REGNSKAB PRODUKTIONSAFGIFTSFONDEN FOR FRUGT OG GARTNERIPRODUKTER FOR PERIODEN

Transkript

1 REGNSKAB PRODUKTIONSAFGIFTSFONDEN FOR FRUGT OG GARTNERIPRODUKTER FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2010

2 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2010 for Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Årsregnskabet er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr af 21. september 2010 Bekendtgørelse om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet også kaldet administrationsbekendtgørelsen. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at regnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Regnskabet udviser en positiv afvigelse fra budget på 919 t.kr.. Dette skyldes større realiseret overførsel fra sidste år end forventet på budgettidspunktet samt, at produktionsafgifterne er større end forventet samtidig med, at de afgivne tilskudstilsagn ikke er anvendt fuldt ud. Overførsel til næste år andrager 13 %, hvilket væsentligst skyldes ikke anvendte tilsagn. Ved fuld anvendelse af afgivne tilsagn ville overførslen andrage 9 %. Mogens Christensen Formand Ole Bønnelycke Sekretariatschef Odense den 11. maj I bestyrelsen: Mogens Christensen Formand Jesper Mazanti Aaslyng Næstformand Frank Van beek Torben Leisgård Jens Holme Pedersen Renate Müller Svend Erik Jensen Mads Pedersen Susanne Tøttenborg Hanne Lindhard Pedersen Thomas Kylling Torben Lippert 1

3 Den uafhængige revisors påtegning Til ledelsen i Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Vi har revideret årsregnskabet for Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter for regnskabsåret 1. januar december 2010, omfattende regnskab, supplerende oplysninger, opgørelse over de seneste 5 regnskabsår og beretning. Regnskabet aflægges efter bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik, jf. Bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Disse standarder og bekendtgørelsen kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for fondens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af tilskudsmodtagers interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukters aktiver, passiver og den økonomiske stilling pr. 31. december 2010 samt resultatet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukters aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2010, i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Det er ligeledes vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 2

4 Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af årsregnskabet for 1. januar 31. december 2010 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen og at oplysningerne i årsregnskabet om resultater er dokumenterede og dækkende i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Ledelsens ansvar Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukters ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukters forvaltning og at oplysningerne i årsregnskabet om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. Bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet", har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter har etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået rapportering i årsregnskabet om resultater. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsregnskabet om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i perioden 1. januar 31. december 2010 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i årsregnskabet om resultater ikke er dokumenterede eller i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Odense, den 11. maj 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Steen Christensen Statsautoriseret revisor 3

5 Revisorerklæring I henhold til Bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet skal vi endvidere erklære: at at at at vi opfylder de i revisorlovgivningen indeholdte habilitetsbetingelser vi under vor revision har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om midlerne er anvendt i overensstemmelse med de givne regler og vilkår vi anser regnskabet for aflagt i overensstemmelse med lovgivningen, herunder den gældende Bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet samt Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukters vedtægter. Odense, den 11. maj 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Steen Christensen Statsautoriseret revisor 4

6 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Regnskab Beløb i kr. Senest godkendte budget 2010 Regnskab 2010 Relativ fordeling af B i % Afvigelse (B-A/A) *100% Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år ,0 1 Produktionsafgifter ,4 Promillemidler co 2 -midler Særbevilling Anden indtægt (specificeres) Renter ,0 Tilskud til fondsadministration ,0 I. Indtægter i alt ,8 UDGIFTER: Samlede tilskud fordelt på formål Afsætningsfremme i alt ,6-3,7 Forskning og forsøg i alt ,0-12,0 Produktudvikling i alt 0 0 0,0 - Rådgivning i alt ,5-2,6 Uddannelse i alt 0 0 0,0 - Sygdomsforebyggelse i alt 0 0 0,0 - Sygdomsbekæmpelse i alt 0 0 0,0 - Dyrevelfærd i alt 0 0 0,0 - Kontrol i alt 0 0 0,00 - Særlige foranstaltninger 0 0 0,0 - Medfinansiering af initiativ. u. EU-programmer ,9-4,5 II. Udgifter til formål i alt ,0-4,1 Fondsadministration - Generel fondsadministration Revisionsudgifter Bestyrelseshonorar III. Administration i alt IV. Udgifter i alt Overførsel til næste år Overførsel til næste år i pct. af årets udgift

