Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler"

Transkript

1 Rambøll Management Undervisningsministeriet Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Rapport Juli 2004

2 Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Rapport Juli 2004 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Danmark Tlf:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Tosprogede elever på de frie grundskoler Kommissorium Analytisk tilgang Datagrundlag Resultater og konklusioner i hovedtræk Anbefalinger Læsevejledning De frie grundskoler og tosprogede elever grundlæggende karakteristika De frie grundskoler og tosprogede elever i tal De tosprogede elevers fordeling Andre karakteristika Erfaringsgrundlag Fordeling på modersmål Oprindelseslande for forældrene til de tosprogede elever Konklusion Dansk som andetsprog organisering, behov og kompetence Organisering af undervisningen Grundlæggende hensyn bag skolens undervisning af tosprogede elever Vurdering af behov Organisering Brugen af modersmål Ressourcer i undervisningsindsatsen Kvalifikationer hos skolens lærere Tosprogede lærere kvalifikationer og funktioner Andre ressourcer til støtte i undervisningen af tosprogede elever Konklusion og perspektivering Sprogtilegnelse uden for skolens rammer Skolens relationer til andre formelle sprogtilegnelsesarenaer Skolens relationer til uformelle sprogtilegnelsesarenaer Resultaterne af de tosprogede elevers dansktilegnelse Karakterdata Tosprogede elever sammenlignet med etsprogede elever i faget dansk Tosprogede elever sammenlignet med etsprogede elever i fagene matematik og engelsk Subjektive effektmål Socioøkonomiske faktorer Barrierer Lærernes kvalifikationer Lærernes holdninger til tosprogede elever Eksterne faktorer og ressourcer Konklusion 58

4 6. Dansk som andetsprog i nærbillede Det faglige maskineri undervisning i dansk som andetsprog Forældresamarbejdet værdifuldt og vanskeligt Skolefritidsordninger og sprogtilegnelse Øvrige aktiviteter med sproglige dimensioner Skolernes værdigrundlag og skolernes sociale spilleregler Øvrige relevante faktorer markedslignende vilkår på de frie grundskoler Dansk som andetsprog i nærbillede en perspektivering Dansk som andetsprog i et fremadrettet læringsperspektiv De frie grundskolers vurdering af faktorer i danskindlæringen Friskolernes visioner og opfattelse af egne forudsætninger Friskolernes vision for undervisningen i dansk som andetsprog De frie grundskolers særlige betingelser og forudsætninger Perspektivering: Hvilke faktorer er betydende for tosprogede elevers dansktilegnelse? Metode og datagrundlag Spørgeskemaundersøgelsen Karakterdata Casestudier på skolerne Interview på skolerne Observationsstudier på skolerne Litteraturliste 91 Bilag A: Beskrivelser af de otte caseskoler 92 Bilag B: Spørgeguide fra interview på skolerne 107 Bilag C: Karakterdata fra de frie grundskoler 110

5 1. Indledning Rambøll Management præsenterer i denne rapport resultaterne af evalueringen af dansk som andetsprog i de frie grundskoler. Evalueringen er bestilt af Undervisningsministeriet og har grundlæggende til formål at kortlægge, hvordan de frie grundskoler praktiserer dansk som andetsprog og vurdere, hvordan dansk som andetsprog bidrager til at sikre tosprogede elever gode dansk- og fagkundskaber. Evalueringen har omfattet alle frie grundskoler og alle tosprogede elever, uanset national oprindelse, statsborgerskab og forventet ophold i Danmark. Dermed har der ikke været et særligt fokus på en særlig gruppe af frie grundskoler eller særlige grupper af tosprogede elever. 1.1 Tosprogede elever på de frie grundskoler De frie grundskoler tilbyder undervisning til elever fra børnehaveklasse til 10. klasse, som ønsker et alternativ til folkeskolernes undervisningstilbud. Skolernes rammebetingelser er reguleret i friskoleloven. I tråd med den historiske tradition for at friskolerne udgør et mangfoldigt supplement til folkeskolerne, har friskolerne betydelige frihedsgrader til at udforme en skole og et undervisningstilbud, som er tilpasset den specifikke skoles værdigrundlag. Friskoleloven regulerer dog overordnet de frie grundskolers vilkår, idet undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, ligesom skolerne skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre. Der er godt 460 frie grundskoler i Danmark (Undervisningsministeriet, 2003). Skolerne er typisk små skoler med under 200 elever. Hovedparten af eleverne går dog på skoler, som har mere end 200 elever. Skolerne har som nævnt en meget mangfoldig profil. Eksempelvis er der i Sønderjylland en række tyske mindretalsskoler, som lovgivningsmæssigt har særstatus med mulighed for at undervise på tysk. Nogle skoler hviler på et religiøst grundlag, mens andre er inspireret af Rudolf Steiner-pædagogikken. Skolernes mangfoldighed har i de senere år fået en ny dimension. Også de frie grundskolers elevgrundlag er blevet mere mangfoldigt i takt med, at andelen af tosprogede elever er steget betydeligt i de senere år. Tosprogede elever defineres ifølge Undervisningsministeriet som elever, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, evt. gennem undervisning eller andre pædagogiske aktiviteter, tilegner sig dansk. Tosprogede elever er populært sagt børn, som taler et andet sprog end dansk i hjemmet. I dag er 10 % af eleverne på de frie grundskoler tosprogede en lidt højere andel end den tilsvarende i folkeskolen. Det stiller de frie grundskoler over for nye udfordringer. Undersøgelser har nemlig dokumenteret, at tosprogede elever sammenlignet med den øvrige elevgruppe klarer sig mindre godt i både folkeskolen og i ungdomsuddannelsessystemet (Egelund, 2003; Seeberg, 2002). Kort sagt skal også de frie grundskoler sikre, at skolernes indsats tager højde for, at vilkårene for en stor og stigende del af elevgruppen er, at dansk er andetsproget. 1.2 Kommissorium Evalueringen skal ses i dette lys. Undervisningsministeriet ønsker overblik over de frie grundskolers indsats for at sikre, at alle elever får tilstrækkelige skolekundskaber til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor har mini- 1

