis udarbejdet af filmkompagniet ( ) Vi havde pædagogisk dag d. 18/ med G-R psykologerne, hvor temaet var Forældresamarbejde i et relations- og ressourceorienteret perspektiv Vi havde pædagogisk dag d. 23/ med Henrik Vilsbøll hvor temaet var Børns inde-og uderum Vi havde pædagogisk dag d. 4/ , hvor vi deltog i den nationale ICDP konference på University College Nordjylland i Aalborg, hvor temaet var Relationelle mirakler og hvor ICDP filmen blev vist i en Workshop og hvor leder stod for workshop med titlen Fra projekt til proces. Vi arbejdede i praksis med de opstillede mål i den pædagogiske læreplan Vi fik en hjemmeside. Vi tog førstehjælps kursus i efteråret 2009 Vi udarbejdede APV i april 2009 Vi forholdt os til afviklingen af institutionens sprogværksted implementering af ny praksis Vi drøftede implementering af Stafetlog Pædagog tog PD modul i 2008 som praktikvejleder. Leder afsluttede i 2008 fuld PD indenfor pædagogisk arbejde med titlen Udvikling og fastholdelse af professionel relationskompetence 9

10 Status på indsatsområde 1: ICDP og Marte Meo Mål og handleplan Processen med pædagogik i et relations- og ressourceorienteret perspektiv, der startede i 2001, kalder vi Som ringe i vandet, og vi har udviklet mange spændende ringe i årenes løb. Samspilstema 8 i ICDP Guide barnet ved at lede og ved at vise positive alternativer og ved fælles planlægning har optaget os i de seneste 2 år. I 2006 arbejdede vi med temaet i forhold til børn. I 2007 arbejdede vi videre med det i forhold til voksen-voksen relationen. I 2008 vil vi udvide det til Forældresamarbejde i et relations- og ressourceorienteret perspektiv. Vi vil afholde en pædagogisk dag i januar 2008, hvor vi vil arbejde videre med dette indsatsområde. Vi ønsker viden og indsigt i forskellige typer samtaler (informationssamtaler eller relationssamtaler) og hvordan vi med en øget bevidsthed kan blive bedre til at skifte imellem dem. Temaet vil være på dagsordenen til personalemøderne i resten af Punkterne vil blive skabt i en pragmatisk udviklingsproces. Vi forventer, at projektet Så tæt på det usædvanlige som muligt falder i tråd med vores pædagogik og inklusionsdebat og har forventninger om mere ny viden og indsigt i at arbejde med barneperspektivet. På sigt vil vi arbejde dybere med hvordan vi styrker børns sociale kompetencer / deltagelse i fællesskaber. Resultater Forældresamarbejde i et relations- og ressourceorienteret perspektiv. Vi havde pædagogisk dag d. 18/ med G-R psykologerne, hvor temaet var Forældresamarbejde i et relations- og ressourceorienteret perspektiv. Vi har efterfølgende taget flg. tiltag: Indskrevet uddybende værdiord i vores velkomstfolder til forældre. Opstillet mål og rammer for forskellige typer forældresamtaler (velkomstsamtale, 3-måneders samtale, behovssamtale, særlige samtaler, skolesamtaler) således at vi kan skabe forudsætninger for en ligeværdig og anerkendende samtale. Ændret praksis vedr. modtagelse af nye børn og forældre, således at vi afholder en informationssamtale og rundvisning med forældre uden børn, og efterfølgende har besøg af barn og forældre med fokus på relationer. Bruger video til 3-måneders forældresamtale + lavet introduktionsfolder Så tæt på det usædvanlige som muligt. Projektet så tæt på det usædvanlige som muligt optog os meget i projektperioden oktober 2007 til november Vores proces er samlet i powerpoint show på vores hjemmeside Resultater uddybes under indsatsområde 3 Børnemiljøvurdering 10

11 hvordan vi styrker børns sociale kompetencer / deltagelse i fællesskaber. Vores Børnemiljøvurdering og deltagelse i KID projektet gav os en stor indsigt i barneperspektivet og hvilke parametre der er betydningsfulde for at være med i et børnefællesskab. Disse erkendelser vil præge vores indsatsområder i Resultater og erkendelser uddybes under indsatsområde 3 Børnemiljøvurdering Sådan arbejder vi videre / videreudvikler Se under indsatsområde 1 i 2010 Status på indsatsområde 2: Pædagogiske læreplaner Mål og handleplan Vi vil i 2008/09 sætte fokus på Leg som et 7. tema til vores pædagogiske læreplan. Vi har haft stor fokus på relationen mellem voksen-barn og ønsker at udvikle vores bevidsthed omkring legens forudsætning, betydning og hvad legen udvikler. Vi vil i 2008/09 sætte fokus på hvordan vi vil evaluere vores mål i de enkelte temaer i den pædagogiske læreplan Resultater Leg kom i flere perspektiver i fokus i perioden : Ud fra det fysiske rum som perspektiv: Vi vil gerne skabe gode rammer for at børnene kan lege alene og i fællesskaber med andre børn. Vi har fokus på fysisk indretning og sociale relationer for at understøtte legen. Til vores pædagogiske dag d. 23/ med Henrik Vilsbøll var temaet derfor Børns inde-og uderum. Vi fik teoretisk in-put, men fokus var en gennemgang af husets indendørs rum samt legeplads med ideer til forandringer. Guldkorn fra dagen var: Rummet som et redskab til adfærd Leg: Plads til både orden & kaos Selvbevidsthed udvikler empati for andre Selvbevidsthed via opbygge tydeligere identitet kropsbevidsthed Selvbevidsthed via relation til betydningsfulde andre / voksne Ud fra et barneperspektiv: Temaet leg kom i et barneperspektiv i særdeleshed i fokus i forbindelse med KID projektet Så tæt på det usædvanlige som muligt. Resultater og erkendelser uddybes under indsatsområde 3 Børnemiljøvurdering 11

