Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler"

Transkript

1 Rambøll Management Undervisningsministeriet Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Rapport Juli 2004

2 Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Rapport Juli 2004 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Danmark Tlf:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Tosprogede elever på de frie grundskoler Kommissorium Analytisk tilgang Datagrundlag Resultater og konklusioner i hovedtræk Anbefalinger Læsevejledning De frie grundskoler og tosprogede elever grundlæggende karakteristika De frie grundskoler og tosprogede elever i tal De tosprogede elevers fordeling Andre karakteristika Erfaringsgrundlag Fordeling på modersmål Oprindelseslande for forældrene til de tosprogede elever Konklusion Dansk som andetsprog organisering, behov og kompetence Organisering af undervisningen Grundlæggende hensyn bag skolens undervisning af tosprogede elever Vurdering af behov Organisering Brugen af modersmål Ressourcer i undervisningsindsatsen Kvalifikationer hos skolens lærere Tosprogede lærere kvalifikationer og funktioner Andre ressourcer til støtte i undervisningen af tosprogede elever Konklusion og perspektivering Sprogtilegnelse uden for skolens rammer Skolens relationer til andre formelle sprogtilegnelsesarenaer Skolens relationer til uformelle sprogtilegnelsesarenaer Resultaterne af de tosprogede elevers dansktilegnelse Karakterdata Tosprogede elever sammenlignet med etsprogede elever i faget dansk Tosprogede elever sammenlignet med etsprogede elever i fagene matematik og engelsk Subjektive effektmål Socioøkonomiske faktorer Barrierer Lærernes kvalifikationer Lærernes holdninger til tosprogede elever Eksterne faktorer og ressourcer Konklusion 58

4 6. Dansk som andetsprog i nærbillede Det faglige maskineri undervisning i dansk som andetsprog Forældresamarbejdet værdifuldt og vanskeligt Skolefritidsordninger og sprogtilegnelse Øvrige aktiviteter med sproglige dimensioner Skolernes værdigrundlag og skolernes sociale spilleregler Øvrige relevante faktorer markedslignende vilkår på de frie grundskoler Dansk som andetsprog i nærbillede en perspektivering Dansk som andetsprog i et fremadrettet læringsperspektiv De frie grundskolers vurdering af faktorer i danskindlæringen Friskolernes visioner og opfattelse af egne forudsætninger Friskolernes vision for undervisningen i dansk som andetsprog De frie grundskolers særlige betingelser og forudsætninger Perspektivering: Hvilke faktorer er betydende for tosprogede elevers dansktilegnelse? Metode og datagrundlag Spørgeskemaundersøgelsen Karakterdata Casestudier på skolerne Interview på skolerne Observationsstudier på skolerne Litteraturliste 91 Bilag A: Beskrivelser af de otte caseskoler 92 Bilag B: Spørgeguide fra interview på skolerne 107 Bilag C: Karakterdata fra de frie grundskoler 110

5 1. Indledning Rambøll Management præsenterer i denne rapport resultaterne af evalueringen af dansk som andetsprog i de frie grundskoler. Evalueringen er bestilt af Undervisningsministeriet og har grundlæggende til formål at kortlægge, hvordan de frie grundskoler praktiserer dansk som andetsprog og vurdere, hvordan dansk som andetsprog bidrager til at sikre tosprogede elever gode dansk- og fagkundskaber. Evalueringen har omfattet alle frie grundskoler og alle tosprogede elever, uanset national oprindelse, statsborgerskab og forventet ophold i Danmark. Dermed har der ikke været et særligt fokus på en særlig gruppe af frie grundskoler eller særlige grupper af tosprogede elever. 1.1 Tosprogede elever på de frie grundskoler De frie grundskoler tilbyder undervisning til elever fra børnehaveklasse til 10. klasse, som ønsker et alternativ til folkeskolernes undervisningstilbud. Skolernes rammebetingelser er reguleret i friskoleloven. I tråd med den historiske tradition for at friskolerne udgør et mangfoldigt supplement til folkeskolerne, har friskolerne betydelige frihedsgrader til at udforme en skole og et undervisningstilbud, som er tilpasset den specifikke skoles værdigrundlag. Friskoleloven regulerer dog overordnet de frie grundskolers vilkår, idet undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, ligesom skolerne skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre. Der er godt 460 frie grundskoler i Danmark (Undervisningsministeriet, 2003). Skolerne er typisk små skoler med under 200 elever. Hovedparten af eleverne går dog på skoler, som har mere end 200 elever. Skolerne har som nævnt en meget mangfoldig profil. Eksempelvis er der i Sønderjylland en række tyske mindretalsskoler, som lovgivningsmæssigt har særstatus med mulighed for at undervise på tysk. Nogle skoler hviler på et religiøst grundlag, mens andre er inspireret af Rudolf Steiner-pædagogikken. Skolernes mangfoldighed har i de senere år fået en ny dimension. Også de frie grundskolers elevgrundlag er blevet mere mangfoldigt i takt med, at andelen af tosprogede elever er steget betydeligt i de senere år. Tosprogede elever defineres ifølge Undervisningsministeriet som elever, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, evt. gennem undervisning eller andre pædagogiske aktiviteter, tilegner sig dansk. Tosprogede elever er populært sagt børn, som taler et andet sprog end dansk i hjemmet. I dag er 10 % af eleverne på de frie grundskoler tosprogede en lidt højere andel end den tilsvarende i folkeskolen. Det stiller de frie grundskoler over for nye udfordringer. Undersøgelser har nemlig dokumenteret, at tosprogede elever sammenlignet med den øvrige elevgruppe klarer sig mindre godt i både folkeskolen og i ungdomsuddannelsessystemet (Egelund, 2003; Seeberg, 2002). Kort sagt skal også de frie grundskoler sikre, at skolernes indsats tager højde for, at vilkårene for en stor og stigende del af elevgruppen er, at dansk er andetsproget. 1.2 Kommissorium Evalueringen skal ses i dette lys. Undervisningsministeriet ønsker overblik over de frie grundskolers indsats for at sikre, at alle elever får tilstrækkelige skolekundskaber til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor har mini- 1