6 steriet iværksat en evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler med følgende formål: Evalueringen skal kortlægge undervisningen i dansk som andetsprog, herunder organiseringen af undervisningen og dens omfang. Undervisningens resultater skal vurderes på udvalgte skoler, herunder i hvilket omfang dansk som andetsprog som fag og dimension i de øvrige fag bidrager til gode dansk- og fagkundskaber. Lærerkræfternes kvalifikationer og deres betydning for undervisningens resultater skal vurderes. Evalueringen skal bidrage med eksempler på pædagogiske metoder, som giver gode resultater. Evalueringen indeholder således tre hovedelementer: En kortlægning af dansk som andetsprog, vurderinger af resultaterne af undervisningen samt en fremadrettet fokus. Kort om friskolernes status og dansk som andetsprog I den forbindelse er det væsentligt at præcisere, at dansk som andetsprog i de frie grundskoler har en anden status end i folkeskolen. I folkeskolen er dansk som andetsprog et selvstændigt fag med trin- og slutmål. Det fremgår af folkeskoleloven, at tosprogede elever, som har behov for dansk som andetsprog, skal tilbydes undervisning i dette fag. I bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog fremgår det videre, at undervisningen skal forestås af lærere, som har en særlig uddannelsesmæssig baggrund for at varetage undervisningen eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Dansk som andetsprog i de frie grundskoler har en anden status. De frihedsgrader, som friskoleloven giver de frie grundskoler, betyder, at undervisningen af tosprogede elever primært er reguleret af den generelle formålsparagraf at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og af lovens 11 hvoraf det fremgår, at skolerne kan søge om tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever. Ud over et krav om, at fagene dansk, engelsk og matematik særskilt kan identificeres på skoleskemaet, er de frie grundskolers råderum primært reguleret af den nævnte sentens i formålsparagraffen. Dansk som andetsprog er et af de fagområder, som ikke skal kunne identificeres direkte. Som sådan findes faget dansk som andetsprog ikke i de frie grundskoler, og undervisningen i dansk som andetsprog for tosprogede elever kan antage mange forskellige former. Det er op til den enkelte frie grundskole, hvorvidt tosprogede elevers danskindlæring skal foregå som et egentligt særskilt fag, eller det skal indgå i f.eks. tværfaglige undervisningsforløb. En fri grundskole, som opfylder lovens krav, modtager et statstilskud pr. elev, som fastsættes på finansloven. Statstilskuddet udgør ¾ af, hvad en gennemsnitlig folkeskoleelev koster i en kommune. En del af statstilskuddet går til et særligt rammebeløb, som fordeler midler til specialundervisning og ekstra dansk for tosprogede elever i de frie grundskoler. Timerne til særlig tilrettelagt danskundervisning skal sikre, at tosprogede elever hurtigst muligt lærer dansk svarende til kravene i folkeskolen. Tilskuddet gives dels til tosprogede elever, som har behov for basisundervisning i dansk, dels til tosprogede elever, der i øvrigt har brug for særlig danskundervisning til og med 3. klasse. Søges der om timer til elever over 3. klassetrin, skal skolen vedlægge en særlig beskrivelse, som godtgør et særligt behov. 2