12 Ud fra et teoretisk perspektiv: Vi har forholdt os til Jytte Birk Sørensen perspektiv på hvad leg udvikler: Forhandlingskompetencer og verbale kompetencer Evnen til at lade sig styre og selv være styrende Selvrefleksion - evnen til at formidle til andre hvad man føler, vil og ikke vil Samarbejdskompetencer Indlevelse i andre - empati Evnen til at italesætte egen erfaringer til andre Evnen til at udveksle følelser med andre Erfaringer med at være sammen med forskellige personligheder Erfaring med respons på egne initiativer Koncentrationsevne - evnen til fordybelse Evaluering af pædagogisk læreplan: Vi har brugt perioden til at arbejde med vores mål i den pædagogiske læreplan, og vores erfaring blev, at vi ikke var klar til at evaluere vores pædagogiske læreplan, som vi havde forventet og planlagt. Vi har haft brug for en implementeringsperiode inden vi var klar til en evalueringsproces. Sådan arbejder vi videre/ videreudvikler Vi vil derfor fortsætte med evaluering af den pædagogiske læreplan som indsatsområde 3 i Status på indsatsområde 3: Børnemiljøvurdering Mål og handleplan Mål- og handleplan: Vi vil nedsætte en styregruppe, der har det overordnede ansvar for processen med at udarbejde institutionens børnemiljøvurdering. Udvalget skal tage udgangspunkt i institutionens overordnede ramme for opbygningen, spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt ældste børn i juni 2007, børneudtalelser og fotoserie af ældste børn i institutionen, udarbejdet af studerende i november Børneinterview fra projektet Så tæt på det usædvanlige som muligt vil indgå i institutionens børnemiljøvurdering. Ud fra datamaterialet vil vi foretage en analyse og lave en handlingsplan. Resultater Børnemiljøvurdering videreudviklede sig over i KID projektet Så tæt på det usædvasnlige som muligt Børnemiljøvurdering: Institutionens styregruppe samlede data fra nedenstående undersøgelser: Samtaleark (juni 2007) Børneinterview (november 2007) 12

13 Spørgeskema (juni 2008) Udviklingsprojekt 4 pædagoger interviewede 12 børn (april 2008) Efterfølgende blev der foretaget en kortlægning og udarbejdet handleplaner for det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Institutionens børnemiljøvurdering er udarbejdet som samlet rapport og kan findes på under pædagogisk grundlag. Handleplanerne i BMV er: I forbindelse med KID projekt at undersøge, hvordan vi via konteksten, de fysiske rammer, dvs. legemiljøer, fremmer dannelsen af venskaber. At undersøge det, at børnene oplever, at blive drillet, men ikke synes, at de selv driller andre! I forbindelse med KID projektet, at undersøge hvad børnene tænker om det at drille og blive drillet? Kan de selvreflektere over deres egne drillehandlinger i relationen til de andre børn? At fortsætte med at arbejde med den anerkendende pædagogik ud fra et relations- og ressourceorienteret menneskesyn, dvs. konkret ud fra ICDP metoden. At fortsætte med at have fokus på barn-voksen relationen og arbejde med kvaliteten i denne relation I forbindelse med KID projektet, at supplere med et fokus på barn-barn relationen Handleplanerne i BMV lagde direkte op til vores fokus i KID projektet, som institutionen har deltaget i fra oktober 2007 til november 2009, hvor formålet var: Metoder der skaber bedre forståelse for de udsatte børns perspektiv Sætte spot på det usædvanlige barns syn på de andre og sig selv hvilket vil give en anden baggrund for pædagogisk praksis. Det almindelige skal nærme sig det usædvanlige Arbejde mod en inkluderende praksis I KID projektet blev vores fokus børns opfattelse af : at drille at lege legerum alle 3 temaer i forhold til barn-barn relationen Målet var empati: evnen til at genkende og forstå andres følelser. evnen til at sætte sig i andres sted og til at kunne orientere sig i forhold til andre Processen: Afdækning af fokus ( udsprang af BMV m.v.) Afdækning af personalets forforståelser Interviewguide 10 pædagoger/pædagogmedhjælpere lavede gruppeinterview med ca. 40 børn Video som værktøj - 10 film a 15 min. analyseguide Afdækning af 6 øjenåbnere (overordnede linjer) i forhold til hvad der har betydning for et barn i forhold til lege, drille, legerum. Udfærdigelse af 3 erkendelser Inddragelse af forældreperspektivet Konkretisering af ny praksis mål i virksomhedsplan