6 steriet iværksat en evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler med følgende formål: Evalueringen skal kortlægge undervisningen i dansk som andetsprog, herunder organiseringen af undervisningen og dens omfang. Undervisningens resultater skal vurderes på udvalgte skoler, herunder i hvilket omfang dansk som andetsprog som fag og dimension i de øvrige fag bidrager til gode dansk- og fagkundskaber. Lærerkræfternes kvalifikationer og deres betydning for undervisningens resultater skal vurderes. Evalueringen skal bidrage med eksempler på pædagogiske metoder, som giver gode resultater. Evalueringen indeholder således tre hovedelementer: En kortlægning af dansk som andetsprog, vurderinger af resultaterne af undervisningen samt en fremadrettet fokus. Kort om friskolernes status og dansk som andetsprog I den forbindelse er det væsentligt at præcisere, at dansk som andetsprog i de frie grundskoler har en anden status end i folkeskolen. I folkeskolen er dansk som andetsprog et selvstændigt fag med trin- og slutmål. Det fremgår af folkeskoleloven, at tosprogede elever, som har behov for dansk som andetsprog, skal tilbydes undervisning i dette fag. I bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog fremgår det videre, at undervisningen skal forestås af lærere, som har en særlig uddannelsesmæssig baggrund for at varetage undervisningen eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Dansk som andetsprog i de frie grundskoler har en anden status. De frihedsgrader, som friskoleloven giver de frie grundskoler, betyder, at undervisningen af tosprogede elever primært er reguleret af den generelle formålsparagraf at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og af lovens 11 hvoraf det fremgår, at skolerne kan søge om tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever. Ud over et krav om, at fagene dansk, engelsk og matematik særskilt kan identificeres på skoleskemaet, er de frie grundskolers råderum primært reguleret af den nævnte sentens i formålsparagraffen. Dansk som andetsprog er et af de fagområder, som ikke skal kunne identificeres direkte. Som sådan findes faget dansk som andetsprog ikke i de frie grundskoler, og undervisningen i dansk som andetsprog for tosprogede elever kan antage mange forskellige former. Det er op til den enkelte frie grundskole, hvorvidt tosprogede elevers danskindlæring skal foregå som et egentligt særskilt fag, eller det skal indgå i f.eks. tværfaglige undervisningsforløb. En fri grundskole, som opfylder lovens krav, modtager et statstilskud pr. elev, som fastsættes på finansloven. Statstilskuddet udgør ¾ af, hvad en gennemsnitlig folkeskoleelev koster i en kommune. En del af statstilskuddet går til et særligt rammebeløb, som fordeler midler til specialundervisning og ekstra dansk for tosprogede elever i de frie grundskoler. Timerne til særlig tilrettelagt danskundervisning skal sikre, at tosprogede elever hurtigst muligt lærer dansk svarende til kravene i folkeskolen. Tilskuddet gives dels til tosprogede elever, som har behov for basisundervisning i dansk, dels til tosprogede elever, der i øvrigt har brug for særlig danskundervisning til og med 3. klasse. Søges der om timer til elever over 3. klassetrin, skal skolen vedlægge en særlig beskrivelse, som godtgør et særligt behov. 2