7 1.3 Analytisk tilgang I dette afsnit definerer vi kort vores forståelse af dansk som andetsprog og præsenterer vores analytiske tilgang til evalueringsopgaven. Hvad er dansk som andetsprog I forlængelse af ovenstående opererer vi med en bred forståelse af dansk som andetsprog i denne evaluering. Ved dansk som andetsprog forstår vi: Undervisning eller pædagogiske aktiviteter, som bevidst støtter tosprogede elevers dansktilegnelse. Denne definition betyder, at de frie grundskoler principielt kan anvende dansk som andetsprog i fire betydninger: Selvstændig bevidst pædagogisk aktivitet: Lærerne kan iværksætte selvstændige pædagogiske aktiviteter, som ikke nødvendigvis er knyttet til et bestemt fag. Bevidst pædagogisk aktivitet i dansktimerne: Lærerne kan bevidst støtte tosprogede elevers dansktilegnelse ved at iværksætte særlige pædagogiske aktiviteter i forbindelse med undervisningen i dansk. Bevidst pædagogisk aktivitet i øvrige fag: Lærerne kan bevidst iværksætte pædagogiske aktiviteter i forbindelse med undervisningen i de øvrige fag, som har til formål at støtte tosprogede elevers dansktilegnelse for derved at forbedre de tosprogede elevers muligheder for at tilegne sig det faglige stof i eksempelvis naturfagene. Bevidste pædagogiske aktiviteter, som ikke er tilknyttet særlige fag. Skolens lærere og ledelse kan samarbejde med SFO en om bevidste pædagogiske aktiviteter, som har til formål at støtte tosprogede elevers dansktilegnelse. Ud over disse pædagogiske aktiviteter, som bevidst har til formål at støtte tosprogede elevers dansktilegnelse, vil vi også i et bredere perspektiv undersøge, hvilke faktorer som positivt eller negativt påvirker tosprogede elevers muligheder for at tilegne sig tilstrækkelige danskkundskaber. Disse faktorer kan f.eks. være de sociale aktiviteter i frikvartererne, forældresamarbejdet eller den ordinære undervisning af den samlede elevgruppe. Analytisk tilgang til evalueringsopgaven Grundlæggende vil vi analysere på tre typer af relevante variable. For det første vil vi inddrage relevante rammebetingelser, som har indflydelse på, hvordan den enkelte skole støtter tosprogede elevers dansktilegnelse. Det er f.eks. antallet af tosprogede elever på skolen, skolens formål og værdigrundlag med videre. Tankegangen er her, at to skoler, som har organiseret undervisningen på samme måde, kan få forskellige resultater som konsekvens af forskelle i elevgruppens sammensætning eller i værdigrundlaget. For det andet er der en række forklarende variable, som påvirker resultaterne af indsatsen både i selve danskfaget, men også som dimension i andre fag. Filosofien er her, at eksempelvis lærernes kompetencer påvirker undervisningen i dansk som andetsprog. Hvis skolerne har ansat lærere med særlige kvalifikationer i dansk som andetsprog, forventer vi, at disse skoler klarer sig bedre end skoler med lærere uden særlige kvalifikationer. 3

8 For det tredje har vi inkluderet tre typer af effektmål, som de øvrige variable påvirker: de tosprogede elevers dansksproglige kompetence, elevernes resultater i andre fag samt overgangen til ungdomsuddannelserne. Rambøll Management har i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten samarbejdet med Helle Laursen fra CVU København og Nordsjælland, som har kommenteret på udkast til spørgeskemaer, spørgeguider, rapport mv. Vi har dog alene ansvaret for analyser og konklusioner. 1.4 Datagrundlag Evalueringen bygger datamæssigt på fire hovedkilder, hvoraf de to første er kvantitative datakilder, og de to sidste er kvalitative datakilder: 1. Spørgeskemaundersøgelse blandt de frie grundskoler: Vi gennemførte i marts måned 2004 en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt landets frie grundskoler. Spørgeskemaet blev sendt ud til samtlige frie grundskoler og havde en svarprocent på 50. Selv om kun halvdelen af skolerne har svaret på spørgeskemaet, vurderer vi, at stikprøven er solid, idet den omfatter ca. 70 % af de tosprogede elever i de frie grundskoler. 2. Analyse af karakterdata for 2002 og 2003: Som nævnt analyserer vi på karakterdata som ét af flere effektmål. Analysen sammenligner et- og tosprogede elevers præstationer i fagene dansk, matematik og engelsk. 3. Personlige interview på otte skoler: Vi har gennemført personlige interview med repræsentanter for skoleledelse, lærere og SFO-ledere på otte frie grundskoler, som repræsenterer skoler forskellige steder i landet, forskellige størrelser, idégrundlag mv. 4. Observationsstudier på fire skoler: På fire af de otte skoler har vi været flue på væggen og observeret, hvordan skolerne konkret praktiserer dansk som andetsprog samt øvrige relevante aktiviteter på skolerne som eksempelvis den sociale interaktion i frikvartererne. Vi præsenterer datakilderne og de metodiske overvejelser i en mere detaljeret form i kapitel Resultater og konklusioner i hovedtræk Herunder opsummerer vi resultater og hovedkonklusioner: Kortlægning af dansk som andetsprog Generelt set viser evalueringen, at mange frie grundskoler har et kort erfaringsgrundlag med hensyn til tosprogede elever på skolen. Blot halvdelen af de frie grundskoler med tosprogede elever har over 10 års erfaring svarende til et skoleforløb fra børnehaveklasse til afslutningen af 9. klasse med tosprogede elever på skolen. Ser vi på omfanget af dansk som andetsprog, viser spørgeskemaundersøgelsen, at 46 % af skolerne med tosprogede elever ikke underviser de tosprogede elever i dansk som andetsprog. Det er især skoler, som har haft tosprogede elever i en kort årrække, og skoler med meget få tosprogede elever, som ikke tilbyder undervisning i dansk som andetsprog. Ofte peger dis- 4