14 Øjenåbnere : Vores interview i et barneperspektiv viste at vores forforståelser ikke stemte overens med børnenes opfattelser så er det heller ikke værrer var en dejlig øjenåbner!! Det var ligeledes en overraskende øjenåbner, at børn blandende situationer fra børnehaven sammen med situationer hjemmefra. To steder med de samme venner et barneliv Herudover afdækkede vi 6 øjenåbnere 1. drilleri er mange ting 2. drilleri er en integreret del af legen 3. børnene er gode til at justere deres drillerier til andre børn 4. drilleri kan opstå ved at legezoner overskrides 5. det fysiske rum skal give plads til både orden og kaos i legen 6. de voksne er en vigtig base når man søger tryghed ved drilleri 3 erkendelser: Ud fra de 6 øjenåbnere har personalet opstillet tre erkendelser, som vi vil arbejde videre med: 1. Fortsætte ICDP 2. Kropslighed 3. Børne ICDP Sådan arbejder vi videre/ videreudvikler Vi vil arbejde videre med resultaterne fra dette indsatsområde i et nyt indsatsområde kaldet Så tæt på det usædvanlige som muligt - indsatsområde 1 i

15 Status på 2 udvalgte indsatsområder i henhold til politik for dagtilbud : Mål og handleplan Resultat 1: Sundhed krop, kost og bevægelse. Sundhed skabes i et samspil mellem barnet, familien og de små og store netværk og fællesskaber, som barnet indgår i, herunder barnets daginstitution. Børn har brug for sunde og trygge omgivelser og trives, når de får omsorg og kærlighed. Trivsel har både en fysisk, psykisk og social dimension. Børns sundhed udvikles i et samspil mellem levevilkår og livsstil. Vi vil derfor udarbejde en sundhedspolitik, der skal indeholde afsnit om: Mad og måltider, samt hygiejne Glæde og betydningsfulde relationer Bevægelse Søvn I 2008 færdiggjorde vi vores proces med at udfærdige en sundhedspolitik. En spændende proces hvor vi bla. havde besøg af fødevarestyrelsens rejsehold og havde et tæt samarbejde med forældrebestyrelsen. Vi fik revideret vores daværende kostpolitik, så den nyeste viden blev indskrevet i vores nye sundhedspolitik. Vi havde drøftelser vedr. at sundhed ikke kun er mad, men også glæde, bevægelse og god søvn. Vores sundhedspolitik kan læses på under politikker. I forbindelse med indføring af den kommende madordning blev vores køkkener gennemgået og det kræver en ombygning førend vi kan servere/producere mad til vores børn her i institutionen. Sådan arbejder vi videre/ videreudvikler Vi afventer indførelsen af madordningen pr. 1/ Mål og handleplan 2: Den røde tråd børns overgange Vi vil sætte fokus på helhed i barnets liv / den røde tråd og konkretisere vores pædagogiske arbejde i overgangen fra børnehave til skole, ved at udarbejde en 7-kant over nuværende praksis. I forlængelse af vores nuværende samarbejde med skolen vil vi forholde os til den overordnede ramme vedr. overgangen fra børnehave til skole, og sammen med skolen omsætte denne til konkrete mål og handlinger for Jebjerg Børnehus og Jebjerg Skole Vi vil tage initiativ til et samarbejde med dagplejen, hvor vores mål er en erfaringsudveksling og indsigt i hinandens pædagogiske praksis og justering/videreudvikling af vores samarbejde. 15

16 Resultat Jebjerg skole og Jebjerg Børnehus fik i udarbejdet en 7-kant over vores samarbejde / vores brobygning fra børnehave til skole. Vi forholdt os til Skive Kommunes oplæg Overgang fra daginstitution til skole og udarbejdede en model der fungerer lokalt. Vi har et nært samarbejde med erfaringsudveksling og ser frem til den fortsatte udvikling. I sommeren 2009 tog vi hul på en lignende proces med dagplejen i Jebjerg og vi har i fællesskab udarbejdet en beskrivelse af vores værdigrundlag og aktiviteter i overgangen fra dagpleje til børnehave. Vores resultater kan læses på vores hjemmeside under pædagogisk grundlag. Sådan arbejder vi videre/videreudvik ler Jebjerg Børnehus har ansøgt Spar midtvest fondene om midler til at udbygge vores legeplads til også at rumme udfordringer for aldersgruppen 0-3 år samt 6-9 år. Dagplejen og skolen er inddraget i processen, og Jebjerg Børnehus står for ansøgningen. 16