7 V. Balance Aktiver i alt Likvide midler: Indestående i bank Debitorer: Tilgodehavende prod. afgifter Periodeafgrænsning Passiver i alt Kreditorer: Skyldige omkostniger m.v Danske Prydplanter Gartneribrugets Afsætningsudvalg Danske Planteskoler DJF/Snitblomstsketoren Brancheudvalget for Frugt og Grønt Danske Havecentre Væksthusgrøntsagssektoren 0 52 Dansk Gartneri 9 0 Danske Bær 29 0 Avlerforeningen af danske spiseløg 0 73 Brander Fondskapital: Overført fra forrige år Årets resultat Overførsel til næste år Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Danske Prydplanter ,4 0,2 Gartneribrugets Afsætningsudvalg ,3 0,0 Danske Planteskoler ,5 21,3 Danske Havecentre ,9 0,0 Løgdriverklubben i Danmark ,7 0,0 Væksthusgrøntsagssektoren ,5 14,5 Avlerforeningen af danske spiseløg ,5 0,0 Brancheudvalget for Frugt og Grønt ,5 0,0 Snitblomstsektoren ,1 0,0 Poul Erik Brander ,7 0,0 VI. I alt ,0 4,1 6

8 Noter til punkterne I - VI 1 Produktionsafgifter Grundafgift Kernefrugt upakket Stenfrugt Busk- og bærfrugt Grundafgift Grøntsager på friland Grundafgift 2 2 Dyrkede svampe Grundafgift Grøntsager i væksthus Grundafgift Potteplanter Grundafgift 7 8 Afskårne blomster og snitgrønt Grundafgift Blomsterløg og knolde, herunder løgblomster, afskårne og i potter Grundafgift Planteskoleplanter Produktionsafgifter i alt Tab på produktionsafgifter Produktionsafgifter netto

9 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter Supplerende oplysninger - Regnskab Beløb i 1000 kr. Senest godkendte budget 2010 Regnskab 2010 VII. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere Danske Prydplanter i alt Afsætningsfremme 1. Integreret markedsføring og info indenfor prydplanter I alt Afsætningsfremme Rådgivning 2. Producentinformation Erfagrupper/nyhedsbreve-miljømærke I alt Rådgivning Forskning og forsøg 4. Planter for et bedre liv I alt Forskning og forsøg Gartneribrugets Afsætningsudvalg i alt Afsætningsfremme 5. Markedsføringskampagne, frugt - grønt I alt Afsætningsfremme Danske Planteskoler i alt Afsætningsfremme 6. Afsætningskampagne for planteskoleprodukter Haveinspiration I alt Afsætningsfremme Rådgivning 8. Faglig oplysningsvirksomhed I alt Rådgivning

10 Medfinansiering under EU programmer 9. Nye miljøvenlige dyrkningsmetoder i planteskoledrift I alt Medfinansiering under EU programmer Danske Havecentre i alt Afsætningsfremme 10. Havemagasinet Havens Dag I alt Afsætningsfremme Væksthusgrøntsagssektoren i alt Forskning og forsøg 12. Optimering af væksthusgrøntsagsprod. med fokus på miljø/sygdomsforebyggelse I alt Forskning og forsøg Løgdriverklubben Danmark Afsætningsfremme 13. Afsætningskampagne, løgblomster I alt Afsætningsfremme Brancheudvalget for Frugt og Grønt i alt Medfinansiering under EU programmer 14. Miljøvenlig produktion af frugt og grønt I alt Medfinansiering under EU programmer Avlerforeningen af danske spiseløg i alt Medfinansiering under EU programmer 15. Spiseløg-resistente sorter og startgødskning I alt Medfinansiering under EU programmer

11 Snitblomstssektoren i alt Medfinansiering under EU programmer 16. Bedre plantebeskyttelse, håndholdte sprøjter I alt Medfinansiering under EU programmer Poul Erik Brander i alt Rådgivning 17. Hånd- og lærebog om træer og buske I alt Rådgivning

12 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter Opgørelse over de seneste 5 regnskabsår Beløb i 1000 kr. Regnskab 2006 Regnskab 2007 Regnskab 2008 Regnskab 2009 Regnskab 2010 INDTÆGTER: Overført fra forrige år Produktionsafgifter Særbevilling Tilbagebetaling af tilskud Renter Tilskud til fondsadministration I. Indtægter i alt UDGIFTER: Samlede tilskud fordelt på formål Afsætningsfremme i alt Forskning og forsøg i alt Produktudvikling i alt Rådgivning i alt Uddannelse i alt Sygdomsforebyggelse i alt Sygdomsbekæmpelse i alt Dyrevelfærd i alt Kontrol i alt Særlige foranstaltninger Medfinans initiativ. u. EU-programm II. Udgifter til formål i alt Fondsadministration Generel fondsadministration Revisionsudgifter Bestyrelseshonorar III. Administration i alt IV. Udgifter i alt Overførsel til næste år Overførsel til næste år i pct. af årets udgift 9,17 12,34 14,66 12,08 13,48 11