9 se skoler på, at de ikke vurderer, at de tosprogede elever har behov for dansk som andetsprog. De skoler, som underviser tosprogede elever i dansk som andetsprog, vælger ofte at organisere undervisningen som enkeltmandsundervisning, men holdundervisning anvendes også i stort omfang særligt for de skoler, som har mange tosprogede elever. Uanset hvilken organiseringsform skolen har valgt, er det primære motiv for valg af organisering, at det ifølge skolerne er den mest effektive til at forbedre tosprogede elevers danskindlæring. Der er forskel på, hvordan skolerne griber opgaven med undervisning i dansk som andetsprog an. Skoler med kort erfaring eller et lavt antal tosprogede elever er mindre systematiske i deres tilgang til undervisningen i dansk som andetsprog sammenlignet med skoler, som har et langt erfaringsgrundlag og mange tosprogede elever. Denne forskel giver sig f.eks. udslag i, at de større skoler i højere grad anvender fagspecialister og test i forbindelse med vurderingen af, om tosprogede elever har behov for dansk som andetsprog. Ser vi på dansk som andetsprog som dimension i skolernes øvrige fag, viser det sig primært på baggrund af casestudierne på de otte skoler at skolerne i begrænset omfang fokuserer på dette aspekt af andetsprogstilegnelsen. Af de otte skoler er der kun tre, som har fokus på dansk som andetsprog som dimension i undervisningen og f.eks. tilstræber, at andetsprogslærerens viden bliver formidlet videre til det øvrige lærerkollegium. Den begrænsede fokus er interessant, idet flere af skolerne påpeger, at de oplever, at tosprogede elever har problemer i de større klasser, når de sproglige krav til eksempelvis problemregning øges. De lærere, som underviser i dansk som andetsprog, har som regel ingen formel uddannelse, som er målrettet undervisningen af tosprogede elever. Der er dog enkelte skoler, som benytter kurser i dansk som andetsprog til at opkvalificere lærerne på området. Denne viden bliver dog sjældent formidlet videre til skolens andre lærere, idet skolerne sjældent har en formaliseret vidensdeling f.eks. i form af pædagogiske temadage eller lignende hvor tosprogede elevers særlige udfordringer drøftes. Tilsvarende er der kun få skoler, som benytter sig af netværk eller erfaringsudveksling med andre skoler på dette område. De frie grundskoler anvender også i begrænset omfang tosprogede lærere. Og de skoler, som har ansat tosprogede lærere, gør det som regel ikke for at ansætte en lærer med særlige sproglige eller kulturelle kvalifikationer, men ud fra en traditionel, faglig vurdering. Ud over selve undervisningen i dansk som andetsprog er der andre faktorer, som spiller ind på tosprogede elevers muligheder for at udvikle deres dansksproglige kompetence. Sprog udvikles også i andre sprogindlæringsarenaer. F.eks. kan de tosprogede elever profitere af at benytte sproget i leg og pædagogiske aktiviteter i SFO en i de mindre klasser. Her viser det sig, at 85 % af de skoler, som har tosprogede elever, har en SFO tilknyttet skolen. SFO en er dog sjældent rammen om egentlige pædagogiske aktiviteter med sprogstøtte for øje. I stedet viser erfaringerne fra casestudierne, at skolerne generelt lægger stor vægt på, at de tosprogede elever deltager i SFO en. Skolerne mener, at denne tilknytning har en dobbelt gevinst. Tosprogede elever leger med deres etsprogede kammerater og udvikler deres sprog og bliver bedre til at afkode de sociale normer, som gælder på skolerne. Nogle skoler har således regler om, at tosprogede elever skal være tilknyttet en SFO for at gå på skolen. 5