7 1.3 Analytisk tilgang I dette afsnit definerer vi kort vores forståelse af dansk som andetsprog og præsenterer vores analytiske tilgang til evalueringsopgaven. Hvad er dansk som andetsprog I forlængelse af ovenstående opererer vi med en bred forståelse af dansk som andetsprog i denne evaluering. Ved dansk som andetsprog forstår vi: Undervisning eller pædagogiske aktiviteter, som bevidst støtter tosprogede elevers dansktilegnelse. Denne definition betyder, at de frie grundskoler principielt kan anvende dansk som andetsprog i fire betydninger: Selvstændig bevidst pædagogisk aktivitet: Lærerne kan iværksætte selvstændige pædagogiske aktiviteter, som ikke nødvendigvis er knyttet til et bestemt fag. Bevidst pædagogisk aktivitet i dansktimerne: Lærerne kan bevidst støtte tosprogede elevers dansktilegnelse ved at iværksætte særlige pædagogiske aktiviteter i forbindelse med undervisningen i dansk. Bevidst pædagogisk aktivitet i øvrige fag: Lærerne kan bevidst iværksætte pædagogiske aktiviteter i forbindelse med undervisningen i de øvrige fag, som har til formål at støtte tosprogede elevers dansktilegnelse for derved at forbedre de tosprogede elevers muligheder for at tilegne sig det faglige stof i eksempelvis naturfagene. Bevidste pædagogiske aktiviteter, som ikke er tilknyttet særlige fag. Skolens lærere og ledelse kan samarbejde med SFO en om bevidste pædagogiske aktiviteter, som har til formål at støtte tosprogede elevers dansktilegnelse. Ud over disse pædagogiske aktiviteter, som bevidst har til formål at støtte tosprogede elevers dansktilegnelse, vil vi også i et bredere perspektiv undersøge, hvilke faktorer som positivt eller negativt påvirker tosprogede elevers muligheder for at tilegne sig tilstrækkelige danskkundskaber. Disse faktorer kan f.eks. være de sociale aktiviteter i frikvartererne, forældresamarbejdet eller den ordinære undervisning af den samlede elevgruppe. Analytisk tilgang til evalueringsopgaven Grundlæggende vil vi analysere på tre typer af relevante variable. For det første vil vi inddrage relevante rammebetingelser, som har indflydelse på, hvordan den enkelte skole støtter tosprogede elevers dansktilegnelse. Det er f.eks. antallet af tosprogede elever på skolen, skolens formål og værdigrundlag med videre. Tankegangen er her, at to skoler, som har organiseret undervisningen på samme måde, kan få forskellige resultater som konsekvens af forskelle i elevgruppens sammensætning eller i værdigrundlaget. For det andet er der en række forklarende variable, som påvirker resultaterne af indsatsen både i selve danskfaget, men også som dimension i andre fag. Filosofien er her, at eksempelvis lærernes kompetencer påvirker undervisningen i dansk som andetsprog. Hvis skolerne har ansat lærere med særlige kvalifikationer i dansk som andetsprog, forventer vi, at disse skoler klarer sig bedre end skoler med lærere uden særlige kvalifikationer. 3

8 For det tredje har vi inkluderet tre typer af effektmål, som de øvrige variable påvirker: de tosprogede elevers dansksproglige kompetence, elevernes resultater i andre fag samt overgangen til ungdomsuddannelserne. Rambøll Management har i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten samarbejdet med Helle Laursen fra CVU København og Nordsjælland, som har kommenteret på udkast til spørgeskemaer, spørgeguider, rapport mv. Vi har dog alene ansvaret for analyser og konklusioner. 1.4 Datagrundlag Evalueringen bygger datamæssigt på fire hovedkilder, hvoraf de to første er kvantitative datakilder, og de to sidste er kvalitative datakilder: 1. Spørgeskemaundersøgelse blandt de frie grundskoler: Vi gennemførte i marts måned 2004 en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt landets frie grundskoler. Spørgeskemaet blev sendt ud til samtlige frie grundskoler og havde en svarprocent på 50. Selv om kun halvdelen af skolerne har svaret på spørgeskemaet, vurderer vi, at stikprøven er solid, idet den omfatter ca. 70 % af de tosprogede elever i de frie grundskoler. 2. Analyse af karakterdata for 2002 og 2003: Som nævnt analyserer vi på karakterdata som ét af flere effektmål. Analysen sammenligner et- og tosprogede elevers præstationer i fagene dansk, matematik og engelsk. 3. Personlige interview på otte skoler: Vi har gennemført personlige interview med repræsentanter for skoleledelse, lærere og SFO-ledere på otte frie grundskoler, som repræsenterer skoler forskellige steder i landet, forskellige størrelser, idégrundlag mv. 4. Observationsstudier på fire skoler: På fire af de otte skoler har vi været flue på væggen og observeret, hvordan skolerne konkret praktiserer dansk som andetsprog samt øvrige relevante aktiviteter på skolerne som eksempelvis den sociale interaktion i frikvartererne. Vi præsenterer datakilderne og de metodiske overvejelser i en mere detaljeret form i kapitel Resultater og konklusioner i hovedtræk Herunder opsummerer vi resultater og hovedkonklusioner: Kortlægning af dansk som andetsprog Generelt set viser evalueringen, at mange frie grundskoler har et kort erfaringsgrundlag med hensyn til tosprogede elever på skolen. Blot halvdelen af de frie grundskoler med tosprogede elever har over 10 års erfaring svarende til et skoleforløb fra børnehaveklasse til afslutningen af 9. klasse med tosprogede elever på skolen. Ser vi på omfanget af dansk som andetsprog, viser spørgeskemaundersøgelsen, at 46 % af skolerne med tosprogede elever ikke underviser de tosprogede elever i dansk som andetsprog. Det er især skoler, som har haft tosprogede elever i en kort årrække, og skoler med meget få tosprogede elever, som ikke tilbyder undervisning i dansk som andetsprog. Ofte peger dis- 4