13 Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Danske Prydplanter Gartneribrugets Afsætningsudvalg Danske Planteskoler Danske Havecentre (tidl. LDP) Løgdriverklubben i Danmark Væksthusgrøntsagssektoren Brancheudvalget for Frugt & Grønt Avlerforeningen af danske spiseløg Snitblomstsektoren Poul Erik Brander Århus Universitet( DJF) Dansk Champignondyrkerforening Dansk Gartneri F Flora Info Skovplanteringen KVL Hækplanteklubben DAFO foreningen Allétræklubben Dansk Landbrugsrådgivning V. I alt Kontrol - nulsum

14 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Ekstern beretning 2010 Nr. 1 Integreret markedsføring og information indenfor prydplanter. Formålet med projektet Integreret Markedsføring er at profilere sortimentet af prydplanter på de europæiske markeder. Projektet er gennemført i 5 delelementer. Delkomponent 1: Messer. Med støtte fra Danmarks Eksportråd har det i 2010 været muligt at afholde messer på udvalgte markeder, herunder Tyskland (IPM), Sverige (Elmia Garden), Salon du Vegetal (Frankrig) og Miflor (Italien). En planlagt messe i Holland blev ikke afholdt som følge af for lille tilslutning blandt medlemmerne. Delkomponent 2: Ny Kommunikationsplatform. Med 46 udsendelser af Nyhedsbrevet i løbet af 2010 til ca detaillister, grossister og journalister formåede man at holde interessenter informerede om de mange aktiviteter og nyheder. Desuden underbygget af webside, der på 2. år oplever stigende besøgstal (fra til , d.v.s. 6 % stigning). Delkomponent 3: Livsstilsprojekt. Såvel dagbladsjournalister som livsstilsjournalister har fået øjnene op for det spændende sortiment og de mange anvendelsesmuligheder for planter ved gennemførelsen af events på messer, på Handelspladser (interne salgsmesser), og senest hos kendissen Pernille Rahbek. Delkomponent 4: Efterårsudplantning. Kampagnen blev justeret fra at have fokus på detailhandlen til i stedet at fokusere på pressen, der fik inspiration til anvendelse af efterårets sortiment i terrassens krukker og ved hoveddøren. Delkomponent 5: Forbrugeranalyse. Kendskab til forbrugernes adfærd er altafgørende for tilgangen til afsætning inden for såvel distributionssted som købsmotivation. Med gennemførslen af en omfattende undersøgelse af forbrugernes adfærd, har branchen en enestående mulighed for at skræddersy løsninger i samarbejde med detailleddet, samt at påvirke pressen med underbyggede påstande om forbrugeradfærd. Nr. 2 Producentinformation. Projektets formål var at informere Potteplanteproducenter om seneste forskningsresultater, herunder deres praktiske anvendelse. Desuden har projektet til formål, at informere generelt om udviklingen indenfor branchen, særligt inden for nye udviklingstendenser på afsætning, markedsforhold og virksomhedsledelse. Projektet indeholdt i 2010 to hovedbestanddele, hvor den ene var udsendelse af månedlige Nyhedsbreve og den anden var afholdelse af temadage/gå-hjem-møder. Nyhedsbreve: Der blev i løbet af 2010 udsendt ti nyhedsbreve. Nyhedsbrevene blev udsendt via for at anvende dette medie mest optimalt med links til uddybende information indenfor de forskellige emner. Emnerne berørte så forskellige områder som produktion, erhvervspolitik, forskning og afsætning. Nyhedsbrevet er velegnet til såvel større og mindre gartnerier, hvor specielt de mindre ellers ville have svært ved selv at skulle indhente informationerne. Temadage: I 2010 blev der afholdt 2 temadage, henholdsvis d. 03. marts 2010 og d. 10. november Temaet for temadagen i foråret var Salget begynder i Frøet Værdikæden med indlæg fra Kim Wilde, Conceptual. Temaet for temadagen i efteråret var Vinderstrategier med indlæg fra 11 indlægsholdere, alle med fokus på afsætning. Til at belyse emnet var der inviteret såvel interne som eksterne indlægsholder, hvor de eksterne strakte sig fra teoretiske modeller til praktisk gennemførsel. Ud over ovenstående temadage blev der ligeledes afholdt to gå-hjem-møder, hvor henholdsvis forårets afsætning, samt branchens likviditetsudfordringer var på dagsordnen. Til alle arrangementerne var der en tilfredsstillende tilslutning og til emnerne i nyhedsbrevene blev der flere gange bragt uddybende artikler i Gartnertidende omkring emnerne. 13