17 Politik for Dagtilbud Læring Medinddragelse personlige alsidige kompetencer Lige udviklingsmuligheder sociale kompetencer Sundhed krop, kost og bevægelse Et bredt kultur- og fritidstilbud naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier Sproglig opmærksomhed Den røde tråd børns overgange Tema: Læring Værdier, mål og succeskriterier fra Politik fra dagtilbud er skrevet med kursiv i henholdsvis indhold, overordnede mål, samt tegn og dokumentation. Indhold Det er værdifuldt, At skabe læring igennem en proces, hvor barnet tilegner sig viden og færdigheder gennem de erfaringer, det gør sig ved at deltage og bidrage i fællesskaber. At skabe rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed over for børns nysgerrighed. Læredigt Belæring blir nemt til beskæring Giv næring til børnenes nysgerrighed Det er for lidt at de ved hvad du ved Du må lade dig inspirere af deres trang til at eksperimentere Med farver, toner, ting og ord Timen er kort Verden er stor Afvisning skaber en kommende taber Omhu for et sind i vækst Gælder mer end dagens tekst Det er det svære at forstå: DU kan lære af de små Genopfrisk din skaberkraft Som du selv engang har haft Benny Andersen Læring er en livslang proces. Der skal tages hensyn til barnets forskellige forudsætninger. Barnet skal have tid og rum til læring. Barnets initiativer er altid meningsfulde. De voksne skal følge børnenes initiativer, samt inspirere med egne De voksne skal introducere ny viden og støtte barnet i udvikling af omverdensforståelse Barnet skal være medskaber af egen læring ved at være undersøgende og aktiv og legen tillægges en central betydning for læring. Når barnet indgår i forskellige relationer giver det mulighed for flere læringsaspekter. Barnet skal udfordres og opmuntres, der hvor det er i sin udvikling. De voksne skal følge / understøtte barnets initiativer både ved leg, spontane oplevelser og i planlagte forløb. Voksne og børn er ligeværdige ikke ligestillede. I Jebjerg Børnehus har vi særlig fokus på kvaliteten i vores samspil med det enkelte barn, idet der er en sammenhæng mellem anerkendende relationserfaringer og læring. Læring.. 17

18 Der er sammenhæng mellem anerkendende relationserfaringer og læring. Ved at møde forståelse og bekræftelse får barnet chancen for at drage positive konklusioner om sit eget værd. Samtidig bliver det mere åbent og modtageligt i forhold til det aktivitets eller kundskabsområde der er tale om og i forhold til pædagogen. Dette at få et positivt forhold til at lære at lære er et mål i sig selv, samtidig med at det skaber forudsætning for videre læring (Berit Bae) Vi mener, at alle mennesker rummer ressourcer og vores indfaldsvinkel til læring er, at vi altid lærer i forhold til nogen eller noget. Det er i samspil med andre, at erfaring folder sig ud og bliver til viden og livsfærdighed. Enhver form for læring indeholdes og forstås i relationer. Etablering af bæredygtige, anerkendende relationer mellem barnet og betydningsfulde voksne er således en af de vigtigste interventionsformer overfor børn. Det du tror om mig Den måde du er imod mig på Den måde du ser på mig på Det du gør imod mig Gør mig til den Jeg bliver M. Jennes Vi har siden 2001 arbejdet med Marte Meo metoden og ICDP metoden. Læs mere: Institutionens souschef er uddannet Marte Meo terapeut og har denne funktion i forhold til personalet. Hele personalegruppen har via individuelle kursusforløb og som samlet personalegruppe fordybet sig i ICDP metoden og gennemgået en stor faglig og personlig udvikling. Vi kalder vores udviklingsproces Som ringe i vandet Hele personalegruppen har certificeret uddannelse i relations- og ressourceorienteret pædagogik på niveau 1+2. Læs mere: Faglige grundantagelser i Marte Meo og ICDP: Alle mennesker rummer potentiale for udvikling Al udvikling er rationel De voksne er ansvarlige for relationen Børn lever op til voksnes forventninger Anerkendelse er psykologisk ilt Vi motiveres bedst til nytænkning og forandring/udvikling, når vi mødes af anerkendelse og påskønnelse. ICDP ICDP (international Child development program) bygger på 8 samspilstemaer: Samspilstema 1-4: kvaliteter i samspil, der understøtter følelsesmæssig kommunikation Samspilstema 5-8: kvaliteter i samspil der har betydning for formidling af læring Bygger på humanistisk filosofi Et hverdagsprogram et værktøj Ser barnet som subjekt Træner lydhørhed og empati hos omsorgsgiver 18