10 Forældrene og samarbejdet mellem skole og hjem er en anden strategi, som skolerne kan bringe i spil for at styrke tosprogede elevers sprogtilegnelse. Her viser erfaringerne fra casestudierne tilsvarende, at skolerne generelt tillægger forældresamarbejdet stor værdi, men at skolerne vurderer, at samarbejdet er vanskeligt og ressourcekrævende. En del forældre til de tosprogede elever har begrænsede danskkundskaber, hvilket udgør en sproglig barriere, mens andre har et begrænset kendskab til dansk skoletradition, hvilket udgør en kulturel barriere. Det er dog indtrykket, at forældresamarbejdet generelt udvikler sig positivt på skolerne, hvor skolerne skubber på med en kombination af stok f.eks. skriftlige aftaler, hvor forældrene forpligter sig til at deltage aktivt i forældresamarbejdet og gulerod, hvor skolerne gør meget ud af at orientere forældrene om, at de har en væsentlig rolle at spille i forbindelse med børnenes faglige udvikling. Vurdering af resultater Karakterdata for de tosprogede elever viser, at de klarer sig dårligere end de danske elever ved folkeskolens afgangsprøve. De tosprogede elever klarer sig dog ikke markant dårligere, da der er et spring på cirka en halv karakter mellem etsprogede og tosprogede elever ved folkeskolens afgangsprøver i skriftlig og mundtlig dansk og skriftlig matematik, mens de tosprogede elever har et marginalt højere gennemsnit end de etsprogede elever i mundtlig engelsk. I resultatvurderingen skal man samtidig tage højde for tosprogede elevers socioøkonomiske baggrund. Flere af caseskolerne har givet udtryk for, at den socioøkonomiske profil for tosprogede elever er markant svagere end den socioøkonomiske profil for etsprogede elever. Dermed ikke sagt at der ikke findes tosprogede elever i de frie grundskoler, som er børn af højtuddannede forældre, men som et generelt billede ligger de tosprogede elever tungere rent socioøkonomisk end de danske. Konkret giver det sig udslag i, at mange tosprogede elever ikke kan få hjælp i hjemmet til lektielæsning. De tosprogede elevers socioøkonomiske baggrund gør derfor, at et vist lavere karaktergennemsnit i forhold til de etsprogede elever kan forventes. Vurdering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Evalueringen viser således en interessant dobbelthed. De frie grundskoler giver således tosprogede elever et godt skoletilbud, hvor de målt på effektmålene klarer sig næsten på lige fod med etsprogede elever. Dette sker vel at mærke, selv om skolerne sjældent har lærerkræfter med formelle kvalifikationer. Det er Rambøll Managements vurdering, at forklaringen på dette forhold skal findes i følgende hovedfaktorer, som påvirker de frie grundskolers indsats over for tosprogede elevers sprogtilegnelse: Generelt engagerede og fagligt kvalificerede lærerkræfter på skolerne sikrer et godt læringsmiljø. Frie grundskoler har mulighed for at afvise elever på skolerne, som f.eks. ikke har en tilstrækkelig dansksproglig kompetence. Mange tosprogede elever har derfor ikke behov for dansk som andetsprog. Mange frie grundskoler lægger vægt på sprogtilegnelse i fritidslivet, f.eks. i fritidsordninger og giver dermed tosprogede elever mulighed for at udvikle sproglige kompetencer uden for skolens formelle læringsarenaer. De frie grundskolers indsats over for tosprogede elever er dog ikke uproblematisk. Mange skoler lægger vægt på et assimilatorisk idégrundlag med klare regler for adfærd ikke mindst over for tosprogede elever som elever 6

11 og forældre skal tilpasse sig. Disse regler kan f.eks. betyde, at tosprogede elevers modersmål ikke anses for en ressource. Det er Rambøll Managements vurdering, at de skoler som bløder op på reglerne og bevæger sig i retning af en mere pluralistisk integrationsopfattelse kan styrke indsatsen over for tosprogede elever. Den pluralistiske tilgang åbner i højere grad op for, at skolen tilpasser sine pædagogiske aktiviteter elevgruppens behov og tillader derfor en mere differentieret pædagogisk indsats, som f.eks. tager afsæt i elevernes samlede sproglige kompetence eller benytter tosprogede læreres potentialer i forhold til forældresamarbejdet m.v. Selv om de frie grundskoler generelt har gode resultater, viser evalueringen en række fælles vanskeligheder på de otte caseskole, som stiller spørgsmålstegn ved, om skolernes faglighed i forhold til dansk som andetsprog er tilstrækkelig. F.eks. oplever mange af skolerne, at de tosprogede elever har særlige sproglige problemer f.eks. med ordforråd som skolerne ikke får løst i tilstrækkelig grad. Der er også eksempler på, at skolerne kan have vanskeligt ved at stille den korrekte sproglige diagnose om en elev har behov for specialpædagogisk bistand eller blot har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Set i lyset af disse problemstillinger er det Rambøll Managements vurdering, at de tosprogede elever klarer sig godt i de frie grundskoler. Spørgsmålet er blot, om de klarer sig så godt, som de kunne. Det er vores vurdering, at de frie grundskoler kan udvikle indsatsen ved at kombinere engagementet, de generelt kvalificerede lærere og vægten på sprogtilegnelse i fritiden med en højere grad af faglighed i dansk som andetsprog. 1.6 Anbefalinger På baggrund af ovenstående konklusioner har Rambøll Management udarbejdet en række anbefalinger vedrørende dansk som andetsprog i de frie grundskoler. Anbefalinger er opdelt i to dele: Anbefalinger til de frie grundskoler. Anbefalinger til Undervisningsministeriet. Anbefalinger til de frie grundskoler Rapporten viser, at de frie grundskoler dækker over en mangfoldighed af skoletyper, som har meget forskellige betingelser og tilbyder meget forskellige skoletilbud. Vi vurderer dog, at der på tværs af forskelligheden er en række tiltag, som kan styrke tosprogede elevers sproglige udvikling. Øget faglig fokus på dansk som andetsprog Som nævnt er det Rambøll Managements vurdering, at der er behov for en styrkelse af dansk som andetsprog i de frie grundskoler. Tosprogede elever står over for særlige udfordringer, som ikke er dækket ind via den eksisterende pædagogiske indsats. Det er derfor væsentligt, at de frie grundskoler opbygger deres faglighed inden for dansk som andetsprog for at kunne identificere og håndtere disse særlige udfordringer. Konkret kan skolerne f.eks. øge fokus på dansk som andetsprog ved at iværksætte følgende aktiviteter: Skolerne kan styrke fagligheden i vurderingerne af tosprogede elevers behov for dansk som andetsprog. Evalueringen har vist, at vurderingerne af tosprogede elevers behov for dansk som andetsprog ofte foretages af ledere eller lærere uden særlige forudsætninger for at vurdere behovet. Skolerne kan styrke og målrette ind- 7