15 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Ekstern beretning 2010 Nr. 3 Miljøcertificering for prydplanter - erfagruppe/nyhedsbreve. Formålet var fortsat at støtte informations og erfaringsudvekslingen mellem gartnerierne. Både dem som er certificeret, og dem som overvejer at blive certificeret. Samtidigt udvides kravene i systemet, og det er vigtigt at de nye tiltag understøttes ved at der sættes fokus på dem. Der har været afholdt et erfakursus for interesserede med fokus på de nye registrerings krav, og der er udsendt 2 nyhedsbreve. Der har været særligt fokus på beregningerne af energiforbruget til CO2 emission. Det er således første skridt på vejen til et såkaldt karbon footprint. Det er dog ikke enkelt, at foretage denne slags beregninger hvor der anvendes forskellige og komplekse energityper. Dernæst er det vanskeligt at tolke et nyt nøgletal og sammenligning. Et andet forhold der har været i fokus er vandforbruget. Her har man også prøvet at beregne et såkaldt water footprint. Men at omsætte det til et konkret nøgletal pr. potteplante er ikke enkelt. At understøtte disse nye elementer i systemet har været en vigtig del af aktiviteten i Med udgangspunkt i at reducere energi-, pesticid- og gødningsforbruget, støttes ekstern rådgivning til erfagrupper og udsendelse af nyhedsbreve til deltagerne. Alle gartnerier kan blive medlem af ordningen. Udsendelse af nyhedsbreve og afholdelse af erfa-mødet opfylder de konkrete mål for aktiviteten. Den fortsatte udvikling af MPS systemet er således blevet understøttet godt. Nr. 4 Planter for et bedre liv. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan blomster og grønne planter i indendørs miljøer påvirker vores psykiske og fysiske trivsel. I projektet undersøges hvorvidt planter kan reducere stress og reducere sygefravær på arbejdspladser samt mindske sygdomsproblemer og koncentrationsbesvær. Projektet gennemføres som et PHD-studie over 3 år. Projektet er tværfagligt og forsøger at kombinere viden fra samfundsvidenskaberne, sundhedsvidenskaberne og naturvidenskaberne. I 2010 er der arbejdet med casestudier, til grundlag for en større spørgeskema undersøgelse. De har dokumenteret at der en sammenhæng mellem plantemiljøet på arbejdspladsen og trivslen hos medarbejderne. Det forventes fortsat, at PHD projektet vil kunne afsluttes med gode resultater. Der har i 2010 været bragt 2 artikler og en international præsentation. Projektet forventes som planlagt at afslutte med PHD uddannelsen i Nr. 5 Markedsføringskampagne, frugt - grønt. Formålet med projektet var, at øge danskernes forbrug af frugt og grønt med særlig fokus på at påvirke kvinder med hjemmeboende børn samt, at øge danskernes daglige forbrug af frisk frugt og grønt, og øge kendskab til produkternes sæson samt fastholde det høje kendskab til anbefalingen om at spise 600 gr. frugt og grønt om dagen Aktiviteterne har omfattet udgivelse af 3 udgaver af Sæson magasinet med et samlet oplag på stk., løbende opdatering af projektets hjemmeside, herunder udsendelse af nyhedsbreve og opskriftsservice på sms og mail, Searchkampagne på Google, udsendelse af en række pressemeddelelser, uddeling af jordbærpris, lancering af æblefest-kampagne i detailhandlen med specielle æblefest etiketter og en stor konkurrence på hjemmesiden. Det primære omdrejningspunkt for projektet har været Sæson magasinet og det univers, der 14