9 se skoler på, at de ikke vurderer, at de tosprogede elever har behov for dansk som andetsprog. De skoler, som underviser tosprogede elever i dansk som andetsprog, vælger ofte at organisere undervisningen som enkeltmandsundervisning, men holdundervisning anvendes også i stort omfang særligt for de skoler, som har mange tosprogede elever. Uanset hvilken organiseringsform skolen har valgt, er det primære motiv for valg af organisering, at det ifølge skolerne er den mest effektive til at forbedre tosprogede elevers danskindlæring. Der er forskel på, hvordan skolerne griber opgaven med undervisning i dansk som andetsprog an. Skoler med kort erfaring eller et lavt antal tosprogede elever er mindre systematiske i deres tilgang til undervisningen i dansk som andetsprog sammenlignet med skoler, som har et langt erfaringsgrundlag og mange tosprogede elever. Denne forskel giver sig f.eks. udslag i, at de større skoler i højere grad anvender fagspecialister og test i forbindelse med vurderingen af, om tosprogede elever har behov for dansk som andetsprog. Ser vi på dansk som andetsprog som dimension i skolernes øvrige fag, viser det sig primært på baggrund af casestudierne på de otte skoler at skolerne i begrænset omfang fokuserer på dette aspekt af andetsprogstilegnelsen. Af de otte skoler er der kun tre, som har fokus på dansk som andetsprog som dimension i undervisningen og f.eks. tilstræber, at andetsprogslærerens viden bliver formidlet videre til det øvrige lærerkollegium. Den begrænsede fokus er interessant, idet flere af skolerne påpeger, at de oplever, at tosprogede elever har problemer i de større klasser, når de sproglige krav til eksempelvis problemregning øges. De lærere, som underviser i dansk som andetsprog, har som regel ingen formel uddannelse, som er målrettet undervisningen af tosprogede elever. Der er dog enkelte skoler, som benytter kurser i dansk som andetsprog til at opkvalificere lærerne på området. Denne viden bliver dog sjældent formidlet videre til skolens andre lærere, idet skolerne sjældent har en formaliseret vidensdeling f.eks. i form af pædagogiske temadage eller lignende hvor tosprogede elevers særlige udfordringer drøftes. Tilsvarende er der kun få skoler, som benytter sig af netværk eller erfaringsudveksling med andre skoler på dette område. De frie grundskoler anvender også i begrænset omfang tosprogede lærere. Og de skoler, som har ansat tosprogede lærere, gør det som regel ikke for at ansætte en lærer med særlige sproglige eller kulturelle kvalifikationer, men ud fra en traditionel, faglig vurdering. Ud over selve undervisningen i dansk som andetsprog er der andre faktorer, som spiller ind på tosprogede elevers muligheder for at udvikle deres dansksproglige kompetence. Sprog udvikles også i andre sprogindlæringsarenaer. F.eks. kan de tosprogede elever profitere af at benytte sproget i leg og pædagogiske aktiviteter i SFO en i de mindre klasser. Her viser det sig, at 85 % af de skoler, som har tosprogede elever, har en SFO tilknyttet skolen. SFO en er dog sjældent rammen om egentlige pædagogiske aktiviteter med sprogstøtte for øje. I stedet viser erfaringerne fra casestudierne, at skolerne generelt lægger stor vægt på, at de tosprogede elever deltager i SFO en. Skolerne mener, at denne tilknytning har en dobbelt gevinst. Tosprogede elever leger med deres etsprogede kammerater og udvikler deres sprog og bliver bedre til at afkode de sociale normer, som gælder på skolerne. Nogle skoler har således regler om, at tosprogede elever skal være tilknyttet en SFO for at gå på skolen. 5