19 Gyldne øjeblikke Metoden tager udgangspunkt i barnets samt den voksnes ressourcer Der tages udgangspunkt i gyldne øjeblikke, hvor det gode samspil mellem voksen og barn er tilstede. det øjeblik man husker et øjeblik med samtidig nærvær varm stemning og positive følelser udvikling stater der hvor tingene lykkes for os udgangspunkt i succeser Der sættes fokus på hverdagslivets selvfølgeligheder, idet: Det der betyder noget her i livet, er usynligt og sker imellem mennesker. Metoden sætter fokus på betydningen af kvalitet i relationen mellem barn og voksen Se Møde Forstå Acceptere Anerkende Anerkendelse er:..noget der gives, en fri og frivillig handling..ikke beregnet og beregnende..ikke smiger..identitetsskabende..fundamentet under alle former for social væren..gensidig anerkendelse giver respekt Anerkendelse er en holdning ros er en handling! Forandring hos et barn starter ved forandring hos omsorgsgiver: Før: fokus på barn som problemindehaver, der skulle ændre sig for at få et problem løst. Nu: fokus på omsorgsgiver som medansvarlig for problemløsning. Omsorgsgiver sætter fokus på sig selv for at være udviklingsstøttende overfor barnet. Overordnede mål Det er målet: At det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring. At læring sker både gennem spontane oplevelser og leg samt ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. At der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer. Institutionens egne mål ICDP metodens 8 samspilstemaer / "læringsrum" ( opstilles som mål. Handling beskrives under afsnittet arbejdsformer og læringsrum. De 8 samspilstemaer: 1. At vise positive følelser og glæde for barnet 2. At justere sig i forhold til barnet og følge barnets udspil/initiativer 3. At tale til barnet om ting barnet er optaget af, og prøve at få en samtale i gang. 4. At give påskønnelse og anerkendelse til det, barnet klarer at gøre. 5. At hjælpe barnet med at samle sin opmærksomhed, således at der sker en fælles oplevelse af ting i omgivelserne. 6. At give mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive det, der opleves og ved at vise følelser og entusiasme. 7. At uddybe og forklare de fælles oplevelser 8. Guide barnet ved at lede og ved at vise positive alternativer og ved fælles planlægning 19

20 Tegn og dokumentation Det er et succeskriterium: At personalet er bevidst om forskellige læringsrum og bruger dem bevidst i forhold til børnenes forudsætninger. At personalets kompetencer og potentialer sættes i fokus med henblik på kontinuerlig opkvalificering i årlige medarbejderudviklingssamtaler. Video som dokumentation: Personalet arbejder med video i det pædagogiske arbejde, der sættes billede på relationen, der danner udgangspunkt for refleksion, kollegavejledning og der opnås en udvidet bevidsthed og sensitivitet i forhold til personalets relation med barnet. Metoden træner og udvikler lydhørhed og empati hos omsorgsgiver På videoklip kan personalet se/selverkende, hvor det lykkes og så gøre mere af det! man skal gribe for at begribe Tegn: At stuerne har kollegasupervision til deres stuemøder At nyt personale introduceres til menneskesynet / læringssynet At personalet i det pædagogiske arbejder, arbejder bevidst ud fra de 8 samspilstemaer. Arbejdsformer og læringsrum Samspilstema 1: At vise positive følelser og glæde for barnet. Det er vigtigt for barnets tryghed, at den voksne er følelsesmæssig tilgængelig, glad for barnet og viser glæde og entusiasme for samværet. Den følelsesmæssige kommunikation skaber udtryk for mange relationelle følelser: glæde, vrede og sorg. En spejling giver barnet selvværd. Barnet oplever og føler, at det betyder noget, at det har værdi for den voksen det er sammen med Samspilstema 2: At justere sig i forhold til barnet og følge barnets udspil/initiativer. I samspillet med barnet er det vigtigt at være opmærksom på barnets ønsker og handlinger, følelser og kropssprog, til en vis grad følge barnets initiativ og vise interesse for det, barnet er optaget af. Barnet vil opfatte, at den voksne værdsætter dets initiativer, når der svares på dets udspil. Det er vigtigt for udviklingen af barnets selvfølelse, at det får lov til at følge egne udspil og ikke altid påduttes aktiviteter fra andre. Pas på ikke at køre for hurtigt frem og tromle barnets initiativer ned. Giv også det langsomme barn tid. Lige så vigtigt det er at handle på barnets initiativ, lige så vigtigt er det at vente, fordi pausen giver barnet tid til refleksion. Samspilstema 3: At tale til barnet om ting barnet er optaget af, og prøve at få en samtale i gang. Alle børn har brug for samtaler. Gennem samtaler trænes blandt andet turtagning og tilknytningen. Barnet bliver anerkendt som et selvstændigt individ med intentioner og vilje. Den voksnes udspil, at ville barnet noget, er en anerkendelse af barnets verden som værende rigtig. Samspilstema 4: At give påskønnelse og anerkendelse til det, barnet klarer at gøre. Et barn udvikler selvværdsfølelse, når dets initiativer påskønnes. Barnets gå-på mod og nysgerrighed stimuleres gennem anerkendelse. Ved at bekræfte det, barnet magter at gøre, understøttes udviklingen af en sund selvtillid tillid til egne evner. Når den voksne gør barnet opmærksomt på, hvad det kan præstere oplever barnet at være accepteret og kompetent. 20