16 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Ekstern beretning 2010 er bygget op omkring dette. Der er således skabt en synergieffekt mellem magasin og de resterende aktiviteter, hvilket har optimeret påvirkningen af forbrugerne på flere fronter. Alle aktiviteter er ved programafslutning blevet omfattende evalueret og her er blot nogle af de vigtigste resultater: Alle sæsonmagasinerne er blevet afsat, besøgstallet for hjemmesiden er faldet en smule i forhold til samme periode sidste år, men stadig flotte besøgstal, der har været utroligt meget positiv respons fra læserne af magasinet. Der er via GFK forbrugerpanel indsamlet data om frugt og grønt forbrug mv. Antallet af husstande som spiser den anbefalede mængde frugt og grønt er steget siden 2008 fra 8 % til 9, 4 % i Samtidig er antallet af husstande som spiser mindst (under 300 g om dagen) faldet fra 61,4 % til 59,3 %. Alt i alt en meget positiv udvikling. De resterende resultater fra GFK analysen fremlægges ultimo januar Nr. 6 Afsætningskampagne for planteskoleprodukter. Formålet med markedsføringsaktiviteterne var at skabe en øget kontaktflade imellem planteskolerne og deres målgrupper, at tilbyde planteskolerne kurser omkring markedsføring og salg samt at promovere planteskoleprodukter for at genere et mersalg af planter. Disse aktiviteter var tilstræbt koordineret således, at der var synergieffekt imellem dem. Der blev udbudt to kurser for planteskolebranchen, for at tilgodese udviklingen i branchen med hensyn til salg og markedsføring; der blev sponsoreret planter til en række haveindslag med Signe Wenneberg i TV2 God Morgen Danmark; der blev skabt en kinesisk inspireret haveudstilling på Odense Blomsterfestival 2010, hvor besøgende var såvel private forbrugere som professionelle kunder og hvortil der var blevet udarbejdet planteoversigter over de udstillede planter samt vejledere på standen til at besvare spørgsmål; der blev gennemført en Inspirationsdag for professionelle kunder med fem trendsættende foredragsholdere (to udenlandske og tre danske), som alle havde indlæg om, hvordan de igennem deres arbejde skabte grønnere omgivelser og om hvordan driften af disse kunne omkostningsreducere; der er i samarbejde med et reklamebureau skabt en markedsføringsplatform, som vil fungere som springbræt for andre markedsføringsaktiviteter. Brancheforeningen ændrede navn fra Dansk Planteskoleejerforening til Danske Planteskoler og fik et mere moderne og tidssvarende logo. Nr. 7 Haveinspiration. Baggrund for projektet er, at forbrugerne har brug for information omkring planter til boligen og i haven. Det er væsentligt, at forbrugeren har gode oplevelser i forbindelse med køb af planter. Derfor skal forbrugeren have adgang til den nødvendige information, for at fejlindkøb og fejlhåndtering af planter undgås. Hovedformålet med projektet er derfor, at videreformidle praktisk og brugbar viden om planter til den almindelige slutforbruger. Videreudvikling af hjemmesiden er sket ved at opbygge en årskalender, der hver måned er blevet opdateret med simple råd om, hvad der er aktuelt for årstiden. Hjemmesiden er blevet tilført nye artikler som på en letforståelig og inspirerende måde henvender sig til haveejere og forbrugere af potteplanter. Det er skrevet 12 nye artikler og sendt nyhedsbreve til Nr. 8 Faglig oplysningsvirksomhed. I samarbejde mellem Danske Planteskoler, KU Det Biovidenskabelige Fakultet, Skov og Naturstyrelsen, European Nurserystock Association, Internationale Stauden Union og European Forest Nurseries Association samt faglige konsulenter, er der gennemført en række aktiviteter bestående af informationssøgning, møder og 15