10 Forældrene og samarbejdet mellem skole og hjem er en anden strategi, som skolerne kan bringe i spil for at styrke tosprogede elevers sprogtilegnelse. Her viser erfaringerne fra casestudierne tilsvarende, at skolerne generelt tillægger forældresamarbejdet stor værdi, men at skolerne vurderer, at samarbejdet er vanskeligt og ressourcekrævende. En del forældre til de tosprogede elever har begrænsede danskkundskaber, hvilket udgør en sproglig barriere, mens andre har et begrænset kendskab til dansk skoletradition, hvilket udgør en kulturel barriere. Det er dog indtrykket, at forældresamarbejdet generelt udvikler sig positivt på skolerne, hvor skolerne skubber på med en kombination af stok f.eks. skriftlige aftaler, hvor forældrene forpligter sig til at deltage aktivt i forældresamarbejdet og gulerod, hvor skolerne gør meget ud af at orientere forældrene om, at de har en væsentlig rolle at spille i forbindelse med børnenes faglige udvikling. Vurdering af resultater Karakterdata for de tosprogede elever viser, at de klarer sig dårligere end de danske elever ved folkeskolens afgangsprøve. De tosprogede elever klarer sig dog ikke markant dårligere, da der er et spring på cirka en halv karakter mellem etsprogede og tosprogede elever ved folkeskolens afgangsprøver i skriftlig og mundtlig dansk og skriftlig matematik, mens de tosprogede elever har et marginalt højere gennemsnit end de etsprogede elever i mundtlig engelsk. I resultatvurderingen skal man samtidig tage højde for tosprogede elevers socioøkonomiske baggrund. Flere af caseskolerne har givet udtryk for, at den socioøkonomiske profil for tosprogede elever er markant svagere end den socioøkonomiske profil for etsprogede elever. Dermed ikke sagt at der ikke findes tosprogede elever i de frie grundskoler, som er børn af højtuddannede forældre, men som et generelt billede ligger de tosprogede elever tungere rent socioøkonomisk end de danske. Konkret giver det sig udslag i, at mange tosprogede elever ikke kan få hjælp i hjemmet til lektielæsning. De tosprogede elevers socioøkonomiske baggrund gør derfor, at et vist lavere karaktergennemsnit i forhold til de etsprogede elever kan forventes. Vurdering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Evalueringen viser således en interessant dobbelthed. De frie grundskoler giver således tosprogede elever et godt skoletilbud, hvor de målt på effektmålene klarer sig næsten på lige fod med etsprogede elever. Dette sker vel at mærke, selv om skolerne sjældent har lærerkræfter med formelle kvalifikationer. Det er Rambøll Managements vurdering, at forklaringen på dette forhold skal findes i følgende hovedfaktorer, som påvirker de frie grundskolers indsats over for tosprogede elevers sprogtilegnelse: Generelt engagerede og fagligt kvalificerede lærerkræfter på skolerne sikrer et godt læringsmiljø. Frie grundskoler har mulighed for at afvise elever på skolerne, som f.eks. ikke har en tilstrækkelig dansksproglig kompetence. Mange tosprogede elever har derfor ikke behov for dansk som andetsprog. Mange frie grundskoler lægger vægt på sprogtilegnelse i fritidslivet, f.eks. i fritidsordninger og giver dermed tosprogede elever mulighed for at udvikle sproglige kompetencer uden for skolens formelle læringsarenaer. De frie grundskolers indsats over for tosprogede elever er dog ikke uproblematisk. Mange skoler lægger vægt på et assimilatorisk idégrundlag med klare regler for adfærd ikke mindst over for tosprogede elever som elever 6

11 og forældre skal tilpasse sig. Disse regler kan f.eks. betyde, at tosprogede elevers modersmål ikke anses for en ressource. Det er Rambøll Managements vurdering, at de skoler som bløder op på reglerne og bevæger sig i retning af en mere pluralistisk integrationsopfattelse kan styrke indsatsen over for tosprogede elever. Den pluralistiske tilgang åbner i højere grad op for, at skolen tilpasser sine pædagogiske aktiviteter elevgruppens behov og tillader derfor en mere differentieret pædagogisk indsats, som f.eks. tager afsæt i elevernes samlede sproglige kompetence eller benytter tosprogede læreres potentialer i forhold til forældresamarbejdet m.v. Selv om de frie grundskoler generelt har gode resultater, viser evalueringen en række fælles vanskeligheder på de otte caseskole, som stiller spørgsmålstegn ved, om skolernes faglighed i forhold til dansk som andetsprog er tilstrækkelig. F.eks. oplever mange af skolerne, at de tosprogede elever har særlige sproglige problemer f.eks. med ordforråd som skolerne ikke får løst i tilstrækkelig grad. Der er også eksempler på, at skolerne kan have vanskeligt ved at stille den korrekte sproglige diagnose om en elev har behov for specialpædagogisk bistand eller blot har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Set i lyset af disse problemstillinger er det Rambøll Managements vurdering, at de tosprogede elever klarer sig godt i de frie grundskoler. Spørgsmålet er blot, om de klarer sig så godt, som de kunne. Det er vores vurdering, at de frie grundskoler kan udvikle indsatsen ved at kombinere engagementet, de generelt kvalificerede lærere og vægten på sprogtilegnelse i fritiden med en højere grad af faglighed i dansk som andetsprog. 1.6 Anbefalinger På baggrund af ovenstående konklusioner har Rambøll Management udarbejdet en række anbefalinger vedrørende dansk som andetsprog i de frie grundskoler. Anbefalinger er opdelt i to dele: Anbefalinger til de frie grundskoler. Anbefalinger til Undervisningsministeriet. Anbefalinger til de frie grundskoler Rapporten viser, at de frie grundskoler dækker over en mangfoldighed af skoletyper, som har meget forskellige betingelser og tilbyder meget forskellige skoletilbud. Vi vurderer dog, at der på tværs af forskelligheden er en række tiltag, som kan styrke tosprogede elevers sproglige udvikling. Øget faglig fokus på dansk som andetsprog Som nævnt er det Rambøll Managements vurdering, at der er behov for en styrkelse af dansk som andetsprog i de frie grundskoler. Tosprogede elever står over for særlige udfordringer, som ikke er dækket ind via den eksisterende pædagogiske indsats. Det er derfor væsentligt, at de frie grundskoler opbygger deres faglighed inden for dansk som andetsprog for at kunne identificere og håndtere disse særlige udfordringer. Konkret kan skolerne f.eks. øge fokus på dansk som andetsprog ved at iværksætte følgende aktiviteter: Skolerne kan styrke fagligheden i vurderingerne af tosprogede elevers behov for dansk som andetsprog. Evalueringen har vist, at vurderingerne af tosprogede elevers behov for dansk som andetsprog ofte foretages af ledere eller lærere uden særlige forudsætninger for at vurdere behovet. Skolerne kan styrke og målrette ind- 7