21 Samspilstema 5: At hjælpe barnet med at samle sin opmærksomhed, således at der sker en fælles oplevelse af ting i omgivelserne. Børn har ofte brug for hjælp til at samle deres opmærksomhed og dette kan understøttes i samspillet ved at henlede deres opmærksomhed på ting i omgivelserne. Man kan f.eks. sige se her og på denne måde understøtte det, man ønsker barnet skal se. Uden en fælles oplevelse af ting i omgivelserne er det vanskeligt at opretholde en samtale eller gøre ting sammen. Fælles opmærksomhed er derfor en forudsætning for god kontakt og kommunikation og læring. Den voksne kan skabe opmærksomhed ved at vise begejstring og entusiasme.at vi brænder for det. Dette kan vises via stemmen, mimikken, overdrive lidt gøre det interessant Opmærksomhed er at sætte sig i en andens sted, rette fokus mod noget, have fælles opmærksomhed om et fælles tredje. Dette kan være en ting eller en tilstand. Man kan godt have fælles opmærksomhed, også når man ikke har samme følelse/holdning til det fælles tredje. Fælles opmærksomhed kan køre i flere relationer: Voksen-voksen, voksen-barn, voksengruppen, barn-barn osv. Både børn og voksne kan tage initiativet til fælles opmærksomhed. Fælles opmærksomhed er en forudsætning for, at den voksne kan formidle erfaring Barnets måde at have fælles opmærksomhed udvikler sig i takt med barnets øvrige udvikling. Opmærksomhed kan gives i forskellige kvaliteter: se, møde, forstå, acceptere, anerkende Barnet får erfaring med at dele, at udveksle tanker og følelser at samarbejde Der er altid: Fælles opmærksomhed Følelsesmæssig kontakt Læring Samspilstema 6: At give mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive det, der opleves og ved at vise følelser og entusiasme. Ved at den voksne beskriver, giver navn og viser følelser for det, der opleves sammen, vil oplevelsen blive betydningsfuld for barnet og udvider barnets opmærksomhed til koncentration. Det er ikke nok, at barnet ser og oplever på egen hånd. For at oplevelserne skal give mening, må der ske en formidling gennem omsorgspersonernes beskrivelser og følelsesmæssige reaktioner. Barnet har brug for en oversætter, for at omverdenen kan opleves som meningsfuld. Den voksne giver mening til barnets oplevelser, giver barnet følelsen af, at det barnet gør, er betydningsfuldt. Den voksne bekræfter hvad barnet føler, oplever, sanser og giver herved barnet mening, selvfølelse og selvværd. Den voksne kan spejle sig i barnets følelse for herefter at trække sig tilbage igen/adskille sig. f.eks. ved spejlende mimik og sprog trøste et barns der har slået sig Åhh av, av for herefter at sige jeg kan godt forstå, at det gør ondt på dig Derved har den voksen vist empati overfor barnet..følelser giver vores erfaringer mening godt/ondt og det støtter hukommelsen. Samspilstema 7: At uddybe og forklare de fælles oplevelser Dette kan f.eks. ske ved, at omsorgspersonen sammenligner den aktuelle oplevelse med en tidligere. Kan du huske i går da så vi også. I løbet af barndommen udvikles sproget, og da vil barnet kunne fortælle historier, stille spørgsmål, påpege ligheder og forskelle etc. Men det meget lille barn oplever kun et nu. Gennem vores uddybelse og forklaring overskrider vi og går ud over det, barnet oplever her og nu. Et væsentligt bidrag til barnets intellektuelle udvikling. 21