17 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Ekstern beretning 2010 oplysningsvirksomhed med henblik på at udvikle produktionsmetoder, fastlægge produktspecifikationer, undersøge alternative planteanvendelser i relation til klimaændringer. Gennem videndeling på temadage og med informationer på relevante hjemmesider bidrager disse informationer til en videreudvikling af planteskoleerhvervet. Formålet var, at effektivisere og billiggøre produktionerne, højne produktkvaliteten samt at øge anvendelsen af miljøvenlige produktionsmetoder. I PartnerLandskab er der opstillet et katalog over anbefalede bytræer. Dette er gjort med baggrund i litteraturstudier af forventninger til klimaforhold og vurderinger i nabolande af relevante træarters tilpasningsevne til en række klimafaktorer. Et projekt om kontrollerbare beskrivelser af planteskoletræer havde fokus på kvalitetsbeskrivelser for højstammede træer til by- og landskabsformål, som blev samlet i et forslag til Kvalitetsstandard for Vejtræer til by- og vejformål. På samarbejdsmøder i European Nurserystock Association har man behandlet mulige fællesnævnere for begrænsningen af udbredelsen af invasive arter af planter til plantning. Der arbejdes i Danmark på at skabe et Partnerskab om begrænsningen af invasive arter med Danske Havecentre og Naturstyrelsen. Nyhedsforum på Danske Planteskolers hjemmeside, og en ny service med korte meddelelser har formidlet generel orientering til planteskoleerhvervet, og der er desuden givet aktuel og specifik oplysning vedrørende specialafgrøder. På temadagene Danske Planteskolers var aktuelle faglige emner på dagsordenen. Der er desuden ydet telefonservice omkring tilskudsordninger og Grøn Linje til offentligheden. Nr. 9 Nye miljøvenlige dyrkningsmetoder i planteskoledrift. Formålet er at demonstrere en reduktion af miljøbelastningen ved at optimere produktionen af planteskoleplanter ved at afprøve og inddrage nye dyrkningsmetoder gennem en række delprojekter. Anvendelse af placeret gødning i planteskolekulturer, optimere vandingsstrategier og -teknikker i såbede med løv og nåletræ samt biologisk bekæmpelse af skadedyr i frilandskulturer af planteskoleplanter. Projektet består af 4 delprojekter. Optimering af vandingsstrategier. Startgødskning. Biologisk bekæmpelse af skadedyr i containerkulturer på friland Anvendelse af forskellige materialer til bekæmpelse af ukrudt i containerkulturer I delprojektet med startgødning er det undersøgt, om man kan opnå øget tilvækst i frøbeds-kulturer af småfrøede arter som syren, rødel, sargentsæble mv. Og det blev demonstreret, at med sideforskudt placering i tidligt såede kulturer giver den større tilgængelighed af fosfor en forbedret tilvækst. I delprojektet om optimering af vandingsstrategier kunne det konstateres at håndholdte fugtighedsmålere med TDR-teknologi fungerer udmærket i planteskolekulturer. I kulturer som eksempelvis frøbede, med mere intensive vandingsbehov, er muligheden for at placere sensorer i flere jorddybder relevant. Undersøgelser af ensartetheden i fordelingen af vand med sprinklere ved varierende afstand og placering og med forskellige dyser demonstrerede, at fordelingen kan forbedres ved optimering af disse faktorer. Afprøvningerne med biologisk bekæmpelse af skadedyr på friland har vist, at det er muligt at opnå en ideel fugtighed når der vandes ved hjælp af sprinklere og den naturlige dug. Tilsvarende fugtighed blev ikke opnået ved drypvanding. Der opnås en bedre rodudvikling når andele af det spagnum, der er i dyrkningsmediet erstattes med et andet materiale, som komposteret bark. Mindre ukrudt kan etablere sig i potten når der bruges et materiale til at dække overfladen. 16

18 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Ekstern beretning 2010 Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Nr. 10 Havemagasinet. Formålet med havemagasinet Haveglæder var at formidle inspiration og ideer til brug af planter i haven. Haveglæder fungerede som et in-store magasin og blev trykt i eksemplarer i et friskt layout med inspirerende miljø- og close-up billeder og distribueret til havecentre og planteskoler i foråret og efteråret Formatet var 30 x 21,5 cm, svarende til A4 format og var i 4/4 farvet tryk. Målgruppen var hovedsagelig kvinder på 30+, men også forbrugere, der mangler den basale viden om havedyrkning og for så vidt er ligeglade med plantenavne men blot ønsker, at haven skal se godt ud. De ønsker en ide og en løsning afstemt i farver og form, og ikke mindst en have, der er overskuelig at passe, men samtidig giver glæde og nytte. Udsendelse af havemagasinet Haveglæder blev fulgt op af en PR-kampagne som resulterede i omtale i diverse magasiner og dagblade, hvilket betød at havemagasinet blev revet væk i løbet af 2-3 uger i både foråret og efteråret. Nr. 11 Havens dag. Projektet Havens Dag er et samarbejde mellem Dansk Planteskoleejerforening og Danske Havecentre, som afholdes den 2. søndag i september. Formålet er at skabe et øget salg i efterårsmånederne, som traditionelt er stille måneder, og stadig for nedadgående de sidste år. Ved aktiviteten opnås et øget indsalg fra producenterne samt en øget kundestrøm i havecentrene. Temaet for 2010 var Dyreliv i haven satte fokus på haven som en nuanceret biotop for fugle og dyrelivet ved at plante velegnede træer, buske og stauder som væresteder og spisekamre, samt lære forbrugerne at sætte redekasser op.temaet blev beskrevet og visualiseret i pressemeddelelser, bannere og i artikler på hjemmesiden samt illustreret med fotos. Aktiviteten blev markedsført i ide-nyt kombineret med en massiv PR-kampagne, konkurrencer, temasider i havebladet Haven og Danske Havecentre samt på hjemmesiden samt indlæg i diverse fagblade. Dækningen af aktiviteten målt på læsertal og annonceværdi ifølge INFOMEDIA var meget tilfredsstillende, og der meldes og tilfredshed med kampagnen fra deltagende havecentre og planteskoler. Nr. 12 optimering af væksthusgrøntsagsproduktionen med fokus på miljø og sygdomsforebyggelse. I 2010 har der været fokuseret på flere faglige elementer indenfor væksthusgrøntsagsproduktion. Sorts forsøg i tomater og salat, en fortsat stor indsats omkring sygdomsbekæmpelse via en streng hygiejne og endelig en velbesøgt temadag med særlig fokus på biologisk bekæmpelse. Der blev skabt nyttig viden via sortsforsøgene. Hygiejne delen af projektet gav ny viden om hvad der kan og skal gøres yderligere i forhold til forebyggelse af sygdomme. Frøsmitte problemstilling blev undersøgt, men overhalet af nye forskningsresultater og dermed reduceret i projektet. Nr. 13 Afsætningskampagne, løgblomster. Projektets formål er at skabe øget interesse hos de danske forbrugere for at købe og værdsætte kvalitetstulipaner og løgblomster i potter. Dette gøres ved efterspørgselsfremmende marketingaktiviteter rettet mod forbrugerne samt de relevante handelsled. 17