12 satsen over for tosprogede elever ved i højere grad at trække på faglige ressourcepersoner og ved at anvende systematiske test i vurderingen af elevers behov. Derved kan skolerne mere præcist identificere den enkelte elevs behov og sætte ind i forhold til disse behov. Skolerne kan løbende følge den enkelte elevs sproglige progression gennem løbende og systematiske vurderinger eller test af elevernes sproglige udvikling. I forlængelse af den styrkede faglighed i den sagkyndige vurdering af tosprogede elevers behov for dansk som andetsprog giver de løbende vurderinger muligheder for at sætte ind i forhold til den enkelte elevs behov også hvis der opstår sproglige vanskeligheder sent i skoleforløbet. Skolerne kan organisatorisk tilrettelægge undervisningen i dansk som andetsprog på en måde, som tager hensyn til tosprogede elevers sociale og faglige integration i klassen. Ulempen ved både enkeltmandsundervisning og holdundervisning er nemlig, at tosprogede elever når de tages ud af klassen mister kontakt og status i forhold til de øvrige elever, og mister den faglige kontinuitet i forhold til klassens generelle pædagogiske aktiviteter. Skolerne kan f.eks. imødegå denne ulempe ved at lægge timer i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid. Skolerne kan også sætte ind i forhold til tosprogede elever, som i de ældste klasser har problemer med at forstå komplicerede danske tekster eller har behov for et styrket skriftsprog. Skoler, som har mange tosprogede elever, kan f.eks. tilbyde valgfag i dansk til de ældste elever både tosprogede og etsprogede. Formelle lærerkompetencer i dansk som andetsprog For skoler med mange tosprogede elever vil en styrkelse af fagligheden i dansk som andetsprog kunne ske ved at kvalificere den eksisterende lærerstab med fagligt indblik i andetsprogstilegnelse eller ved i fremtidige ansættelsessituationer at rekruttere nye medarbejdere med særlige kompetencer inden for dansk som andetsprog. Dermed vil de frie grundskoler kunne bygge på sit fundament af engagerede lærere, men koble med en specifik faglighed i dansk som andetsprog. En styrket faglighed i dansk som andetsprog vil f.eks. kunne imødegå tendenserne til at sammenblande specialpædagogiske aktiviteter og andetsprogsfaglige aktiviteter. Risikoen ved en sammenblanding af de to pædagogiske tilgange er nemlig, at skolerne ikke får et præcist billede af, om tosprogede elever f.eks. har generelle indlæringsvanskeligheder eller blot har forståelsesvanskeligheder og dermed ikke iværksætter de fagligt mest hensigtsmæssige pædagogiske aktiviteter. Erfaringsudveksling mellem skoler For skoler, hvor tosprogede elever udgør en mindre del af elevgrundlaget, er det ikke realistisk at ansætte eller uddanne sig til kompetencer i dansk som andetsprog. Derfor vil det være nyttigt for disse skoler at anvende de netværksaktiviteter, som allerede i dag eksisterer blandt de frie grundskoler til at knytte kontakter til skoler med kompetencer inden for dansk som andetsprog. Dermed vil skolerne kunne ruste sig til at imødegå de mest udbredte problemstillinger, som tosprogede elever står overfor. Intern vidensdeling Selv på skoler, som har iværksat uddannelsesaktiviteter i dansk som andetsprog, er der vanskeligheder med at gøre denne kompetence til en kollektiv viden på lærerværelset. Dansk som andetsprog som dimension i de øvrige 8

13 fag har trange kår. Det er derfor vores vurdering, at skoler som har kompetencer til stede kan løfte undervisningen af tosprogede elever ved hjælp at enkle midler. Skolerne kan sætte dansk som andetsprog på dagsordenen på pædagogiske temadage. På disse temadage kan skolens egne erfaringer være omdrejningspunktet for oplæg fra den eller de lærere, som har indblik i betingelserne for andetsprogstilegnelse. Eksperternes viden skal være allemandseje. Sproglig udvikling i skole og fritid Mange frie grundskoler har knyttet en fritidsordning til skolen. Og en stor del af de tosprogede elever går i disse ordninger. Det er Rambøll Managements vurdering, at en af styrkerne ved de frie grundskolers indsats over for tosprogede elever er fokus på andre sprogtilegnelsesarenaer end skolen. Fritidsordningernes praksis er dog kendetegnet ved ikke at indeholde bevidste sprogstøtteaktiviteter over for tosprogede elever. Det er Rambøll Managements vurdering, at skolerne kan styrke tosprogede elevers sproglige udvikling ved i samarbejde med fritidsordningerne at iværksætte pædagogiske aktiviteter, som både respekterer fritidsordningen som børnenes frirum og styrker børnenes sproglige udvikling. Disse aktiviteter kan finde inspiration i de sprogstimuleringsaktiviteter, som kommunerne er forpligtede til at tilbyde tosprogede småbørn i førskolealderen. Anbefalinger til Undervisningsministeriet Forlængelse af støtteperioden til dansk som andetsprog De frie grundskoler har mulighed for at søge midler til sproglig støtte til tosprogede elever. I praksis ydes tilskud til og med 3. klasse. Såfremt støtteperioden ønskes forlænget ud over 3. klasse, skal skolen forevise yderligere dokumentation og skriftlig begrundelse. Rambøll Management foreslår Undervisningsministeriet at forlænge støtteperioden, hvis tosprogede elever har behov for særlig støtte. Det giver mulighed for en mere kontinuerlig indsats, som kan modvirke de sproglige vanskeligheder, som tosprogede elever ofte støder på i de ældre klasser. Pulje til udviklingsaktiviteter målrettet dansk som andetsprog i frie grundskoler Dansk som andetsprog som fagområde i almindelighed og som dimension i de øvrige fag spiller en mindre rolle i hovedparten af de frie grundskolers indsats over for tosprogede elever. Der er dog nogle frontløberskoler med positive erfaringer, der kombineret med de ovennævnte problemer, som tosprogede elever møder i skolens ældste klasser illustrerer, at der er behov for en øget fokus på dansk som andetsprog som fagområde og som dimension. Rambøll Management foreslår derfor Undervisningsministeriet at afsætte puljemidler til udviklingsaktiviteter i dansk som andetsprog, som kan søges af frie grundskoler. Af hensyn til den generelle forankring af faglig viden om dansk som andetsprog kan det stilles som betingelse for at modtage midler, at erfaringerne formidles videre til andre frie grundskoler. Disse puljemidler kunne også afsættes til udviklingsprojekter, hvor folkeskoler og frie grundskoler udveksler erfaringer. Erfaringsudvekslingen mellem folkeskoler og frie grundskoler kan i særlig grad være perspektivrige i de områder af landet, hvor der er få frie grundskoler med tosprogede elever. Udvikling af inspirationsmateriale angående en helhedsorienteret indsats Da få frie grundskoler har erfaringer med et systematisk samspil mellem skole og SFO samt mellem skole og kommunernes sprogstimulering til tosprogede småbørn (paragraf 4a), foreslår Rambøll Management, at Undervisningsministeriet udarbejder et inspirationsmateriale til de frie grundskoler med konkrete eksempler på, hvordan skolen via et helhedsorienteret samarbejde kan styrke tosprogede elevers sproglige udvikling. Disse konkrete ek- 9

14 sempler kan tage afsæt i erfaringerne fra sprogstimuleringsindsats, hvor tosprogede elevers sproglige udvikling stimuleres af pædagoger i f.eks. daginstitutioner. 1.7 Læsevejledning I det næste kapitel giver vi et kort rids over de frie grundskolers karakteristika med hensyn til antal tosprogede elever, størrelse mv. I kapitel 3 kortlægger vi organiseringen af dansk som andetsprog, mens vi i kapitel 4 viser, hvordan de frie grundskoler anvender andre sprogindlæringsarenaer end skolen. Kapitel 5 analyserer resultaterne af dansk som andetsprog i de frie grundskoler, blandt andet på baggrund af karakterdata. I kapitel 6 dykker vi nærmere ned i, hvordan skolerne konkret arbejder, idet vi her analyserer, hvordan otte skoler i praksis iværksætter dansk som andetsprog. I kapitel 7 ser vi på, hvilke faktorer de frie grundskoler vurderer som særligt væsentlige for tosprogede elevers dansktilegnelse, og præsenterer de frie grundskolers vision for den gode undervisning i dansk som andetsprog. Endelig beskriver vi datakilder og metode i kapitel 8. Inden vi i de næste kapitler analyserer, hvordan de frie grundskoler har iværksat dansk som andetsprog, vil vi benytte lejligheden til at sige tak til de otte skoler, som på trods af travlhed afså tid til at give os indblik i deres hverdag. 10