12 satsen over for tosprogede elever ved i højere grad at trække på faglige ressourcepersoner og ved at anvende systematiske test i vurderingen af elevers behov. Derved kan skolerne mere præcist identificere den enkelte elevs behov og sætte ind i forhold til disse behov. Skolerne kan løbende følge den enkelte elevs sproglige progression gennem løbende og systematiske vurderinger eller test af elevernes sproglige udvikling. I forlængelse af den styrkede faglighed i den sagkyndige vurdering af tosprogede elevers behov for dansk som andetsprog giver de løbende vurderinger muligheder for at sætte ind i forhold til den enkelte elevs behov også hvis der opstår sproglige vanskeligheder sent i skoleforløbet. Skolerne kan organisatorisk tilrettelægge undervisningen i dansk som andetsprog på en måde, som tager hensyn til tosprogede elevers sociale og faglige integration i klassen. Ulempen ved både enkeltmandsundervisning og holdundervisning er nemlig, at tosprogede elever når de tages ud af klassen mister kontakt og status i forhold til de øvrige elever, og mister den faglige kontinuitet i forhold til klassens generelle pædagogiske aktiviteter. Skolerne kan f.eks. imødegå denne ulempe ved at lægge timer i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid. Skolerne kan også sætte ind i forhold til tosprogede elever, som i de ældste klasser har problemer med at forstå komplicerede danske tekster eller har behov for et styrket skriftsprog. Skoler, som har mange tosprogede elever, kan f.eks. tilbyde valgfag i dansk til de ældste elever både tosprogede og etsprogede. Formelle lærerkompetencer i dansk som andetsprog For skoler med mange tosprogede elever vil en styrkelse af fagligheden i dansk som andetsprog kunne ske ved at kvalificere den eksisterende lærerstab med fagligt indblik i andetsprogstilegnelse eller ved i fremtidige ansættelsessituationer at rekruttere nye medarbejdere med særlige kompetencer inden for dansk som andetsprog. Dermed vil de frie grundskoler kunne bygge på sit fundament af engagerede lærere, men koble med en specifik faglighed i dansk som andetsprog. En styrket faglighed i dansk som andetsprog vil f.eks. kunne imødegå tendenserne til at sammenblande specialpædagogiske aktiviteter og andetsprogsfaglige aktiviteter. Risikoen ved en sammenblanding af de to pædagogiske tilgange er nemlig, at skolerne ikke får et præcist billede af, om tosprogede elever f.eks. har generelle indlæringsvanskeligheder eller blot har forståelsesvanskeligheder og dermed ikke iværksætter de fagligt mest hensigtsmæssige pædagogiske aktiviteter. Erfaringsudveksling mellem skoler For skoler, hvor tosprogede elever udgør en mindre del af elevgrundlaget, er det ikke realistisk at ansætte eller uddanne sig til kompetencer i dansk som andetsprog. Derfor vil det være nyttigt for disse skoler at anvende de netværksaktiviteter, som allerede i dag eksisterer blandt de frie grundskoler til at knytte kontakter til skoler med kompetencer inden for dansk som andetsprog. Dermed vil skolerne kunne ruste sig til at imødegå de mest udbredte problemstillinger, som tosprogede elever står overfor. Intern vidensdeling Selv på skoler, som har iværksat uddannelsesaktiviteter i dansk som andetsprog, er der vanskeligheder med at gøre denne kompetence til en kollektiv viden på lærerværelset. Dansk som andetsprog som dimension i de øvrige 8