19 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Ekstern beretning 2010 Kampagner for løgblomster i potter. Der har derfor været anvendt annoncering i Ide-nyt, i marts for løgvækster til både inden- og udendørs brug og i november 2010 for løgvækster til advent og jul. Bladet udkommer i ca. 1,6 mill. expl. I forbindelse med kampagnerne er samtlige handelsled informeret, så de kan følge op på kampagnerne i deres eget regi, som f.eks. tilbudsaviser og reklamer. Der har desuden været gennemført kampagner i samarbejde med de største detailkæder i Danmark for at fremme efterspørgslen. Der har i hver af de to kampagneperioder været registreret over unikke hits på klubben hjemmeside. Hjemmesiden er således blevet et vigtigt informationsmedie, der løbende er blevet opjusteret og udbygget på grund af forbrugerinteressen. Kampagne for afskårne tulipaner. Tulipaner i forårets drivsæson er typiske impulsvarer. På forbrugersiden er der gennemført en trafikrekampagne i uge 4 for afskårne tulipaner med over 700 plakater fordelt over hele landet. Også i forbindelse med tullipankampagnen er der foretaget justeringer og opdateringer af hjemmesiden. Alle aktiviteter er blevet koordineret med International Flower Bulb Center, der også har finansieret kampagner i årets løb, herunder ikke mindst PR-aktiviteter. Nr. 14 Miljøvenlig produktion af frugt og grønt. Formålet er at fremtidssikre frugt- og grønterhvervet vha. en mere miljøvenlig produktion, der samtidig optimerer erhvervets konkurenceevne. I projektet er der gennemført række forsøg indenfor produktion af frugt, bær og grønsager. Formålet var at udvikle miljøvenlige dyrkningssystemer uden at gå på kompromis med udbytte, kvalitet og produktionseffektivitet. Projektet bestod af 8 delprojekter: 1. Udfasning af pesticidrester i kernefrugt og jordbær. Det er blevet afprøvet, hvordan der ved en ændret behandlingsstrategi kan produceres kernefrugt og jordbær uden pesticidrester. Ved kraftige insektangreb er det meget tvivlsomt om biologiske midler er tilstrækkeligt effektive til at sikre tilstrækkeligt udbytte af salgbar kvalitet. Resultaterne viser, at der en vis tilfældighed i, om der findes rester eller ikke. Der skal arbejdes videre med afprøvning af nye strategier. 2. Nyt miljøvenligt dyrkningssystem i surkirsebær Der blev i tre forsøgsplantninger med surkirsebær undersøgt om, det er muligt at producere surkirsebær hurtigere, mere dyrkningssikkert og med en bedre råvarekvalitet. Dyrkningen foregik meget intensivt, med et stort antal træer på et reduceret areal. Dyrkningsstrategien viste, at det er muligt at dæmpe væksten af træer på en kraftig grundstamme. Der er i 2010 blevet plantet udvalgte sorter af surkirsebær på udvalgte sorter af grundstammer. Tilvæksten af disse træer har været tilfredsstillende. Der skal høstes bær på den ældste plantning i Optimeret gødningsanvendelse i æbler/solbær I 4 æble- og solbærplantager er afprøvet forskellige gødskningsstrategier. Æbler: Der var tydelig forskel i frugtkvaliteten af æblerne, idet gødevandet træer havde flere frugter af salgbar kvalitet og god farvedannelse. Som resultat af at bladprøverne ikke viste overbevisende forskel i niveau af mikronæringsstoffer, bør det undersøges nærmere om mikronæring i gødevand er effektivt i forhold til bladgødskning. Solbær: Der er opnået bedre bladkvalitet/sundhed og bedre holdbarhed af bærrene ved brug af gødevanding. Det er derfor aktuelt at fortsætte med undersøgelserne, for at finde mere specifik viden i forhold til hvilke mængder, der skal gives for at opnå disse effekter. 18