22 Der sker en justering i zonen for nærmeste udvikling. Den voksne griber barnets læreproces og udvider den. Der foregår læring om faktuelle ting og social medlæring. Der er læring i AL samspil både det den voksne gør og siger samt ikke gør og siger. Der er et fast asymmetrisk forhold i voksen-barn relationen den voksne skal skabe almen lyst til læring åbne op motivation og nysgerrighed mod verden. Der er motivation i læreprocessen nu kan jeg det => jeg kan mere => jeg kan mere. Forestillingen om læreprocessen er vigtigere end selve læreprocessen. F.eks. Kan jeg cykle? Hvis ja bliver det let for barnet, hvis nej bliver det svært. Erfaringsberigelse/formidling. Udvider og beriger med sammenligninger, forklaringer og historie. Støtter barnet i relation til sin omverden gør barnet nysgerrigt, motiverer det til nye sammenhænge. Samspilstema 8: Guide barnet ved at lede og ved at vise positive alternativer og ved fælles planlægning. Barnet har brug for hjælp til at opøve sin selvkontrol og sin evne til at planlægge. Dette sker i stor grad gennem omsorgsgivers vejledning. Ved at guide barnet trin for trin gennem planlægning styrkes barnets kompetencer. Ideen er her hele tiden at guide barnet, sætte grænser for hvad der er tilladt på en positiv måde ved at pege på alternativer f.eks. du må gerne, i stedet for at påtale og skælde ud, når barnet har gjort noget, det ikke måtte. Samspilstemaet kan illustreres ved flg. eksempel: Sig ikke til barnet på trappen Lad nu være med at falde ned men sig i stedet for Hold i gelænderet Hjælpe barnet på længere sigt med at problemløse at forholde sig til en situation/opgave, at lægge en strategi og kunne handle ud derfra. Den voksne skal skabe en tydelig markering af start og slut, hvilket er med til at skabe struktur og sammenhæng i rum og tid og hjælper barnet til at skabe overblik over situationen. Den positive ledelse af barnet understøtter udviklingen af et positivt miljø, hvor det er muligt for barnet at lære. Det er vigtigt at kunne bevare en asymmetrisk tilstand i barn-voksen relationen. Den voksne evne til empati er meget vigtig. Den voksne skal kunne se barnet med ret til egne oplevelser og kan herefter lede barnet formidle og udvise normer. Den voksne skal have fokus på egen selvregulering: Dvs. at sætte grænser for barnet ændres til at sætte grænsen for sig selv. Den voksne skal have fokus på egen selvafgrænsning: Dvs. at sætte sin grænse på en ordentlig måde. Kontrol foregår i begge parter et dialektisk forhold. For at kontrollere barnet, skal den voksne have kontrol over sig selv. Barneperspektiv betyder, at barn og voksen er ligeværdige. Relationen er et subjekt subjekt forhold (ikke subjekt objekt) Den voksne skal være en positiv referencemodel for barnet. En vigtig huskeregel er: husker vi altid at behandle børn som vi vil behandle voksne? At tage barnets perspektiv, betyder at den voksne kommer med et kvalificeret bud på barnets følelser og tager det ind i sig selv. ANERKENDELSE ER EN PROCES IKKE EN TILSTAND!! 22

23 De 3 læringsrum: De 8 samspilstemaer er indeholdt i de 3 læringsrum Børnene har ringe indflydelse på indhold og form Børnene har høj indflydelse på indhold og form De voksne har i høj grad indflydelse på indhold og form De voksne har i lav grad indflydelse på indhold og form 1. læringsrum - Voksenstyret 2. læringsrum - Voksenstøtte Den voksne går foran barnet Den voksne går ved siden af barnet Læring: Læring: undervisning, envejskommunikation undersøger sammen, undrende, eksperimenterende 3. læringsrum - Børnestyret Kaos (begge parter passive) Den voksne går bag barnet Læring: leg og spontane oplevelser Fælles opmærksomhed Læringsrum 1 Voksenskabt læring. Læringsrum 2 Voksenstøttet læring. Læringsrum 3 Den voksne går bag barnet Følelsesmæssig kontakt Læring Eksempelvis samspilstema 5: Den voksne fanger børnenes opmærksomhed ved at fortælle om ulven. Der er fælles opmærksomhed medens den voksne tegner den spændende og farlige ulv. Eksempelvis samspilstema 6: Børnene spørger den voksne, om de skal læse en ulvehistorie, medens de spiser. Den voksne læser Rødhætte og ulven, der dramatiseres og den voksne fastholder børnenes opmærksomhed ved at give mening til de udsagn børnene kommer med. Børnene er koncentrerede. Eksempelvis samspilstema 7: Den voksne forbinder børnenes opmærksomhed til at arbejde videre med eventyret på andre måder. Den voksne støtter op om børnenes lyst til at dramatisere Rødhætte og ulven og støtter deres fantasi og initiativer mht. at finde rekvisitter. Evaluering Kollegavejledning : En metode der er meget stringent i sin opbygning. Rollerne er vedkommende der ønsker vejledning. processtyrer, reflekterende team, Modellen er udarbejdet af Karsten Hundeide: Videofeedback kollegavejledning: 1. Fortæl om den sammenhæng klippet er en del af 2. Vi de andre i teamet hele optagelsen 3. Vis de gyldne øjeblikke et for et 4. Den videooptagne beskriver hvad hun ser og hører (aktion reaktion) 5. De andre i teamet beskriver hvad de ser og hører (aktion reaktion) 6. Den videooptagne identificerer / tolker hvilke samspilskvaliteter der er på spil 7. De andre i teamet identificerer / tolker hvilke samspilskvaliteter der er på spil 8. Konklusion og forslag til fremtidige iagttagelser, videooptagelser og arbejdspunkter 9. Noter dine samspilserfaringer 23