13 fag har trange kår. Det er derfor vores vurdering, at skoler som har kompetencer til stede kan løfte undervisningen af tosprogede elever ved hjælp at enkle midler. Skolerne kan sætte dansk som andetsprog på dagsordenen på pædagogiske temadage. På disse temadage kan skolens egne erfaringer være omdrejningspunktet for oplæg fra den eller de lærere, som har indblik i betingelserne for andetsprogstilegnelse. Eksperternes viden skal være allemandseje. Sproglig udvikling i skole og fritid Mange frie grundskoler har knyttet en fritidsordning til skolen. Og en stor del af de tosprogede elever går i disse ordninger. Det er Rambøll Managements vurdering, at en af styrkerne ved de frie grundskolers indsats over for tosprogede elever er fokus på andre sprogtilegnelsesarenaer end skolen. Fritidsordningernes praksis er dog kendetegnet ved ikke at indeholde bevidste sprogstøtteaktiviteter over for tosprogede elever. Det er Rambøll Managements vurdering, at skolerne kan styrke tosprogede elevers sproglige udvikling ved i samarbejde med fritidsordningerne at iværksætte pædagogiske aktiviteter, som både respekterer fritidsordningen som børnenes frirum og styrker børnenes sproglige udvikling. Disse aktiviteter kan finde inspiration i de sprogstimuleringsaktiviteter, som kommunerne er forpligtede til at tilbyde tosprogede småbørn i førskolealderen. Anbefalinger til Undervisningsministeriet Forlængelse af støtteperioden til dansk som andetsprog De frie grundskoler har mulighed for at søge midler til sproglig støtte til tosprogede elever. I praksis ydes tilskud til og med 3. klasse. Såfremt støtteperioden ønskes forlænget ud over 3. klasse, skal skolen forevise yderligere dokumentation og skriftlig begrundelse. Rambøll Management foreslår Undervisningsministeriet at forlænge støtteperioden, hvis tosprogede elever har behov for særlig støtte. Det giver mulighed for en mere kontinuerlig indsats, som kan modvirke de sproglige vanskeligheder, som tosprogede elever ofte støder på i de ældre klasser. Pulje til udviklingsaktiviteter målrettet dansk som andetsprog i frie grundskoler Dansk som andetsprog som fagområde i almindelighed og som dimension i de øvrige fag spiller en mindre rolle i hovedparten af de frie grundskolers indsats over for tosprogede elever. Der er dog nogle frontløberskoler med positive erfaringer, der kombineret med de ovennævnte problemer, som tosprogede elever møder i skolens ældste klasser illustrerer, at der er behov for en øget fokus på dansk som andetsprog som fagområde og som dimension. Rambøll Management foreslår derfor Undervisningsministeriet at afsætte puljemidler til udviklingsaktiviteter i dansk som andetsprog, som kan søges af frie grundskoler. Af hensyn til den generelle forankring af faglig viden om dansk som andetsprog kan det stilles som betingelse for at modtage midler, at erfaringerne formidles videre til andre frie grundskoler. Disse puljemidler kunne også afsættes til udviklingsprojekter, hvor folkeskoler og frie grundskoler udveksler erfaringer. Erfaringsudvekslingen mellem folkeskoler og frie grundskoler kan i særlig grad være perspektivrige i de områder af landet, hvor der er få frie grundskoler med tosprogede elever. Udvikling af inspirationsmateriale angående en helhedsorienteret indsats Da få frie grundskoler har erfaringer med et systematisk samspil mellem skole og SFO samt mellem skole og kommunernes sprogstimulering til tosprogede småbørn (paragraf 4a), foreslår Rambøll Management, at Undervisningsministeriet udarbejder et inspirationsmateriale til de frie grundskoler med konkrete eksempler på, hvordan skolen via et helhedsorienteret samarbejde kan styrke tosprogede elevers sproglige udvikling. Disse konkrete ek- 9

14 sempler kan tage afsæt i erfaringerne fra sprogstimuleringsindsats, hvor tosprogede elevers sproglige udvikling stimuleres af pædagoger i f.eks. daginstitutioner. 1.7 Læsevejledning I det næste kapitel giver vi et kort rids over de frie grundskolers karakteristika med hensyn til antal tosprogede elever, størrelse mv. I kapitel 3 kortlægger vi organiseringen af dansk som andetsprog, mens vi i kapitel 4 viser, hvordan de frie grundskoler anvender andre sprogindlæringsarenaer end skolen. Kapitel 5 analyserer resultaterne af dansk som andetsprog i de frie grundskoler, blandt andet på baggrund af karakterdata. I kapitel 6 dykker vi nærmere ned i, hvordan skolerne konkret arbejder, idet vi her analyserer, hvordan otte skoler i praksis iværksætter dansk som andetsprog. I kapitel 7 ser vi på, hvilke faktorer de frie grundskoler vurderer som særligt væsentlige for tosprogede elevers dansktilegnelse, og præsenterer de frie grundskolers vision for den gode undervisning i dansk som andetsprog. Endelig beskriver vi datakilder og metode i kapitel 8. Inden vi i de næste kapitler analyserer, hvordan de frie grundskoler har iværksat dansk som andetsprog, vil vi benytte lejligheden til at sige tak til de otte skoler, som på trods af travlhed afså tid til at give os indblik i deres hverdag. 10