15 2. De frie grundskoler og tosprogede elever grundlæggende karakteristika I dette kapitel ser vi nærmere på de grundlæggende karakteristika omkring de frie grundskoler, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. 2.1 De frie grundskoler og tosprogede elever i tal Ifølge Undervisningsministeriets seneste opgørelse (Undervisningsministeriet, 2003) findes der 462 frie grundskoler i Danmark. Opgørelsen er foretaget for skoleåret , så antallet af frie grundskoler i dag kan have ændret sig en smule. Antallet af skoler, elever og tosprogede elever for samtlige skoler og de skoler, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, fremgår af nedenstående tabel. For metodebeskrivelse og frafaldsanalyse henvises til metodekapitlet. Tabel 2.1: Antal frie grundskoler og elever Antal skoler Antal elever i alt Antal tosprogede elever Samtlige frie grundskoler (cirka-tal)* Frie grundskoler i undersøgelsen heraf skoler med tosprogede elever *Kilde: Undervisningsministeriet, Ud af landets cirka 460 frie grundskoler har 260 besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Af de 260 skoler, som har besvaret spørgeskemaet, har 139 frie grundskoler tosprogede elever elever går i frie grundskoler, og af disse er cirka 10 % tosprogede. De frie grundskoler, som indgår i undersøgelsen, omfatter 60 % af det samlede antal elever i frie grundskoler og 68 % af det samlede antal tosprogede elever i de frie grundskoler. Antallet af elever i de frie grundskoler spænder fra færre end 10 elever i landets mindste frie grundskoler til over 900 elever i landets største. (Undervisningsministeriet, 2003). Samlet set har lidt over halvdelen af Danmarks cirka 460 frie grundskoler færre end 150 elever, og den gennemsnitlige frie grundskole har 180 elever. Til sammenligning havde den gennemsnitlige folkeskole i skoleåret 2001/ elever. De frie grundskoler er altså gennemsnitligt væsentligt mindre end folkeskoler. Nedenstående tabel viser skolestørrelsen blandt de frie grundskoler, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Tabel 2.2: Skolernes størrelse Samtlige deltagende skoler Skoler med tosprogede elever Antal % Antal % 0-75 elever % % elever % % elever % % Over 225 elever % % Total % % 11

16 Tabellen viser, at 51 % af de deltagende frie grundskoler har færre end 150 elever. Dermed svarer fordelingen på skolestørrelser blandt de frie grundskoler, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, til fordeling af samtlige frie grundskoler i Danmark. Tabellen illustrerer også, hvorledes de tosprogede elever fordeler sig på skolestørrelser. 35 % af de frie grundskoler, der har tosprogede elever, har flere end 225 elever, mens den tilsvarende andel for alle deltagende skoler er på 23 %. I den modsatte ende af skalaen har 14 % af skolerne med tosprogede elever færre end 75 elever mod 21 % blandt alle deltagende skoler. Der er dermed en tendens til, at de tosprogede elever i højere grad findes på de større frie grundskoler. Den geografiske fordeling af tosprogede elever og frie grundskoler med tosprogede elever er illustreret i nedenstående figurer. Figurerne viser ikke overraskende, at både antallet af skoler med tosprogede elever og antallet af tosprogede elever er størst i de store bykommuner. Tabel 2.3: Geografisk fordeling Antallet af frie grundskoler med tosprogede elever pr. kommune Antallet af tosprogede elever i frie grundskoler pr. kommune NB: For de kommuner, som er markeret med hvidt, har ingen frie grundskoler besvaret spørgeskemaundersøgelsen. For de kommuner, som er markeret med 0 frie grundskoler med tosprogede eller 0 tosprogede elever, har en eller flere frie grundskoler i kommunen besvaret spørgeskemaet, men har ingen tosprogede elever. 12

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014.

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Tilsynsplan for de frie grundskoler 2014 1. Indledning

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

EVALUERING AF MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)

EVALUERING AF MERE FRIT SKOLEVALG (2.0) Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato November 2011 EVALUERING AF MERE FRIT SKOLEVALG (2.0) EVALUERING AF MERE FRIT SKOLEVALG (2.0) INDHOLD 1. Resumé 1 2. Indledning 4 2.1

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Evaluering af mere frit skolevalg

Evaluering af mere frit skolevalg Undervisningsministeriet Evaluering af mere frit skolevalg Rapport April 2007 Undervisningsministeriet Evaluering af mere frit skolevalg April 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn:

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) samt efterskoler og husholdningsskoler

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede

Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 2008 Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse e Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med sprogvurderingsmaterialet...3 Sprogvurderingsmaterialet hvad er det?...6 Hvad kan sprogvurderingsmaterialet

Læs mere