20 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Ekstern beretning Havtorn - en ny miljøvenlig afgrøde Der etableret er 3 demonstrationsplantninger, og indsamlet viden fra Sverige og Tyskland om produktion af havtorn. Projektet har medvirket til at udvikle basis for en erhvervsmæssig produktion af havtorn. 5. Substratdyrkning i jordbær/hindbær En gødningsstrategi er blevet afprøvet hos 3 producenter. Der er indhentet erfaringer fra konsulenter i England og Holland. Dyrkning i substrat i potter kræver en præcis styring af vand og næringsstoffer. Der er opbygget ny viden, der er formidlet i kurser og direkte rådgivning. 6. Alternative metoder til udtynding i pære To metoder til udtynding er afprøvet maskinudtynding og udtynding, hvor et gødningsstof blev brugt til at svide blomsterne af med, så de ikke kunne bestøves. Maskinudtynding gav større frugtstørrelse, bedre smag og større besparelse i arbejdsomkostningerne. Der er brug for flere undersøgelser inden dette kan føre til en konkret anbefaling, da der var en del ulemper forbundet med maskinudtyndingen, og gødningsmetoden er risikofyldt pga. stor fare for bladsvidninger. 7. Optimeret vanding Forskellige typer jordfugtighedsmålere har været afprøvet i forskellige frilandsgrønsager og jordbær. Brug af jordfugtighedsmålere indikerer behov for vanding tidligere, end man selv ville have vurderet og sikrer dermed en optimeret vanding. 8. Økologiske strategier overfor kålmøl/gammaugler Hos to økologiske producenter af frilandsgrønsager blev der afprøvet brug af feromonfælder og biologisk bekæmpelse mod kålmøl og gammaugler. Nogle af teknikkerne er implementeret i praksis. Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Nr. 15 Spiseløg - resistente sorter og startgødskning. Formålet med forsøgsprojektet er at sammenligne dyrkningsværdien af nye modstandsdygtige sorter af spiseløg, samt at undgå spiringsskader og overforsyning med N og P ved startgødskning. Sammenligning af forskellige sorter viste, at de skimmel-resistente sorter klarede sig godt og producerede et højt udbytte, selv uden sprøjtning. Registreringer af angrebsgrad på bladene viste ligeledes at de skimmelresistente sorter var væsentlig mere modstandsdygtige overfor løgskimmel end de ikke-resistente sorter. I undersøgelser af startgødninger har det vist sig, at den optimale afstand mellem frø og startgødning er 3-4 cm, men at der vil være risiko for fejl-placering på skrånende terræn. Ved høst blev de største udbytter opnået ved tilførsel af 44 kg P/ha med MAP eller kombinationen af MAP og TSP. Udbyttet blev en smule reduceret ved reduceret P-mængde og ved afstande større end 3-4 cm. Vanding med små mængder under fremspiringen reducerede udbyttet en smule. Årsagen hertil er uklar. Forbruget af pesticider mod skimmel kan reduceres ved anvendelse af resistente sorter, og forbruget af N og P kan reduceres ved optimal placering af startgødning. Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Nr. 16 Bedre plantebeskyttelse ved optimeret brug af håndholdte sprøjter. Snitblomstkulturer og grønsagskulturer, der dyrkes i bunden af væksthuse, stiller andre krav til sprøjteteknik, da kulturerne har meget tæt løv og er høje modsat potteplantekulturer, der dyrkes på borde. Fordelingen og afsætning af sprøjtevæsken er hovedudfordringen for disse producenter. Projektets formål er at forbedre den sprøjteteknik, der anvendes når der bruges håndholdte sprøjter, så for- 19