24 Tema: Medinddragelse personlige alsidige kompetencer Værdier, mål og succeskriterier fra Politik fra dagtilbud er skrevet med kursiv i henholdsvis indhold, overordnede mål, samt tegn og dokumentation. Indhold Det er værdifuldt: At inddrage børn, forældre og samarbejdspartnere i dagtilbuddets virke og udvikling. At børnene oplever, at det nytter at gøre noget for fællesskabet og at de har indflydelse på beslutninger, der vedrører deres hverdag i dagplejen/daginstitutionen. At forældrebestyrelserne oplever, at det nytter at engagere sig lokalt og at de har indflydelse på beslutninger, der vedrører deres børns dagpleje/daginstitution Overordnede mål Det er målet: At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. At værdierne for forældrebestyrelserne udmøntes i de mål og rammer, der er vedtaget i Styrelsesvedtægten for forældrebestyrelser i Skive Kommune. Institutionens egne mål Fra den pædagogiske læreplan: 1. at barnet mærker egne grænser og følelser 2. at barnet udvikler selvværd, ved at blive anerkendt for den personlighed det er Tegn og dokumentation Det er et succeskriterium: At barnet udviser frimodighed. At barnet har selvværd. At barnet udviser empati. At have aktive bestyrelser, der sætter aftryk. At børnene sætter deres spor i hverdagen. At der er sociale og kulturelle traditioner i det enkelte dagtilbud. At personale, forvaltning samt politikere udviser imødekommenhed/lydhørhed. Dokumentation: Metoder i Jebjerg Børnehus til dataindsamling er bl.a.: Video, Barnets bog, iagttagelser barnet som formidler, fortællinger, dialog børneinterview, logbog, foto, praksisbeskrivelser, minispørgeskemaer, forskellige former for pædagogisk dokumentation udstillinger. Skriftlige informationer: stuetavler, månedsbreve, nyhedsbreve, virksomhedsplan. Tegn: Barnet har et nuanceret følelsesregister Barnet viser naturlig nysgerrighed, gå-på-mod, udholdenhed og har lyst til at udforske omverden Barnet har tiltro til egne evner og kompetencer selvtillid dvs. gøren, selvværd dvs. væren 24

25 Arbejdsformer og læringsrum Tiltag i et barneperspektiv : Barnet mærker egne grænser og følelser: Når vi prøver noget vi ikke helt kan endnu, måske at balancere på en motorikbane i hallen, er det dejligt at en voksen hjælper os og holder lidt i hånden når vi kan klare det helt alene, fortæller vi, at vi ikke længere har brug for hjælp! Nogle gange er vi superglade, kede af det, spændte, savner nogen, trætte og vi viser det både med vores krop og vores sprog. I børnehaven er der plads til, at vi kan have alle slags følelser og de voksne siger, at det er okay at sige nej hvis vi ikke tør, kan eller har lyst. De voksne og børnene snakker om hvordan det føles, hvis nogen driller at maven slår knuder, og hvordan det føles når vi har fødselsdag at maven bobler helt op i hovedet. Barnet udvikler selvværd, ved at blive anerkendt for den personlighed det er: Vi leger og laver det vi er gode til, og de voksne hjælper os med, at vi får øje på det hos hinanden, som vi hver især er rigtig gode til! Vi øver os i det, vi næsten er gode til, og de voksne opmuntrer os til at blive ved med at prøve, og giver os mulighed for at øve os, indtil det lykkes. Det er helt i orden, at vi ikke kan det samme. Vi kan mærke, at de voksne kender os, for lige præcis dem vi er, og de vil ikke lave om på os, men støtte os i at være os! Mål 1: Følelsen at være stolt og at være midtpunkt Læringsrum 1 Voksenskabt læring. Læringsrum 2 Voksenstøttet læring. Læringsrum 3 Den voksne går bag barnet Mål 2: Følelsen at være noget helt særlig (samspilstema 1 i ICDP) De voksne lærer børnene traditioner omkring at holde fødselsdag. Vi har en fin dug, flag og en gave vi selv har lavet. Det er dejligt at være midtpunktet og de voksne støtter hvis det næsten ikke er til at rumme. De voksne viser barnet positive følelser et smil, øjenkontakt, varme toner i stemmen når barnet omtales, et knus, et opmuntrende nik De voksne er interesseret i hvad barnet fortæller om det derhjemme. Et barn har fået en hundehvalp og mor og de voksne aftaler at den nye hvalp skal med hen i børnehave og vises frem af barnet. Barnet spejler sig i den voksnes kropssprog. Barnet oplever og føler, at det betyder noget, at det har værdi for den voksen det er sammen med. Barnet føler sig fyldt af dejligt selvværd og viser positive følelser overfor den voksne. Endelig lykkes det at cykle uden støttehjul!! Barnet sprudler af stolthed og siger til de voksne, at de skal tage et billede til stuetavlen, så alle kan se at NU er det lykkes! Barnet har tillid til sine evner sin gøren og tør prøve nye udfordringer Barnet er fyldt af tro på sig selv sin væren og har det godt indeni både når udfordringer lykkes, men også når de ikke lykkes. Evaluering Vi vil i 2010 bruge de opstillede tegn som evalueringsspørgsmål. 25