15 2. De frie grundskoler og tosprogede elever grundlæggende karakteristika I dette kapitel ser vi nærmere på de grundlæggende karakteristika omkring de frie grundskoler, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. 2.1 De frie grundskoler og tosprogede elever i tal Ifølge Undervisningsministeriets seneste opgørelse (Undervisningsministeriet, 2003) findes der 462 frie grundskoler i Danmark. Opgørelsen er foretaget for skoleåret , så antallet af frie grundskoler i dag kan have ændret sig en smule. Antallet af skoler, elever og tosprogede elever for samtlige skoler og de skoler, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, fremgår af nedenstående tabel. For metodebeskrivelse og frafaldsanalyse henvises til metodekapitlet. Tabel 2.1: Antal frie grundskoler og elever Antal skoler Antal elever i alt Antal tosprogede elever Samtlige frie grundskoler (cirka-tal)* Frie grundskoler i undersøgelsen heraf skoler med tosprogede elever *Kilde: Undervisningsministeriet, Ud af landets cirka 460 frie grundskoler har 260 besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Af de 260 skoler, som har besvaret spørgeskemaet, har 139 frie grundskoler tosprogede elever elever går i frie grundskoler, og af disse er cirka 10 % tosprogede. De frie grundskoler, som indgår i undersøgelsen, omfatter 60 % af det samlede antal elever i frie grundskoler og 68 % af det samlede antal tosprogede elever i de frie grundskoler. Antallet af elever i de frie grundskoler spænder fra færre end 10 elever i landets mindste frie grundskoler til over 900 elever i landets største. (Undervisningsministeriet, 2003). Samlet set har lidt over halvdelen af Danmarks cirka 460 frie grundskoler færre end 150 elever, og den gennemsnitlige frie grundskole har 180 elever. Til sammenligning havde den gennemsnitlige folkeskole i skoleåret 2001/ elever. De frie grundskoler er altså gennemsnitligt væsentligt mindre end folkeskoler. Nedenstående tabel viser skolestørrelsen blandt de frie grundskoler, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Tabel 2.2: Skolernes størrelse Samtlige deltagende skoler Skoler med tosprogede elever Antal % Antal % 0-75 elever % % elever % % elever % % Over 225 elever % % Total % % 11

16 Tabellen viser, at 51 % af de deltagende frie grundskoler har færre end 150 elever. Dermed svarer fordelingen på skolestørrelser blandt de frie grundskoler, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, til fordeling af samtlige frie grundskoler i Danmark. Tabellen illustrerer også, hvorledes de tosprogede elever fordeler sig på skolestørrelser. 35 % af de frie grundskoler, der har tosprogede elever, har flere end 225 elever, mens den tilsvarende andel for alle deltagende skoler er på 23 %. I den modsatte ende af skalaen har 14 % af skolerne med tosprogede elever færre end 75 elever mod 21 % blandt alle deltagende skoler. Der er dermed en tendens til, at de tosprogede elever i højere grad findes på de større frie grundskoler. Den geografiske fordeling af tosprogede elever og frie grundskoler med tosprogede elever er illustreret i nedenstående figurer. Figurerne viser ikke overraskende, at både antallet af skoler med tosprogede elever og antallet af tosprogede elever er størst i de store bykommuner. Tabel 2.3: Geografisk fordeling Antallet af frie grundskoler med tosprogede elever pr. kommune Antallet af tosprogede elever i frie grundskoler pr. kommune NB: For de kommuner, som er markeret med hvidt, har ingen frie grundskoler besvaret spørgeskemaundersøgelsen. For de kommuner, som er markeret med 0 frie grundskoler med tosprogede eller 0 tosprogede elever, har en eller flere frie grundskoler i kommunen besvaret spørgeskemaet, men har ingen tosprogede elever. 12

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Selvevaluering på (skolens navn)

Selvevaluering på (skolens navn) Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen

Læs mere

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Af Lars Ebsen Boldt Andelen af tosprogede elever i grundskolen er de seneste 10 år vokset fra 7,7 pct. til 10,1 pct. Efter en periode med relativ høj vækst i antallet

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Aktuel viden om integration, der lykkes

Aktuel viden om integration, der lykkes Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Tilsynsplan Ørestad Friskole

Tilsynsplan Ørestad Friskole Tilsynsplan Ørestad Friskole Hvert år: Danskundervisning alle trin Matematikundervisning alle trin Engelskundervisning mellemtrin og udskoling Det samlede timetal og fagrækken oversigt over fag og timetal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København

Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København I denne del af analysen ser vi på nogle relevante erfaringer fra Århus og København kommuner, som evt. kan inspirere i den videre udvikling af tosprogsområdet

Læs mere

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Bilag til sagsfremstilling vedr. organisatorisk placering af de ældste tosprogede elever i Faaborg-Midtfyn Kommune

Bilag til sagsfremstilling vedr. organisatorisk placering af de ældste tosprogede elever i Faaborg-Midtfyn Kommune Bilag til sagsfremstilling vedr. organisatorisk placering af de ældste tosprogede elever i Faaborg-Midtfyn Kommune Kommentarer fra Tingagerskolen: Vi kan se mange fordele ved model A på den lange bane

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Randers Ungdomsskole AFTALE NOVEMBER 2014

Randers Ungdomsskole AFTALE NOVEMBER 2014 Randers Ungdomsskole AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere